Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder"

Transkript

1 Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. januar 2016 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 12 Faglig kommentering: Jørgen Windolf Kvalitetssikring, centret: Poul Nordemann Jensen AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tlf.:

2 Indhold Baggrund 3 Opgaveformulering 3 Datagrundlag 4 Metoder 5 Resultater 8 Konklusion 11 Referencer 12 2

3 Baggrund I Vandområdeplanerne er de aktuelle belastninger af kvælstof og fosfor beregnet for perioden frem til og med Disse årlige belastninger er vandføringsnormaliserede ved anvendelse af den gennemsnitlige vandføring for en længere periode, nemlig , således at belastninger justeres for afstrømningens indflydelse på udvaskning og transport af næringsstoffer i vandløbene. Der foreligger således en tidsserie af vandføringskorrigerede belastninger af N og P for hvert delopland i Vandområdeplanerne. Statusbelastningen, som skal beskrive et vandføringsnormaliseret belastningsniveau svarende til året 2012, er særdeles vigtigt i fastsættelsen af indsatsbehovet for de enkelte delvandsoplande. For nuværende er statusbelastningen beregnet som et simpelt gennemsnit af de vandføringsnormaliserede belastninger i perioden , det vil sige som et gennemsnit over 5 år. Argumentet for at anvende et gennemsnit over 5 år er at man derved tager højde for år til år udsving i belastningerne, hvilket man ikke gør ved udelukkende at anvende den vandføringsnormaliserede belastning for I perioden før 2012 er der ligeledes gennemført en række tiltag, som skulle mindske belastningen af kvælstof. I dette notat undersøges om der er andre metoder til at opgøre statusbelastningen i 2012 metoder som udviser en mindre relativ usikkerhed end det simple 5 årsgennemsnit. Opgaveformulering Fra Naturstyrelsen: Århus Universitet, DCE, anmodes om i samarbejde med Naturstyrelsen at genberegne statusbelastningen for kvælstof og fosfor for de enkelte delvandsoplande på en måde, der både tager højde for de årlige udsving, strukturel udvikling i landbruget og den udvikling, der har været i perioden qua de politiske tiltag. Metodeovervejelserne skal alene forholde sig til perioden og således ikke generelt, hvorvidt metoden er brugbar for en vilkårlig tidsserie. Konkret anmodes om genberegning på baggrund af: Et 3 års gennemsnit af vandføringsnormaliserede belastningsopgørelser En bestemmelse af belastningsniveau 2012 ud fra regression over 5 år (trendanalyse, hhv. lineær og eksponentiel) Evt. anden metode, som DCE finder bedst egnet. Følgende forhold ønskes inddraget i vurderingen: Hvordan metoden tager højde for struktur- og politikudvikling i den pågældende periode. Hvilken betydning for usikkerhed i beskrivelse af belastningsniveau svarende til et enkelt år vil valg af metode have? Bemærkninger: Det er ikke muligt isoleret at tage højde for eller kvantificere effekten af struktur og politik udviklingen i den pågældende periode. Det, der søges tilvejebragt og er beskrevet i notatet er en metode, der vurderer, hvorledes niveauet for næringsstofbelastningen var i De data, der analyseres er data, der er afstrømningskorrigerede på årsniveau. Efter afstrømningsnormalisering på årsniveau får man således frembragt data for næringsstofbelastningen, der i meget betydelig grad er renset for betydningen af varie- 3

4 rende ferskvandsafstrømninger fra år til år. Der vil dog stadig være en vis resterende forventeligt mindre, men ukendt - støj i de frembragte normaliserede data. Denne støj kan være relateret til andet end landbrugspraksis de enkelte år. Her tænkes på den mulige effekt af sæsonvariationer i nedbør, vandafstrømning, temperatur mv. Det bemærkes også, at analysen er foretaget på samlede næringstoftransporter, (diffust bidrag fra det åbne land + spildevand fra punktkilder). Datagrundlag Tidsserier med vandføringsnormaliserede belastninger af N og P opgjort til en række søer og kystvandområder i perioden er leveret af Naturstyrelsen til DCE. DCE har af tidsmæssige årsager ikke haft mulighed for at kvalitetssikre datagrundlaget, hvorfor DCE fraskriver sig ansvaret for fejlberegninger som følge af evt. fejlbehæftede data leveret af Naturstyrelsen. DCE har dog bemærket negative og relativt meget små vandføringskorrigerede belastninger for et mindre antal søoplande (Vandområdeid=2). Fra Johan Lassen, Naturstyrelsen, har DCE modtaget følgende forklaring på dette: For de omtalte eksempler ligger søerne i målt opland og er låst fast belastningsmæssigt i et delopland ml. to el. flere målestationer, som den årlige belastning afstemmes til. Søerne har ikke her selv en opstrømsliggende målestation, hvorfor belastningen til de omtalte søer bestemmes af bidraget til belastningen fra det pågældende delopland ml. målestationer. Hvis denne et år f. eks. er negativ, ja, så får vi også det pågældende år en negativ belastning til den/de søer, der måtte ligge i deloplandet og som ikke selv har en opstrømsliggende målestation. De store relative udsving, du ser for nogle af søerne, vil formentlig være søer, der er placeret på lignende vis i forhold til målestationerne. Udsvingene afspejler usikkerheden på belastningsopgørelsen. DCE gør opmærksom på at analyser er gennemført på alle data også negative belastninger og det er således op til Naturstyrelsen selv bagefter at håndtere disse få søoplande korrekt med hensyn til vurdering at de estimerede statusbelastninger for Udover de nævnte data fra Naturstyrelsen har DCE inddraget egne tidsserier oparbejdet fra det nationale overvågningsprogram (NOVANA) i projektet. Det drejer sig om tidsserier af vandføringsnormaliserede belastninger af N, hvor også data fra 2013 og 2014 er inkluderet. Disse data omfatter dels data fra de såkaldte typeoplande (oplande med intens landbrugsdrift, men uden betydende spildevandsudledninger) samt data fra 114 kystnære målestationer med kontinuerte måletidsserier siden 1990 (oplandsareal: km 2 ). Disse data anvendes hovedsageligt til at få et overblik over udviklingen i belastningerne i de to år efter 2012, som der på nuværende tidspunkt er data for. Derved kan udviklingstendensen efter 2012 inddrages i beslutningen om den bedst egnede metode til estimering af statusbelastningen i Måledata fra typeoplandene og de 114 kystnære stationer er hentet fra data fra det nationale overvågningsprogram NOVANA (Wiberg-Larsen et al., 2015). De vandføringsnormaliserede årlige transporter for disse oplande er beregnet efter metoden beskrevet i Windolf et al.,

5 Metoder DCE har valgt at estimere statusbelastningen for 2012 ved anvendelse af en række forskellige metoder. Her er de 6 forskellige metoder beskrevet i ord: 1. Som et simpelt gennemsnit beregnet på basis af data i perioden Som et estimat beregnet ved anvendelse af parameter estimater fra en lineær regression på data fra de 5 år i perioden Som et estimat beregnet på baggrund af en eksponentiel regression på data fra de 5 år i perioden Vandføringskorrigerede belastninger bliver her transformeret med den naturlige logaritme, dernæst fittet til en lineær regression og estimat tilbage transformeret med eksponentiel funktionen. 4. Som et simpelt gennemsnit beregnet på basis af data i perioden Som et estimat beregnet ved anvendelse af en model med to lineære regressioner på data i perioden Første regression gælder for perioden , den anden for Argumentet for dette er at der i mange vandområder sker et spring/knæk i tidsserien mellem 2009 og Som et estimat beregnet ved anvendelse af en model med en lineær regression på data i perioden , og med en model med et fast niveau for perioden Denne metode giver samme estimat som 3 års gennemsnittet, men har den fordel at den også indeholder en model for tidligere år. Argumentet for dette er at der i mange vandområder sker et spring/knæk i tidsserien mellem 2009 og I projektet estimeres ligeledes den samlede usikkerhed (udtrykt som en procent) for statusbelastningen beregnet ved hver af de 6 forskellige metoder. Modellerne i metode 5 og 6 indeholder henholdsvis 4 og 3 statistiske parametre og for at opnå en mindre usikkerhed er data fra den udvidet periode inddraget i analysen. Alle metoder anvender flere års data og argumentet for dette er, at der skal tages højde for dels variationer (fejlled) samt for udviklingstendenser i de anvendte tidsserier. Det er således ikke nok kun at anvende belastningen for 2012, som et estimat for statusbelastningen. Vandføringskorrektionen har fjernet det meste af den variation i tidsserierne som stammer fra afstrømningen. Men der er flere kilder til fejlled og udviklingstendenser i belastninger: Normaliseringen tager ikke hensyn til variationer i sæsonafstrømningen. De seneste år er der sket et skift mod højere afstrømninger i efteråret og mod lavere afstrømninger i det sene forår og start sommer. Dette kan betyde større tab af kvælstof til vandløb. Varmt og koldt klima har også, men dog en mindre effekt på udvaskningen af og omsætningen af kvælstof. Årlige forskelle i udledning fra punktkilder. Senere beskrives de 6 metoder matematisk, men først skal nogle statistiske begreber defineres og forklares. Begreberne anvendes til at beskrive og beregne metodernes anvendelighed. 5

6 Bias Bias er et statistisk begreb som er udtryk for den systematiske fejl eller skævhed, der opstår ved estimeringen af en parameter i en statistisk model. Hvis estimatet er uden bias, kaldes estimatet for centralt. Metoderne 2, 3, 5 og 6 giver alle sammen et centralt estimat for statusbelastningen i I teorien giver metode 1 og 4 også centrale estimater under antagelsen, at der ikke er en statistisk signifikant udviklingstendens til stede i tidsserien. Med begrundelse i det lave antal år i tidsserien (henholdsvis 5 og 3) antages det som udgangspunkt, at en signifikant trend i data ikke kan afvises og derfor beregnes bias for metode 1 og 4 som Varians æ. Begrebet varians er et udtryk for den gennemsnitlige kvadreret standard fejl på et givent estimat. Beregning af variansen afhænger af estimeringsmetoden og formler skrives op i det følgende. Usikkerheden samlet Vi vil udtrykke den samlede usikkerhed (også benævnt ved RMSE= Root mean squared error ) på et estimat som. Usikkerheden kan også udtrykkes som et procent tal og det beregnes ved Bias og varians trade off % 100. Der er mulighed for at opnå en mindre varians mod at øge bias og omvendt. Man kan gøre bias mindre ved at øge antallet af parametre i en givet model, men derved forøges variansen også. Omvendt kan man formindske variansen og samtidig øge bias ved at opstille en model med få parametre (se følgende figur fra Fortmann-Roe, S.; 2012). Figur 1. Grafisk fremstilling af bias varians tradeoff. 6

7 I evalueringen af metoderne lægges der vægt på den samlede usikkerhed på estimaterne, men lille varians vægtes højere end lille bias, fordi det anses som en vigtigere egenskab at estimatet er centralt end meget præcist (lav varians). I det følgende opskrives beregningsformler for dels estimat for statusbelastningen i 2012 samt for kvadratroden af estimatets varians som benævnes ved standardfejlen (SE), med reference til den statistiske lærebog at Snedecor og Cochran fra For de 6 forskellige metoder har vi: 5 års gennemsnit (Metode 1) års regression (Metode 2) års eksponentiel regression (Metode 3) ,5 1, 3 års gennemsnit (Metode 4) Model med 2 regressioner (Metode 5)

8 Model med 1 regression samt et 3 års gennemsnit (Metode 6) I formlerne står MSE t for den beregnede Mean squared error for modellen med benævnelsen t. Med t=log menes der den lineære model for perioden , hvor belastninger er transformeret med den naturlige logaritme. Tegnet angiver at formlen er approksimativ og den korrekte værdi kan kun beregnes via statistisk software. Resultater Opgaveformuleringen fra NST beskriver at metodeovervejelserne alene skal forholde sig til data fra perioden Men nærmere analyse af data viser, at et stort antal af tidsserierne skifter karakter omkring årene 2009 og 2010, hvilket er et stærkt argument for at medtage flere år i metodeovervejelserne. Derfor er det valgt at udvide perioden til for to af metoderne som beskrevet ovenfor. Som følgende figurer viser, så er udviklingen i perioden også yderst varierende. Klimanormaliserede N belastninger [kg] Klimanormaliserede n belastninger [kg] Klimanormaliserede N belastninger [kg] Klimanormaliserede n belastninger [kg] Figur 2. Eksempler på udviklinger i vandføringsnormaliserede belastninger af kvælstof i perioden Metode 5 (to lineære regressioner) er anvendt som fit til data. 8

9 Disse figurer dækker med mindre variationer, de mulige forskellige udviklinger for den vandføringsnormaliserede belastning af kvælstof i perioden For vandføringsnormaliserede belastninger af fosfor ser man flere typer af responser (ikke vist), så som stigende udviklingstendens i hele , stigende frem til 2009 derefter et fald, konstant i hele perioden, konstant frem til og med 2009 og derefter enten et fald eller en stigning. Figurerne her er vist med fit efter metode 5 (to lineære regressioner gennem perioden). Beregninger viser for kvælstof, at metoden som anvender en eksponentiel regressionsanalyse for data i perioden samlet set giver den mindste usikkerhed med et gennemsnit på 3,85%. Metoden, som anvender to regressionsligninger, er den med næst mindst samlede usikkerhed med et gennemsnit på 4,55%. For fosfor er eksponentiel regression igen den metode med mindst usikkerhed (3,48%) og igen metoden med to regressioner den med næstmindst usikkerhed (4,23%). Aarhus Universitets egne data, oparbejdet fra det nationale overvågningsprogram NOVANA, omfatter vandføringsnormaliserede tidsserie data fra en række typeoplande samt summerede data fra målt opland i Danmark omfattende i alt 114 kystnære målestationer med kontinuerte måledata fra (opland km 2 ). Disse viser, at udviklingen i 2013 og 2014 giver kvælstof-belastninger på niveau med 2012 og i flere tilfælde også belastninger med et lidt større niveau end i Dette er illustreret i figur 3 (typeoplande) samt i figur 4 (Målt opland i Danmark). Klimanormaliserede N transporter [kg] Klimanormaliserede N transporter [kg] Figur 3. To eksempler på udviklingen i vandføringsnormaliseret kvælstoftransport fra to typeoplande. Data fra Aarhus Universitet, oparbejdet fra det nationale overvågningsprogram NOVANA. 9

10 Figur 4. Udviklingen i afstrømningsnormaliserede kvælstoftransporter fra det samlede målte opland i Danmark med kontinuerte tidsserier (114 stationer, , km 2 ). Afstrłmningskorrigerede N belastninger [tons] Derfor er eksponentiel regression for data i perioden ikke den optimale model og vil generelt give for små estimerede statusbelastninger i Figurerne i figur 2 er fittet med metode 5 og det vil sige der fittes to lineære linjer en for perioden og en for perioden Denne model har 4 parametre og ser ud til fint at kunne rumme de 4 forskellige udviklingstendenser vist i figur 2 samt også de to forskellige tidsserier vist i figur 3. Metode 5 er altså en generel metode med en model som kan beskrive rigtigt mange udviklingsforløb i tidsserierne i perioden Figur 5. Resultat af alle 6 metoder på et valgt kystopland. Grøn: Metode 1; Rød: Metode 2; Gul: Metode 3; Blå: Metode 4; Sort: Metode 5; Sort ( ), blå ( ): Metode 6. Afstrłmningskorrigerede N belastninger [kg]

11 Metoderne 1 og 2 baseret på 5 års perioden er generelt ikke optimale, som figurerne i figur 2 viser, fordi der sker et skift i udviklingen for de fleste tidsseriers vedkommende omkring årene 2009 og Metode 3 kunne være en kandidat, men fejler for en del tidsserie, hvor der er en stigende tendens i årene 2011 og Metode 4, som er et 3 års gennemsnit er en god kandidat, men har noget bias for de tidsserier med en udviklingstendens i de 3 sidste år, og det drejer sig om en hel del tidsserier. Metode 6 er i princippet det samme som metode 4, og det efterlader metode 5, som den bedste kandidat. Denne metode indeholder en model for perioden som både kan beskrive stigende, faldende og konstante belastninger, hvilket er hvad der optræder i data. Man er nødt til at inkludere flere data i modellen ( ) således at parametre estimeres med en større præcision. Man kan godt estimere en regressionslinje på de 3 data punkter fra perioden , men MSE og dermed usikkerheden bliver større sammenlignet med modellen med de to regressionslinjer. Metoderne 2, 3, 5 og 6 indeholder alle modeller med udviklingstendenser og er derfor i stand til at inkludere effekter af strukturelle ændringer i landbruget samt effekter af politiske tiltag på udledninger af næringsstoffer. Dette er muligt i oplande, hvor kvælstoftransporten erfaringsmæssigt responderer hurtigt på ændringer i landbrugspraksis. Konklusion I dette notat har DCE anvendt 6 forskellige metoder til at estimere en kvælstof og fosfor statusbelastning for året 2012 og for et stort antal vandområder på basis af vandføringskorrigerede belastninger for enten perioden eller perioden To af metoderne inkluderer ligeledes data fra , men disse data anvendes ikke til estimering af belastningen i 2012, men er medtaget for at illustrere udviklingen i belastninger i perioden Estimater for statusbelastningen i 2012, beregnet for alle 6 metoder samt estimaternes usikkerhed, leveres til Naturstyrelsen i 4 Excel regneark. DCE finder, med reference til den totale usikkerhed samt udviklingen af belastninger i 2013 og 14 (Typeoplande og samlet målt opland i Danmark), at metode 5 bedst beskriver statusbelastningen i I metoden indsættes året 2012 i den estimeret ligning for perioden og derved fremkommer estimatet for belastningen i Denne metode beskriver udviklingen i vandføringskorrigerede belastninger i perioden ved anvendelse af to regression linjer og kan dermed tage højde for eventuelle effekter af strukturændringer i landbruget samt politiske tiltag i denne periode. Metoden kan alene beskrive udviklingstendenserne, men ikke årsagen til udviklingstendenserne. Der har ikke været lagt op til i projektet at inddrage en nærmere analyse af udviklingstendenser i punktkilder i vandområderne, men ændringer i punktkilder i den analyserede periode kan også have en effekt på udviklingstendenser i belastningerne. DCE anbefaler, at Naturstyrelsen supplerer de beregnede estimater for statusbelastningen i 2012 med plots af vandføringskorrigerede belastninger for perioden eller anden tilsvarende periode, således at udviklingen belyses grafisk. Endvidere anbefaler DCE at data for 2013 og 2014 oparbejdes så estimatet for 2012 kan konsolideres. 11

12 Referencer Fortmann_Roe, S. (2012) Understanding the Bias-Variance Tradeoff. Snedecor, G. W. og Cochran, W. G. (1989) Statistical Methods, Iowa State University Press, Ames, Iowa Wiberg-Larsen, P., Windolf, J., Bøgestrand, J., Larsen, S.E., Tornbjerg, H., Ovesen, N.B., Nielsen, A., Kronvang, B., og Kjeldgaard, A. (2015) Vandløb NOVANA. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, 54 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Windolf, J., Bøgestrand, J. og Kjelgaard, A. (2012) Beregning af kvælstoftilførsel til en række udpegede danske fjorde. Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. 12

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011

LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011 LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 31 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Nitrat N-udledning for typeoplande og havbelastningsoplande med målt kontinuert tidsserie

Nitrat N-udledning for typeoplande og havbelastningsoplande med målt kontinuert tidsserie Nitrat N-udledning for typeoplande og havbelastningsoplande med målt kontinuert tidsserie 1990-2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. november 2017 Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb

Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE PLANTEKONGRES 2016 Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb Jane R. Poulsen, Brian Kronvang, Henrik Tornbjerg, Jørgen Windolf, Anker L. Højberg og

Læs mere

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

tilførselsdata til og med 2014 AARHUS AU UNIVERSITET Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 07. marts 2016

tilførselsdata til og med 2014 AARHUS AU UNIVERSITET Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 07. marts 2016 Vurdering af overholdelse af danske reduktionskrav til kvælstof- og fosfortilførsel til Kattegat, Danske Stræder og Den Centrale Østersø i henhold til Østersøhandlingsplanen (BSAP) baseret på tilførselsdata

Læs mere

Validering af fosformodellen

Validering af fosformodellen Validering af fosformodellen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. november 2015 Søren E. Larsen, Jørgen Windolf & Brian Kronvang Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007 Dagens program Estimation: Kapitel 9.1-9.3 Estimation Estimationsfejlen Bias Eksempler Bestemmelse af stikprøvens størrelse Konsistens De nitioner påkonsistens Eksempler på konsistente og middelrette estimatorer

Læs mere

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Ynglende ringduer i september, oktober og november Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17 nalysestrategi Vælg statistisk model. Estimere parametre i model. fx. lineær regression Udføre modelkontrol beskriver modellen data tilstrækkelig godt og er modellens antagelser opfyldte fx. vha. residualanalyse

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 7. Simpel Lineær Regression

Anvendt Statistik Lektion 7. Simpel Lineær Regression Anvendt Statistik Lektion 7 Simpel Lineær Regression 1 Er der en sammenhæng? Plot af mordraten () mod fattigdomsraten (): Scatterplot Afhænger mordraten af fattigdomsraten? 2 Scatterplot Et scatterplot

Læs mere

Skriftlig eksamen Science statistik- ST501

Skriftlig eksamen Science statistik- ST501 SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR MATEMATIK OG DATALOGI Skriftlig eksamen Science statistik- ST501 Torsdag den 21. januar Opgavesættet består af 5 opgaver, med i alt 13 delspørgsmål, som vægtes ligeligt.

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Målrettet regulering - hvor, hvordan, hvorfor? Mandag den 31. oktober, Frederiksberg Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Seniorforsker Anker

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode Fokus på Forsyning I notatet gennemgås datagrundlaget for brancheanalysen af forsyningssektoren sammen med variable, regressionsmodellen og tilhørende tests. Slutteligt sammenfattes analysens resultater

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 8. Multipel Lineær Regression

Anvendt Statistik Lektion 8. Multipel Lineær Regression Anvendt Statistik Lektion 8 Multipel Lineær Regression 1 Simpel Lineær Regression (SLR) y Sammenhængen mellem den afhængige variabel (y) og den forklarende variabel (x) beskrives vha. en SLR: ligger ikke

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport

Læs mere

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven. PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve

Læs mere

Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet

Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. august 216 Jacob Carstensen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 21

Læs mere

Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden

Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden d. 6.10.2016 De Økonomiske Råds Sekretariat Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden Dette notat redegør for de stabilitetstest af forskellige tidsserier vedrørende investeringsadfærden i

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

Regneark til bestemmelse af CDS- regn

Regneark til bestemmelse af CDS- regn Regneark til bestemmelse af CDS- regn Teknisk dokumentation og brugervejledning Version 2.0 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet Dette er en netpublikation, der

Læs mere

Simpel Lineær Regression: Model

Simpel Lineær Regression: Model Simpel Lineær Regression: Model Sidst så vi på simpel lineære regression. Det er en statisisk model på formen y = β 0 + β 1 x + u, hvor fejlledet u, har egenskaben E[u x] = 0. Dette betyder bl.a. E[y x]

Læs mere

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark IMM Statistical Consulting Center Technical University of Denmark ISCC Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect Endelig udgave til Eurofins af Christian Dehlendorff 15.

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Notat. Den adaptive algoritme i De Nationale Test. Opbygning af test og testforløb. januar 2015

Notat. Den adaptive algoritme i De Nationale Test. Opbygning af test og testforløb. januar 2015 Notat Vedrørende: Den adaptive algoritme i De Nationale Test Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Den adaptive algoritme i De Nationale

Læs mere

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Ændringer i NOVANA 2011-2015 Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 11. oktober 2012 Susanne Boutrup DCE Antal sider:

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Økonometri: Lektion 2 Multipel Lineær Regression 1/27

Økonometri: Lektion 2 Multipel Lineær Regression 1/27 Økonometri: Lektion 2 Multipel Lineær Regression 1/27 Multipel Lineær Regression Sidst så vi på simpel lineær regression, hvor y er forklaret af én variabel. Der er intet, der forhindre os i at have mere

Læs mere

Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning

Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 31. oktober 2013 Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning Resumé: Papiret reestimerer ADAMs lønligning og vurderer

Læs mere

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Kommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder

Kommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Bilag 7.1 Kommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Jan Kloppenborg Møller og Lasse Engbo Christiansen DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet 17. juni 2015 1 Formål Formålet

Læs mere

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen

Læs mere

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR

Læs mere

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn

Læs mere

Vejledende besvarelse

Vejledende besvarelse Ib Michelsen Svar: stx B 29. maj 2013 Side 1 1. Udfyld tabellen Vejledende besvarelse Givet funktionen f (x)=4 5 x beregnes f(2) f (2)=4 5 2 =4 25=100 Den udfyldte tabel er derfor: x 0 1 2 f(x) 4 20 100

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Ekstremværdianalyse af vandføringsdata

Ekstremværdianalyse af vandføringsdata Ekstremværdianalyse af vandføringsdata Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31.januar 014 Forfatter: Søren Erik Larsen og Niels Bering Ovesen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner

Læs mere

Økonometri Lektion 1 Simpel Lineær Regression 1/31

Økonometri Lektion 1 Simpel Lineær Regression 1/31 Økonometri Lektion 1 Simpel Lineær Regression 1/31 Simpel Lineær Regression Mål: Forklare variablen y vha. variablen x. Fx forklare Salg (y) vha. Reklamebudget (x). Statistisk model: Vi antager at sammenhængen

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

)DJOLJ UDSSRUW IUD '08 QU 129$1$ 0DULQH RPUnGHU 7LOVWDQG RJ XGYLNOLQJ L PLOM RJ QDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJ UHG %LODJ Bilag-1

)DJOLJ UDSSRUW IUD '08 QU 129$1$ 0DULQH RPUnGHU 7LOVWDQG RJ XGYLNOLQJ L PLOM RJ QDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJ UHG %LODJ Bilag-1 )DJOLJUDSSRUWIUD'08QU 129$1$ 0DULQHRPUnGHU 7LOVWDQGRJXGYLNOLQJLPLOM RJQDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJUHG %LODJ Bilag-1 %LODJ %HVNULYHOVHDIDQYHQGWHLQGHNVRJNRUUHNWLRQHUIRU NOLPDWLVNHYDULDWLRQHU 1 ULQJVVWRINRQFHQWUDWLRQHUNORURI\ORJVLJWG\EGH

Læs mere

Multipel Lineær Regression

Multipel Lineær Regression Multipel Lineær Regression Trin i opbygningen af en statistisk model Repetition af MLR fra sidst Modelkontrol Prædiktion Kategoriske forklarende variable og MLR Opbygning af statistisk model Specificer

Læs mere

Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken

Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Brian H. Jacobsen 2016 / 2 IFRO Dokumentation 2016 / 2 Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Forfatter: Brian H. Jacobsen Udarbejdet som dokumentation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 (denne beskrivelse dækker efterår 2011 og forår 2012) Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse

Læs mere

Morten Frydenberg 14. marts 2006

Morten Frydenberg 14. marts 2006 Introduktion til Logistisk Regression Morten Frydenberg, Inst. f. Biostatistik 1 RESUME: 2 2. gang: 2006 Institut for Biostatistik, Århus Universitet MPH 1. studieår Specialmodul 4 Cand. San. uddannelsen

Læs mere

Økonometri 1. Den simple regressionsmodel 11. september Økonometri 1: F2

Økonometri 1. Den simple regressionsmodel 11. september Økonometri 1: F2 Økonometri 1 Den simple regressionsmodel 11. september 2006 Dagens program Den simple regressionsmodel SLR : Én forklarende variabel (Wooldridge kap. 2.1-2.4) Motivation for gennemgangen af SLR Definition

Læs mere

Simpel Lineær Regression

Simpel Lineær Regression Simpel Lineær Regression Mål: Forklare variablen y vha. variablen x. Fx forklare Salg (y) vha. Reklamebudget (x). Vi antager at sammenhængen mellem y og x er beskrevet ved y = β 0 + β 1 x + u. y: Afhængige

Læs mere

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER? ATV møde om ny kvælstofregulering :: Odense torsdag den 16 juni 2017 KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER? Lars Troldborg - ltr@geus.dk De Nationale

Læs mere

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger 23. juni 2016 Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger Der er stor interesse for drænvandsmålinger i landbruget, og landmænd efterspørger mulighed for at inddrage lokale

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Bedre redskaber

Læs mere

Økonometri 1. Dagens program. Den simple regressionsmodel 15. september 2006

Økonometri 1. Dagens program. Den simple regressionsmodel 15. september 2006 Dagens program Økonometri Den simple regressionsmodel 5. september 006 Den simple lineære regressionsmodel (Wooldridge kap.4-.6) Eksemplet fortsat: Løn og uddannelse på danske data Funktionel form Statistiske

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7.november 2013. Forfatter: Peter Wiberg-Larsen

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7.november 2013. Forfatter: Peter Wiberg-Larsen Grænser for økologisk tilstand i små danske vandløb En verifikation af de økologiske grænseværdier for Dansk vandløbsfauna Indeks i forhold til det fælleseuropæiske Intercallibration Common Metric index

Læs mere

a) Har måleresultaterne for de 2 laboranter samme varians? b) Tyder resultaterne på, at nogen af laboranterne måler med en systematisk fejl?

a) Har måleresultaterne for de 2 laboranter samme varians? b) Tyder resultaterne på, at nogen af laboranterne måler med en systematisk fejl? Module 6: Exercises 6.1 To laboranter....................... 2 6.2 Nicotamid i piller..................... 3 6.3 Karakterer......................... 5 6.4 Blodtryk hos kvinder................... 6 6.5

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke

Læs mere

Økonometri: Lektion 2 Multipel Lineær Regression 1/33

Økonometri: Lektion 2 Multipel Lineær Regression 1/33 Økonometri: Lektion 2 Multipel Lineær Regression 1/33 Simpel Lineær Regression: Model Sidst så vi på simpel lineære regression. Det er en statisisk model på formen y = β 0 +β 1 x +u, hvor fejlledet u,

Læs mere

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Generelle principper Analysekvalitetskrav for parametre, der pt. ikke er dækket af den gældende bekendtgørelse nr. 866, frembringes

Læs mere