Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan laver man gydebanker for laksefisk"

Transkript

1 Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf Institut for 8600 Silkeborg Mob Akvatiske Ressourcer Fax marts 2013

2 Indholdsfortegnelse med sidetal Sammendrag 3 1. Vandløbenes naturlige stryg skaber liv 4 2. Lidt om æggenes og ynglens krav til gydebanken 6 3. Hvor kan og bør man genskabe gydemuligheder? 7 4. Opskrift på gydegrus og tykkelsen af gruslaget 9 5. Gydebankens hældning og længde Undgå uønsket opstuvning Planlagt opstuvning med gydebanker ved rørunderføringer Afstanden mellem gydebankerne Skjulesten Træer Lodsejere, lovgivning og myndigheder Rådgivning fra fiskeplejekonsulenterne Søg penge til restaurering 21 2

3 Sammendrag Alle laksefisk og en del andre arter gyder på lavvandede stryg i vandløb med en gruset og stenet bund. Derfor kan bestandene af ørred, laks og stalling øges væsentligt ved anlæg af gydebanker, hvis de naturlige gyde- og opvækstmuligheder er blevet forringet eller ødelagt. Det samme gælder formentlig andre arter som f.eks. de sjældne lampretter, der gyder på de samme stryg som laksefiskene. Der er desværre eksempler på, at gydebanker er blevet anlagt forkert, fordi man ikke genskaber naturlige forhold i vandløbet. Det sker som regel, når man anlægger gydebankerne med et unaturligt stejlt fald på bunden, laver gydebankerne for korte eller bruger forkerte materialer. Det sker også jævnligt, at man glemmer at sikre de rette skjul for ynglen, specielt i de større vandløb. Så kan en stor del af ynglen hurtigt omkomme efter fremkomsten fra gydebanken. Her er opskriften på, hvordan man bedst muligt genskaber gydebankerne, så de ligner naturlige gydebanker og sikrer ynglens overlevelse. Det beskrives f.eks., hvordan et lille fald på blot 5 cm på vandløbets bund kan udnyttes til at skabe 200 m 2 gydeareal i et 8 m bredt vandløb. Udlægning af gydegrus i Hvillum Bæk, et tidligere reguleret vandløb, hvor der nu i en årrække har været en god naturlig ørredbestand fra gydning. Gydegruset består af småsten på størrelse med valnødder. Når fiskene har gydt deres æg, kan man se gydegravningen som et lyst område i grusbunden, hvor gydegruset er blevet hvirvlet op. Her ses en brugt gydeplads fra en stor havørred. 3

4 Menneskeskabt strækning af Kvak Møllebæk, der blev etableret som en god ørredbæk med gydebanker i Der har lige siden været en stor naturlig ørredproduktion fra gydning. 1. Vandløbenes naturlige stryg skaber liv Der kan naturligt være flere ørreder pr. m vandløb fra gydning i mange af vores km vandløb. Det kræver dog, at der er lavvandede gydestryg med gydegrus (småsten), hvor ørrederne kan gyde deres æg. Andre fiskearter som laks, stalling, elritser, lampretter m.fl. er også afhængige af gruset, hvor æggene og de nyklækkede larver er beskyttet mod at blive ædt af fisk og smådyr. Fiskelarverne forlader gruset, når de har brugt deres blommesæk. Da ørred- og lakseæg ligger flere måneder i gydegruset, er det afgørende, at gruset ikke tilsander. Sker det, kan der ikke strømme frisk vand gennem gruset. Så kan æggene dø, og evt. nyklækket yngel kan ikke finde vej op gennem gruset til selve vandløbet. Så dør ynglen også. Gydebankerne virker kun, hvis de har den rette, naturlige hældning på bunden, så vandet strømmer naturligt i vandløbet. Gydegrusets sammensætning i naturlige gydebanker er ret ens i vores vandløb, hvor gruset generelt består af småsten på størrelse med valnødder. Det skyldes vandløbets fald, der skaber en tilpas vandhastighed til at skylle fine partikler væk, samtidig med at gydegruset bliver liggende. Det naturlige fald i vandløbet og en naturlig vandhastighed er således en forudsætning for at skabe gode fiskebestande samt et varieret dyre- og planteliv. Det er vigtigt at gøre sig klart, at der i det flade Danmark kun er et begrænset antal meters fald fra udspringet til udløbet i havet. Udspringet af Odense Å ligger f.eks. kun 31 m over havet, og Gudenåen har et samlet fald på blot 65 m på sine ca. 160 km fra udspringet til Randers Fjord. Hvis man tilgodese naturen ved en 4

5 restaurering skal man derfor prioritere det højt at udnytte det naturlige fald på vandløbets bund til at skabe eller genskabe gydemuligheder for ørred m.m.. Hver eneste cm naturligt fald i vandløbet bør udnyttes til at genskabe lavvandede stryg med naturligt fald og gydegrus, hvis de er ødelagt ved opgravning eller opstemning. Det er nøglen til god vandløbsrestaurering. En restaurering, hvor man skaber unaturlige forhold uden gydemuligheder, er kun en lappeløsning. Gudenåen opstrøms Vilholt Mølle, hvor en dæmning blev fjernet i 2008, er et eksempel på en rigtig restaurering. Der blev straks genskabt en stor naturlig ørredbestand på en flere km lang strækning opstrøms møllen, hvor de naturlige gydestryg i over 100 år havde været dækket af dybt vand uden gydning af ørred. Der er en stor naturlig ørredbestand i mange vandløb, hvor der er naturligt varierede forhold og rent vand (Jeksen Bæk ved Århus). Fiskeundersøgelse på et naturligt gydestryg i et stort vandløb (Gudenåen ved Vilholt). Stryget har et fald på 2-3 promille, dvs. at bunden falder med 2-3 cm pr. 10 m. Der er en tæt bestand af årsyngel i de brednære områder ved Vilholt, hvor vanddybden er under 20 cm. De ældre ørreder findes overalt på stryget, hvor de største ørreder træffes på det dybeste vand. 5

6 2. Lidt om æggenes og ynglens krav til gydebanken De befrugtede æg ligger beskyttet i hulrummene mellem gydegruset i flere måneder fra gydningen først på vinteren til om foråret. Hvis stenene er for store, kan de gydende fisk ikke flytte dem, og æggene kan skylle ud af de store hulrum. Hvis stenene er for små, er der ikke plads til æg i hulrummene, og de sander nemt til eller stenene skyller væk. Nyklækket ørredlarve med blommesæk. Larverne klækker i marts-april og ligger stadig i gydebanken, mens de fortærer næringsstofferne i blommesækken og udvikler sig til små fisk med finner. Ørredyngel på ca. 3 cm, sidst i april, hvor ynglen søger skjul ved vandløbenes bredder på lavt vand under ca. 20 cm. Lakseyngel foretrækker også lavt vand i tiden lige efter klækningen. Antallet af skjul ved bredderne bestemmer ofte, hvor meget ørredyngel, der overlever, til de senere spreder sig i vandløbet. Det er meget vigtigt med stor variation på bunden og gode skjul på lavt vand ved bredden, hvis ynglen skal kunne overleve. Manglen på egnede skjul i forårsmånederne er ofte skyld i en unødvendigt stor dødelighed i ørredynglens første levetid. Den kan undgås eller minimeres ved at sikre gode levesteder ved bredden. 6

7 DTU Aquas Planer for fiskepleje kan bruges som udgangspunkt for planlægningen af, hvor man kan genskabe gydemuligheder for ørreder m.m. 3. Hvor kan og bør man genskabe gydemuligheder? Man kan etablere gydemuligheder i mange vandløb, men ikke alle steder. Hvis man bruger lidt tid på planlægning, kan man bedst muligt sikre sig et godt resultat. DTU Aqua har undersøgt de fleste danske vandløb, der kan være egnede for ørreder og beskrevet resultaterne i Planer for fiskepleje (tidligere kaldet udsætningsplaner). De seneste planer med beskrivelser af de enkelte vandløb kan downloades fra hjemmesiden sammen med kort over de undersøgte strækninger. Ud fra devisen pluk de lavthængende frugter først, skab flest fisk for pengene kan man ved at gennemgå planerne finde de vandløb, der beskrives som ørredvandløb, og hvor der allerede er en lille ørredbestand, gerne med forekomst af lidt yngel fra gydning. Her er vandet generelt rent nok til, at ørreden kan klare sig - men gyde- og opvækstmulighederne kan forbedres ved udlægning af gydegrus samt evt. skjulesten m.m., hvis der mangler skjul. Det er også en god ide at gennemse de vandplaner, der er udarbejdet af Naturstyrelsen som led i arbejdet med at opfylde EU s krav om en god økologisk tilstand i vandløbene (et godt plante- og dyreliv). Her kan man bl.a. finde oplysninger om, hvor der er spærringer for fiskenes vandringer samt hvor der er krav om at skabe faunapassage i den periode, vandplanen gælder 7

8 en bedømmelse af faunaklassen i vandløbet (dvs. hvor godt er livet af smådyr, bedømt på en skala fra 1-7 det siger meget om vandets renhed og hvor fysisk varieret, vandløbet er) hvor skal de fysiske forhold forbedres ved udlægning af grus og sten, så faunaklassen kan forbedres og opnå vandplanens krav. Det er kommunens opgave at opfylde de krav, der er beskrevet i vandplanen for et vandområde. Det kan f.eks. være at skabe fiskepassage og udlægge grus og sten i de vandløb, der er udpeget i vandplanerne. Set i forhold til fiskene anbefaler Naturstyrelsen og DTU Aqua, at man samtidig sikrer gode gyde- og opvækstmuligheder for laksefisk, enten ved fjernelse af opstemninger/opstuvningszoner og/eller ved udlægning af gydegrus og sten på den måde, der er anbefalet i denne vejledning. Man kan ikke forvente gode resultater ved udlægning af gydegrus i vandløb med en unaturligt kraftig vandhastighed. Det kan skylle gydegruset væk, skylle æg og larver ud af gruset og forringe mulighederne for, at evt. ynglen kan overleve efter fremkomsten fra gydebanken. Den kraftige vandhastighed kan skyldes at vandløbet er blevet rettet ud, så det er blevet kortere (så kan det genslynges) at vandløbet er et unaturligt stejlt stenstryg, der er anlagt som faunapassage ved en eksisterende opstemning (opstemningen kan f.eks. fjernes, så det naturlige vandløb kan genskabes) at der er anlagt en menneskeskabt gydebanke med unaturligt stejlt fald) Man kan heller ikke forvente gode resultater ved udlægning af gydegrus i isolerede vandløb uden gydefisk (opstrøms faunaspærringer) i forurenede vandløb (spildevand, kraftig okkerforurening etc.) i stillestående vandløb (f.eks. nær havet eller i opstuvningszoner opstrøms opstemninger) i vandløb med meget kraftig sandvandring, så gydebankerne sander til. Man kan ikke etablere gydemuligheder for ørreder i den unaturligt dybe opstuvningszone ved opstemninger eller i unaturligt stejle stenstryg, der er anlagt som faunapassage. Her ses en opstemning i Odense Å ved Dalum, hvor opstemningen påvirker 3,6 km af Odense Å med opstuvning, og hvor der er anlagt et stejlt stenstryg uden gydemuligheder. 8

9 Sådan er størrelsen på det gydegrus, der findes naturligt i de danske vandløb landet over dvs. småsten på størrelse med valnødder. Ærtegrus og håndsten duer ikke som gydegrus. Der er meget granit i gydegrus, og der kan forekomme flint, afhængigt af de lokale jordbundsforhold. 4. Opskrift på gydegrus og tykkelsen af gruslaget Undersøgelser af naturligt gydegrus fra danske vandløb har vist, at godt gydegrus primært består af "nøddesten" blandet med lidt større sten, kaldet "singels". En af fordelene ved at anvende "singels" er, at den spæde yngel kan skjule sig ved de større sten. Dette kan bidrage til at øge den samlede overlevelse af ynglen, som kun er 2-3 centimeter lange, når de kommer op fra gydegruset. Hulrum mellem sten er også vigtige for lakseyngel, specielt om vinteren. I vandløb bredere end 1 meter bør man anvende følgende blanding: 75 % sten på mm (nøddesten) 25 % sten på mm (singels + håndsten) De helt små vandløb, mindre end 1 meter, kan ofte producere et meget stort antal ørredyngel. Her kan man med fordel øge mængden af de små sten, således at blandingen er følgende: 85 % sten på mm (nøddesten) 15 % sten på mm (singels + håndsten) Det er meget vigtigt at bruge det rigtige gydegrus, så æggene kan ligge beskyttet i hulrummene mellem stenene og få tilført frisk vand uden at skylle væk. Derfor skal man anvende den rette kornstørrelse og udlægge sten og grus, der er så tæt på det naturlige for vandløbet som muligt. Ellers sker der en uønsket geologisk forurening, og det er uvist, om fiskene vil kunne gyde med succes. Derfor er det bedst at få sten og grus fra nærtliggende områder. Skarpkantet flint kan være skadeligt for de gydende fisk, så det frarådes generelt at udlægge gydegrus med et højt indhold af flint. I visse landsdele er der dog meget flint i jorden og derfor er det også naturligt med flint i vandløbene. Her skal man så vidt muligt sikre sig, at flinten ikke er blevet skadet i grusgraven, så den er blevet skarp. Hvis der bliver udlagt for groft grus, kan mindre fisk ikke flytte det. Hvis store fisk alli- 9

