SAMTIDS- KUNST OG PROJEKT- ARBEJDE EN GOD COCKTAIL!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMTIDS- KUNST OG PROJEKT- ARBEJDE EN GOD COCKTAIL!"

Transkript

1 SAMTIDS- KUNST OG PROJEKT- ARBEJDE EN GOD COCKTAIL! Inspirationsmateriale til undervisningen i projektarbejde og projektopgaven i udskolingen

2 Her kan du hente idéer til, hvordan samtidskunst og kunstneriske arbejdsprocesser, medier og udtryksformer kan inspirere og give nye dimensioner til projektarbejdets indhold og form i grund - skolen og projektopgaven i 9. klasse. Projektarbejdsformen er en udbredt arbejds form i samfundet og en naturlig fremgangsmåde for samtidskunstnere, når de skaber deres værker. Et indblik i, hvordan samtidskunstnere arbejder og skaber deres værker, kan styrke elevernes evne og lyst til at udfordre sig selv både kreativt og fagligt i arbejdsprocessen og i udformningen af projektopgavens produkt og fremlæggelsesform. Kunstnernes metoder, arbejds- og undersøgelsesformer Samtidskunstnere arbejder ofte problem - orienteret med et emne, og dermed projektorienteret på en kreativ måde. Selve processen i arbejdet er vigtig og kræver mange valg i forhold til tilgangen til og bearbejdningen af emnet. Der skal træffes valg mellem forskellige arbejds- og undersøgelsesformer, og derudover kommer kunstnerens valg af metode. Metodevalget har betydning for den kon - krete bearbejdning af emnet, hvilket viser sig i det færdige kunstværk. Samtidskunstnere anvender arbejds- og undersøgelsesformer fra andre fag, f.eks. antropologi, sociologi og journalistik. Kunstneren kan gøre brug af antropologiens kvalitative interviews eller sociologiens mere kvantitative indhentning af data, eller observere og undersøge med journalistiske greb. Ofte arbejder kunstnere flere sammen omkring arbejdet og laver et kunstprojekt sammen. De data, som kunstnerne indsamler, bearbejder de efterfølgende ud fra den metode, som er bedst egnet til at præsentere idéen i et kunstværk. Eksempelvis kan kunstneren vælge den dokumentariske metode, hvor det indsamlede materiale indgår i en installation. Det kan væ - re dokumenter, aviser, foto, film, video, breve, dagbøger m.v. Kunstneren kan også hente inspiration fra visuelle udtryk, som findes i vores hverdag, f.eks. internet, reklamer, tv og aviser, og skabe en digital collage. Eller remikse og sample med inspiration fra andre kunstværker. Det metodevalg, kunstneren tager, påvirker os som beskuer, da metoderne signalerer noget forskelligt. Den dokumentariske metode kan eksempelvis forbindes med troværdighed og sandhed, da der foreligger kilder og fakta omkring emnet, hvorimod remiks og sampling relaterer sig til den øgede betydningskompleksitet i vores visuelle kultur. Kunstnerne bruger metoderne på en kreativ og eksperimenterende måde, som problematiserer metodens signalværdi og udtryksform. 2

3 Fotografi Fotografiet skaber nøjagtige billeder af virkeligheden og viser, at: sådan ser det ud! Og netop billedet af virkeligheden og vores opfattelse af den er interessant for kunstneren at beskæftige sig med. Kunstneren kan gennem sine værker stille sig kritisk til, hvordan fotografiet bliver brugt inden for medieverdenen eller i reklameannoncer, og undersøge, hvilke virkelighedsopfattelser og hvilke dagsordener der gemmer sig bag disse billeder. I fotografiet kommer kunstnerens fingeraftryk til syne i valget af motiv, komposition, eksponeringstid, størrelse og det udtryk, fotografiet får, når det fremkaldes eller manipuleres digitalt. Ofte blandes det fotografiske udtryk med maleri, tekst og tegning og skaber derved en collage med mange forskellige udtryksformer, hvor fotografiet er det dominerende element. Fotografi egner sig til at komme tæt på virkelighedens verden og fortælle om mennesker og situationer eller beskrive hverdagen og naturen med et personligt blik. Ved brug af billedmanipulation kan fotografiet anvendes til kreativt at arbejde og ændre billederne af den kendte virkelighed. Nye medier eller New media Nye medier er en genre, der omfatter kunstværker skabt af nye medier og teknologier, herunder digital kunst, computergrafik, computeranimation, virtuel kunst og internetkunst. Fotografi, video- og lydkunst er ikke nye medier længere, og der er kommet nye medier til siden da. Når man i dag taler om nye medier, betyder det derfor de til enhver tid nye medier. 3

4 Emnevalg og tværfaglighed Samtidskunstnere har en udadvendt og opsøgende tilgang til verden omkring dem, hvor de involverer og engagerer sig i aktuelle eksistentielle, sociale eller politiske problemstillinger. Ofte forholder kunstneren sig kritisk til emnerne og kan derved skabe værker, der fungerer som platforme, ud fra hvilke vi kan diskutere og forholde os til aktuelle problematikker. Behandlingen af emnerne er ofte mangesidig, skæv og uforudsigelig, og ved at bryde faggrænserne er samtidskunsten tværfaglig. Kunstværkerne lægger på den måde op til et arbejde med tværgående temaer, som berører fagene dansk, musik, billedkunst, samfundsfag, historie m.fl. Samtidskunsten kan behandle temaer som identitet og herunder køn, seksualitet, kulturel forskellighed og selviscenesættelse samt individets livsbetingelser, herunder fattigdom, krig og kulturmøder. Værkerne viser ofte et glimt af en større, kompleks problematik, da værkets lille historie relaterer sig til almene forhold. Udtryksformer og medier Før i tiden var billedkunstnerens udtryks - form enten maleri eller skulptur. Maleren skabte en illusion af dybde, figurer og skyggevirkninger og perspektiv på en todimensional flade, hvor mediet var oliefarven og redskabet penslen. Billedhuggeren skabte sine skulpturer i gips, ler eller huggede dem ud af sten eller træ. Herved skabte billedhuggeren tredimensionale skulpturer, det er muligt at bevæge sig rundt om. Fælles for dem var, at de fokuserede på materialet/mediet og på de håndværksmæssige færdigheder. I dag er de skarpe grænser mellem de kunstneriske udtryksformer og medierne udvisket. Kunstnerne vælger frit mellem skulptur, fotografi, film, maleri, computer og video. De vælger fra gang til gang den udtryksform og det medie, de synes passer bedst til det emne eller tema, de gerne vil belyse. Ofte blander kunstnerne flere udtryksformer og medier i samme kunstværk, f.eks. i installationskunst. Det vigtigste er ikke, om værket kan defineres som en installation eller performance, men derimod, hvad værket handler om, og den oplevelse og erfaring, vi får ud af mødet med det. Mediebetegnel - serne og udtryksformerne er dog et brug - bart redskab og udgangspunkt for at beskrive og diskutere værkerne. 4

5 Videokunst Med videomediet eksperimenterer kunstneren med det filmiske medie på nye måder ved at lege med fortælleform og tid. Modsat film, der ofte har en fremadskridende handling med en begyndelse, midte og slutning, kan videokunstneren bryde fortællestrukturen op på forskellig vis og skabe en slags levende billedcollage. Dette er med til at skabe en anden virkelighedsfortælling inden for billedfladen og i det fysiske rum, hvor værket vises. Et videoværk opleves over tid og involverer og fastholder publikum i den tid, videoen varer. På kunstmuseer og gallerier præsenteres videokunst ofte som videoinstallationer, hvor man går ind i et mørklagt rum og bliver omsluttet af værket, som kan bestå af en eller flere projektioner, der belyser vægge, gulv, loft eller særlige skærme. For at skabe oplevelsen af en anden virkelighedsfortælling eller tid manipulerer kunstneren sit materiale. Brugen af computer og nye redigeringsmuligheder giver kunstneren mulighed for at manipulere og redigere sit materiale på forskellig vis i afspilningstempo, gentagelser, sammenklipning af billedforløb etc. Dokumentarvideoen er en anden populær genre inden for videokunsten. Her præsenteres et umiddelbart realistisk og autentisk univers, optagelser af dagligdagen eller personbeskrivelser, som kan ligne en hjemmevideo. Udgangspunktet er dokumentarfilmens neutrale registrering og undersøgelse af den virkelighed, der foregår foran kameraet, men ud fra en subjektiv synsvinkel. Videokunst egner sig godt til at formidle oplevelser af verden og samtidens massekultur og mediernes konstante bombardement med hurtigt skiftende, opbrudte billedforløb. Ved at lave enten opbrudte eller sammenhængende fortællinger kan videokunst bruges til at eksperimentere med fortælleformen ud fra anderledes og skæve vinkler. Videokunst kan også vise stillestående situationer, f.eks. som dokumentation af et sted eller i form af et videoportræt. 5

6 Den projektorienterede kunstner: Diskussion, debat og oplæg På samme måde som en samtidskunstner skal eleven i projektarbejdet undersøge forhold i sin omverden eller hverdag ved at arbejde med et tværgående emne. Eleven skal tage stilling til en problematik og belyse den fra flere vinkler og arbejde sig frem mod en mulig forklaring på problemet. Som en kunstner, der arbejder frem mod skabelsen af sit værk, skal eleven fremstille et konkret produkt og vælge en fremlæggelsesform. Kunstneren vælger sin metode ud fra, hvordan han eller hun synes, den passer bedst til det, kunstværket skal udtrykke. Eleven skal på samme måde vælge materialer og udtryksformer, som er relevante i forhold til opgavens faglige indhold og afspejler elevens interesser. I arbejdet med et tværgående emne opfordres eleverne til at arbejde tværfagligt og blande viden fra forskellige fag, som kan gøre resultatet mere nuanceret og interessant. Samtidskunstnerens tværfaglige og problemorienterede tilgang til et emne kan inspirere eleven til at se problemet fra mange faglige synsvinkler. Ved at se nærmere på kunstnerens arbejds- og undersøgelsesformer kan eleven derudover blive bevidst om egne valg og brug af forskellige tilgange til kilder og materialer, som skal bruges i projektarbejdet. Eksempler på kunstværker 6 Guantánamo-lejren, krigen i Afghanistan Installationen Boiler Suits for Primates, (Island Life: GTMO) af den canadiske kunstner Bill Burns fremstiller fra forskellige vinkler problematikken omkring Guantánamo-lejren på Cuba. Kunstneren har researchet på forholdene på basen, og det er disse observationer og data, han bearbejder og diskuterer i sit værk. I installationen ses bl.a. en samlemanual til en fangecelle i tro IKEA-design, små hobbymodelskibe, der skal illudere de krigsskibe, som har transporteret fanger - ne til lejren, samt en dagsration mad til en fange i lejren. På gulvet ligger lige - ledes en af fangernes fængselsdragter en orange kedeldragt hvide klipklappere og Koranen. Alt udført i barnestørrelse. Kunstneren bruger her en række ting (readymades) og størrelsesforhold, der er med til at skabe en tvetydighed og dobbelthed i vores blikke på dem, fordi tingene, tøjet, modelskibe ne og den europæiske boligkæde IKEA allerede har en kendt betydning for os. Elementerne kommer til at stå modsætningsfyldte, fordi IKEA forbindes med noget trygt og hjemligt, og modelskibe ikke forbindes med krig, men med leg og hobby. Ligesom vi måske forestiller os fangerne som store, farlige mænd og ikke som små og sårbare. Bill Burns sætter således pro - blemstillingen omkring Guantánamo-lejren ind i mere komplekse og nye rammer, som giver beskueren mu lighed for fornyet refleksion omkring de politiske og etiske spørgsmål til lej rens berettigelse og krigen i Afghanistan.

7 Lydkunst Lydkunst handler om at få os til at lytte og har fokus på lydens mange udtryks - former. Lydkunstnerens materiale spænder fra reallyde i vores nære og fjerne omgivelser kropslyde, bilstøj, ringelyde, maskinlyde, vindens susen i træerne osv. til kunstige teknologiske lyde, som kunstneren f.eks. skaber ved hjælp af forskellige computerprogrammer. Kunstneren bearbejder (mikser og sampler) lydene på ny og kan blande dem med andre medier eller udtryksformer såsom skulptur, video, musik og performance. Herved skaber kunstneren en lyd installation eller en lydskulptur. I oplevelsen af lydværker virker lyden omsluttende, hvilket giver en meget sanselig og kropslig kunstoplevelse, hvor lydene skaber stemninger og associationer. Lydkunst egner sig godt til at beskrive eller fremkalde en særlig stemning af et bestemt sted, en by, en forlystelse eller et rum med en aktivitet. Lydkunst sætter fokus på støj eller stilhed, hvilket får beskueren til at være bevidst om sin lyttesans og omgivelserne. 7

8 Nedlukkede biografer Kunstprojektet Cinemagic Tour # III: Selected Documents, , er baseret på billedkunstner Elsebeth Jørgensens research omkring forskellige byers nedlukkede biografer i Tyskland, Finland, Danmark og Skotland. Heriblandt en lokal biograf i den lille by Huntly i Skotland, hvor kunstneren opholdt sig i Her fik hun adgang til den nedlukkede biograf, som hun gennemfotograferede. Hun fik ligeledes kontakt til byens lokalarkiv og til den tidligere filmoperatør i biografen. Lokalbefolkningen, pressen og den nordskotske kulturarvsstyrelse blev så interesseret i kunstprojektet om den i 20 år lukkede biograf, at flere af byens borgere og historiske institutioner engagerede sig i projektet, hvilket kom til at påvirke det mangfoldige indhold i værket. Kunstprojektet fik endvidere stor debatskabende betydning i byen og blev i sig selv en del af den lokal historiske fortælling om den lukkede biograf. Installationen Cinemagic Tour # III: Selected Documents, , blev vist på Museet for Samtidskunst og indeholdt bearbejdninger af visuel dokumentation i foto, video, dias, avisartikler, tegninger og indsamlet lokalhistorisk arkivmateriale samt interviews. Den omfattende researchbaserede metode viser kunstnerens interesse for forskellige steders betydninger, forskelle og forbindelser til omverdenen. Forholdet mellem fakta og fiktion, sted og historie og de fortællinger og erindringer, der videre - gives, er med til at skabe nye historier og betydninger omkring stederne generelt og for de mennesker, der har tilknytning til dem. 8 Dronning Margrethe På udstillingen Being a Queen i Århus Kunstbygning i 2009 havde den koreanske kunstner Kyungwoo Chun undersøgt danskernes forhold til Dronning Margre - the. Under et længere ophold i Danmark havde Kyungwoo Chun på næsten antropologisk vis nærstuderet dette kulturhistoriske fænomen. På baggrund af fotografisk og filmisk dokumentationsmateriale fra interviews med personer, der på den ene eller den anden måde spejler sig i dronningen, tematiserede Kyungwoo Chun, hvordan dronningen som historisk grundsymbol optager mange danskere, og især hvordan kvinder spejler sig i hende som identitetsskabende figur. Til udstillingen havde kunstneren skabt en række iscenesatte portrætter af personer, som alle mener at dele enten fysiske eller mentale lighedspunkter med Dronning Margrethe. Kvinderne er iklædt tøj, der ligner dronningens. Denne maskerade gør personernes mentale sammensmeltning med dronningen til en fysisk håndgribelig og synlig effekt i fotografierne. I disse portrætter bliver fotografiets evne til at skabe identitet meget mærkbar. Fotografierne har tilmed været udsat for en lang eksponeringstid, afhængigt af den fotograferedes alder. Resultatet er nogle uskarpe, slørede og gådefulde fotografier, der snarere end at bekræfte den påtagede dronningeidentitet fremviser denne som flygtig, uhåndterbar og flydende. Denne leg med identitet kommer ligeledes til udtryk i de filmede interviews, der også vises i Being a Queen. Her får man som tilskuer et nuanceret indblik i, hvilke positive egenskaber ved dronningen de forskellige personer aktivt bruger i eta - bleringen af deres egen identitet.

9 Performancekunst Performancekunst er karakteriseret ved at være en aktion, en forestilling eller et optrin iscenesat og ofte udført af kunstneren selv foran et publikum. En performance har således mere til fælles med teater og musik end traditionelle kunstværker som maleri og skulptur. Ofte er en performance præget af, at performeren har et budskab og bruger sig selv eller genstande til at sige dette. Der er fokus på at optræde live her og nu og en performance kan vare fra et par minutter til flere timer. Det er performerens krop og handlinger sammen med lyd, koreografi, kulisser og rekvisitter, der tilsammen skaber et tilrettelagt forløb. Afstanden mellem publikum og performeren kan være blot et par meter, hvorved publikum er meget tæt på og oplever at blive inddraget i opførelsen, hvilket kan være grænseoverskridende og provokerende. En performance optages ofte på video og kan efterfølgende vises som en dokumentation af den originale opførelse. Nogle gange vælger kunstneren fra starten at tilrettelægge og optage sin performance til en performancevideo, der bliver et selvstændigt værk og ikke blot en dokumentation. Performancekunst egner sig godt til at udtrykke tanker omkring identitet og krop, fordi den involverer en direkte henvendelse og inddragelse af performer og beskuer. Kun fantasien sætter grænser for vinklen i en performance, der kan være en slags teater eller koncert. 9

10 Min dørtelefon og det at være ordblind Kunstneren Gudrun Hasle arbejder med rummet mellem det offentlige og private. Hun har blandt andet i samarbejde med en række andre kunstnere lavet kunstprojekter i sin egen trappeopgang, i sin dørtelefon og inviteret folk til kunst - salonen Gudruns salon i sin egen lejlighed, hvor der bliver diskuteret faglige og kreative ting. I værket Min Dør telefon havde hun inviteret 6 kunstnere til at lave lydværker fra hendes dørtelefon. Så når folk ringede på hos hende, var det ikke hende, der svarede, men et lydværk, der modtog den besøgende. I projektet Sjællandsgade 37 samarbejdede hun med 4 kunstnere om en udstilling i sin opgang med bl.a. nydesignede og strikkede dørskilte, video med beboere fra opgangen, en avis og en performance, hvor hendes nabo sang sine egne sange. De menneskelige vilkår er et vigtigt aspekt af Gudruns kunstneriske undersøgelser, og som i de senere års tendens inden for samtidskunsten tager Gudrun udgangspunkt i sit eget liv. Hun undersøger det at være et menneske, en kvinde, at være ordblind og til tider depressiv i det samfund, vi lever i. Herved reflekterer hendes værker både den personlige historie og en række mere generelle vilkår for individet i dets sociale og kulturelle kontekst. Se værker på hendes hjemmeside (Min livshistorie, Markader på mit tøj, Broderiger, Gudruns sang (video), Min lejlighed m.fl.) Besøg på Museet for Samtidskunst Tema: Den projektorienterede kunstner 10 Varighed: 2 timer Forløbsbeskrivelse: Forløbet har udskolingens projektarbejdsform og 9. klasses projektopgave som omdrejningspunkt. Med udgangspunkt i den aktuelle udstilling og udvalgte kunstværker starter forløbet med en fælles diskussion af kunstnernes arbejds- og undersøgelsesformer, herunder emnevalg og udtryksform. Herefter deles klassen op i grupper, som får forskellige opgaver, de skal løse i forbindelse med udvalgte værker. Eleverne skal ved hjælp af forskellige metoder (mindmap, interview, angrebsmetoden m.fl.) analysere sig frem til, hvad de tror, værkerne handler om, og hvorfor kunstnerne har valgt netop den udtryksform eller det medie til at beskrive deres idéer og tanker. Men eleverne skal i lige så høj grad selv forholde sig til problematikkerne og stille sig kritiske og spørgende i forhold til kunstværkerne. Grupperne samles, og hver gruppe præsenterer et kort oplæg med udgangspunkt i det kunstværk, de har arbejdet med. Afslutningsvis får grupperne en bunden opgave, hvor de med foto, tekst eller grafik og evt. lyd skal lave et lille produkt, der behandler en af problematikkerne, som de har arbejdet med på udstillingen.

11 Installation Installationskunst egner sig godt til at give et indtryk af rumlige og stedsspecifikke situationer/leveformer. Det kan f.eks. være en hospitalsstue eller et venteværelse etc., hvor rummet er møbleret med genstande og readymades som giver kunstværket stemning. Derudover er den rumlige iscenesættelse god til at skabe og fremhæve de sanselige oplevelse med lyd, lys og bevægelse, og inddrage og aktivere beskueren. En installation blander forskellige medier og udtryksformer og er derved ikke et medie i sig selv som f.eks. fotografi eller video. En installation er kendetegnet ved at være en rumlig iscenesættelse med forskellige genstande (readymades) og udtryksformer på samme tid. Det kan f.eks. være tegninger, lys, lyde, lugte og videoprojektioner, som fylder rummets vægge, loft og gulv. Kunstneren bruger denne udtryksform til at beskrive sit emne eller tema så mangetydigt som muligt. Det er som at træde ind i et helt særligt miljø, og beskueren skal bevæge sig rundt i rummet for at få den fulde oplevelse af værket. Ofte skal beskueren være aktiv eller bevæge en genstand, for derved at blive inddraget i værket, hvilket skaber en mere krops - lig og sanselig oplevelse. En installation er ofte lavet til det særlige rum, den vises i. Andre udtryksformer som maleri, video eller en skulptur kan derimod flyttes til et andet udstillingslokale og opleves dér. Kunstneren kan f.eks. tage udgangspunkt i det pågældende lokales/steds arkitektur, historie, natur eller sociale miljø. Kunstnere laver og udstiller installationskunst i kunstmuseer, gallerier, det offentlige rum, i naturen og landskabet. Readymade En readymade er en brugsgenstand: en kop, en stol, et stykke legetøj, et køkkenredskab, der placeres i kunstneriske sammenhænge, f.eks. i en installation på et kunstmuseum, og som derved får status som kunstværk og en ny betydning. Betydningen i en readymade ligger i kunstnerens udvælgelse af netop denne genstand og ikke i selve genstanden. Kunstneren får os til at se genstanden med nye øjne og på en anden måde, end når vi møder den uden for kunstmuseet. At arbejde kunstnerisk med readymades og inddragelsen af allerede lavede genstande i kunstværker ligger meget langt fra tidligere tiders kunstnere, hvor det håndværksmæssige arbejde var det vigtigste i den kunstneriske virksomhed og udtryksmåde. 11

12 Undervisning på Museet for Samtidskunst Museet for Samtidskunst tilbyder en række faste og skiftende undervisningsforløb for børnehaver, grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. På de skiftende udstillinger præsenteres dansk og international sam tidskunst, der eksperimenterer med nye medier og udtryksformer: installationskunst, lyd, video, performance og fotokunst. Kunstnerne diskuterer og behandler en række eksistentielle, sociale og politiske temaer. Undervisningsforløbene tager udgangspunkt i udvalgte temaer og diskussioner af, hvad kunst er, hvem der laver den, og hvad vi kan bruge den til. Forløbene varer 1 time med omvisning og diskussion eller 2 timer med workshop, praktiske opgaver og gruppearbejde. Vi inddrager praktisk arbejde med foto, video og lyd/musik. Booking og information: Tine Seligmann: tlf / Undervisning og værkstedsarbejde: tirsdag-torsdag kl Grupperne modtages i Palæets hovedbygning. Medbragt mad kan spises på museet. Museet for Samtidskunst Stændertorvet 3D 4000 Roskilde Åbningstider: Tirsdag-fredag kl Lørdag-søndag kl Mandag lukket Undervisningsinstitutioner har gratis adgang Transport: Regionaltog til Roskilde station, 10 min. gang til museet 12 Undervisningen er dialogbaseret, og vi arbejder med pædagogiske undervisningsmetoder, der giver eleven mulighed for at blive fortrolig med og tilegne sig samtidskunstens forskellige udtryksformer og temaer. Herunder inddrages forskellige læringsstile, Cooperative Learning, historiefortælling m.v., som skærper elevernes analytiske, følelsesmæssige og kropslige kompetencer. Målet med besøget er en udvidet forståelse af samtidskunstens udfordrende og eksperimenterende karakter som et mødested for refleksionsprocesser, kreativ udvikling og kritisk debat. Besøget kan derudover give input og nye indgangsvinkler til elevernes videre projekt- eller emnearbejde på skolen. Museet for Samtidskunst og Skoletjenesten, 2010 Tekst/redaktion: Dorthe Godsk Larsen, Sisse Hoffmann, Tine Seligmann Layout: Kristin Wiborg/Skoletjenesten Tryk: PE offset A/S

Inspirationsmateriale til un der visere, der gerne vil ind drage kunstneriske udtryks former i undervisningen

Inspirationsmateriale til un der visere, der gerne vil ind drage kunstneriske udtryks former i undervisningen vorfor arbejde med samtidskunst? Inspirationsmateriale til un der visere, der gerne vil ind drage kunstneriske udtryks former i undervisningen HHer kan du hente inspiration til at arbejde med samtidskunst

Læs mere

DET HANDLER OM DIG Samtidskunst Iscenesættelse Identitet

DET HANDLER OM DIG Samtidskunst Iscenesættelse Identitet DET HANDLER OM DIG Samtidskunst Iscenesættelse Identitet 7.-10. klasse HVEM ER JEG? HVEM er jeg? HVORFOR er jeg? Hvordan er jeg SKABT, og HVORDAN skaber jeg mig selv? Store spørgsmål, mange svar! køn Sammenlign

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014 Skovgaard Museet Formidling 2013/2014 Kalender 2013/2014 SÆRUdstillinger 30. maj - 1. september 2013 De ved, hvad de gør! Jørgen Haugen Sørensen Bidske hunde, ansigtsgrimasser og en grædende gris. Oplev

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Billedkunst - læseplan for Engskolen

Billedkunst - læseplan for Engskolen Billedkunst - læseplan for Engskolen Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse

Læs mere

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART PROCESORIENTEREDE FORMIDLINGSEKSPERIMENTERR Gennem Kunsten er en række formidlingseksperimenter, som afprøver rammerne for,

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Information til forældre November 2007 Identifikation og indstilling af elever til projektet I nærværende pjece kan læses om, hvordan forældre og lærere kan

Læs mere

Ung dansk fotografi og videokunst 11/12 12. oktober til 16. december 2012

Ung dansk fotografi og videokunst 11/12 12. oktober til 16. december 2012 Ung dansk fotografi og videokunst 11/12 12. oktober til 16. december 2012 Fuck You Kiss Me, Ipad-kunst, spøgelseshistorier, parforholdsperformance, hovedløs kapitalisme, organiserede tilfældigheder, gonggonger

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem kreative og skabende fremstillinger. Ved at producere,

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015 En lærerguide Susan Hiller 14. november 2014-1. marts 2015 Susan Hiller, Channels (2013). Installation at Matt s Gallery, London. Photograph by Peter White courtesy the artist, Matt s Gallery and Timothy

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

KE14 - Kunstnernes Efterårsudstilling. 4. oktober - 9. november 2014

KE14 - Kunstnernes Efterårsudstilling. 4. oktober - 9. november 2014 En lærerguide KE14 - Kunstnernes Efterårsudstilling 4. oktober - 9. november 2014 Manuel Canu: From Wall to Floor, 2013 Introduktion Kære underviser I perioden 4. oktober til 9. november kan du og din

Læs mere

Undervisning J. F. Willumsens Museum 8. september - 30.december 2013

Undervisning J. F. Willumsens Museum 8. september - 30.december 2013 Undervisning J. F. Willumsens Museum 8. september - 30.december 2013 Om undervisning på J. F. Willumsens Museum Undervisningen på J. F. Willumsens Museum er dialogbaseret og procesorienteret, og lægger

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Formålet med faget billedkunst bliver her beskrevet af undervisningsministeriet: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere,

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen Transit EN LÆRERGUIDE TIL EN UDSTILLING om Menneskets forhold til naturen INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 19. februar til 17. marts kan du og din klasse opleve udstillingen TRANSIT. Med denne lærerguide

Læs mere

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Jette Bang i dialog. Der er en beskrivelse alle de deltagende fotografer,

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale Undervisningsmateriale Udskoling og ungdomsuddannelser Omer Fast Present Continuous 24/9 2016-8/1 2017 Dette undervisningsmateriale omhandler den israelsk-fødte og nu tyskbosatte kunster, Omer Fasts udstilling

Læs mere

DESIGN OG IDENTITET. Skoletjenesten. Mellemtrin: Design og identitet hvem er vi?

DESIGN OG IDENTITET. Skoletjenesten. Mellemtrin: Design og identitet hvem er vi? DESIGN OG IDENTITET Udstillingen Fetishism - Obsessions in fashion & design tager fat i de tidlige, sanselige barndomsoplevelser, der ligger i underbevidstheden og påvirker den personlige forkærlighed

Læs mere

EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB

EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. marts 8. april 2012 kan du og din klasse opleve sammenslutningen Den Frie Udstillings Forårsudstilling 2012, der viser

Læs mere

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling 13 okt 25 nov 2012 INTRODUKTION I perioden 13. oktober til 25. november 2012 kan du og din klasse opleve udstillingen KE12 - Kunstnernes Efterårsudstilling.

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse.

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse. AKTIVITETER 2015 Trapholt ligger Æblehaven 23 og nås med bus nr. 4 mod Strandhuse/Nr. Bjert fra Kolding Rutebilstation. Husk at det er gratis at låne vores madpakkehus Trappergården - reservering anbefales.

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kunstskolen November 2014 Kunstskolen Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i billedkommunikation og i billedanalyse

Læs mere

Fagplan for billedkunst

Fagplan for billedkunst FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst INSPIRATIONSMATERIALE Forestillinger 2004 - Værk i kontekst Esbjerg Kunstmuseum 07.05.-15.08.2004 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Forestil dig Asger Jorns Lykkens have (1947) indgå i hele fem forskellige

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

FOTOGRAFENS VERDEN Undervisningsmateriale til udstillingen Joakim Eskildsen: En verden jeg kan tro på

FOTOGRAFENS VERDEN Undervisningsmateriale til udstillingen Joakim Eskildsen: En verden jeg kan tro på FOTOGRAFENS VERDEN Undervisningsmateriale til udstillingen Joakim Eskildsen: En verden jeg kan tro på Det Nationale Fotomuseum, Rotunden 01 Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, København K 22.

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Find landskabet. Lærervejledning 3.-5. klasse

Find landskabet. Lærervejledning 3.-5. klasse Find landskabet Lærervejledning 3.-5. klasse 1 o Forord side 3 o Modulernes aktiviteter og formål side 4-12 o Forberedelse side 13 o Trinmål side 14-15 o Praktisk information side 16 2 Forord Undervisningsforløbet

Læs mere

LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET

LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET PÅ SPORET AF KUNSTEN OVERORDNET INTRODUKTION På sporet af Kunsten er et digitalt oplevelses- og undervisningskoncept, hvor eleverne

Læs mere

MOON SKIN LUCID WALK

MOON SKIN LUCID WALK EN LÆRERGUIDE MOON SKIN LUCID WALK 10. januar 2015-1. marts 2015 Evren Tekinoktay: Neon Relieffer - Egg, Bunny, Harlowe, Elektra, Crystal & Bambi, 2014. Introduktion Kære underviser I perioden 10. januar

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Lærervejledning: Krop, identitet og iscenesættelse

Lærervejledning: Krop, identitet og iscenesættelse Lærervejledning: Krop, identitet og iscenesættelse Forløb: Krop, identitet og iscenesættelse Målgruppe: 1.-6. Klasse Fag: Dansk, billedkunst Indledning I materialet her kan du hente inspiration til arbejdet

Læs mere

Læseplan for valgfaget billedkunst

Læseplan for valgfaget billedkunst Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE En lærerguide 0. - 10. klasse INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 21. maj til 27. juni kan du og din klasse opleve udstillingen

Læs mere

Det Jyske kunstakademi i u.n k J D

Det Jyske kunstakademi i u.n k J D Det Jyske Kunstakademi i djk.nu ? Søger du et kunstakademi med : et internationalt netværk af kunstnere, undervisere og institutioner? en åben studiestruktur med individuel specialisering? de studerende

Læs mere

KulTUR for alle efterår 2016

KulTUR for alle efterår 2016 KulTUR for alle efterår 2016 Undervisningstilbud ifm. KulTUR for alle, efteråret 2016 Bussen kører tirsdage, onsdage og torsdage i ugerne 45-48. HEART og Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum tilbyder

Læs mere

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE 1 Talentudviklingsholdet i AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLE er for unge fra 15-19 år. Holdet er et 2-årigt forløb med undervisning 1 gang om ugen. Vi samarbejder med ARoS,

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

8 bud på billedforløb

8 bud på billedforløb 8 bud på billedforløb Center for Undervisningsmidler Slagelse, ved pædagogisk konsulent Mette Rold 1 Collage-billeder Her kan der leges med forholdet mellem real virkelighed og imaginær virkelighed. Dette

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Vandværker Del. Vandværker. Randers Kunstmuseum 21. august - 24. oktober 2010. Undervisningsmateriale til 4. - 6. klasse

Vandværker Del. Vandværker. Randers Kunstmuseum 21. august - 24. oktober 2010. Undervisningsmateriale til 4. - 6. klasse Del Vandværker Randers Kunstmuseum 21. august - 24. oktober 2010 Undervisningsmateriale til 4. - 6. klasse Del 1 Indhold Indhold: 1 Før besøget på museet Lær og læs om vand, om koncept-kunst, samtids-kunst

Læs mere

Eksempler på spørgsmål C + B niveau

Eksempler på spørgsmål C + B niveau Eksempler på spørgsmål C + B niveau Forbehold: 1. Det siger sig selv at spørgsmålenes udformning skal være i overensstemmelse med undervisningspraksis, som kan ses i undervisningsbeskrivelsen. 2. Eksaminanderne

Læs mere

LINJEdans, RUMlerier, FORM og ARKITEKTURfornemmelser

LINJEdans, RUMlerier, FORM og ARKITEKTURfornemmelser LINJEdans, RUMlerier, FORM og ARKITEKTURfornemmelser - Et GRATIS forløb for, af og med førskolebørn i Lolland og Guldborgsund kommuner. - Et Lolland Billedskole-projekt ved billedkunstner Mini Blume med

Læs mere

Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014.

Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014. Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014. Spørgsmål 1 a) Udvælg en bygning du kender og gennemgå bygningen (eksteriør som interiør). Du skal anvende 3 analyseniveauer: b) Sammenlign den udvalgte bygning

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Tankegangen. Her finder du: Formål De fem temaer Sådan gør du Mere viden om værkerne Undervisningsform Ideer til undervisningen

LÆRERVEJLEDNING. Tankegangen. Her finder du: Formål De fem temaer Sådan gør du Mere viden om værkerne Undervisningsform Ideer til undervisningen Tankegangen Formål Formålet med Tankegangen er at præsentere fem temaer, der giver inspiration til tematisk billedarbejde og billedsamtaler. Gennem komparative billedvisninger og tankevækkende spørgsmål

Læs mere

Design workshop på Trapholt 2015 2016

Design workshop på Trapholt 2015 2016 Design workshop på Trapholt 2015 2016 Der er masser af gode tilbud på Trapholt næste skoleår. Alle workshops kan bookes til Tirsdage 8 11.30 Onsdage 8 16 Torsdage 8 16 De kan bookes hos Karen Bech; kbj@trapholt.dk

Læs mere

18. aug. 18. okt. Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen

18. aug. 18. okt. Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen 18. aug. 18. okt. 2 0 1 2 Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen Velkommen til udstillingen Art Together Udstillingen præsenterer værker af Billedkunstner Marianne Johansen og arkitekt og billedkunster

Læs mere

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART OPLEV KUNSTEN Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART Oplev Kunsten sætter sanserne i spil, ansporer det personlige engagement og åbner en mangfoldighed af tilgange

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

SKOLETJENESTEN PÅ TRAPHOLT

SKOLETJENESTEN PÅ TRAPHOLT SKOLETJENESTEN PÅ TRAPHOLT ÅRSOVERBLIK 2016/2017 TRAPHOLT er et museum for moderne dansk kunst og design beliggende i smukke omgivelser i udkanten af Kolding. Åbningstider: Museum: Tirs-søn 10.00-17.00.

Læs mere

KULTURBUS tilbud forår 2016

KULTURBUS tilbud forår 2016 KULTURBUS tilbud forår 2016 HEART & Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. Tilbuddene er opdelt efter: Fællesaktiviteter på

Læs mere

LINJEFAG. International orientering. Kunst & litteratur. Science & innovation. Drama & musik. Kommunikation & medier

LINJEFAG. International orientering. Kunst & litteratur. Science & innovation. Drama & musik. Kommunikation & medier UDSKOLING LINJEFAG 2 lektioner selvvalgt undervisning hver uge International orientering Kunst & litteratur Science & innovation Hvad vælger du? Svar på tilmeldingen i indbakken på ElevIntra Drama & musik

Læs mere

CENTER FOR KULTUR OG UDVIKLING IMAGES UNG 2015 AYA LEE AL@CKU.DK TLF. 33 38 97 35 WWW.CKU.DK

CENTER FOR KULTUR OG UDVIKLING IMAGES UNG 2015 AYA LEE AL@CKU.DK TLF. 33 38 97 35 WWW.CKU.DK CENTER FOR KULTUR OG UDVIKLING IMAGES UNG 2015 AYA LEE AL@CKU.DK TLF. 33 38 97 35 WWW.CKU.DK WORKSHOPS OG UNDERVISNING FOR UNGE I DK FOKUS PÅ KUNST OG KULTUR, KREATIVT SAMARBEJDE OG GLOBALE PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Billedkunst

UVMs Læseplan for faget Billedkunst UVMs Læseplan for faget Billedkunst Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder, billedfremstilling, billedkundskab og visuel kommunikation, der tilsammen danner en

Læs mere

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 9. april til 15. maj kan du og din klasse opleve udstillingen Overlap. Med denne lærerguide i hånden håber vi,

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Beskrivelse af faget og dets indhold:

Beskrivelse af faget og dets indhold: Beskrivelse af faget og dets indhold: Model for valg af indhold Faget beskrives her som fag, men de elevkompetencer der indgår i fagets beskrivelse bør ses i sammenhæng med andre kommunikative fagområder.

Læs mere

UDFORSK KUNSTEN. Inspiration og metoder til inddragelse af kunst i undervisningen i 7.-10. klasse

UDFORSK KUNSTEN. Inspiration og metoder til inddragelse af kunst i undervisningen i 7.-10. klasse UDFORSK KUNSTEN Inspiration og metoder til inddragelse af kunst i undervisningen i 7.-10. klasse 1 INDLEDNING Materialet er målrettet lærere i udskolingen, der vil arbejde aktivt med kunst ved et museumsbesøg

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

En håndsrækning til læreren

En håndsrækning til læreren En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

MYPLACE. Fotodeling på nettet med topografisk fokus. Et samarbejde mellem de fem kunstmuseer i Region Sjælland (KURS)

MYPLACE. Fotodeling på nettet med topografisk fokus. Et samarbejde mellem de fem kunstmuseer i Region Sjælland (KURS) MYPLACE Fotodeling på nettet med topografisk fokus Et samarbejde mellem de fem kunstmuseer i Region Sjælland (KURS) Kulturnet DK tematimer 10.12.2008 Andreas Brøgger Vestsjællands Kunstmuseum ab@vestkunst.dk

Læs mere

GO TUR PÅ KUNSTMUSEUM INSPIRATION TIL BØRNEHAVER HORSENS KUNSTMUSEUM

GO TUR PÅ KUNSTMUSEUM INSPIRATION TIL BØRNEHAVER HORSENS KUNSTMUSEUM GO TUR PÅ KUNSTMUSEUM INSPIRATION TIL BØRNEHAVER HORSENS KUNSTMUSEUM Kære Børnehaver i Horsens Kommune, Hermed fremsendes et inspirationsmateriale, som henvender sig til børnehavebørn fra 3 års alderen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

REPORTAGE FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLING

REPORTAGE FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLING REPORTAGE FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLING PÅ SPORET AF KUNSTEN OVERORDNET INTRODUKTION På sporet af Kunsten er et digitalt oplevelses- og undervisningskoncept, hvor eleverne kan udforske og opleve

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

Centrale kundskabs- og færdighedsområder for faget BILLEDKUNST

Centrale kundskabs- og færdighedsområder for faget BILLEDKUNST Formål for faget BILLEDKUNST Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse på en rig og nuanceret måde og at bruge

Læs mere

Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på mellemtrinnet gerne tværfagligt med historie.

Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på mellemtrinnet gerne tværfagligt med historie. Penselstrøg fra Dengang Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på mellemtrinnet gerne tværfagligt med historie. Målet er at eleverne: Får indsigt i Hans Smidths liv Får indsigt i tiden med paralleller

Læs mere

Hvor kommer du fra? Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser. Lærervejledning INTRODUKTION TIL FORLØBET

Hvor kommer du fra? Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser. Lærervejledning INTRODUKTION TIL FORLØBET Hvor kommer du fra? Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser Lærervejledning INTRODUKTION TIL FORLØBET Håb, frygt og eventyrlyst er følelser, der er forbundet med vandring fra et land til et andet. Både

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere