Opsamling fra temadag om fritidsliv den 13. maj 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opsamling fra temadag om fritidsliv den 13. maj 2011"

Transkript

1 Opsamling fra temadag om fritidsliv den 13. maj 2011 Som lovet på Integrationsministeriets temadag om udsatte børn og unges fritidsliv den 13. maj 2011, får I hermed en kort opsamling på dagens vigtigste diskussioner og emner. Opsamlingen er på ingen måde udtømmende, men vil, som selve temadagen, kort berøre en række af de mange udfordringer, metoder og indsatser, der er forbundet med udsatte børn og unges fritidsliv. Opsamlingen er struktureret efter temadagens emneblokke. Slides fra de forskellige oplæg kan findes på Integrationsministeriets underside om Partnerskab om ungestrategier (www.inm.dk/partnerskab). Velkomst og indledning Oplæg: Baggrunden for Integrationsministeriets partnerskab med seks udvalgte kommuner v. Karen Binger Holm, projektkoordinator for partnerskaber for ungestrategier i Integrationsministeriet. Det er en forudsætning for en vellykket integrationsindsats, at kommunerne prioriterer indsatsen, at de opstiller klare mål for indsatsens resultater og følger konsekvent op på, om målene nås. Derudover er det centralt, at de lokale aktører samarbejder om indsatsen og afklarer, hvem der har ansvaret for, at barnet eller den unge får de nødvendige tilbud. Det interessante er netop, at redskaberne til at styrke børnene og de unges inklusion faktisk allerede er udviklet og tilstede i kommunerne det er manglende koordination af indsatsen på tværs, der er den største barriere! Derfor har denne temadag også særligt fokus på samarbejde om fritidsindsatsen, og hvordan vi ved styrket samarbejde og koordination kan give disse børn og unge mulighed for at aktivt fritidsliv. På den baggrund indgik Integrationsministeriet i 2009 partnerskabsaftaler med Fredensborg, Albertslund, Hvidovre, Slagelse, Odense og Holstebro Kommune. Partnerskaberne er med til at sikre, at der igangsættes en lang række forskellige aktiviteter målrettet forskellige grupper af nydanske børn og unge - tidlig indsats i småbørnsfamilier, fagligt svage elever i grundskolen, unge uden uddannelse og job, kriminalitetstruede, og isolerede nydanske piger og kvinder. 1

2 Integration igennem det frivillige idræts- og foreningsliv Oplæg: Potentialer og udfordringer ved integration gennem det frivillige idræts- og foreningsliv v. Ditte Rejnholdt Rudolfsen, fuldmægtig i Integrationsministeriet - Mange forskellige indsatser og aktører: Idræts- og foreningslivet samt frivillige sociale aktører. De etniske minoritetsforeninger ligger sig under begge og kan noget helt særligt de er både brobyggere og ambassadører. - Udfordringer ved integration gennem idræts- og foreningslivet: o De frivillige har ikke altid lyst til at løse de sociale udfordringer forbundet med socialt udsatte unge i foreninger. o Det som bærer en klub er ofte forældreopbakningen: Hvordan honorerer og styrker man dette forældresamarbejde? o De frivillige er: gråhårede, veluddannede kvinder over 50. Vi får derfor én type aktiviteter. Rammer de målgruppen? Aktiviteterne bliver på den måde ikke særlig nuancerede. o 67 % etniske danskere deltager i foreningsaktiviteter, her er tilsvarende kun 40 % for nydanskere. - Integrationsministeriets strategi på det frivillige område: Mangfoldigt foreningsdanmark: o Flere frivillige (kvalificerede frivillige) o Styrke lokalt samarbejde om integrationsindsatsen o Vi skal prioritere de brede samarbejdsrelationer. - Spørgsmål: Hvad er en socialt frivillig? o Svar: I en idrætsforening er der en frivillig som typisk vil spille fodbold med sine unger. Er der for mange problemer, så stopper de. Den sociale frivillige kan også rumme disse udsatte unger. - Spørgsmål: Hvordan mobiliserer man disse frivillige? o Svar: Rekrutteringen skal måske ske bredere, ikke bare forældre, men også udefrakommende. Evt. i lokalsprøjten. o Som idrætsforening sætter man sig selv i et dilemma er ungerne engagerede nok. Det kræver også en erkendelse fra foreningernes side. Har man også behov for moren. Den skal sælges internt. - Integrationsministeriet udgiver snarest (foråret 2011) fem forskellige konkrete, og praktiske metodekatalog relateret til den frivillige integrationsindsats: forældreinddragelse, kapacitetsopbygning og øget inddragelse af etniske minoritetsforeninger i foreningslivet, venskabsog kontaktfamilier, mentorprogrammer samt styrket samarbejde om den lokale integrationsindsats. 2

3 Oplæg: Organisering af integrationsindsatsen gennem det lokale fritids- og foreningsliv v. Michala Holm, integrationskoordinator i Slagelse Kommune - Arbejdet med fritidsliv i en kommune: o Traditionelt, så er fritidsliv som en blok under uddannelse og job. Men et aktivt fritidsliv handler også om at have et godt skoleforløb. Det skal ses som en sammenhæng og ikke adskilt. o Det handler ligeså meget om at man internt i kommunen får slået fast, hvilken betydning fritidslivet har. o Hvad kan forvaltningen kultur og fritid. De skal forstå sig som et sted, hvor man også arbejder med udsatte børn og unge. - Styrke, støtte og aflastning af vores frivillige foreningsliv. Hvis de skal løfte integrationsopgaven, har de en række udfordringer, der skal mødes bl.a. af kommunen o Hvad sker der i Slagelse. Vi har mange foreninger, og de ligger spredt gerne langt fra de udsatte boligområder. Det er en udfordring, eftersom disse tilbud gerne skal ligge tæt på boligen. o De unge føler sig ikke repræsenteret det frivillige foreningsliv. Der er groft sagt tre grupper: Pigerne +12 (dem vi hører mindst til). De må ikke lave aktiviteter med det andet køn, de er derhjemme og holder sig i baggrunden. Storebrorgruppen: Deres identitet er bygget op om, at de ikke passer ind nogle steder. De er udfordrende, er ikke nødvendigvis længere i systemet og har en offermentalitet. Lillebror/søster-gruppen: Nødvendigt at aktivere forældrene inden de bliver marginaliseringstruede. o De klassiske foreninger skal åbnes op (det er de også indstillede på, men det kræver en aktiv indsats). De har også brug for at rekruttere børn og unge (motivation), men de har ikke redskaberne. - Anbefalinger til samarbejdet med det frivillige idræts- og foreningsliv: o Når vi går ind i samarbejdet med foreningerne, er det vigtigt at vi ikke forlanger en masse papirmateriale af foreningerne. o Det handler også om at hype at fodboldklubberne kan noget særligt. o Det er vigtigt, at der er én indgang til kommunen, så man ikke som forening er i tvivl om, hvor man skal henvende sig. o Man skal turde noget, når man arbejder med storebror-målgruppen, det er ofte en meget udadreagerede gruppe, man skal være modig. Hvis de vil have en thaiboksingklub, så er det det, man skal gå efter. 3

4 o Tænk i alternative, kreative baner: Eksempelvis et familiegolf-projekt. Kvinderne inviteres ud for at spille golf. Børnene rekrutteres gennem forældrene. Forældrene får en oplevelse, som smitter af på ungerne. o Lav en fritidssommercamp i samarbejde med SSP. Her støttes de frivillige til også at have noget med denne gruppe af unge at gøre. o Det er afgørende, at man har noget fedt at tilbyde den unge noget de virkelig gider komme for at lave. Det handler om at være innovative. Man skal turde prøve nogle ting af. - Vedr. fritidsguider og foreningsmentorer: o Fritidsguider: Det er nemmere at rekruttere seniorer end unge. Slagelse har et godt samarbejde med Ældresagen. Rollemodeller, der tager ud på skolerne. De ældre kan være gode til at tage hjem til familierne, og tage den kontakt, men de unge tager ud på skolerne. o Foreningsmentorer: Fordelen er, at man har én kontaktperson. Den første man møder tager en rundt og viser hvordan og hvorfor. Forældrekontakten afgørende. Vil man være en mangfoldig forening, kræver det en mentor, som kan gøre tingene på en ny måde og skabe forbindelse til foreningens udsatte børn og unge. Genkendelse og tryghed er meget vigtig. Fritidspas og fritidsliv i kommunen Oplæg: Samarbejde på tværs om fritidspas v. Baris Atak, integrationskoordinator i Høje-Taastrup Kommune - Lokale udfordringer: o 20 % af unge i års alderen er ikke aktive i det organiserede fritidsliv. De fordeler sig relativt ujævnt med mange i sportsklubber og langt færre i fx musiske skoler. En udfordring er, at man skal skrive sig op på fx de kreative musiske skoler et halvt år i forvejen. - Fritidspas: o Efter prøveperioden med fritidspas forsætter over halvdelen som betalende medlemmer. Det spreder sig som ringe i vandet, vennerne kommer med, når først deres kammerat starter. Ungerne klarer meget af det selv. o Da projektmidlerne udløb fik byrådet gennemført en permanentliggørelse i budgetforhandlingerne i 2008 o Udsatte børn og unge er sikret frit kontingent på op til seks måneder. Den maksimale værdi er på 1000 kr. o Fritidspas skal være ét tiltag blandt mange. De forskellige tiltag skal hænge sammen. - De forskellige parters roller: o Kontaktlærerne: Kontakt til forældre, det skal ikke kun være én lærer, der tager denne ordning til sig. Alle lærere på alle skoler, skal kende til denne lærer. Kontaktlæreren er også en, der følger op på om eleverne fortsætter. Husk løbende fællesmøder. 4

5 o Den kommunale tovholder: kontakten til foreningerne. Kommer med forespørgslen. Den ansvarlige for mødet med foreningen. Ikke det samme som at man følger den enkelte til og fra aktiviteten - Anbefalinger: o Skab først et overblik: Træd eksempelvis ind i et klasselokale, tæl hvor mange går til noget? (cirka 20 % var ikke aktive i gennemsnit) o Nødvendigt at sikre opbakning fra skolerne: Beskrivelse af ordningen sendes ud til lærerne fra start. Vigtigt de er med, så det ikke er noget, som påduttes af forvaltningen. Det handler om, at lærerne skal tage ordningen til sig! Opbakningen fra skolerne er ofte afhængig af, at kontaktlæreren er engageret og kan motivere lærerne. Det er et langt træk, men bliver gradvist bedre og nemmere med tiden, når ordningen efterhånden er blevet hverdag. o Nødvendigt at sikre opbakning fra foreningslivet: Nogle foreninger gav meget modspil til at starte med. Man skal bruge tid i opstartsfasen på at forklare, at kommunen ikke vil tørre det sociale ansvar af på foreningerne: Når I får problemer, så kom med dem, så tager vi den som forvaltning videre. Fritidspasset blev vendt til noget positivt. o Nødvendigt med kontinuerlig opfølgning på de udsatte børn og unge: Hvis der er problemer, så indgå i dialog om løsninger med foreningerne og skolerne. - Udfordringer: o Forældreopbakningen mangler. Kommunen har søgt midler til deltids-folk : Målet er at få engageret forældrene. Det skal gøres til stævner, i forhold til vasketøj og kagebagning. De frivillige skal også fastholdes. o Der skal skaffes flere frivillige trænere. o konsekvens: der er ikke nok frivillige ressourcer til at løfte den sociale opgave. Oplæg: Fritidspas på det kommunale budget v. Merete Scheelsbeck, Formand for Fritids- og Kulturudvalget i Høje-Taastrup Kommune. - Fra politik til virkelighed: o Som de fleste andre kommuner, har Høje-Taastrup kommune formuleret nogle relativt abstrakte politiske hensigtserklæringer på fritidsområdet. Det er svært at være uenig i disse hensigtserklæringer. Udfordringen er at efterleve det, og nå hen til målet i praksis. o Udfordringerne i Høje-Taastrup: Lav foreningsdeltagelse, specielt blandt udsatte nydanske børn og unge, borgernes sundhedstilstand, udsatte boligområder (manglende netværk). o Fordele i Høje-Taastrup: Et veludviklet foreningsliv og gode idrætsfaciliteter o Politisk forslag: Ansøge satspuljemidler til fritidspas. 5

6 - Spørgsmål: Hvordan skal man som projektmager præsentere erfaringerne og resultaterne fra et projekt, hvis man skal have størst sandsynlighed for at projektet økonomisk set bliver forankret i kommunens driftsbudget? o Svar: Politikerne læser utroligt mange forslag, erfaringsopsamlinger mv. dagligt. Det er derfor nødvendigt, at projektets resultater præsenteres kort, klart og helst statistisk: hvad kan man få ud af det nu og i fremtiden? Eventuelt skal man også komme med forslag til hvor man alternativt kan spare penge i budgettet. Derudover skal der være konstant opfølgning flere gange om året. Workshop 1: Fritidsguider og mentorer Oplæg: Guideprojektet et samarbejde mellem Københavns Kommune og Dansk Flygtningehjælp v. Mette Ovgaard Jensen, integrationskonsulent i Københavns Kommune: - Kort om guideprojektet: o Mere end 15 lokale partnere, der har ansat studentermedhjælpere til at rekruttere unge, servicere frivillige, samarbejde lokalt mv. Helhedsplaner, lokaludvalg, biblioteker mv. o Mange aktører med i projektet (9 lokale koordinatorer, frivillige, foreninger, kommunen, DFH): Svært for projektleder at have kontakt med familier og børn, ikke ressourcer hertil. o Frivillige hovedsageligt rekrutteret på længerevarende uddannelser. o Fokus på lokale partnerskaber: Eksempelvis Haraldsgadeskvarterets Områdeløft, Helhedsplanen i Mjølnerparket, helhedsplanen i Aldersrogade, 2200 Kultur (bibliotek), Nørrebro lokaludvalg, Integration og Fritid: Man deler alle udgifterne, men der er selvfølgelig mange interesser i forhold til hvilke børn der skal guides i hvilke situationer. - Udfordringer o Frivillige: Hvordan får man fat i ældre frivillige, hvis der ikke er uddannelsesinstitutioner i lokalområdet. o Forældreopbakningen er en konstant udfordring o Det er stressende konstant at skulle arbejde under tidsbegrænsede pulje- eller fondsmidler o Foreningsguiderne er støttet af INM, men bevillingen stopper ved årets udgang. - Dilemmaer: o Skal deltagelse være gratis for udsatte børn og unge? Mange argumenter for og imod det kan være problematisk at fordre en gratiskultur, men på den anden side, er det måske nødvendigt at risikere frem for at de unge ikke laver noget i deres fritid. - Anbefalinger: o Fokusér på det sociale for at fastholde de gode frivillige kræfter: Det er sagen der får folk ind, men det sociale der fastholder folk. 6

7 o Brug studentermedhjælpere til så mange ting som muligt de er effektive, dygtige og frem for alt: billige! o Metode: Få fat i børnene på de lokale skoler igennem det personlige møde, én til én. o Den frivillige står for kontakt til foreningen, opfølgning for at sikre fastholdelse. Oplæg: Arbejdet med at oprette et korps af fritidsguides i Avedøre Stationsby v. Camilla Graversgaard Nielsen, projektmedarbejder i Fritidsbutikken i Avedøre - Udgangspunktet: o Tre skoler: Avedøre Skole, Frydenhøjskole og Enghøjskolen, hvoraf den sidste er eneste skole inden for bymurene o På Enghøjskolen er eleverne generelt mindre aktive målet er at øge elevernes deltagelse i fritidslivet både i Avedøre Stationsby (inden for murene) og i de omkringliggende kvarterer. - Fritidsguiderne: o Bred sammensætning meget forskellige baggrunde, dog er alle studerende. o Aflønnede for at sikre gode rollemodeller med en helt afgørende - naturlig tilgang til børnene. - Anbefalinger: o Hvis børnene ikke kan komme til aktiviteterne (uden for bymurene ) lad aktiviteterne komme til dem: Lav fx streetaktiviteter (Streetmekka og GAM3) eller satellitklubber til etablerede foreninger uden for bymurene. o Nødvendigt at sikre, at der er forankring i foreningerne, når man laver arrangementer og events i udsatte boligområder. Det skal være muligt for foreningerne at kunne tage imod de mange nye børn som bliver rekrutteret via sådanne events. Ofte er der ikke plads. - Spørgsmål: Hvordan kan man bedst klæde fritidsguider og mentorer på til arbejdet med udsatte unge? Svar: o Frivillige skal i starten følges med en erfaren guide og møde hyppigt med andre guides. o Introkursus, introhæfte, hjælpsom hjemmeside mv. o Forskellige sociale arrangementer skal prioriteres o En mangfoldig frivilligskare sikrer et godt arbejdsmiljø o Der skal være en klar rollefordeling og nogle engagerede og hjælpsomme ledere o Anerkendelse o Imødekommenhed fra organisationen o Mulighed for videreudvikling af kompetencer og indflydelse på sigt 7

8 - Spørgsmål: Hvordan kan guides og mentorer bidrage til at fastholde de unge i fritidsaktiviteter? Svar: o Nødvendigt med et tæt samarbejde med foreningerne o Kapacitetsopbygning af de lokale foreninger o Flere frivillige og frivillige der konstant følger op o Familierne skal inddrages i langt højere grad - Spørgsmål: Hvordan kan kommunen bedst støtte op om fritidsguiderne og mentorerne? Svar: o Ved at skabe én indgang for frivillige, ledere og andre fra det lokale foreningsliv o Ved at give foreningslivet og mentorerne en følelse af opbakning o Sikre synlighed o Lave partnerskaber med frivillige organisationer Workshop 2: Fritidsjob og lommepengeprojekt Oplæg: Fritidsjobindsatsen i København v. Tine Michael-Lindhard, projektleder i Københavns Kommune - Baggrund for indsatsen: o Målsætning: Skaffe fritidsjobs til under 18 år i folkeskole. Mere specifikt er det unge i udsatte boligområder. Spørgsmålet er, hvordan vi bryder den sociale arv. o Jobcenter København skal behandle fritidsjobs på lige fod med ordinære jobs, herunder opslag, samtale, ansættelsesforhold, fyringer mv. o Prøvede først at lave en kampagne med fokus på positive rollemodeller. Det eneste de unge fik ud af det var tegnet overskæg. Det virkede ikke og blev meget kritiseret for ikke at tænke på de unges præmisser. Kampagnen blev i samarbejde med unge revideret til: Vil du være psyko-rig? - det virkede. o Det de unge efterspurgte var reelle jobs. o Faktum: De, der får et fritidsjob, kommer statistisk set ofte videre både i en ungdomsuddannelse og senere rigtige jobs. - Fritidsjobindsatsen o Konceptet er unikt for København, men der er stadig elementer, der kan overføres. o Det er ikke noget problem for de unge at få et job, men udfordringen er, hvordan de unge beholder det. o Har samarbejde med jobindex, hvilket er en platform, som kommunerne kan koble sig op på. Her kan man uploade sit CV. Selvom virksomhederne ofte ikke gider de unge, har dette samarbejde alligevel skaffet de unge rigtig mange jobs. o Har hjemmeside med do s & dont s, en hvordan beholder man sit job-quiz. Grundlæggende er det de unge, der fortæller. 8

9 o Fra 2009 til 2013 er der internt i Københavns Kommune afsat 2 mio. kr. årligt til oprettelse af interne fritidsjobs rettet mod unge fra 14 års alderen til 18 år på ordinære vilkår. Det er en stor succes selvom nogle kollegaer har været skeptiske. o Fagbevægelsen var dog skeptisk, da de frygtede, at ordningen ville erstatte reelle stillinger både i forvaltningen og fx i institutioner. Der ligger dog nu en overenskomst med Københavns Kommune, som løser stridighederne. o Der bliver ikke foretaget en visitering. Det er for alle, også pigerne med Louis Vuitton. Det er nødvendigt, for at det skal være så normalt som muligt. Du bliver også fyret. Der er samtale og du skal skrive en ansøgning. o Dog bliver der lavet enkelte undtagelser hvis SSP eller Hotspot påpeger at en specifik ung ville have godt af et tilbud om fritidsjob. Det er en fordel, for i andre udsatte boligområder (fx Vollsmose) går der blandt de unge rygter om, at du skal lave ballade for at kunne få et job. o Indsatsen er forankret i jobcenteret (Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning) for at understrege betydningen af skabelsen og formidlingen af ordinære fritidsjobs frem for mere socialt anlagte projekter og ordninger i BUF i regi af fx ungdomsskoler. Men det skal understreges, at projektet har en sådan karakter, at tværsektorielt samarbejde mellem forvaltninger ofte er nødvendigt. Derudover kræver denne indsats, at BIF tænker ud over forvaltningens normale ressortområde (arbejdsdygtige på 18 år eller derover), idet målgruppen reelt er yngre end 18 år. o Der er ansat tre konsulenter i projektet, der varetager kontakten til virksomheder. - Anbefalinger o Lokale jobsøgningskurser: konsulenter tager ud i udsatte boligområder og i jobcentret o Tværgående samarbejde, herunder også internt mellem forvaltninger o Positive rollemodeller - Udfordring: o Når du bliver 18, så forsvinder alle mulighederne. På sigt vil KK gerne opdrage virksomhederne til at præmiere de unge, der tager en ungdomsuddannelse, ved at give dem et studiejob. Oplæg: Lommepengeprojekt i Tjansen v. Frits Lebahn, projektleder i Vejle Kommune - Baggrund: o Vi er ikke et projekt, men en fast del af Vejle Kommune. Vi anskuer fritidsjobs på samme måde som ordinære jobs. o Fokuserer på Løget By og Nørremarken. Unge i disse to områder kan blive ansat via os. Vi vejleder alle, men ift. Ansættelse så ligger fokus på disse to boligområder. Flytter man fra disse områder, mens man er ansat, så fortsætter man. o Vi vil gerne give de samme muligheder, som de unge børn fra villakvartererne. 9

10 o Et fritidsjob giver langt mere end bare jobbet. Det giver en mulighed for at arbejde med den forpligtende relation, at opnå tillid til en voksen. - Tjansens formidling af fritidsjobs og lommepengeprojekter: o I modsætning til Københavns Kommunes strategi med at bruge ordinære jobkanaler til at finde fritidsjobs, bruger Tjansen i langt højere grad lokale netværk til at skabe og formidle fritidsjobs. Derfor er lokalkendskab og opsøgende arbejde fra Tjansens medarbejdere en helt afgørende forklaring på succesen. o Man får 49 kr. i timen arbejder normalt ca. 12 timer om ugen. o Tjansen arbejder for at skabe almindelige coolie-jobs. Men vil også gerne belønne de unge, som tager en uddannelse ved at tilbyde stillinger, som kræver en boglig uddannelse. o Mange unge i de to boligområder har hverken primær (har selv haft et job) eller sekundær (forældrene har haft et job) erhvervserfaring. De ved derfor ikke hvordan de skal håndtere at ansøge, være til samtale eller at udføre et job på lige vilkår med andre. De mangler en arbejdsidentitet. Problemet ligger dog ofte også hos forældrene, der mangler en forståelse for de krav der stilles, når man er på arbejde. Til gengæld har unge med fritidsjobs ofte en sekundær afsmitning på vennerne. o Processen: Vi starter med at skitsere de unges eksisterende netværk. Hvem kender de, der har et job. Mange afviser, men når vi udfylder skemaet sammen, kommer de i tanke om flere. Vi bruger dette netværk bevidst. Dette skema er et af de vigtigste værktøjer og bruges ved alle de unge. Herefter udformes en standardkontrakt og en guide til regler for arbejdsmarkedet. o Som udgangspunkt er det for alle børn og unge. Der er dog enkelte grupper, som er sværere at skaffe jobs til, og det er de piger, der bærer tørklæde, de unge, der går på Charlotteskolen (en specialskole for børn med indlæringsvanskeligheder) samt de børn som ikke er særligt gamle. Det er dog vigtigt at man allerede fokuserer indsatsen i 5-6-års alderen. o Selvom Tjansen laver meget af forarbejdet, skal den unge dog selv lave et CV, skrive en jobansøgning og til samtale førend de kan få et fritidsjob. Hvis vi sørgede for alle trin i processen, ville de unge ikke få ejerskab til arbejdspladsen i samme grad. o Kontakten til virksomhederne er en konstant udfordring: Dels udfordrende at etablere den første kontakt, men også nødvendigt at overbevise dem om, at selv udsatte unge skal have en chance (eller tre) mere. 10

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 1 Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE... 1

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser 1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Styrk jeres indsats gennem samarbejde. En guide til en styrket integrationsindsats i kommunerne sammen med civilsamfundet og lokale virksomheder

Styrk jeres indsats gennem samarbejde. En guide til en styrket integrationsindsats i kommunerne sammen med civilsamfundet og lokale virksomheder Header Styrk jeres indsats gennem samarbejde Rubrik Header (0) En guide til en styrket integrationsindsats i kommunerne sammen med civilsamfundet og lokale virksomheder Rubrik Citat Reference Sideheader

Læs mere

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at

Læs mere

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune IDAN Idrættens største udfordringer III 4. september 2013 Om Høje-Taastrup Kommune 48.000 borgere en

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551 F = for (forslaget indgår i prioriteringsrummet) I = imod (forslaget indgår ikke i prioriteringsrummet) U = undlader at stemme Center 2014 2015 2016 2017 A C BL V Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalgets

Læs mere

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&...

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&... Side 1 af 12 Vejledning til Integrationsministeriets online ansøgningsskema Du står nu i Integrationsministeriets online ansøgningsskema. I det følgende introduceres kort til udfyldelse af skemaet. Har

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Temadag om kommunikation og image, d. 5. marts 2015

Temadag om kommunikation og image, d. 5. marts 2015 Program: 9.30 Intro til temadagen: 9.45 Hvordan ændrer man et udsat områdes image? oplæg v. Søren Hvass 10.30 Eventbaseret kommunikation i BL v. Michael Thorberg BL 11.00 Sociale medier, V. Kristoffer

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 Puljemidler kan søges af frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge, eller

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

10 gode råd. Udsatte børn og unges fritidsliv

10 gode råd. Udsatte børn og unges fritidsliv 10 gode råd Udsatte børn og unges fritidsliv Indhold Indledning 4 Råd nr. 1 Skab enighed om hvem målgruppen er 6 Råd nr. 2 Forankring af fritidspas i kultur- og fritidsforvaltningen 8 Råd nr. 3 Aktiv inddragelse

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Herning Kommune Att.: Kommunaldirektør Lone Lyrskov Herning, den 10. november 2014 Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Boligselskabet

Læs mere

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Formålet med ForeningsMentorer i Aarhus er at hjælpe børn og unge mellem 11-14 år i særligt udsatte positioner ind i foreningslivet. ForeningsMentorer i Aarhus

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds handleplan for 2009/2010 præsenterer de strategiske målsætninger og indsatsområder, som FcH vil prioritere i 2010. Handleplanen

Læs mere

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Én indgang for frivilligheden i København Vision Visionen er, at alle, der arbejder med frivillighed i København, gennem et center for

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Ansøgning til Udviklingspuljen for folkeoplysningsområdet

Ansøgning til Udviklingspuljen for folkeoplysningsområdet Vordingborg 23. oktober 2014 Ansøgning til Udviklingspuljen for folkeoplysningsområdet Street soccer for unge i Vordingborg Kommune Indledning I samarbejde med lokale idrætsforeninger, boligområder og

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Netværk om kvinder. Jobcentrenes samarbejde med frivillige. Idékatalog. Idékatalog. Maj 2011. Maj 2011. Kjeld Hansen Marianne Saxtoft

Netværk om kvinder. Jobcentrenes samarbejde med frivillige. Idékatalog. Idékatalog. Maj 2011. Maj 2011. Kjeld Hansen Marianne Saxtoft Idékatalog Maj 2011 Kjeld Hansen Marianne Saxtoft Jobcentrenes samarbejde med frivillige Netværk om kvinder Idékatalog Maj 2011 Kjeld Hansen Marianne Saxtoft Jobcentrenes samarbejde med frivillige I de

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Fyn og Sydjylland Mødevært: Kristian Andersen og Torben Knudsen, Micro Matic A/S Sted: Holkebjergvej 48, 5250 Odense SV

Læs mere

Redegørelse for integrationsindsatsen i Økonomiforvaltningen

Redegørelse for integrationsindsatsen i Økonomiforvaltningen Bilag 10a Redegørelse for integrationsindsatsen i Økonomiforvaltningen Borgerrepræsentationen har besluttet, at et nyt forslag til integrationspolitik for Københavns Kommune skal kunne behandles inden

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Præsentation af Etnisk Erhvervsfremme

Præsentation af Etnisk Erhvervsfremme Oplæg på workshop d. 31. maj 2011 ved Integrationsprisforum i Vejle Præsentation af Etnisk Erhvervsfremme v/ centerleder Mette Boel Hvad er visionerne? Flere nydanske iværksættere og virksomheder overlever

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Muligheder for det frivillige arbejde

Muligheder for det frivillige arbejde Køb bøger i dag. 180 kr. Muligheder for det frivillige arbejde V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber

Læs mere

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Samfundet har brug for nye effektive måder at løse sociale opgaver på, når vores velfærdssamfund skal bevares og udvikles. Her spiller Center

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Udfordringer i det boligsociale arbejde

Udfordringer i det boligsociale arbejde Udfordringer i det boligsociale arbejde Boliger v/ Kristoffer Rønde Møller BL - Danmarks Almene Boliger Min baggrund for at tale om emnet Boligsocialt arbejde er i sin natur udfordrende - det er det smukke

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

Indholdsaftale for samarbejdet mellem. Ungdommens uddannelsesvejledning Viborg og Fastholdelseskaravanen

Indholdsaftale for samarbejdet mellem. Ungdommens uddannelsesvejledning Viborg og Fastholdelseskaravanen Indholdsaftale for samarbejdet mellem Ungdommens uddannelsesvejledning Viborg og Fastholdelseskaravanen Område: Gennemførelse af indsats i regi af Fastholdelseskaravanens koncept `mini uddannelsesnav.

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FOLKEOPLYSNINGSUDVALGETS START- OG UDVIKLINGSPULJE

ANSØGNINGSSKEMA TIL FOLKEOPLYSNINGSUDVALGETS START- OG UDVIKLINGSPULJE Kultur og Idræt Køgevej 80 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf. 46 31 30 00 BKU@roskilde.dk www.roskilde.dk ANSØGNINGSSKEMA TIL FOLKEOPLYSNINGSUDVALGETS START- OG UDVIKLINGSPULJE Inden du begynder at udfylde

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Tidsplan. Kl. 17:00 Velkomst. Kl. 17:15 Det Boligsociale Fællessekretariatets fokusområder v. Alex Nielsen

Tidsplan. Kl. 17:00 Velkomst. Kl. 17:15 Det Boligsociale Fællessekretariatets fokusområder v. Alex Nielsen Tidsplan Kl. 17:00 Velkomst Kl. 17:15 Det Boligsociale Fællessekretariatets fokusområder v. Alex Nielsen Kl. 17:30 Integration som hovedområdet i ÅUF v. Marie Trads Kl. 17:45 Samarbejdsprojekt mellem politiske

Læs mere

Konference: Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. 31. oktober 2012

Konference: Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. 31. oktober 2012 Konference: Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse 31. oktober 2012 Præsentation af Projektmedarbejdere Projektleder og leder af Unge for Unge Eva Bak Mail: Eva.Bak@silkeborg.dk Mobil: 30 66 43

Læs mere

Rekruttering af frivillige og opstart af mentorprogram i forbindelse med //nethood FORENINGEN NYDANSKER V/ LOTTE HOLCK, CHEFKONSULENT

Rekruttering af frivillige og opstart af mentorprogram i forbindelse med //nethood FORENINGEN NYDANSKER V/ LOTTE HOLCK, CHEFKONSULENT Rekruttering af frivillige og opstart af mentorprogram i forbindelse med //nethood FORENINGEN NYDANSKER V/ LOTTE HOLCK, CHEFKONSULENT Hvem er Foreningen Nydansker? Medlemsorganisation (NGO) med ca. 130

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog

FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET Erfaringshåndbog Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune 2011 Nærværende håndbog indeholder en række konkrete forslag til, hvad man som forening kan gøre,

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

//Nethood: Vejledning

//Nethood: Vejledning //Nethood: Vejledning Elektronisk udgave Januar 2013 Udarbejdet af Lisbet Vestergaard, Sophie Bruun og Ann Poulsen Udgivet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 1553 København V Telefon 33 73 33

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

ANSØGNING TIL VIDEREUDVIKLING SAMT FORANKRING AF FRITIDSJOBFORMIDLINGEN.

ANSØGNING TIL VIDEREUDVIKLING SAMT FORANKRING AF FRITIDSJOBFORMIDLINGEN. ANSØGNING TIL VIDEREUDVIKLING SAMT FORANKRING AF FRITIDSJOBFORMIDLINGEN. ANSØGER: Værestedet for børn og unge Fisken Adresse: Dybbølsgade 61, st. 1721 København V Tlf. nr. (til kontaktperson): 22 48 33

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

1. Godkendelse af referat, valg af dirigent og referent. Referat godkendt. Mette J er referent, Mette K er dirigent.

1. Godkendelse af referat, valg af dirigent og referent. Referat godkendt. Mette J er referent, Mette K er dirigent. Referat af bestyrelsesmøde Onsdag den 21. aug. 2014 kl. 17-20 Tilstede: Anna, Jakob, Anja, Sekretariat: Mette K, Marianne, Mette J Mødet holdes i Sydhavnen, Multicenteret, Mozarts Plads 1. Godkendelse

Læs mere

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup By- og Boligudvalget 2013-14 BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt EN NY START EN NY START Januar 2014-december 2015 Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Læs mere

SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTEREN KÅRER DE FEM VINDERE AF INTEGRATIONSPRISERNE 2013

SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTEREN KÅRER DE FEM VINDERE AF INTEGRATIONSPRISERNE 2013 SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTEREN KÅRER DE FEM VINDERE AF INTEGRATIONSPRISERNE 2013 Vinderne af priserne Årets nydanske forælder, Årets Kommune, Årets frivillige forening, Årets arbejdsplads og

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Side 1 Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Flygtningebørn i folkeskolen afslutning på Børn af krig og fred Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Læs mere