10 gevel gyder i det, vil der være risiko for, at æggene skyller ud af de store hulrum. Der er også eksempler på, at der bliver brugt for finkornet grus, hvor hulrummene mellem de enkelte sten er for små til, at der kan være æg, og vandgennemstrømningen er for lille til, at æggene kan overleve. Der er også eksempler på, at man har anvendt strandsten og andet materiale, der ikke er naturligt for vores vandløb. Ørredens æg ligger typisk cm nede i gydebanken. Derfor bør man om muligt lægge gydegruset i et mindst cm tykt lag. Det vil også sikre, at gydebanken virker i mange år med stor gydeaktivitet, store fisk, kraftige regnskyl etc. Men hvis det giver en uacceptabel opstuvning opstrøms, kan man blive nødt til at lægge et tyndere lag ud. Det er vigtigt, at man udlægger gruset på lige strækninger, hvor der naturligt vil være stryg, og (specielt i mindre vandløb) lægger det lidt op ad brinkerne, så vandet ikke kan skylle udenom. 5. Gydebankens hældning og længde Vand løber altid nedad, og ørreden og de andre laksefisk kan kun gyde de steder, hvor vandet løber tilpas hurtigt hen over (og delvist igennem) en gruset og stenet bund. Der er en stærkere hældning i små vandløb end i større (sådan er det naturligt). En forståelse af faldforholdenes betydning er derfor fuldstændig afgørende, når man skal etablere gydeområder i vandløb. Erfaringen viser desværre, at mange gydebanker bliver anlagt forkert, selv om man måske har brugt den rigtige grusblanding. Men gydebankens hældning og længde skal også være rigtig, og gydebankerne må ikke ligge for tæt på hinanden, så de påvirker hinanden ved opstuvning. Gydebankerne skal have et passende, naturligt fald. Et for stort fald på gydebanken (som i mange regulerede eller menneskeskabte vandløb) vil medføre, at gydegruset skyller væk. Ligeledes kan et for lille fald eller en påvirkning fra opstemninger betyde, at gydebanken er uegnet til gydning pga. for lav vandhastighed. Det er også vigtigt at lave gydebankerne så lange som muligt, mindst 10 m lange i små vandløb, gerne mindst m i de større. Ellers vil gruset flytte sig i takt med gydning, stor afstrømning etc. Gruset fra en kort gydebanke vil således hurtigt blive spredt så meget, at der er risiko for, at der ikke længere er nok gydegrus at gyde i. Ønsker du at skabe et gydeområde, kan du ud fra vandløbets størrelse og den ønskede hældning på gydebanken beregne, hvor lang en gydebanke, du kan udlægge på en optimal måde (tabel 1 og figur 1). Et fald i vandstanden hen over gydebanken på kun 5 cm kan og bør således udnyttes til at skabe gydebanker, der er m lange, afhængigt af vandløbets bredde. 10

11 Tabel 1 Anbefalet længde på gydebanker i små og store vandløb, hvor vandstanden over en gydebanke falder 5 cm. Hældningen måles normalt i promille ( ), dvs. tusindedele (5 betyder f.eks. et fald på 5 cm over en strækning på 10 m = cm). I de helt store vandløb med bredder på m kan et fald på 1 promille formentlig være passende. Bæk (under 3 m bred) Lille å (ca. 3-8 m bred) Stor å (over ca. 8 m) Hældning Længde på gydebanke ca. Hældning Længde på gydebanke ca. Hældning Længde på gydebanke ca m 3 17 m 2 25 m Figur 1 Principskitse af gydebanke i vandløb med et relativt lavt fald, hvor man kan skabe et kontrolleret fald hen over gydebanken, der svarer til faldet på et naturligt stryg. 11

12 De typiske fejl ved anlæg af gydebanker er, at de anlægges med et for stejlt fald, så gydegruset skyller væk eller æggene skylles ud af gydebankerne. Andre steder ser man, at småstyrt på måske cm udlignes med korte stenstryg, hvor man udligner faldet for at skabe fiskepassage i stedet for at udnytte faldet til at genskabe store gydeområder. Det er ærgerligt. Vi kan anbefale følgende: I små vandløb med en bredde under 3 meter, vil et fald på ca. 5 på gydebanken være naturligt, selv om det naturlige fald i vandløbet generelt er større. Hvis vandløbet har et stærkere fald end den anbefalede hældning på gydebanken (f.eks. i regulerede vandløb eller små vandløb i bakket terræn), kan man evt. genslynge det regulerede vandløb (så det bliver længere/faldet på bunden reduceres), eller man kan anlægge gydebanken på en delstrækning med ringere fald, som svarer til den anbefalede hældning på gydebanken. I vandløb, som er bredere end 3 meter, vil et naturligt fald på gydebanken være ca. 3, mens det anbefales med 2 fald i vandløb over ca. 8 m. I de helt store vandløb med bredder på m kan et fald på 1 promille formentlig være passende. Hvis man f.eks. i et stort vandløb med en bredde på 8 m anlægger en 10 m lang gydebanke med et fald på 5 (5 cm fald over gydebanken), er der meget stor risiko for, at gydegruset eller æggene i gydebanken skyller væk, så man ikke får noget ud af det. Hvis man i stedet anlægger en 25 m lang gydebanke, har den et fald på 2 o/oo, og man får herved 200 kvadratmeter gydebund, der ikke skyller væk. 6. Undgå uønsket opstuvning Man skal altid sikre sig, at vandstanden ikke stiger uønsket opstrøms den strækning, hvor man udlægger gydegrus og sten. Det kan skabe problemer for afløb fra dræn m.m. og skabe uønskede oversvømmelser. I meget flade vandløb med ringe fald vil selv en ringe opstuvning kunne række langt opstrøms. Man skal altid sikre sig, at anlæg af gydebanker og anden restaurering ikke hindrer afstrømningen af vand fra dræn og andre afløb til vandløbet. 12

13 Desuden skal man altid overveje, hvordan man kan udnytte faldet optimalt, så man bedst muligt genskaber naturlige faldforhold og velfungerende gydestryg i vores vandløb. Det er f.eks. vigtigt at sikre, at gydebankerne ikke påvirker hinanden med opstuvning og stillestående vand. Man kan beregne opstuvningszonens længde, hvis man kender faldet på vandløbsbunden (figur 2). Oplysninger om faldet kan findes i de regulativer, der er udarbejdet for alle offentlige vandløb, og som kommunen kender. Man kan ofte finde regulativerne på kommunens hjemmeside, eller også kan man kontakte kommunen og spørge efter dem. Der er normalt ikke udarbejdet regulativer for private vandløb, hvor man sjældent kender faldet. De private vandløb er som regel de små vandløb, som lodsejeren selv skal vedligeholde, og hvor der ofte er et relativt godt fald. Uanset, om man kender faldet, bør man holde øje med vandstanden det sted, hvor vandstanden ikke må stige, så man kan stoppe med at udlægge gydegrus nedstrøms, når vandet stiger. Det kan f.eks. gøres vha. en målepind (figur 3). Figur 2 Beregning af opstuvningszonens længder i vandløb med forskelligt fald på vandløbets bund. 13

14 En målepind med afsatte mærker for den ønskede vandstand er et simpelt og godt redskab til at sikre sig, at vandstanden holdes på det ønskede niveau. Her er der afsat et mærke ved vandstanden inden restaureringen og et mærke 5 cm over, som markerer den aftalte opstuvning ved en gydebanke. Der er ofte små styrt i vandløbene, som kan udnyttes til at udlægge en gydebanke, uden at det stuver vandet op over styrtet. Her kan der f.eks. udlægges 10 m gydebanke nedstrøms et styrt på 5 cm, uden at det overhovedet påvirker vandstanden opstrøms styrtet. Figur 3 Principskitse for, hvordan man vha. målepinde kan sikre sig, at man ikke påvirker opstrøms beliggende områder, når man udlægger en eller flere gydebanker. 14

15 Vejunderføring, som er svær at passere i opstrøms retning for fiskene og den øvrige fauna. 7. Planlagt opstuvning med gydebanker ved rørunderføringer Fisk og smådyr kan have meget svært ved at passere opstrøms gennem rørlagte strækninger af vandløb, enten pga. styrt, lav vanddybde eller for hurtig vandstrøm. Sådanne rør bør fjernes eller lægges om, så fiskene nemt kan svømme igennem. Hvis rørene skal bevares, som f.eks. ved korte rør under vejdæmninger, vil det ofte være nødvendigt at skabe passage ved en hævning af vandstanden i røret, så opstrøms passerende fauna kan gennemsvømme røret. I sådanne situationer har man tidligere brugt håndsten til at stuve vandet op med stejle stenstryg eller små styrt uden gydemuligheder, men her er der en oplagt chance for at skabe gode gydeforhold. I små vandløb kan man f.eks. skabe 10 m gydebanke for hver 5 cm opstuvning. Hvis vandstanden f.eks. skal hæves 15 cm, kan man udlægge tre gydebanker a 10 m som en slags trappetrin, hvor bunden af vandløbet falder 5 cm ved hver gydebanke. Der bør anvendes gydegrus til at opstuve og hæve vandstanden i røret, ikke sten. Det er vigtigt at starte opstuvningen og stryget nogle meter nedstrøms rørets udløbsende, så vandet fra røret taber sin kraft i det dybe vand, der opstår mellem røret og stryget. Ellers risikerer man, at gydegruset skyller væk. Det dybe område vil samtidig blive til et godt levested for større fisk og give skjul for de store ørreder, der gyder på gydebanken. Hvis man er usikker på, om gydegruset vil skylle væk umiddelbart nedstrøms røret, kan man evt. starte opstuvningen ved røret med at udlægge nogle sten på tværs af vandløbet nogle meter nedstrøms røret og pakke efter med gydegrus, hvorefter man anlægger gydebanken fra stenene og nedstrøms med det ønskede fald. 15

16 Opstuvning af vandstanden med sten, hvor faldet blev fordelt på tre små styrt. Det anbefales, at man i stedet stuver vandet op med gydebanker som vist på de næste fotos.. Vandstanden i dette rør skulle hæves 15 cm. Derfor blev der anlagt 3 gydebanker nedstrøms røret, hvor den første gydebanke stuver 15 cm i røret og de to næste ligger 10 cm hhv. 5 cm lavere. Gydebankerne ligger som en slags trappetrin adskilt af strækninger med dybere vand (se princippet i figur 3), så der samtidig er genskabt et vandløb med stor fysisk variation. 16

17 8. Afstanden mellem gydebankerne Yngel af ørred og laks flytter sig ikke ret langt væk fra gydebankerne, højst nogle få hundrede meter. Det er desuden farligt for dem at flytte sig væk fra det lave vand og ud på dybere vand. Det samme gælder formentlig for lampretter og en del andre fisk. Derfor bør der højst være m mellem gydebankerne, gerne mindre. På denne måde sikrer man sig bedst, at vandløbet bliver fyldt op over hele forløbet med yngel fra gydning. Mange smådyr foretrækker at sidde på sten, der er større end gydegrus, og stenene giver gode skjul for ørreder og andre fisk. Det er specielt vigtigt om vinteren og i skove, hvor der ikke er vandplanter. Ved udlægning af skjulesten skal man sørge for at udlægge sten i forskellig størrelse og på en rodet måde, så det ser naturligt ud. 9. Skjulesten Mange smådyr foretrækker at sidde på sten, der er større end gydegrus, og stenene giver gode skjul for ørreder og andre fisk. Ørreden er territoriehævdende, så der er plads til flest ørreder i et vandløb med mange skjul. Stenene er særligt vigtige i vandløb uden vandplanter i skove og om vinteren, hvor mange vandplanter forsvinder. Hvis de naturlige sten er blevet fjernet, er der behov for at udlægge skjulesten for at genskabe variation. Stenene bør udlægges rodet i forskellige størrelser, som svarer til naturlige forhold. Der er stor variation i den naturlige forekomst af større sten i vandløbene. Nogle steder er der mange sten, mens der andre steder er få eller ingen sten. Det skal man tage højde for, når man udlægger skjulesten. Vandløbet skal se ud som et naturligt vandløb efter restaureringen, dvs. som vandløbet oprindeligt ville have set ud. Et passende antal skjulesten uden for selve gydebankerne er generelt ca. 2 håndsten pr. m 2. I små vandløb vil det være naturligt med sten i størrelsen cm (flest små sten), mens der også kan være større sten i større vandløb. Men det afhænger som nævnt af de lokale forhold, som man bedst kan bedømme ved at se på jordens indhold af sten samt ved at studere lokale vandløb, hvor stenene ikke er blevet fjernet. 17

18 Man skal ikke udlægge så mange sten på selve gydestryget, at det forhindrer fiskene i at grave æggene ned ved gydningen. Man bør normalt undgå at udlægge sten i starten af en gydebanke (den opstrøms ende), idet gydende fisk ofte foretrækker at gyde her, hvor vandet naturligt vil blive presset ind gennem gydegruset til de befrugtede æg. 10. Træer Det er naturligt, at der vokser træer langs vandløbene, f.eks. elletræer og ask. De skygger, hvilket begrænser grødevækst og holder vandtemperaturen nede. Elletræer har et godt rodnet og kan tåle at stå med fødderne i vand. Rødderne holder på brinkerne og giver fiskeskjul, og bladene er vigtig føde for vandløbenes smådyr. Nedfaldne grene, trærødder etc. skaber variation i vandløbet og giver gode levesteder for mange smådyr og fisk. Mange smådyr finder også gode levesteder under barken på grenene. Derfor bør man lade nedfaldne grene etc. ligge i vandløbet, hvis de ikke forhindrer den nødvendige afstrømning. Man kan også med fordel udlægge grene, små træer, træstubbe etc. i vandløb for at skabe skjul og levesteder for smådyr og fisk. Sikring af naturlig variation i vandløbene med træer, grene etc. bør i højere grad end hidtil tænkes ind i arbejdet med restaurering, så man også på denne måde kan sikre naturlige skjul og levesteder for fisk og smådyr. Det kan være en fordel at plante elletræer omkring gydestrygene, så de sikrer brinkerne, skaber fiskeskjul og med deres skygge sikrer, at stryget ikke gror til i vandplanter, hvilket kan gøre det svært for fiskene at gyde. Man skal dog være opmærksom på, at der kan være særlige bestemmelser om, at der af landskabelige grunde ikke må være træer langs vandløbene. Der er mange ørreder i denne bæk, bl.a. fordi der er mange gode skjul for fisk og smådyr ved trærødder, nedfaldne grene og væltede træer. 18

19 Nyrestaureret bæk i skov, hvor der ud over gydegrus og skjulesten også er udlagt grene fra skovbunden for at skabe en naturlig fysisk variation med ekstra skjul for fisk og smådyr. Det kan ikke anbefales at plante pil langs vandløbene, da de gror voldsomt og ukontrolleret. Pil har ikke så godt et rodnet som elletræet i forhold til at sikre brinkerne og er svære at fjerne igen, hvis man fortryder. Spørg altid kommunen, om det er i orden at plante træer langs vandløbene, og i hvilket omfang, der kan udlægges træer, grene etc.. Kommunen er vandløbsmyndighed og er ansvarlig for, at restaureringstiltag ikke skaber unødige problemer for afstrømningen. 11. Lodsejere, lovgivning og myndigheder Man skal først og fremmest sikre sig accept hos lodsejerne, herunder fortælle dem, hvorfor man ikke skaber problemer med uønsket opstuvning af vandet ved udløb af drænrør etc. Anlæg af gydebanker, fjernelse eller ændringer af opstemninger, anlæg af vådområder etc. i og ved vandløb skal også vurderes i forhold til flere love. Kommunen skal give tilladelse efter vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven. I forhold til vandløbsloven vil man primært vurdere, om projektet kan give problemer med opstuvning af vand i vandløbet (om det f.eks. kan give oversvømmelser), så det er vigtigt at have overvejet dette på forhånd. I forhold til naturbeskyttelsesloven vil man ofte opleve, at ånære arealer er udpeget som beskyttede i forhold til naturbeskyttelseslovens 3, ofte pga. et særligt planteliv, 19

20 hvor bestemte arter skal beskyttes. En ændring af vandstanden i vandløbet vil her kunne påvirke 3-områderne så meget, at man ofte afviser projektet. Det er imidlertid vigtigt at vide, at kommunen kan give en dispensation for at genskabe en tilfredsstillende natur- og miljøkvalitet i vandløbet og således godkende projektet alligevel. Alle projekter, der kan have betydning for fiskepassage, fiskeri og fiskefauna, skal desuden sendes til høring ved Fiskerikontrollen (Fiskerilovens 81), der samarbejder med DTU Aquas biologer om at komme med ideer til evt. forbedringer af projekterne. Det vil her være en stor fordel med en kontakt til Fiskerikontrollen/DTU Aqua allerede i idefasen og tidligt i forløbet, inden man lægger sig fast på et bestemt projekt. Det sikrer de bedste projekter og et hurtigt sagsforløb. Endelig kan der være tale om, at projekterne skal vurderes efter anden lovgivning, da naturområder kan være udpeget som habitatområder, okkerfølsomme områder etc.. Spørg kommunen, hvis I er i tvivl. 12. Rådgivning fra fiskeplejekonsulenterne Man kan finde mange oplysninger om fisk samt gode råd om fiskepleje på DTU Aquas hjemmeside der bl.a. præsenterer den viden, som DTU Aquas forskere indsamler i forbindelse med undersøgelser og det internationale samarbejde med eksperter fra andre lande. Ønsker du rådgivning om fiskepleje, herunder vandpleje, opdræt og udsætning af fisk i ferskvand, kan du kontakte DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Finn Sivebæk eller Jan Nielsen. Du kan f.eks. også finde en artikel om deres arbejde med at genskabe sunde fiskebestande i en sund natur her. DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Finn Sivebæk (t.v.) og Jan Nielsen rådgiver om alt vedr. fiskepleje for ferskvandsfisk og afholder bl.a. kurser i vandløbsrestaurering. Formålet er at brede kendskabet til den bedst mulige fiskepleje ud til alle interesserede, der vil gøre noget for at forbedre vandmiljøet og vildfiskebestandene i Danmark. Dvs. myndigheder, organisationer, privatpersoner m.fl.. 20

21 13. Søg penge til restaurering Lystfiskerforeninger kan få betalt gydegrus og skjulesten, blot de udlægger materialet i samarbejde med kommunen. Kommunerne kan tilsvarende få midler til de restaureringsprojekter, der kræves i Naturstyrelsens vandplaner. En samlet oversigt over tilskudsordninger kan findes på her. Fotos: Der er anvendt fotos af Jan Nielsen, Finn Sivebæk, Kaare Manniche Ebert, Thorkild Kristensen og Jonas Høholt. 21

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskabelse af naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk Udlægning af gydegrus og sten

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Vandløb: Tudserenden Projekt: Etablering af sandfang, udlægning af gydegrus og sten i Tudserenden. Sted: Tudserenden st. 1906-4045 m, Langeland

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Udlægning af 4 gydebanker i Odense Å. Vandpleje Fyn har den 15. april 2015 søgt om godkendelse til at udlægge 4 gydebanker på 4 delstrækninger

Læs mere

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx

Læs mere

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Tlf. 65 15 14 67 Fax sby@kerteminde.dk Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Kerteminde Kommune undersøger i øjeblikket mulighederne for at forbedre Holev Bæk på to strækninger gennem vandløbsrestaurering.

Læs mere

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Forslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus og forbedring af de fysiske forhold i Rønbæk

Forslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus og forbedring af de fysiske forhold i Rønbæk Hadsten Lystfiskerforening Søndergade 61 8370 Hadsten c/o John Eistrøm Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Hadsten, den 10. juni 2016 Forslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus

Læs mere

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015

Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015 Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 2 EKSISTERENDE FORHOLD... 2 PROJEKTFORSLAG... 3 KONSEKVENSER... 4 ØKONOMI...

