KOORDINERINGSPROJEKT FOR JAMMERBUGT KOMMUNE 2016

Transkript

1 KOORDINERINGSPROJEKT FOR JAMMERBUGT KOMMUNE 2016

2 Jammerbugt Kommune Toftevej Aabybro Tlf.: Fax:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Kollektiv trafik i Jammerbugt Kommune i dag Planlægningsprincip: Kollektiv trafik i lag Serviceniveau Serviceniveau for kørslen Resultat Trafikomlægning i Jammerbugt Kommune Metrobus 2 Gymnasierute til Fjerritslev Gymnasium Skolekørsel Økonomi Projektøkonomi

4 4

5 INDLEDNING I Jammerbugt Kommune er der længere mellem husene, end i andre dele af landet, og netop derfor er det særligt vigtigt, at kommunens borgere kan komme omkring. For Jammerbugt Kommune er god mobilitet og gode forbindelser til arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, skoler, kulturelle tilbud m.v. essentielle for at skabe attraktive rammer for kommunens borgere og for at indfri Jammerbugt Kommunes vision: Mere i gang, flere i gang Dit gode liv Vi gør det på jammerbugtsk Dette kræver bl.a., at kommunens kollektive trafik prioriteres. God mobilitet og gode, kollektive forbindelser er en forudsætning for vækst og for at Jammerbugt Kommune kan være en attraktiv kommune at bo og drive virksomhed i. På baggrund heraf har Jammerbugt Kommune valgt at udarbejde et koordineringsprojekt for kommunens lokale, kollektive trafik i samarbejde med Nordjyllands Trafikselskab. Koordineringsprojektet skal sikre, at kommunens ønsker til den kollektive trafik bliver indfriet, samtidig med at konkrete udfordringer på området bliver behandlet. Koordineringsprojektet udarbejdes som et tværgående projekt mellem Vækst- og Udviklingsforvaltningen og Børne- og Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Nordjyllands Trafikselskab er konsulent på opgaven. Denne rapport er udarbejdet fra september maj 2016 og indeholder et serviceniveau for kørslen i Jammerbugt Kommune samt dokumentation for den trafikomlægning, der sættes i drift fra NTs køreplanskifte, august

6 KOLLEKTIV TRAFIK I JAMMERBUGT KOMMUNE I DAG Det kollektive trafiknet i Jammerbugt Kommune består af X Bus, regionale, fælleskommunale og lokale ruter, metrobus, en række kommunale skolebusruter samt Flextrafik. Den kollektive trafik varetages af NT, bortset fra de kommunale skolebusruter der administreres af kommunen selv. X Bus X Busser er hurtige og komfortable ekspresruter, der kører på kryds og tværs i Jylland efter princippet få stop, hurtigt frem. Ruternes primære funktion er at skabe forbindelse mellem Aalborg og regionens øvrige hovedbyer, og busserne benyttes derfor primært af pendlere. X Busserne finansieres udelukkende af Region Nordjylland. Jammerbugt Kommune betjenes af 970X, der bl.a. forbinder byerne Brovst og Fjerritslev med Aalborg, og 971X, der bl.a. betjener Pandrup og Aabybro. Regionale og fælleskommunale ruter Regionale og fælleskommunale ruter kører typisk på tværs af kommunegrænser og sikrer forbindelse mellem de større byer i regionen. Regionale ruter finansieres primært af Region Nordjylland, mens fælleskommunale ruter typisk har delt finansiering mellem kommuner eller kommuner og region. De regionale og fælleskommunale ruter benyttes primært af uddannelsesøgende og pendlere. Jammerbugt Kommune betjenes i dag af fire regionale ruter (57, 70, 71 og 200) og to fælleskommunale ruter (108 og 208). Metrobus Metrobusser er bybusser, der kører i Aalborg by og videre til omkringliggende byer. Metrobuslinje 2A kører mellem Aalborg og Aabybro. Linjen har høj frekvens på hverdage samt weekendbetjening. Basisbus 22 supplerer metrobussen med enkelte afgange i de sene aftentimer/tidlige morgentimer. Lokale ruter Lokale ruter er hovedsageligt små ruter, der har til formål at sikre befordring af folkeskoleelever. Busruterne planlægges typisk ud fra den enkelte skole og de enkelte elevers behov. Jammerbugt Kommune har ni lokale ruter (205, 207, 560, 562, 563, 580, 600, 621 og 622). Kommunale skolebusruter Kommunale skolebusruter er ruter, som udbydes og administreres af kommunerne selv. Ruterne har til formål at transportere folkeskoleelever til/fra skole eller svømmeundervisning. De kommunale skolebusruter i Jammerbugt Kommune er delvist åbne ruter, dvs. ruter der udelukkende planlægges efter kørselsberettigede elever, men hvor andre elever og borgere kan køre med. Der må ikke opkræves betaling fra øvrige passagerer på ruterne, og ruterne kan ikke fremsøges på Rejseplanen. Jammerbugt Kommune har i alt 14 kommunale skolebusruter i drift, hvoraf fire køres af store busser mens de resterende køres af minibusser. Flextrafik NT Flextrafik er kørsel styret efter kundernes behov og består af en række kørselsordninger. Kommunerne vælger selv i hvor stor grad den lovpligtige kørsel (bortset fra befordring af handicappede), der skal varetages via NT. I Jammerbugt Kommune tilbydes ordningerne Flexlæge, Flexhandicap, Flexaktivitet, Flexskole og Flextur, som alle administreres af NT. Flextur Flextur er en kørselsordning, der kan benyttes af alle borgere. Kunden køres fra adresse til adresse i Nordjylland med op til 100 % omvejskørsel for den enkelte for at opnå samkørsel. Brugertaksten fastsættes af kommunen ud fra fire mulige niveauer, hvor kommunen bidrager med de resterende kørselsudgifter. Visionen med Flextur er at tilbyde borgerne et fuldt dækkende, kollektivt trafiknet på de steder og tidspunkter (inden for tidsrummet kl ), hvor der ikke kører almindelige busruter. Flextur tilbydes i dag til borgerne i Jammerbugt Kommune til den laveste takst på 3,5 kr./km (min. 30 kr.). 6

7 X Kollektiv trafik 2015/16 X Bus Regionale/fælleskommunale ruter Lokale ruter Metrobuslinje Flextrafik Skolekørsel 2015/16 Kommunal skolerute Skoleafdeling FLEX FLEX FLEX 208 tur/3,5 Kr. FLEX skole handicap FLEX aktivitet læge / Pandrup Saltum Skole Pandrup Skole Jetsmark Skole 971X Aabybro 2A Aabybro Skole Nørhalne Skole /71/200 Tranum Skole Biersted Skole Fjerritslev X Brovst X X/971X Thorup Klim Skole Fjerritslev Skole Brovst Skole Skovsgårdskolen Gjøl Skole 970X Ørebroskolen Trekronerskolen Ill. 7.1: Kollektiv trafik i Jammerbugt Kommune 2015/16. Ill. 7.2: Kommunale skolebusruter i Jammerbugt Kommune 2015/16. 7

8 PLANLÆGNINGSPRINCIP: KOLLEKTIV TRAFIK I LAG Den kollektive trafik i Jammerbugt Kommune skal planlægges ud fra brugernes behov. Det er vigtigt, at der findes et transporttilbud til alle. For at imødekomme brugernes forskellige behov og for at strukturere projektarbejdet bygges det kollektive trafiknet op i fire lag bestående af et regionalt stamnet, et kommunalt stamnet, et lokalnet og et flexnet (se ill. 8.1). Denne inddeling fungerer som planlægningsprincip og gør det muligt at målrette den kollektive trafik til de forskellige målgrupper. Samtidig sikres det, at der er et tilbud om kollektiv trafik til alle borgere i Jammerbugt Kommune. På de følgende sider er der udarbejdet et serviceniveau for kørslen i de fire net. Dette serviceniveau danner udgangspunkt for koordineringsprojektets trafikomlægning. Det regionale stamnet Det regionale stamnet skal binde kommunens hovedbyer sammen og ligeledes sikre forbindelse til de omkringliggende kommuners største byer. Stamnettet skal således skabe de mest optimale forhold for særligt pendlere og uddannelsessøgende. Stamnettet består af X Busser og regionale ruter. Det kommunale stamnet Det kommunale stamnet skal sikre befordring internt i Jammerbugt Kommune og skabe forbindelse til de omkringliggende kommuner. Nettet består af fælleskommunale ruter, metrobus og større lokalruter. Lokalnettet Lokalnettet skal hovedsagligt sikre befordring af skoleelever internt i Jammerbugt Kommune. Nettet tilrettelægges derfor med udgangspunkt i den gældende skolestruktur og de befordringsberettigede elever. Lokalnettet skal samtidig nå bredt ud til kommunens borgere ved at sikre, at der er en god koordinering med ruterne i stamnettene. Lokalnettet består af skolekørsel med hhv. lokale ruter og kommunale skolebusruter. Flexnettet Flexnettet skal sikre, at der er et tilbud om kollektiv trafik til alle borgere i Jammerbugt Kommune. Nettet henvender sig hovedsagligt til de borgere, som ikke kan eller har mulighed for at benytte den ordinære, kollektive trafik. Flexnettet består af NTs Flextrafikordninger, herunder Flextur der er et åbent tilbud til alle. Det regionale stamnet Det kommunale stamnet Lokalnettet Flexnettet 8 Ill. 8.1: Inddeling af den kollektive trafik i fire lag (2015/16).

9 9

10

11 SERVICENIVEAU For at indfri kommunens ønsker til den kollektive trafik skal der som udgangspunkt for trafikomlægningen fastsættes en række planlægningsprincipper, herunder det serviceniveau som Jammerbugt Kommune ønsker at tilbyde sine borgere og skoleelever. Ved at udarbejde og politisk godkende et serviceniveau for kørslen sikres et mere harmoniseret, kollektivt trafiknet i kommunen. Det er Jammerbugt Kommune, der beslutter hvilket serviceniveau der tilbydes, og det er NT, der planlægger kørslen herefter. Serviceniveauet indeholder bestemmelser for åben kollektiv trafik, skolekørsel, NT Flextrafik samt special- og lægekørsel.

12 SERVICENIVEAU FOR KØRSLEN Følgende serviceniveau for kørslen i Jammerbugt Kommune er udarbejdet på baggrund af kommunens nuværende serviceniveau og bestemmelser i Folkeskoleloven. Serviceniveaubestemmelserne er fordelt på de fire net: Det regionale stamnet, det kommunale stamnet, lokalnettet og flexnettet. Det regionale stamnet Det regionale stamnet hægter sig på de byer i kommunen, der har flest indbyggere og dermed det største kundepotentiale. Samtidig skaber nettet gode forbindelser til de omkringliggende kommuners hovedbyer og regionens hovedby, Aalborg. Stamnettet er konstrueret på baggrund af de kommunale byroller og de konkrete pendlingsstrømme for at sikre, at der etableres et godt og effektivt tilbud om kollektiv trafik til størstedelen af borgerne i Jammerbugt Kommune. Det regionale stamnet i Jammerbugt Kommune består af de regionale forbindelser, X Bus og regionalruter. I dette koordineringsprojekt fungerer de regionale forbindelser som vigtige værktøjer og forbindelser for trafikomlægningen i det kommunale stamnet og lokalnettet. Det regionale stamnet planlægges ud fra følgende serviceniveau: Interne forbindelser Det regionale stamnet skal som minimum indeholde forbindelser mellem kommunens fire hovedbyer: Pandrup, Aabybro, Brovst og Fjerritslev. Eksterne forbindelser Det regionale stamnet skal binde Jammerbugt Kommunes hovedbyer sammen med de omkringliggende kommuners hovedbyer og regionens hovedby, Aalborg. Der skal fortsat være nogenlunde timedrift til/fra Aalborg i dagtimerne på hverdage og to-timedrift til/fra Aalborg i weekenderne. Det regionale stamnet 12 Ill. 12.1: Det regionale stamnet 2015/16.

13 Det kommunale stamnet Det kommunale stamnet hægter sig på det regionale stamnet og sikrer befordring internt i Jammerbugt Kommune og til de omkringliggende kommuner. Nettet består af fælleskommunale ruter, metrobus og større lokalruter. Det kommunale stamnet planlægges ud fra følgende bindende serviceniveau: Koordinering For at opnå bedst mulig koordinering og udnyttelse af ruterne i det kommunale stamnet skal ruterne koordineres med hhv. det regionale stamnet og lokalnettet. Det kommunale stamnet skal indeholde forbindelser til hovedbyerne i Jammerbugt Kommune og sikre forbindelse til de store ruter i det regionale stamnet. Det kommunale stamnet skal koordineres med ruterne i lokalnettet for at sikre, at alle områder i kommunen dækkes af et tilbud om kollektiv trafik. Uddannelseskørsel De interne forbindelser skal skabe de bedst mulige forhold for særligt pendlere og uddannelsessøgende. Der skal således være gode forbindelser til kommunens uddannelsesinstitutioner. Gennem koordineringsprojektet skal mulighederne og behovet for at forstærke kørslen til Fjerritslev Gymnasium analyseres. Koblingspunkter Hovedbyerne skal fungere som koblingspunkter og skal sikre korrespondance mellem det regionale stamnet og det kommunale stamnet samt mellem det kommunale stamnet og lokalnettet. Det tilstræbes, at skift mellem busruter hovedsagligt sker i kommunens hovedbyer ved stoppesteder, der understøtter dette. Antal afgange og frekvens Antal afgange og frekvens på det kommunale stamnet prioriteres ud fra behov. Ruter der betjener uddannelsessteder og områder med mange arbejdspladser skal prioriteres højt i forhold til antal afgange og frekvens på ruterne. Afgange skal planlægges, så ruterne er koordinerede med mødetider og normale arbejdstidspunkter. I myldretiden på hverdage skal der som minimum være timedrift på ruterne i det kommunale stamnet. Ruterne planlægges som udgangspunkt ikke med weekendafgange. Ill. 13.1: Det kommunale stamnet 2015/16. Det kommunale stamnet 13

14 Lokalnettet Lokalnettet tager udgangspunkt i kommunens skoledistrikter og kørselsberettigede folkeskoleelever. Nettet planlægges således primært ud fra kørselsberettigede elever for at opfylde Jammerbugt Kommunes lovmæssige forpligtelser om befordring af elever. Lokalnettet planlægges med kobling til stamnettene, så kommunens yderområder dækkes af et kollektivt trafiktilbud, og så det er muligt at nå frem til kommunens hovedbyer med kollektiv trafik. Lokalnettet for skolekørsel planlægges ud fra følgende bindende serviceniveau: Visitering Jammerbugt Kommune er ifølge Folkeskolelovens 26 forpligtet til at tilbyde befordring til elever, som opfylder lovens kriterier til at opnå befordring og til elever, som ikke må færdes på veje, der af kommunen er erklæret trafikfarlige. Det er Jammerbugt Kommune, der vurderer om en elev er kørselsberettiget ud fra den afstand, der er mellem skole og elevens folkeregisteradresse. De tilladte afstandskriterier er fastsat i Folkeskoleloven og varierer efter elevens klassetrin. Det er skolerne, der udsteder buskort til den enkelte elev. En elev er kørselsberettiget og tilbydes kørsel på skoledage, hvis eleven går på distriktsskolen og hvis afstanden mellem hjem og skole er mere end: klasse: 2,5 km klasse: 6,0 km klasse: 7,0 km 10. klasse: 9,0 km (Folkeskoleloven 26) Ved opmåling af skolevejen medregnes normalt kun afstanden ad nærmeste offentligt tilgængelige vej eller sti, som eleverne kan færdes på til fods, på cykel eller knallert hele året mellem hjemmet (udkørsel eller udgang) og den nærmeste indgang til skolens område. (Folkeskoleloven 26) På Jammerbugt Kommunes hjemmeside findes et link til opmåling af skolevejen: Der tilbydes kørsel fra elevens folkeregisteradresse/ opsamlingsplads og til skole, i så fald eleven er tilknyttet distriktsskolen. Der tilbydes kørsel om morgenen og eftermiddagen efter endt undervisning på skoledage. Lokalnettet 14 Ill. 14.1: Lokalnettet 2015/16.

15 Der tilbydes ikke kørsel til/fra SFO, fritidstilbud, konfirmandundervisning mv. Befordring til anden skole end distriktsskolen (inden for kommunegrænsen) Elever kan få buskort til anden skole, hvis betingelserne for buskort til både distriktsskolen og den anden skole er opfyldt, og en eksisterende busrute kan anvendes. Elever, der har valgt friskole eller anden skole end distriktsskolen, ydes befordring under forudsætning af: Eleven opfylder afstandskriterierne til distriktsskolen Eleven opfylder afstandskriterierne til den skole, der er valgt Kørsel med eleven påfører ikke Jammerbugt Kommune yderligere omkostninger, end hvis eleven skulle befordres til distriktsskolen Dette betyder i praksis, at elever, såfremt de er berettiget til befordring, vil modtage et NT-kort eller køre med en kommunal skolebusrute, såfremt ruten passer. Der planlægges ikke ruter, der tager særligt hensyn til elever til friskoler eller anden skole end distriktsskolen, da dette vil medføre en merudgift for kommunen. For de elever der er kørselsberettigede, og hvor der ikke kører offentlig bus/kommunal skolebus, kan der evt. aftales kørselsgodtgørelse med forældrene. Trafikfarlige skoleveje Der er i Jammerbugt Kommune enkelte veje, der er skønnet som trafikfarlige skoleveje. Kommunen beslutter om en vej betragtes som trafikfarlig på baggrund af en udtalelse fra Vejmyndigheden og Politiet. Jammerbugt Kommune sørger for befordring af skoleelever, der har kortere skolevej end de foreskrevne regler i Folkeskoleloven, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet. (Folkeskoleloven 26) Befordring til anden skole end distriktsskolen ved trafikfarlig skolevej Der gives befordring til skoleelever, der har valgt anden skole end distriktsskolen (inkl. privat- og friskoler) inden for kommunegrænsen, under forudsætning af: Elevens skolevej til distriktsskolen er omfattet af en trafikfarlig skolevej Elevens skolevej til den skole, der er valgt, er omfattet af en trafikfarlig skolevej Udgiften til befordring ikke overstiger den udgift, som Jammerbugt Kommune ville have ved befordring til distriktsskolen Afstand til stoppested Den enkelte rute i lokalnettet tilrettelægges efter de enkelte skoleafdelinger og de kørselsberettigede elever. Som udgangspunkt planlægges ruterne efter, at det er tilladt at lade den enkelte elev bevæge sig til nærmeste stoppested, mødeplads eller vinkestrækning. Her tilstræbes det, at eleven maksimalt går/cykler halvdelen af afstandskriteriet for elevens klassetrin. Beslutningen herom sker i en afvejning af vejens beskaffenhed og elevens alder. Ruterne planlægges som udgangspunkt ud fra, at de kørselsberettigede elever må gå/cykle følgende afstande (halvdelen af afstandskriterierne) mellem hjem og stoppested, mødeplads eller vinkestrækning: klasse: 1,25 km klasse: 3,0 km klasse: 3,5 km 10. klasse: 4,5 km Frekvens på Lokalnettet Der tilbydes morgen- og hjemkørsel til/fra den enkelte skole i kommunen, samt hvor der er behov for det i forbindelse med kørsel af uddannelsessøgende. Antallet af hjemkørsler skal som udgangspunkt samles på så få afgange som muligt. Yderlige afgange på den enkelte rute vurderes ud fra koblingsmuligheder til stamnettene samt rutens potentiale for pendlere og andre brugere. Der er som minimum 1 morgenafgang og 2 eftermiddagsafgange for skoler med klassetrin (tilpasset den enkelte skoles ringetider). Skoler og andre institutioner skal tilpasse mødetider 15

16 til bustiderne (inden for intervallet 7:30-8:15), hvis der herved kan opnås en større koordinering af ruterne i lokalnettet. Det tilstræbes, at folkeskoleelever tidligst skal med en bus 60 min. før skolens første indringning om morgenen. Ventetid Der kan opleves ventetid på skolerne før/efter ankomst/ afgang for busserne og inden/efter ringetid for skolerne. Ventetiden før og efter skoletid må ikke overstige 60 minutter (Folkeskoleloven 26). Dog tilstræbes en ventetid på mellem minutter før indringning og mellem minutter efter endt skoletid. I planlægningen tages der så vidt muligt højde for elevernes klassetrin, så de yngste elever oplever den korteste ventetid før/efter skoletid. Hvis befordringsordningen medfører ventetid på skolen, har skolen pligt til at føre fornødent tilsyn med eleverne i ventetiden. (Folkeskoleloven 26) Køretid Køretiden mellem skole og hjem (nærmeste stoppested, mødested eller vinkestrækning) må ikke overstige 60 minutter for folkeskoleelever klasse. Dog tilstræbes det, at køretiden ikke overstiger 45 minutter. I planlægningen tages der så vidt muligt højde for elevernes klassetrin, så de yngste elever har kortest transporttid. Flexnettet Flexnettet er et fladedækkende net, der favner hele Jammerbugt Kommune. Flexnettet supplerer stam- og lokalnettene ved at give et tilbud om fleksibel kørsel på tidspunkter og i områder, hvor den ordinære, kollektive trafik er begrænset. Flexnettet indeholder NTs Flextrafikordninger. Dette koordineringsprojekt behandler mulighederne for at koordinere den ordinære, kollektive trafik med Flexskole og Flextur. De øvrige Flextrafikordninger behandles ikke, men skal i stedet ses som et supplement og et vigtigt værktøj i forbindelse med projektets trafikomlægning i lokalnettet. Flexskole Flexskole er hvad der i flextrafikken kaldes fast kørsel, som betyder kørsel i faste ruter og til faste tidspunkter, hvor flere elever kan køre sammen i samme vogn. Flexskole indeholder både kørsel af specialskoleelever og af elever, der ikke kan befordres på anden vis. I planlægningen af lokalnettet skal potentialet ved sammenkørsels- og koordineringsmulighederne mellem lokalnettet og Flexskoleordningen analyseres. Flextur Flextur kan, ud fra et økonomisk og ressourcemæssigt aspekt, med fordel anvendes som erstatning for bustrafik i tyndt befolkede områder og/eller på tidspunkter, hvor den ordinære bustrafik ikke er i drift. Der skal i koordineringsprojektet ses på mulighederne for i højere grad at tilbyde Flextur som alternativ til anden kørsel. 16

17 Flexnettet Ill. 17.1: Flexnettet 2015/16. 17

18 Befordring af folkeskoleelever til specialtilbud Visitation Samtidigt med visitation til skoletilbud beslutter visitationsudvalget i Jammerbugt Kommune, om barnet skal visiteres til befordring og i så fald hvilken type befordring. Befordringstyper Der kan visiteres til nedenstående befordringstyper i prioriteret rækkefølge: 1. Kollektiv trafik/kommunal skolebusrute buskort. 2. Befordringsgodtgørelse til forældre Kørselskontoret vurderer i hvert enkelt tilfælde, om det er mest hensigtsmæssigt, at forældrene, såfremt de har mulighed herfor, befordrer barnet mod udbetaling af befordringsgodtgørelse i stedet for taxakørsel. 3. Taxa Som udgangspunkt befordres eleven sammen med andre på baggrund af ruter fastlagt af kørselskontoret. Befordring anvendes som pædagogisk redskab til at hjælpe med til at gøre børnene mere og mere selvhjulpne og hvis muligt, at barnet kan befordres på lige fod med elever til almenområdet. Derfor revurderer PPR behovet for type af befordring ved revisitation og derudover efter behov løbende igennem skoleåret. Såfremt PPR, enten ved revisitationen eller den løbende opfølgning, vurderer, at barnet har behov for en mere vidtrækkende befordringstype, end oprindeligt visiteret, så skal sagen behandles af visitationsudvalget på ny. I modsat fald, f.eks. fra taxakørsel til buskørsel, har PPR kompetencen til at ændre befordringstypen. Serviceniveau Jf. folkeskolelovens 26 køres kun til én adresse, som er barnets hjem (folkeregisteradresse). Dog kan køres til to forskellige adresser, hvis det ikke koster hverken ekstra administrative ressourcer eller ekstra udgifter til befordring. Forældrene kan dog søge om bevilling efter servicelovens bestemmelser. Barnet bliver sat af ved folkeregisteradressen eller dets nærhed og ved skolen eller eventuelt SFO. Barnet sættes af ved kantstenen og forældrene skal derfor selv tage imod barnet ved bilen, hvis det er nødvendigt. Den enkelte skole har som udgangspunkt én indkørsel om morgenen til skoledagens start, men der kan arrangeres kørsel til morgensfo for de børn, der har brug for det. Om eftermiddagen er der to hjemkørsler hhv. ved skoledagens ophør, eller fra SFO på et af forvaltningen fastsat tidspunkt. Brugerne tilstræbes maksimalt at sidde i bilen i 60 minutter for intern kommunekørsel og 90 minutter for ekstern kommunekørsel. Det tilstræbes, at der er en max. ventetid før og efter skoletid på 10 minutter. Afhentning af den enkelte elev på hjemadressen sker til et på forhånd aftalt tidspunkt; trafikken på dagen kan skabe mindre forsinkelser eller tidligere ankomst. Aflevering og afhentning af eleven på skolen sker inden for et bestemt tidsinterval opstillet af kommunen. Særlige forhold, der knytter sig til enkelte børn, aftales mellem kommunen (skole og forvaltning) og udføreren af kørslen. Faste varige ændringer fra kørslen skal meddeles til kommunen og kørslen kan derefter ændres eller startes med varsel på 5 arbejdsdage. Afviger kørselsbehovet fra Jammerbugt Kommunes tilbud om kørsel morgen og eftermiddag, skal forældrene selv sørge for befordring eller søge om kørselsbevilling efter servicelovens bestemmelser. 18

19 19

20

21 RESULTAT Med baggrund i det udarbejdede serviceniveau omlægges den kollektive trafik i hhv. det kommunale stamnet og lokalnettet i Jammerbugt Kommune. Trafikomlægningen resulterer i en mere optimeret og harmoniseret kørsel i hele kommunen. Dette afsnit dokumenterer koordineringsprojektets trafikomlægning, der træder i kraft fra NTs køreplanskifte, august 2016.

22 TRAFIKOMLÆGNING I JAMMERBUGT KOMMUNE Dette koordineringsprojekt medfører en række ændringer på hhv. det kommunale stamnet, der består af fælleskommunale ruter og store lokalruter og som primært servicerer pendlere og uddannelsessøgende, samt lokalnettet, der primært består af kørsel med skoleelever til kommunens folkeskoler. Kollektiv trafik 2015/16 X Bus Regionale/fælleskommunale ruter Lokale ruter Metrobuslinje 971X 208 Der foretages ikke trafikomlægninger på det regionale stamnet som følge af dette koordineringsprojekt. Trafikken i det regionale stamnet fungerer i stedet som vigtige forbindelser for omlægningen i de øvrige net. Ændringerne træder i kraft fra NTs køreplanskifte, august Illustration 22.1 viser den nuværende, kollektive trafik i Jammerbugt Kommune, mens ill viser trafiknettet efter projektets omlægninger. Projektet resulterer i et effektiviseret og harmoniseret trafiknet i kommunen, hvor alle områder sikres et sammenligneligt serviceniveau. Flextrafik FLEX tur/3,5 Kr. FLEX skole FLEX handicap FLEX aktivitet 562 FLEX læge / Pandrup 971X 600 Aabybro 2A 70/71/ X/971X På de følgende sider opsummeres de konkrete ændringer, som projektet medfører på det kommunale stamnet og det lokale net Fjerritslev X Brovst X X Ill. 22.1: Kollektiv trafik i Jammerbugt Kommune 2015/16.

23 57 Konkrete ændringer på det kommunale stamnet: Metrobus 2: Metrobus 2 nedlægges og kørslen på strækningen erstattes af bybuslinje 12. Se s. 24 for uddybende analyse og proces. Basisbus 22: Basisbus 22 kører i dag langs metrobussens forløb i de tidlige morgentimer/sene aftentimer. Fra Køreplanskiftet 2016 vil basisbussen ikke længere servicere Jammerbugt Kommune. Kollektiv trafik 2016/17 X Bus Regionale/fælleskommunale ruter Lokale ruter Bybuslinje Flextrafik FLEX tur/3,5 Kr. FLEX handicap FLEX læge / X 611/ Rute 108: Rute 108 kører i dag som fælleskommunal rute mellem Vesthimmerland og Jammerbugt kommuner. Fra køreplanskiftet 2016 deles ruten i to lokalruter i de respektive kommuner; rute 608 i Jammerbugt Kommune og rute 541 i Vesthimmerland Kommune. Rute 208: Der foretages en række mindre justeringer på ruten. Rute 270: Der indsættes en ny gymnasierute mellem den nordlige del af kommunen (Saltum, Pandrup og Kås) og gymnasiet i Fjerritslev. Rute 270 servicerer desuden Jetsmark Skole i Kås, Tranum Skole og Fjerritslev Skole. Se s. 26 for uddybende beskrivelse af ruteforløb og formål. FLEX skole 970X FLEX aktivitet Fjerritslev / / X / / / Brovst Pandrup X 270/ X Aabybro /620 70/71/ X/971X 620 Ill. 23.1: Kollektiv trafik i Jammerbugt Kommune 2016/17. 23

24 METROBUS 2 Passagertælling 2015: Metrobus 2 + Basisbus 22 i Jammerbugt Kommune Påstigere: Afstigere: Samlet: Benyttelse i alt pr. hverdag: Benyttelse i alt pr. lørdag: Benyttelse i alt pr. søndag: Baggrund I forbindelse med køreplanskiftet 2016 planlægger Aalborg Kommune at etablere en ny buslinje, der skal være forløber for kommunens +Busprojekt (BRT). Dette medfører omlægninger på en række af de øvrige buslinjer, herunder Metrobus 2 (fællesfinansieret med Jammerbugt Kommune), der helt nedlægges. Som led i dette dette koordineringsprojekt skal der udarbejdes en fremtidig løsning for betjening af byerne langs metrobussens strækning i Jammerbugt Kommune. Da projektet desuden skal resultere i en økonomisk besparelse, og da Metrobus 2 udgør en væsentligt del af Jammerbugt Kommunens samlede budget til kollektiv trafik, skal det undersøges, om der kan findes en besparelse i den pågældende korridor. Passagerer pr. uge: Passagerer pr. år: Nuværende betjening Antal daglige afgange fra Aabybro Hverdage: Lørdage: Søndage: Antal daglige afgange til Aabybro Hverdage: Lørdage: Søndage: Metrobus 2: Basisbus 22: I alt: Ill. 24.1: Passagertællingen angiver antal på- og afstigere på M2 s strækning i Jammerbugt Kommune, dvs. fra Aabybro Busterminal til kommunegrænsen syd for Nørhalne. Påstigere angiver dem, der stiger på bussen på strækningen fra Aabybro til kommunegrænsen, mens afstigere angiver dem, der står på bussen på strækningen fra kommunegrænsen til Aabybro Nuværende betjening Metrobus 2(A) forbinder Aabybro, Biersted og Nørhalne i Jammerbugt Kommune med Aalborg og er i dag den eneste busforbindelse for borgere i Biersted og Nørhalne. På hverdage har Metrobus 2 halvtimedrift i myldretiden og timedrift i dag- og aftentimerne. På lørdage er der én afgang i timen og på søndage er der to timer mellem afgangene (se ill. 24.2). Fremtidig betjening Antal daglige afgange fra Aabybro Hverdage: Lørdage: Søndage: Antal daglige afgange til Aabybro Hverdage: Lørdage: Søndage: Linje 12: Basisbus 22: I alt: Biersted og Nørhalne kan karakteriseres som bosætningsbyer for borgere, der i stor grad pendler mod Aal- 24 Ill. 24.2: Tabellerne angiver antal daglige afgange på M2 og basisbus 22 i dag samt på den fremtidige linje 12 i Jammerbugt Kommune. Som det ses af skemaet, bliver antallet af daglige afgange beskåret fra august 2016.

25 Aabybro Aabybro 2A Biersted Nørhalne 12 Biersted Nørhalne 2A 12 Vadum Vadum Lufthavnen 2A Lindholm St. Lufthavnen 12 Lindholm St. Aalborg Busterminal Aalborg Busterminal Ill. 25.1: Nuværende betjening i Jammerbugt Kommune med Metrobus 2A. Ill. 25.2: Betjening i Jammerbugt Kommune med bybuslinje 12 fra august borg i forbindelse med arbejde og uddannelse. Der bor sammenlagt ca borgere i Biersted og Nørhalne, hvilket omtrent svarer til bystørrelser som Pandrup, Kås, Brovst og Fjerritslev. Passagertælling Der er foretaget en særlig passagertælling på metrobus 2 i uge (se ill. 24.1). Tællingen viser, at det samlede passagertal på M2 + basisbus 22 i Jammerbugt Kommune er 506 passagerer på hverdage (heraf er de 396 passagerer i myldretiden), 253 passagerer på lørdage og 141 passagerer på søndage. Af tællingen ses det, at Metrobus 2 er en rute med høj benyttelse i Jammerbugt Kommune. For at borgerne i Biersted og Nørhalne fortsat motiveres til at benytte den kollektive trafik i samme omfang, som de gør i dag, er det vigtigt, at der tilbydes omtrent den samme frekvens som i dag på en direkte måde til/fra Aalborg. Proces På baggrund af analyse og passagertælling blev der i efteråret 2015 udarbejdet fire mulige scenarier til fremtidig betjening af Aabybro-, Biersted-, og Nørhalnekorridoren. Disse scenarier blev i december 2015 præsenteret for Jammerbugt Kommunes kommunalbestyrelse på et temamøde. Her blev det tilkendegivet, at betjeningsomfanget på metrobus-strækningen så vidt muligt skulle opretholdes, evt. med en mindre beskærelse i antallet af afgange på ydertidspunkter. Den endelige beslutning blev truffet i januar 2016 i Teknik- og Miljøudvalget. Fremtidig betjening På baggrund af ovenstående er Jammerbugt Kommune, i dialog med Aalborg Kommune, nået frem til at fortsætte samarbejdet om betjening på strækningen mellem Aalborg og Aabybro. Metrobussen vil således blive erstattet af bybuslinje 12 fra august Linje 12 vil få samme linjeføring (se ill og 25.2) og omtrent samme kørselsomfang, som metrobussen har i dag. Med baggrund i passagertællingen er der dog taget beslutning om at nedlægge enkelte afgange i ydertidspunkter, hvor der kun er få/ingen passagerer. Disse ydertidspunkter serviceres i dag af basisbus 22 (se ill. 24.2). Rationaliseringen i antallet af afgange medfører en mindre, årlig besparelse på ruten. Omlægningen forventes ikke at have nogen egentlige konsekvenser for passagererne. 25

26 GYMNASIERUTE TIL FJERRITSLEV GYMNASIUM Som en del af koordineringsprojektet ønsker Jammerbugt Kommune i fællesskab med Fjerritslev Gymnasium at oprette en busrute fra den nordlige del af kommunen (Saltum, Pandrup og Kås) til gymnasiet i den vestlige del af kommunen. Fjerritslev Gymnasium Fjerritslev Gymnasium er Jammerbugt Kommunes eneste gymnasium. Gymnasiet har ca. 450 elever, der primært kommer fra Jammerbugt Kommune samt Hannæs i Thisted Kommune og Løgstør- og Ranumområdet i Vesthimmerland Kommune. Gymnasiet har STX, HF samt dele af HHX i samarbejde med EUC Nordvest i Thisted. Fjerritslev Gymnasium er et mindre uddannelsessted, hvilket betyder at gymnasiet er særligt følsom overfor et faldende elevoptag. Det er velkendt, at transporttid er en medvirkende faktor for unges valg af uddannelsessted, og netop de ringe transportmuligheder fra den nordlige del af kommunen til Fjerritslev er en årsag til, at størstedelen af de unge her ikke vælger en ungdomsuddannelse internt i Jammerbugt Kommune. Nuværende betjening Jammerbugt Kommunes langstrakte geografi og lave befolkningstæthed gør det svært at opretholde et fyldestgørende, kollektivt trafiknet. Udenfor kommunens fire hovedbyer er den kollektive trafik stærkt begrænset og består næsten udelukkende af kørsel til/fra folkeskolerne. 26 De busruter der betjener Fjerritslev tilgodeser hovedsagligt dem, der bor i byerne langs den vest-østgående hovedvej på tværs af kommunen. Unge og øvrige borgere, der bor i den nordlige del af kommunen eller uden for kommunens hovedbyer, har derimod ingen attraktive transportmuligheder til/fra gymnasiet eller de arbejdspladser, der ligger i Fjerritslev. I dag benytter uddannelsessøgende fra den nordlige del af kommunen (Saltum, Pandrup og Kås), der vil til og fra Fjerritslev Gymnasium, rute 71 og 70 med busskift ved Ryå Mejeri nord for Aabybro (se ill. 27.1). I forbindelse med gymnasiets morgenringetid kl er der afgang fra Saltum kl Om eftermiddagen, efter ringetid kl og 15.05, kan de unge være tilbage i Saltum hhv. kl og Der er således alt for lang transporttid til at Fjerritslev Gymnasium kan fremstå som en reel uddannelsesmulighed for unge i den nordlige del af Jammerbugt Kommune. Gymnasierute til Fjerritslev Gymnasium Der er i koordineringsprojektet udarbejdet et forslag til en ny gymnasierute med én morgenafgang til ringetid kl og én eftermiddagsafgang efter ringetid kl på Fjerritslev Gymnasium. Elever der har fri kl er henvist til forsat at benytte rute 70 og 71 i forbindelse med hjemkørsel. Det ønskede ruteforløb går fra Saltum via Pandrup, Kås, Moseby, Tranum og Hjortdal til Fjerritslev Gymnasium (se ill. 25.2). Denne rute vil dagligt spare de uddannelsessøgende for et busskifte ved Ryå Mejeri nord for Aabybro og for adskillige minutter i transport. Om morgenen kan unge spare omkring 20 min. i samlet transport- og ventetid og om eftermiddagen over 30 min. Gymnasieruten vil desuden give unge i Moseby, Tranum og Hjordal, der i dag udelukkende betjenes af små lokalbusruter, væsentligt bedre transportmuligheder til gymnasiet, end de har i dag. Gymnasierutens formål er at forbedre transportmulighederne fra den nordlige del til den sydvestlige del af Jammerbugt Kommune og dermed at binde en geografisk stor og tyndt befolket kommune bedre sammen med kollektiv trafik. Det skønnes, at der over en årrække kan oparbejdes et passagergrundlag, som vil medføre en tilførsel på ca. 15 nye elever pr. år fra Saltum-, Pandrup- og Kåsområdet. Desuden vil cirka lige så mange elever fra Tranum og Hjortdal kunne benytte ruten. Ansøgning om medfinansiering Der er indsendt en ansøgning til Trafikstyrelsens Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder om medfinansiering af ruten i to år. Det forventes, at der gives tilsagn om tildeling af støttemidler senest 1. juni Gymnasieruten (rute 270) vil blive indsat fra køreplanskiftet 2016 og i første omgang køre som et forsøg.

27 Saltum Saltum Pandrup Kås Moseby Pandrup Kås Busskifte Aabybro 70/71 Hjortdal Tranum Fjerritslev 70 Brovst 70 Fjerritslev 270 Ill. 27.1: Nuværende betjening fra den nordlige del af kommunen til Fjerritslev Gymnasium. Ill. 27.2: Rute gymnasierute til Fjerritslev Gymnasium. 27

28 SKOLEKØRSEL Dette koordineringsprojekt resulterer i en række ændringer på lokalnettet, hvor kommunens kommunale skolebusruter indarbejdes i det åbne, kollektive trafiknet. Dette medfører en harmonisering af kørslen samt en økonomisk besparelse for Jammerbugt Kommune. Skolekørsel 2015/16 Kommunal skolerute Skoleafdeling Jammerbugt Kommune har i dag 14 kommunale skolebusruter (se ill. 28.1) og ni lokale NT ruter, der alle varetager skolekørsel. Kørslen på de kommunale skoleruter er såkaldt delvist åben kørsel, hvor ruterne udelukkende planlægges efter kørselsberettigede elever. Alle borgere kan køre med på ruterne, men der ikke må opkræves betaling fra øvrige passagerer, og ruterne kan ikke fremsøges på Rejseplanen. Dette bidrager til et uens serviceniveau i kommunen, da nogle skoler er betjent af kommunale skoleruter, hvor der ikke opkræves betaling, mens andre er betjent af åbne NT ruter, hvor der opkræves betaling fra borgere og ikke-kørselsberettigede elever på normal vis. Tranum Skole Saltum Skole Pandrup Skole Jetsmark Skole Aabybro Skole Nørhalne Skole Biersted Skole Ved at indarbejde de kommunale skolebusruter i det åbne net gives en mere ensartet betjening af alle folkeskoler og elever. Yderligere vil indarbejdelsen af de kommunale skoleruter i det åbne net gøre lokalnettet mere tilgængeligt for øvrige borgere, da lokalruterne kan fremsøges på Rejseplanen og er koordineret med den øvrige, kollektive trafik i Jammerbugt Kommune. Thorup Klim Skole Fjerritslev Skole Ørebroskolen Brovst Skole Skovsgårdskolen Trekronerskolen Gjøl Skole 28 Ill. 28.1: Kommunale skoleruter i Jammerbugt Kommune 2015/16.

29 Planlægning af lokalnettet I koordineringsprojektet planlægges skolekørslen i lokalnettet påny ud fra de befordringsberettigede elevers bopæl og klassetrin samt eventuelle trafikfarlige veje i området. Planlægningen tager afsæt i det fastsatte serviceniveau, hvor bl.a. justering af ringetider på skolerne er et vigtigt værktøj til at opnå den mest optimale busbetjening. Justering af ringetider er foretaget i tæt dialog med kommunens folkeskoler (se nye ringetider, ill. 29.1). Hvor det er muligt planlægges de nye lokalruter, så de kører samme vej rundt om eftermiddagen som om morgenen. Dette betyder, at de elever der har længst transporttid om morgenen, har kortest transport om eftermiddagen og omvendt. Endeligt rationaliseres antallet af afgange på flere af ruterne. Samlet set vil omlægningen betyde, at der, ud fra en helhedsbetragtning, vil ske en forringelse i det faktuelle serviceniveau for skolekørslen målt i minutter køretid. Der er flere skoler, der vil opleve en serviceforringelse, end der er skoler, som vil opleve en forbedring. Samtidigt er forringelsen i serviceniveau på de respektive skoler større end de forbedringer, som andre skoler oplever. Grænserne for den maksimale køretid på 60 minutter, som er politisk vedtaget i serviceniveauet overholdes dog i alle tilfælde. Resultat af omlægningen Omlægningen af lokalnettet resulterer i, at de ni nuvæ- Ringetider og rutebetjening på folkeskoler fra august 2016 Skole: Ringetid: Betjenes af rute: Aabybro Skole Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Jetsmark Skole (Kås) Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Skole Skovsgårdskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ørebroskolen Ill. 29.1: Ringetider for skoleåret 2016/17 samt fremtidig rutebetjening. * Ekstra hjemkørsel pga. eliteklasser på skolen. rende lokalruter (205, 207, 560, 562, 563, 580, 600, 621 og 622), de 14 kommunale skolebusruter og den ene af de fælleskommunale ruter (108) bliver til 12 nye lokalruter (600, 605, 607, 608, 610, 611, 615, 617, 618, 620, 621 og 625). Endeligt vil den nye gymnasierute (270) også varetage skolekørsel i lokalnettet (se ill. 31.1). I koordineringsprojektet er der fundet enkelte områder, * 15.20* , 610, , , , 607, 608, 617, , , 615, , , hvor det ikke er hensigtsmæssigt at indsætte en åben NT rute. Fra august 2016 vil der derfor køre én kommunal skolebusrute omkring Fristrup og én eftermiddagsafgang på en kommunal skolebusrute fra Ørebroskolen. 29

30 Konkrete ændringer på lokalnettet: Rute 600: Ruten omlægges til kørsel via Biersted på skolerelevante ture, da klasseelever fra Gjøl skal til Biersted Skole. Dette resulterer i, at en tidligere skolebusrute mellem Gjøl og Biersted nedlægges. Yderligere beskæres antallet af afgange på ruten. Rute 600 servicerer Biersted Skole, Aabybro Skole og Gjøl Skole. Rute 605: Den hidtidige rute 205 kaldes fremover rute 605 og omlægges til kørsel via Øland. Dette medfører, at en tidligere kommunale skolebusrute mellem Øland og Brovst nedlægges. Antallet af afgange på ruten rationaliseres. Rute 605 servicerer Brovst Skole og Skovsgård Skole. Rute 607: Den hidtidige rute 560 kaldes fremover rute 607, og antallet af afgange rationaliseres. Ruten servicerer Thorup Klim Skole og Fjerritslev Skole. Rute 608: Den fælleskommunale rute, rute 108, deles op i to lokalruter. I Jammerbugt Kommune overtages kørslen af rute 608, der primært servicerer Fjerritslev Skole og Ørebroskolen. Rute 608 betjener desuden Ullerup og Aggersund i Vesthimmerlands Kommune. Rute 610: En kommunal skolebusrute omkring Brovst Skole og ekstrakørsel til Aabybro Skole sammentænkes til en ny lokalrute, rute Rute 611: Den hidtidige rute 622 kaldes fremover rute 611, og ud over Jetsmark Skole udvides ruteforløbet til også at omfatte Pandrup Skole. Rute 615: Tidligere rute 207 kaldes fremover rute 615, der også overtager kørsel omkring Mou Kær, hvor der kører en skolebusrute i dag. Antallet af afgange beskæres. Rute 615 servicerer Brovst Skole, Skovsgård Skole og Tranum Skole. Rute 617: Ruten overtager dele af hidtidige rute 560 samt kommunal skolekørsel i området. Antallet af afgange på ruten beskæres. Rute 617 servicerer Fjerritslev Skole. Rute 618: Tidligere rute 560, 562 og kommunale skolebusruter i området overtages af rute 618. Ruten servicerer Fjerritslev Skole og Trekronerskolen. Rute 620: Ruten overtager den nuværende kørsel på kommunale skoleruter til Aabybro og Nørhalne skoler og servicerer fremover også Biersted Skole. Rute 621: Ruten overtager kørsel til Grønhøj Strand, der i dag køres af en kommunal skolerute. Ruten kører ikke længere i Pandrup, men servicerer nu Saltum Skole. Rute 625: Den hidtidige rute 580 kaldes fremover rute 625 og antallet af afgange rationaliseres. Rute 625 servicerer Skovsgård Skole og Tranum Skole.

31 Skolekørsel 2016/17 Lokalrute Skoleafdeling Saltum Skole Pandrup Skole Jetsmark Skole 270/ / Tranum Skole 270/ / / / / / / / Aabybro Skole Nørhalne Skole Biersted Skole Thorup Klim Skole Fjerritslev Skole Ørebroskolen Skovsgårdskolen Trekronerskolen Brovst Skole Gjøl Skole Ill. 31.1: Skolekørsel med lokalruter i Jammerbugt Kommune 2016/17. 31

32

33 ØKONOMI Dette afsnit opsummerer de økonomiske konsekvenser, som koordineringsprojektet medfører.

34 PROJEKTØKONOMI Gennem koordineringsprojektet iværksættes en række ændringer på det kollektive trafiknet, der tilsammen optimerer det samlede kørselstilbud i Jammerbugt Kommune. Projektet har til formål at sikre, at det besluttede serviceniveau overholdes, og at kommunen får den mest optimale kørsel for færrest mulige penge. Koordineringsprojektets omlægninger resulterer i en årlig besparelse på ca kr. på det samlede budget til kollektiv trafik. Besparelsen findes hovedsagligt ved at indarbejde de kommunale skolebusruter i den åbne, kollektive trafik samt ved en mindre rationalisering af antallet af afgange på metrobus 2/linje 12. Dertil kommer en generel optimering af det samlede rutenet. Skemaerne viser, hvilke økonomiske konsekvenser, koordineringsprojektet medfører. Sammenligningen er lavet på baggrund af NTs regnskab 2015 sat op imod første år med helårseffekt af projektet i Projektets omlægninger har driftsstart i august 2016, hvor der derfor vil være en halvårlig besparelse. Forbehold Flere af Jammerbugt Kommunes lokalruter er pt. i udbud, hvilket kan påvirke operatørudgifterne i enten negativ eller positiv retning. Konsekvenserne af udbuddet er ikke indregnet i projektøkonomien. Resultatet af udbuddet offentliggøres d. 27. maj 2016 efter godkendelse i NTs bestyrelse. Yderligere er der en række andre forhold, der ikke er medregnet i projektøkonomien, men som kan påvirke udgiften til kørsel efter koordineringsprojektets gennemførsel. Når projektet går i drift, kan der opstå et behov for at justere ruter eller at indsætte supplerende kørsel. Ligeledes kan der løbende komme flere/færre kørselsberettige skoleelever, hvis bopæl kan have stor indflydelse på ruteforløb og omfang af den enkelte rute. Endeligt vil der være en engangsudgift til etablering af nye stoppesteder i forbindelse med projektets driftsstart. Tabel 1 viser Jammerbugt Kommunes nuværende, årlige udgifter til kommunale skolebusruter og åben kollektiv trafik i 2015, dvs. før koordineringsprojektet. Udgiften til kommunale skolebusruter er et estimat, da normal- og specialklasseelever i nogle tilfælde kører sammen. Selvom normalklasseeleverne flyttes over i den åbne, kollektive trafik kan/vil der fortsat være brug for vogne til at udføre kørsel af specialklasseelever. Udgiften til kommunale skolebusruter er inkl. udgift til svømmekørsel. Tabel 2 viser ligeledes Jammerbugt Kommunes årlige udgift før koordineringsprojektet i 2015, men hvor passagerindtægter er beregnet ud fra NTs nye model for indtægtsdeling, der formentlig vil træde i kraft fra 2017 (NB. modellen er endnu ikke godkendt i NTs bestyrelse). Tabel 3 viser Jammerbugt Kommunes årlige udgifter til kommunale skolebusruter og åben, kollektiv trafik i 2017, dvs. første år med helårseffekt efter koordineringsprojektets gennemførsel. Udgifterne er i 2015-niveau og er dermed ikke prisfremskrevet. Indtægterne er ligeledes i 2015-niveau og er dermed ikke takstreguleret. 34

35 1) Udgift før koordineringsprojekt (Regnskab 2015) Udgift - kommunale skoleruter Operatørudgift - åbne ruter Passagerindtægt - åbne ruter Udgift i alt ) Udgift før koordineringsprojekt ( ny model) Udgift - kommunale skoleruter Operatørudgift - åbne ruter Passagerindtægt - åbne ruter* Udgift i alt * ) Udgift efter koordineringsprojekt ( ny model) Udgift - kommunale skoleruter Operatørudgift - åbne ruter Passagerindtægt - åbne ruter* Udgift i alt Årlig besparelse * *Indtægter er beregnet for regnskabsåret 2015 efter NTs nye model for indtægtsdeling, der formentlig vil træde i kraft fra 2017 (NB. modellen er endnu ikke godtkendt i NTs bestyrelse). 35

36 Jammerbugt Kommune Toftevej Aabybro Tlf.: Fax: