1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN?"

Transkript

1 1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN? Beskrivelse Klassen deles i grupper af 3-4 elever. Udvalgte artikler fra Børnekonventionen lamineres på små kort, som lægges ud i området (skolen, klassen, skolegården, udeområdet, eller hvad man har af muligheder). Eleverne slår med en bevægelsesterning, der viser, hvordan de skal komme ud for at hente de små kort. Hvis I ikke har en bevægelsesterning, kan eleverne slå med en almindelig terning, hvor hvert tal angiver en bevægelsesform: Kravle ud til et kort Hinke ud til et kort Løbe ud til et kort Hold hinanden i hånden ud til et kort (gå/løbe) Før en person fra gruppen (lukkede øjne) ud til et kort Bær en person fra gruppen ud til et kort Slår eleven fx tallet 1 med terningen, så skal gruppen kravle ud til kortet og hjem igen. Hver gruppe må hente ét kort af gangen. Når kortet er hentet, vender gruppen tilbage til start og slår endnu engang med terningen, hvorefter et nyt kort hentes. Læringsmål Eleverne opnår kendskab til og forståelse for udvalgte artikler fra Børnekonventionen. Fag og emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Færdigheds og vidensområde Rettigheder Tid 45 min. Eleverne skal tilsammen hente alle de udvalgte artikler fra Børnekonventionen. Hver gruppe samler så mange kort som muligt og efterfølgende gennemgås og forklares artiklerne af underviseren. Materialer Lad eleverne tegne de tre rettigheder, som de selv synes er det vigtigste. Arbejdsark, terning, papir, farver.

2 Variationer Variér bevægelserne som du synes. Indtænk evt. motorisk træning, så eleverne samtidig får trænet motorikken og det der er svært, fx krydsbevægelser, gadedrengehop, gå på hæle og tæer. Eleverne kan prøve at vise deres tre vigtigste rettigheder fra deres tegning med kroppen i et lille skuespil. Eleverne kan nævne de rettigheder, de oplever i hverdagen, på sko- len, derhjemme osv. Gode råd til underviseren Du kender eleverne og ved, hvad de kan. Kan de fx selv læse artiklerne? Kan de selv skrive noget omkring rettigheder? Kan de samarbejde? Er de dygtige motoriske? Har de brug for særlig træning, som kan tænkes ind i øvelsen?

3 Arbejdsark Børn har ret til et navn Børn har ret til statsborgerskab Børn har ret til så vidt muligt at kende og blive passet af deres forældre Børn har ret til at få den bedst mulige sundhed Børn har ret til at tale deres eget sprog og til at leve i overensstemmelse med deres kultur Børn har ret til skolegang Børn har ret til at give udtryk for deres følelser og holdninger, hvis ikke det krænker andres rettigheder Børn har ret til at søge information, for eksempel i bøger og på nettet, og børn har ret til at videregive information Børn har ret til et privatliv, som deres forældre eller andre voksne ikke blander sig i uden grund Børn har ret til deres egen krop og til for eksempel ikke at blive udsat for overgreb, hverken fysiske eller psykiske. Det betyder blandet andet at voksne ikke må slå børn.

4 2. BØRN HAR OGSÅ RET Beskrivelse Lær og syng sangen Alle børn har ret af Kim Larsen med eleverne. Bed hver elev tegne en tegning, der viser, hvad de hver især lagde mærke til, at alle børn har ret til ifølge sangen. Læringsmål Eleverne får kendskab til Børnekonventionen og viden om børns rettigheder. Eleverne kan fremhæve rettigheder, der betyder noget for dem ud fra egne oplevelser og erfaringer. Del klassen i mindre grupper og få eleverne til at fortælle om deres egne tegninger i grupperne. Instruer eleverne i at stille spørgsmål til hinandens tegninger, så alle i gruppen har én elev, de skal stille ét spørgsmål til. Tegningerne hænges op i klassen, så alle kan se de forskellige Fag og emner Dansk, musik, sundhedsog seksualundervisning og familiekundskab bud på, hvad børn har ret til. Læs hvert vers fra sangen op for børnene og spørg, hvad netop dette vers handler om. Skriv stikord på tavlen og snak herudfra, om de selv har alle de rettigheder, der synges om. Færdigheds og vidensområde Rettigheder Er der andet, de synes, alle børn har ret til? Bed eleverne begrunde deres svar. Fortæl eleverne om udvalgte artikler fra Børnekonventionen. Omformuler de udvalgte artikler til en række korte sætninger, og Tid 105 min. giv hvert barn et stykke papir med én sætning fra børnekonventionen. Sætningen placeres øverst på papiret som en overskrift: Alle børn har ret til at have et godt liv Alle børn har ret til at sige sin mening Alle børn har ret til at have en familie Alle børn har ret til et sted at bo. Eleverne illustrerer deres sætning med en farverig tegning, og der udarbejdes en fælles billedfrise med børnekonventionen. Tegningerne kan evt. scannes og bruges i en powerpoint præsentation til fremvisning for forældre og andre på skolen, eller de kan kopieres og bruges som klassens læsebog. Materialer Farver, Teksten Alle børn har ret, skrevet af Kim Larsen. Find den her: kim/alleboernharret.php. Sangen findes her: v=ijhvztlonkq

5 Variationer Lav en dans til sangen. Løb rundt i salen til sangen, og hver gang der bliver sagt børn skal alle ned på maven og op igen. Gode råd til underviseren Gør brug af dine kollegers stærke sider (musik, dans, billedkunst), så det bliver et fælles projekt.

6 3. DET ER MIN KROP FRA SEX & SAMFUND, GRÆNSER, SIDE 12 Beskrivelse Eleverne introduceres til at se en film, som handler om, at alle har ret til at bestemme over deres egen krop, og at ingen må gøre noget ved én, som man ikke kan lide. Det kan være en god ide at tale kort med eleverne om, hvad de tror, det betyder, at man har ret til at bestemme over sin egen Læringsmål Eleverne får kendskab til Børnekonventionen og får viden om børns rettigheder. Eleverne kan fremhæve rettigheder, der betyder noget for dem ud fra egne oplevelser og erfaringer. krop. Dette er ét af filmens temaer, og det vil være godt for eleverne at være sporet mere konkret ind på dette, inden filmen ses. Herefter vises en kort film, der hedder Det er MIN krop, som kan Fag og emner Dansk, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab findes på Filmen varer cirka 5 minutter. I filmen møder eleverne Mikkel, der er voksen, og de to børn Alfred og Martha. De taler om retten til kroppen, om grænser og om hvordan børn kan opleve forskellige situationer fx i skolen og derhjemme. Færdigheds og vidensområde Rettigheder, personlige grænser Fokus i filmen er eksempler, der er genkendelige for børn samt børns egne handlemuligheder, når de oplever, at deres grænser overskrides. Når filmen er færdig, taler klassen om, hvad de har set og hørt. Tid 45 min. Forslag til spørgsmål findes herunder. Hvilke spørgsmål, der inddrages afhænger i høj grad af elevernes egne refleksioner, som bør være styrende for samtalen. Hvilke eksempler nævnes der i filmen på, hvornår man bestemmer over sin egen krop? Hvad handler den lille film Kyssekonkurrencen om? Kan I genkende den leg, fx fra jeres egen klasse? Hvad gør drengen (Peter), for at vise de andre, at han ikke kan lide kysselegen? Hvad kan han ellers gøre? Det virker ikke til, at de andre børn i klassen opdager, at Peter ikke kan lide legen? Hvorfor gør de mon ikke det? Hvad kan man gøre i en klasse, hvis man gerne vil være god til at lægge mærke til hinandens grænser? Materialer Computer med internet, projektor/smartboard

7 Hvad handler den anden lille film Familiebesøget om? Kan I genkende oplevelsen, som pigen i filmen (Ida) har (at voksne krammer, kysser, holder om, selv om man ikke har lyst)? I filmen trøster Idas far hende, da han kan se, at hun ikke synes, det er rart at blive krammet af hendes onkel. Hvad kan Ida gøre, hvis faren ikke opdager, at Ida ikke kan lide det? Hvilke andre eksempler kan I komme i tanker om, hvor man bestemmer over sin egen krop? Hvem kan være god at tale med, hvis man oplever, at der er voksne, der gør noget ved én, som man ikke kan lide? Eller nogle børn, der gør noget ved én, man ikke kan lide? Samtalen bør afsluttes med samme pointe som filmen: At alle børn har ret til at bestemme over deres egen krop, og at man skal spørge om hjælp, hvis der er nogen, der gør noget ved én (i skolen, hjemme, andre steder), som man ikke kan lide. Det er også vigtigt at holde øje med sine kammerater og sige til andre, hvis man tror, de har brug for hjælp. Underviseren bør understrege, at man altid kan komme til sin lærer uanset hvad det handler om. Variationer Eleverne kan se filmen i par på egen tablet el. computer og tale om, hvad de lægger særligt mærke til, inden hele klassen samles og taler om ovennævnte spørgsmål. Rollespil hvor grænser overskrides. Gode råd til underviseren Da denne øvelse har et alvorligt tema (børns oplevelser ved at få overskredet deres fysiske grænser) og desuden er bygget op som en stillesiddende klassesamtale, vil det en fordel, at undervisningen fortsættes med en øvelse, der skaber energi og god stemning. Det kunne være Humørbingo fra Sæt Skolen i Bevægelse I kan afslutte timen med at sætte ikonerne fra Humørbingo på nogle episoder i filmen.

8 4. RETTEN TIL KROPPEN FRA SEX & SAMFUND, GRÆNSER, SIDE 13 Beskrivelse Introducér elever til timens tema om børns rettigheder, og tag en snak om, hvad rettigheder er for noget, så eleverne har en forståelse af opgaven. Læringsmål Eleverne får kendskab til Børnekonventionen og får viden om børns rettigheder. Eleverne kan fremhæve rettigheder, der betyder noget for dem ud fra egne oplevelser og erfaringer. Underviseren kan tage udgangspunkt i disse spørgsmål og pointer i dialogen med eleverne: Børnekonventionen er nogle regler, der betyder, at alle børn over hele verden har de samme rettigheder. Fag og emner Dansk, billedkunst, sundheds og seksualundervisning og familiekundskab Hvad tror I, at en rettighed er? Kan I give nogle eksempler på rettigheder, som I tror, at børn har? (fx ret til at lege, gå i skole, få mad, sige deres mening og ikke få bank)? Færdigheds og vidensområde Rettigheder, personlige grænser Man siger også, at børn har ret til selv at bestemme over deres egen krop. Hvad tror I, at det betyder? Hvordan bestemmer I over jeres egen krop? Bestemmer I selv hvilket tøj, I har på? Bestemmer I hvem, der må give jer et kram? Tid min. Tag også udgangspunkt i disse eksempler: Voksne må ikke slå én, kramme én hårdt eller røre ved ens krop på en måde, som man ikke kan lide) Materialer Kan I give nogle eksempler på situationer, hvor I selv bestem- Papir, karton, farver, maling el. lign. mer over jeres egen krop? Eller eksempler på situationer, hvor I ikke selv bestemmer? Hvem tror I, det er, der skal sørge for, at børn får opfyldt deres rettigheder? (Fx forældre, lærerne, politiet, borgmesteren, statsministeren).

9 Efter klassesamtalen skal eleverne lave en tegning, der viser en situation, hvor børn selv bestemmer over deres egen krop. Eleverne kan vælge en situation fra deres eget liv eller bruge ét af de eksempler, som blev bragt op i den fælles samtale. Hvis eleverne har set filmen Det er MIN krop, kan de også bruge eksempler herfra. Alle elevernes tegninger skal kunne hænges op som en samlet frise eller udstilling i klassen eller på skolen. Det anbefales derfor, at der bruges tid på, at eleverne laver et godt produkt, og at de har gode materialer (papir, karton, farveredskaber) at arbejde med. Eleverne kan eventuelt lave en skitse, før de går i gang med den endelige tegning. Frisen vil se flottest ud, hvis eleverne arbejder med samme format, for eksempel A4 eller A5. Afslutningsvist præsenterer eleverne deres tegninger for hinanden, eventuelt i mindre grupper. Variationer Eleverne kan finde billeder i blade, magasiner og reklamer, der viser situationer, hvor børn bestemmer over egen krop. Eleverne kan mime nogle af de situationer, hvor de bestemmer over egen krop. Gode råd til underviseren Tegningerne kan scannes ind, inden de hænges op som udstilling og samles i et fælles dokument, som kan lægges på Forældreintra som dokumentation for klassens arbejde i forbindelse med Uge Sex. Hvis eleverne har en mappe (eller portfolio) til sundheds- og seksualundervisning kan et eksemplar også gemmes her. Øvelsen kan tilrettelægges tværfagligt sammen med billedkunst. I så fald kan øvelsens billedkunstfaglige elementer opprioriteres og kravene til elevernes produkter være tilpasset herefter.

10 5. GRÆNSER FRA SEX & SAMFUND, GRÆNSER, SIDE 20 Beskrivelse Eleverne stilles i to rækker med front mod hinanden to og to. Der er cirka 5-10 m. mellem de to rækker. Hvis der er et ulige antal elever i klassen, træder underviseren til og stiller sig i den ene række. Underviseren fortæller, at række 1 skal stå stille, mens række 2 skal bevæge sig hen imod række 1, når underviseren siger nu. Eleverne i række 1 skal sige stop, når de ikke vil have række 2 tættere på, hvorefter række 2 stopper. Husk at gøre opmærksom på, at række 2 skal stoppe, inden Læringsmål Eleverne kan mærke egne grænser. Eleverne kan aflæse og vise respekt for andres grænser. Fag og emner Idræt, understøttende undervisning, sundheds og seksualundervisning og familiekundskab eleverne rører hinanden, uanset om der er sagt stop eller ej. Når række 1 har sagt stop, er det tilladt for eleverne at korrigere afstanden, således at både række 1 og række 2 må rykke tættere på eller træde et skridt tilbage, så afstanden føles behagelig for alle. Øvelsen gentages herefter, hvor række 2 står stille, og række 1 bevæger sig. Efter dette samles eleverne i en cirkel, hvor alle kan Færdigheds og vidensområde Personlige grænser, rettigheder se hinanden. Underviseren taler nu med eleverne om oplevelsen med at lave øvelsen. Der kan for eksempel tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan var det at gå hen imod den anden? Hvordan var det, at den anden gik hen imod en? Hvordan vidste man, hvornår man skulle sige stop? Hvordan føltes det, da den anden sagde stop? Hvilke situationer kender I, hvor man kommer meget tæt på andre, uden at man måske selv kan bestemme det (tog, bus, elevator, koncert med videre)? Hvordan føles det? På hvilke forskellige måder kan man vise uden at bruge ord, at man gerne vil have, at den anden stopper? Hvad kan man gøre, hvis den anden ikke stopper, selv om man gerne vil have det? Tid 30 min. Materialer Ingen.

11 Variationer Brug forskelligt stemningsmusik. Prøv evt. at en elev står i midten, og en mindre gruppe står rundt om. Afprøv med eleverne, om der er forskel på at være alene og vente på, at de andre går tættere på samt at stå ved siden af andre, mens de andre kommer tættere på. Eleverne, der står stille, kan lukke øjnene. Eleverne, der bevæger sig kan afprøve forskellige tempi, hvorefter der snakkes om, hvad det betyder for ens grænser og oplevelser. Gå rundt imellem hinanden og udse en anden elev, der skal holdes en bestemt afstand til, fx 3 meter, 1 meter. Gode råd til underviseren Der er forskellige vigtige pointer, som er oplagte at få frem i dialogen om denne øvelse. For eksempel at vi alle har forskellige måder at sige og vise stop på, og hvis man er i tvivl, så kan man spørge. Eleverne kan også have glæde af at vide, at det er helt almindeligt, at vi har forskellige grænser i forhold til forskellige mennesker eller forskellige situationer. Sidstnævnte kan lede til en snak, eller eventuelt en individuel refleksion over, hvem man typisk gerne vil have fysisk tæt på én, og hvem man helst ikke vil. I den forbindelse er pointen om, at man har ret til at bestemme over sin egen krop, væsentlig. Nogle elever kan reagere med ubehag på denne øvelse. Det kan være, fordi de har oplevelser med i bagagen, hvor deres grænser er blevet overskredet. Eller måske fordi deres relation til de andre i klassen gør dem særligt udsatte i forbindelse med øvelsen. Vær derfor opmærksom på de enkelte elevernes reaktioner, og tal eventuelt med dem om det på tomandshånd bagefter.

12 6. ØNSKER OG BEHOV Beskrivelse Start timen med at lave en menneskepyramide så god og stabil som muligt. Prøv både at stå på knæ og fødder. Læringsmål Eleverne forstår forskellen mellem ting, de gerne vil have og ting, de reelt har brug for. Introducér eleverne til at de skal arbejde med tegninger og under- søge forskellen mellem, hvad de gerne vil have, og hvad de helt konkret har behov for. Øvelsen sætter også fokus på at få sin stemme hørt og forsøge at Fag og emner Understøttende undervisning, dansk opnå enighed. Eleverne skal mundtligt give deres bud på, hvad det betyder at have behov for noget. Bed herefter eleverne tegne nogle af de ting, de hver især mener, de har behov for, for at have det godt. De skal tegne en ting på hvert papir, og de må tegne op til 8-10 tegninger hver. Færdigheds og vidensområde Rettigheder Inddel herefter klassen i mindre grupper. Hver elev medbringer sine tegninger i gruppen. Hver gruppe skal nu blive enige om at fjerne så mange tegninger, at de kun sidder tilbage med fem tegninger pr. gruppe. De fem tegninger skal repræsentere det, de synes, de har allermest behov for. Tid 60 min. Grupperne skal fremlægge for hinanden, hvad de har valgt og hvorfor. Eleverne kan igen lave en god og stabil menneskepyramide, hvor de på hvert lag viser de tegninger, de ville placere der. Lad eleverne sammenligne deres valg. Har de valgt det samme? Hvorfor/hvorfor ikke? Eleverne opfordres til at stille spørgsmål til hinanden. Hæng hver af gruppens fem tegninger op på en tøjsnor i klassen og diskuter med klassen, om de virkelig har behov for de ting, de har tegnet. Kan klassen blive enige om, hvilke fem tegninger, der er vigtigst for dem alle? Perspektiver til den børnevenlige udgave af Maslows Behovspyramide (se arbejdsark).. Materialer Papir, blyant, saks, børnevenlig udgave af Maslows Behovspyramide, evt. tøjsnor og klemmer.

13 Fortæl eleverne, at pyramiden viser alle de ting, vi som mennesker har behov for. Nederst er de fysiske behov - alt det man kan tage og føle på, dernæst kommer alt det, der har med tryghed at gøre, så kommer de behov, der har med fællesskabet at gøre, næste niveau er de behov, der handler om at være sig selv og at kunne noget, og allerøverst er de behov, der handler om at gøre noget, man har lyst til for at blive dygtigere og klogere. Fortæl også at princippet er, at nederst er de behov, man har allermest behov for. Bed eleverne finde ud af, hvor klassens fem valgte behov er placeret i pyramiden. Få derefter eleverne til at komme med bud på, hvilke behov fra Maslows pyramide og fra tegningerne de kan hjælpe hinanden med at få opfyldt i klassen Variationer Eleverne kan også skrive, hvad de har behov for, for at have det godt. De kan øve sig i at vise de fem tegninger med kroppen (mime, rollespil, bevægelser) Gode råd til underviseren Lav en opsamling med øvelsen Alle børn har ret og med Hvor er Børnekonventionen, og lad eleverne tænke over, om deres behov kan ses i Børnekonventionen og i sangen.

14 Arbejdsark

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 83 GRÆNSER OG NETVÆRK 4 MODUL 84 Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 85 GRÆNSER OG NETVÆRK MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:

Læs mere

2016 FORLØB KLASSE

2016 FORLØB KLASSE sociale medier 2016 FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles mål for forløbet "Sociale medier"....................................................4

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 7. 10. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Til dette tema indgår en stribe links til undersider på redbarnet.dk/skole og andre hjemmesider. Når du har dette dokument åbent

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold

Læs mere

BØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL INDSKOLINGEN 0.kl -3.kl

BØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL INDSKOLINGEN 0.kl -3.kl BØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL INDSKOLINGEN 0.kl -3.kl Illustration: Jakob Tolstrup 1 Institut for menneskerettigheder fylder 25 år: Børns rettigheder undervisningsmateriale til grundskolen

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING 8 MODUL 148 Modul 8 - AFSLUTNING Modul 8 - AFSLUTNING 149 AFSLUTNING MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Børn har ret til at gå i skole

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund ls@sexogsamfund.dk

Læs mere

OM GRÆNSER TIL KLASSE

OM GRÆNSER TIL KLASSE UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN 1 OM TIL 0. 3. KLASSE 2 3 Hvad er grænser? Modulet indledes med en snak om ordet grænser. Her arbejdes med elevernes forforståelse af arbejdet med at mærke sine egne grænser. Bed

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Fortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.

Fortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder. Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

En god skolestart Maj 2017 www.hoejvangskolen.horsens.dk Højvangskolen, Højvangsalle 20, 8700 Horsens, tlf.: 7629 4040, mail: hojvangskolen@horsens.dk EN GOD SKOLESTART Børn fødes med et væld af ressourcer

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Udeskoleforløb Matematik i 1. klasse

Udeskoleforløb Matematik i 1. klasse Udeskoleforløb Matematik i 1. klasse Matematik i 1. klasse Fag: matematik Klassetrin : 1. klasse Sted: Skolegården og/eller Naturen i nærheden Årstid: Hele året Kort om forløbet: Her er samlet 11 matematik

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig) BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,

Læs mere

SKOLE-HJEM-MODULET SKOLE-HJEM-MODUL 29

SKOLE-HJEM-MODULET SKOLE-HJEM-MODUL 29 SKOLE-HJEM-MODULET SKOLE-HJEM-MODUL 29 30 SKOLE-HJEM-MODUL SKOLE-HJEM-MODUL 31 SKOLE-HJEM-MODULET MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Voksne skal hjælpe og beskytte børn,

Læs mere

DIALOG OM KROP OG GRÆNSER

DIALOG OM KROP OG GRÆNSER SKOLE/HJEM DIALOG OM KROP OG GRÆNSER DILEMMAKORT MÅLGRUPPE: Forældre i 6.-7. klasse OM AKTIVTETEN Denne aktivitet til skole/hjemsamarbejdet handler om krop, grænser og relationer. Den er udviklet som en

Læs mere

Modul 5 - AT BESKYTTE SIG SELV 113 MIN KROP ER MIN MODUL

Modul 5 - AT BESKYTTE SIG SELV 113 MIN KROP ER MIN MODUL Modul 5 - AT BESKYTTE SIG SELV 113 MIN KROP ER MIN 6 MODUL 114 Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK Modul 6 - MIN KROP ER MIN 115 MIN KROP ER MIN MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:

Læs mere

BILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING

BILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING BILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING BILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING På billedskole eller til maling og tegning kan du være kreativ og prøve at lave kunst på forskellige måder og med forskellige materialer. Tit

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på

Læs mere

PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK

PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE ELEV PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK En undersøgelse i Børnerådets Børne-

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: god tone blandt børn og voksne giver mindre mobning. forskel på, hvad børn og voksne synes er ok rent sprogligt. Formål Nogen vil måske mene, at sproget i kampagnen er

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER MODUL

Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER MODUL Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER 2 MODUL 54 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 55 BØRNS RETTIGHEDER MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:

Læs mere

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Åses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Åse Clausen Byagervej 68 6650 Brørup Tlf.: 21 35 87 58. Åse Clausen Redigeret af Maria Moesgaard

Åses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Åse Clausen Byagervej 68 6650 Brørup Tlf.: 21 35 87 58. Åse Clausen Redigeret af Maria Moesgaard Åse s dagpleje Åses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Åse Clausen Byagervej 68 6650 Brørup Tlf.: 21 35 87 58 Åse Clausen Redigeret af Maria Moesgaard Hej forældre! Velkommen i dagplejen. Jeg glæder mig

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Gud taler til mennesker -1

Gud taler til mennesker -1 Gud taler til mennesker -1 Gud taler til børn Mål: Børnene opdager, at Gud taler til mennesker og deler sine hemmeligheder med dem, der søger ham, ærer ham og holder sig tæt til ham. Børnene får forståelse

Læs mere

Skriv til en målgruppe

Skriv til en målgruppe #26 Opgaveark Dansk, 3.-5. klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og at gøre eleverne dygtigere til at målrette emnevalget

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Læringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde

Læringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed jf. Sundhedsstjernen. De ved også, at de selv kan

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Hjælp! Print og klip ark 1-3. Laminér dem eventuelt for genbrug. Sæt dem op med enten magneter eller klæbemasse. Resten tegnes af læreren på tavlen.

Hjælp! Print og klip ark 1-3. Laminér dem eventuelt for genbrug. Sæt dem op med enten magneter eller klæbemasse. Resten tegnes af læreren på tavlen. TIL 4.-6. KLASSETRIN Hjælp! Formål Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Daugård Skole. Introfolder til Daugård Skole

Daugård Skole. Introfolder til Daugård Skole Daugård Skole Introfolder til Daugård Skole Skolestart på Daugård Skole Tidligere startede alle børn samtidigt i 0. klasse i august det år de fyldte seks år. Men på Daugård Skole er der rullende skolestart.

Læs mere

Lones dagpleje. Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang Glejbjerg Tlf.:

Lones dagpleje. Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang Glejbjerg Tlf.: Lone s dagpleje Lones dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang 22 6752 Glejbjerg Tlf.: 75198111 Lone Hagedorn Nielsen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd. Sundhedsplejerskens undervisningsplan

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd. Sundhedsplejerskens undervisningsplan Mod til at vælge - Forebyggelse af risikoadfærd Sundhedsplejerskens undervisningsplan Sundhedspædagogisk tilbud i 6. klasse 2014-2015 Et samarbejde mellem sundhedsplejen og SSP i Silkeborg Kommune Indhold

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Vi skaber forventning i børnene - forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Natanael møder Jesus,

Læs mere

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer

Læs mere

Krop og bevægelse. Jeg er min krop

Krop og bevægelse. Jeg er min krop Krop og bevægelse Jeg er min krop For at være selvhjulpen i hverdagen Vi øver med børnene, så de kan gå fra at være deltagende i hverdagsrutiner til selv at kunne mestre at tage tøj på, spise, gå på toilettet,

Læs mere

CHAT PAARALUGU. Klassetrin: Udviklet i samarbejde mellem Meeqqat Ikiortigit Red Barnet Grønland og PiSiu, Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd

CHAT PAARALUGU. Klassetrin: Udviklet i samarbejde mellem Meeqqat Ikiortigit Red Barnet Grønland og PiSiu, Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd Udviklet i samarbejde mellem Meeqqat Ikiortigit Red Barnet Grønland og PiSiu, Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd CHAT PAARALUGU Klassetrin: 4.-7. Kære underviser 3 Øvelse 1: Brainstorm 4 Øvelse 2:

Læs mere

1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN?

1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN? 1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN? Beskrivelse Klassen deles i grupper af 3-4 elever. 42 udvalgte artikler fra Børnekonventionen lamineres på små kort, som lægges ud i området (skolen, klassen, skolegården,

Læs mere

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Best Friends Forever! -2

Best Friends Forever! -2 Best Friends Forever! -2 Jeg står ved Jesus kors. Mål: Vi fortæller børnene, at vi kan være bedste venner med Jesus. For at kunne være bedste venner, må vi også være villige til at stå ved Jesus kors ligesom

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskolingen

Undervisningsmateriale til indskolingen Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet

Læs mere

Sammenhængende overgang

Sammenhængende overgang Sammenhængende overgang - fra børnehave til skole GENTOFTE KOMMUNE Indhold 3 Forord 4 Trivsel og tryghed 5 Sociale kompetencer 6 Integritet og selvstændighed 7 Læring 8 Sundhed og motorik 9 Øvesiden -

Læs mere

Krone 1 s evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015

Krone 1 s evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015 Krone 1 s evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015 Sprogindsatsen muligheder gennem sprog Sammenhæng også i overgange Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Sprogindsatsen

Læs mere

Påtænker man at fortsætte med øvelsen Breve (6. -10. klasse), er det en fordel at have de fem voldsformer hængende synligt fremme.

Påtænker man at fortsætte med øvelsen Breve (6. -10. klasse), er det en fordel at have de fem voldsformer hængende synligt fremme. Vejledning Begrebet vold leder ofte tankerne hos børn og unge hen på historier fra nyhedsmedierne og til vold i film. Episoder fra skolegården og klubben kan også være noget af det de tænker på. At voldsbegrebet

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling

Læs mere

Du og din familie. Uddannelse og Job

Du og din familie. Uddannelse og Job Du og din familie Uddannelse og Job Titel: Anbefalet klassetrin: Beskrivelse: Tidsforbrug: Du og din familie 2. - 3. klasse I dette forløb vil eleverne arbejde med forskellige måder at leve på, de skal

Læs mere

Jeg kender Jesus -4. Jesus hører mig

Jeg kender Jesus -4. Jesus hører mig Jeg kender Jesus -4 Jesus hører mig Mål: Målet er, at børnene ved, at når de beder til Jesus, så hører Jesus dem. De behøver ikke være i tvivl, om Jesus nu også hører dem, for Jesus hører alle. Børnene

Læs mere

Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen?

Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen? Navn: Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen? Dato: Kapitel 7: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 I kapitel 7 i Børnenes lærebog ser vi på, hvad det betyder at være en del af en gruppe,

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer:

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: Vi ligger stor vægt på at møde barnet med accept og respektere børns forskellighed. Vi er støttende, trøstende, omsorgsfulde og anerkender barnets følelser.

Læs mere

ANGST Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

ANGST Undervisningsmateriale til mellemtrinnet ANGST Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om angst. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som findes

Læs mere

Guds engle -2. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Guds engle -2. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Guds engle -2 Mål: Vi vil give børnene bibelske sandheder omkring engle. Læs derfor også vedlagte fil Guds Engle info igennem, så du er rustet på til at svare på børnenes spørgsmål. Tekst: Luk. 1, 26-38

Læs mere

Hvis jeg flytter i en flaske

Hvis jeg flytter i en flaske Undervisningsmateriale til Hvis jeg flytter i en flaske Lavet af Christine Lund Jakobsen Målgruppe: (0.) 1.-2. klasse Introduktion I dette materiale kan du finde ideer til, hvordan der kan arbejdes med

Læs mere

Drejebog for KA-forældre-workshops

Drejebog for KA-forældre-workshops Drejebog for KA-forældre-workshops Redskaber: Modul 1: Mindset og faldskærmsmodellen.tangram-brikker og -opgaver. Faldskærmsmodeller til at tage med hjem. Papir med anbefalinger til hvordan forældrene

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke

Læs mere

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard Marianne s dagpleje Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej 49 6650 Brørup Tlf.: 21 68 99 09 Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................5

Læs mere

Til Herrens tjeneste -4

Til Herrens tjeneste -4 Til Herrens tjeneste -4 Indsigt som gave fra Helligånden (kende ånder, visdomsord og kundskabsord). Mål: At vide, at Helligånden giver os indsigt, visdom og kundskab som gaver. Disse gaver hjælper os til

Læs mere

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice s dagpleje Alices dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice Nicoline Petersen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Opgaver til Guatemalas børn. Opgaveforslag til Guatemalas Børn. Teresa

Opgaver til Guatemalas børn. Opgaveforslag til Guatemalas Børn. Teresa Opgaveforslag til Guatemalas Børn Teresa Lav en radio-reportage Se den lille film Sejl med til Teresas by. Lad eleverne indtale deres egen speak på en diktafon/telefon. Spil radioudsendelserne i klassen.

Læs mere

BRAIN BREAKS 6. KLASSE

BRAIN BREAKS 6. KLASSE BRAIN BREAKS 6. KLASSE Introduktion Et Brain Break er en kort fysisk udfoldelse, der fungerer som et energiskabende afbræk i undervisningen. Brain Breaks laves alene eller sammen med andre og tager tidsmæssigt

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

DET VIDERE ARBEJDE DET VIDERE ARBEJDE 187

DET VIDERE ARBEJDE DET VIDERE ARBEJDE 187 187 188 189 MIT OMRÅDE en kortlægning 59 60-90 minutter Formål: at give eleverne mulighed for at skabe overblik over deres lokalsamfunds ressourcer og identificere evt. udfordringer, samt hvad de selv

Læs mere

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres

Læs mere

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde.

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. September 2010 Kære forældre Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. Det er noget stort at

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Jettes dagpleje. Kontakt oplysninger: Jette Hansen Højmarksvej Holsted Tlf.: Jette Hansen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen

Jettes dagpleje. Kontakt oplysninger: Jette Hansen Højmarksvej Holsted Tlf.: Jette Hansen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Jettes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jette Hansen Højmarksvej 21 6670 Holsted Tlf.: 75391154 Jette Hansen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje. Jeg

Læs mere

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen

Læs mere

Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden: Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

Jeg vil se Jesus -1. Johannes Døberen ser Jesus.

Jeg vil se Jesus -1. Johannes Døberen ser Jesus. Jeg vil se Jesus -1 Johannes Døberen ser Jesus. Mål: Vi vil skabe forventning i børnene. Forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Gennem undervisningen vil

Læs mere

DEMOKRATI-UGEN. d. 19. marts 23. marts Højbjerg Privatskole deltager i den nationale demokrati-uge som afholdes i uge 12.

DEMOKRATI-UGEN. d. 19. marts 23. marts Højbjerg Privatskole deltager i den nationale demokrati-uge som afholdes i uge 12. DEMOKRATI-UGEN d. 19. marts 23. marts 2018 Kære læser, deltager i den nationale demokrati-uge som afholdes i uge 12. I denne uge har alle elever fra 0. kl. - 9. kl. arbejdet med begreberne demokrati, tolerance,

Læs mere