Forsøg og opgaver til astronomi kl.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsøg og opgaver til astronomi - 5.-6. kl."

Transkript

1 Forsøg og opgaver til astronomi kl. Kære lærere og elever. Her er nogle idéer til øvelser og opgaver I kan lave i forbindelse med undervisning i astronomi. De fleste øvelser er lettet at udføre, men der skal afsættes tid til forberedelse. Materialet her blev oprindeligt udviklet af projektet Børn af Galileo ved Michael Svalgaard, Erland Andersen og Carsten Skovgård Andersen. Børn af Galileo er et langt undervisningsforløb på 9 dobbeltlektioner, hvor eleverne arbejder intenst med astronomi, bygger kikkerter i klassen og får besøg af en amatør astronom som en del af undervisningen. Der er derfor materiale til ca 7 dobbeltlektioner i dette materiale. Børn af galileo kører stadig som et projekt: Experimentarium har, efter aftale, arbejdet vider på idéen og materialet, og udviklet Astronomi Værkstedet. Prioritering af eksperimenterne: Hvis I arbejder med astronomi som emne, men skal prioriterer mellem opgaverne fordi I ikke kan nå alle eksperimenterne, vil forfatterne foreslå at I begynder med A) Modelforsøg om Solen, Månen og Jorden. Derefter kan I vælge mellem B) Forsøg der forklarer solsystemets udvikling og C) Forsøg med rumfart. Senere kan I lave de eksperimenter I ikke nåede i denne omgang. Forfatter og udvikler: August 2007, Erland Andersen og Carsten Skovgård Andersen, Børn af Galileo. Redaktion: August 2009, Maya Høffding Nissen, Experimentarium. 1

2 Oversigt: A) Modelforsøg om Solen, Månen og Jorden Solens bevægelse på himlen i dagens løb Skyggen fra clipsen Hvorfor er der årstider på Jorden? Skifter månen form? Lav modeller af solsystemet. Hvad fortæller stjernernes farve os? Hvorfor er himlen blå og solnedgangen rød? B) Forsøg der forklarer solsystemets udvikling Hvordan mener astronomerne at Solen og Jorden er blevet dannet? Hvorfor tændes en nyfødt stjerne? Hvorfor ligger alle planeterne i samme bane som Jorden? Hvorfor bliver planeterne liggende i det samme plan? C) Forsøg med rumfart Hvordan opsendes en raket? Hvordan kan raketten bevæge sig i rummet? Hvorfor slynges planeterne ikke væk fra solen? - tyngdekraften Hvordan bliver man vægtløs? Hvorfor bremses satelitten ikke? - Lav en luftpudebåd Hvornår skal man bruge rumdragt? Udforskning af Mars 2

3 Solens bevægelse på himlen i dagens løb Formål: at lære om Solens bevægelse på himlen I skal bruge: En spånplade 30cm x 30 cm, en pind på 5 cm, en boremaskine, papir, tape, et kompas en blyant. Bor et 1 cm dybt lodret hul midt i spånpladen og stik pinden ned i, så den står lodret op og når 4 cm over pladen. Lav et hul midt i papiret og læg det ned på pladen, sådan at pinden stikkes gennem hullet i papiret. Tape papiret fast. Tegn en pil i den ene retning og skriv Nord på pilen. I modsat retning af Nord skrives Syd. Se i retningen af Nord-pilen på papiret og skriv Øst til højre og Vest til venstre på papiret. Find retningen Nord med et kompas og læg om morgenen pladen vandret ude i solskinnet, sådan at pilen peger mod Nord. Fra pinden i midten går der en skygge. Hver time tegner I en prik, der hvor skyggen ender. I må gerne fortsætte efter skoletid. Til sidst skal I tegne en linie gennem alle prikkerne. I har nu målt og tegnet, hvordan solen har bevæget sig i dagens løb. Markér med en pil på kurven, hvilken vej skyggen bevæger sig. Arbejdsspørgsmål: I hvilken retning flytter skyggen sig? Hvordan bevægede solen sig i løbet af dagen? Lav samme forsøg på en solskinsdag på en anden årstid. Er skyggen da kortere eller længere? Skyggen er længere den (dato) end den er den 3

4 Baggrundsviden Mere om Solens bane på himlen: Jorden drejer rundt om solen en gang i løbet af et år. Det er med til at give os årstider. Samtidig snurre orden rundt om sig selv en gang i døgnet. Det er det der gør at vi har dag og nat. På ækvator drejer man rundt om Jordens akse med 1667 km/t, fordi der er km rundt Danmark roterer rundt om Jordens akse med ca.1000 km/t, fordi omkredsen på vores breddegrad er mindre. Solen står op i øst, fordi Jorden roterer mod øst. Vi ser at Solen står op, når vi drejer ind i lyset. På samme måde ser vi, at Solen går ned i vest, når vi drejer ind i skyggen. Husk på, at I ikke må se på Solen. Hvis nogen stirrede mod solen i blot få sekunder, ville deres øjne tage alvorligt skade. Gode hjemmesider og søgeord Søgeord: solen for gode illustrationer Hjemmesider: rummet.dk rundetaarn.dk - under artikler 4

5 Skyggen fra clipsen Formål: at vise Jordens rotation I skal bruge: En overheadprojektor, en globus, en papirclips lidt tape mørke gardiner. Bøj en ende af tråden i papirclipsen op, sådan at den stikker lodret op fra papirclipsen. Tape clipsen fast på Danmark på globussen. Nu stikker der en pind lodret op fra jorden. Rul gardinerne ned. Tænd en overheadprojektor, sådan at den lyser ind på globusen fra siden. Det er ligesom Solen, der lyser lodret ned på ækvator. Billedforkaring 1. Det er nu middagstid i Danmark. Man ser en skygge pege mod Nord, ligesom ude i solskinnet, hvor Solen står i syd. 2. Globen drejes mod øst. Det svarer til eftermiddag i Danmark. Solen står i sydvest så skyggen peger mod Nordøst. 3. Globen drejes længere mod øst. I Danmark er det snart aften. Solen er næsten kommet over til Vest, fordi Jorden hele tiden drejer mod øst. Skyggen er tæt på at pege mod øst. Skyggen er blevet lang, fordi lyset falder mere skråt. Arbejdsspørgsmål: Se på skyggen fra pinden i Danmark. Drej jeres globus mod øst mod uret set fra Nordpolen. Drejer pindens skygge på samme måde som skygger normalt gør udenfor? 5

6 Baggrundsviden Tiden forskellige steder på Jorden: På dette verdenskort kan I se, hvordan lande på samme lændegrad har samme tid. De ligger i samme tidszone. Kortet er fra NASA. Dog har mange lande rykket tiden en time frem for at få samme tid som deres nabolande. F.eks. har Spanien samme tid som Frankrig, Tyskland og Danmark. Egentlig ligger Spanien på samme lændegrad som England. Kan I finde andre eksempler? Jorden drejer 15 grader mod øst hver time. Når man flyver 15 grader mod øst, skal man stille sit ur 1 time frem. Når man flyver 15 grader mod vest, skal man stille uret 1 time tilbage. Gode hjemmesider og søgeord Søgeord: jordens rotation for gode illustrationer Hjemmesider: climateminds.dk - under jordens bane omkring solen rummet.dk dmi.dk - under solen, månen og Jorden - en tegneserie 6

7 Hvorfor er der årstider på Jorden? Formål: at lære om årsagen til at årstiderne skifter I skal bruge: Gardiner, en bordlampe uden skærm en globus. Sæt lampen midt i lokalet. Tag globen og gå rundt om lampen mod uret, på samme måde som Jorden drejer rundt om Solen, Drej samtidigt Jorden rundt om sig selv som en karrusel. Læg mærke til at en globus hælder 23,5 grader. Når Jorden er på den ene side af lampen, er Sydpolen belyst, og samtidigt har Nordpolen i nat i hele døgnet. Men når Jorden er kommet til den modsatte side et halvt år senere, vil Nordpolen hælde ind mod Solen, mens Sydpolen vil ligge i skygge. Det er juni. Jordens Nordpol hælder lidt ind mod Solen. Der er midnatssol, men på Sydpolen er der nat hele døgnet. I Danmark er det sommer. I Sydafrika er det vinter. Det er januar. Jorden er drejet om på den anden side af Solen. Jorden hælder på samme måde. Derfor får Sydpolen meget lys, mens Nordpolen ligger i skygge hele døgnet. Årstider på andre planeter: Hvis Jordens akse havde hældt mindre end 23,5 grader, ville der være mindre forskel på årstiderne. Hvis jordaksen havde hældt mere, ville der være større forskel på årstiderne. 7

8 Tænk, hvis Jorden var væltet. På billedet ligger globusen ned, sådan at aksen fra Sydpolen til Nordpolen rammer Solen. Drej den liggende globus om sin akse. Man kan se, at der ville være midnatssol på hele den nordlige halvkugle i hele sommeren. Andet billede viser globussen et halvt år senere med den væltede akse. Nu er det den sydlige halvkugle der har dag hele tiden. På den Nordlige halvkugle vil Solen ikke stå op på den årstid. Planeten Uranus har en akse, der ligger ned parallelt med banen om Solen. Uranus er væltet på samme måde som globen er på de to billederne oven for. Arbejdsspørgsmål: Jordens årstider varer hver tre måneder, fordi det er ¼ af et af jordens omløb rundt om Solen (1 år). Hvordan står jorden i forhold til solen på de 4 forskellige årstider? Hvordan ville jorden stå i de 4 årstider, hvis jorden ikke roterede om sig selv? Vis et omløb om Solen for Uranus med en globus, mens du drejer planeten om sin akse. Hvornår er det nat og dag på polerne? Og på ækvator? Uranus bruger 84 år på at nå rundt om Solen. Hvor lang tid varer en årstid på Uranus? Mars akse har samme hældning som Jordens. Mars drejer rundt omkring Solen på ca. 24 måneder. Hvor mange måneder varer sommeren på den nordlige del af Mars? Gode hjemmesider Hjemmesider: rummet.dk rundetaarn.dk - under artikler 8

9 Skifter månen form? Formål: at lære om månens faser og om tidevandet I skal bruge: En overheadprojektor, en bordtennisbold eller en lille bold (helst massiv ellers er den gennemsigtig) et bor, en pind, et mørkt gardin. Bor et hul i en bordtennisbold eller i en lille bold og sæt pinden i. Mørklæg lokalet og lad overheadprojektoren kaste sit lys på bordtennisbolden. Projektoren skal forestille Solen. Et stykke foran projektoren står en elev og drejer rundt om sig selv venstre om. Eleven forestiller en person på Jorden. En anden elev går rund om Jorden - langsomt imod uret med den lille bold, der skal ligne månen. Månen er kommet én gang helt rundt om Jorden, når Jorden har drejet ca. 29 gange om sig selv. Halvmåne: Månen og Jorden tilbagekaster begge Solens lys. Skyggesiden har nat. Der er halvmåne, når halvdelen af månens dag vender mod os. Lyset kommer her fra venstre, og månens står vinkelret på den retning. Arbejdsspørgsmål: Lav en opstilling med solen (en projektor), Jorden (en globus) og månen (en bordtennisbold) som på billedet. Hvordan ser månen ud fra Jorden, når den i modsat retning af solen, med Jorden imellem? Hvordan ser månen ud fra Jorden, når den står mellem Jorden og solen? Hvordan ser månen ud, når den står vinkelret på retningen til Solen? Hvornår er næste fuldmåne? og nymåne? Hvor mange dage er der mellem to fuldmåner? og fra halvmåne til fuldmåne? Hvad er forskellen på nymåne og Måneformørkelse? 9

10 Baggrundsviden Månen bevæger sig hele tiden til venstre, set fra Jordens nordlige halvkugle. Når den bevæger sig væk fra Solen er den tiltagende. Efter at den har været fuld, bevæger den sig igen hen mod Solen. Den er så aftagende indtil den igen er ud for Solen. Fra Jorden kan man næsten ikke se månens nat. Omkring nymåne kan man ane månens nat på grund af jordskin, altså genskind fra jordens overflade når solen skinner på den. Både Jordens og Månens lys er sollys, der er blevet tilbagekastet. Månens faser 1. Nymåne. Månen er mellem Solen og jorden, og kort efter nymåne ser månen ud til at være tæt på solen. Men Solen er 400 gange længere væk fra os end månen og Solen er 400 gange så bred som Månen. Månen ses ikke, da kun dens bagside er oplyst. 3. Første kvarter. Efter en uge er månen halv. Den står 90 grader til venstre for Solen. Månens højre side er oplyst. Den ses fra Jorden om eftermiddagen og aftenen. 5. Fuldmåne. Der er gået 2 uger siden nymåne. Når månen er i modsat retning af Solen, kan man se hele Månen hele natten. 7. Tredje kvarter. Tre uger er gået. Kun halvdelen af månen er oplyst af Solen. Den højre halvdel ligger i skygge. Man ser denne halvmåne sidst på natten og om formiddagen. 1. Nymåne. Efter fire uger står månen igen nær ved Solen på himlen. Månens faser - tegnet af NASA Sollyset kommer fra venstre. Månen vender altid samme side mod Jorden. Vi kan kun se den del, der er oplyst af Solen. Månen drejer en omgang omkring Jorden på 29 dage altså på godt 4 uger. I løbet af de 4 uger har alle steder på månen haft en dag og en nat. Se månekalender på Tycho Brahe Planetariets hjemmeside. 10

11 Kan vi se planeternes rotation om solen I en kikkert kan man se, at planeten Venus også har faser. Jo mere den bevæger sig ind foran Solen, des smallere ser Venus ud i en kikkert. Man ser kun det, der er belyst af Solen. Da Galilei så det i sin kikkert, var han sikker på, at Venus drejede omkring Solen. Andre planeter har også faser som Venus. Månens vej på himlen Månen drejer langsomt mod øst (venstre), medens Jorden drejer under den. Derfor går der ca. 6 timer og 12 minutter mellem ebbe og flod. Det er lidt mere end 6 timer, fordi månen altid bevæger langsomt mod øst. Man kan se, at månen rykker nærmere de stjerner, der står øst for den. Gode hjemmesider og søgeord Søgeord: månens faser for gode illustrationer Hjemmesider: rummet.dk rundetaarn.dk - under artikler Planetariets hjemmeside: tycho.dk - under himlen netop nu 11

12 Lav modeller af solsystemet. Formål: lære om afstande og størrelsesforhold i Solsystemet Solen er helt enormt stor i forhold til planeterne. Afstandene i Solsystemet er meget store. I kan få en fornemmelse af det ved at bygge en model af Solsystemet. Man kan finde inspiration til modellen fra Tycho Brahe Planetariets hjemmeside. Tycho Brahe planetariets model er 2 mia. gange mindre end Solsystemet. Det skal I bruge: Planeter og sol skal illustreres ved en rund ting i den rigtige størrelse. Find sandkorn, runde sten, frugter og bolde i de rigtige størrelser til de forskellige planeter. Hvis I skal lave en model, der er 5 gange mindre, altså 1:10 mia. skal alle diametre og afstande skal divideres med Diameter i km Diameter i modellen i mm Middelafstand fra Solen i mio. km Solen Merkur ,5 57,9 5,8 Venus ,2 108,2 10,8 Jorden ,3 149,6 15 Mars ,7 227,9 22,8 Jupiter ,3 778,3 77,8 Saturn , ,7 Uranus , Neptun , Afstand fra Solen i modellen i m Læg Solen midt på en stor plads. Mål afstanden fra solen ud til de forskellige planeter. Placer planeterne i den rigtige afstand fra solen enten på en linje eller i forskellige baner Forslag til gennemgang med hele klassen: Hele klassen skal nu sammen gå en tur ud gennem solsystemet. Mål afstanden og stop ved hver planet. 12

13 Baggrundsviden: Find inspiration og information om solsystemet Følgende hjemmesider og søgeord er gode at søge på hvis man vil vide mere om solsystemet, solen og de enkelte planeter: Rummet.dk Tycho Brahe Planetariets hjemmeside De 9 planeter Hubble teleskopet Rundetårn Kitts astronomi Andre Stjerner: Solen er en stjerne. Den virker bare langt større, fordi den er tæt på. Sammenlignet med andre stjerner er Solen faktisk en meget lille stjerne. Stjerner er enorme kugler af gas. Indeni foregår der kernereaktioner, hvor atomkerner smelter og frigiver energi. Den energi er kilden til stjernernes lys og varme hele deres levetid. 13

14 Hvad fortæller stjernes farve os? Formål: at lære om lys og farver I skal bruge: En vandforstøver, en vandslange eller et springvand, Stil dig med Solen i ryggen og sprøjt vand fremad. Det er muligt at lave en regnbue. Flyt strålen rundt indtil du kan se en regnbue. Forklaring: Solens lys er hvidt, men det er sammensat af alle regnbuens farver. Når lyset går gennem en vanddråbe afbøjes farverne forskelligt. Det blå lys afbøjes meget, og det røde lys afbøjes mindre. Derfor ser du farverne adskilt i en regnbue. I skal bruge: en glasprisme eller et optisk gitter. Prøv at holde et glasprisme op i lyset. På et bestemt sted ser du også en regnbue. Det er fordi farverne skifter retning, når lyset går gennem glasset. Baggrundsviden Regnbuen i regnvejr Vanddråberne i modsat retning af Solen adskiller solens hvide lys i de farver, det består af. I den inderste regnbue er den røde farve yderst, fordi det røde lys afbøjes mindst. I den svage ydre regnbue har dråberne spejlvendt rækkefølgen, så at den røde farve er inderst. Foto: Randers HF 14

15 Hvorfor er himlen blå og solnedgangen rød? Formål: at lære om hvordan himlen får farve I skal bruge: En overheadprojektor, et stort glas vand lidt skummetmælk. Sæt et stort glas med vand på en overheadprojektor og tænd den. Hæld nogle få dråber skummelmælk i vandet. I ser, at glasset bliver lidt blåligt, og at lyset på skærmen bliver rødligt. Forklaring: Projektorens hvide lys adskilles af mælken. Men hvidt lys består af alle regnbuens farver. Det blå lys afbøjes meget, og det røde lys afbøjes mindre. Glasset bliver blåt, fordi det blå lys afbøjes mest. Det røde lys afbøjes mindre, så det når den lange vej gennem mælke-vandet og rammer skærmen i den rødlige ring inden for glassets kant. Baggrundsviden Hvorfor er himlen blå? Solens lys er hvidt. Det hvide lys består af alle regnbuens farver. Luften afbøjer det blå lys mest. Derfor bliver himlen blå. Hvorfor er solnedgangen rød? Når Solen står lavt på himlen, passerer dens lys en meget længere vej gennem jordens atmosfære. Derfor afbøjes selv den røde farve så meget så meget, at solopgangen og solnedgangen bliver røde. Månen bliver også rødlig, når den står lavt på himlen. Månens lys kommer fra Solen og kastes tilbage fra Månen. En planet bliver også rødlig, når den står op eller går ned. Hvorfor er himlen sort uden for jordens atmosfære? Rejser man over atmosfæren med et rumskib, vil man se himlen helt sort. Det er fordi, der ikke er noget luft, der afbøjer lyset. Man kan så se stjerner og planeter, selvom Solen er fremme. 15

16 Hvordan mener astronomerne at Solen og Jorden blevet til? Formål: at lære om Solsystemets tilblivelse Eleverne undersøger på nettet. Aktiviteten giver eleverne en forklaring på stjerners tilblivelse og om hvordan planetsystemet blev dannet. Gode hjemmesider og søgeord, hvis man vil læse mere: Søgeord: solsystemets dannelse Hjemmesider: rummet.dk rundetaarn.dk - under artikler Planetariets hjemmeside: tycho.dk - under himlen netop nu De ni planeter Baggrundsviden Stjerner er enorme kugler af gas. Indeni foregår der kernereaktioner, hvor atomkerner smelter og frigiver energi. Den energi er kilden til stjernernes lys og varme hele deres levetid. Stjerner dannes i store gasskyer i rummet. Gas og støv trækkes sammen af tyngdekraften. Det begynder at rotere om et centrum. I kernen begynder kernereaktioner, og der frigives energi - stjernen lyser. Solen er en stjerne. Den virker bare langt større, fordi den er tæt på. Sammenlignet med andre stjerner er Solen faktisk en meget lille stjerne. Solen brænder lige nu stabilt og vil gøre det de næste mange milliarder år. Andre stjerner lever kortere eller længere end Solen. Det afhænger af deres størrelse - jo større stjerne, jo kortere levetid. Når Solen dør, bliver den en rød kæmpestjerne. Store, tunge stjerner ender som gigantiske supernovaer. En supernova er en gigantisk eksplosion i rummet. Det er kæmpestjerner, der eksploderer, når de brænder ud. Supernovaer er vigtige brikker i universets udvikling. Ved supernova eksplosioner spredes en masse tunge grundstoffer ud i rummet, og er med til at bygge nye stjerner og planeter - og liv. 16

17 Hvorfor tændes en nyfødt stjerne? Formål: at forstå hvorfor stjernedannelse giver varme I skal bruge: en cykelpumpe en cykel Pump en cykel. Hvordan føles ventilen lige efter, at du har pumpet? Prøv også at pumpe uden cykel, mens du holder fingeren foran hullet i pumpen, så luften pifter ud. Det kan føles meget varmt på fingeren. Forklaring: Ventilen bliver varm, fordi der er blevet presset luft sammen. Fingeren føles varm, når man presser luft sammen på den. Det samme sker når en stjerne dannes. Gassen trækkes ind i stjernen og presses sammen. Til sidst er stjernen blevet så varm inde i midten, at der startes fusion af hydrogen - en slags brintbombe. Dette giver stjernen energi til at lyse. Baggrundsviden Mere om stjernens liv: I universet findes gigantiske skyer af gas og støv. Dette støv og gas kan begynde at trække sig sammen og danne en klump i midten. Gas og støv udenom trækkes ind mod centrum af tyngdekraften og begynder samtidig at roterer. Når klumpen i centrum er blevet meget stor, begynder trukket at stige. Når trykket er højt nok starter der en kernereaktionm hvor atomerne smelter sammen. Det afgiver så meget energi at stjernen begynder at udsende lys, og stjernen tændes på himlen. Stjerners liv afhænger af hvor store de er. Små stjerner lever længere end store stjerne. Vores sol er relativ lille. Eksperterne mener at solen kan leve i ca 5 milliarder år endnu, enden den udvider sig til at blive en rød kæmpestjerne, så er energien opbrugt, og solen dør. Når stjernen dør, synker stjernens indre sammen og bliver varmere. Men stjernens ydre lag udvider sig meget og bliver koldere. Det ender med at stjernen eksploderer, og blæser det meste af sin gas ud i rummet. Senere kan gassen blive samlet til nye stjerner. De største stjerner eksploderer til sidst som en supernova. 17

18 Gode billeder På Google Earth kan du finde billeder af Crab Nebula Krabbetågen, som er resterne af en supernova og billeder af Oriontågen M42, hvor man ser hvordan stjerner blive dannet. Se Hubbleteleskopets fantastiske billeder på: hubble.nasa.gov under multimedia Billedforklaring: Til højre vises et af Hubbles billeder af Oriontågen M42. Fire enorme stjerner er netop begyndt at lyse på grund af sammentrækningen af gas. De lyser så kraftigt at hele tågen gløder som et neonrør. Derfor kan man skelne over 3000 andre nydannede stjerner i Oriontågen. Gode hjemmesider og søgeord, hvis man vil læse mere: Søgeord: stjernedannelse, stjerner fødes Hjemmesider: rummet.dk rundetaarn.dk - under artikler Planetariets hjemmeside: tycho.dk De ni planeter 18

19 Hvorfor ligger alle planeterne i samme plan som jorden? Formål: at forstå hvordan planeterne kom i kredsløb om Solen I skal bruge: en kontorstol et stort frit område Hold ben og arme strakte, mens du roterer på en kontorstol. Træk derefter ben og arme ind mod kroppen. Hvad sker der med rotationen? Forklaring: Du kom i hurtigere rotation, da du trak arme og ben indad. Baggrundsviden Solen er dannet ud fra en stor sky af støv og gas, som roterede langsomt rundt om et centrum. Da solen og solsystemet blev dannet, begyndte støv og gas at falde indad mod det centrum på grund af tyngdekraften og dannede solen. Det medførte at støvskyen begyndte at roterer hurtigere. Det støv og gas der ikke faldt ind i solen, dannede en lag rundt om solen, i et plan vinkelret på solens rotationsakse. Dette plan kaldes også for en disk af støv og gas. Støvet og gassen samledes sig med tiden til de planeter vi ser i dag, og derfor ligger de stadig i samme plan vinkelret ud fra solen. Gode hjemmesider, hvis man vil læse mere: Hjemmesider: rummet.dk rundetaarn.dk - under artikler Planetariets hjemmeside: tycho.dk De ni planeter 19

20 Hvorfor bliver planeterne liggende i det samme plan? Formål: at forstå hvorfor planeterne befinder sig i samme plan I skal bruge et cykelhjul uden cykel Hold forhjulet fra en cykel i akselskruerne med begge hænder. Lad en kammerat trække hjulet i rotation. Prøv derefter at vippe hjulet en lille smugle fra side til side. Hvad kan du mærke? Forklaring Du oplever at det stritter imod på en overraskende måde. Det kaldes gyro-effekten. Det er den der gør, at man kan holde balancen på en cykel i fart. Det er svært at holde balancen på en cykel, når man holder stille. Det er gyro-effekten, der gør, at snurretoppen ikke vælter og at frisbee'en kan holde retningen. Udvidet forsøg: I skal bruge Et cykelhjul uden cykel En drejeskive på gulvet, uden modstand Stil jer på drejeskiven med det roterende hjul i hænderne. Hvis hjulet vippes lidt den ene vej, begynder kroppen at dreje til den ene side. Hvis det vippes den anden vej, drejer kroppen tilsvarende i modsat retning. Baggrundsviden Planeterne holdes i Dyrekredsens plan (Solens bane på himlen) af kræfter i deres rotation. Derfor bliver de ved med at køre rundt gennem Dyrekredsen. Der er ikke mulighed for, at en planet kan bevæge sig væk fra Dyrekredsen. 20

21 Hvordan opsendes en raket?. Formål: at lære hvordan en raket kan opsendes I skal bruge: En raket-affyringsrappe, en plasticflaske, en cykelpumpe lidt vand Køb en raket-affyringsrampe (f.eks. Experimentarium s butik eller Den gamle Skole: vare nr. J382) Foto: Den gamle Skole Fyld en plasic-sodavandsflaske en fjerdedel med vand. Gå ud på en stor græsplane og pres plastflasken ned på affyringsrampen med åbningen nedad. Pump luft i flasken med en fodpumpe eller en cykelpumpe. Læn jer ikke ind over flasken. Pludselig sprøjter vandet ud med stor kraft, og flasken ryger højt op. Forklaring Raketten flyver op, fordi vanden kastes nedad, og derved skubber raketten gennem luften. Baggrundsviden En rumraket virker på samme måde. I rumraketten er det en forbrænding, der kaster gasser nedad med stor fart. Få flere idéer til sjove raketforsøg på Dansk Rumforskningsinstituts hjemmeside Gode hjemmesider, hvis man vil læse mere: Hjemmesider: rummet.dk Planetariets hjemmeside: tycho.dk nasa 21

22 Hvordan kan raketten bevæge sig i rummet? Formål: at lære om raketprincippet I skal bruge: To par rulleskøjter To personer en basketball Tager rulleskøjter på og stiller jer godt en meter fra hinanden med ansigterne mod hinanden. Kast en basketball til hinanden med så stor kraft, at modtageren lige netop kan gribe bolden. Forklaring Hvorfor kører de to baglæns efter hvert kast? Det er fordi de kaster bolden fremad. Raketprincippet siger, at man selv skubbes i den modsatte retning af det man kaster. Jo hårdere man kaster, og jo mere masse man kaster fremad, des hurtigere ryger man selv bagud. Baggrundsviden Sådan styrer man i rummet: Raketter virker på samme måde. En vægtløs astronaut midt i et rumskib kan komme ud til en væg ved at kaste noget den modsatte vej. Rumskibet kan forøge sin fart ved, at man lader en motor skyde gasser bagud.rumskibet kan sænke sin fart ved, at man lader en motor skyde gasser fremad. 22

23 Ekstra forsøg med rulleskøjter: De to på rulleskøjter står tæt sammen med hænderne mod hinanden. De skubber samtidigt til hinanden med hænderne. Lad først to lige tunge elever prøve forsøget. De kører begge baglæns lige hurtigt. Lad derefter en let og en tungere elev skubbe til hinanden, som vist på billedet. Hvad sker der? - Den letteste får mest fart. Det er en fordel at være let, hvis man vil hurtigt af sted.derfor har man opfundet flertrinsraketten. De tømte brændstoftanke kastes af, for at resten kan få mere fart på, når næste rakettrin tændes. Gode søgeord, hvis man vil læse mere: Søgeord: raketprincippet Hjemmesider: rummet.dk nasa 23

24 Hvorfor slynges planeterne ikke væk fra solen? Formål: at forstå at Jordens træk holder satellitten i sin bane - tyngdekraften I skal bruge: En prop (eller en anden let genstand) stærk fiskesnøre (eller anden stærk snor) elektrikerrør, lodder (eller sten i en pose) Sav et stykke elektriker-rør på ca. 20 cm af. Bind en prop fast i et stykke 1m langt stærkt fiskesnøre, og stik snøren igennem elektrikerrøret.. Bind et lod eller en lille pose med sten fast i den anden ende. Hold i elektriker-røret og slyng proppen rundt. Forklaring Loddet trækker i proppen, men proppen bliver ikke trukket ind, fordi den roterer. Hvis man får proppen til at dreje hurtigere, løftes loddet lidt og proppen kommer ud i en større bane. Loddet illustrerer tyngdekraften i fx solen, og proppen illustrerer jorden (eller en anden planet). Jorden har en fast tyngdekraft. Det betyder at satellitter omkring jorden skal have en bestemt fart for at kunne holde deres bane. Hvis der er for langsomme, så falder de ned og hvis de er for hurtige, så slynges de væk. Arbejdsspørgsmål: Prøv derefter at lade proppen miste fart. Hvad sker? Hænger man et tungere lod på, skal proppen snurre hurtigere for at undgå at blive trukket ind. Prøv at hænge et tungere lod på og mærk forskellen. Hvad sker med proppen, hvis loddet tages af og snøren slippes, mens proppen roterer? Sæt et ekstra lod på snøren. Hvilken forandring er der sket? 24

25 Baggrundsviden Satellitter Forsøget minder meget om en satellit, der kredser omkring jorden. Loddet trækker i proppen, lige som jordens tyngdekraft trækker i satellitten, så den ikke flyver væk. Hvis tyngdekraften svigtede, ville satellitten flyve væk fra Jorden og aldrig komme tilbage. Men tyngdekraften svigter aldrig. Men man kan give satellitten mere fart på ved at tænde en raketmotor, der er rettet bagud. Den ekstra energi vil løfte satellitten op i en højere bane. På samme måde kommer proppen ud i en større kreds, når man slynger proppen hurtigere rundt. Men selvom satellitten er fjernere fra jorden, vil den stadig være i kredsløb. I 200 km s højde vil satellitten undgå at styrte ned, hvis dens hastighed er ca km/t. Når farten forøges vil satellitten komme længere fra jorden. Hvis hastigheden kommer op på ca km/t vil satellitten flyve væk fra jorden. Jordens tyngdekraft vil stadig trække i den, men ikke nok til at holde den i kredsløb om Jorden. Efterhånden som satellitten kommer længere væk, bliver Jordens træk i den mindre og mindre. Men Jordens tyngdekraft vil stadig påvirke dens bane lidt. Man kan give satellitten så meget fart, at den flyver væk fra Jorden i retningen mod Månen, mod en planet eller i en anden retning. Proppen bliver trukket ind, når den mister fart. På samme måde kan man lande med et rumskib, hvis man tænder en raketmotor, der er rettet fremad, så den sænker rumskibets fart. Kommer hastigheden under ca km/t, kommer rumskibet ned i atmosfæren og bremses yderligere. Når tyngekraften er større, kræves det at satellitten bliver hurtigere, hvis man vil undgå at den styrter. På samme måde trækker et tungere lod proppen ind, hvis den ikke snurrer hurtigere. Planeterne er Solens satellitter. Solen har meget større tyngdekraft end Jorden, og den når derfor også meget længere ud i rummet end Jordens. Planeterne drejer meget hurtigt rundt om Solen, for at kunne modvirke solens tyngdekraft. Jordens fart er ca km/t. Det er ca. 30 km hvert sekund. Hvis Jorden mistede fart, ville den styrte ind mod Solen. Men det sker ikke. Solen vejer næsten tusind gange så meget, som planeterne vejer tilsammen. Planeterne drejer rundt om Solen, fordi Solen trækker i dem. De falder ikke ind i solen fordi de er i fart. Planeterne trækker også lidt i Solen. Derfor bevæger Solen sig meget langsomt rundt i en lille kreds inde i midten. Desuden roterer Solen omkring sin egen akse på 25 døgn ved sin ækvator og på 30 døgn ved sine poler. 25

Forslag til undervisningsforløb i astronomi

Forslag til undervisningsforløb i astronomi Forslag til undervisningsforløb i astronomi 1. Din plads i Danmark og på Jorden (første dobbeltlektion) a. Verdenshjørner b. Breddegrad, længdegrad, Nordpolen, Sydpolen, ækvator 2. Tiden (anden dobbeltlektion)

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Lærervejledning til Kampen om solsystemet

Lærervejledning til Kampen om solsystemet Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om

Læs mere

Modul 11-13: Afstande i Universet

Modul 11-13: Afstande i Universet Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Modul 7-10 Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Kort rids af rumfartens historie Den første astronaut i rummet var Juri Gagarin, men længe før hans rumfærd var der mange, der forestillede sig, at

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Forlæns benspring strakt (100A)

Forlæns benspring strakt (100A) Forlæns benspring strakt (100A) Stående afsæt fra kant eller vippe med front mod vandet. Landing i vand på ben i strakt stilling Opspring med hænder strakt over hovedet. Under springet trækkes armene ned

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Liv i Universet Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Er der liv andre steder i universet end her på Jorden? Det er et af de store spørgsmål, som menneskeheden har stillet sig

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Scapula. Backward rocking. Bevæg dig langsomt tilbage med vægt på armene. Vægtfordeling til siderne

Scapula. Backward rocking. Bevæg dig langsomt tilbage med vægt på armene. Vægtfordeling til siderne Backward rocking Backward rocking Backward rocking Stå på alle 4, skub fra med armene og hold lænden vandret. Bevæg dig langsomt tilbage med vægt på armene. Kom så langt tilbage som du kan, mens du fortsat

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge:

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge: Side 1 af 9 Materialer: Til én klasse skal du bruge: til hver elev: fire slags paprør, nr. 1-4 en linse et okular (sørg for at hver gruppe nogle forskellige okularer) en saks to runde stykker sort karton

Læs mere

5. Kometer, asteroider og meteorer

5. Kometer, asteroider og meteorer 5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:

Læs mere

. Verdensbilledets udvikling

. Verdensbilledets udvikling . Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på

Læs mere

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov også for mennesker med funktionshæmninger Af Sanne Jensen, socialpædagog med videreuddannelse i specialpædagogik, friluftslivsvejleder, gymnastik- og kano-/kajakinstruktør.

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

KOSMOS GRUNDBOG B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN

KOSMOS GRUNDBOG B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN KOSMOS GRUNDBOG B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN Indhold Sol, Måne og stjerner 6 Himlen er over os Solsystemet 1 Jorden og Månen 16 Formørkelser og tidevand 0 Cafe Kosmos: Truslen fra rummet 4 Magnetisme

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningmateriale for gymnasieklasser om begrebet parallakse og statistik. Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573. Oversat fra latin står der

Læs mere

Optiske eksperimenter med lysboks

Optiske eksperimenter med lysboks Optiske eksperimenter med lysboks Optik er den del af fysikken, der handler om lys- eller synsfænomener Lysboksen er forsynet med en speciel pære, som sender lyset ud gennem lysboksens front. Ved hjælp

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Hvor hurtigt kan du køre?

Hvor hurtigt kan du køre? Fart Hvor hurtigt kan du køre? I denne test skal I finde ud af, hvilket transportmiddel, I kan køre hurtigst på? Hypotese Hvilket transportmiddel tror I, I kan køre hurtigst på? Hvorfor? Det skal I bruge:

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

Afstande Afstande i universet

Afstande Afstande i universet Side 1 Til læreren i universet Her får man en fornemmelse af rummeligheden i universet at stjernerne ikke, som antaget i Middelalderen, sidder på indersiden af en kugleflade, men i stedet er spredt i rummet

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet RT1: fstandsberegning (Fra katederet) 5 RT2: Bold og Glob 6 OT1:Bestemmelse af Jordens radius 9 OT2:Modelafhængighed 11 OT3:fstanden til Månen 12 OT4:Månens

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange).

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange). Vandrende pind & Ugle Her får du grundtræning af hele kroppen. Du får trænet dit kredsløb og din balance og styrket arme, ben, mave og ryg. Dertil trænes en bedre bevægelighed i corpus (mave/ryg regionen).

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Mennesket og Universet En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Big Bang Det voksende Univers Kunst-illustrationer af Universets begyndelse og udvikling Forskellige Verdensbilleder Fra Den flade Jord

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Hvordan kan man øve badminton hjemme.

Hvordan kan man øve badminton hjemme. Hvordan kan man øve badminton hjemme. Har I lyst til at øve badminton hjemme, er her lidt inspiration til hvad, der kan foregå i et almindeligt hjem. Det kræver ikke så meget plads, før det er muligt,at

Læs mere

Øvelser for Kørestol. 120. Rokken (svævende træklodser til balancetræning)

Øvelser for Kørestol. 120. Rokken (svævende træklodser til balancetræning) 120. Rokken (svævende træklodser til balancetræning) Balancetræning 1. Hold kørestolen ca. 40 cm fra overligger og håndfang/ Bjørn. Lås kørestols hjul. Sæt fødder sikkert og vinkelret på kørestol. Tag

Læs mere

Modul 1-2: Astronauten Andreas

Modul 1-2: Astronauten Andreas Modul 1-2 Modul 1-2: Astronauten Andreas Forestil dig at komme ud i rummet og bo på et hotel, der hele tiden drejer rundt om Jorden. Sådan bliver det for Andreas Mogensen, når han den 1. september 2015

Læs mere

Hvor hurtigt kan du køre?

Hvor hurtigt kan du køre? Fart Hvor hurtigt kan du køre? I skal nu lave beregninger over jeres testresultater. I skal bruge jeres testark og ternet papir. Mine resultater Du skal beregne gennemsnittet af dine egne tider. Hvilket

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med Kan du slippe fri? Håndjern i reb Sammenhold og samarbejde går hånd i hånd i denne øvelse, hvor deltagerne to og to bliver bundet sammen med håndjern af knobreb - og så skal de forsøge at slippe fri af

Læs mere

Venus relative størrelse og fase

Venus relative størrelse og fase Venus relative størrelse og fase Steffen Grøndahl Planeten Venus er værd at studere i teleskop. Med blot en forstørrelse på 20-30 gange, kan man se, at Venus ikke er punktformet og at den ligesom Månen

Læs mere

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji. 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Brugervejledning Side 3 Brugsanvisning Side 4 Tilpasning af cyklen & tilbehør Side 5 og 6 Det elektriske system Side 7 Fejlmelding Side 8 Periodisk eftersyn af cyklen Side 9 3 BRUGERVEJLEDNING

Læs mere

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam Kajak VÅDBOG Version 5. marts 2011 Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak Dette hæfte kan både benyttes af instruktører og roere i begynderundervisningen.

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV

Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV Powerpauser er ideer til den gode, lille pause. Den gode pause hjælper med at genoprette den mentale energi, som har betydning for, at eleverne kan holde koncentrationen.

Læs mere

Puste- og sugeøvelser

Puste- og sugeøvelser Puste- og sugeøvelser Ishøj Kommune 1 Det er en god idé at lave mange af øvelserne foran et spejl. 2 Puste- og sugeøvelser Pusteøvelser træner både tungens bevægelighed og evne til at forandre form og

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Jeg har i år fået mulighed for at få sløjd i 7.klasse, så denne klasse nu har haft sløjd siden 5.klasse. Tidligere havde de kun i 5-6

Læs mere

Nisseland. Sne og sø:

Nisseland. Sne og sø: Nisseland Sne og sø: Materialer: 1 pakke vat, et lille spejl og noget silkepapir Krøl silkepapiret sammen til en bakke. Spred vattet ud over det område, hvor nisselandskabet skal være. Lav et hul i vattet

Læs mere

Blindt hækkeløb. 4x100 meter stafet uden arme. Balance bowling

Blindt hækkeløb. 4x100 meter stafet uden arme. Balance bowling Paralympiske Lege Paralympiske Lege (PL) kan bruges som en sjov og alternativ aktivitet for deltagere i alle aldre, dog vil disciplinerne passe bedst fra U-10 spillere og opad. Deltagerne deles op i hold

Læs mere

XiIIIPlus/RXi - Kort funktionsoversigt

XiIIIPlus/RXi - Kort funktionsoversigt XiIIIPlus/RXi - Kort funktionsoversigt I denne vejledning beskrives den daglige betjening af printeren. Nærmere oplysninger findes i brugervejledningen. Udvendig oversigt Figur Printeren udvendigt Front

Læs mere

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji. - 1 - Indholdsfortegnelse Brugsanvisning 3 Brugervejledning 4 Før du kører ud på din første tur 4 Din første tur 5 Tilpasning af din cykel 6 Justering af sadel 6 Lås 6 Justering af styr 7 Håndbremse og

Læs mere

2. En knallert må i Danmark køre 30 km/t. Hvordan er Dæmonens hastighed i toppen af loopet, i forhold til en knallert, der kører 30 km/t.?

2. En knallert må i Danmark køre 30 km/t. Hvordan er Dæmonens hastighed i toppen af loopet, i forhold til en knallert, der kører 30 km/t.? Inspirationsark 1. I Tivoli kan du lave et forsøg, hvor du får lov til at tage et plastikglas med lidt vand med op i Det gyldne Tårn. Hvad tror du der sker med vandet, når du bliver trukket ned mod jorden?

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

ELEKTRISK KONVEKTOR RADIATOR 2000 W

ELEKTRISK KONVEKTOR RADIATOR 2000 W ELEKTRISK KONVEKTOR RADIATOR 2000 W ART NR 330340 EAN NR 5709133330309 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG. SIKKERHEDSANVISNINGER Læs brugermanualen grundigt igennem før brug. Radiatoren er ikke beregnet til brug

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen

aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen Aktivitetsark 1 Skeletter Sort karton (så stort som muligt), Kopipapir, Limstift, Blyant og viskelæder, Saks, Limpensel 1. Tegn de enkelte knogler fra et skelet

Læs mere

Forflytningskompendium

Forflytningskompendium Forflytningskompendium Forflytningsteknik Forflytninger tager udgangspunkt i det funktionsniveau som den, der skal have hjælp har. Funktionsniveauet beskrives ud fra, hvordan man klarer at holde sig oprejst

Læs mere

1: Batteriindikator 2: Tændingsnøgle 3: Stik til oplader 4: Kontakt til højt og lavt gear 5: Speeder til fremad kørsel 6: Blink til venstre

1: Batteriindikator 2: Tændingsnøgle 3: Stik til oplader 4: Kontakt til højt og lavt gear 5: Speeder til fremad kørsel 6: Blink til venstre Tillykke med din nye scooter fra Lindebjerg Vi hos Lindebjerg vil gerne sige tak fordi dit valgt faldt på netop et af vores produkter. Vi håber din nye scooter vil leve op til dine forventninger og give

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

Aktiviteter 3.-4. klasse

Aktiviteter 3.-4. klasse Sorter affald Engangshandsker En pose affald 3 kasser til sortering af affald, fx papkasser Tusser Lim Et stort stykke plastik eller en voksdug Tag 3 stykker papir. Skriv genbrug på det ene stykke papir,

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk og skub) af 240 liter affaldsbeholder med dobbeltlåg og ergonomiske håndtag.

Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk og skub) af 240 liter affaldsbeholder med dobbeltlåg og ergonomiske håndtag. HUMUS Sylbækvej 1, DK-8230 Åbyhøj Tlf. +45 86 25 34 00 Fax +45 86 25 35 22 Tlf. +45 47 10 70 77 Fax +45 47 10 70 79 E-mail: genplast@post.tele.dk Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

FRA UNIVERSET TIL DIG VIND OG VEJR JORDEN UNDER DIG FRA DIG TIL ATOMERNE CAFE KOSMOS: SORTE HULLER OG MØRKT STOF. Hvorfor er Jordens indre glødende?

FRA UNIVERSET TIL DIG VIND OG VEJR JORDEN UNDER DIG FRA DIG TIL ATOMERNE CAFE KOSMOS: SORTE HULLER OG MØRKT STOF. Hvorfor er Jordens indre glødende? KAPITEL 2 Himmel og jord FRA UNIVERSET TIL DIG VIND OG VEJR JORDEN UNDER DIG FRA DIG TIL ATOMERNE CAFE KOSMOS: SORTE HULLER OG MØRKT STOF Vores hverdag beskrives med længder fra millimeter til kilometer,

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

MS I DAGLIGDAGEN. www.almirall.com. Solutions with you in mind

MS I DAGLIGDAGEN. www.almirall.com. Solutions with you in mind MS I DAGLIGDAGEN www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION 1. Anbefalinger omkring at tage tøj på Vi foreslår, at du husker de følgende anbefalinger, hvis du lider af fremskredne

Læs mere

Party-tip. disneyjunior.dk. DisneyJunior.co.uk. Disney

Party-tip. disneyjunior.dk. DisneyJunior.co.uk. Disney Party-tip DisneyJunior.co.uk ø Bed dine venner om at klæde sig ud som pirater til partyet! Så kan du uddele priser for bedste piratudklædning! Rul invitationen, som du udskrev fra denne side, sammen, og

Læs mere

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Lege spil Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Spil Futsal De forskellige grupper skal spille Futsal kampe mod hinanden. Såfremt grupperne er store

Læs mere

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen.

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Sekundære muskelgrupper : Indad-/udadførere, armstrækkere og bøjere, nakke og skuldermuskler, brystmuskler.

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen.

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Velkommen til en ny verden med din Hästens-seng Nyd din drømmeseng resten af dit liv begynder her.

Læs mere