Hvordan laver man et høringssvar?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan laver man et høringssvar?"

Transkript

1 Hvordan laver man et høringssvar? Hvem skal skrive høringssvar? Flere forhold i vandplanerne er ret specifikke, f.eks. krav om yderligere efterafgrøder, krav om reduceret eller ophør af vedligeholdelse på specifikke vandløbsstrækninger. Derudover angiver vandplanen også klassificeringen af vandløb opdelt i naturlige, kraftigt modificerede (dvs. uddybede vandløb, udrettede vandløb osv.), blødbundsvandløb eller kunstige vandløb. Den klassificering er behæftet med mange fejl og mangler. Mange forhold i vandplanerne vil påvirke lodsejerenes arealer f.eks. lodsejere med arealer ned til specifikke vandløb, hvor der kan forudses problemer med f.eks. en ændret vedligeholdelse af vandløb og dermed påvirkning af drænforhold. Bliver man påvirket af vandplanerne opfordrer Gefion til, at man fremsender et høringssvar. Man kan også indsende et høringssvar selvom der ikke sker konkrete indsatser på ens ejendom, men hvor man vurderer, at ens arealer og ejendom påvirkes af de tiltag, der er planlagt. Fx hvis ændret vedligeholdelse kan forringe afvandingen og drænforhold op- eller nedstrøms et vandløb. Man skal også indsende høringssvar hvis man mener, at ens vandløb er fejlklassificeret som naturligt, hvis vandløbet reelt er f.eks. kunstigt anlagt. Der er mange fejlklassificeringer i vandplanerne, og lodsejerne har en interesse i at få rettet op på disse fejl dels for at undgå nuværende forslag til indsatser f.eks. ophør af vedligeholdelse, men også for at undgå planlægningen af fremtidige, unødige indsatser. Det vil formodentlig også være nemmere i første vandplanperiode at få taget vandløb ud af planlægningen eller ændret fejlklassificeringer, end at stille krav om ændringer i en senere planperiode. Et argument vil være: hvorfor gjorde du ikke indsigelse mod planen første gang du havde mulighed for det, fremfor at fremsætte et krav mange år efter planen er offentliggjort første gang? Lodsejere der tidligere har fremsendt høringssvar på vandplanerne til Naturstyrelsen, skal undersøge, om hørringssvaret er imødekommet og fx taget ud af denne vandplan. Hvis ikke høringssvaret er imødekommet, bør man som minimum genfremsende relevante dele af tidligere høringssvar eller klager evt. med justeringer. Hvordan laver man et høringssvar? Der er ingen facitliste til, hvordan man laver høringsvar. Alle kan ifølge miljømålsloven afgive høringssvar til vandplanerne. I et høringssvar kan alle betragtninger og bemærkninger fremsættes. Følgende kan bruges til inspiration: Hvad står der i vandplanen, og hvad er relevant for min ejendom? De relevante forhold kan findes på Naturstyrelsens GIS-kort. GIS-kortene kan findes ved at klikke på følgende link: Gefion har udarbejdet en klikvejledning der kan hjælpe lodsejerne med at finde de vigtigste temaer over ens ejendom på GIS-kortene. Klikvejledningen kan findes her: Sammenlign virkelighed med plan 1

2 Lav et høringssvar: Indledning; hvor er vi? Klagepunkter m. argumenter Hvad klager du over Hvorfor klager du Hvad er konsekvenserne for dig Afslutning Hvad er vigtigt i et høringssvar: Vær præcis Brug faglige argumenter Synliggør konsekvenser og uhensigtsmæssigheder Hvad er konsekvenserne for dig og din drift? Det er en god ide, at lodsejerne går sammen om at lave høringssvar til planerne f.eks. i et vandløbslav eller ved simpelthen at mødes med naboerne omkring f.eks. et vandløb og i fællesskab lave en indsigelse. Det kan evt. gøres sammen med en konsulent fra Landboforeningen Gefion på den måde hænger opgaven ikke på den enkelte alene, og høringssvaret får mere faglig tyngde. Det er Gefions klare vurdering, at I særligt bør fokusere på konsekvenser af den ændrede vedligeholdelse af vandløb, effekter af spildevand i vandløbene og fjernelse af rørlægninger og spærringer. Derudover bør man gøre opmærksom på, hvis man mener ens vandløb er fejlklassificeret, f.eks. klassificeret som naturligt, når vandløbet i praksis er en afvandingskanal eller lignende. Endelig skal man vurdere driftsmæssige konsekvenser og økonomiske tab ved krav om yderligere etablering af efterafgrøder. Overordnet set bør det påpeges, at staten ikke bør iværksætte en indsats på vandløbene, før der er foretaget grundige vurderinger af konsekvenserne for landbrugsarealerne. Hvad skal man undersøge, og hvilke emner er vigtige i forbindelse med udarbejdelse af et høringssvar? Det er vigtigt at undersøge: om ens vandløb i det hele taget burde være omfattet af vandplanen om ens vandløb er fejlklassificeret hvilke indsatser, der gennemføres på ens vandløb om man bliver pålagt yderligere krav om efterafgrøder Gefion har formuleret et par standartformuleringer, forhold som man skal overveje og indspil til hvad man kan anvende i høringssvaret. Læs dem her. Standartformuleringer / indspil til høringssvarene Ændret vedligeholdelse Restaurering Spærringer Genåbning af rørlagte strækninger Spildevand Fejlklassificering Omfang af vandløb der skal med i vandplanen 2

