Hvordan laver man et høringssvar?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan laver man et høringssvar?"

Transkript

1 Hvordan laver man et høringssvar? Hvem skal skrive høringssvar? Flere forhold i vandplanerne er ret specifikke, f.eks. krav om yderligere efterafgrøder, krav om reduceret eller ophør af vedligeholdelse på specifikke vandløbsstrækninger. Derudover angiver vandplanen også klassificeringen af vandløb opdelt i naturlige, kraftigt modificerede (dvs. uddybede vandløb, udrettede vandløb osv.), blødbundsvandløb eller kunstige vandløb. Den klassificering er behæftet med mange fejl og mangler. Mange forhold i vandplanerne vil påvirke lodsejerenes arealer f.eks. lodsejere med arealer ned til specifikke vandløb, hvor der kan forudses problemer med f.eks. en ændret vedligeholdelse af vandløb og dermed påvirkning af drænforhold. Bliver man påvirket af vandplanerne opfordrer Gefion til, at man fremsender et høringssvar. Man kan også indsende et høringssvar selvom der ikke sker konkrete indsatser på ens ejendom, men hvor man vurderer, at ens arealer og ejendom påvirkes af de tiltag, der er planlagt. Fx hvis ændret vedligeholdelse kan forringe afvandingen og drænforhold op- eller nedstrøms et vandløb. Man skal også indsende høringssvar hvis man mener, at ens vandløb er fejlklassificeret som naturligt, hvis vandløbet reelt er f.eks. kunstigt anlagt. Der er mange fejlklassificeringer i vandplanerne, og lodsejerne har en interesse i at få rettet op på disse fejl dels for at undgå nuværende forslag til indsatser f.eks. ophør af vedligeholdelse, men også for at undgå planlægningen af fremtidige, unødige indsatser. Det vil formodentlig også være nemmere i første vandplanperiode at få taget vandløb ud af planlægningen eller ændret fejlklassificeringer, end at stille krav om ændringer i en senere planperiode. Et argument vil være: hvorfor gjorde du ikke indsigelse mod planen første gang du havde mulighed for det, fremfor at fremsætte et krav mange år efter planen er offentliggjort første gang? Lodsejere der tidligere har fremsendt høringssvar på vandplanerne til Naturstyrelsen, skal undersøge, om hørringssvaret er imødekommet og fx taget ud af denne vandplan. Hvis ikke høringssvaret er imødekommet, bør man som minimum genfremsende relevante dele af tidligere høringssvar eller klager evt. med justeringer. Hvordan laver man et høringssvar? Der er ingen facitliste til, hvordan man laver høringsvar. Alle kan ifølge miljømålsloven afgive høringssvar til vandplanerne. I et høringssvar kan alle betragtninger og bemærkninger fremsættes. Følgende kan bruges til inspiration: Hvad står der i vandplanen, og hvad er relevant for min ejendom? De relevante forhold kan findes på Naturstyrelsens GIS-kort. GIS-kortene kan findes ved at klikke på følgende link: Gefion har udarbejdet en klikvejledning der kan hjælpe lodsejerne med at finde de vigtigste temaer over ens ejendom på GIS-kortene. Klikvejledningen kan findes her: Sammenlign virkelighed med plan 1

2 Lav et høringssvar: Indledning; hvor er vi? Klagepunkter m. argumenter Hvad klager du over Hvorfor klager du Hvad er konsekvenserne for dig Afslutning Hvad er vigtigt i et høringssvar: Vær præcis Brug faglige argumenter Synliggør konsekvenser og uhensigtsmæssigheder Hvad er konsekvenserne for dig og din drift? Det er en god ide, at lodsejerne går sammen om at lave høringssvar til planerne f.eks. i et vandløbslav eller ved simpelthen at mødes med naboerne omkring f.eks. et vandløb og i fællesskab lave en indsigelse. Det kan evt. gøres sammen med en konsulent fra Landboforeningen Gefion på den måde hænger opgaven ikke på den enkelte alene, og høringssvaret får mere faglig tyngde. Det er Gefions klare vurdering, at I særligt bør fokusere på konsekvenser af den ændrede vedligeholdelse af vandløb, effekter af spildevand i vandløbene og fjernelse af rørlægninger og spærringer. Derudover bør man gøre opmærksom på, hvis man mener ens vandløb er fejlklassificeret, f.eks. klassificeret som naturligt, når vandløbet i praksis er en afvandingskanal eller lignende. Endelig skal man vurdere driftsmæssige konsekvenser og økonomiske tab ved krav om yderligere etablering af efterafgrøder. Overordnet set bør det påpeges, at staten ikke bør iværksætte en indsats på vandløbene, før der er foretaget grundige vurderinger af konsekvenserne for landbrugsarealerne. Hvad skal man undersøge, og hvilke emner er vigtige i forbindelse med udarbejdelse af et høringssvar? Det er vigtigt at undersøge: om ens vandløb i det hele taget burde være omfattet af vandplanen om ens vandløb er fejlklassificeret hvilke indsatser, der gennemføres på ens vandløb om man bliver pålagt yderligere krav om efterafgrøder Gefion har formuleret et par standartformuleringer, forhold som man skal overveje og indspil til hvad man kan anvende i høringssvaret. Læs dem her. Standartformuleringer / indspil til høringssvarene Ændret vedligeholdelse Restaurering Spærringer Genåbning af rørlagte strækninger Spildevand Fejlklassificering Omfang af vandløb der skal med i vandplanen 2

3 Yderligere krav om efterafgrøder Fokus på betydningen af dræning Hvor skal bemærkningerne sendes hen? Hvor kan jeg hente rådgivning? Ændret vedligeholdelse Følgende tekst kan anvendes i et høringssvar: Jeg forlanger, at det offentlige ikke iværksætter en indsats på vandløbene, før der er foretaget grundige beregninger af konsekvenserne for landbrugsarealerne. En ændret vedligeholdelse vil alt andet lige medføre en øget vandstand i vandløbet. Ændret vandstand har størst betydning for afvandingsinteresser i vandløb med ringe faldforhold, og hvor vandhastigheden er lille, hvilket gør sig gældende for vores vandløb. Hvis den ændrede vedligeholdelse medfører en reducering af vandafstrømningen og/eller en stigning i vandspejlshøjden, er der flere argumenter for, at den planlagte vandløbsindsats i Vandplanen ikke skal gennemføres. En eller flere af de følgende argumenter kan anvendes i høringssvaret: I vandløb med ringe faldforhold, og hvor vandhastigheden er lille, vil iltindholdet i vandet være lavt. Reduceret vandløbsvedligeholdelse og restaureringsprojekter, der sænker eller bremser vandhastigheden yderligere, vil derfor ikke øge den ønskede smådyrs- og fiskefauna. En øget vandstand i de vandløbsnære arealer medfører, at afgræsning og slæt bliver umulig. Det medfører, at der ikke længere kan opretholdes en MVJ-aftale og anden EUstøtte, og arealerne må dermed opgives som halvkulturarealer med uønsket tilgroning som følge. I den forbindelse kræver jeg fuld erstatning for enhver forringelse af arealerne. I vandløb med ringe sommervandføring, dårligt fald og dyb nedskæring under terræn vil ophør eller reducering af grødeskæring på grund af tilgroningen betyde forringelse af vandkvaliteten. Ingen vedligeholdelse vil betyde, at vandløbenes strømmende vand bremses. Resultatet bliver lange strækninger med praktisk taget stillestående vand, der ikke gavner vandløbenes smådyrssammensætning. Fremfor et vandløb med trods alt en vandføring, vil vandløbet efterfølgende mere få en karakter som en langstrakt mose, og uden den fauna der er kendetegnede for et vandløb. I vores vandløb med stivbladet og hurtigt voksende grødevækst vil ophør eller reduceret grødeskæring være problematisk i forhold til afvandingsinteresserne - især på strækningerne med dårligt fald. Vores mange dræn vil med tiden tilstoppe, og der vil ske en forsumpning af jorden, så den ikke længere kan dyrkes. I den forbindelse gør jeg hermed opmærksom på, at jeg kræver fuld erstatning for påvirkning af hele drænsystemets nedsatte funktionsevne. Det vil sige, at bagvedliggende arealer ligeledes kræves erstatninger for. Restaurering Det forventes, at udlæg af større sten samt etablering af gydebanker bliver de mest anvendte virkemidler i forbindelse med restaureringsprojekter. Hvad betyder restaureringen for afvandingen, og hvordan sikres drænsystemer? 3

4 Følgende tekst kan anvendes i et høringssvar: Jeg forlanger, at kommunen ikke iværksætter en indsats på vandløbene, før der er foretaget grundige beregninger af konsekvenserne for landbrugsarealerne. Hvis den planlagte restaurering medfører en reducering af vandafstrømningen og/eller en stigning i vandspejlshøjden, er der flere argumenter for, at den planlagte vandløbsindsats i vandplanen ikke skal gennemføres. En eller flere af de følgende argumenter kan anvendes i høringssvaret: Vores vandløb har en udpræget blød bund. I vandløb med blød bund vil traditionel vandløbsrestaurering, som primært består i udlægning af groft bundmateriale (gydebanker), næppe medføre væsentlige varige forbedringer af smådyrsfaunaen på strækninger med meget ringe fald. Det grove bundmateriale forsvinder sandsynligvis ned i den bløde bund, eller dækkes hurtigt af sand mm. I vandløb med ringe faldforhold, og hvor vandhastigheden er lille, vil iltindholdet i vandet være lavt. Restaureringsprojekter, der sænker eller bremser vandhastigheden yderligere, vil derfor ikke øge den ønskede smådyrs- og fiskefauna. En øget vandstand i de vandløbsnære arealer medfører, at afgræsning og slæt bliver umulig. Det medfører, at der ikke længere kan opretholdes en MVJ-aftale og anden EUstøtte, og arealerne må dermed opgives som halvkulturarealer med uønsket tilgroning som følge. I den forbindelse kræver jeg fuld erstatning for enhver forringelse af arealerne. Medfører restaureringen en reducering af vandføringsevnen eller øger vandspejlshøjden vil det være problematisk i forhold til afvandingsinteresserne - især på strækningerne med dårligt fald. Vores mange dræn vil med tiden tilstoppe og der vil ske en forsumpning af jorden, så den ikke længere kan dyrkes. I den forbindelse gør jeg hermed opmærksom på, at jeg kræver fuld erstatning for påvirkning af hele drænsystemets nedsatte funktionsevne. Det vil sige, at bagvedliggende arealer ligeledes kræves erstatninger for. Spærringer Følgende forhold kan overvejes i forbindelse med afgivelse af et høringssvar: Formålet med fjernelse af en spærring er at skabe sammenhæng (kontinuitet) i vandløbenes forløb. Undersøg, om der er andre spærringer f.eks. rørlagte strækninger nedstrøms og opstrøms den foreslåede fjernelse af spærring for at fastlægge, om der er tale om en sammenhæng i vandløbets forløb. Hvad betyder fjernelsen af spærringen for afvandingen, og hvordan sikres drænsystemer? Find om muligt ud af, hvorfor spærringen i sin tid blev etableret. Overvej argumentation for og imod fjernelse af kulturhistoriske eller samfundsmæssige bevaringsværdige opstemningsanlæg som f.eks. møllesøer. Overvej argumentation for og imod fjernelse af opstemningsanlæg, hvor nedlæggelsen af opstemningen vil medføre afvanding af øvrige værdifulde naturområder. 4

5 Overvej argumentation for og imod fjernelse af pumpestationer, hvor det teknisk er vanskeligt at genskabe naturlige forhold. Hvilke økonomiske følgevirkninger vil fjernelsen af pumpestationen medføre? Fjernelse af f.eks. pumpestationer og kulturhistoriske anlæg kan blive store omkostningstunge projekter. Der kan argumenteres for, at man ved intelligent anvendelsen af midlerne kan fjerne mange mindre faunaspærringer fremfor fjernelse af en stor spærring og samtidig opnå større sammenhæng i vandløbet ved fjernelse af mange små spærringer. Genåbning af rørlagte strækninger Følgende forhold kan overvejes i forbindelse med afgivelse af et høringssvar: Formålet med at genåbne rørlagte strækninger er at skabe sammenhæng (kontinuitet) i vandløbenes forløb. Undersøg, om der er andre spærringer f.eks. andre rørlagte strækninger nedstrøms og opstrøms den foreslåede fjernelse af spærring for at fastlægge, om der reelt er tale om en sammenhæng i vandløbets forløb. Hvad betyder fjernelsen genåbningen af den rørlagte strækning for afvandingen, og hvordan sikres øvrige drænsystemer? Lodsejeren skal erstattes for jordtab (ny åben trace) og defigurering af f.eks. en mark. Omkostninger i forbindelse med etablering af overkørsler skal erstattes. Krav om 10 meter dyrkningsfrie bræmmer langs et vandløb bør også afføde krav om erstatning. Afstandskrav for anvendelsen af bekæmpelsesmidler i forhold til åbent vandmiljø medfører reducering af råderetten over arealet. Der bør gøres opmærksom på de dyrkningsmæssige og økonomiske konsekvenser. Undersøg dybden på rørlægningen. Genåbning af dybe rørlægninger giver ikke biologisk gode vandløb, men snorlige kanaler, som skal vedligeholdes både med hensyn til grødeskæring og oprensning af materiale hvem får vedligeholdelsespligten? Desuden er det omkostningstungt at åbne meget dybe, rørlagte vandløb, og den biologiske gevinst er begrænset. Er det samfundsøkonomisk ansvarligt? Ifølge vandplanerne skal flere kommuner åbne rørstrækninger på private vandløb. Vær opmærksom på, at der nu eller i en senere planperiode også kan stilles krav om ændret vedligeholdelse. Da der ikke findes regulativer på private vandløb, skal kommunen udarbejde bestemmelser for vedligeholdelsens omfang og udførelse for at sikre fremtidig skånsom vedligeholdelse af det nye åbne vandløb. Hvad vil det betyde for afvandingen? Vil det nye åbne vandløb kunne leve op til en miljø-målsætning, eller skal der i kommende planperiode gennemføres en restaurering/regulering af samme vandløbsstrækning for at leve op til målsætningen? Typisk er der en naturlig årsag til, at vandløbet er blevet rørlagt. Rørlægningen kan f.eks. skyldes, at arealet/underjorden består af flydesand, hvilket er et godt argument for ikke at genåbne rørstrækningen. Størrelsen af skråningsanlægget på en genåbnet rørstrækning er afhængig af jordens indhold af ler og fugtighed. 5

6 Jævnfør virkemiddelkataloget vil der ved genåbning af rørlagte vandløb normalt indgå en udlægning af grus/sten for at forbedre de fysiske forhold. De afvandingsmæssige interesser skal herved vurderes. Vær opmærksom på, at flere kommuner genåbner rørlagte vandløb uden at give erstatninger til lodsejere. Mange af de nuværende rørlægninger er af ældre dato. Overfor lodsejere argumenterer kommunen med, at genåbning af rørlagte vandløb er billigere for lodsejeren, da udgifterne i forbindelse med udskiftning af rør skal afholdes af de grundejere, der skønnes at have nytte af udskiftningen. Grundejeren sparer derved omkostningen til rør og rørlægning, da kommunen tilbyder at betale udgifterne ved åbning af vandløbet. Derudover har amtsrådet via regionplan vedtaget, at større renoveringer af rørlagte vandløb skal ske ved at genåbne vandløbene. Vandløbslovens 32: Vedligeholdelse af rørlagte offentlige vandløb omfatter ikke hel eller delvis omlægning af rørledninger. Modsætningsvis betyder det, at kommunerne har en stor økonomisk part i forbindelse med vedligeholdelse af rørlagte vandløb. I forbindelse med nedslidte rørledninger har kommunen så overholdt deres forpligtigelse til vedligeholdelse af vandløbet? Kommunen kan/må ikke aflevere et rørsystem i nedslidt tilstand f.eks. i forbindelse med nedklassificering af vandløbet fra offentligt til privat vandløb. Skal lodsejeren betale for omlægning af rørledningerne, hvis kommunen ikke har vedligeholdt på rørsystemet? Spildevand Følgende tekst kan anvendes i et høringssvar: Spildevand er en helt afgørende faktor for miljøtilstanden i vandløbene. Jævnfør vandplanen er der planlagt rensning af spildevand fra flere husstande, som i dag leder spildevand ud til vores vandløb. Hvor der er krav om spildevandsrensning til den spredte bebyggelse, forventer jeg, at den planlagte vandløbsindsats i Vandhandleplanen udskydes til 2. vandplanperiode, for at se om effekten af spildevandsrensningen er tilstrækkelig til at opnå målopfyldelse. Gefion yder rådgivning i forbindelse med kloakering af ejendomme i det åbne land. Fejlklassificering Vandløbene i vandplanen er klassificeret som normale, stærkt modificerede, kunstige eller som blødbundsvandløb. Hvis vandløbene er klassificeret som stærkt modificerede, kunstige eller som blødbundsvandløb har de typisk en lavere målsætning end vandløb klassificeret som normale. De fleste planlagte indsatser som f.eks. ophør af vandløbsvedligeholdelse planlægges på vandløb som klassificeres som normale, derfor er det vigtigt at klassificeringen er korrekt. Mange vandløb er gravet dybere, rettet ud osv. (stærkt modificerede) eller kunstigt anlagte for at afdræne de omgivende arealer. Derfor løber der typisk mange dræn til kunstige og stærkt modificerede vandløb og disse vandløb vil derfor være meget følsomme i forhold til en reduceret vedligeholdelse, da det vil påvirke effektiviteten af dræningen. Gefion har udarbejdet en klikvejledning der kan hjælpe lodsejerne med at finde klassificeringen af vandløbene på ens ejendom via Naturstyrelsens GIS-kort. Kortbilagene anvendes i høringssvarene. Følgende tekst kan anvendes i forbindelse med høringssvaret. Stærkt modificerede vandløb: 6

7 Efter Gefions opfattelse kan et vandløb være karakteriseret som værende stærkt modificeret når vandløbet er: gravet dybere, bredere, rettet ud eller på anden måde påvirket af menneskehånd med det formål at afvande omkringliggende arealer. har store afvandingsmæssige interesser på grund af tilløb fra dræn. Dræn hvis funktion kun kan opretholdes, hvis vedligeholdelsen af vandløb fortsættes. i vandløb som er stærkt påvirket af menneskehånd vil det medføre uforholdsmæssig store omkostninger, at foretage ændringer i skikkelsen eller vedligeholdelsen pga. de afvandingsmæssige interesser som tilløb fra dræn. Følgende tekst kan anvendes i et høringssvar: Jævnfør vedlagte kortbilag fra Naturstyrelsens hjemmeside, er pågældende vandløbsstrækning udset til at skulle opnå god økologisk tilstand gældende for naturlige vandløb. Imidlertid mener jeg, at den pågældende vandløbsstrækning i stedet skal udpeges som et stærkt modificeret vandløb, alternativ tages helt ud af vandplanen. Følgende fremgår fra side 26 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer : At vandløbsstrækninger anvendes til landbrugsmæssig dræning betyder ikke i sig selv, at strækningen skal udpeges som stærkt modificeret. Hvis der ved en rimelig indsats kan opnås god økologisk tilstand i vandløbet (f. eks. ændret vedligeholdelse eller restaurering), uden at det vil have en betydelig negativ indvirkning på f.eks. bebyggede arealer, miljøet generelt eller den landbrugsmæssige dræning, skal strækningen ikke udpeges som stærkt modificeret. Hvis modsat opnåelse af god tilstand imidlertid vurderes at ville have meget betydelige konsekvenser, kan strækningen dog udpeges som stærkt modificeret. Den endelige afklaring af omfanget af konsekvenser vil ske ved den konsekvensvurdering, der bl.a. skal ligge til grund for beregning af kompensation indenfor rammerne af landdistriktsprogrammet. Ved fastsættelse af miljømålene er der ikke i tilstrækkeligt omfang taget stilling til vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser, som lister en række kriterier, der skal tages stilling til, før det kan afgøres, om bestemmelserne kan og eventuelt skal anvendes. Det kræver beslutningsgrundlag, som belyser kriterierne, før det er muligt at tage stilling til, om vandområder skal omfattes af disse. I vandplanen synes der ikke at være taget konkret stilling til de konkrete forhold på min ejendom. Ovenstående mangel i vandplanerne betyder, at miljømålet på den vandløbsstrækning der påvirker min ejendom er fejlklassificeret i vandplanen. Det er min vurdering, at anvendte man retningslinjerne konkret i forhold til mine matrikler, ville den pågældende vandløbsstrækning blive klassificeret som værende stærkt modificeret. Min vurdering tager udgangspunkt i, at jeg har mange dræn der er afhængige af en stor og god afvandingsevne i vandløbet. Hvis afvandingsevnen reduceres for at nå en god økologisk tilstand, vil det medføre store økonomiske konsekvenser. Jeg beder hermed Naturstyrelsen om, at rette op på fejlklassificeringen og udpege den pågældende vandløbsstrækning som værende stærkt modificeret. Jeg forventer, at klassificeringen bliver rettet i vandplanen eller alternativt, at vandløbet tages helt ud af vandplanen. En anden alternativ og evt. supplerende tekst kan formuleres ud fra historiske fakta. For eksempel om der foreligger tidligere reguleringsprojekter, der dokumenterer, at det pågældende vandløb er gravet dybere og/eller rettet ud for at tilgodese afdræningen. I så fald kræves ligeledes en omklassificering af det pågældende vandløb. Det er ligeledes muligt at sammenligne historiske 7

8 kort med nutidige kort for at fastslå og dokumentere, at vandløbet er modificeret eksempelvis rettet ud. Hvis vandløbet skal udpeges som stærkt modificeret, skal der foreligge vurderinger af, om det er uforholdsmæssigt dyrt at få tilstanden op på det ønskede niveau. Det har myndighederne ikke gjort. Det kan man anskueliggøre ved at søge at påvise, hvor store drænede arealer, der vil blive påvirket af en vandstandshævning i vandløbet, og angive det i høringssvaret. En helt afgørende parameter for, om et vandløb kan forbedres, er hældningen i landskabet. I flade landskaber er vandløbet ofte stillestående, vedligehold nødvendig for afvanding, og samtidig er miljøpotentialet begrænset man kan således argumentere for, at sådanne forhold uanset indsats aldrig kan opfylde et højt miljømål og derfor skal vandløbet klassificeres som modificeret. Modsat skal den enkelte lodsejer ligeledes overveje, om man vil være bedre tjent med at få kompensation for arealer, hvor drænene er dårligt fungerende. Det kan f.eks. overvejes i områder, hvor de organiske lavbundsjorder har sat sig i sådan en grad, at dyrkning snarligt vil blive vanskeliggjort og der derfor er risiko for, at dræning før eller siden må opgives. Fordelen for lodsejeren kan være, at han slipper for besværlige arealer mod kompensation. Det vurderes, at være en mere tung proces at få et vandløb udpeget som stærkt modificeret end at få et vandløb ud af vandplanen, hvis det opfylder betingelserne for at have et opland på mindre end 10 km 2. Derfor anbefales det at læse afsnittet om, hvilke vandløbsstrækninger der skal med i planer, hvis oplandet er mindre end 10 km 2. (Omfang af vandløb der skal med i vandplanen) Kunstige vandløb Gamle kort, der viser sump og eng, hvor der nu er vandløb, kan bruges til at bevise fejlklassificeringer. Der findes eksempler på, at vandløb i vandplanerne er klassificeret som naturlige og dermed er omfattet af krav om mindre vedligeholdelse eller lignende, men på et ældre kort er de samme arealer vist som sump. En sådan sammenligning er beviset på, at vandløbene er menneskeskabte - kunstige og derfor skal ud af vandplanerne eller klassificeres som kunstig. I Danmark findes der mange gravede grøfter, men alligevel er de klassificeret som naturlige. Naturstyrelsen har kun brugt kort fra slutningen af 1800 tallet og senere til at identificere og klassificere vandløb, men en meget stor del af afvandingen og dræningen af det danske landskab er foretaget før Blødbundsvandløb Blødbundsvandløb adskiller sig fra normale vandløb ved at være mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1-0,5 ), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk. Det forhold gør sig gældende på mange af de sjællandske vandløb, hvor der også er afvandingsinteresser. Langt flere vandløb i vandplanen burde være klassificeret som blødbundsvandløb. Som for stærkt modificerede vandløb har blødbundsvandløb en lavere målsætning og dermed et mindre indsatskrav til målopfyldelse. Derfor er det vigtigt, at vandløbene er klassificeret korrekt, så der ikke iværksættes indsatser som f.eks. ophør af grødeskæring på vandløb, som naturligt har et lavt miljøpotentiale. I høringssvar argumenteres ud fra de faktiske forhold, har vandløbet dårligt fald, ringe vandhastighed og en bund der er blødt og organisk, skal vandløbet klassificeres som blødbundsvandløb. 8

9 Alternativt skal vandløbet klassificeres som stærkt modificeret, da mange af disse vandløb mere eller mindre er udrettede og begrænset i deres naturlige hydrauliske karakter Dvs. de får ikke plads til at genslynge sig og er nedgravede. Derfor burde de i henhold til vandrammedirektivets definitioner være udpeget som stærkt modificerede. Mange af de udpegede vandløb har fået deres udformning (er blevet udrettet) før 1842, der er de ældste historiske kort, som Naturstyrelsen anvender som dokumentation. Men det fremgår for størstedelen af de udpegede blødbundsvandløb, at de har en ret lige karakter og derved ikke er naturlige. Omfang af vandløb, der skal med i vandplanen - 10 km 2 problematikken I Danmark har man medtaget langt flere små vandløb end i landene omkring os. Ifølge vejledningen fra EU, skal man som udgangspunkt kun medtage vandløb og sidegrene med et opland, der er større end 10 km 2. Der er ifølge EU-reglerne mulighed for at fravige det, men i Danmark er det sket ved at udtage alle vandløb, som var målsat som A eller B i regionplanerne. Det forholder sig dog således, at regionernes målsætninger ikke er lavet for at opfylde vandrammedirektivet. Det retsgrundlag, som kommer til at ligge til grund for opfyldelsen af vandrammedirektivet, er derfor ikke vurderet i lyset af EU-reglerne, og dette kan være juridisk problematisk. Især hvis det anvendte retsgrundlag viser sig at give en retstilstand, som ikke har været tilsigtet med vandrammedirektivet. I visse tilfælde kan det give mening at bruge dette til at få vandløb ud af vandplanen. Imidlertid er det også vigtigt at huske, at de mindre vandløb kan have værdi for det samlede vandløbssystem som gydeområde mv., hvis det har en god kvalitet eller kan få en god kvalitet. Derfor kan det anbefales kun at gøre indsigelser på vandløbsstrækninger med opland mindre end 10 km 2, som mest minder om afvandingsgrøfter eller har ringe vandføring/er udtørrede i sommerperioden og ikke har værdi i form af godt vandløb. Da de vandløb, som har eller kan opnå god kvalitet, altid vil have et rimeligt fald, vil det som hovedregel ikke være dem, som er problematiske for afvanding. Helt åbenlyse eksempler på vandløb, der bør gøres indsigelser imod, er vandløb med et opland mindre end 10 km 2 som samtidig er blødbundsvandløb og/eller stærkt modificerede/kunstige vandløb. De bør ikke være en del af vandplanen. En helt afgørende parameter for, om et vandløb kan forbedres, er hældningen i landskabet. I flade landskaber er vandløbet ofte stillestående, vedligehold nødvendig for afvanding, og samtidig er miljøpotentialet begrænset. Er oplandet mindre end 10 km 2 argumenteres i høringssvar for, at disse vandløb tages ud af vandplanen. Forslag til tekst til brug i høringssvar: Det fremgår af Miljøministeriets Web-GIS-kort, at vandløbsstrækning (xx) er medtaget i vandplanen. Der gøres hermed indsigelse mod, at den pågældende vandløbsstrækning er medtaget i vandplanen. Indsigelse bunder i to forhold: Med henvisning til vandrammedirektivet og med baggrund i EU guideline om, som udgangspunkt, kun at medtage vandløb med opland større end 10 km 2 det påpeges, at det er betænkeligt at regionplanernes A og B målsætning i opfyldelsen af vandrammedirektivet fastholdes som udpegningsgrundlag. Det er juridisk problematisk, at regionernes målsætninger ikke er lavet for at opfylde vandrammedirektivet. Det retsgrundlag, som kommer til at ligge til grund for opfyldelsen af vandrammedirektivet, er derfor ikke vurderet i lyset af EU-reglerne. 9

10 Hvis det mindre vandløb er et fladt vandløb: På den pågældende vandløbsstrækning er det ikke realistisk at opnå god økologisk tilstand, grundet de topografiske forhold. Den lave hældningsgrad på vandløbet (udregn evt. promillegrad) betyder, at det vil være nødvendigt at restaurere vandløbet og genskabe den naturlige hydraulik for at nå god miljøtilstand. Dette vil medføre uforholdsvis store omkostninger i forhold til afvandingsinteresserne. Hvis de tilstødende arealer er flade: Der vil være risiko for påvirkning af tilstødende drænede arealer (vurder areal udfra højdekurver) og dermed negativt økonomisk påvirke dyrkning af xx ha, da drænsystemet vil påvirkes negativt ved neddykkede drænudløb. Der gøres hermed indsigelse mod at medtage vandløbet (fra xx til XX) i vandplanerne. Høringssvaret kan suppleres med dokumentation i form af billeder og landskabets topografi, påvirkningsgraden på dræning kan dokumenteres ved højdekurver, potentialet for miljøtilstanden i vandløbet kan påvises i form af hældningsgraden ved at måle fald over pågældende strækning typisk angivet i promille. Yderligere krav om efterafgrøder For nogle landmænd kan efterafgrøder få en stor økonomisk konsekvens. I det omfang, man kan sandsynliggøre det, kan man med fordel udarbejde konsekvensberegninger. Kan man samtidig sandsynliggøre, at den miljømæssige effekt af tiltaget er lille f.eks. via drænvandsundersøgelserne, har man opbygget en solid argumentation mod yderligere krav om efterafgrøder. Følgende tekst kan anvendes i et høringssvar: Med baggrund i vedlagte dokumentation (økonomiske beregninger og drænvandsundersøgelser mv.) gøres hermed indsigelse mod krav om placering af yderligere efterafgrøder på min bedrift. Som det fremgår af drænvandsundersøgelserne, er udvaskningen fra mine marker lille (xx xx), og som det fremgår af mine økonomiske beregninger, vil omkostningen ved efterafgrøder være på xx kr. pr. ha pr. år, svarende til en årlig omkostning på xx kr. Sammenholder man de to tal, vil man se, at det er en uhyre omkostningstung metode til reduktion af kvælstofudvaskningen. Hjælp til de økonomiske beregninger kan findes ved at anvende følgende link (udarbejdet af Videncentret for Landbrug). https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/afgroeder/efterafgroeder/sider/strategi-for-valg-ogdyrkning-mellem-efteragroeder_pl_pn_13_870.aspx Fokus på betydningen af dræning Det er vigtigt at have skarp fokus på, hvorvidt drænforholdene forringes. En effektiv afvanding er essentiel for en rentabel planteproduktion. I Danmark er store arealer afvandet for at sikre en landbrugsproduktion pct. af den danske landbrugsjord er afvandet ved hjælp af drænsystemer. Drænsystemerne er dimensioneret nøje efter recipientens beliggenhed. Recipienten er et vandløb, en å, en bæk en grøft eller en afvandingskanal. Hvis der ændres i recipientens fysiske forhold, f.eks. ved mindre vandløbsvedligeholdelse, så får det konsekvenser for afvandingens effektivitet, da risikoen for, at drænsystemer tilstoppes af sediment, øges markant. Vær opmærksom på, at skaden i marken pga. af vandoverskud indtræffer langt tidligere, end vandet ses på jordoverfladen, som en decideret oversvømmelse. 10

11 Forsumpning er meget tabsgivende for landbruget. En oversvømmelse giver måske 100 pct. udbyttetab, mens en forsumpning kan ligge på mange forskellige niveauer, alt efter varighed og forsumpningsgrad. Det er en meget kompleks sammenhæng, som også kan have mange afledte konsekvenser, som f.eks. begrænset mulighed for at komme i marken til tiden, og/eller landmanden kan være nødsaget til at dyrke vårbyg på arealer, hvor der tidligere kunne dyrkes vinterhvede. Selve udbyttet er selvsagt ikke optimalt på forsumpede arealer, og der er også risiko for tab af næringsstoffer. Hvor skal høringssvarene sendes hen? Man kan afgive høringssvar til vandplanerne på to måder: 1. Hvis man vil afgive høringssvar til konkrete, stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller miljømålet i et specifikt vandløb), skal man gå ind på Miljøministeriets Web-GIS-kort og vælge det konkrete element, man vil afgive høringssvar til. Klik på: Se GIS-kort Vandplaner 2013 og afgiv høringssvar til konkrete elementer Vejledning til GIS-kort Vandplaner Hvis man vil afgive høringssvar til teksten i vandplanforslagene eller miljøvurderingerne, eller i øvrigt ønsker at kommentere vandplanforslagene, herunder elementer i vandplanerne, som ikke kan findes på GIS-kortet (fx et vandløb, der ikke er med i vandplanerne), skal man anvende nedenstående høringsblanket, som er åben for alle typer af bemærkninger. Klik på: Afgiv høringssvar til generelle/overordnede emner i vandplanerne Det er ikke nødvendigt at afgive samme høringssvar via begge blanketter. Høringssvar kan også sendes med brev til Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København. 11

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853)

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) Til de høringsberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høringsbrev Vandløbsrestaureringsprojekt

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk Til de høringsberettigede Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Baggrund Studsdal Bæk, som er et kommunevandløb i Fredericia

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Vandmiljø og Landbrug Grøndalsvej 1, Postboks 4049, 8260 Viby J Side 1 af 7 Se udsendelsesliste side 5 TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Endelig godkendelse til regulering (rørlægning) af en

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

RANDZONER OG VANDPLANER - EN KOMMUNAL UDFORDRING

RANDZONER OG VANDPLANER - EN KOMMUNAL UDFORDRING Indsæt billede: Når du indsætter et billede skal du skifte til placeringen: PowerPointBilleder (L:), hvor alle Bech- Bruun billederne er gemt og Skift billede: Du skifter til et andet billede, ved at slette

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune

Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune Møde med Det Grønne Råd den 11. april 2012 Miljøtekniker Lene Strøm Pedersen Indhold Vandløbsloven Formål Vandløbsregulativ Vandløbsvedligeholdelse Vedligeholdelse,

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Tillægsdagsorden Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 13-04-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3

Tillægsdagsorden Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 13-04-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3 Tillægsdagsorden Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 13-04-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Birger Jensen, Jens Munk, Jesper Kiel, Ove Engstrøm, Ulla Larsen, Flemming Madsen, Søren

Læs mere

Vandløb Information om vandløbslovens indhold

Vandløb Information om vandløbslovens indhold Vandløb Information om vandløbslovens indhold Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Hvor kan lovteksterne

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.8, Ringkøbing Fjord. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.8, Ringkøbing Fjord. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.8, Ringkøbing Fjord Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Januar 2012 Indholdsfortegnelse på høringsnotater for de konkrete

Læs mere

Vandløbsmøde Kalundborg Kommune og Landboforeningen Gefion

Vandløbsmøde Kalundborg Kommune og Landboforeningen Gefion Vandløbsmøde Kalundborg Kommune og Landboforeningen Gefion ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 CVR 29 98 46 03 politik@gefion.dk www.gefion.dk Tid Torsdag den 23.

Læs mere

FORSLAG. Vandhandleplan 2010-2015. Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. www.skive.dk

FORSLAG. Vandhandleplan 2010-2015. Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. www.skive.dk FORSLAG Vandhandleplan 2010-2015 Hovedvandopland 1.2 Limfjorden www.skive.dk 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Skive Kommunes planer for realiseringen af den statslige vandplans

Læs mere

Formål og resultat Projektets overordnede formål er at bidrage til at sikre Vejle Fjord et renere vandmiljø.

Formål og resultat Projektets overordnede formål er at bidrage til at sikre Vejle Fjord et renere vandmiljø. 17-11-2014 Sags id.: 10/2846 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Offentlig høring af vådområdeprojekt på Trelde Fredericia Kommune planlægger at etablere et vådområde langs Flansbækken og Trans Kær

Læs mere

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Elling å udløb i Kattegat Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn 1 Fremtidens ådale og forslag til at bevare,

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade. Nyhedsbrev Juni 2010 Indeks side 2 Saltudskylning i Limfjorden EU stridigt Yderligere forsinkelser af miljømålsindsatsen EU retssag mod Danmark på vej. Indeks side 3 Vadehavet den næste nationalpark Så

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Retningslinjer fra de statslige vandplaner

Retningslinjer fra de statslige vandplaner Retningslinjer fra de statslige vandplaner Myndighedernes administration af miljølovgivningen Ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand i Hovedvandopland

Læs mere

Svarskrift. Kammeradvokaten. adv. Hans Sønderby Christensen. Kammeradvokaten v/adv. Anders Lotterup. Kammeradvokaten v/adv. Anders Lotterup.

Svarskrift. Kammeradvokaten. adv. Hans Sønderby Christensen. Kammeradvokaten v/adv. Anders Lotterup. Kammeradvokaten v/adv. Anders Lotterup. 6.JULI2012 J.nr.: 7503994 SFS/ANL Svarskrift Til Retten i Hjørring I sagsnr. BS DOBU-591/2012 og BS DOBU-8 23/2012: Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug som mandatar for de i bilag l ca. 3500 anførte

Læs mere

Næstved Kommune Center for Miljø og Natur Rådmandshaven 20 4700 Næstved mrk. fællesregulativ for Vandløb

Næstved Kommune Center for Miljø og Natur Rådmandshaven 20 4700 Næstved mrk. fællesregulativ for Vandløb Næstved Kommune Center for Miljø og Natur Rådmandshaven 20 4700 Næstved mrk. fællesregulativ for Vandløb ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk

Læs mere

Den 12. marts 2015 afsagde klagenævnet afgørelse i klagesagen, hvor afgørelsen om tilladelse til udledning blev hjemsendt til fornyet sagsbehandling

Den 12. marts 2015 afsagde klagenævnet afgørelse i klagesagen, hvor afgørelsen om tilladelse til udledning blev hjemsendt til fornyet sagsbehandling Odder Kommune Planafdeling Rådhusgade 3 8300 Odder Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fornyet landzonetilladelse til etablering af regnvandsbassin, matr. 24 d Torrild by, Torrild Sagens baggrund I forbindelse

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Hedensted Kommune Teknik og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum. Kopi til vedlagt høringsliste

Hedensted Kommune Teknik og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum. Kopi til vedlagt høringsliste Hedensted Kommune Teknik og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Kopi til vedlagt høringsliste Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Kathrine Mortensen Dir: 79755691 Mob: e-mail: Kathrine.Mortensen

Læs mere

Indhold. Bilag 1 - Resumé af statens vandplan... Side 29 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder... Side 33

Indhold. Bilag 1 - Resumé af statens vandplan... Side 29 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder... Side 33 Roskilde Kommune, forslag til VANDHANDLEPLAN planperiode 2010 2015 Indhold Forord... Side 3 1. Statsligt indsatsprogram for Roskilde Kommune... Side 5 2. Overfladevand 2.1 Indsatser og prioriteringer vandløb...

Læs mere

Hvidbog for: Forslag til Fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Januar 2014

Hvidbog for: Forslag til Fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Januar 2014 Januar 2014 Hvidbog for: Forslag til Fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune Indledning Næstved Kommune har i perioden 06.08.2013 til 02.10.2013 haft et forslag til Fællesregulativ for

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne.

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Bo Kær Pedersen, Vejrupvej 46, 5464 Brenderup og Lybækvej 4, 5464 Brenderup (dokument

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune 22. juni 2012 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Nordfyns Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer.

Læs mere

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune Februar 2015 Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk. 17. juli 2013

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk. 17. juli 2013 Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 88 10 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Vandhandleplan 2010-2015 for Silkeborg Kommune

Vandhandleplan 2010-2015 for Silkeborg Kommune Vandhandleplan 2010-2015 for Silkeborg Kommune 1 Kolofon Titel: Vandhandleplan for Silkeborg Kommune 2010-2015 Vedtaget af Silkeborg Byråd 26. november 2012 Udgiver: Silkeborg Kommune Udgivelsesår: 2012

Læs mere

Høringssvar. Forslag til Vandplan. Hovedopland 1.5 Randers Fjord. Vandløbslauget GST. 6. april 2011

Høringssvar. Forslag til Vandplan. Hovedopland 1.5 Randers Fjord. Vandløbslauget GST. 6. april 2011 Vandløbslauget GST 6. april 2011 Høringssvar Forslag til Vandplan Hovedopland 1.5 Randers Fjord Vandløbslaug for Gudenå-systemet Silkeborg Tange sø CVR-nr. 32498701 Klostergårdsvej 25, Truust 8882 Fårvang

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune

Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune Indholdsfortegnelse 1. Vandhandleplanens indhold... 3 2. Forord... 4 3. Baggrund... 7 4. Handleplanens indsatser... 11 5. Ikast-Brande Kommunes

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune Fanø Kommune Plan og Udvikling Skolevej 5-7 6720 Fanø Att. Jacob Kristian Bay E-mail: bgsejb@fanoe.dk Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato xx. februar 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Miljørapport for vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN... 611 1.1 Udarbejdelse af miljøvurderingen... 611 1.2 Alternativer... 611 1.3 Indvirkning på miljøet...

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Karstoft Å Natur- og Miljøprojekt 1 Karstoft Å EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE I forbindelse med udarbejdelsen af planlægningsprojektet omkring Karstoft

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter miljømålslovens 53, stk. 1, nr. 1, om de statslige vandplaners tilvejebringelse 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter miljømålslovens 53, stk. 1, nr. 1, om de statslige vandplaners tilvejebringelse 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 6. december 2012 J.nr.: NMK-400-00063, NMK-400-00067 og NMK-400-00069 Ref.: ssc/nyape AFGØRELSE i sagerne om vedtagelse

Læs mere

FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune

FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune Maj 2012 FORSLAG til vandhandleplan for Assens Kommune FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn og 1.13 Odense Fjord Vandplanperiode 2010 2015 Vanddistrikt Jylland

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved OKKER Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved Indhold Indledning...................................... Side 5 Vejen til gode vandløb.............................. Side 6 Hvad er okker....................................

Læs mere

NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL

NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL Til Næstved Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli, 2010 NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL VANDSYNSPROTOKOL Revision 1 Dato 2010-07-15 Udarbejdet af ADAS Kontrolleret af SVU Godkendt af MTV Beskrivelse

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Center for Teknik & Miljø

Center for Teknik & Miljø Center for Teknik & Miljø Faxe Kommune Center for Teknik og Miljø Frederiksgade 9 4690 Haslev Postadresse: Natur & Miljø Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon: 56 20 30 00 Telefax : 56 20 30 01 www.faxekommune.dk

Læs mere

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro.

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro. Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til at etablere kreaturbro over Syltemade Å ved

Læs mere

Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk

Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk Anton Boilesen anton@marienlyst-landbrug.dk 21. november 2014 Tilladelse til at rørlægge det øvre Haurbæk Silkeborg Kommune meddeler i medfør af vandløbsloven 1 og bekendtgørelse om vandløbsregulering

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Emne Velkommen Hvad er en VVM Projektbeskrivelse VVM-resultat Vandløbsregulering Bidragsfordeling Spørgsmål Aktør Michael Kappendrup Bay Rasmus Kruse

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand

Læs mere

Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk. Tilløb til Halkær Å. Forundersøgelse - restaurering

Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk. Tilløb til Halkær Å. Forundersøgelse - restaurering Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk Tilløb til Halkær Å Forundersøgelse - restaurering Juli 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Identifikation af projektet...

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude!

Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude! Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude! Overblik Hosstående graf giver et visuelt overblik over, hvor meget N-udledningen fra de 500.000 ha landbrugsjord i oplandet til

Læs mere

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Udfordringer for den fremtidige indsats oplæg til debat. Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Præsentation

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø

Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 15-01-2014 JOURNALNUMMER 06.02.25-P19-1-13 Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø RÅDHUSET,

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

Miljørapport for vandplan. 1.2 Limfjorden

Miljørapport for vandplan. 1.2 Limfjorden Miljørapport for vandplan 1.2 Limfjorden INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN... 6 1.1 Udarbejdelse af miljøvurderingen... 6 1.2 Alternativer... 6 1.3 Indvirkning på miljøet... 7 1.4 Afhjælpende

Læs mere

Plan for fiskepleje i Binderup Å

Plan for fiskepleje i Binderup Å Plan for fiskepleje i Binderup Å Distrikt 18, vandsystem 09 Plan nr. 24-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Interviewundersøgelse gennemført i 2012 vedrørende implementeringen af vandplaner i tre tyske delstater

Interviewundersøgelse gennemført i 2012 vedrørende implementeringen af vandplaner i tre tyske delstater Interviewundersøgelse gennemført i 2012 vedrørende implementeringen af vandplaner i tre tyske delstater Arbejdspapir Deloitte Business Consulting A/S 2014 Indhold 1. Introduktion 2. Den reguleringsmæssige

Læs mere

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Udkast Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret december 2003 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

Fra septiktank til fælles kloak

Fra septiktank til fælles kloak Fra septiktank til fælles kloak Hvorfor kloakering i det åbne land? Køge Kommune har besluttet, at en række ejendomme i det åbne land skal sluttes til det fælles kloaksystem. Din ejendom er én af dem.

Læs mere