Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan laver man gydebanker for laksefisk"

Transkript

1 Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf Institut for 8600 Silkeborg Mob Akvatiske Ressourcer Fax marts 2013

2 Indholdsfortegnelse med sidetal Sammendrag 3 1. Vandløbenes naturlige stryg skaber liv 4 2. Lidt om æggenes og ynglens krav til gydebanken 6 3. Hvor kan og bør man genskabe gydemuligheder? 7 4. Opskrift på gydegrus og tykkelsen af gruslaget 9 5. Gydebankens hældning og længde Undgå uønsket opstuvning Planlagt opstuvning med gydebanker ved rørunderføringer Afstanden mellem gydebankerne Skjulesten Træer Lodsejere, lovgivning og myndigheder Rådgivning fra fiskeplejekonsulenterne Søg penge til restaurering 21 2

3 Sammendrag Alle laksefisk og en del andre arter gyder på lavvandede stryg i vandløb med en gruset og stenet bund. Derfor kan bestandene af ørred, laks og stalling øges væsentligt ved anlæg af gydebanker, hvis de naturlige gyde- og opvækstmuligheder er blevet forringet eller ødelagt. Det samme gælder formentlig andre arter som f.eks. de sjældne lampretter, der gyder på de samme stryg som laksefiskene. Der er desværre eksempler på, at gydebanker er blevet anlagt forkert, fordi man ikke genskaber naturlige forhold i vandløbet. Det sker som regel, når man anlægger gydebankerne med et unaturligt stejlt fald på bunden, laver gydebankerne for korte eller bruger forkerte materialer. Det sker også jævnligt, at man glemmer at sikre de rette skjul for ynglen, specielt i de større vandløb. Så kan en stor del af ynglen hurtigt omkomme efter fremkomsten fra gydebanken. Her er opskriften på, hvordan man bedst muligt genskaber gydebankerne, så de ligner naturlige gydebanker og sikrer ynglens overlevelse. Det beskrives f.eks., hvordan et lille fald på blot 5 cm på vandløbets bund kan udnyttes til at skabe 200 m 2 gydeareal i et 8 m bredt vandløb. Udlægning af gydegrus i Hvillum Bæk, et tidligere reguleret vandløb, hvor der nu i en årrække har været en god naturlig ørredbestand fra gydning. Gydegruset består af småsten på størrelse med valnødder. Når fiskene har gydt deres æg, kan man se gydegravningen som et lyst område i grusbunden, hvor gydegruset er blevet hvirvlet op. Her ses en brugt gydeplads fra en stor havørred. 3

4 Menneskeskabt strækning af Kvak Møllebæk, der blev etableret som en god ørredbæk med gydebanker i Der har lige siden været en stor naturlig ørredproduktion fra gydning. 1. Vandløbenes naturlige stryg skaber liv Der kan naturligt være flere ørreder pr. m vandløb fra gydning i mange af vores km vandløb. Det kræver dog, at der er lavvandede gydestryg med gydegrus (småsten), hvor ørrederne kan gyde deres æg. Andre fiskearter som laks, stalling, elritser, lampretter m.fl. er også afhængige af gruset, hvor æggene og de nyklækkede larver er beskyttet mod at blive ædt af fisk og smådyr. Fiskelarverne forlader gruset, når de har brugt deres blommesæk. Da ørred- og lakseæg ligger flere måneder i gydegruset, er det afgørende, at gruset ikke tilsander. Sker det, kan der ikke strømme frisk vand gennem gruset. Så kan æggene dø, og evt. nyklækket yngel kan ikke finde vej op gennem gruset til selve vandløbet. Så dør ynglen også. Gydebankerne virker kun, hvis de har den rette, naturlige hældning på bunden, så vandet strømmer naturligt i vandløbet. Gydegrusets sammensætning i naturlige gydebanker er ret ens i vores vandløb, hvor gruset generelt består af småsten på størrelse med valnødder. Det skyldes vandløbets fald, der skaber en tilpas vandhastighed til at skylle fine partikler væk, samtidig med at gydegruset bliver liggende. Det naturlige fald i vandløbet og en naturlig vandhastighed er således en forudsætning for at skabe gode fiskebestande samt et varieret dyre- og planteliv. Det er vigtigt at gøre sig klart, at der i det flade Danmark kun er et begrænset antal meters fald fra udspringet til udløbet i havet. Udspringet af Odense Å ligger f.eks. kun 31 m over havet, og Gudenåen har et samlet fald på blot 65 m på sine ca. 160 km fra udspringet til Randers Fjord. Hvis man tilgodese naturen ved en 4

5 restaurering skal man derfor prioritere det højt at udnytte det naturlige fald på vandløbets bund til at skabe eller genskabe gydemuligheder for ørred m.m.. Hver eneste cm naturligt fald i vandløbet bør udnyttes til at genskabe lavvandede stryg med naturligt fald og gydegrus, hvis de er ødelagt ved opgravning eller opstemning. Det er nøglen til god vandløbsrestaurering. En restaurering, hvor man skaber unaturlige forhold uden gydemuligheder, er kun en lappeløsning. Gudenåen opstrøms Vilholt Mølle, hvor en dæmning blev fjernet i 2008, er et eksempel på en rigtig restaurering. Der blev straks genskabt en stor naturlig ørredbestand på en flere km lang strækning opstrøms møllen, hvor de naturlige gydestryg i over 100 år havde været dækket af dybt vand uden gydning af ørred. Der er en stor naturlig ørredbestand i mange vandløb, hvor der er naturligt varierede forhold og rent vand (Jeksen Bæk ved Århus). Fiskeundersøgelse på et naturligt gydestryg i et stort vandløb (Gudenåen ved Vilholt). Stryget har et fald på 2-3 promille, dvs. at bunden falder med 2-3 cm pr. 10 m. Der er en tæt bestand af årsyngel i de brednære områder ved Vilholt, hvor vanddybden er under 20 cm. De ældre ørreder findes overalt på stryget, hvor de største ørreder træffes på det dybeste vand. 5

6 2. Lidt om æggenes og ynglens krav til gydebanken De befrugtede æg ligger beskyttet i hulrummene mellem gydegruset i flere måneder fra gydningen først på vinteren til om foråret. Hvis stenene er for store, kan de gydende fisk ikke flytte dem, og æggene kan skylle ud af de store hulrum. Hvis stenene er for små, er der ikke plads til æg i hulrummene, og de sander nemt til eller stenene skyller væk. Nyklækket ørredlarve med blommesæk. Larverne klækker i marts-april og ligger stadig i gydebanken, mens de fortærer næringsstofferne i blommesækken og udvikler sig til små fisk med finner. Ørredyngel på ca. 3 cm, sidst i april, hvor ynglen søger skjul ved vandløbenes bredder på lavt vand under ca. 20 cm. Lakseyngel foretrækker også lavt vand i tiden lige efter klækningen. Antallet af skjul ved bredderne bestemmer ofte, hvor meget ørredyngel, der overlever, til de senere spreder sig i vandløbet. Det er meget vigtigt med stor variation på bunden og gode skjul på lavt vand ved bredden, hvis ynglen skal kunne overleve. Manglen på egnede skjul i forårsmånederne er ofte skyld i en unødvendigt stor dødelighed i ørredynglens første levetid. Den kan undgås eller minimeres ved at sikre gode levesteder ved bredden. 6

7 DTU Aquas Planer for fiskepleje kan bruges som udgangspunkt for planlægningen af, hvor man kan genskabe gydemuligheder for ørreder m.m. 3. Hvor kan og bør man genskabe gydemuligheder? Man kan etablere gydemuligheder i mange vandløb, men ikke alle steder. Hvis man bruger lidt tid på planlægning, kan man bedst muligt sikre sig et godt resultat. DTU Aqua har undersøgt de fleste danske vandløb, der kan være egnede for ørreder og beskrevet resultaterne i Planer for fiskepleje (tidligere kaldet udsætningsplaner). De seneste planer med beskrivelser af de enkelte vandløb kan downloades fra hjemmesiden sammen med kort over de undersøgte strækninger. Ud fra devisen pluk de lavthængende frugter først, skab flest fisk for pengene kan man ved at gennemgå planerne finde de vandløb, der beskrives som ørredvandløb, og hvor der allerede er en lille ørredbestand, gerne med forekomst af lidt yngel fra gydning. Her er vandet generelt rent nok til, at ørreden kan klare sig - men gyde- og opvækstmulighederne kan forbedres ved udlægning af gydegrus samt evt. skjulesten m.m., hvis der mangler skjul. Det er også en god ide at gennemse de vandplaner, der er udarbejdet af Naturstyrelsen som led i arbejdet med at opfylde EU s krav om en god økologisk tilstand i vandløbene (et godt plante- og dyreliv). Her kan man bl.a. finde oplysninger om, hvor der er spærringer for fiskenes vandringer samt hvor der er krav om at skabe faunapassage i den periode, vandplanen gælder 7

8 en bedømmelse af faunaklassen i vandløbet (dvs. hvor godt er livet af smådyr, bedømt på en skala fra 1-7 det siger meget om vandets renhed og hvor fysisk varieret, vandløbet er) hvor skal de fysiske forhold forbedres ved udlægning af grus og sten, så faunaklassen kan forbedres og opnå vandplanens krav. Det er kommunens opgave at opfylde de krav, der er beskrevet i vandplanen for et vandområde. Det kan f.eks. være at skabe fiskepassage og udlægge grus og sten i de vandløb, der er udpeget i vandplanerne. Set i forhold til fiskene anbefaler Naturstyrelsen og DTU Aqua, at man samtidig sikrer gode gyde- og opvækstmuligheder for laksefisk, enten ved fjernelse af opstemninger/opstuvningszoner og/eller ved udlægning af gydegrus og sten på den måde, der er anbefalet i denne vejledning. Man kan ikke forvente gode resultater ved udlægning af gydegrus i vandløb med en unaturligt kraftig vandhastighed. Det kan skylle gydegruset væk, skylle æg og larver ud af gruset og forringe mulighederne for, at evt. ynglen kan overleve efter fremkomsten fra gydebanken. Den kraftige vandhastighed kan skyldes at vandløbet er blevet rettet ud, så det er blevet kortere (så kan det genslynges) at vandløbet er et unaturligt stejlt stenstryg, der er anlagt som faunapassage ved en eksisterende opstemning (opstemningen kan f.eks. fjernes, så det naturlige vandløb kan genskabes) at der er anlagt en menneskeskabt gydebanke med unaturligt stejlt fald) Man kan heller ikke forvente gode resultater ved udlægning af gydegrus i isolerede vandløb uden gydefisk (opstrøms faunaspærringer) i forurenede vandløb (spildevand, kraftig okkerforurening etc.) i stillestående vandløb (f.eks. nær havet eller i opstuvningszoner opstrøms opstemninger) i vandløb med meget kraftig sandvandring, så gydebankerne sander til. Man kan ikke etablere gydemuligheder for ørreder i den unaturligt dybe opstuvningszone ved opstemninger eller i unaturligt stejle stenstryg, der er anlagt som faunapassage. Her ses en opstemning i Odense Å ved Dalum, hvor opstemningen påvirker 3,6 km af Odense Å med opstuvning, og hvor der er anlagt et stejlt stenstryg uden gydemuligheder. 8