3 Yderligere krav om efterafgrøder Fokus på betydningen af dræning Hvor skal bemærkningerne sendes hen? Hvor kan jeg hente rådgivning? Ændret vedligeholdelse Følgende tekst kan anvendes i et høringssvar: Jeg forlanger, at det offentlige ikke iværksætter en indsats på vandløbene, før der er foretaget grundige beregninger af konsekvenserne for landbrugsarealerne. En ændret vedligeholdelse vil alt andet lige medføre en øget vandstand i vandløbet. Ændret vandstand har størst betydning for afvandingsinteresser i vandløb med ringe faldforhold, og hvor vandhastigheden er lille, hvilket gør sig gældende for vores vandløb. Hvis den ændrede vedligeholdelse medfører en reducering af vandafstrømningen og/eller en stigning i vandspejlshøjden, er der flere argumenter for, at den planlagte vandløbsindsats i Vandplanen ikke skal gennemføres. En eller flere af de følgende argumenter kan anvendes i høringssvaret: I vandløb med ringe faldforhold, og hvor vandhastigheden er lille, vil iltindholdet i vandet være lavt. Reduceret vandløbsvedligeholdelse og restaureringsprojekter, der sænker eller bremser vandhastigheden yderligere, vil derfor ikke øge den ønskede smådyrs- og fiskefauna. En øget vandstand i de vandløbsnære arealer medfører, at afgræsning og slæt bliver umulig. Det medfører, at der ikke længere kan opretholdes en MVJ-aftale og anden EUstøtte, og arealerne må dermed opgives som halvkulturarealer med uønsket tilgroning som følge. I den forbindelse kræver jeg fuld erstatning for enhver forringelse af arealerne. I vandløb med ringe sommervandføring, dårligt fald og dyb nedskæring under terræn vil ophør eller reducering af grødeskæring på grund af tilgroningen betyde forringelse af vandkvaliteten. Ingen vedligeholdelse vil betyde, at vandløbenes strømmende vand bremses. Resultatet bliver lange strækninger med praktisk taget stillestående vand, der ikke gavner vandløbenes smådyrssammensætning. Fremfor et vandløb med trods alt en vandføring, vil vandløbet efterfølgende mere få en karakter som en langstrakt mose, og uden den fauna der er kendetegnede for et vandløb. I vores vandløb med stivbladet og hurtigt voksende grødevækst vil ophør eller reduceret grødeskæring være problematisk i forhold til afvandingsinteresserne - især på strækningerne med dårligt fald. Vores mange dræn vil med tiden tilstoppe, og der vil ske en forsumpning af jorden, så den ikke længere kan dyrkes. I den forbindelse gør jeg hermed opmærksom på, at jeg kræver fuld erstatning for påvirkning af hele drænsystemets nedsatte funktionsevne. Det vil sige, at bagvedliggende arealer ligeledes kræves erstatninger for. Restaurering Det forventes, at udlæg af større sten samt etablering af gydebanker bliver de mest anvendte virkemidler i forbindelse med restaureringsprojekter. Hvad betyder restaureringen for afvandingen, og hvordan sikres drænsystemer? 3

4 Følgende tekst kan anvendes i et høringssvar: Jeg forlanger, at kommunen ikke iværksætter en indsats på vandløbene, før der er foretaget grundige beregninger af konsekvenserne for landbrugsarealerne. Hvis den planlagte restaurering medfører en reducering af vandafstrømningen og/eller en stigning i vandspejlshøjden, er der flere argumenter for, at den planlagte vandløbsindsats i vandplanen ikke skal gennemføres. En eller flere af de følgende argumenter kan anvendes i høringssvaret: Vores vandløb har en udpræget blød bund. I vandløb med blød bund vil traditionel vandløbsrestaurering, som primært består i udlægning af groft bundmateriale (gydebanker), næppe medføre væsentlige varige forbedringer af smådyrsfaunaen på strækninger med meget ringe fald. Det grove bundmateriale forsvinder sandsynligvis ned i den bløde bund, eller dækkes hurtigt af sand mm. I vandløb med ringe faldforhold, og hvor vandhastigheden er lille, vil iltindholdet i vandet være lavt. Restaureringsprojekter, der sænker eller bremser vandhastigheden yderligere, vil derfor ikke øge den ønskede smådyrs- og fiskefauna. En øget vandstand i de vandløbsnære arealer medfører, at afgræsning og slæt bliver umulig. Det medfører, at der ikke længere kan opretholdes en MVJ-aftale og anden EUstøtte, og arealerne må dermed opgives som halvkulturarealer med uønsket tilgroning som følge. I den forbindelse kræver jeg fuld erstatning for enhver forringelse af arealerne. Medfører restaureringen en reducering af vandføringsevnen eller øger vandspejlshøjden vil det være problematisk i forhold til afvandingsinteresserne - især på strækningerne med dårligt fald. Vores mange dræn vil med tiden tilstoppe og der vil ske en forsumpning af jorden, så den ikke længere kan dyrkes. I den forbindelse gør jeg hermed opmærksom på, at jeg kræver fuld erstatning for påvirkning af hele drænsystemets nedsatte funktionsevne. Det vil sige, at bagvedliggende arealer ligeledes kræves erstatninger for. Spærringer Følgende forhold kan overvejes i forbindelse med afgivelse af et høringssvar: Formålet med fjernelse af en spærring er at skabe sammenhæng (kontinuitet) i vandløbenes forløb. Undersøg, om der er andre spærringer f.eks. rørlagte strækninger nedstrøms og opstrøms den foreslåede fjernelse af spærring for at fastlægge, om der er tale om en sammenhæng i vandløbets forløb. Hvad betyder fjernelsen af spærringen for afvandingen, og hvordan sikres drænsystemer? Find om muligt ud af, hvorfor spærringen i sin tid blev etableret. Overvej argumentation for og imod fjernelse af kulturhistoriske eller samfundsmæssige bevaringsværdige opstemningsanlæg som f.eks. møllesøer. Overvej argumentation for og imod fjernelse af opstemningsanlæg, hvor nedlæggelsen af opstemningen vil medføre afvanding af øvrige værdifulde naturområder. 4

5 Overvej argumentation for og imod fjernelse af pumpestationer, hvor det teknisk er vanskeligt at genskabe naturlige forhold. Hvilke økonomiske følgevirkninger vil fjernelsen af pumpestationen medføre? Fjernelse af f.eks. pumpestationer og kulturhistoriske anlæg kan blive store omkostningstunge projekter. Der kan argumenteres for, at man ved intelligent anvendelsen af midlerne kan fjerne mange mindre faunaspærringer fremfor fjernelse af en stor spærring og samtidig opnå større sammenhæng i vandløbet ved fjernelse af mange små spærringer. Genåbning af rørlagte strækninger Følgende forhold kan overvejes i forbindelse med afgivelse af et høringssvar: Formålet med at genåbne rørlagte strækninger er at skabe sammenhæng (kontinuitet) i vandløbenes forløb. Undersøg, om der er andre spærringer f.eks. andre rørlagte strækninger nedstrøms og opstrøms den foreslåede fjernelse af spærring for at fastlægge, om der reelt er tale om en sammenhæng i vandløbets forløb. Hvad betyder fjernelsen genåbningen af den rørlagte strækning for afvandingen, og hvordan sikres øvrige drænsystemer? Lodsejeren skal erstattes for jordtab (ny åben trace) og defigurering af f.eks. en mark. Omkostninger i forbindelse med etablering af overkørsler skal erstattes. Krav om 10 meter dyrkningsfrie bræmmer langs et vandløb bør også afføde krav om erstatning. Afstandskrav for anvendelsen af bekæmpelsesmidler i forhold til åbent vandmiljø medfører reducering af råderetten over arealet. Der bør gøres opmærksom på de dyrkningsmæssige og økonomiske konsekvenser. Undersøg dybden på rørlægningen. Genåbning af dybe rørlægninger giver ikke biologisk gode vandløb, men snorlige kanaler, som skal vedligeholdes både med hensyn til grødeskæring og oprensning af materiale hvem får vedligeholdelsespligten? Desuden er det omkostningstungt at åbne meget dybe, rørlagte vandløb, og den biologiske gevinst er begrænset. Er det samfundsøkonomisk ansvarligt? Ifølge vandplanerne skal flere kommuner åbne rørstrækninger på private vandløb. Vær opmærksom på, at der nu eller i en senere planperiode også kan stilles krav om ændret vedligeholdelse. Da der ikke findes regulativer på private vandløb, skal kommunen udarbejde bestemmelser for vedligeholdelsens omfang og udførelse for at sikre fremtidig skånsom vedligeholdelse af det nye åbne vandløb. Hvad vil det betyde for afvandingen? Vil det nye åbne vandløb kunne leve op til en miljø-målsætning, eller skal der i kommende planperiode gennemføres en restaurering/regulering af samme vandløbsstrækning for at leve op til målsætningen? Typisk er der en naturlig årsag til, at vandløbet er blevet rørlagt. Rørlægningen kan f.eks. skyldes, at arealet/underjorden består af flydesand, hvilket er et godt argument for ikke at genåbne rørstrækningen. Størrelsen af skråningsanlægget på en genåbnet rørstrækning er afhængig af jordens indhold af ler og fugtighed. 5

6 Jævnfør virkemiddelkataloget vil der ved genåbning af rørlagte vandløb normalt indgå en udlægning af grus/sten for at forbedre de fysiske forhold. De afvandingsmæssige interesser skal herved vurderes. Vær opmærksom på, at flere kommuner genåbner rørlagte vandløb uden at give erstatninger til lodsejere. Mange af de nuværende rørlægninger er af ældre dato. Overfor lodsejere argumenterer kommunen med, at genåbning af rørlagte vandløb er billigere for lodsejeren, da udgifterne i forbindelse med udskiftning af rør skal afholdes af de grundejere, der skønnes at have nytte af udskiftningen. Grundejeren sparer derved omkostningen til rør og rørlægning, da kommunen tilbyder at betale udgifterne ved åbning af vandløbet. Derudover har amtsrådet via regionplan vedtaget, at større renoveringer af rørlagte vandløb skal ske ved at genåbne vandløbene. Vandløbslovens 32: Vedligeholdelse af rørlagte offentlige vandløb omfatter ikke hel eller delvis omlægning af rørledninger. Modsætningsvis betyder det, at kommunerne har en stor økonomisk part i forbindelse med vedligeholdelse af rørlagte vandløb. I forbindelse med nedslidte rørledninger har kommunen så overholdt deres forpligtigelse til vedligeholdelse af vandløbet? Kommunen kan/må ikke aflevere et rørsystem i nedslidt tilstand f.eks. i forbindelse med nedklassificering af vandløbet fra offentligt til privat vandløb. Skal lodsejeren betale for omlægning af rørledningerne, hvis kommunen ikke har vedligeholdt på rørsystemet? Spildevand Følgende tekst kan anvendes i et høringssvar: Spildevand er en helt afgørende faktor for miljøtilstanden i vandløbene. Jævnfør vandplanen er der planlagt rensning af spildevand fra flere husstande, som i dag leder spildevand ud til vores vandløb. Hvor der er krav om spildevandsrensning til den spredte bebyggelse, forventer jeg, at den planlagte vandløbsindsats i Vandhandleplanen udskydes til 2. vandplanperiode, for at se om effekten af spildevandsrensningen er tilstrækkelig til at opnå målopfyldelse. Gefion yder rådgivning i forbindelse med kloakering af ejendomme i det åbne land. Fejlklassificering Vandløbene i vandplanen er klassificeret som normale, stærkt modificerede, kunstige eller som blødbundsvandløb. Hvis vandløbene er klassificeret som stærkt modificerede, kunstige eller som blødbundsvandløb har de typisk en lavere målsætning end vandløb klassificeret som normale. De fleste planlagte indsatser som f.eks. ophør af vandløbsvedligeholdelse planlægges på vandløb som klassificeres som normale, derfor er det vigtigt at klassificeringen er korrekt. Mange vandløb er gravet dybere, rettet ud osv. (stærkt modificerede) eller kunstigt anlagte for at afdræne de omgivende arealer. Derfor løber der typisk mange dræn til kunstige og stærkt modificerede vandløb og disse vandløb vil derfor være meget følsomme i forhold til en reduceret vedligeholdelse, da det vil påvirke effektiviteten af dræningen. Gefion har udarbejdet en klikvejledning der kan hjælpe lodsejerne med at finde klassificeringen af vandløbene på ens ejendom via Naturstyrelsens GIS-kort. Kortbilagene anvendes i høringssvarene. Følgende tekst kan anvendes i forbindelse med høringssvaret. Stærkt modificerede vandløb: 6

7 Efter Gefions opfattelse kan et vandløb være karakteriseret som værende stærkt modificeret når vandløbet er: gravet dybere, bredere, rettet ud eller på anden måde påvirket af menneskehånd med det formål at afvande omkringliggende arealer. har store afvandingsmæssige interesser på grund af tilløb fra dræn. Dræn hvis funktion kun kan opretholdes, hvis vedligeholdelsen af vandløb fortsættes. i vandløb som er stærkt påvirket af menneskehånd vil det medføre uforholdsmæssig store omkostninger, at foretage ændringer i skikkelsen eller vedligeholdelsen pga. de afvandingsmæssige interesser som tilløb fra dræn. Følgende tekst kan anvendes i et høringssvar: Jævnfør vedlagte kortbilag fra Naturstyrelsens hjemmeside, er pågældende vandløbsstrækning udset til at skulle opnå god økologisk tilstand gældende for naturlige vandløb. Imidlertid mener jeg, at den pågældende vandløbsstrækning i stedet skal udpeges som et stærkt modificeret vandløb, alternativ tages helt ud af vandplanen. Følgende fremgår fra side 26 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer : At vandløbsstrækninger anvendes til landbrugsmæssig dræning betyder ikke i sig selv, at strækningen skal udpeges som stærkt modificeret. Hvis der ved en rimelig indsats kan opnås god økologisk tilstand i vandløbet (f. eks. ændret vedligeholdelse eller restaurering), uden at det vil have en betydelig negativ indvirkning på f.eks. bebyggede arealer, miljøet generelt eller den landbrugsmæssige dræning, skal strækningen ikke udpeges som stærkt modificeret. Hvis modsat opnåelse af god tilstand imidlertid vurderes at ville have meget betydelige konsekvenser, kan strækningen dog udpeges som stærkt modificeret. Den endelige afklaring af omfanget af konsekvenser vil ske ved den konsekvensvurdering, der bl.a. skal ligge til grund for beregning af kompensation indenfor rammerne af landdistriktsprogrammet. Ved fastsættelse af miljømålene er der ikke i tilstrækkeligt omfang taget stilling til vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser, som lister en række kriterier, der skal tages stilling til, før det kan afgøres, om bestemmelserne kan og eventuelt skal anvendes. Det kræver beslutningsgrundlag, som belyser kriterierne, før det er muligt at tage stilling til, om vandområder skal omfattes af disse. I vandplanen synes der ikke at være taget konkret stilling til de konkrete forhold på min ejendom. Ovenstående mangel i vandplanerne betyder, at miljømålet på den vandløbsstrækning der påvirker min ejendom er fejlklassificeret i vandplanen. Det er min vurdering, at anvendte man retningslinjerne konkret i forhold til mine matrikler, ville den pågældende vandløbsstrækning blive klassificeret som værende stærkt modificeret. Min vurdering tager udgangspunkt i, at jeg har mange dræn der er afhængige af en stor og god afvandingsevne i vandløbet. Hvis afvandingsevnen reduceres for at nå en god økologisk tilstand, vil det medføre store økonomiske konsekvenser. Jeg beder hermed Naturstyrelsen om, at rette op på fejlklassificeringen og udpege den pågældende vandløbsstrækning som værende stærkt modificeret. Jeg forventer, at klassificeringen bliver rettet i vandplanen eller alternativt, at vandløbet tages helt ud af vandplanen. En anden alternativ og evt. supplerende tekst kan formuleres ud fra historiske fakta. For eksempel om der foreligger tidligere reguleringsprojekter, der dokumenterer, at det pågældende vandløb er gravet dybere og/eller rettet ud for at tilgodese afdræningen. I så fald kræves ligeledes en omklassificering af det pågældende vandløb. Det er ligeledes muligt at sammenligne historiske 7

8 kort med nutidige kort for at fastslå og dokumentere, at vandløbet er modificeret eksempelvis rettet ud. Hvis vandløbet skal udpeges som stærkt modificeret, skal der foreligge vurderinger af, om det er uforholdsmæssigt dyrt at få tilstanden op på det ønskede niveau. Det har myndighederne ikke gjort. Det kan man anskueliggøre ved at søge at påvise, hvor store drænede arealer, der vil blive påvirket af en vandstandshævning i vandløbet, og angive det i høringssvaret. En helt afgørende parameter for, om et vandløb kan forbedres, er hældningen i landskabet. I flade landskaber er vandløbet ofte stillestående, vedligehold nødvendig for afvanding, og samtidig er miljøpotentialet begrænset man kan således argumentere for, at sådanne forhold uanset indsats aldrig kan opfylde et højt miljømål og derfor skal vandløbet klassificeres som modificeret. Modsat skal den enkelte lodsejer ligeledes overveje, om man vil være bedre tjent med at få kompensation for arealer, hvor drænene er dårligt fungerende. Det kan f.eks. overvejes i områder, hvor de organiske lavbundsjorder har sat sig i sådan en grad, at dyrkning snarligt vil blive vanskeliggjort og der derfor er risiko for, at dræning før eller siden må opgives. Fordelen for lodsejeren kan være, at han slipper for besværlige arealer mod kompensation. Det vurderes, at være en mere tung proces at få et vandløb udpeget som stærkt modificeret end at få et vandløb ud af vandplanen, hvis det opfylder betingelserne for at have et opland på mindre end 10 km 2. Derfor anbefales det at læse afsnittet om, hvilke vandløbsstrækninger der skal med i planer, hvis oplandet er mindre end 10 km 2. (Omfang af vandløb der skal med i vandplanen) Kunstige vandløb Gamle kort, der viser sump og eng, hvor der nu er vandløb, kan bruges til at bevise fejlklassificeringer. Der findes eksempler på, at vandløb i vandplanerne er klassificeret som naturlige og dermed er omfattet af krav om mindre vedligeholdelse eller lignende, men på et ældre kort er de samme arealer vist som sump. En sådan sammenligning er beviset på, at vandløbene er menneskeskabte - kunstige og derfor skal ud af vandplanerne eller klassificeres som kunstig. I Danmark findes der mange gravede grøfter, men alligevel er de klassificeret som naturlige. Naturstyrelsen har kun brugt kort fra slutningen af 1800 tallet og senere til at identificere og klassificere vandløb, men en meget stor del af afvandingen og dræningen af det danske landskab er foretaget før Blødbundsvandløb Blødbundsvandløb adskiller sig fra normale vandløb ved at være mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1-0,5 ), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk. Det forhold gør sig gældende på mange af de sjællandske vandløb, hvor der også er afvandingsinteresser. Langt flere vandløb i vandplanen burde være klassificeret som blødbundsvandløb. Som for stærkt modificerede vandløb har blødbundsvandløb en lavere målsætning og dermed et mindre indsatskrav til målopfyldelse. Derfor er det vigtigt, at vandløbene er klassificeret korrekt, så der ikke iværksættes indsatser som f.eks. ophør af grødeskæring på vandløb, som naturligt har et lavt miljøpotentiale. I høringssvar argumenteres ud fra de faktiske forhold, har vandløbet dårligt fald, ringe vandhastighed og en bund der er blødt og organisk, skal vandløbet klassificeres som blødbundsvandløb. 8

9 Alternativt skal vandløbet klassificeres som stærkt modificeret, da mange af disse vandløb mere eller mindre er udrettede og begrænset i deres naturlige hydrauliske karakter Dvs. de får ikke plads til at genslynge sig og er nedgravede. Derfor burde de i henhold til vandrammedirektivets definitioner være udpeget som stærkt modificerede. Mange af de udpegede vandløb har fået deres udformning (er blevet udrettet) før 1842, der er de ældste historiske kort, som Naturstyrelsen anvender som dokumentation. Men det fremgår for størstedelen af de udpegede blødbundsvandløb, at de har en ret lige karakter og derved ikke er naturlige. Omfang af vandløb, der skal med i vandplanen - 10 km 2 problematikken I Danmark har man medtaget langt flere små vandløb end i landene omkring os. Ifølge vejledningen fra EU, skal man som udgangspunkt kun medtage vandløb og sidegrene med et opland, der er større end 10 km 2. Der er ifølge EU-reglerne mulighed for at fravige det, men i Danmark er det sket ved at udtage alle vandløb, som var målsat som A eller B i regionplanerne. Det forholder sig dog således, at regionernes målsætninger ikke er lavet for at opfylde vandrammedirektivet. Det retsgrundlag, som kommer til at ligge til grund for opfyldelsen af vandrammedirektivet, er derfor ikke vurderet i lyset af EU-reglerne, og dette kan være juridisk problematisk. Især hvis det anvendte retsgrundlag viser sig at give en retstilstand, som ikke har været tilsigtet med vandrammedirektivet. I visse tilfælde kan det give mening at bruge dette til at få vandløb ud af vandplanen. Imidlertid er det også vigtigt at huske, at de mindre vandløb kan have værdi for det samlede vandløbssystem som gydeområde mv., hvis det har en god kvalitet eller kan få en god kvalitet. Derfor kan det anbefales kun at gøre indsigelser på vandløbsstrækninger med opland mindre end 10 km 2, som mest minder om afvandingsgrøfter eller har ringe vandføring/er udtørrede i sommerperioden og ikke har værdi i form af godt vandløb. Da de vandløb, som har eller kan opnå god kvalitet, altid vil have et rimeligt fald, vil det som hovedregel ikke være dem, som er problematiske for afvanding. Helt åbenlyse eksempler på vandløb, der bør gøres indsigelser imod, er vandløb med et opland mindre end 10 km 2 som samtidig er blødbundsvandløb og/eller stærkt modificerede/kunstige vandløb. De bør ikke være en del af vandplanen. En helt afgørende parameter for, om et vandløb kan forbedres, er hældningen i landskabet. I flade landskaber er vandløbet ofte stillestående, vedligehold nødvendig for afvanding, og samtidig er miljøpotentialet begrænset. Er oplandet mindre end 10 km 2 argumenteres i høringssvar for, at disse vandløb tages ud af vandplanen. Forslag til tekst til brug i høringssvar: Det fremgår af Miljøministeriets Web-GIS-kort, at vandløbsstrækning (xx) er medtaget i vandplanen. Der gøres hermed indsigelse mod, at den pågældende vandløbsstrækning er medtaget i vandplanen. Indsigelse bunder i to forhold: Med henvisning til vandrammedirektivet og med baggrund i EU guideline om, som udgangspunkt, kun at medtage vandløb med opland større end 10 km 2 det påpeges, at det er betænkeligt at regionplanernes A og B målsætning i opfyldelsen af vandrammedirektivet fastholdes som udpegningsgrundlag. Det er juridisk problematisk, at regionernes målsætninger ikke er lavet for at opfylde vandrammedirektivet. Det retsgrundlag, som kommer til at ligge til grund for opfyldelsen af vandrammedirektivet, er derfor ikke vurderet i lyset af EU-reglerne. 9

10 Hvis det mindre vandløb er et fladt vandløb: På den pågældende vandløbsstrækning er det ikke realistisk at opnå god økologisk tilstand, grundet de topografiske forhold. Den lave hældningsgrad på vandløbet (udregn evt. promillegrad) betyder, at det vil være nødvendigt at restaurere vandløbet og genskabe den naturlige hydraulik for at nå god miljøtilstand. Dette vil medføre uforholdsvis store omkostninger i forhold til afvandingsinteresserne. Hvis de tilstødende arealer er flade: Der vil være risiko for påvirkning af tilstødende drænede arealer (vurder areal udfra højdekurver) og dermed negativt økonomisk påvirke dyrkning af xx ha, da drænsystemet vil påvirkes negativt ved neddykkede drænudløb. Der gøres hermed indsigelse mod at medtage vandløbet (fra xx til XX) i vandplanerne. Høringssvaret kan suppleres med dokumentation i form af billeder og landskabets topografi, påvirkningsgraden på dræning kan dokumenteres ved højdekurver, potentialet for miljøtilstanden i vandløbet kan påvises i form af hældningsgraden ved at måle fald over pågældende strækning typisk angivet i promille. Yderligere krav om efterafgrøder For nogle landmænd kan efterafgrøder få en stor økonomisk konsekvens. I det omfang, man kan sandsynliggøre det, kan man med fordel udarbejde konsekvensberegninger. Kan man samtidig sandsynliggøre, at den miljømæssige effekt af tiltaget er lille f.eks. via drænvandsundersøgelserne, har man opbygget en solid argumentation mod yderligere krav om efterafgrøder. Følgende tekst kan anvendes i et høringssvar: Med baggrund i vedlagte dokumentation (økonomiske beregninger og drænvandsundersøgelser mv.) gøres hermed indsigelse mod krav om placering af yderligere efterafgrøder på min bedrift. Som det fremgår af drænvandsundersøgelserne, er udvaskningen fra mine marker lille (xx xx), og som det fremgår af mine økonomiske beregninger, vil omkostningen ved efterafgrøder være på xx kr. pr. ha pr. år, svarende til en årlig omkostning på xx kr. Sammenholder man de to tal, vil man se, at det er en uhyre omkostningstung metode til reduktion af kvælstofudvaskningen. Hjælp til de økonomiske beregninger kan findes ved at anvende følgende link (udarbejdet af Videncentret for Landbrug). https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/afgroeder/efterafgroeder/sider/strategi-for-valg-ogdyrkning-mellem-efteragroeder_pl_pn_13_870.aspx Fokus på betydningen af dræning Det er vigtigt at have skarp fokus på, hvorvidt drænforholdene forringes. En effektiv afvanding er essentiel for en rentabel planteproduktion. I Danmark er store arealer afvandet for at sikre en landbrugsproduktion pct. af den danske landbrugsjord er afvandet ved hjælp af drænsystemer. Drænsystemerne er dimensioneret nøje efter recipientens beliggenhed. Recipienten er et vandløb, en å, en bæk en grøft eller en afvandingskanal. Hvis der ændres i recipientens fysiske forhold, f.eks. ved mindre vandløbsvedligeholdelse, så får det konsekvenser for afvandingens effektivitet, da risikoen for, at drænsystemer tilstoppes af sediment, øges markant. Vær opmærksom på, at skaden i marken pga. af vandoverskud indtræffer langt tidligere, end vandet ses på jordoverfladen, som en decideret oversvømmelse. 10

11 Forsumpning er meget tabsgivende for landbruget. En oversvømmelse giver måske 100 pct. udbyttetab, mens en forsumpning kan ligge på mange forskellige niveauer, alt efter varighed og forsumpningsgrad. Det er en meget kompleks sammenhæng, som også kan have mange afledte konsekvenser, som f.eks. begrænset mulighed for at komme i marken til tiden, og/eller landmanden kan være nødsaget til at dyrke vårbyg på arealer, hvor der tidligere kunne dyrkes vinterhvede. Selve udbyttet er selvsagt ikke optimalt på forsumpede arealer, og der er også risiko for tab af næringsstoffer. Hvor skal høringssvarene sendes hen? Man kan afgive høringssvar til vandplanerne på to måder: 1. Hvis man vil afgive høringssvar til konkrete, stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller miljømålet i et specifikt vandløb), skal man gå ind på Miljøministeriets Web-GIS-kort og vælge det konkrete element, man vil afgive høringssvar til. Klik på: Se GIS-kort Vandplaner 2013 og afgiv høringssvar til konkrete elementer Vejledning til GIS-kort Vandplaner Hvis man vil afgive høringssvar til teksten i vandplanforslagene eller miljøvurderingerne, eller i øvrigt ønsker at kommentere vandplanforslagene, herunder elementer i vandplanerne, som ikke kan findes på GIS-kortet (fx et vandløb, der ikke er med i vandplanerne), skal man anvende nedenstående høringsblanket, som er åben for alle typer af bemærkninger. Klik på: Afgiv høringssvar til generelle/overordnede emner i vandplanerne Det er ikke nødvendigt at afgive samme høringssvar via begge blanketter. Høringssvar kan også sendes med brev til Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København. 11

Klikvejledning vandplaner Juni 2013

Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Program Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Genfremsættelsen af vandplaner Historisk gennemgang af forløb Nye vandplaner nye muligheder for indsigelse v. Erik Blegmand Erhvervspolitisk

Læs mere

Langeland Vandløbslaug v. Erik Pilegaard Petersen - Langøvej 4-5932 Humble, Tlf.: 62571136 Mail: aepilegaard@gmail.com

Langeland Vandløbslaug v. Erik Pilegaard Petersen - Langøvej 4-5932 Humble, Tlf.: 62571136 Mail: aepilegaard@gmail.com Langeland Vandløbslaug v. Erik Pilegaard Petersen - Langøvej 4-5932 Humble, Tlf.: 62571136 Mail: aepilegaard@gmail.com Langeland kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Dato 17. august 2012 Vedr. forslag

Læs mere

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015.

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015. Vejen kommune JYSK MARK OG MILJØ Center: Esbjerg e-mail: ah1@jlbr.dk Direkte tlf: 76602193 Mobil: Esbjerg, den 9. juni 2015 Høringssvar til Vandhandleplan 2009-2015 for Vejen Kommune På vegne af Jørn Petersen,

Læs mere

Klikvejledning vandplaner April 2015

Klikvejledning vandplaner April 2015 Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udarbejdet af Ringsted Kommune, 25. juni 2014 Sammensætning af Lokal arbejdsgruppe Ringsted Kommune har afholdt 2 møder, én besigtigelsestur

Læs mere

Høringssvar til den kommunale vandhandleplan for Syddjurs Kommune

Høringssvar til den kommunale vandhandleplan for Syddjurs Kommune Syddjurs Kommune Natur og Miljø Att.: Steen Ravn Christensen 16. august 2012 Høringssvar til den kommunale vandhandleplan for Syddjurs Kommune Djursland Landboforening har analyseret forslaget til vandhandleplanen

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag). Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:

Læs mere

Generelt om vandløbsregulativer

Generelt om vandløbsregulativer Bilag til dagsordenspunkt den 12. august 2013. Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Administrationsgrundlag for vandløbsområdet

Administrationsgrundlag for vandløbsområdet Godkendt i Udvalget for Klima og Miljø 20. december 2011 Administrationsgrundlag for vandløbsområdet 1 INDHOLD I ADMINISTRATIONSGRUNDLAGET... 2 2 LOVGRUNDLAG... 2 3 MÅL... 2 4 MÅLGRUPPE... 2 5 POLITISK

Læs mere

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner Rudersdal Kommune 2011 2015 Udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 SØER...3 2.1

Læs mere

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Vandområdeplanerne (2. generations vandplaner) Høringsfrist 23. juni 2015 kl. 12

Vandområdeplanerne (2. generations vandplaner) Høringsfrist 23. juni 2015 kl. 12 Vandområdeplanerne 2015-2021 (2. generations vandplaner) Høringsfrist 23. juni 2015 kl. 12 Foreløbig vejledning til høringssvar. Afgiv høringssvar Det har en effekt at afgive høringssvar, det har de tidligere

Læs mere

Naturstyrelsen Dato: Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr.

Naturstyrelsen Dato: Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr. Naturstyrelsen Dato: 17-12-2013 Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr.: 13/25168 Dir.tlf.: E-mail: Natur@holb.dk EAN.nr 5798007604875 Holbæk Kommunes

Læs mere

1.1.1 De statslige vandplaner er i alt væsentligt en samling af en lang række konkrete forvaltningsretlige afgørelser på enkelt ejendomsniveau.

1.1.1 De statslige vandplaner er i alt væsentligt en samling af en lang række konkrete forvaltningsretlige afgørelser på enkelt ejendomsniveau. Høringssvar vedrørende ny høring om de statslige vandplaner (2010-2015). Ejendommen Enghavevej 5, Ting Jellinge, 4261 Dalmose Hovedvandopland Smålandsfarvandet Formelle indsigelser 1.1 Vandplanudkastets

Læs mere

Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015

Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015 Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015 Orienteringsmøde for lodsejere Den 19. februar 2015 Udarbejdet af: Christian Vinther Mette Serup Terkel Broe Christensen Dagens program 16.00 Velkomst 16.05 Oplæg

Læs mere

Hørings - Vandløbsrestaurering Marie Magdalene bæk, Savværksvej 1

Hørings - Vandløbsrestaurering Marie Magdalene bæk, Savværksvej 1 Til Høringsberettigede 28-06-2016 Sagsnummer.: 16/18937 Sagstype: KLE: 06.02.10 Sagsbehandler: Steen Ravn Christensen Tlf.: 87 53 54 10 Hørings - Vandløbsrestaurering Marie Magdalene bæk, Savværksvej 1

Læs mere

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt

Læs mere

NOTAT. Vandplaner og havmiljø. Virkemiddelkatalog Vandløb

NOTAT. Vandplaner og havmiljø. Virkemiddelkatalog Vandløb Vandplaner og havmiljø Virkemiddelkatalog Vandløb Til brug for kommuners og vandråds arbejde med at udarbejde forslag til konkrete indsatser med henblik på forbedring af de fysiske forhold i vandløb og

Læs mere

2. Danmarks Jægerforbund ved RKF (Jægernes Kommunale Fællesråd i Roskilde Kommune) modtaget 7. august 2014

2. Danmarks Jægerforbund ved RKF (Jægernes Kommunale Fællesråd i Roskilde Kommune) modtaget 7. august 2014 BILAG 3 af 12.8.2014 Organisationernes bemærkninger til forslag til indsatsprogram De enkelte organisationer, der er repræsenteret i vandrådet, har haft mulighed for at komme med bemærkninger til forslaget

Læs mere

Afgørelse om nedklassificering af Blå Å, hvor du er bredejer. Kolding kommune har udarbejdet en plan for omklassificering af vandløb i kommunen.

Afgørelse om nedklassificering af Blå Å, hvor du er bredejer. Kolding kommune har udarbejdet en plan for omklassificering af vandløb i kommunen. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Telefon 79 79 79 79 Telefax 79 79 13 70 EAN 5798005310051 E-mail byogudvikling@kolding.dk www.kolding.dk Afgørelse om nedklassificering af Blå Å, hvor

Læs mere

Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse

Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse Indhold 1. Projektets formål...1 2. Projektområde...2 3. Nuværende forhold...2 3.1 Præstbjergbæk...2 3.3 Natur...3 3.4 Plangrundlag...3 3.5 Ejendomsforhold...3

Læs mere

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Vandløb: Tudserenden Projekt: Etablering af sandfang, udlægning af gydegrus og sten i Tudserenden. Sted: Tudserenden st. 1906-4045 m, Langeland

Læs mere

Vejledning i hvilke vandløb der er omfattet af vandløbslovens 2

Vejledning i hvilke vandløb der er omfattet af vandløbslovens 2 Vejledning i hvilke vandløb der er omfattet af vandløbslovens 2 Udgivet august 2013 Thisted Kommune 1 Hvornår er et vandløb et vandløb Læsevejledning Først vises en række stilistiske skitser, som er eksempler

Læs mere

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter. Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Oktober 2014 Titel: Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø. Odense, den 19. december 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø. Odense, den 19. december 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Odense, den 19. december 2013 Høringssvar vedrørende supplerende høring på vandplaner Adam Christoffer Knuth, Knuthenborg, Birketvej 1, 4941

Læs mere

Forslag til reguleringsprojekt af privat grøft, Mademose Bæk, ved Nørreholmvej 11, 7490 Aulum.

Forslag til reguleringsprojekt af privat grøft, Mademose Bæk, ved Nørreholmvej 11, 7490 Aulum. Forslag til reguleringsprojekt af privat grøft, Mademose Bæk, ved Nørreholmvej 11, 7490 Aulum. Oversigtskort Maj 2015-1 Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis

Læs mere

Temadag om dræning. Hvilke regler er der på området? v/ Sten W. Laursen

Temadag om dræning. Hvilke regler er der på området? v/ Sten W. Laursen Temadag om dræning Hvilke regler er der på området? v/ Sten W. Laursen Relevante retsregler Vandløbsloven Okkerloven Miljøbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven Habitatbekendtgørelsen Planloven Miljømålsloven

Læs mere

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt 02-07-2014 Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.4 Køge Bugt : 2.4 Genslyngning

Læs mere

Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund

Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.3 Øresund : 2.4 Genslyngning 1,677

Læs mere

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt.

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Respekter fortiden NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Citat Weekend-avisen 20/7-12 : Han (BLM) er hovedarkitekten i den ændring i vandløbsloven, som reelt er hovedårsagen til, at hundredvis

Læs mere

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB Arbejdsgruppens medlemmer: Københavns Universitet: Kaj Sand Jensen, Merete Styczen, Peter Engelund Holm; Aalborg Universitet: Morten Lauge Pedersen, Torben Larsen;

Læs mere

Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K

Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Transportudvalget 2014-15 L 141 Bilag 3 Offentligt Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om anlæg af en fast forbindelse

Læs mere

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter - journal nr.: SVANA

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter - journal nr.: SVANA Styrelsen Naturstyrelsen for Vand- og Naturforvaltning Haraldsgade 53 2100 København Ø svana@svana.dk Axeltorv 3 DK 1609 København V T +45 33 39 49 90 E dv@danskevandloeb.dk W www.danskevandloeb.dk CVR

Læs mere

Høring - Vandløbsrestaurering Høgvad bæk, Kelstrupvej 19, 8560 Kolind.

Høring - Vandløbsrestaurering Høgvad bæk, Kelstrupvej 19, 8560 Kolind. Til Høringsberettigede 20. december 2016 Sagsnr.: 16/41298 Kontaktperson: Niclas Patrick Boyton 87535249 npb@syddjurs.dk Høring - Vandløbsrestaurering Høgvad bæk, Kelstrupvej 19, 8560 Kolind. Syddjurs

Læs mere

Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande.

Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande. Side 1 af 2 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande. Økonomisk opgørelse for valgte virkemidler (vandområde eller spærringsnr.):

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb

Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb Indledning Bestemmelserne fastlægger, hvordan private vandløb i Silkeborg Kommune skal vedligeholdes på en miljømæssigt forsvarlig måde samtidig med

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Tlf. 65 15 14 67 Fax sby@kerteminde.dk Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Kerteminde Kommune undersøger i øjeblikket mulighederne for at forbedre Holev Bæk på to strækninger gennem vandløbsrestaurering.

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære

Læs mere

Nedenfor findes en række konkrete bemærkninger til kommuneplanforslaget.

Nedenfor findes en række konkrete bemærkninger til kommuneplanforslaget. Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Rønnedevej 9 4100 Ringsted Mrk. KP13 ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 5. november

Læs mere

Høringssvar til vandplan Storebælt og Det sydfynske Øhav hovedvandopland

Høringssvar til vandplan Storebælt og Det sydfynske Øhav hovedvandopland Miljøministeriet Naturstyrelsen December 2013. Høringssvar til vandplan Storebælt og Det sydfynske Øhav hovedvandopland 1.14 og 1.15 På vegne af medlemmerne i Langeland Vandløbslaug fremsender vi hermed

Læs mere

#BREVFLET# Click here to enter text. Aalborg kommunes bemærkninger til supplerende høring om vandplaner 2014

#BREVFLET# Click here to enter text. Aalborg kommunes bemærkninger til supplerende høring om vandplaner 2014 #BREVFLET# Click here to enter text. Aalborg kommunes bemærkninger til supplerende høring om vandplaner 2014 Miljø og Energiudvalget 09-07-2014 Bilag 3: Aalborg Kommunes bemærkninger til supplerende høring

Læs mere

1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes.

1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes. Miljø og Teknik Notat Til: Udvalget for Miljø og Teknik Sagsnr.: 2010/01015 Dato: 15-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Bemærkninger til Vandplanerne Charlotte Scheel VANDLØB Spærringer: 1. Forslag til Vandplan

Læs mere

Karensborg Bæk, restaurering ref. 620

Karensborg Bæk, restaurering ref. 620 Brønderslev Kommune: Karensborg Bæk, restaurering ref. 620 FORUNDERSØGELSE AF KARENSBORG BÆK, RESTAURERING REF. 620 Rekvirent Rådgiver Brønderslev Kommune Teknisk Forvaltning Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev

Læs mere

Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune

Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Kommunernes Landsforenings udmelding. Ny muligheder for indflydelse Lidt om vandrådenes

Læs mere

Bemærkninger fra vandrådsmedlemmer til Forslag til indsatsprogram for hovedvandopland Lillebælt/Fyn Organisation Bemærkning Kommunernes kommentarer

Bemærkninger fra vandrådsmedlemmer til Forslag til indsatsprogram for hovedvandopland Lillebælt/Fyn Organisation Bemærkning Kommunernes kommentarer Bemærkninger fra vandrådsmedlemmer til Forslag til indsatsprogram for hovedvandopland Lillebælt/Fyn Organisation Bemærkning Kommunernes kommentarer Dansk Ornitologisk Forening En lille hurtig besked om

Læs mere

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1.

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. Dato: 29. januar 2014 Sagsnummer: 13/14267 Forfatter: Allan Dalmark Jensen Emne: Forundersøgelse for Elling Å 1 Knivholt Bæks indløb i rørlægning. Indhold

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden

Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Mail: nst@nst.dk UDKAST Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021 Natur og Grønne områder Enghavevej

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til

Læs mere

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å.

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å. Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Restaureringsprojekt - Damvad Å. Station 5695 6383 INDLEDNING... 3 BAGGRUND... 3 NUVÆRENDE OG FREMTIDIG SKIKKELSE.... 3

Læs mere

1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B)

1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B) 1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B) Sagsnr.: 330-2010-108384 Dok.nr.: 330-2015-187176 Åbent Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget Beslutningstema Udvalget skal tage stilling til

Læs mere

Administration af vandløb i praksis

Administration af vandløb i praksis Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Randers 31.08.2016 Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede planer

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Bosætning og Erhverv Mellemgade 15, 5600 Faaborg HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Udlægning af gydegrus og strømkoncentratorer i Lammehavebækken st. 3.200-4.200 m og st. 5.060-7.350

Læs mere

Bilag 2: Hvidbog for Vandhandleplan Solrød Kommune

Bilag 2: Hvidbog for Vandhandleplan Solrød Kommune Bilag 2: Hvidbog for Vandhandleplan Solrød Kommune 2012-2015. Indsendte høringssvar i forbindelse med offentliggørelse af Udkast vandhandleplan Solrød Kommune 2012-2015 Administrationens bemærkninger til

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Vandløbene på nordsiden af. Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand,

Vandløbene på nordsiden af. Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand, Vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord Biologisk og fysisk tilstand, 2010-11 Titel: Vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand, 2010-11. Forfatter: Hans-Martin Olsen, By-

Læs mere

Baggrund og tidligere høring. Dette er 2. udgaven af et forslag til et restaureringsprojekt som Helsingør Kommune fremmelægger til offentligheden,

Baggrund og tidligere høring. Dette er 2. udgaven af et forslag til et restaureringsprojekt som Helsingør Kommune fremmelægger til offentligheden, Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2527 rha02@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 24.06.2016 Sagsnr. 15/4530 Sagsbeh. Roar Hauch Projektforslag: Restaurering

Læs mere

Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune

Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune Indledning Miljøministeriet udsendte den 4. oktober 2010 forslag til Vand- og Naturplaner i offentlig høring frem til den 6. april 2011. Gentofte

Læs mere

Temafaggruppe Vandløb

Temafaggruppe Vandløb Temafaggruppe Vandløb Forfattere: Lars Skou Gleerup Per Vinther Erik Hansen Blegmand Hans Ole Kristensen Sten W. Laursen Flemming Gertz Djurslands Landboforening Jysk Landbrugsrådgivning Gefion LandboNord

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Peter Jul Skovlyvej 2 Fensholt 8300 Odder Sendt pr. mail: Sags Id

Peter Jul Skovlyvej 2 Fensholt 8300 Odder Sendt pr. mail: Sags Id Peter Jul Skovlyvej 2 Fensholt 8300 Odder Sendt pr. mail: petercharlotte@mail.dk Teknik & Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Tilladelse til genåbning af rørlagt vandløbsstrækning af Stampmølle Bæk på matr.

Læs mere

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Fra faunaspærring til Faunapassage En guide til bedre tilstand af vores vandløb Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Du kan læse om: Styrt Rørunderføringer Stryg Omløbsstryg

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Fejl og mangler ved vandområdeplanerne. - inspiration til høringssvar

Fejl og mangler ved vandområdeplanerne. - inspiration til høringssvar Fejl og mangler ved vandområdeplanerne - inspiration til høringssvar Disposition Lidt om kvælstof Fejl og mangler Kortmateriale og baggrundsinfo Forkert identifikation Forkert udpegning (karakterisering)

Læs mere

Information om vedligeholdelse af private vandløb

Information om vedligeholdelse af private vandløb Information om vedligeholdelse af private vandløb Dokumentnr.: 727-2010-105543 side 1 Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Danmarks Sportsfiskerforbunds ønsker til den kommunale vandløbsservice. titeltypografi i Natur- og Miljø 2014. Odense Congress Center, 20. maj 2014 Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere

Regnvand på taget og hvad så?

Regnvand på taget og hvad så? Regnvand på taget og hvad så? v/ Ove Johansen og Gunilla D. Ørbech, Assens Kommune Envina landbrugs årsmøde 2015 Indledning Assens Kommune 511 km 2 Ca. 41.000 indbyggere Ca. 3100 ansatte, heraf ca. 310

Læs mere

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord Overordnede rammer Vandplanerne er en væsentlig del af Danmarks implementering af EU s vandrammedirektiv. Planerne skal sikre et godt vandmiljø i alle vandforekomster, herunder i åer, søer, fjorde og langs

Læs mere

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt

Læs mere

Regulativ for Langstrup Mosevandløb

Regulativ for Langstrup Mosevandløb April 2014 Regulativ for Langstrup Mosevandløb INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Regulativ for Langstrup Mosevandløb 3 1.1 Vandløbet 3 1.2 Klassifikation 3 1.3 Lovgrundlag 3 1.4 Grundlaget for regulativet 4 1.5 Regulativet

Læs mere

Forslag til vandhandleplan Borgermøde 19. juni 2012

Forslag til vandhandleplan Borgermøde 19. juni 2012 Forslag til vandhandleplan 2012-2015 Borgermøde 19. juni 2012 Program 1. Velkomst 2. Baggrund og formål 3. Vandløbsindsatser og prioritering 4. Pause 5. Fra plan til handling 6. Høringssvar 7. Spørgsmål

Læs mere

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne

Læs mere

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.11 Lillebælt Jylland. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.11 Lillebælt Jylland. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.11 Lillebælt Jylland Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Oktober 2014 Titel: Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan

Læs mere

Godkendelse til at nedklassificere det offentlige vandløb Lille Bæk på en strækning

Godkendelse til at nedklassificere det offentlige vandløb Lille Bæk på en strækning Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Godkendelse til at nedklassificere det offentlige vandløb

Læs mere

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 591 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 6. april 2011. Høringssvar vedr.

Læs mere

Bemærkninger fra vandrådsmedlemmer til Forslag til indsatsprogram for Odense Fjords opland Organisation Bemærkning Kommunernes kommentarer

Bemærkninger fra vandrådsmedlemmer til Forslag til indsatsprogram for Odense Fjords opland Organisation Bemærkning Kommunernes kommentarer Bemærkninger fra vandrådsmedlemmer til Forslag til indsatsprogram for Odense Fjords opland Organisation Bemærkning Kommunernes kommentarer Odense Vandløbslaug Odense Vandløbslaug har gennemgået det fremsendte.

Læs mere

Bemærkningen er taget til efterretning og vil indgå i forundersøgelsen af en eventuel indsats, når dette virkemiddel tages i brug.

Bemærkningen er taget til efterretning og vil indgå i forundersøgelsen af en eventuel indsats, når dette virkemiddel tages i brug. Bilag 2B: Bemærkninger fra vandrådsmedlemmer til Forslag til indsatsprogram for Odense Fjords opland Organisation Bemærkning Kommunernes kommentarer Odense Vandløbslaug Odense Vandløbslaug har gennemgået

Læs mere

Vandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune

Vandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune Vandområdeplan for 2016-2021 Betydning for Rebild Kommune Den 27. juni 2016 offentliggjorde SVANA vandområdeplanerne for anden planperiode 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer

Læs mere

Dagsorden. Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer

Dagsorden. Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer Dagsorden Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer v. Knud Erich Thonke Danske Vandløb; v. Lars Palle Kaffepause Ret og pligt som bredejer; v. Erik Blegmand, Gefion Dok. og indberetning af

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere