Grundlæggende undervisningsmateriale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundlæggende undervisningsmateriale"

Transkript

1 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Udviklet af: Hanne Holm CVU Vest Skolebakken Esbjerg Ø Tlf.: Juni 2005

2 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB og TAK er hører til i den fælles kompetencebeskrivelse nr. 2629, Pædagogisk arbejde med børn og unge. FKB en kan findes på Uddannelsesmålet er relevant for flere af målgrupperne i FKB`en, primært pædagogmedhjælpere og dagplejere. Kompetenceudviklingen har fokus på følgende arbejdspladser inden for jobområdet: Daginstitutioner i form af vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, skolefritidsordninger og dagplejehjem. Arbejdsfunktioner Jobområdet omfatter udviklende, forebyggende og støttende pædagogisk arbejde med børn og unge. I arbejdet med risikobørn og -unge er der brug for at kende egen rolle, at kunne se signaler fra børn, som ikke trives og ikke udvikler sig som de skal, at kunne lave observationer og at kunne videreformidle dem både til forældre og i tværfagligt samarbejde. Det er vigtigt at have en indsigt i børns reaktions- og handlemønstre og at kunne forstå og støtte dem i en positiv udvikling. Dette skulle gerne ske i et tæt og positivt samarbejde med forældrene. Uddannelsesmålet er relateret til flere af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer (TAK) i FKB en og skal kvalificere deltagerne inden for disse felter. Det drejer sig om flg. TAK er: 1. Medvirke til børns og unges udvikling. 2. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse ift. børn og unge 3. Kommunikation og samarbejde inden for børne- og ungeområdet. I TAK 1 står der bl.a., at medarbejderen skal udføre pædagogisk og omsorgsrettet arbejde, at de skal være bevidste om egen andel i udvikling af relationer, at de skal kunne planlægge og støtte op om barnets udvikling, også selv om barnet har brug for særlig støtte. Dette er en del af indholdet i denne uddannelse. I TAK 2 står der bl.a., at medarbejderen skal medtænke sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og livsstilens betydning i det pædagogiske arbejde. Det er også et formål med arbejdet med disse børn. I TAK 3 står der bl.a., at medarbejderen skal samarbejde om opgaven med pårørende (forældre), og med forskellige faggrupper og myndighedspersoner (det tværfaglige samarbejde). De skal kunne opbygge en samarbejdskultur, der bygger på 1 af 13

3 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET respekt for de involverede parters holdninger, roller og opgaver. Det skal gerne gennemsyre både arbejdet med barnet, dets familie og evt. andre faggrupper. Deltagerforudsætninger Deltagernes faglige forudsætninger i forhold til uddannelsesmålet vil være afhængige af arbejdsorganiseringen på den enkelte arbejdsplads, men også af, hvilket område institutionen ligger i. Undersøgelser har nemlig vist, at nogle institutioner har en stor koncentration af disse børn, mens andre næsten ingen har. Der er også stor forskel på, hvor meget pædagogmedhjælperne bliver inddraget i arbejdet med forældrene og samarbejdspartnere. Det daglige arbejde med børnene vil de altid være inddraget i. Dagplejerne står derimod alene med ansvaret både for børnene og for det daglige forældresamarbejde. De svære samtaler og det tværfaglige samarbejde vil som oftest foregå i et samarbejde med dagplejepædagogen. Struktur Det anbefales, at deltagerne har uddannelsesbevis fra grundkurset for dagplejere eller fra Pædagogmedhjælpere i daginstitutioner. Desuden vil det være en stor fordel at have gennemført uddannelsen Børns kompetenceudvikling 0-5 år, da de her får en viden om barnets normaludvikling, som er grundlaget for at se, hvornår et barn er inde i en skæv udvikling. På denne uddannelse har de bl.a. arbejdet med at lave daglige observationer af normale børn, f.eks. legeobservationer, hvilket er et godt udgangspunkt, når de skal til at observere bekymringsbørnene. Det kan også være en fordel at have uddannelsesbevis fra Samspil og relationer i pædagogisk arbejde for at have en større viden om kommunikation og relationer både til børn og voksne. Deltagerne kunne evt. supplere uddannelsen med uddannelserne Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område og Konflikthåndtering i pædagogisk arbejde, så ville de få forskellige vinkler på de situationer, de kan komme til at stå i, når de arbejder med risikobørn og deres familie. 2. Ideer til tilrettelæggelse Temaer. Tema 1: Signaler på negative sociale påvirkninger. 2 af 13

4 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Jeg starter undervisningen med en diskussion om, hvad de egentlig forstår ved omsorg? Vi sammenligner så med noget teori omkring omsorg. Herfra går vi videre med en diskussion om, hvad de forstår ved omsorgssvigt. Vi samler op igen ud fra John Aasted Halses og Kari Killéns definitioner på omsorgssvigt (se bilag 1 og litteraturliste). Jeg fortsætter så temaet med at gennemgå forskellige signaler, vi skal se, forstå og tage alvorligt, når børn via deres adfærd viser, at de mistrives. Denne diskussion fortsættes så med spørgsmålet: Hvad ser vi, og hvad undlader vi at se? Hvilke grunde kan der være til det? I vores egen baggrund, i angsten for at se, det vi gør, forældrenes reaktion osv. (se bilag 2 og litteraturliste). Man kan evt. tage udgangspunkt i, at alle har læst artiklen af Else Christensen: Hvornår et barn er truet beror på, hvordan og hvem der definerer begreberne, og opfattelsen er forskellig fra land til land og den tid, vi lever i. Fra tidsskriftet 0-14 nr. 3, Her kan lægges op til en forholden sig til sine egne værdier og normer. Det kunne evt. suppleres med en snak om at være: Professionel, personlig og privat. Evt. med udgangspunkt i Erik Jappes opstilling af dette i Håndbog for pædagogstuderende. Tema 2: Den daglige støtte til barnets udvikling. Det er vigtigt for mig, at deltagerne nu får mulighed for at forstå børnenes reaktioner og handlemønstre, ikke som uartige/besværlige, men med udgangspunkt i, at der altid er en grund til, at børn opfører sig som de gør. Denne forståelse gør det muligt at anerkende barnets virkelighed/oplevelser, så det ikke føler sig forkert, samtidig med, at den voksne giver barnet andre handlemuligheder ved at guide barnet frem til andre måder at vise følelser på og prøve at få sine behov opfyldt, specielt i samværet med de andre børn. Forstå sig selv, sin egen virkelighed/historie osv. Her kan hentes en masse godt materiale i flg. litteratur: Forstå mig dog!, Udagerende og indadvendte børn, Hvorfor?, Livshistorier i pædagogisk arbejde, Bliv hos mig når jeg er vred (se litteraturliste). Tema 3: Iagttagelse og observationer. Når man begynder at undre sig over/bekymre sig om et barn, er det vigtigt at have viden om, hvordan man laver observationer, i hvilke sammenhænge osv. Inden kurset beder vi deltagerne om at skrive noget ned om et barn, som de har en bekymring omkring. Dette arbejder de så videre med, når de har fået et teoretisk oplæg omkring iagttagelse. Vi tager udgangspunkt i Iagttagelse og fortælling (se 3 af 13

5 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET litteraturliste). Vigtigt er også at få en diskussion om, hvad observationerne kan/skal bruges til: om der er noget i bekymringen, eller om man er ved at se spøgelser til at blive klogere på, hvordan man kan støtte barnet til at se, om der er sat en udvikling i gang til en dialog med forældrene til at fortælle kolleger, hvad man ser til at søge om ekstra hjælp til barnet til en underretning og hvad det er vigtigt at se efter, alt efter formålet med observationerne. Dernæst kan der laves forskellige rollespil, hvor deltagerne træner i at formidle deres observationer. De kan bruge deres egne cases eller nogle, underviseren har lavet, tilpasset deltagergruppen (bilag 4). I forbindelse med dette tema vil jeg holde et oplæg omkring kommunikation, måder at formidle på, så modparten kan høre, hvad der siges, uden at føle sig bebrejdet og derved tvunget i en forsvarsposition. Dette er meget vigtigt, specielt i forhold til at få et godt og ligeværdigt forældresamarbejde, så barnet ikke sættes i en loyalitetskonflikt. Der er afsnit om forældresamarbejdet og problemerne i dette, både i Forstå mig dog, og i Udagerende og indadvendte børn (bilag 3). Omkring selve kommunikationen kan man vælge at bruge teori fra Personlig kommunikation, Ikkevoldelig kommunikation eller andre kommunikationsmodeller. Formålet skal være, at deltagerne får en indsigt i, hvor vigtigt det er, hvordan de får det sagt, men også i vigtigheden af, at de får talt med forældrene, lige så snart de begynder at blive bekymret. Modparten i rollespillet kunne give værdifuld feedback i forhold til, hvordan kommunikationen opleves/høres; her er det selvfølgelig også muligt at bruge videooptagelser. Jeg kommer ind på underretningspligten, og hvad der skal med i en sådan (bilag 5), men jeg prioriterer ikke længere at bruge tid på det praktiske, da denne deltagergruppe meget sjældent kommer til at lave underretninger alene; de vil oftest komme til at lave dem sammen med en uddannet pædagog, eller i de fleste tilfælde vil deres deltagelse bestå i at kunne formidle deres observationer. 4 af 13

6 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Tema 4: Tværfagligt samarbejde. Det er vigtigt, at deltagerne ved, hvilke tilbud der findes i deres kommune, som de kan henvise forældre til, der har brug for hjælp/støtte af en eller anden slags. Derudover er det vigtigt at få samlet op, hvilke erfaringer deltagerne har i forhold til tværfagligt samarbejde. Ud fra dette kan der startes en diskussion om vigtigheden af et velfungerende tværfagligt samarbejde, da der desværre også findes eksempler på, at det ikke fungerer og nogle gange komplicerer forholdene for en familie, som har brug for hjælp. Her kan der tages udgangspunkt i To verdener. Samarbejdet mellem daginstitution, socialforvaltning og forældre og artiklen af Else Christensen (nævnt under 1. tema). Afslutning på kurset Jeg afslutter kurset med at sætte deltagerne til at lave en handleplan: De skal forholde sig til, om der er noget, de vil gøre anderledes, når de kommer tilbage til arbejdspladsen. Der kommer som regel flere lag med ind i diskussionerne: hvad kan de selv gøre? hvad kunne de tænke sig at få diskuteret på et personalemøde? har de fået øje på andre forhold, som der bør ændres på? Jeg vedlægger et bilag 6, som jeg bruger specielt i forhold til dagplejegrupper, da de i mange kommuner er det eneste tilbud om pasning af børn mellem 0-3 år, og meget ofte ikke bliver klædt godt nok på til at arbejde med disse børn og børnenes forældre. 3. Opgaver og undervisningsmaterialer Generelt om undervisningsmaterialet: Jeg indlægger altid en eller to videoer i undervisningen. Generelt vælger jeg mine artikler og videoer ud fra deltagernes forventninger eller interesseområder. Derfor vil I finde en bred liste over artikler, bøger og videoer, som I kan vælge imellem. 5 af 13

7 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 4. Afholdelsesformer Jeg vil ikke anbefale nogen afholdelsesformer specielt. Jeg har selv erfaringer med at holde kurset som ugekursus, men kan fint forestille mig at afholde kurset som split også. 5. Litteraturliste Undervisningsmateriale: Artikler: Tidlig hjælp til truede børn, Børn & Unge nr. 30, Børn ingen kan li, Børn & Unge nr. 2, Tale er guld og grib ansvaret, Børn & Unge nr. 19, Pjecer og tidsskrifter: Børn med særlige behov - hvad kan dagplejen rumme? (2002). Udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Underretning og tavshedspligt, Gitte Løvgren (den seneste udgave). Samarbejde om truede børn, temanr. af tidsskriftet 0-14, nr. 3, Urolige børn, temanr. af tidsskriftet 0-14 nr. 3, Bøger: Killén, Kari (1996): Omsorgssvigt er alles ansvar. Schmidt, Søren og Kopart, Henning (1998): Iagttagelse og fortælling. Pædagogisk iagttagelse og beskrivelse af børn. Struve, Kaj (2000): Forebyggende pædagogik - en grundbog. Clausen, Peter: Personlig kommunikation. Rosenberg, Marshall B (1999): Ikkevoldelig Kommunikation. Knudsen, Margit (2001): Den vanskelige samtale - erfaringer og overvejelser. Videoer: Er du mors lille dreng?, Odense, TV (om omsorgssvigt og anbringelser). Social arv 1, DR 2, nov (forsk. samtaler med svigtede børn og andre, der har erfaringer med eller gode ideer til arbejdet med børn). Han rør ved mig, Dafolo 1989 (om incest). De tavse vidner, Danmarks Radio 1994 (om børn i alkoholfamilier). Børnekriminalitet, Landscentralen for undervisningsmidler (årsager til en 13- årigs udvikling af kriminalitet). 6 af 13

8 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Hvor regnbuen ender, Landscentralen for undervisningsmidler (tvangsanbringelse eller andre løsninger?). Mønsterbrydere og de professionelle, BUPL Rod i familien, Det Danske Filminstitut Litteraturliste til deltagerne: Det Kriminalpræventive Råd (1999): Overgreb mod børn, ser du det? Gør du noget? - en håndbog (kan evt. udleveres, kan bestilles og fås gratis). Folkman, Marie Louise (1999): Udagerende og indadvendte børn. Det pædagogiske samspil i børnehaven. Juul, Jesper (1995): Dit kompetente barn. Lind, Lene (1993): På vej - men hvorhen? Om social arv som tung bagage for børn, forældre og pædagoger. Lind, Lene (1995): Forstå mig dog! Brugsbog om samspillet mellem børn, forældre og pædagoger. Lind, Lene (1997): To verdener. Samarbejdet mellem daginstitution, socialforvaltning og forældre. Damgaard, Irena og Nørlykke, Helle: Den personlige samtale. Kaiser, Thomas (2001): Bliv hos mig, når jeg er vred. 7 af 13

9 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 1 Ved omsorgssvigt forstås enhver tilsigtet eller utilsigtet fysisk eller psykisk skade påført barnet af nære voksne, hvor skaden er af en sådan karakter, at den i væsentlig grad hindrer barnets normale udvikling. John Aasted Halse: Bristet barndom. Pædagogisk Psykologisk forlag Med omsorgssvigt forstår vi, at forældre eller de personer, der har omsorgen for barnet, påfører det fysisk eller psykisk skade eller forsømmer det så alvorligt, at barnets fysiske/psykiske sundhed og udvikling er i fare. Kari Killén: Omsorgssvigt er alles ansvar. 8 af 13

10 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 2 Forhindringer, der kan være skyld i, at man ikke ser omsorgssvigt og gør noget ved det! Angst for forældrenes vrede, aggression, som ofte består i et angreb Mangel på professionel støtte Oplevelse af mangel på kompetence Fornægtelse og projektion af ansvar Følelse af totalt ansvar for en sag Vanskeligheder ved at adskille personligt ansvar fra professionelt ansvar Blandede følelser over for forældrene og ens egen professionelle rolle Behov for at have kontrol Derudover skriver Killén i sin bog om flg. strategier for de professionelle, når de møder omsorgssvigt: Overidentifikation med forældrene Bagatellisering (hvis vi ikke kan rumme barnets smerte) Problemforskydning (flytter institution/klasse) Projektion af utilstrækkelighed (hvorfor sker der ikke noget, det er også...) Introjektion og handlingslammelse eller uhensigtsmæssig aktivitet (med introjektion menes, at man optager andres oplevelser/følelser, vi overvældes og mister evnen til at iagttage og analysere, empatien kvæles man føler håbløshed, angst i stedet for) Tilbagetrækning og distancering (forsvarsværkerne sættes op, forældrene dukker ikke op til mødet, vi føler os lettede, selvom vi godt ved ) Reduktion af kompleksitet (vi tilpasser forældrene til modellen vi har sat op, hvis de ikke samarbejder overlevelsesstrategi, hvor vi indirekte fortæller barnet og forældrene: Jeg orker ikke at forholde mig til jeres virkelighed. Dette er spillereglerne, uanset hvordan jeres verden ser ud!) Normtænkning i stedet for sagligt forankret vurdering - baserer arbejdet på egne normer Rolleforvirring og rolleskift. Er vi advokater, psykologer, pædagoger, hvad er vores rolle/arbejdsopgave, kan være flydende begreber, hvis vi ikke er bevidst om de forskellige kasketter. 9 af 13

11 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 3 Forudsætninger for et godt forældresamarbejde På grundlag af udsagn i bogen: Udagerende og indadvendte børn. Det pædagogiske samspil i børnehaven af Marie Louise Folkman. Forudsætninger for, at forældrene følte sig trygge i børnehaven, var, at: De blev mødt med respekt Deres egne behov blev set De følte tillid til personalet De vidste, at personalet holdt af barnet At styrke forældrerollen indebar, at: Formidle budskabet, at Det er jer som forældre, der er vigtigst for barnet Gøre dem opmærksomme på barnets behov At udvikle gensidighed omkring barnet ved at: Skabe mulighed for at mødes Være forbilleder Hjælpe forældrene til at se, hvad barnets signaler betød Dele ud af sin viden Styrke forældrenes samspil med barnet 10 af 13

12 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 4 Cases til rollespil omkring forældresamtaler: Karina bliver hentet som den sidste. Moderen er beruset. Det er ikke første gang, det sker, men du har aldrig snakket med moderen om det. Tværtimod har I altid talt hyggeligt sammen, og du kan egentlig godt lide moderen, men i forbindelse med, at hun er blevet arbejsløs, er tingene begyndt at gå lidt skævt. Karina vil ikke med sin mor hjem og skriger, da moderen forsøger at holde hende fast for at give hende overtøj på. Konflikten resulterer i, at moderen giver Karina en lussing. Hvad gør du? Du har haft åbent 1 time, og der er allerede kommet to børn, som leger godt sammen. Nu ankommer Søren, han vil også være med i legen. Der opstår straks en konflikt, Søren er vrøvlet og virker pylret. Du spørger ham, om han har fået morgenmad, hvilket han svarer nej til, så du serverer noget yoghurt for ham. Du har også registreret, at han gennem det sidste stykke tid er blevet mere og mere usoigneret - tøjet er snavset og tænderne ser ikke ud, som om de bliver børstet for tit. Du har tidligere nævnt over for forældrene, at Søren fungerer bedst, når han får morgenmad, og at det er usundt, hvis børn ikke får det. Hvad vil du nu gøre? Det er midt på formiddagen. Alle dine børn er kommet. De 3 af børnene leger godt, men du lægger mærke til, at Lea sidder i et hjørne for sig selv. Hun leger med en dukke, og indimellem går hun i stå og strirrer ud i luften. Det bekymrer dig. Du ved, at hendes forældre er blevet skilt for nylig, og at Lea bor på skift en uge hos hver af forældrene. Hun virker utryg og ked af det, og når børnene sover til middag, ligger hun ofte og klynker og kalder på sin mor. Hvad vil du gøre? I er meget velkomne til at tage en af jeres egne cases at træne samtalen ud fra i stedet for at bruge disse eksempler. 11 af 13

13 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 5 Udarbejdelse af en underretning Faktuelle forhold: 1. Barnets navn, adresse, cpr-nr. 2. Familiemæssige baggrund 3. Hvor længe har barnet været på skolen/institutionen? Observationer: 1. Hvordan trives barnet på skolen/institutionen? 2. Hvordan påvirker familiesituationen barnet? 3. Hvordan er barnets fysiske og psykiske udvikling? 4. Hvordan har barnet det i sociale og faglige sammenhænge? 5. Hvilke ressourcer har barnet - hvad kan det lide - hvad kan det? 6. Hvilke ressourcer har familien? 7. Hvis det ikke fremgår af ovennævnte: Hvilke bekymringer har I for barnet? Vurderinger: 1. Hvad har skolen/institutionen gjort for at afhjælpe problemerne? 2. Eventuelle forslag til, hvad der kan gøres for at afhjælpe problemerne. Kilde: Gitte Løvgren: Underretning og tavshedspligt 12 af 13

14 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 6 Handleplan for dagplejere spørgsmål til inspiration Hvilke børn med særlige behov er dagplejen specielt god til at tage sig af? Skal en dagplejer kunne rumme alt? Får dagplejeren den støtte fra pædagogen, som der er brug for? Får dagplejerne tilstrækkelig faglig viden, f.eks. gennem kurser, inden de får et barn med særlige behov? Er der dagplejere, som er mindre egnede til at passe børn med særlige behov? Hvordan reagerer jeres ledelse, hvis I melder ud, at I har det svært med et barn? Hvordan kan I sikre, at de andre i legestuen ved, hvordan de skal handle over for et barn med særlige behov? Og hvordan sikrer vi, at de kan forstå, hvorfor det er vigtigt netop at reagere på en bestemt måde over for dette barn? Kan du sige til en kollega i legestuen, hvis denne handler uhensigtsmæssigt over for et barn? Og hvordan? Burde nogle dagplejere uddannes specielt til at arbejde med disse børn og blive en slags specialdagplejere? Hvordan kunne I tænke jer, at jeres kommune kunne gøre forholdene bedre for disse børn og de dagplejere/institutioner, som arbejder med disse børn/familier, så de kunne støtte børnene på den allerbedste måde og samtidig ikke brænde ud selv? Ud fra det, I nu har diskuteret, skal I lave en handleplan, som I kan gå hjem og fremlægge eller arbejde efter selv. (Inspireret af pjecen: Børn med særlige behov - hvad kan dagplejen rumme?) 13 af 13

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område 44312 Udviklet af: Jonna Rosenkilde

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44800 Udviklet af: Lissi Bak Pedersen Kursusafdelingen ved Social

Læs mere

Vi arbejder med. børn med særlige behov. Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier

Vi arbejder med. børn med særlige behov. Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier Vi arbejder med børn med særlige behov Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier Indhold Forord............................................... 5 1. At få øje på barnet....................................

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene

Læs mere

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen personlighed,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning 42918 Udviklet af: Marianne Svanholt Professionshøjskolen UCC, AMU efteruddannelse Sydhavns Plads 4 2450 København SV Tlf.: 4189 8130 Februar 2011 1. Uddannelsesmålets

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Plejebarnets relation til plejefamiliens børn 45746 Udviklet af: Irene Rasmussen

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejdet med anbragte børns livshistorie 40624 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Forældresamarbejde. Michael Abildtrup B03. Studienr: Intern opgave i KOL Juni Side 1 af 9

Forældresamarbejde. Michael Abildtrup B03. Studienr: Intern opgave i KOL Juni Side 1 af 9 Forældresamarbejde Studienr: 23450 Intern opgave i KOL Juni 2006-06-21 Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Gummerup...3 Hvorfor er forældrekontakten vigtig?...4 Den assertive kommunikation...5

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

Skilsmissebørn i Børnegården

Skilsmissebørn i Børnegården Skilsmissebørn i Børnegården Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation. Vores forældresamarbejde i forhold

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Daginstitution Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Daginstitution-Sex.indd 1 15/01/13 11.15 Du har en samtale

Læs mere

Handleplan i forbindelse med skilsmisse.

Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Udarbejdet i Rosenkilde Vuggestue og Børnehave 2016 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1)

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale 44299 Juli 2005 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Plejefamiliens samarbejde med barnets forældre 45314 Udviklet

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP

Hvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan

Læs mere

Ved en samtale med treårige Mias forældre antyder de, at Mia bliver opdraget med fysisk afstraffelse, hvis hun ikke hører efter.

Ved en samtale med treårige Mias forældre antyder de, at Mia bliver opdraget med fysisk afstraffelse, hvis hun ikke hører efter. Ved en samtale med treårige Mias forældre antyder de, at Mia bliver opdraget med fysisk afstraffelse, hvis hun ikke hører efter. 1 Du observerer ved en samtale med treårige Victors mor, at hun har et tydeligt

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen mm 40933 Udviklet af: Asta Nielsen

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Er dit barn anbragt uden for hjemmet?

Er dit barn anbragt uden for hjemmet? Når jeg går ud herfra efter et møde med min støtteperson, så svæver jeg. Det her sted er guld værd. ForældreStøtten Klerkegade 19, st. tv. 1308 København K Telefon: 70 26 24 70 E-mail: foraeldrestoetten@sof.kk.dk

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske

Læs mere

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Familieplejere, pædagogik og samarbejde 42661 Juni 2005 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

Dagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold!

Dagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold! Dagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold! Dagtilbud Vemmelev består af to integrerede dagtilbud, Vejsgården og Nygården. I dagtilbud Vemmelev er vores mål, at alle børn

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Undervisningshæfte til filmen Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Omsorgssvigt kræver handling Mange børn er dagligt udsat for omsorgssvigt og i mange tilfælde opdager

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Vold

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Vold DIALOGKORT Daginstitution Vold SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Daginstitution-Vold.indd 1 15/01/13 11.22 Ved en samtale med treårige Mias

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

trivsels metode BARNETS NAVN:

trivsels metode BARNETS NAVN: trivsels metode BARNETS NAVN: metode til afklaring af bekymring for et barns sociale og emotionelle trivsel Barnets navn: konkret observation nr: Antal observationer i alt: Kort konkret beskrivelse af

Læs mere

BERØRT OG BEVÆGET. Narrativer i pædagogikken. Et fokus på fortællingen om(kring) barnet.

BERØRT OG BEVÆGET. Narrativer i pædagogikken. Et fokus på fortællingen om(kring) barnet. BERØRT OG BEVÆGET Narrativer i pædagogikken Et fokus på fortællingen om(kring) barnet. Jeg vil snakke om mig Vi skal snakke om jer. I skal snakke om jer selv. Vi skal snakke om børn. I den nævnte rækkefølge.

Læs mere

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Kære forældre. Velkommen til dagplejen i. af Randers Kommune. Alle kommunale dagplejere er ansat og godkendt. Hvad er dagpleje?

Kære forældre. Velkommen til dagplejen i. af Randers Kommune. Alle kommunale dagplejere er ansat og godkendt. Hvad er dagpleje? Dagplejen Kære forældre Velkommen til dagplejen i Randers Kommune. Alle kommunale dagplejere er ansat og godkendt af Randers Kommune. Hvad er dagpleje? En dagplejer passer normalt 4 børn, og har i perioder

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

VIDEN OM ADHD EN PJECE TIL FORÆLDRE

VIDEN OM ADHD EN PJECE TIL FORÆLDRE VIDEN OM ADHD EN PJECE TIL FORÆLDRE URO I KROPPEN Et barn med ADHD kan virke rastløst og have svært ved at koncentrere sig om en aktivitet i længere tid. Barnet kan miste opmærksomheden og sidde stille

Læs mere

9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder

9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder 9. Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger Bilag 3: Interviewguide Leder Bilag 4: Værdier og pædagogisk fundament 1 Bilag 1: Interviewguide Interview

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Ella og Hans Ehrenreich

Ella og Hans Ehrenreich Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.

Læs mere

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold. Dialog DAGTILBUD Dialogspørgsmålene er velegnede til at sætte temaet Overgreb på dagsordenen i en personalegruppe i forhold til, hvordan I bør handle, når der opstår viden eller mistanke om overgreb. De

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Elverhøjs uddannelsesplan:

Elverhøjs uddannelsesplan: Grønnedalsvej 8 8660 Skanderborg Tlf. 87942421 E-mail: elverhoj@skanderborg.dk www.skanderborg.dk/elverhoej.dk Elverhøjs uddannelsesplan: Elverhøj er en kommunal daginstitution oprettet i 1996. I 2007

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK AMU

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK AMU ÅBNE PÆDAGOGISKE ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER FORÅR/EFTERÅR 2016 PÆDAGOGMEDHJÆLPER I DAGINSTITUTION PLANLÆGNING AF PÆDAGOGISKE AKTIVITETER LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER BØRNS KOMPETENCEUDVIKLING (0-5

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

24 timers skriftlig prøve, socialfag Opgave 3 ViaUC Holstebro Pædagoguddannelsen Nr. 38

24 timers skriftlig prøve, socialfag Opgave 3 ViaUC Holstebro Pædagoguddannelsen Nr. 38 Indledning I opgave 3, som er en case om Karen på 4 år og hendes familie, ser jeg forskellige socialfaglige problemstillinger. Bl.a. i forhold til Karens forældre og deres livssituation, kunne et emne

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med

Læs mere

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Uenigheder i personalegrupper

Uenigheder i personalegrupper Uenigheder i personalegrupper - Og hvordan I som TRIO kan tackle dem Temadag for TRIO BUPL Nordsjælland 13. juni 2018 Henrik Ankerstjerne Eriksen hea@teamarbejdsliv.dk UENIGHEDER HVAD HANDLER DE OM Faglighed

Læs mere

SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR

SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR - ET TILBUD TIL BØRN I 0.-6.KL. Til mor og far Når voksne skilles, vil der altid følge en række problemer og ofte smerter med i kølvandet. Skilsmisse betyder forandring. Skilsmisse

Læs mere

Snak om det... med børn i pleje. Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup

Snak om det... med børn i pleje. Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup Snak om det... med børn i pleje Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup Om min faglige bagrund: FØR: Socialrådgiver i kommunal familiebehandling Socialrådgiver og behandler i psykiatrien Projektleder

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere