Forsøg og opgaver til astronomi kl.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsøg og opgaver til astronomi - 5.-6. kl."

Transkript

1 Forsøg og opgaver til astronomi kl. Kære lærere og elever. Her er nogle idéer til øvelser og opgaver I kan lave i forbindelse med undervisning i astronomi. De fleste øvelser er lettet at udføre, men der skal afsættes tid til forberedelse. Materialet her blev oprindeligt udviklet af projektet Børn af Galileo ved Michael Svalgaard, Erland Andersen og Carsten Skovgård Andersen. Børn af Galileo er et langt undervisningsforløb på 9 dobbeltlektioner, hvor eleverne arbejder intenst med astronomi, bygger kikkerter i klassen og får besøg af en amatør astronom som en del af undervisningen. Der er derfor materiale til ca 7 dobbeltlektioner i dette materiale. Børn af galileo kører stadig som et projekt: Experimentarium har, efter aftale, arbejdet vider på idéen og materialet, og udviklet Astronomi Værkstedet. Prioritering af eksperimenterne: Hvis I arbejder med astronomi som emne, men skal prioriterer mellem opgaverne fordi I ikke kan nå alle eksperimenterne, vil forfatterne foreslå at I begynder med A) Modelforsøg om Solen, Månen og Jorden. Derefter kan I vælge mellem B) Forsøg der forklarer solsystemets udvikling og C) Forsøg med rumfart. Senere kan I lave de eksperimenter I ikke nåede i denne omgang. Forfatter og udvikler: August 2007, Erland Andersen og Carsten Skovgård Andersen, Børn af Galileo. Redaktion: August 2009, Maya Høffding Nissen, Experimentarium. 1

2 Oversigt: A) Modelforsøg om Solen, Månen og Jorden Solens bevægelse på himlen i dagens løb Skyggen fra clipsen Hvorfor er der årstider på Jorden? Skifter månen form? Lav modeller af solsystemet. Hvad fortæller stjernernes farve os? Hvorfor er himlen blå og solnedgangen rød? B) Forsøg der forklarer solsystemets udvikling Hvordan mener astronomerne at Solen og Jorden er blevet dannet? Hvorfor tændes en nyfødt stjerne? Hvorfor ligger alle planeterne i samme bane som Jorden? Hvorfor bliver planeterne liggende i det samme plan? C) Forsøg med rumfart Hvordan opsendes en raket? Hvordan kan raketten bevæge sig i rummet? Hvorfor slynges planeterne ikke væk fra solen? - tyngdekraften Hvordan bliver man vægtløs? Hvorfor bremses satelitten ikke? - Lav en luftpudebåd Hvornår skal man bruge rumdragt? Udforskning af Mars 2

3 Solens bevægelse på himlen i dagens løb Formål: at lære om Solens bevægelse på himlen I skal bruge: En spånplade 30cm x 30 cm, en pind på 5 cm, en boremaskine, papir, tape, et kompas en blyant. Bor et 1 cm dybt lodret hul midt i spånpladen og stik pinden ned i, så den står lodret op og når 4 cm over pladen. Lav et hul midt i papiret og læg det ned på pladen, sådan at pinden stikkes gennem hullet i papiret. Tape papiret fast. Tegn en pil i den ene retning og skriv Nord på pilen. I modsat retning af Nord skrives Syd. Se i retningen af Nord-pilen på papiret og skriv Øst til højre og Vest til venstre på papiret. Find retningen Nord med et kompas og læg om morgenen pladen vandret ude i solskinnet, sådan at pilen peger mod Nord. Fra pinden i midten går der en skygge. Hver time tegner I en prik, der hvor skyggen ender. I må gerne fortsætte efter skoletid. Til sidst skal I tegne en linie gennem alle prikkerne. I har nu målt og tegnet, hvordan solen har bevæget sig i dagens løb. Markér med en pil på kurven, hvilken vej skyggen bevæger sig. Arbejdsspørgsmål: I hvilken retning flytter skyggen sig? Hvordan bevægede solen sig i løbet af dagen? Lav samme forsøg på en solskinsdag på en anden årstid. Er skyggen da kortere eller længere? Skyggen er længere den (dato) end den er den 3

4 Baggrundsviden Mere om Solens bane på himlen: Jorden drejer rundt om solen en gang i løbet af et år. Det er med til at give os årstider. Samtidig snurre orden rundt om sig selv en gang i døgnet. Det er det der gør at vi har dag og nat. På ækvator drejer man rundt om Jordens akse med 1667 km/t, fordi der er km rundt Danmark roterer rundt om Jordens akse med ca.1000 km/t, fordi omkredsen på vores breddegrad er mindre. Solen står op i øst, fordi Jorden roterer mod øst. Vi ser at Solen står op, når vi drejer ind i lyset. På samme måde ser vi, at Solen går ned i vest, når vi drejer ind i skyggen. Husk på, at I ikke må se på Solen. Hvis nogen stirrede mod solen i blot få sekunder, ville deres øjne tage alvorligt skade. Gode hjemmesider og søgeord Søgeord: solen for gode illustrationer Hjemmesider: rummet.dk rundetaarn.dk - under artikler 4

5 Skyggen fra clipsen Formål: at vise Jordens rotation I skal bruge: En overheadprojektor, en globus, en papirclips lidt tape mørke gardiner. Bøj en ende af tråden i papirclipsen op, sådan at den stikker lodret op fra papirclipsen. Tape clipsen fast på Danmark på globussen. Nu stikker der en pind lodret op fra jorden. Rul gardinerne ned. Tænd en overheadprojektor, sådan at den lyser ind på globusen fra siden. Det er ligesom Solen, der lyser lodret ned på ækvator. Billedforkaring 1. Det er nu middagstid i Danmark. Man ser en skygge pege mod Nord, ligesom ude i solskinnet, hvor Solen står i syd. 2. Globen drejes mod øst. Det svarer til eftermiddag i Danmark. Solen står i sydvest så skyggen peger mod Nordøst. 3. Globen drejes længere mod øst. I Danmark er det snart aften. Solen er næsten kommet over til Vest, fordi Jorden hele tiden drejer mod øst. Skyggen er tæt på at pege mod øst. Skyggen er blevet lang, fordi lyset falder mere skråt. Arbejdsspørgsmål: Se på skyggen fra pinden i Danmark. Drej jeres globus mod øst mod uret set fra Nordpolen. Drejer pindens skygge på samme måde som skygger normalt gør udenfor? 5

6 Baggrundsviden Tiden forskellige steder på Jorden: På dette verdenskort kan I se, hvordan lande på samme lændegrad har samme tid. De ligger i samme tidszone. Kortet er fra NASA. Dog har mange lande rykket tiden en time frem for at få samme tid som deres nabolande. F.eks. har Spanien samme tid som Frankrig, Tyskland og Danmark. Egentlig ligger Spanien på samme lændegrad som England. Kan I finde andre eksempler? Jorden drejer 15 grader mod øst hver time. Når man flyver 15 grader mod øst, skal man stille sit ur 1 time frem. Når man flyver 15 grader mod vest, skal man stille uret 1 time tilbage. Gode hjemmesider og søgeord Søgeord: jordens rotation for gode illustrationer Hjemmesider: climateminds.dk - under jordens bane omkring solen rummet.dk dmi.dk - under solen, månen og Jorden - en tegneserie 6

7 Hvorfor er der årstider på Jorden? Formål: at lære om årsagen til at årstiderne skifter I skal bruge: Gardiner, en bordlampe uden skærm en globus. Sæt lampen midt i lokalet. Tag globen og gå rundt om lampen mod uret, på samme måde som Jorden drejer rundt om Solen, Drej samtidigt Jorden rundt om sig selv som en karrusel. Læg mærke til at en globus hælder 23,5 grader. Når Jorden er på den ene side af lampen, er Sydpolen belyst, og samtidigt har Nordpolen i nat i hele døgnet. Men når Jorden er kommet til den modsatte side et halvt år senere, vil Nordpolen hælde ind mod Solen, mens Sydpolen vil ligge i skygge. Det er juni. Jordens Nordpol hælder lidt ind mod Solen. Der er midnatssol, men på Sydpolen er der nat hele døgnet. I Danmark er det sommer. I Sydafrika er det vinter. Det er januar. Jorden er drejet om på den anden side af Solen. Jorden hælder på samme måde. Derfor får Sydpolen meget lys, mens Nordpolen ligger i skygge hele døgnet. Årstider på andre planeter: Hvis Jordens akse havde hældt mindre end 23,5 grader, ville der være mindre forskel på årstiderne. Hvis jordaksen havde hældt mere, ville der være større forskel på årstiderne. 7

8 Tænk, hvis Jorden var væltet. På billedet ligger globusen ned, sådan at aksen fra Sydpolen til Nordpolen rammer Solen. Drej den liggende globus om sin akse. Man kan se, at der ville være midnatssol på hele den nordlige halvkugle i hele sommeren. Andet billede viser globussen et halvt år senere med den væltede akse. Nu er det den sydlige halvkugle der har dag hele tiden. På den Nordlige halvkugle vil Solen ikke stå op på den årstid. Planeten Uranus har en akse, der ligger ned parallelt med banen om Solen. Uranus er væltet på samme måde som globen er på de to billederne oven for. Arbejdsspørgsmål: Jordens årstider varer hver tre måneder, fordi det er ¼ af et af jordens omløb rundt om Solen (1 år). Hvordan står jorden i forhold til solen på de 4 forskellige årstider? Hvordan ville jorden stå i de 4 årstider, hvis jorden ikke roterede om sig selv? Vis et omløb om Solen for Uranus med en globus, mens du drejer planeten om sin akse. Hvornår er det nat og dag på polerne? Og på ækvator? Uranus bruger 84 år på at nå rundt om Solen. Hvor lang tid varer en årstid på Uranus? Mars akse har samme hældning som Jordens. Mars drejer rundt omkring Solen på ca. 24 måneder. Hvor mange måneder varer sommeren på den nordlige del af Mars? Gode hjemmesider Hjemmesider: rummet.dk rundetaarn.dk - under artikler 8

9 Skifter månen form? Formål: at lære om månens faser og om tidevandet I skal bruge: En overheadprojektor, en bordtennisbold eller en lille bold (helst massiv ellers er den gennemsigtig) et bor, en pind, et mørkt gardin. Bor et hul i en bordtennisbold eller i en lille bold og sæt pinden i. Mørklæg lokalet og lad overheadprojektoren kaste sit lys på bordtennisbolden. Projektoren skal forestille Solen. Et stykke foran projektoren står en elev og drejer rundt om sig selv venstre om. Eleven forestiller en person på Jorden. En anden elev går rund om Jorden - langsomt imod uret med den lille bold, der skal ligne månen. Månen er kommet én gang helt rundt om Jorden, når Jorden har drejet ca. 29 gange om sig selv. Halvmåne: Månen og Jorden tilbagekaster begge Solens lys. Skyggesiden har nat. Der er halvmåne, når halvdelen af månens dag vender mod os. Lyset kommer her fra venstre, og månens står vinkelret på den retning. Arbejdsspørgsmål: Lav en opstilling med solen (en projektor), Jorden (en globus) og månen (en bordtennisbold) som på billedet. Hvordan ser månen ud fra Jorden, når den i modsat retning af solen, med Jorden imellem? Hvordan ser månen ud fra Jorden, når den står mellem Jorden og solen? Hvordan ser månen ud, når den står vinkelret på retningen til Solen? Hvornår er næste fuldmåne? og nymåne? Hvor mange dage er der mellem to fuldmåner? og fra halvmåne til fuldmåne? Hvad er forskellen på nymåne og Måneformørkelse? 9

10 Baggrundsviden Månen bevæger sig hele tiden til venstre, set fra Jordens nordlige halvkugle. Når den bevæger sig væk fra Solen er den tiltagende. Efter at den har været fuld, bevæger den sig igen hen mod Solen. Den er så aftagende indtil den igen er ud for Solen. Fra Jorden kan man næsten ikke se månens nat. Omkring nymåne kan man ane månens nat på grund af jordskin, altså genskind fra jordens overflade når solen skinner på den. Både Jordens og Månens lys er sollys, der er blevet tilbagekastet. Månens faser 1. Nymåne. Månen er mellem Solen og jorden, og kort efter nymåne ser månen ud til at være tæt på solen. Men Solen er 400 gange længere væk fra os end månen og Solen er 400 gange så bred som Månen. Månen ses ikke, da kun dens bagside er oplyst. 3. Første kvarter. Efter en uge er månen halv. Den står 90 grader til venstre for Solen. Månens højre side er oplyst. Den ses fra Jorden om eftermiddagen og aftenen. 5. Fuldmåne. Der er gået 2 uger siden nymåne. Når månen er i modsat retning af Solen, kan man se hele Månen hele natten. 7. Tredje kvarter. Tre uger er gået. Kun halvdelen af månen er oplyst af Solen. Den højre halvdel ligger i skygge. Man ser denne halvmåne sidst på natten og om formiddagen. 1. Nymåne. Efter fire uger står månen igen nær ved Solen på himlen. Månens faser - tegnet af NASA Sollyset kommer fra venstre. Månen vender altid samme side mod Jorden. Vi kan kun se den del, der er oplyst af Solen. Månen drejer en omgang omkring Jorden på 29 dage altså på godt 4 uger. I løbet af de 4 uger har alle steder på månen haft en dag og en nat. Se månekalender på Tycho Brahe Planetariets hjemmeside. 10

11 Kan vi se planeternes rotation om solen I en kikkert kan man se, at planeten Venus også har faser. Jo mere den bevæger sig ind foran Solen, des smallere ser Venus ud i en kikkert. Man ser kun det, der er belyst af Solen. Da Galilei så det i sin kikkert, var han sikker på, at Venus drejede omkring Solen. Andre planeter har også faser som Venus. Månens vej på himlen Månen drejer langsomt mod øst (venstre), medens Jorden drejer under den. Derfor går der ca. 6 timer og 12 minutter mellem ebbe og flod. Det er lidt mere end 6 timer, fordi månen altid bevæger langsomt mod øst. Man kan se, at månen rykker nærmere de stjerner, der står øst for den. Gode hjemmesider og søgeord Søgeord: månens faser for gode illustrationer Hjemmesider: rummet.dk rundetaarn.dk - under artikler Planetariets hjemmeside: tycho.dk - under himlen netop nu 11

12 Lav modeller af solsystemet. Formål: lære om afstande og størrelsesforhold i Solsystemet Solen er helt enormt stor i forhold til planeterne. Afstandene i Solsystemet er meget store. I kan få en fornemmelse af det ved at bygge en model af Solsystemet. Man kan finde inspiration til modellen fra Tycho Brahe Planetariets hjemmeside. Tycho Brahe planetariets model er 2 mia. gange mindre end Solsystemet. Det skal I bruge: Planeter og sol skal illustreres ved en rund ting i den rigtige størrelse. Find sandkorn, runde sten, frugter og bolde i de rigtige størrelser til de forskellige planeter. Hvis I skal lave en model, der er 5 gange mindre, altså 1:10 mia. skal alle diametre og afstande skal divideres med Diameter i km Diameter i modellen i mm Middelafstand fra Solen i mio. km Solen Merkur ,5 57,9 5,8 Venus ,2 108,2 10,8 Jorden ,3 149,6 15 Mars ,7 227,9 22,8 Jupiter ,3 778,3 77,8 Saturn , ,7 Uranus , Neptun , Afstand fra Solen i modellen i m Læg Solen midt på en stor plads. Mål afstanden fra solen ud til de forskellige planeter. Placer planeterne i den rigtige afstand fra solen enten på en linje eller i forskellige baner Forslag til gennemgang med hele klassen: Hele klassen skal nu sammen gå en tur ud gennem solsystemet. Mål afstanden og stop ved hver planet. 12

13 Baggrundsviden: Find inspiration og information om solsystemet Følgende hjemmesider og søgeord er gode at søge på hvis man vil vide mere om solsystemet, solen og de enkelte planeter: Rummet.dk Tycho Brahe Planetariets hjemmeside De 9 planeter Hubble teleskopet Rundetårn Kitts astronomi Andre Stjerner: Solen er en stjerne. Den virker bare langt større, fordi den er tæt på. Sammenlignet med andre stjerner er Solen faktisk en meget lille stjerne. Stjerner er enorme kugler af gas. Indeni foregår der kernereaktioner, hvor atomkerner smelter og frigiver energi. Den energi er kilden til stjernernes lys og varme hele deres levetid. 13

14 Hvad fortæller stjernes farve os? Formål: at lære om lys og farver I skal bruge: En vandforstøver, en vandslange eller et springvand, Stil dig med Solen i ryggen og sprøjt vand fremad. Det er muligt at lave en regnbue. Flyt strålen rundt indtil du kan se en regnbue. Forklaring: Solens lys er hvidt, men det er sammensat af alle regnbuens farver. Når lyset går gennem en vanddråbe afbøjes farverne forskelligt. Det blå lys afbøjes meget, og det røde lys afbøjes mindre. Derfor ser du farverne adskilt i en regnbue. I skal bruge: en glasprisme eller et optisk gitter. Prøv at holde et glasprisme op i lyset. På et bestemt sted ser du også en regnbue. Det er fordi farverne skifter retning, når lyset går gennem glasset. Baggrundsviden Regnbuen i regnvejr Vanddråberne i modsat retning af Solen adskiller solens hvide lys i de farver, det består af. I den inderste regnbue er den røde farve yderst, fordi det røde lys afbøjes mindst. I den svage ydre regnbue har dråberne spejlvendt rækkefølgen, så at den røde farve er inderst. Foto: Randers HF 14

15 Hvorfor er himlen blå og solnedgangen rød? Formål: at lære om hvordan himlen får farve I skal bruge: En overheadprojektor, et stort glas vand lidt skummetmælk. Sæt et stort glas med vand på en overheadprojektor og tænd den. Hæld nogle få dråber skummelmælk i vandet. I ser, at glasset bliver lidt blåligt, og at lyset på skærmen bliver rødligt. Forklaring: Projektorens hvide lys adskilles af mælken. Men hvidt lys består af alle regnbuens farver. Det blå lys afbøjes meget, og det røde lys afbøjes mindre. Glasset bliver blåt, fordi det blå lys afbøjes mest. Det røde lys afbøjes mindre, så det når den lange vej gennem mælke-vandet og rammer skærmen i den rødlige ring inden for glassets kant. Baggrundsviden Hvorfor er himlen blå? Solens lys er hvidt. Det hvide lys består af alle regnbuens farver. Luften afbøjer det blå lys mest. Derfor bliver himlen blå. Hvorfor er solnedgangen rød? Når Solen står lavt på himlen, passerer dens lys en meget længere vej gennem jordens atmosfære. Derfor afbøjes selv den røde farve så meget så meget, at solopgangen og solnedgangen bliver røde. Månen bliver også rødlig, når den står lavt på himlen. Månens lys kommer fra Solen og kastes tilbage fra Månen. En planet bliver også rødlig, når den står op eller går ned. Hvorfor er himlen sort uden for jordens atmosfære? Rejser man over atmosfæren med et rumskib, vil man se himlen helt sort. Det er fordi, der ikke er noget luft, der afbøjer lyset. Man kan så se stjerner og planeter, selvom Solen er fremme. 15

16 Hvordan mener astronomerne at Solen og Jorden blevet til? Formål: at lære om Solsystemets tilblivelse Eleverne undersøger på nettet. Aktiviteten giver eleverne en forklaring på stjerners tilblivelse og om hvordan planetsystemet blev dannet. Gode hjemmesider og søgeord, hvis man vil læse mere: Søgeord: solsystemets dannelse Hjemmesider: rummet.dk rundetaarn.dk - under artikler Planetariets hjemmeside: tycho.dk - under himlen netop nu De ni planeter Baggrundsviden Stjerner er enorme kugler af gas. Indeni foregår der kernereaktioner, hvor atomkerner smelter og frigiver energi. Den energi er kilden til stjernernes lys og varme hele deres levetid. Stjerner dannes i store gasskyer i rummet. Gas og støv trækkes sammen af tyngdekraften. Det begynder at rotere om et centrum. I kernen begynder kernereaktioner, og der frigives energi - stjernen lyser. Solen er en stjerne. Den virker bare langt større, fordi den er tæt på. Sammenlignet med andre stjerner er Solen faktisk en meget lille stjerne. Solen brænder lige nu stabilt og vil gøre det de næste mange milliarder år. Andre stjerner lever kortere eller længere end Solen. Det afhænger af deres størrelse - jo større stjerne, jo kortere levetid. Når Solen dør, bliver den en rød kæmpestjerne. Store, tunge stjerner ender som gigantiske supernovaer. En supernova er en gigantisk eksplosion i rummet. Det er kæmpestjerner, der eksploderer, når de brænder ud. Supernovaer er vigtige brikker i universets udvikling. Ved supernova eksplosioner spredes en masse tunge grundstoffer ud i rummet, og er med til at bygge nye stjerner og planeter - og liv. 16

17 Hvorfor tændes en nyfødt stjerne? Formål: at forstå hvorfor stjernedannelse giver varme I skal bruge: en cykelpumpe en cykel Pump en cykel. Hvordan føles ventilen lige efter, at du har pumpet? Prøv også at pumpe uden cykel, mens du holder fingeren foran hullet i pumpen, så luften pifter ud. Det kan føles meget varmt på fingeren. Forklaring: Ventilen bliver varm, fordi der er blevet presset luft sammen. Fingeren føles varm, når man presser luft sammen på den. Det samme sker når en stjerne dannes. Gassen trækkes ind i stjernen og presses sammen. Til sidst er stjernen blevet så varm inde i midten, at der startes fusion af hydrogen - en slags brintbombe. Dette giver stjernen energi til at lyse. Baggrundsviden Mere om stjernens liv: I universet findes gigantiske skyer af gas og støv. Dette støv og gas kan begynde at trække sig sammen og danne en klump i midten. Gas og støv udenom trækkes ind mod centrum af tyngdekraften og begynder samtidig at roterer. Når klumpen i centrum er blevet meget stor, begynder trukket at stige. Når trykket er højt nok starter der en kernereaktionm hvor atomerne smelter sammen. Det afgiver så meget energi at stjernen begynder at udsende lys, og stjernen tændes på himlen. Stjerners liv afhænger af hvor store de er. Små stjerner lever længere end store stjerne. Vores sol er relativ lille. Eksperterne mener at solen kan leve i ca 5 milliarder år endnu, enden den udvider sig til at blive en rød kæmpestjerne, så er energien opbrugt, og solen dør. Når stjernen dør, synker stjernens indre sammen og bliver varmere. Men stjernens ydre lag udvider sig meget og bliver koldere. Det ender med at stjernen eksploderer, og blæser det meste af sin gas ud i rummet. Senere kan gassen blive samlet til nye stjerner. De største stjerner eksploderer til sidst som en supernova. 17

18 Gode billeder På Google Earth kan du finde billeder af Crab Nebula Krabbetågen, som er resterne af en supernova og billeder af Oriontågen M42, hvor man ser hvordan stjerner blive dannet. Se Hubbleteleskopets fantastiske billeder på: hubble.nasa.gov under multimedia Billedforklaring: Til højre vises et af Hubbles billeder af Oriontågen M42. Fire enorme stjerner er netop begyndt at lyse på grund af sammentrækningen af gas. De lyser så kraftigt at hele tågen gløder som et neonrør. Derfor kan man skelne over 3000 andre nydannede stjerner i Oriontågen. Gode hjemmesider og søgeord, hvis man vil læse mere: Søgeord: stjernedannelse, stjerner fødes Hjemmesider: rummet.dk rundetaarn.dk - under artikler Planetariets hjemmeside: tycho.dk De ni planeter 18

19 Hvorfor ligger alle planeterne i samme plan som jorden? Formål: at forstå hvordan planeterne kom i kredsløb om Solen I skal bruge: en kontorstol et stort frit område Hold ben og arme strakte, mens du roterer på en kontorstol. Træk derefter ben og arme ind mod kroppen. Hvad sker der med rotationen? Forklaring: Du kom i hurtigere rotation, da du trak arme og ben indad. Baggrundsviden Solen er dannet ud fra en stor sky af støv og gas, som roterede langsomt rundt om et centrum. Da solen og solsystemet blev dannet, begyndte støv og gas at falde indad mod det centrum på grund af tyngdekraften og dannede solen. Det medførte at støvskyen begyndte at roterer hurtigere. Det støv og gas der ikke faldt ind i solen, dannede en lag rundt om solen, i et plan vinkelret på solens rotationsakse. Dette plan kaldes også for en disk af støv og gas. Støvet og gassen samledes sig med tiden til de planeter vi ser i dag, og derfor ligger de stadig i samme plan vinkelret ud fra solen. Gode hjemmesider, hvis man vil læse mere: Hjemmesider: rummet.dk rundetaarn.dk - under artikler Planetariets hjemmeside: tycho.dk De ni planeter 19

20 Hvorfor bliver planeterne liggende i det samme plan? Formål: at forstå hvorfor planeterne befinder sig i samme plan I skal bruge et cykelhjul uden cykel Hold forhjulet fra en cykel i akselskruerne med begge hænder. Lad en kammerat trække hjulet i rotation. Prøv derefter at vippe hjulet en lille smugle fra side til side. Hvad kan du mærke? Forklaring Du oplever at det stritter imod på en overraskende måde. Det kaldes gyro-effekten. Det er den der gør, at man kan holde balancen på en cykel i fart. Det er svært at holde balancen på en cykel, når man holder stille. Det er gyro-effekten, der gør, at snurretoppen ikke vælter og at frisbee'en kan holde retningen. Udvidet forsøg: I skal bruge Et cykelhjul uden cykel En drejeskive på gulvet, uden modstand Stil jer på drejeskiven med det roterende hjul i hænderne. Hvis hjulet vippes lidt den ene vej, begynder kroppen at dreje til den ene side. Hvis det vippes den anden vej, drejer kroppen tilsvarende i modsat retning. Baggrundsviden Planeterne holdes i Dyrekredsens plan (Solens bane på himlen) af kræfter i deres rotation. Derfor bliver de ved med at køre rundt gennem Dyrekredsen. Der er ikke mulighed for, at en planet kan bevæge sig væk fra Dyrekredsen. 20

21 Hvordan opsendes en raket?. Formål: at lære hvordan en raket kan opsendes I skal bruge: En raket-affyringsrappe, en plasticflaske, en cykelpumpe lidt vand Køb en raket-affyringsrampe (f.eks. Experimentarium s butik eller Den gamle Skole: vare nr. J382) Foto: Den gamle Skole Fyld en plasic-sodavandsflaske en fjerdedel med vand. Gå ud på en stor græsplane og pres plastflasken ned på affyringsrampen med åbningen nedad. Pump luft i flasken med en fodpumpe eller en cykelpumpe. Læn jer ikke ind over flasken. Pludselig sprøjter vandet ud med stor kraft, og flasken ryger højt op. Forklaring Raketten flyver op, fordi vanden kastes nedad, og derved skubber raketten gennem luften. Baggrundsviden En rumraket virker på samme måde. I rumraketten er det en forbrænding, der kaster gasser nedad med stor fart. Få flere idéer til sjove raketforsøg på Dansk Rumforskningsinstituts hjemmeside Gode hjemmesider, hvis man vil læse mere: Hjemmesider: rummet.dk Planetariets hjemmeside: tycho.dk nasa 21

22 Hvordan kan raketten bevæge sig i rummet? Formål: at lære om raketprincippet I skal bruge: To par rulleskøjter To personer en basketball Tager rulleskøjter på og stiller jer godt en meter fra hinanden med ansigterne mod hinanden. Kast en basketball til hinanden med så stor kraft, at modtageren lige netop kan gribe bolden. Forklaring Hvorfor kører de to baglæns efter hvert kast? Det er fordi de kaster bolden fremad. Raketprincippet siger, at man selv skubbes i den modsatte retning af det man kaster. Jo hårdere man kaster, og jo mere masse man kaster fremad, des hurtigere ryger man selv bagud. Baggrundsviden Sådan styrer man i rummet: Raketter virker på samme måde. En vægtløs astronaut midt i et rumskib kan komme ud til en væg ved at kaste noget den modsatte vej. Rumskibet kan forøge sin fart ved, at man lader en motor skyde gasser bagud.rumskibet kan sænke sin fart ved, at man lader en motor skyde gasser fremad. 22

23 Ekstra forsøg med rulleskøjter: De to på rulleskøjter står tæt sammen med hænderne mod hinanden. De skubber samtidigt til hinanden med hænderne. Lad først to lige tunge elever prøve forsøget. De kører begge baglæns lige hurtigt. Lad derefter en let og en tungere elev skubbe til hinanden, som vist på billedet. Hvad sker der? - Den letteste får mest fart. Det er en fordel at være let, hvis man vil hurtigt af sted.derfor har man opfundet flertrinsraketten. De tømte brændstoftanke kastes af, for at resten kan få mere fart på, når næste rakettrin tændes. Gode søgeord, hvis man vil læse mere: Søgeord: raketprincippet Hjemmesider: rummet.dk nasa 23

24 Hvorfor slynges planeterne ikke væk fra solen? Formål: at forstå at Jordens træk holder satellitten i sin bane - tyngdekraften I skal bruge: En prop (eller en anden let genstand) stærk fiskesnøre (eller anden stærk snor) elektrikerrør, lodder (eller sten i en pose) Sav et stykke elektriker-rør på ca. 20 cm af. Bind en prop fast i et stykke 1m langt stærkt fiskesnøre, og stik snøren igennem elektrikerrøret.. Bind et lod eller en lille pose med sten fast i den anden ende. Hold i elektriker-røret og slyng proppen rundt. Forklaring Loddet trækker i proppen, men proppen bliver ikke trukket ind, fordi den roterer. Hvis man får proppen til at dreje hurtigere, løftes loddet lidt og proppen kommer ud i en større bane. Loddet illustrerer tyngdekraften i fx solen, og proppen illustrerer jorden (eller en anden planet). Jorden har en fast tyngdekraft. Det betyder at satellitter omkring jorden skal have en bestemt fart for at kunne holde deres bane. Hvis der er for langsomme, så falder de ned og hvis de er for hurtige, så slynges de væk. Arbejdsspørgsmål: Prøv derefter at lade proppen miste fart. Hvad sker? Hænger man et tungere lod på, skal proppen snurre hurtigere for at undgå at blive trukket ind. Prøv at hænge et tungere lod på og mærk forskellen. Hvad sker med proppen, hvis loddet tages af og snøren slippes, mens proppen roterer? Sæt et ekstra lod på snøren. Hvilken forandring er der sket? 24

25 Baggrundsviden Satellitter Forsøget minder meget om en satellit, der kredser omkring jorden. Loddet trækker i proppen, lige som jordens tyngdekraft trækker i satellitten, så den ikke flyver væk. Hvis tyngdekraften svigtede, ville satellitten flyve væk fra Jorden og aldrig komme tilbage. Men tyngdekraften svigter aldrig. Men man kan give satellitten mere fart på ved at tænde en raketmotor, der er rettet bagud. Den ekstra energi vil løfte satellitten op i en højere bane. På samme måde kommer proppen ud i en større kreds, når man slynger proppen hurtigere rundt. Men selvom satellitten er fjernere fra jorden, vil den stadig være i kredsløb. I 200 km s højde vil satellitten undgå at styrte ned, hvis dens hastighed er ca km/t. Når farten forøges vil satellitten komme længere fra jorden. Hvis hastigheden kommer op på ca km/t vil satellitten flyve væk fra jorden. Jordens tyngdekraft vil stadig trække i den, men ikke nok til at holde den i kredsløb om Jorden. Efterhånden som satellitten kommer længere væk, bliver Jordens træk i den mindre og mindre. Men Jordens tyngdekraft vil stadig påvirke dens bane lidt. Man kan give satellitten så meget fart, at den flyver væk fra Jorden i retningen mod Månen, mod en planet eller i en anden retning. Proppen bliver trukket ind, når den mister fart. På samme måde kan man lande med et rumskib, hvis man tænder en raketmotor, der er rettet fremad, så den sænker rumskibets fart. Kommer hastigheden under ca km/t, kommer rumskibet ned i atmosfæren og bremses yderligere. Når tyngekraften er større, kræves det at satellitten bliver hurtigere, hvis man vil undgå at den styrter. På samme måde trækker et tungere lod proppen ind, hvis den ikke snurrer hurtigere. Planeterne er Solens satellitter. Solen har meget større tyngdekraft end Jorden, og den når derfor også meget længere ud i rummet end Jordens. Planeterne drejer meget hurtigt rundt om Solen, for at kunne modvirke solens tyngdekraft. Jordens fart er ca km/t. Det er ca. 30 km hvert sekund. Hvis Jorden mistede fart, ville den styrte ind mod Solen. Men det sker ikke. Solen vejer næsten tusind gange så meget, som planeterne vejer tilsammen. Planeterne drejer rundt om Solen, fordi Solen trækker i dem. De falder ikke ind i solen fordi de er i fart. Planeterne trækker også lidt i Solen. Derfor bevæger Solen sig meget langsomt rundt i en lille kreds inde i midten. Desuden roterer Solen omkring sin egen akse på 25 døgn ved sin ækvator og på 30 døgn ved sine poler. 25

Forslag til undervisningsforløb i astronomi

Forslag til undervisningsforløb i astronomi Forslag til undervisningsforløb i astronomi 1. Din plads i Danmark og på Jorden (første dobbeltlektion) a. Verdenshjørner b. Breddegrad, længdegrad, Nordpolen, Sydpolen, ækvator 2. Tiden (anden dobbeltlektion)

Læs mere

Forslag til undervisningsforløb i astronomi

Forslag til undervisningsforløb i astronomi Forslag til undervisningsforløb i astronomi 1. Din plads i Danmark og på Jorden (første dobbeltlektion) a. Verdenshjørner b. Breddegrad, længdegrad, Nordpolen, Sydpolen, ækvator 2. Tiden (anden dobbeltlektion)

Læs mere

Eksperimenter om balance og rotation

Eksperimenter om balance og rotation EKSPERIMENTER FOR 3. - 6. KLASSE Eksperimenter om balance og rotation Piruetter på en kontorstol Det ser flot ud, når gymnast snurrer hurtigt rundt i luften, og når en skøjteprinsesse laver piruetter på

Læs mere

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 En rumraket skal have en bestemt fart for at slippe væk fra Jorden. Hvor stor er denne fart? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds.

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Venus Indtil midt i maj 2012 vil man kunne se planeten Venus lavt i Vest lige efter solnedgang. I april vil man have god tid til at observere den.

Læs mere

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE Eksperimenter om gyroer og flyvning Lav en cykelhjulsgyro Du kan fremstille en gyro af et gammelt cykelhjul: Montér håndtag på begge sider af et cykelhjul. Sæt dig i en

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Venus Planetarieprogrammet Starry Night viser øverst hvad man ser mod vest den 1.8 kl. 21.50 lige over horisonten. Til venstre for Venus ses Mars

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Venus Den 6. juni 2012 vil Venus bevæge sig helt ind foran Solen en time efter midnat dansk tid. Fra Danmark vil det kunne observeres fra solopgang

Læs mere

digital Tema Raketter Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori

digital Tema Raketter Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori digital Tema Raketter Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori 2013 Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver forsøg, filmer

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i maj 2014? Månen Der er fuldmåne den 14.05.14. Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Læs mere

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Vesthimlen den 1.06.2010 kl. 23 vist med planetarieprogrammet Stellarium. Venus. Den 1.6. kl.22 vil den klare Venus kunne ses 16 grader over den vestlige

Læs mere

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren Side 1 Til læreren er dannet ved sammentrækning af en stor interstellar sky af støv og gas. Skyen bestod hovedsagelig af grundstofferne brint og helium de to simpleste grundstoffer men var tillige beriget

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil den 01.11. stå op nær øst ved solnedgang, og lidt senere vil man have god udsigt til den. I løbet af aftenen og natten

Læs mere

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem. Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2014? Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2014? Månen Der er fuldmåne den 16.01.14. Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens dagside

Læs mere

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2 Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012? Jupiter Planeten Jupiter vil i februar stå nær Syd lige efter solnedgang. I løbet af aftenen vil Jupiter bevæge sig til Vest, hvor den vil gå ned

Læs mere

Teknisk progression Kuglestød

Teknisk progression Kuglestød Teknisk progression Kuglestød Kuglestød kræver først og fremmest en god fornemmelse for at holde korrekt på kuglen og lave et korrekt udstød. Herefter skal man lære at finde den fornemmelse efter at have

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 1 - Trin for trin. Udforskere Niveau 1

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 1 - Trin for trin. Udforskere Niveau 1 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Jorden er efterhånden undersøgt på kryds og tværs. Nu er det rummet,

Læs mere

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige

Læs mere

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012? Det er nu vintertid så man kan se stjerner og planeter tidligt. Jupiter I begyndelsen af november vil planeten Jupiter stå op i NØ Nordøst - kl.

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse Maskiner til krig og ødelæggelse har desværre været kendt og brugt i mere end 2.300 år. De første udgaver af kastemaskiner stammer således fra Asien cirka år 300-500 f.kr. Romerne var de første i Europa,

Læs mere

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset?

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset? SUSET Når det drejer sig om højder, har vi tit grænser, der skal overvindes. Overvinder vi disse grænser, kan vi få et sug i maven, fordi vi gør noget, som vi ikke troede, vi turde. Også selv om det ikke

Læs mere

Nogle opgaver om fart og kraft

Nogle opgaver om fart og kraft &HQWHUIRU1DWXUIDJHQHV'LGDNWLN 'HWQDWXUYLGHQVNDEHOLJH)DNXOWHW $DUKXV8QLYHUVLWHW &HQWUHIRU6WXGLHVLQ6FLHQFH(GXFDWLRQ)DFXOW\RI6FLHQFH8QLYHUVLW\RI$DUKXV Nogle opgaver om fart og kraft Opgavesættet er oversat

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Elevbog/Web Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Vildt sjovt! 3.-6. klasse Sig natur er et grundsystem til natur/teknologi, der appellerer til elevernes

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Skating school. Indholdsfortegnelse

Skating school. Indholdsfortegnelse Skating school Kompendiet er delt op i to dele: 1. Elementerne i de forskellige tests listet op i den rækkefølge, de skal gennemgås. Tallet i parentesen angiver det sted i videoen, hvor elementet vises.

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Nattehimlen april 2015

Nattehimlen april 2015 Nattehimlen april 2015 4. april. Fuldmåne 13.05 UT. I nogle lande kaldes den lyserød måne, æggemåned eller græsmåne. 4. april. En kort måneformørkelse indtræffer tæt på dagens fuldmåne blot to måneder

Læs mere

Lærervejledning til Kampen om solsystemet

Lærervejledning til Kampen om solsystemet Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om

Læs mere

Nattehimlen september 2016

Nattehimlen september 2016 Nattehimlen september 2016 Zodiacal lys set fra La Silla, Chile (credit ESO). Jupiter forsvinder ud af syne i denne måned, men i vest efter solnedgang dukker den strålende Venus op. I begyndelsen af måneden

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning NATUR 2008 Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning i folkeskolen Udarbejdet af: Fagkonsulent for naturfag Lars Poort Inerisaavik 2008 NATUR 2008 Astronomi i folkeskolen Med evalueringsbekendtgørelse

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser 1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!

Læs mere

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?

Læs mere

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet Teknikmærke 1. Gå på hænder Beskrivelse: Hænderne sættes på madrassen, hvorefter der sættes af med fødderne fra madrassen, således at man står på sine hænder. Gå derefter mindst 3 m fremad. 2. Gå bagover

Læs mere

Omvendt dråbe. Hvad er det? I hoftebøjet stilling at ramme vandet med arme og ben samtidig

Omvendt dråbe. Hvad er det? I hoftebøjet stilling at ramme vandet med arme og ben samtidig Omvendt dråbe I hoftebøjet stilling at ramme vandet med arme og ben samtidig Forlæns udspring og under springet lukke sammen til hoftebøjet stilling ved at gribe om underbenene og derved danne en omvendt

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012? Jupiter Planeten Jupiter vil i januar stå nær sydøst lige efter solnedgang. I løbet af aftenen og natten vil Jupiter bevæge sig hen over sydhimlen.

Læs mere

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Teknikmærke 1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Beskrivelse: Lav en almindelig forlæns kolbøtte! I det du lander laver du et hop, hvor du roterer en hel omgang rundt om dig selv. (360 grader.) Land i balance

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Forlæns benspring strakt (100A)

Forlæns benspring strakt (100A) Forlæns benspring strakt (100A) Stående afsæt fra kant eller vippe med front mod vandet. Landing i vand på ben i strakt stilling Opspring med hænder strakt over hovedet. Under springet trækkes armene ned

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Stafet eller bare lille leg. Gå med lukkede øjne og sådan man sætter foden ned umiddelbart foran den anden. (Hæl rører anden fods tå).

Stafet eller bare lille leg. Gå med lukkede øjne og sådan man sætter foden ned umiddelbart foran den anden. (Hæl rører anden fods tå). Motorik - aktiviteter Her er forskellige udfordrende og sjove øvelser/aktiviteter, som også kan bruges til at krydre andre aktitviteter med. f.eks. gøre dem sjovere eller sværere. De er gode og kan bruges

Læs mere

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Carsten Andersen Skole: Bellahøj Skole Klassetrin: 4.-6. kl. Fag: Tværfagligt Titel på projekt: Børn af Galileo Antal sider: 6 inkl.

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Opvarmningsprogram. Billede af øvelse. Antal gentagelser/ varighed. Øvelse. Variant. 8 gentagelser til hver side Sidde / stå

Opvarmningsprogram. Billede af øvelse. Antal gentagelser/ varighed. Øvelse. Variant. 8 gentagelser til hver side Sidde / stå Træningsprogram 0 Opvarmningsprogram Øvelse Stræk dig skiftevis søger op mod loftet 8 gentagelser til hver side Sidde / stå Svaje ned strit med numsen og runde op kig ind på maven Kør skuldrene rundt -

Læs mere

Modul 11-13: Afstande i Universet

Modul 11-13: Afstande i Universet Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Er der nu igen pletter på vej? Juni 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand:

Læs mere

Nattehimlen marts 2015

Nattehimlen marts 2015 Nattehimlen marts 2015 Om ikke andet i denne måned, kommer foråret til de betrængte stjernekiggere i det østlige Nordamerika, som har udholdt endnu en absurd kold vinter. Denne måned kaldes Ormemåned,

Læs mere

om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand.

om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand. skudøvelser om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand. I dette tilfælde koncentrerer vi os om skud, der skal dygtiggøre målmanden i

Læs mere

ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem.

ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 Elastik føres under stolesædet. Bøj og stræk albuerne skiftevis med hver arm. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. 1.3 1.4 Elastik føres under stolesædet.

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Scapula. Backward rocking. Bevæg dig langsomt tilbage med vægt på armene. Vægtfordeling til siderne

Scapula. Backward rocking. Bevæg dig langsomt tilbage med vægt på armene. Vægtfordeling til siderne Backward rocking Backward rocking Backward rocking Stå på alle 4, skub fra med armene og hold lænden vandret. Bevæg dig langsomt tilbage med vægt på armene. Kom så langt tilbage som du kan, mens du fortsat

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer.

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer. FYSIK C Videooversigt Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4 43 videoer. Intro video 1. Fysik C - intro (00:09:20) - By: Jesper Nymann Madsen Denne video er en

Læs mere

Tværfagligt undervisningsprojekt om nordlys

Tværfagligt undervisningsprojekt om nordlys Tværfagligt undervisningsprojekt om nordlys Carsten Skovgård Andersen, Bellahøj Skole, Børn af Galileo, ca.bel@ci.kk.dk Jeg har skrevet projektet som en eksamensopgave på et fjernstudie i nordlys på Universitetet

Læs mere

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består

Læs mere

Dagens stjerne: Solen

Dagens stjerne: Solen OMSLAGSILLUSTRATION Collage af billeder af Solen i UV og solens korona. Figur af NASA SOO. Dagens stjerne: Solen Tak til Lærere og elever på: erstedøster skole Egelundskolen Charlotteskolen SOLUDBRUD Det

Læs mere

Nattehimlen februar 2017

Nattehimlen februar 2017 Nattehimlen februar 2017 Fuldmånen befinder sig delvis i Jordens skygge under en penumbral måneformørkelse. Credit: Radoslaw Ziomber/Wikipedia Commons. 2. februar 2017 Find den klare hvide stjerne Spica

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

Sæbeboblevand. Du skal ikke piske i boblevandet, skum er noget skidt når man skal lave bobler.

Sæbeboblevand. Du skal ikke piske i boblevandet, skum er noget skidt når man skal lave bobler. Sæbeboblevand 1 liter destilleret vand 0,5 dl opvaskemiddel ( Fairy Ultra Original er det bedste) 1 spsk. Glycerin Boblevandet virker bedst, hvis du gemmer det i en lukket beholder i et døgn, inden du

Læs mere

Hvor hurtigt kan du køre?

Hvor hurtigt kan du køre? Fart Hvor hurtigt kan du køre? I denne test skal I finde ud af, hvilket transportmiddel, I kan køre hurtigst på? Hypotese Hvilket transportmiddel tror I, I kan køre hurtigst på? Hvorfor? Det skal I bruge:

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Mastektomi (Øvelsesprogram)

Mastektomi (Øvelsesprogram) Mastektomi (Øvelsesprogram) Information Efter operationen og senere under en eventuel strålebehandling kan vævet blive uelastisk og stramt. For at modvirke dette, er det vigtigt at du arbejder med forskydelighedsbehandling.

Læs mere

Fysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne

Fysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne Fysisk Aktivitet Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne Indholdsfortegnelse CIRKELTRÆNINGSPROGRAMMER... 1 INSTRUKTØRKORT HELE KROPPEN... 3 INSTRUKTØRKORT PAR... 4 INSTRUKTØRKORT

Læs mere

OFF SEASON Styrketræning med fokus på kropstamme. Programmet skal gennemføres mindst 3 4 gange om ugen.

OFF SEASON Styrketræning med fokus på kropstamme. Programmet skal gennemføres mindst 3 4 gange om ugen. OFF SEASON 2012 På de følgende sider følger de træningsprogrammer, som alle spillere skal arbejde med i løbet af sommerperioden (fra start juni til slut august). Styrketræning med fokus på kropstamme Programmet

Læs mere

TAI CHI 18. Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE

TAI CHI 18. Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE TAI CHI 18 Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE Tai Chi 18 Qigong Tai Chi 18 Qigong er en kombination af Qigong og Tai Chi. Serien består af 18 øvelser, hvor man elegante og lette at lære gennem gentagelser

Læs mere

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Projekt Solen og Planet sti Bording 2012

Projekt Solen og Planet sti Bording 2012 Projekt Solen og Planet sti Bording 2012 Til forskønnelse af Bording by, samt for at åbne ud i landskabet omkring Bording by, har Natur og Fritidsudvalget under Bording Lokalråd udarbejdet dette projekt

Læs mere

Træning med lille elastik

Træning med lille elastik Til patienter og pårørende Træning med lille elastik Vælg farve Vælg billede Fysioterapien Øvelsesprogram med lille elastikbånd Ved træning med elastik kan du styrketræne dine muskler. Elastikken er let

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 4 sider Skriftlig prøve, den 29. maj 2006 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning": Eksamenssættet vurderes samlet. Alle svar

Læs mere

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge:

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge: Side 1 af 9 Materialer: Til én klasse skal du bruge: til hver elev: fire slags paprør, nr. 1-4 en linse et okular (sørg for at hver gruppe nogle forskellige okularer) en saks to runde stykker sort karton

Læs mere

Hvordan kan man øve badminton hjemme.

Hvordan kan man øve badminton hjemme. Hvordan kan man øve badminton hjemme. Har I lyst til at øve badminton hjemme, er her lidt inspiration til hvad, der kan foregå i et almindeligt hjem. Det kræver ikke så meget plads, før det er muligt,at

Læs mere

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Modul 7-10 Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Kort rids af rumfartens historie Den første astronaut i rummet var Juri Gagarin, men længe før hans rumfærd var der mange, der forestillede sig, at

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING Nr.10256 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Nr.10255 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Mavebøjning i kæde Materiale Bold Mavebøjning i makkerpar At styrke de lige mavemuskler Deltagerne sætter sig skråt for hinanden.

Læs mere

Containerkran. Nu samles de 4 ende stykker som på billedet

Containerkran. Nu samles de 4 ende stykker som på billedet 1 Containerkran. Læs denne vejledning grundigt igennem, inden du begynder at samle, start med at kontrollere at der ikke mangler noget. Alle delene skæres forsigtigt ud, evt. med en stemmejerns kniv, rens

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Forlæns benspring hoftebøjet (100B)

Forlæns benspring hoftebøjet (100B) Forlæns benspring hoftebøjet (100B) Forlæns afsæt og bøjning i hoften med efterfølgende udstrækning inden landing Efter afsæt med armene over hovedet skal hoften bøjes, knæ holdes strakte og hænder holde

Læs mere

Stjerner og sorte huller

Stjerner og sorte huller Sorte huller 1 Erik Høg 18. januar 2008 Stjerner og sorte huller Der er milliarder af sorte huller ude i Verdensrummet Et af dem sidder i centrum af vores Mælkevej Det vejer fire millioner gange så meget

Læs mere