9 Sådan er størrelsen på det gydegrus, der findes naturligt i de danske vandløb landet over dvs. småsten på størrelse med valnødder. Ærtegrus og håndsten duer ikke som gydegrus. Der er meget granit i gydegrus, og der kan forekomme flint, afhængigt af de lokale jordbundsforhold. 4. Opskrift på gydegrus og tykkelsen af gruslaget Undersøgelser af naturligt gydegrus fra danske vandløb har vist, at godt gydegrus primært består af "nøddesten" blandet med lidt større sten, kaldet "singels". En af fordelene ved at anvende "singels" er, at den spæde yngel kan skjule sig ved de større sten. Dette kan bidrage til at øge den samlede overlevelse af ynglen, som kun er 2-3 centimeter lange, når de kommer op fra gydegruset. Hulrum mellem sten er også vigtige for lakseyngel, specielt om vinteren. I vandløb bredere end 1 meter bør man anvende følgende blanding: 75 % sten på mm (nøddesten) 25 % sten på mm (singels + håndsten) De helt små vandløb, mindre end 1 meter, kan ofte producere et meget stort antal ørredyngel. Her kan man med fordel øge mængden af de små sten, således at blandingen er følgende: 85 % sten på mm (nøddesten) 15 % sten på mm (singels + håndsten) Det er meget vigtigt at bruge det rigtige gydegrus, så æggene kan ligge beskyttet i hulrummene mellem stenene og få tilført frisk vand uden at skylle væk. Derfor skal man anvende den rette kornstørrelse og udlægge sten og grus, der er så tæt på det naturlige for vandløbet som muligt. Ellers sker der en uønsket geologisk forurening, og det er uvist, om fiskene vil kunne gyde med succes. Derfor er det bedst at få sten og grus fra nærtliggende områder. Skarpkantet flint kan være skadeligt for de gydende fisk, så det frarådes generelt at udlægge gydegrus med et højt indhold af flint. I visse landsdele er der dog meget flint i jorden og derfor er det også naturligt med flint i vandløbene. Her skal man så vidt muligt sikre sig, at flinten ikke er blevet skadet i grusgraven, så den er blevet skarp. Hvis der bliver udlagt for groft grus, kan mindre fisk ikke flytte det. Hvis store fisk alli- 9

10 gevel gyder i det, vil der være risiko for, at æggene skyller ud af de store hulrum. Der er også eksempler på, at der bliver brugt for finkornet grus, hvor hulrummene mellem de enkelte sten er for små til, at der kan være æg, og vandgennemstrømningen er for lille til, at æggene kan overleve. Der er også eksempler på, at man har anvendt strandsten og andet materiale, der ikke er naturligt for vores vandløb. Ørredens æg ligger typisk cm nede i gydebanken. Derfor bør man om muligt lægge gydegruset i et mindst cm tykt lag. Det vil også sikre, at gydebanken virker i mange år med stor gydeaktivitet, store fisk, kraftige regnskyl etc. Men hvis det giver en uacceptabel opstuvning opstrøms, kan man blive nødt til at lægge et tyndere lag ud. Det er vigtigt, at man udlægger gruset på lige strækninger, hvor der naturligt vil være stryg, og (specielt i mindre vandløb) lægger det lidt op ad brinkerne, så vandet ikke kan skylle udenom. 5. Gydebankens hældning og længde Vand løber altid nedad, og ørreden og de andre laksefisk kan kun gyde de steder, hvor vandet løber tilpas hurtigt hen over (og delvist igennem) en gruset og stenet bund. Der er en stærkere hældning i små vandløb end i større (sådan er det naturligt). En forståelse af faldforholdenes betydning er derfor fuldstændig afgørende, når man skal etablere gydeområder i vandløb. Erfaringen viser desværre, at mange gydebanker bliver anlagt forkert, selv om man måske har brugt den rigtige grusblanding. Men gydebankens hældning og længde skal også være rigtig, og gydebankerne må ikke ligge for tæt på hinanden, så de påvirker hinanden ved opstuvning. Gydebankerne skal have et passende, naturligt fald. Et for stort fald på gydebanken (som i mange regulerede eller menneskeskabte vandløb) vil medføre, at gydegruset skyller væk. Ligeledes kan et for lille fald eller en påvirkning fra opstemninger betyde, at gydebanken er uegnet til gydning pga. for lav vandhastighed. Det er også vigtigt at lave gydebankerne så lange som muligt, mindst 10 m lange i små vandløb, gerne mindst m i de større. Ellers vil gruset flytte sig i takt med gydning, stor afstrømning etc. Gruset fra en kort gydebanke vil således hurtigt blive spredt så meget, at der er risiko for, at der ikke længere er nok gydegrus at gyde i. Ønsker du at skabe et gydeområde, kan du ud fra vandløbets størrelse og den ønskede hældning på gydebanken beregne, hvor lang en gydebanke, du kan udlægge på en optimal måde (tabel 1 og figur 1). Et fald i vandstanden hen over gydebanken på kun 5 cm kan og bør således udnyttes til at skabe gydebanker, der er m lange, afhængigt af vandløbets bredde. 10

11 Tabel 1 Anbefalet længde på gydebanker i små og store vandløb, hvor vandstanden over en gydebanke falder 5 cm. Hældningen måles normalt i promille ( ), dvs. tusindedele (5 betyder f.eks. et fald på 5 cm over en strækning på 10 m = cm). I de helt store vandløb med bredder på m kan et fald på 1 promille formentlig være passende. Bæk (under 3 m bred) Lille å (ca. 3-8 m bred) Stor å (over ca. 8 m) Hældning Længde på gydebanke ca. Hældning Længde på gydebanke ca. Hældning Længde på gydebanke ca m 3 17 m 2 25 m Figur 1 Principskitse af gydebanke i vandløb med et relativt lavt fald, hvor man kan skabe et kontrolleret fald hen over gydebanken, der svarer til faldet på et naturligt stryg. 11

12 De typiske fejl ved anlæg af gydebanker er, at de anlægges med et for stejlt fald, så gydegruset skyller væk eller æggene skylles ud af gydebankerne. Andre steder ser man, at småstyrt på måske cm udlignes med korte stenstryg, hvor man udligner faldet for at skabe fiskepassage i stedet for at udnytte faldet til at genskabe store gydeområder. Det er ærgerligt. Vi kan anbefale følgende: I små vandløb med en bredde under 3 meter, vil et fald på ca. 5 på gydebanken være naturligt, selv om det naturlige fald i vandløbet generelt er større. Hvis vandløbet har et stærkere fald end den anbefalede hældning på gydebanken (f.eks. i regulerede vandløb eller små vandløb i bakket terræn), kan man evt. genslynge det regulerede vandløb (så det bliver længere/faldet på bunden reduceres), eller man kan anlægge gydebanken på en delstrækning med ringere fald, som svarer til den anbefalede hældning på gydebanken. I vandløb, som er bredere end 3 meter, vil et naturligt fald på gydebanken være ca. 3, mens det anbefales med 2 fald i vandløb over ca. 8 m. I de helt store vandløb med bredder på m kan et fald på 1 promille formentlig være passende. Hvis man f.eks. i et stort vandløb med en bredde på 8 m anlægger en 10 m lang gydebanke med et fald på 5 (5 cm fald over gydebanken), er der meget stor risiko for, at gydegruset eller æggene i gydebanken skyller væk, så man ikke får noget ud af det. Hvis man i stedet anlægger en 25 m lang gydebanke, har den et fald på 2 o/oo, og man får herved 200 kvadratmeter gydebund, der ikke skyller væk. 6. Undgå uønsket opstuvning Man skal altid sikre sig, at vandstanden ikke stiger uønsket opstrøms den strækning, hvor man udlægger gydegrus og sten. Det kan skabe problemer for afløb fra dræn m.m. og skabe uønskede oversvømmelser. I meget flade vandløb med ringe fald vil selv en ringe opstuvning kunne række langt opstrøms. Man skal altid sikre sig, at anlæg af gydebanker og anden restaurering ikke hindrer afstrømningen af vand fra dræn og andre afløb til vandløbet. 12

13 Desuden skal man altid overveje, hvordan man kan udnytte faldet optimalt, så man bedst muligt genskaber naturlige faldforhold og velfungerende gydestryg i vores vandløb. Det er f.eks. vigtigt at sikre, at gydebankerne ikke påvirker hinanden med opstuvning og stillestående vand. Man kan beregne opstuvningszonens længde, hvis man kender faldet på vandløbsbunden (figur 2). Oplysninger om faldet kan findes i de regulativer, der er udarbejdet for alle offentlige vandløb, og som kommunen kender. Man kan ofte finde regulativerne på kommunens hjemmeside, eller også kan man kontakte kommunen og spørge efter dem. Der er normalt ikke udarbejdet regulativer for private vandløb, hvor man sjældent kender faldet. De private vandløb er som regel de små vandløb, som lodsejeren selv skal vedligeholde, og hvor der ofte er et relativt godt fald. Uanset, om man kender faldet, bør man holde øje med vandstanden det sted, hvor vandstanden ikke må stige, så man kan stoppe med at udlægge gydegrus nedstrøms, når vandet stiger. Det kan f.eks. gøres vha. en målepind (figur 3). Figur 2 Beregning af opstuvningszonens længder i vandløb med forskelligt fald på vandløbets bund. 13

14 En målepind med afsatte mærker for den ønskede vandstand er et simpelt og godt redskab til at sikre sig, at vandstanden holdes på det ønskede niveau. Her er der afsat et mærke ved vandstanden inden restaureringen og et mærke 5 cm over, som markerer den aftalte opstuvning ved en gydebanke. Der er ofte små styrt i vandløbene, som kan udnyttes til at udlægge en gydebanke, uden at det stuver vandet op over styrtet. Her kan der f.eks. udlægges 10 m gydebanke nedstrøms et styrt på 5 cm, uden at det overhovedet påvirker vandstanden opstrøms styrtet. Figur 3 Principskitse for, hvordan man vha. målepinde kan sikre sig, at man ikke påvirker opstrøms beliggende områder, når man udlægger en eller flere gydebanker. 14

15 Vejunderføring, som er svær at passere i opstrøms retning for fiskene og den øvrige fauna. 7. Planlagt opstuvning med gydebanker ved rørunderføringer Fisk og smådyr kan have meget svært ved at passere opstrøms gennem rørlagte strækninger af vandløb, enten pga. styrt, lav vanddybde eller for hurtig vandstrøm. Sådanne rør bør fjernes eller lægges om, så fiskene nemt kan svømme igennem. Hvis rørene skal bevares, som f.eks. ved korte rør under vejdæmninger, vil det ofte være nødvendigt at skabe passage ved en hævning af vandstanden i røret, så opstrøms passerende fauna kan gennemsvømme røret. I sådanne situationer har man tidligere brugt håndsten til at stuve vandet op med stejle stenstryg eller små styrt uden gydemuligheder, men her er der en oplagt chance for at skabe gode gydeforhold. I små vandløb kan man f.eks. skabe 10 m gydebanke for hver 5 cm opstuvning. Hvis vandstanden f.eks. skal hæves 15 cm, kan man udlægge tre gydebanker a 10 m som en slags trappetrin, hvor bunden af vandløbet falder 5 cm ved hver gydebanke. Der bør anvendes gydegrus til at opstuve og hæve vandstanden i røret, ikke sten. Det er vigtigt at starte opstuvningen og stryget nogle meter nedstrøms rørets udløbsende, så vandet fra røret taber sin kraft i det dybe vand, der opstår mellem røret og stryget. Ellers risikerer man, at gydegruset skyller væk. Det dybe område vil samtidig blive til et godt levested for større fisk og give skjul for de store ørreder, der gyder på gydebanken. Hvis man er usikker på, om gydegruset vil skylle væk umiddelbart nedstrøms røret, kan man evt. starte opstuvningen ved røret med at udlægge nogle sten på tværs af vandløbet nogle meter nedstrøms røret og pakke efter med gydegrus, hvorefter man anlægger gydebanken fra stenene og nedstrøms med det ønskede fald. 15

16 Opstuvning af vandstanden med sten, hvor faldet blev fordelt på tre små styrt. Det anbefales, at man i stedet stuver vandet op med gydebanker som vist på de næste fotos.. Vandstanden i dette rør skulle hæves 15 cm. Derfor blev der anlagt 3 gydebanker nedstrøms røret, hvor den første gydebanke stuver 15 cm i røret og de to næste ligger 10 cm hhv. 5 cm lavere. Gydebankerne ligger som en slags trappetrin adskilt af strækninger med dybere vand (se princippet i figur 3), så der samtidig er genskabt et vandløb med stor fysisk variation. 16

17 8. Afstanden mellem gydebankerne Yngel af ørred og laks flytter sig ikke ret langt væk fra gydebankerne, højst nogle få hundrede meter. Det er desuden farligt for dem at flytte sig væk fra det lave vand og ud på dybere vand. Det samme gælder formentlig for lampretter og en del andre fisk. Derfor bør der højst være m mellem gydebankerne, gerne mindre. På denne måde sikrer man sig bedst, at vandløbet bliver fyldt op over hele forløbet med yngel fra gydning. Mange smådyr foretrækker at sidde på sten, der er større end gydegrus, og stenene giver gode skjul for ørreder og andre fisk. Det er specielt vigtigt om vinteren og i skove, hvor der ikke er vandplanter. Ved udlægning af skjulesten skal man sørge for at udlægge sten i forskellig størrelse og på en rodet måde, så det ser naturligt ud. 9. Skjulesten Mange smådyr foretrækker at sidde på sten, der er større end gydegrus, og stenene giver gode skjul for ørreder og andre fisk. Ørreden er territoriehævdende, så der er plads til flest ørreder i et vandløb med mange skjul. Stenene er særligt vigtige i vandløb uden vandplanter i skove og om vinteren, hvor mange vandplanter forsvinder. Hvis de naturlige sten er blevet fjernet, er der behov for at udlægge skjulesten for at genskabe variation. Stenene bør udlægges rodet i forskellige størrelser, som svarer til naturlige forhold. Der er stor variation i den naturlige forekomst af større sten i vandløbene. Nogle steder er der mange sten, mens der andre steder er få eller ingen sten. Det skal man tage højde for, når man udlægger skjulesten. Vandløbet skal se ud som et naturligt vandløb efter restaureringen, dvs. som vandløbet oprindeligt ville have set ud. Et passende antal skjulesten uden for selve gydebankerne er generelt ca. 2 håndsten pr. m 2. I små vandløb vil det være naturligt med sten i størrelsen cm (flest små sten), mens der også kan være større sten i større vandløb. Men det afhænger som nævnt af de lokale forhold, som man bedst kan bedømme ved at se på jordens indhold af sten samt ved at studere lokale vandløb, hvor stenene ikke er blevet fjernet. 17

18 Man skal ikke udlægge så mange sten på selve gydestryget, at det forhindrer fiskene i at grave æggene ned ved gydningen. Man bør normalt undgå at udlægge sten i starten af en gydebanke (den opstrøms ende), idet gydende fisk ofte foretrækker at gyde her, hvor vandet naturligt vil blive presset ind gennem gydegruset til de befrugtede æg. 10. Træer Det er naturligt, at der vokser træer langs vandløbene, f.eks. elletræer og ask. De skygger, hvilket begrænser grødevækst og holder vandtemperaturen nede. Elletræer har et godt rodnet og kan tåle at stå med fødderne i vand. Rødderne holder på brinkerne og giver fiskeskjul, og bladene er vigtig føde for vandløbenes smådyr. Nedfaldne grene, trærødder etc. skaber variation i vandløbet og giver gode levesteder for mange smådyr og fisk. Mange smådyr finder også gode levesteder under barken på grenene. Derfor bør man lade nedfaldne grene etc. ligge i vandløbet, hvis de ikke forhindrer den nødvendige afstrømning. Man kan også med fordel udlægge grene, små træer, træstubbe etc. i vandløb for at skabe skjul og levesteder for smådyr og fisk. Sikring af naturlig variation i vandløbene med træer, grene etc. bør i højere grad end hidtil tænkes ind i arbejdet med restaurering, så man også på denne måde kan sikre naturlige skjul og levesteder for fisk og smådyr. Det kan være en fordel at plante elletræer omkring gydestrygene, så de sikrer brinkerne, skaber fiskeskjul og med deres skygge sikrer, at stryget ikke gror til i vandplanter, hvilket kan gøre det svært for fiskene at gyde. Man skal dog være opmærksom på, at der kan være særlige bestemmelser om, at der af landskabelige grunde ikke må være træer langs vandløbene. Der er mange ørreder i denne bæk, bl.a. fordi der er mange gode skjul for fisk og smådyr ved trærødder, nedfaldne grene og væltede træer. 18

19 Nyrestaureret bæk i skov, hvor der ud over gydegrus og skjulesten også er udlagt grene fra skovbunden for at skabe en naturlig fysisk variation med ekstra skjul for fisk og smådyr. Det kan ikke anbefales at plante pil langs vandløbene, da de gror voldsomt og ukontrolleret. Pil har ikke så godt et rodnet som elletræet i forhold til at sikre brinkerne og er svære at fjerne igen, hvis man fortryder. Spørg altid kommunen, om det er i orden at plante træer langs vandløbene, og i hvilket omfang, der kan udlægges træer, grene etc.. Kommunen er vandløbsmyndighed og er ansvarlig for, at restaureringstiltag ikke skaber unødige problemer for afstrømningen. 11. Lodsejere, lovgivning og myndigheder Man skal først og fremmest sikre sig accept hos lodsejerne, herunder fortælle dem, hvorfor man ikke skaber problemer med uønsket opstuvning af vandet ved udløb af drænrør etc. Anlæg af gydebanker, fjernelse eller ændringer af opstemninger, anlæg af vådområder etc. i og ved vandløb skal også vurderes i forhold til flere love. Kommunen skal give tilladelse efter vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven. I forhold til vandløbsloven vil man primært vurdere, om projektet kan give problemer med opstuvning af vand i vandløbet (om det f.eks. kan give oversvømmelser), så det er vigtigt at have overvejet dette på forhånd. I forhold til naturbeskyttelsesloven vil man ofte opleve, at ånære arealer er udpeget som beskyttede i forhold til naturbeskyttelseslovens 3, ofte pga. et særligt planteliv, 19

20 hvor bestemte arter skal beskyttes. En ændring af vandstanden i vandløbet vil her kunne påvirke 3-områderne så meget, at man ofte afviser projektet. Det er imidlertid vigtigt at vide, at kommunen kan give en dispensation for at genskabe en tilfredsstillende natur- og miljøkvalitet i vandløbet og således godkende projektet alligevel. Alle projekter, der kan have betydning for fiskepassage, fiskeri og fiskefauna, skal desuden sendes til høring ved Fiskerikontrollen (Fiskerilovens 81), der samarbejder med DTU Aquas biologer om at komme med ideer til evt. forbedringer af projekterne. Det vil her være en stor fordel med en kontakt til Fiskerikontrollen/DTU Aqua allerede i idefasen og tidligt i forløbet, inden man lægger sig fast på et bestemt projekt. Det sikrer de bedste projekter og et hurtigt sagsforløb. Endelig kan der være tale om, at projekterne skal vurderes efter anden lovgivning, da naturområder kan være udpeget som habitatområder, okkerfølsomme områder etc.. Spørg kommunen, hvis I er i tvivl. 12. Rådgivning fra fiskeplejekonsulenterne Man kan finde mange oplysninger om fisk samt gode råd om fiskepleje på DTU Aquas hjemmeside der bl.a. præsenterer den viden, som DTU Aquas forskere indsamler i forbindelse med undersøgelser og det internationale samarbejde med eksperter fra andre lande. Ønsker du rådgivning om fiskepleje, herunder vandpleje, opdræt og udsætning af fisk i ferskvand, kan du kontakte DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Finn Sivebæk eller Jan Nielsen. Du kan f.eks. også finde en artikel om deres arbejde med at genskabe sunde fiskebestande i en sund natur her. DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Finn Sivebæk (t.v.) og Jan Nielsen rådgiver om alt vedr. fiskepleje for ferskvandsfisk og afholder bl.a. kurser i vandløbsrestaurering. Formålet er at brede kendskabet til den bedst mulige fiskepleje ud til alle interesserede, der vil gøre noget for at forbedre vandmiljøet og vildfiskebestandene i Danmark. Dvs. myndigheder, organisationer, privatpersoner m.fl.. 20

21 13. Søg penge til restaurering Lystfiskerforeninger kan få betalt gydegrus og skjulesten, blot de udlægger materialet i samarbejde med kommunen. Kommunerne kan tilsvarende få midler til de restaureringsprojekter, der kræves i Naturstyrelsens vandplaner. En samlet oversigt over tilskudsordninger kan findes på her. Fotos: Der er anvendt fotos af Jan Nielsen, Finn Sivebæk, Kaare Manniche Ebert, Thorkild Kristensen og Jonas Høholt. 21

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Plan for fiskepleje i Binderup Å

Plan for fiskepleje i Binderup Å Plan for fiskepleje i Binderup Å Distrikt 18, vandsystem 09 Plan nr. 24-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008.

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008. dansk ørredrekord i Gudenåen Begejstrede biologer og erfarne vandløbsingeniører oplevede et af karrierens højdepunkter, da det i september 2009 væltede frem med ørredyngel i Gudenåen syd for Mossø. Teknikerne

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 12 Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

Plan for fiskepleje i Århus Å

Plan for fiskepleje i Århus Å Plan for fiskepleje i Århus Å Distrikt 13, vandsystem 20 Plan nr. 19-2012 Af Jørgen Skole Mikkelsen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Distrikt 11, vandsystem 59 Plan nr. 22-2012 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB.

BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB. BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB. Forside: Udlægning af gydegrus BEDRE VANDLØB -EN PRAKTISK HÅNDBOG VEJLE AMT INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853)

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) Til de høringsberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høringsbrev Vandløbsrestaureringsprojekt

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Elling å udløb i Kattegat Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn 1 Fremtidens ådale og forslag til at bevare,

Læs mere

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Februar 2015 Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Distrikt 16, vandsystem 23-29 Distrikt 17, vandsystem 02-42 Distrikt 19, vandsystem 52-53 Plan nr. 21-2012

Læs mere

Anlægsarbejder skal udføres på et tidspunkt, hvor det ikke er til gene for gydende fisk og ynglende fugle.

Anlægsarbejder skal udføres på et tidspunkt, hvor det ikke er til gene for gydende fisk og ynglende fugle. Horsens og Omegns Sportsfiskerforening (HOS) Ærøvej 3, 8700 Horsens CVR 29579385 Att. Morten Stabel Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Bjarke Horst Jensen Dir: 79755658 Mob: +4523117841 e-mail: Bjarke.H.Jensen

Læs mere

VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB

VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 86 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

Vurdering af de enkelte virkemidler i forhold til de biologiske kvalitetselementer

Vurdering af de enkelte virkemidler i forhold til de biologiske kvalitetselementer Vurdering af de enkelte i forhold til de biologiske kvalitetselementer Esben Astrup Kristensen (Aarhus Universitet), Niels Jepsen, Jan Nielsen og Anders Koed (DTU Aqua). Faglig kommentering: Bjarne Moeslund

Læs mere

Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå 2012/13

Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå 2012/13 Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i Orup Bæk, Faxe Å/Lilleå, Vivede Mølleå og Kildeå 01/13 Historie og vurdering af status 1900-01 Screening af begrænsende forhold samt indsatsmuligheder

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved OKKER Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved Indhold Indledning...................................... Side 5 Vejen til gode vandløb.............................. Side 6 Hvad er okker....................................

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Vandmiljø og Landbrug Grøndalsvej 1, Postboks 4049, 8260 Viby J Side 1 af 7 Se udsendelsesliste side 5 TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Endelig godkendelse til regulering (rørlægning) af en

Læs mere

Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk. Tilløb til Halkær Å. Forundersøgelse - restaurering

Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk. Tilløb til Halkær Å. Forundersøgelse - restaurering Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk Tilløb til Halkær Å Forundersøgelse - restaurering Juli 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Identifikation af projektet...

Læs mere

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Distrikt 19, vandsystem 18-42 Distrikt 21, vandsystem 1-18, 23-25 og 34-43 Distrikt 23, vandsystem 1-9 Udsætningsplan 9-2010

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV)

DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV) DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV) Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 95 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANSK FISKEINDEKS

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk

Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk Anton Boilesen anton@marienlyst-landbrug.dk 21. november 2014 Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk Silkeborg Kommune meddeler i medfør af vandløbsloven 1 og bekendtgørelse om vandløbsregulering

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Center for Teknik & Miljø

Center for Teknik & Miljø Center for Teknik & Miljø Faxe Kommune Center for Teknik og Miljø Frederiksgade 9 4690 Haslev Postadresse: Natur & Miljø Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon: 56 20 30 00 Telefax : 56 20 30 01 www.faxekommune.dk

Læs mere

Hvordan laver man et høringssvar?

Hvordan laver man et høringssvar? Hvordan laver man et høringssvar? Hvem skal skrive høringssvar? Flere forhold i vandplanerne er ret specifikke, f.eks. krav om yderligere efterafgrøder, krav om reduceret eller ophør af vedligeholdelse

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Genåbning af Krogeruprenden - projektforslag

Genåbning af Krogeruprenden - projektforslag H E L S I N G Ø R K O M M U N E KOMMUNALT PROJEKT VEDRØRENDE VANDLØBSRESTAURERING Genåbning af - projektforslag Indholdsfortegnelse 0 Resumé... 4 1 Indledning... 5 1.1 Formål med projektet... 6 1.2 Beskrivelse

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter

Læs mere

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen 2. Formandens beretning: 2013 er forløbet vel. De enkelte udvalg har arbejdet godt, under suveræn ledelse af de respektive udvalgsformænd. Desværre er det

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden OVERORDNET VISION & MÅLSÆTNING FOR Det er Køge Sportsfiskerforenings overordnede VISION & MÅLSÆTNING at: For at kunne opfylde den overordnede VISION & MÅLSÆTNING vil Køge

Læs mere

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk. 17. juli 2013

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk. 17. juli 2013 Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 88 10 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Forundersøgelse af kommunale vandløbsrestaureringsprojekter. Pulje 10. Passageprojekter i vandløb H35 på Sydals. Naturafdelingen Sønderborg Kommune

Forundersøgelse af kommunale vandløbsrestaureringsprojekter. Pulje 10. Passageprojekter i vandløb H35 på Sydals. Naturafdelingen Sønderborg Kommune Forundersøgelse af kommunale vandløbsrestaureringsprojekter Pulje 10. Passageprojekter i vandløb H35 på Sydals. Naturafdelingen Sønderborg Kommune 1/39 Kolofon Titel: Forundersøgelse pulje 10 forbedring

Læs mere

National forvaltningsplan for laks

National forvaltningsplan for laks National forvaltningsplan for laks 2004 National forvaltningsplan for laks N A T I O N A L F O R V A L T N I N G S P L A N F O R L A K S 1 National forvaltningsplan for Laks 2004 Miljøministeriet, Skov-

Læs mere

Baggrund Havørred Fyn er startet op og udviklet af Fyns Amt fra 1990 til 2006. Projektet bygger på tre hovedaktiviteter:

Baggrund Havørred Fyn er startet op og udviklet af Fyns Amt fra 1990 til 2006. Projektet bygger på tre hovedaktiviteter: 02-07-2007 BBL Organisering af Havørred Fyn Dette notat beskriver organisering af Havørred Fyn diagram ses i bilag 1. Målet er, at sikre at de tre dele af projektet arbejder sammen, og at der sker en udvikling

Læs mere

Mern Å. Vandløbsrestaurering. Projektforslag V O R D I N G B O R G K O M M U N E. 8. september 2011

Mern Å. Vandløbsrestaurering. Projektforslag V O R D I N G B O R G K O M M U N E. 8. september 2011 V O R D I N G B O R G K O M M U N E Mern Å Vandløbsrestaurering Projektforslag 8. september 2011 Version : 5 Sagsnr. : 103557 Projektleder : CTH Udarbejdet af : RPBA/ANCH/MIKR Godkendt af : KARA Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

Faunapassage ved Lerkenfeld Dambrug

Faunapassage ved Lerkenfeld Dambrug Vesthimmerlands Kommune Faunapassage ved Lerkenfeld Dambrug FORUNDERSØGELSE AF PROJEKT TIL ETABLERING AF FAUNAPASSAGE VED LERKENFELD DAMBRUG I LERKENFELD Å Vesthimmerlands Kommune Faunapassage ved Lerkenfeld

Læs mere

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering Scenarie A. Opdatering i forhold til sagsfremstilling den 18. Maj 2015. Der

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Hedensted Kommune Teknik og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum. Kopi til vedlagt høringsliste

Hedensted Kommune Teknik og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum. Kopi til vedlagt høringsliste Hedensted Kommune Teknik og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Kopi til vedlagt høringsliste Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Kathrine Mortensen Dir: 79755691 Mob: e-mail: Kathrine.Mortensen

Læs mere

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade. Nyhedsbrev Juni 2010 Indeks side 2 Saltudskylning i Limfjorden EU stridigt Yderligere forsinkelser af miljømålsindsatsen EU retssag mod Danmark på vej. Indeks side 3 Vadehavet den næste nationalpark Så

Læs mere

GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET

GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET - SAMMENFATNING AF SKITSEPROJEKT MILJØMINISTERIET FØDEVAREMINISTERIET Titel Gudenåens passage ved Tangeværket - sammenfatning af skitseprojekt Udarbejdet af Miljøministeriet,

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Dispensation til oprensning og tilladelse til udvidelse af et vandhul beliggende på matr. nr. 18a Voer By, Voer

Dispensation til oprensning og tilladelse til udvidelse af et vandhul beliggende på matr. nr. 18a Voer By, Voer Lars Bisgaard Simonsen Voer Gade 11 8950 Ørsted TEKNIK OG MILJØ Dato: 2. juni 2015 Reference: Peter Clausager Rasmussen Direkte telefon: 89591180 E-mail: pcr@norddjurs.dk Journalnr.: 15/2809 Dispensation

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk Til de høringsberettigede Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Baggrund Studsdal Bæk, som er et kommunevandløb i Fredericia

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Regulering af vandløbet Havelse Å st. 799-912 matr. nr. 1mb Favrholm, Hillerød Jorder.

Regulering af vandløbet Havelse Å st. 799-912 matr. nr. 1mb Favrholm, Hillerød Jorder. Hillerød Forsyning Ægirsvej 4 3400 Hillerød Sendt til Preben Boock, e-mail: prb@hfors.dk By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2143 Fax 7232 3213 lbso@hillerod.dk Sag 219-2014-101592

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet 2000 Indledning Denne brochure indeholder oplysninger som enhver lystfisker og fritidsfisker kan have gavn af. Den fortæller om det store

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Til udsætningsforeninger Dato: 12.03.2015 Ref.: J.nr.: Meddelelse om udsætning af ørred, laks og helt i 2015 finansieret af Fiskeplejeordningen Handlingsplanen

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune Fanø Kommune Plan og Udvikling Skolevej 5-7 6720 Fanø Att. Jacob Kristian Bay E-mail: bgsejb@fanoe.dk Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato xx. februar 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

RIDEBANER. Fakta om ridebaner

RIDEBANER. Fakta om ridebaner Fakta om ridebaner Der findes mange meninger om og opskrifter på, hvordan man opbygger en ridebane. Mange faktorer spiller ind, når man skal vælge den helt rigtige opbygning. Jeg vil her i aften gennemgå

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

VAND I STRIDE STRØMME

VAND I STRIDE STRØMME VAND I STRIDE STRØMME Tekst: Thomas Vinge I et vådere klima med mere nedbør er spørgsmålet, om åerne kan rumme al det ekstra vand. Eller om de igen og igen vil svømme over alle bredder. Og hvad vi vil

Læs mere

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro.

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro. Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til at etablere kreaturbro over Syltemade Å ved

Læs mere

Karperne på Gisselfeld

Karperne på Gisselfeld betragter vi næringsberigelse af vandmiljøet som forurening. Vi vil helst have klart vand i søer og damme. Næringsrigt vand, som er grønt og uklart af alger, ser vi som en uønsket tilstand, og vi bruger

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Gjern Å. Regulativ. Amtsvandløb nr. 48 beliggende i Hammel og Gjern Kommuner ÅRHUS AMT

Gjern Å. Regulativ. Amtsvandløb nr. 48 beliggende i Hammel og Gjern Kommuner ÅRHUS AMT Gjern Å Regulativ Amtsvandløb nr. 48 beliggende i Hammel og Gjern Kommuner ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ SEPTEMBER 1988 og JUNI 1993 Opdateret i Februar 2006 2 Forord Dette regulativ er retsgrundlaget for administrationen

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansøgningsskema

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansøgningsskema Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Miljøministeriet Naturstyrelsen Marts 2013 Ansøgningsskema om tilskud til forundersøgelser af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet.

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. 1. Alm. bestemmelser. Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. Sammenslutningens navn er: Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet (i det følgende kaldet GSL.) GSL 's hjemsted er den til enhver

Læs mere

Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune

Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune Møde med Det Grønne Råd den 11. april 2012 Miljøtekniker Lene Strøm Pedersen Indhold Vandløbsloven Formål Vandløbsregulativ Vandløbsvedligeholdelse Vedligeholdelse,

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Se udsendelsesliste side 6. Godkendelse

Se udsendelsesliste side 6. Godkendelse Vandmiljø og Landbrug Grøndalsvej 1, Postboks 4049, 8260 Viby J Aarhus Vand A/S e-mail: aarhusvand@aarhusvand.dk Att.: Henrik Bech Haagaard og Bo Snediker Jacobsen Se udsendelsesliste side 6 Side 1 af

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Referat og beretning for GENERALFORSAMLING FOR 2013 Den 20. februar 2014 kl.19.00 på Hotel Arnbjerg.

Referat og beretning for GENERALFORSAMLING FOR 2013 Den 20. februar 2014 kl.19.00 på Hotel Arnbjerg. Dagsorden Referat og beretning for GENERALFORSAMLING FOR 2013 Den 20. februar 2014 kl.19.00 på Hotel Arnbjerg. 1. Valg af dirigent Erik Nielsen valgt. Erik konstaterede at generalforsamlingen var lovlig

Læs mere