Læs mere

Naturgenopretning for fisk i danske vandløb

Naturgenopretning for fisk i danske vandløb Naturgenopretning for fisk i danske vandløb Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Der er mange slags fisk i vandløbene, og de trives alle

Læs mere

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E

Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E A A R H U S K O M M U N E Århus Å Etablering af gydebanker Detailprojektering 2014-05-28 Version: 1 Udarbejdet af: EAKR Kvalitetssikring: KARA Sags. nr.: 105731 Skanderborgvej 190 8260 Viby J Danmark Tlf.:

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12, vandsystem 01a, 01b, 02, 04, 05a, 05b, 07 og 08 Plan nr. 26-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvæksområder i Skallebæk

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvæksområder i Skallebæk Esbjerg Kommune Att.: Tomas Jensen Teknik & Miljø, Vej & Park Torvegade 74 6700 Esbjerg Ribe, den 7. maj 2013 Projektforslag til forbedring af gyde- og opvæksområder i Skallebæk Skallebæk er et tilløb

Læs mere

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015.

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Indsats

Læs mere

UDKAST til tilladelse til restaureringsprojekt i Landeby Bæk

UDKAST til tilladelse til restaureringsprojekt i Landeby Bæk Lystfiskerforeningen Brede Å Mølleparken 251 6240 Løgumkloster Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574929237 Mail: cws@toender.dk Sags id.: 06.02.03-P19-2-16 Ks: xx. august 2016 UDKAST til tilladelse til restaureringsprojekt

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

Vandløbsprojekt med etablering af gydebanker og udlægning af sten og afgravning af høller i Gørløse Å.

Vandløbsprojekt med etablering af gydebanker og udlægning af sten og afgravning af høller i Gørløse Å. Hillerød Kommune Trollesmindealle 27 3400 Hillerød By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2143 Fax 7232 3213 lbso@hillerod.dk Sag 219-2015-28906 07. september 2015 Udkast til restaureringstilladelse

Læs mere

Skovning i Pulverbæk skoven ved Gammelgaard, med ødelæggende konsekvenser for det beskyttede vandløb Pulverbækken.

Skovning i Pulverbæk skoven ved Gammelgaard, med ødelæggende konsekvenser for det beskyttede vandløb Pulverbækken. DN Afd. for Sønderborg Kommune Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440 Augustenborg Telefon: 74 472234, 61341931, 29404452, e-mail: a-andersen@mail.dk Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk.

Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk. Bilag 2 Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk. AAL 40. Her ligger en rørledning på 214 m med en diameter på Ø 60 cm. Rørledningen ligger med et fald på 9,1 0/00. Rørlægningen blev gennemført

Læs mere

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016 Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Distrikt 25, vandsystem 01-20 Plan nr. 44-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5

Læs mere

Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014

Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014 Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere end 50 km vandløb de sidste ti år. Det har medført en klar forbedring af vandløbstilstanden generelt

Læs mere

Plan for fiskepleje i Vejle Å

Plan for fiskepleje i Vejle Å Plan for fiskepleje i Vejle Å Distrikt 12, vandsystem 16 Plan nr. 46-2015 Af Jørgen Skole Mikkelsen Indholdsfortegnelse Metode... 4 Resultater... 5 Forslag til forbedringer af de fysiske forhold... 7 Passageforhold...

Læs mere

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende: Alle lodsejere og interessenter 26-06-2015 Sags id.: 13/181 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Høring af forslag til vandløbsrestaurering, Studsdal Bæk Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Distrikt 26, vandsystem 01-20 Plan nr. 45-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5 Resultater

Læs mere

Restaurering samt åbning af rørlagt strækning i Kirkebækken, Bregninge, Ærø

Restaurering samt åbning af rørlagt strækning i Kirkebækken, Bregninge, Ærø Teknisk Afdeling Rådhuset, Statene 2 5970 Ærøskøbing Carsten Schütter, csc@aeroekommune.dk Karl Johan Elmsgård, kje@aeroekommune.dk www.aeroekommune.dk Restaurering samt åbning af rørlagt strækning i Kirkebækken,

Læs mere

Høring - Vandløbsrestaurering Høgvad bæk, Kelstrupvej 19, 8560 Kolind.

Høring - Vandløbsrestaurering Høgvad bæk, Kelstrupvej 19, 8560 Kolind. Til Høringsberettigede 20. december 2016 Sagsnr.: 16/41298 Kontaktperson: Niclas Patrick Boyton 87535249 npb@syddjurs.dk Høring - Vandløbsrestaurering Høgvad bæk, Kelstrupvej 19, 8560 Kolind. Syddjurs

Læs mere

Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande.

Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande. Side 1 af 2 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande. Økonomisk opgørelse for valgte virkemidler (vandområde eller spærringsnr.):

Læs mere

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Bosætning og Erhverv Mellemgade 15, 5600 Faaborg HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Udlægning af gydegrus og strømkoncentratorer i Lammehavebækken st. 3.200-4.200 m og st. 5.060-7.350

Læs mere

Vejledning til MiljøGIS for Vandområdeplanerne samt supplerende bemærkninger vedr. Kommunale projekter for Vandløbsrestaurering. Vers. 2.

Vejledning til MiljøGIS for Vandområdeplanerne samt supplerende bemærkninger vedr. Kommunale projekter for Vandløbsrestaurering. Vers. 2. Vejledning til MiljøGIS for Vandområdeplanerne 2015-2021 samt supplerende bemærkninger vedr. Kommunale projekter for Vandløbsrestaurering. Vers. 2. Formålet med denne vejledning er at er at give en introduktion

Læs mere

Restaurering af Surbæk (tidligere amtsvandløb nr. 4231) med henblik på etablering af 12 gydestryg Aabenraa Kommune 2013

Restaurering af Surbæk (tidligere amtsvandløb nr. 4231) med henblik på etablering af 12 gydestryg Aabenraa Kommune 2013 Restaurering af Surbæk (tidligere amtsvandløb nr. 4231) med henblik på etablering af 12 gydestryg Aabenraa Kommune 2013 Kultur, Miljø og Erhverv Juni 2013 Byg, Natur & Miljø Journal nr.: 09/48279 Dokument

Læs mere

Egeskov Gade 18, 5772 Kværndrup Karlsbjergvej 39, Sdr. Broby 5672 Broby

Egeskov Gade 18, 5772 Kværndrup Karlsbjergvej 39, Sdr. Broby 5672 Broby HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Realisering af en vandplansindsatser i Albækken og en i Sallinge Å Faaborg-Midtfyn Kommune har den 1. november 2015 søgt om godkendelse til at

Læs mere

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup NOTAT Til Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Vedr. Fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt ved Flade Sø Fra Jan Nielsen 24. november 2015 Naturstyrelsen planlægger at udføre

Læs mere

Plan for fiskepleje i Binderup Å

Plan for fiskepleje i Binderup Å Plan for fiskepleje i Binderup Å Distrikt 18, vandsystem 09 Plan nr. 24-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Fjernelse af spærringer i Blykobbe Å.

Fjernelse af spærringer i Blykobbe Å. Fjernelse af spærringer i Blykobbe Å. Ved besigtigelse i Blykobbe Å, er der konstateret spærringer i form af resterne af gamle ørredfælder (I området ved Skovly samt ved Prins Christians Kilde, station

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071

Læs mere

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Fra faunaspærring til Faunapassage En guide til bedre tilstand af vores vandløb Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Du kan læse om: Styrt Rørunderføringer Stryg Omløbsstryg

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014 Fiskeundersøgelser i Funder Å 4.-5. feb. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 4.-5. februar fiskeundersøgelser i Funder Å fra Moselundvej til Ørnsø. Der blev elfisket kvantitativt ved vadefiskeri

Læs mere

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008.

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008. dansk ørredrekord i Gudenåen Begejstrede biologer og erfarne vandløbsingeniører oplevede et af karrierens højdepunkter, da det i september 2009 væltede frem med ørredyngel i Gudenåen syd for Mossø. Teknikerne

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Den vedlagte projektbeskrivelse med kort viser området på Gørløse Å, hvor der udlægges gydebanker og sten samt hvor der graves bundmateriale væk.

Den vedlagte projektbeskrivelse med kort viser området på Gørløse Å, hvor der udlægges gydebanker og sten samt hvor der graves bundmateriale væk. Hillerød Kommune Trollesmindealle 27 3400 Hillerød By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2143 Fax 7232 3213 lbso@hillerod.dk Sag 219-2015-28906 03. november 2015 Restaureringstilladelse

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015:

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015: Kvitbæk Vandløbsrestaurering Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04-

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer

Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer HØRINGSSVAR VEDR. VANDPLANER I FORHOLD TIL FISKEBESTANDE I VANDLØB OG SØER Til Miljøministeriet Naturstyrelsen Vedr. Offentlighedsfase for Vandplaner, 4. oktober 2010 til 6. april 2011 Fra Danmarks Tekniske

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj Bæk. Det private vandløb Kettinghøj Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj Bæk. Det private vandløb Kettinghøj Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Vangen Bæk

Detailprojekt Vandplanprojekt Vangen Bæk Hjørring Kommune Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Vangen Bæk Ref. 698. Indsatsen har til formål at skabe kontinuitet og gydemuligheder i Vangen Bæk, ved udlægning af sten og grus på stræk og Ref.

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Danmarks Sportsfiskerforbunds ønsker til den kommunale vandløbsservice. titeltypografi i Natur- og Miljø 2014. Odense Congress Center, 20. maj 2014 Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7 a VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL SKANDERBORG SØERNE OG MOSSØ VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL SKANDERBORG SØERNE OG MOSSØ Gudenåkomiteen.

Læs mere

Forslag om vandløbsregulering i Stokvad Bæk ved udlægning af gydegrus, rydning af pil, etablering af rørbro og sandfang.

Forslag om vandløbsregulering i Stokvad Bæk ved udlægning af gydegrus, rydning af pil, etablering af rørbro og sandfang. Side 1/6 Holstebro Kommune Natur og Miljø Kirkestræde 11 7500 Holstebro Dato: 13-07-2016 Sagsnr.: 06.02.10-P19-2-15 Henv. til: Jakob Larsen Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7798 Afdeling tlf.:9611 7557

Læs mere

Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Kragvad Bæk

Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Kragvad Bæk Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Kragvad Bæk AAL 337 Statens kommentarer: Rørunderføring vej, defekt rør Strækningen er naturbeskyttet. Tilstødende arealer er naturbeskyttet. Ved besigtigelse er

Læs mere

Slutrapport. Vandplanprojekt Grårup Bæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

Slutrapport. Vandplanprojekt Grårup Bæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond Slutrapport Vandplanprojekt Grårup Bæk Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Den Europæiske Fiskerifond: Danmark og Europa investerer i bæredygtigt fiskeri og akvakultur Den

Læs mere

Høring af vandløbsrestaureringsprojekt "Fri passage i Hasager Bæk"

Høring af vandløbsrestaureringsprojekt Fri passage i Hasager Bæk Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høring af vandløbsrestaureringsprojekt "Fri

Læs mere

Gjern å - Udlægning af grus og sten afgørelse efter vandløbsloven

Gjern å - Udlægning af grus og sten afgørelse efter vandløbsloven 18. februar 2015 Gjern å - Udlægning af grus og sten afgørelse efter vandløbsloven Gjern å Udlægning af grus og sten Lodsejere, Gjern Fiskeriforening og Natur og Miljø Silkeborg kommune ønsker at gennemføre

Læs mere

Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser

Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter alle vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn, samt

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt

Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt Distrikt 02, vandsystem 15-18 Distrikt 05, vandsystem 01-13 Plan nr. 43-2015 Af Hans-Jørn Christensen og Morten Carøe Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Metode...

Læs mere

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb.

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter:

Læs mere

Hørings - Vandløbsrestaurering Marie Magdalene bæk, Savværksvej 1

Hørings - Vandløbsrestaurering Marie Magdalene bæk, Savværksvej 1 Til Høringsberettigede 28-06-2016 Sagsnummer.: 16/18937 Sagstype: KLE: 06.02.10 Sagsbehandler: Steen Ravn Christensen Tlf.: 87 53 54 10 Hørings - Vandløbsrestaurering Marie Magdalene bæk, Savværksvej 1

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. Indledning 1 2. Historie 1 3. Beskrivelse af projektet 1 4. Grundlag for projektering 2 5. Projektering af faunapassage 2 6. Krydsning af ledninger

Læs mere

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1.

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. Dato: 29. januar 2014 Sagsnummer: 13/14267 Forfatter: Allan Dalmark Jensen Emne: Forundersøgelse for Elling Å 1 Knivholt Bæks indløb i rørlægning. Indhold

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt

Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt Distrikt 11, vandsystem 46a-58 Plan nr. 16-2012 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer,

Læs mere

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ GudenåkomitGen.

Læs mere

Natur og Miljø Forslag til Restaureringsprojekt i Bunds å st. 1760-3398

Natur og Miljø Forslag til Restaureringsprojekt i Bunds å st. 1760-3398 Natur og Miljø Forslag til Restaureringsprojekt i Bunds å st. 1760-3398 RESTAURERING AF BUNDS Å 1 Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Bunds Å, forløb og tilstand... 3 2. Projektbeskrivelse... 4 4.

Læs mere

Status for udvikling af den danske bæverbestand

Status for udvikling af den danske bæverbestand Status for udvikling af den danske bæverbestand Påvirkninger af vandløb -fordele og ulemper Status for forvaltning af bæveren i Danmark ENVINA Fiskefagmøde 2016 Henning Aaser Hvornår og hvorfor? Hvor mange

Læs mere

Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955)

Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955) Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955) Forundersøgelse inkl. detailprojekt Projektet er finansieret af Den Europæiske Union og Miljø- og Fødevareministeriet: 1 Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955)

Læs mere

Handleplan for vandløbssystemer i Frederikshavn Kommune Elling å Skærum å Åsted å Sæby å Bangsbo å Knasborg å Kragskov å

Handleplan for vandløbssystemer i Frederikshavn Kommune Elling å Skærum å Åsted å Sæby å Bangsbo å Knasborg å Kragskov å Handleplan for vandløbssystemer i Frederikshavn Kommune Elling å Skærum å Åsted å Sæby å Bangsbo å Knasborg å Kragskov å 1 Forord Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn ønsker med denne handlingsplan,

Læs mere

Vandløbsrestaurering i Guldbæk

Vandløbsrestaurering i Guldbæk Vandløbsrestaurering i Guldbæk Indsats nr.: AAL-968 - spærring nedstrøms jernbanebro REF 1055 spærring ved Vestermølle Sø REF 575 - restaurering ved Oldstien 18-10-2016 Aalborg Kommune, Vandmiljøafdelingen

Læs mere

»IDEER TIL, HVORDAN MAN SKABER GODE PROJEKTER - biologi og samarbejder. Af Kasper Rasmussen,

»IDEER TIL, HVORDAN MAN SKABER GODE PROJEKTER - biologi og samarbejder. Af Kasper Rasmussen, »IDEER TIL, HVORDAN MAN SKABER GODE PROJEKTER - biologi og samarbejder Af Kasper Rasmussen, kara@alectia.com » Disposition Hvad er det gode projekt? Vandløbsprojekter anno 2013 Interessenter/projektdeltagere

Læs mere

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å.

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å. Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Restaureringsprojekt - Damvad Å. Station 5695 6383 INDLEDNING... 3 BAGGRUND... 3 NUVÆRENDE OG FREMTIDIG SKIKKELSE.... 3

Læs mere

Plan for fiskepleje i Århus Å

Plan for fiskepleje i Århus Å Plan for fiskepleje i Århus Å Distrikt 13, vandsystem 20 Plan nr. 19-2012 Af Jørgen Skole Mikkelsen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

FORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø

FORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø FORUNDERSØGELSE RIB-00259 Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø April 2014 Forundersøgelse RIB-00259 Etablering af passage til Linding Møllesø Side 1 Indhold Formål med indsatsen/projektet... 2 Eksisterende

Læs mere

Der meddeles samtidig godkendelse efter vandløbslovens 47 til etablering to 6 m lange rørbroer.

Der meddeles samtidig godkendelse efter vandløbslovens 47 til etablering to 6 m lange rørbroer. Team Natur & Landbrug 02-09-2010 Sags id.: 10/4469 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Godkendelse af reguleringssag i Ullerup Bæk Fredericia Kommune godkender hermed regulering af Ullerup Bæk med henblik

Læs mere

Nuværende forhold: På bilag 1 ses det nuværende forløb af Tilløb til Gudsø Mølleå, samt projekttiltag.

Nuværende forhold: På bilag 1 ses det nuværende forløb af Tilløb til Gudsø Mølleå, samt projekttiltag. Udsendt til lodsejere og øvrige parter i sagen 01-07-2014 Sags id.: 10/11235 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Offentlig høring af forslag til restaurering af Tilløb til Gudsø Mølleå Fredericia og

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Projektbeskrivelse for Realisering af 3 vandplansindsatser i Skelbækken

Projektbeskrivelse for Realisering af 3 vandplansindsatser i Skelbækken HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Realisering af 3 vandplansindsatser i Skelbækken Faaborg-Midtfyn Kommune har den 1. oktober 2015 søgt om godkendelse til at skabe fri faunapassage

Læs mere

Frederikshavn Kommune Sæby Å, faunapassage, indsats AAL- 649

Frederikshavn Kommune Sæby Å, faunapassage, indsats AAL- 649 Frederikshavn Kommune Sæby Å, faunapassage, indsats AAL- 649 FORUNDERSØGELSESRAPPORT Rekvirent Rådgiver Frederikshavn Kommune Center for Teknik og Miljø Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Niels-Otto

Læs mere

Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb.

Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter: Lars Sandberg, Biolog. Foto og tegninger: Lars Sandberg

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 1 VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS

Læs mere

Randers Kommune meddeler hermed tilladelse efter Vandløbslovens 17 og 37 til fjernelse af en spærring mellem matriklerne nr. 7a og 8e Ålum By, Ålum.

Randers Kommune meddeler hermed tilladelse efter Vandløbslovens 17 og 37 til fjernelse af en spærring mellem matriklerne nr. 7a og 8e Ålum By, Ålum. Miljø og Teknik Natur og Miljø Laksetorvet 1 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 1686 08-07-2016 / 06.02.10-P20-7-15 hwl@randers.dk www.randers.dk Tilladelse efter Vandløbslovens 17 og 37, samt

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Plan for fiskepleje i sjællandske vandløb til sydlige Kattegat og Storebælt

Plan for fiskepleje i sjællandske vandløb til sydlige Kattegat og Storebælt Plan for fiskepleje i sjællandske vandløb til sydlige Kattegat og Storebælt Distrikt 04, vandsystem 01-19 Distrikt 06, vandsystem 01-12 Plan nr. 37-2014 Af Hans-Jørn A. Christensen og Michael Kaczor Holm

Læs mere

Projekt Fjernelse af stemmeværk ved udløb fra Krat Sø, Varde

Projekt Fjernelse af stemmeværk ved udløb fra Krat Sø, Varde Projekt Fjernelse af stemmeværk ved udløb fra Krat Sø, Varde SEPTEMBER 2016 REVIDERET OKTOBER 2016 Bortskyllet stemmeværk/rørforbindelse Dæmningsbrud Krat Sø november 2015 Krat Sø november 2015 Indløb

Læs mere

Fiskeribiologisk vurdering af effekterne på ørredbestandene og havørredfiskeriet ved en forventet vandløbsindsats og etablering af vådområder

Fiskeribiologisk vurdering af effekterne på ørredbestandene og havørredfiskeriet ved en forventet vandløbsindsats og etablering af vådområder Fiskeribiologisk vurdering af effekterne på ørredbestandene og havørredfiskeriet ved en forventet vandløbsindsats og etablering af vådområder DTU Aqua-rapport nr. 310-2016 Af Jan Nielsen og Anders Koed

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord

Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord Distrikt 03, vandsystem 01-26 Plan nr. 35-2014 Af Jørgen Skole Mikkelsen og Morten Carøe Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer,

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 12 Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015

45. årgang - nr.2 April 2015 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere