Grundlæggende undervisningsmateriale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundlæggende undervisningsmateriale"

Transkript

1 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Udviklet af: Hanne Holm CVU Vest Skolebakken Esbjerg Ø Tlf.: Juni 2005

2 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB og TAK er hører til i den fælles kompetencebeskrivelse nr. 2629, Pædagogisk arbejde med børn og unge. FKB en kan findes på Uddannelsesmålet er relevant for flere af målgrupperne i FKB`en, primært pædagogmedhjælpere og dagplejere. Kompetenceudviklingen har fokus på følgende arbejdspladser inden for jobområdet: Daginstitutioner i form af vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, skolefritidsordninger og dagplejehjem. Arbejdsfunktioner Jobområdet omfatter udviklende, forebyggende og støttende pædagogisk arbejde med børn og unge. I arbejdet med risikobørn og -unge er der brug for at kende egen rolle, at kunne se signaler fra børn, som ikke trives og ikke udvikler sig som de skal, at kunne lave observationer og at kunne videreformidle dem både til forældre og i tværfagligt samarbejde. Det er vigtigt at have en indsigt i børns reaktions- og handlemønstre og at kunne forstå og støtte dem i en positiv udvikling. Dette skulle gerne ske i et tæt og positivt samarbejde med forældrene. Uddannelsesmålet er relateret til flere af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer (TAK) i FKB en og skal kvalificere deltagerne inden for disse felter. Det drejer sig om flg. TAK er: 1. Medvirke til børns og unges udvikling. 2. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse ift. børn og unge 3. Kommunikation og samarbejde inden for børne- og ungeområdet. I TAK 1 står der bl.a., at medarbejderen skal udføre pædagogisk og omsorgsrettet arbejde, at de skal være bevidste om egen andel i udvikling af relationer, at de skal kunne planlægge og støtte op om barnets udvikling, også selv om barnet har brug for særlig støtte. Dette er en del af indholdet i denne uddannelse. I TAK 2 står der bl.a., at medarbejderen skal medtænke sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og livsstilens betydning i det pædagogiske arbejde. Det er også et formål med arbejdet med disse børn. I TAK 3 står der bl.a., at medarbejderen skal samarbejde om opgaven med pårørende (forældre), og med forskellige faggrupper og myndighedspersoner (det tværfaglige samarbejde). De skal kunne opbygge en samarbejdskultur, der bygger på 1 af 13

3 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET respekt for de involverede parters holdninger, roller og opgaver. Det skal gerne gennemsyre både arbejdet med barnet, dets familie og evt. andre faggrupper. Deltagerforudsætninger Deltagernes faglige forudsætninger i forhold til uddannelsesmålet vil være afhængige af arbejdsorganiseringen på den enkelte arbejdsplads, men også af, hvilket område institutionen ligger i. Undersøgelser har nemlig vist, at nogle institutioner har en stor koncentration af disse børn, mens andre næsten ingen har. Der er også stor forskel på, hvor meget pædagogmedhjælperne bliver inddraget i arbejdet med forældrene og samarbejdspartnere. Det daglige arbejde med børnene vil de altid være inddraget i. Dagplejerne står derimod alene med ansvaret både for børnene og for det daglige forældresamarbejde. De svære samtaler og det tværfaglige samarbejde vil som oftest foregå i et samarbejde med dagplejepædagogen. Struktur Det anbefales, at deltagerne har uddannelsesbevis fra grundkurset for dagplejere eller fra Pædagogmedhjælpere i daginstitutioner. Desuden vil det være en stor fordel at have gennemført uddannelsen Børns kompetenceudvikling 0-5 år, da de her får en viden om barnets normaludvikling, som er grundlaget for at se, hvornår et barn er inde i en skæv udvikling. På denne uddannelse har de bl.a. arbejdet med at lave daglige observationer af normale børn, f.eks. legeobservationer, hvilket er et godt udgangspunkt, når de skal til at observere bekymringsbørnene. Det kan også være en fordel at have uddannelsesbevis fra Samspil og relationer i pædagogisk arbejde for at have en større viden om kommunikation og relationer både til børn og voksne. Deltagerne kunne evt. supplere uddannelsen med uddannelserne Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område og Konflikthåndtering i pædagogisk arbejde, så ville de få forskellige vinkler på de situationer, de kan komme til at stå i, når de arbejder med risikobørn og deres familie. 2. Ideer til tilrettelæggelse Temaer. Tema 1: Signaler på negative sociale påvirkninger. 2 af 13

4 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Jeg starter undervisningen med en diskussion om, hvad de egentlig forstår ved omsorg? Vi sammenligner så med noget teori omkring omsorg. Herfra går vi videre med en diskussion om, hvad de forstår ved omsorgssvigt. Vi samler op igen ud fra John Aasted Halses og Kari Killéns definitioner på omsorgssvigt (se bilag 1 og litteraturliste). Jeg fortsætter så temaet med at gennemgå forskellige signaler, vi skal se, forstå og tage alvorligt, når børn via deres adfærd viser, at de mistrives. Denne diskussion fortsættes så med spørgsmålet: Hvad ser vi, og hvad undlader vi at se? Hvilke grunde kan der være til det? I vores egen baggrund, i angsten for at se, det vi gør, forældrenes reaktion osv. (se bilag 2 og litteraturliste). Man kan evt. tage udgangspunkt i, at alle har læst artiklen af Else Christensen: Hvornår et barn er truet beror på, hvordan og hvem der definerer begreberne, og opfattelsen er forskellig fra land til land og den tid, vi lever i. Fra tidsskriftet 0-14 nr. 3, Her kan lægges op til en forholden sig til sine egne værdier og normer. Det kunne evt. suppleres med en snak om at være: Professionel, personlig og privat. Evt. med udgangspunkt i Erik Jappes opstilling af dette i Håndbog for pædagogstuderende. Tema 2: Den daglige støtte til barnets udvikling. Det er vigtigt for mig, at deltagerne nu får mulighed for at forstå børnenes reaktioner og handlemønstre, ikke som uartige/besværlige, men med udgangspunkt i, at der altid er en grund til, at børn opfører sig som de gør. Denne forståelse gør det muligt at anerkende barnets virkelighed/oplevelser, så det ikke føler sig forkert, samtidig med, at den voksne giver barnet andre handlemuligheder ved at guide barnet frem til andre måder at vise følelser på og prøve at få sine behov opfyldt, specielt i samværet med de andre børn. Forstå sig selv, sin egen virkelighed/historie osv. Her kan hentes en masse godt materiale i flg. litteratur: Forstå mig dog!, Udagerende og indadvendte børn, Hvorfor?, Livshistorier i pædagogisk arbejde, Bliv hos mig når jeg er vred (se litteraturliste). Tema 3: Iagttagelse og observationer. Når man begynder at undre sig over/bekymre sig om et barn, er det vigtigt at have viden om, hvordan man laver observationer, i hvilke sammenhænge osv. Inden kurset beder vi deltagerne om at skrive noget ned om et barn, som de har en bekymring omkring. Dette arbejder de så videre med, når de har fået et teoretisk oplæg omkring iagttagelse. Vi tager udgangspunkt i Iagttagelse og fortælling (se 3 af 13

5 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET litteraturliste). Vigtigt er også at få en diskussion om, hvad observationerne kan/skal bruges til: om der er noget i bekymringen, eller om man er ved at se spøgelser til at blive klogere på, hvordan man kan støtte barnet til at se, om der er sat en udvikling i gang til en dialog med forældrene til at fortælle kolleger, hvad man ser til at søge om ekstra hjælp til barnet til en underretning og hvad det er vigtigt at se efter, alt efter formålet med observationerne. Dernæst kan der laves forskellige rollespil, hvor deltagerne træner i at formidle deres observationer. De kan bruge deres egne cases eller nogle, underviseren har lavet, tilpasset deltagergruppen (bilag 4). I forbindelse med dette tema vil jeg holde et oplæg omkring kommunikation, måder at formidle på, så modparten kan høre, hvad der siges, uden at føle sig bebrejdet og derved tvunget i en forsvarsposition. Dette er meget vigtigt, specielt i forhold til at få et godt og ligeværdigt forældresamarbejde, så barnet ikke sættes i en loyalitetskonflikt. Der er afsnit om forældresamarbejdet og problemerne i dette, både i Forstå mig dog, og i Udagerende og indadvendte børn (bilag 3). Omkring selve kommunikationen kan man vælge at bruge teori fra Personlig kommunikation, Ikkevoldelig kommunikation eller andre kommunikationsmodeller. Formålet skal være, at deltagerne får en indsigt i, hvor vigtigt det er, hvordan de får det sagt, men også i vigtigheden af, at de får talt med forældrene, lige så snart de begynder at blive bekymret. Modparten i rollespillet kunne give værdifuld feedback i forhold til, hvordan kommunikationen opleves/høres; her er det selvfølgelig også muligt at bruge videooptagelser. Jeg kommer ind på underretningspligten, og hvad der skal med i en sådan (bilag 5), men jeg prioriterer ikke længere at bruge tid på det praktiske, da denne deltagergruppe meget sjældent kommer til at lave underretninger alene; de vil oftest komme til at lave dem sammen med en uddannet pædagog, eller i de fleste tilfælde vil deres deltagelse bestå i at kunne formidle deres observationer. 4 af 13

6 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Tema 4: Tværfagligt samarbejde. Det er vigtigt, at deltagerne ved, hvilke tilbud der findes i deres kommune, som de kan henvise forældre til, der har brug for hjælp/støtte af en eller anden slags. Derudover er det vigtigt at få samlet op, hvilke erfaringer deltagerne har i forhold til tværfagligt samarbejde. Ud fra dette kan der startes en diskussion om vigtigheden af et velfungerende tværfagligt samarbejde, da der desværre også findes eksempler på, at det ikke fungerer og nogle gange komplicerer forholdene for en familie, som har brug for hjælp. Her kan der tages udgangspunkt i To verdener. Samarbejdet mellem daginstitution, socialforvaltning og forældre og artiklen af Else Christensen (nævnt under 1. tema). Afslutning på kurset Jeg afslutter kurset med at sætte deltagerne til at lave en handleplan: De skal forholde sig til, om der er noget, de vil gøre anderledes, når de kommer tilbage til arbejdspladsen. Der kommer som regel flere lag med ind i diskussionerne: hvad kan de selv gøre? hvad kunne de tænke sig at få diskuteret på et personalemøde? har de fået øje på andre forhold, som der bør ændres på? Jeg vedlægger et bilag 6, som jeg bruger specielt i forhold til dagplejegrupper, da de i mange kommuner er det eneste tilbud om pasning af børn mellem 0-3 år, og meget ofte ikke bliver klædt godt nok på til at arbejde med disse børn og børnenes forældre. 3. Opgaver og undervisningsmaterialer Generelt om undervisningsmaterialet: Jeg indlægger altid en eller to videoer i undervisningen. Generelt vælger jeg mine artikler og videoer ud fra deltagernes forventninger eller interesseområder. Derfor vil I finde en bred liste over artikler, bøger og videoer, som I kan vælge imellem. 5 af 13

7 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 4. Afholdelsesformer Jeg vil ikke anbefale nogen afholdelsesformer specielt. Jeg har selv erfaringer med at holde kurset som ugekursus, men kan fint forestille mig at afholde kurset som split også. 5. Litteraturliste Undervisningsmateriale: Artikler: Tidlig hjælp til truede børn, Børn & Unge nr. 30, Børn ingen kan li, Børn & Unge nr. 2, Tale er guld og grib ansvaret, Børn & Unge nr. 19, Pjecer og tidsskrifter: Børn med særlige behov - hvad kan dagplejen rumme? (2002). Udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Underretning og tavshedspligt, Gitte Løvgren (den seneste udgave). Samarbejde om truede børn, temanr. af tidsskriftet 0-14, nr. 3, Urolige børn, temanr. af tidsskriftet 0-14 nr. 3, Bøger: Killén, Kari (1996): Omsorgssvigt er alles ansvar. Schmidt, Søren og Kopart, Henning (1998): Iagttagelse og fortælling. Pædagogisk iagttagelse og beskrivelse af børn. Struve, Kaj (2000): Forebyggende pædagogik - en grundbog. Clausen, Peter: Personlig kommunikation. Rosenberg, Marshall B (1999): Ikkevoldelig Kommunikation. Knudsen, Margit (2001): Den vanskelige samtale - erfaringer og overvejelser. Videoer: Er du mors lille dreng?, Odense, TV (om omsorgssvigt og anbringelser). Social arv 1, DR 2, nov (forsk. samtaler med svigtede børn og andre, der har erfaringer med eller gode ideer til arbejdet med børn). Han rør ved mig, Dafolo 1989 (om incest). De tavse vidner, Danmarks Radio 1994 (om børn i alkoholfamilier). Børnekriminalitet, Landscentralen for undervisningsmidler (årsager til en 13- årigs udvikling af kriminalitet). 6 af 13

8 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Hvor regnbuen ender, Landscentralen for undervisningsmidler (tvangsanbringelse eller andre løsninger?). Mønsterbrydere og de professionelle, BUPL Rod i familien, Det Danske Filminstitut Litteraturliste til deltagerne: Det Kriminalpræventive Råd (1999): Overgreb mod børn, ser du det? Gør du noget? - en håndbog (kan evt. udleveres, kan bestilles og fås gratis). Folkman, Marie Louise (1999): Udagerende og indadvendte børn. Det pædagogiske samspil i børnehaven. Juul, Jesper (1995): Dit kompetente barn. Lind, Lene (1993): På vej - men hvorhen? Om social arv som tung bagage for børn, forældre og pædagoger. Lind, Lene (1995): Forstå mig dog! Brugsbog om samspillet mellem børn, forældre og pædagoger. Lind, Lene (1997): To verdener. Samarbejdet mellem daginstitution, socialforvaltning og forældre. Damgaard, Irena og Nørlykke, Helle: Den personlige samtale. Kaiser, Thomas (2001): Bliv hos mig, når jeg er vred. 7 af 13

9 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 1 Ved omsorgssvigt forstås enhver tilsigtet eller utilsigtet fysisk eller psykisk skade påført barnet af nære voksne, hvor skaden er af en sådan karakter, at den i væsentlig grad hindrer barnets normale udvikling. John Aasted Halse: Bristet barndom. Pædagogisk Psykologisk forlag Med omsorgssvigt forstår vi, at forældre eller de personer, der har omsorgen for barnet, påfører det fysisk eller psykisk skade eller forsømmer det så alvorligt, at barnets fysiske/psykiske sundhed og udvikling er i fare. Kari Killén: Omsorgssvigt er alles ansvar. 8 af 13

10 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 2 Forhindringer, der kan være skyld i, at man ikke ser omsorgssvigt og gør noget ved det! Angst for forældrenes vrede, aggression, som ofte består i et angreb Mangel på professionel støtte Oplevelse af mangel på kompetence Fornægtelse og projektion af ansvar Følelse af totalt ansvar for en sag Vanskeligheder ved at adskille personligt ansvar fra professionelt ansvar Blandede følelser over for forældrene og ens egen professionelle rolle Behov for at have kontrol Derudover skriver Killén i sin bog om flg. strategier for de professionelle, når de møder omsorgssvigt: Overidentifikation med forældrene Bagatellisering (hvis vi ikke kan rumme barnets smerte) Problemforskydning (flytter institution/klasse) Projektion af utilstrækkelighed (hvorfor sker der ikke noget, det er også...) Introjektion og handlingslammelse eller uhensigtsmæssig aktivitet (med introjektion menes, at man optager andres oplevelser/følelser, vi overvældes og mister evnen til at iagttage og analysere, empatien kvæles man føler håbløshed, angst i stedet for) Tilbagetrækning og distancering (forsvarsværkerne sættes op, forældrene dukker ikke op til mødet, vi føler os lettede, selvom vi godt ved ) Reduktion af kompleksitet (vi tilpasser forældrene til modellen vi har sat op, hvis de ikke samarbejder overlevelsesstrategi, hvor vi indirekte fortæller barnet og forældrene: Jeg orker ikke at forholde mig til jeres virkelighed. Dette er spillereglerne, uanset hvordan jeres verden ser ud!) Normtænkning i stedet for sagligt forankret vurdering - baserer arbejdet på egne normer Rolleforvirring og rolleskift. Er vi advokater, psykologer, pædagoger, hvad er vores rolle/arbejdsopgave, kan være flydende begreber, hvis vi ikke er bevidst om de forskellige kasketter. 9 af 13

11 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 3 Forudsætninger for et godt forældresamarbejde På grundlag af udsagn i bogen: Udagerende og indadvendte børn. Det pædagogiske samspil i børnehaven af Marie Louise Folkman. Forudsætninger for, at forældrene følte sig trygge i børnehaven, var, at: De blev mødt med respekt Deres egne behov blev set De følte tillid til personalet De vidste, at personalet holdt af barnet At styrke forældrerollen indebar, at: Formidle budskabet, at Det er jer som forældre, der er vigtigst for barnet Gøre dem opmærksomme på barnets behov At udvikle gensidighed omkring barnet ved at: Skabe mulighed for at mødes Være forbilleder Hjælpe forældrene til at se, hvad barnets signaler betød Dele ud af sin viden Styrke forældrenes samspil med barnet 10 af 13

12 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 4 Cases til rollespil omkring forældresamtaler: Karina bliver hentet som den sidste. Moderen er beruset. Det er ikke første gang, det sker, men du har aldrig snakket med moderen om det. Tværtimod har I altid talt hyggeligt sammen, og du kan egentlig godt lide moderen, men i forbindelse med, at hun er blevet arbejsløs, er tingene begyndt at gå lidt skævt. Karina vil ikke med sin mor hjem og skriger, da moderen forsøger at holde hende fast for at give hende overtøj på. Konflikten resulterer i, at moderen giver Karina en lussing. Hvad gør du? Du har haft åbent 1 time, og der er allerede kommet to børn, som leger godt sammen. Nu ankommer Søren, han vil også være med i legen. Der opstår straks en konflikt, Søren er vrøvlet og virker pylret. Du spørger ham, om han har fået morgenmad, hvilket han svarer nej til, så du serverer noget yoghurt for ham. Du har også registreret, at han gennem det sidste stykke tid er blevet mere og mere usoigneret - tøjet er snavset og tænderne ser ikke ud, som om de bliver børstet for tit. Du har tidligere nævnt over for forældrene, at Søren fungerer bedst, når han får morgenmad, og at det er usundt, hvis børn ikke får det. Hvad vil du nu gøre? Det er midt på formiddagen. Alle dine børn er kommet. De 3 af børnene leger godt, men du lægger mærke til, at Lea sidder i et hjørne for sig selv. Hun leger med en dukke, og indimellem går hun i stå og strirrer ud i luften. Det bekymrer dig. Du ved, at hendes forældre er blevet skilt for nylig, og at Lea bor på skift en uge hos hver af forældrene. Hun virker utryg og ked af det, og når børnene sover til middag, ligger hun ofte og klynker og kalder på sin mor. Hvad vil du gøre? I er meget velkomne til at tage en af jeres egne cases at træne samtalen ud fra i stedet for at bruge disse eksempler. 11 af 13

13 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 5 Udarbejdelse af en underretning Faktuelle forhold: 1. Barnets navn, adresse, cpr-nr. 2. Familiemæssige baggrund 3. Hvor længe har barnet været på skolen/institutionen? Observationer: 1. Hvordan trives barnet på skolen/institutionen? 2. Hvordan påvirker familiesituationen barnet? 3. Hvordan er barnets fysiske og psykiske udvikling? 4. Hvordan har barnet det i sociale og faglige sammenhænge? 5. Hvilke ressourcer har barnet - hvad kan det lide - hvad kan det? 6. Hvilke ressourcer har familien? 7. Hvis det ikke fremgår af ovennævnte: Hvilke bekymringer har I for barnet? Vurderinger: 1. Hvad har skolen/institutionen gjort for at afhjælpe problemerne? 2. Eventuelle forslag til, hvad der kan gøres for at afhjælpe problemerne. Kilde: Gitte Løvgren: Underretning og tavshedspligt 12 af 13

14 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 6 Handleplan for dagplejere spørgsmål til inspiration Hvilke børn med særlige behov er dagplejen specielt god til at tage sig af? Skal en dagplejer kunne rumme alt? Får dagplejeren den støtte fra pædagogen, som der er brug for? Får dagplejerne tilstrækkelig faglig viden, f.eks. gennem kurser, inden de får et barn med særlige behov? Er der dagplejere, som er mindre egnede til at passe børn med særlige behov? Hvordan reagerer jeres ledelse, hvis I melder ud, at I har det svært med et barn? Hvordan kan I sikre, at de andre i legestuen ved, hvordan de skal handle over for et barn med særlige behov? Og hvordan sikrer vi, at de kan forstå, hvorfor det er vigtigt netop at reagere på en bestemt måde over for dette barn? Kan du sige til en kollega i legestuen, hvis denne handler uhensigtsmæssigt over for et barn? Og hvordan? Burde nogle dagplejere uddannes specielt til at arbejde med disse børn og blive en slags specialdagplejere? Hvordan kunne I tænke jer, at jeres kommune kunne gøre forholdene bedre for disse børn og de dagplejere/institutioner, som arbejder med disse børn/familier, så de kunne støtte børnene på den allerbedste måde og samtidig ikke brænde ud selv? Ud fra det, I nu har diskuteret, skal I lave en handleplan, som I kan gå hjem og fremlægge eller arbejde efter selv. (Inspireret af pjecen: Børn med særlige behov - hvad kan dagplejen rumme?) 13 af 13

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale 44299 Juli 2005 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen personlighed,

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Forældresamarbejde i pædagogiske dagtilbud 44296 Juli 2005 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Voldsforebyggelse, konfliktløsning og udvikling 44886 Udviklet

Læs mere

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Undervisningshæfte til filmen Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Omsorgssvigt kræver handling Mange børn er dagligt udsat for omsorgssvigt og i mange tilfælde opdager

Læs mere

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44799 Udviklet af: Jeppe Sjøgren & sosumedia Social- og Sundhedsskolen

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Om alkoholproblemer i Danmark I Danmark vokser 120.000 børn op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE FORORD Dette hæfte er en introduktion til de værdier Stillinge Børnehave står for. (Ordet Børnehave dækker både vuggestue og børnehave) Information om hverdagen, indsatsområder

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Det pædagogiske område. uddannelse2002. Grundlæggende lederuddannelse for dagplejepædagoger og ledere

Det pædagogiske område. uddannelse2002. Grundlæggende lederuddannelse for dagplejepædagoger og ledere Det pædagogiske område uddannelse2002 Grundlæggende lederuddannelse for dagplejepædagoger og ledere Dagpleje Skab forandring som dagplejepædagog/dagplejeleder seks målrettede kursustilbud i 2002 Dagplejeområdet

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Den moderne dilemmafamilie. - familien er ikke, hvad den har været

Den moderne dilemmafamilie. - familien er ikke, hvad den har været Den moderne dilemmafamilie - familien er ikke, hvad den har været Foredragsaften, Ejby Præstegård d.19.01.2012 Hvorfor en familie i dilemmaer? Mellem det gamle og det nye Mellem ønsket om tid nok og mangel

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Dokumentation og evaluering af pædagogisk arbejde 44275 Udviklet af: Susanne Minds

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Neuropædagogik i arbejdet med udviklingshæmmede 40956 Udviklet af: Jens Erik Assing Århus Social-og Sundhedsskole Olof Palmes Alle 35 8200 Århus N Tlf.: 87412626

Læs mere

NÅR BØRN ER PÅRØRENDE V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT

NÅR BØRN ER PÅRØRENDE V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT NÅR BØRN ER PÅRØRENDE V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT INTRODUKTION Psykiatrifonden er en privat humanitær organisation, som hjælper mennesker med psykisk sygdom og sætter mental sundhed på dagsordenen både

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg:

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg: RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Tilsyn med private opholdssteder og botilbud Møde med: Ganerbo Klostervej 108 6900 Skjern Mødedato: Torsdag den 18. december 2014 Mødedeltagere: Fra Ganerbo: Pædagog Karen ansat

Læs mere

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend.

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. 1 Under samtale med Selmas mor observerer du, at Selmas mor har et tydeligt blåt mærke

Læs mere

Velkommen. i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud

Velkommen. i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud Velkommen i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud Kære forældre, Velkommen i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud. For at sikre at du/i og dit/jeres barn får så god en start som mulig, er der udarbejdet denne

Læs mere

Omsorgssvigt i børnehaven

Omsorgssvigt i børnehaven Omsorgssvigt i børnehaven Indholdsfortegnelse side Indledning 2 Problemformulering 2 Metode 3 Teori 3 Empiri 3 Hvad er omsorgssvigt? 3 Definition af omsorg 3 Definition af omsorgssvigt 4 Årsager til omsorgssvigt

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Velkommen i dagplejen

Velkommen i dagplejen Velkommen i dagplejen Jeres barn skal nu starte i dagpleje hos en af vores kommunale dagplejere. Den tid som barnet skal tilbringe i dagplejen er en forholdsvis stor del af barnets friske og vågne tid.

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

DAGPLEJEN BARNETS BOG

DAGPLEJEN BARNETS BOG DAGPLEJEN BARNETS BOG I Odsherred Kommune arbejder vi med dokumentation af barnets liv i dagplejen. Metoden er Barnets bog. Når barnet starter i dagplejen Ved opstart af dagpleje tilbydes et hjemmebesøg

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted

for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted 2011 For at tage del i en omsorgsplan kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske Indhold: Side 2: Hvis et af vore børn rammes af skilsmisse, og / eller kaossituationer

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013 Start i efteråret 2013 Uddannelse af Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap En uddannelse udarbejdet i samarbejde mellem IPIS og PI/SPS. Hele Grønland 1 INDLEDNING

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Akvariet og Galaxen Parcelvej 167, 2830 Virum 45 28 44 40

Akvariet og Galaxen Parcelvej 167, 2830 Virum 45 28 44 40 Sfo v/ Virum Skole Akvariet og Galaxen Parcelvej 167, 2830 Virum 45 28 44 40 Velkommen til Virum Skoles Sfo Med denne pjece ønsker vi børn og forældre velkommen til vores skolefritidsordning. Vi håber,

Læs mere

Pædagogiske AMU-kurser efterår 2015

Pædagogiske AMU-kurser efterår 2015 Pædagogiske AMU-kurser efterår 2015 WWW.UCC.DK/AMU AMU-kurser med kompetence AMU-kurser giver reel kompetence til videre uddannelse. Uanset om du har en kort eller lang uddannelse, kan du deltage. Uddannelserne

Læs mere

Hvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT

Hvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT Hvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT Marianne Malmquist, musik- og Marte Meo-terapeut Annette Hedegaard, socialpædagog og Marte Meo-terapeut Marte Meo metoden er en videobaseret metode, der bygger

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på:

Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: a3-plakater_layout 1 06/12/11 09.15 Side 1 Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: l at fællesskaber i skoler og daginstitutioner sætter betingelserne for børns handlemuligheder og trivsel ikke

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere