Bilag 6: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse til søer, fjorde og kystområder.
|
|
- Viggo Eriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 6: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse til søer, fjorde og kystområder. Indhold: 1 BAGGRUND OG OMFANG 1 2 BESKRIVELSE AF BELASTNINGSOPGØRELSER NUVÆRENDE BELASTNING Niveau 1 opgørelse af 2005 belastning Niveau 2 opgørelse af 2005 belastning Niveau 3 opgørelse af 2005 belastning NORMALÅRS BEREGNING OG FREMSKRIVNING TIL 2015, FORSINKELSE I GRUNDVAND Fremskrivning til 2015/baseline Beregning af belastning for søer med opstrøms liggende søer 6 3 REFERENCER: 9 1 Baggrund og omfang I indsatsnotater og vandplaner skal indgå en opgørelse af belastning til søer, fjorde og kystvande med fosfor og kvælstof samt beskrivelse af indsatsbehov og virkemidler. Opgørelse af belastning, beregningsmåder, forudsætninger m.v. er gennemgået i dette notat. Formålet med notatet er at konkretisere beregningsmåder således, at opgørelserne kan laves ensartet på landsplan så godt som muligt inden for de tidsmæssige og ressourcemæssige rammer. Der skal laves belastningsopgørelser for målsatte marine vandområder, alle søer over 5 ha og specifikt målsatte søer mellem 1 og 5 ha. Der udføres som udgangspunkt ikke belastningsopgørelser for små Natura 2000 naturtype søer (typisk vandhuller og små søer under 1 ha uden specifik målsætning), da viden om miljøtilstand, vandets opholdstid, belastningsforhold m.m. som regel er utilstrækkelig til at udarbejde specifikke indsatsprogrammer. Opgørelse af belastning skal indeholde følgende elementer: Nuværende (2005 niveau) belastning med N, P og vandmængde fordelt på kilder og omregnet til normalårsopgørelse. Fremskrivning af belastning til 2015 (baseline) effekt af vedtagne tiltag indregnes Fremskrivning af belastning således, at der indregnes effekt af tiltag ifølge Grøn Vækst. Det er valgt at fokusere på opgørelse af N, P og vandmængde. I det omfang BOD-mængden har en miljømæssig interesse, hvilket primært kan være tilfældet i forhold til nogle havområder, kan den opgøres. BOD-koncentrationer, der kan have betydning for vandløb, opgøres ikke, der henvises til Notat om punktkilder. Miljøfremmede stoffer indgår heller ikke i denne beskrivelse.
2 2 Beskrivelse af belastningsopgørelser Niveauopdelte opgørelser I oplande til fjorde og søer, der indgår i NOVANA, vil der foreligge et omfattende datagrundlag for opgørelse af belastning og kildeopsplitning. I det efterfølgende er oplande med data svarende til dette niveau kaldt Niveau 1 oplande. For mange vandområder vil der imidlertid ikke være så omfattende data. For nogle søer og kystområder vil der kun findes belastningsopgørelser for enkelte år eller kun målinger i nogle vandløb. Disse data bør så vidt muligt inddrages i en beskrivelse således, at en vurdering af nuværende og fremtidige belastningsforhold bindes op i konkrete målinger i et opland. Der bør altid ske en nøje vurdering af datakvalitet (alder), repræsentativitet m.v. Oplande med et begrænset datagrundlag er efterfølgende kaldt Niveau 2. I en lang række oplande findes ingen data for belastning, men der skal alligevel vurderes belastning/kildeopsplitning i forhold til miljømål. Oplande uden nogen målt belastning er efterfølgende kaldt Niveau Nuværende belastning Niveau 1 opgørelse af 2005 belastning Opgørelse af status belastning tager udgangspunkt i NOVANA 2005 opgørelsen (Niveau 1). For de mere lukkede kystområder, hvor der kan indregnes et atmosfærisk bidrag på havoverflade, beregnes dette. Tilsvarende beregnes et atmosfærisk bidrag på søoverfladen på de søer, hvor det vurderes at have en kvantitativ betydning. Den diffuse belastning beregnes som en afstrømningskorrigeret middelværdi for perioden se efterfølgende. I belastningsopgørelserne indgår data fra: Punktkilder: Det er valgt at anvende punktkildeoplysninger fra 2005 som udgangspunkt for opgørelsen, da datakvaliteten for 2005 vurderes at være bedre end for For spredt bebyggelse er dog udarbejdet en ny opgørelse baseret på BBR indberetninger, jf. beskrivelsen i Notat om Anvendelse af data til beregning af udledning fra punktkilder i indsats-programmet for Vandplaner - Status (2005) og for Baseline (2015). Den indberetning vedrørende belastning fra spredt bebyggelse, der hidtil er sket fra kommunerne, har ikke været opdelt på de mindre oplande, som der skal udarbejdes vandplaner for. Der foreligger GIS temaer med udløb fra de forskellige punktkildetyper således, at der ved anvendelse af oplandsgrænser kan foretages en opgørelse for de enkelte oplande og deloplande. Umålt opland: Ved opgørelse af arealbidraget fra umålt opland anvendes en vandføringsvægtet koncentration af total N og total P for den diffuse afstrømning. Koncentrationerne bestemmes ud fra målinger i vandløb med tilsvarende jordbunds- og arealanvendelsesforhold eller ud fra en modelsammenhæng. Vandafstrømningen kan være beskrevet ud fra målinger i samme vandløb eller i et andet vandløb, som skønnes at kunne repræsentere det umålte opland. Ved umålte kystdeloplande kan anvendes DMU s nationale opgørelse af vandafstrømning fra umålt opland. Det er op til det enkelte miljøcenter at foretage den faglige vurdering af det bedst egnede datagrundlag for beregningen af arealafstrømningen.
3 Baggrundsbidrag: DMU har på baggrund af målinger i en række naturvandløb udarbejdet et notat vedr. ny metode til opgørelse af baggrundsbidrag /1/. For N vil den nye metode kun give mindre afvigelser i forhold til det hidtidige, for P kan der i nogle områder være større afvigelser. Ved beregning af kildeopsplitning i forbindelse med vandplanarbejdet anvendes den nye metode for N. Kildeopsplitning af P belastningen fra det åbne land (fordeling mellem baggrundsbidrag, landbrugsbidrag og bidrag fra spredt bebyggelse) vil være særdeles usikkert opgjort, og på hovedvandoplandsniveau er det derfor besluttet, at landbrugsbidrag, baggrundsbidrag og bidrag fra spredt bebyggelse præsenteres samlet. Deposition: Atmosfære bidrag til kystområder indregnes i de tilfælde, hvor det kystnære område/havoverfladen er velafgrænset således, at der kan bestemmes et vandareal. Ved beregning af søbalancer vil deposition kunne indgå. I beregning af deposition anvendes griddata for deposition beregnet af DMU Niveau 2 opgørelse af 2005 belastning Punktkilder opgøres som for niveau 1 oplande. For niveau 2 oplandene kan der findes målinger fra enkelte år eller måleserier fra tidligere. For vand kan der eventuelt foreligge målinger for enkelte år, der kan anvendes til at opstille en relation mellem vandafstrømning i det pågældende opland og i et andet opland med en kontinuerlig måleserie. Relationen kan anvendes til at beregne vandafstrømning for For N, hvor punktkilderne sjældent spiller nogen større rolle, kan der eventuelt opstilles en sammenhæng mellem de målinger, der findes, og målinger i andre lignende/nærliggende vandløb, som har måleserier frem til og med Ud fra en sammenligning af koncentrationsniveauer eller en egentlig regressionssammenhæng mellem transport af N i niveau 2 vandløbet og i det målte referencevandløb kan der beregnes en gennemsnitlig N afstrømning i niveau 2 vandløbet for Såfremt der ikke er nogen væsentlig punktkildebelastning i niveau 2 oplandet eller i referenceoplandet, kan det samme gøres for P. Såfremt der er et større punktkildebidrag, bør relationen eller regressionssammenhængen opstilles for den diffuse P belastning (stoftransport minus renseanlæg, regnvands betingede udløb (RBU), dambrug, virksomheder). I princippet kan også ældre målinger (fra 80 erne og frem) være værdifulde som grundlag for at fastlægge et belastningsniveau og væsentligt bedre end ingen målinger. I opgørelserne bør målinger fra de senere år (2000 og frem) dog vægtes mest Niveau 3 opgørelse af 2005 belastning For oplande, hvor der ikke findes målinger i 2005 eller tidligere, kan belastning opgøres således: Punktkildebidrag vil kunne opgøres som for niveau 1 oplande. Den diffuse belastning vil kunne estimeres som for umålte oplande, beskrivelse ovenfor under Niveau 1 oplande.
4 2.2 Normalårs beregning og fremskrivning til 2015, forsinkelse i grundvand En normalårsopgørelse af N og P belastning fra det åbne land (baggrund + landbrug + spredt bebyggelse) skal repræsentere belastningsniveauet ved status, men kan på grund af klimatisk variation fra år til år ikke baseres alene på et enkelt års målinger. I vandplanarbejdet er det valgt at anvende et gennemsnit for perioden som en tilnærmet normalårsopgørelse. Ved beregning af vandføringsvægtet koncentration summeres kg N eller kg P for alle år og divideres med den samlede vandmængde for alle år. De største fald i kvælstofafstrømningen er sket forud for 2001, og den vandføringskorrigerede kvælstofafstrømning har ligget på nogenlunde konstant niveau i perioden Fremskrivning til 2015/baseline Punktkilder og spredt bebyggelse: Der indregnes den reduktion, der kan tilskrives de tiltag, der indgår i vedtagne spildevandsplaner. For regnbetingede udledninger anvendes en normalårsopgørelse. For spredt bebyggelse indregnes den spildevandsrensning fra åbent land, som der er vedtaget i regionplanerne. Diffus belastning: For de vandløb og oplande, hvor kvælstof overvejende strømmer af gennem dræn (stor variation i koncentrationen over året og lav sommerkoncentration overvejende lerjord) vil der ikke være nogen nævneværdig forsinkelse mellem rodzoneudvaskningen og vandløbstransporten. Der indregnes en baselineeffekt af vandmiljøplanerne og øvrige politisk vedtagne foranstaltninger forud for Grøn Vækst svarende til, at bidraget fra landbrugsarealerne reduceres med 4 %. Herudover indregnes en effekt af Miljømilliardprojekter i de oplande, hvor de forekommer. Der henvises i øvrigt til afsnit i Retningslinjerne for nærmere beskrivelse af baggrund for beregningerne. Fremskrivningen tager udgangspunkt i landsgennemsnitsberegninger. En eventuel effekt af ændring i husdyrtryk i områder, hvor der ikke sker nogen regulering ud over den generelle landbrugsregulering, er ikke indregnet ved fremskrivningen. Eventuelle effekter af fremtidige klimaændringer medregnes ikke i belastningsopgørelserne. Vandmiljøplan I og II har ikke indeholdt nogen regulering af den diffuse fosforafstrømning. I VMP III indgår mål for landbrugets fosforanvendelse og belastning. Fosforoverskuddet i landbruget skal halveres frem til 2015, og der skal udlægges bræmmer langs vandløb til reduktion af fosfortilførslen til vandløbene. Et fortsat fosforoverskud vil øge risikoen for en større fosforafstrømning. I /2/ er det valgt at antage, at de to tiltag samlet set ikke vil medføre nogen ændring i den diffuse fosforbelastning til vandmiljøet. Som for kvælstof tager fremskrivningen for den diffuse fosforafstrømning ikke højde for effekt af eventuelle klimaændringer.
5 Forsinkelse m.v. I vandløb, hvor der er en stor forsinkelse mellem rodzoneudvaskningen og vandløbstransporten på grund af stor andel af kvælstofbærende grundvand, må der forventes et større fald frem til Såfremt alt kvælstofbærende vand er fra perioden midt i 80 erne med maksimal udvaskning, ville faldet forventes at svare til det fald, der er set i udvaskning som følge af VMPII (ca. 42 % fra landbrugs- + ikke-landbrugsareal fra midten af 80 erne til 2003 /2/) plus effekten af øvrige tiltag (baseline) (4 % fald fra landbrugsareal i forhold til 2003 niveauet eller ca. 2 % beregnet i forhold til midten af 80 erne). For det samlede areal (ca. 60 % landbrug og 40 % andet) kan faldet i udvaskning som følge af VMPII og VMPIII gennemsnitligt beregnes til i størrelsesordenen 44 % fra midten af 80 erne til Såfremt en del af det kvælstofbærende vand er yngre (eller ældre fra før maksimal udvaskning) vil faldet være mindre. Belastning ved baseline er den, som der vil kunne forventes, når den fulde effekt af forhandlede miljøaftaler ud over Grøn Vækst er nået frem til vandløbene med større eller mindre forsinkelse gennem grundvandet. Hvis der er stor forsinkelse, vil baseline belastningen eventuelt først nås efter DMU har i /2/ vurderet, at der i oplandene til farvandsområderne Kattegat nord for bælterne og for Nordsøen (men ikke Skagerrak) ikke forekommer en ligevægt mellem vandløbstransporterne og ændringerne i landbruget frem til Med andre ord forekommer der i disse relativt store oplande overordnet en større forsinkelse end i resten af landet. Opgørelserne er foretaget overordnet for farvandsområderne. Der kan meget vel være afvigelser således, at opgørelserne for deloplande kan afvige fra gennemsnittet for hele hovedoplandet, hvilket kan være gældende både i ovennævnte områder og i resten af landet. En vurdering af, om der er en forsinkelse som følge af stor grundvandstransport, kan foretages på simpel vis ud fra udviklingen i den vandføringskorrigerede diffuse kvælstofafstrømning eller den vandførings vægtede koncentration (se regneark: N_udvikling.xls). Såfremt der ses et fald fra begyndelsen af 90 erne (eksempel: Knud Å) er det tegn på, at den reduktion, der er sket som følge af Vandmiljøplanerne, slår hurtigt igennem i vandløbet altså en situation, hvor man derfor må antage, at baselineniveauet kan beregnes som 2005 normalniveauet minus 4 % reduktion på landsbrugsarealet. Såfremt der ikke ses nogen nævneværdig udvikling (eksempel: Kastbjerg Å), kunne dette indikere, at en stor del af udvaskningen stammer fra perioden før midten af 80 erne med maksimal udvaskning. Hvis alt vand og kvælstof stammer fra perioden med maksimal udvaskning, ville belastningen i 2015 skulle beregnes som 44 % mindre end i 2005 normal års beregningen. Det vil dog være usandsynligt, at vandløbet ikke også indeholder en del mere overflade nær afstrømning med mindre forsinkelse. Hvis denne del udgør f.eks. 1/3 af den samlede kvælstofbærende vandmængde, vil der kun være en forsinkelse på de 2/3 af kvælstofafstrømningen svarende til et fald på omkring 30 % af 2005 niveauet (44 % x 2/3 + 4 % x 1/3). Et rimeligt fagligt bud vil være, at det forventede fald frem til ligevægt mellem rodzone udvaskning og vandløbstransport antages maximalt at være omkring 35 % - og oftest mindre. I enkelte tilfælde vil man se vandløb, hvor der er en fortsat stigning i den vandføringskorrigerede kvælstofafstrømning og vandføringsvægtede koncentration (eksempel: Villestrup Å). Dette er udtryk for, at en stor del af vandløbstransporten stammer fra udvaskning fra et tidspunkt før den maximale udvaskning i 80 erne. Såfremt vandløbstransporten ikke har toppet endnu i 2005, vil den reduktion, der kan forventes i forhold til 2005 niveauet som følge
6 af Vandmiljøplanerne, være mindre end det maximale fald på 44 %. Som beskrevet ovenfor vil en del af det kvælstofbærende vand til vandløbene dog være mere overflade nær afstrømning med kort forsinkelse, og faldet derfor mindre end det maximale på 44 %. Den fremskrevne diffuse kvælstofbelastning er beregnet under forudsætning af, at indsatsen i de politisk vedtagne foranstaltninger forud for Grøn Vækst slår fuldt igennem i vandløbene altså at der ikke er nogen yderligere effekt som følge af forsinkelse i grundvand. For oplande, hvor en kvælstofbærende grundvandsdel er lang tid undervejs, kan den fulde effekt af Vandmiljøplanerne eventuelt først registreres efter Beregning af belastning for søer med opstrøms liggende søer I vandløbssystemer, hvor søer ligger på række, kompliceres beregninger af belastning til nedstrømsbeliggende søer og til havområderne af, at der sker en retention af N og P i søerne undervejs. Tilbageholdelsen i søerne kan beregnes ud fra sømodeller se afsnit 6.4.1, eller der kan foretages en konkret vurdering af retention ud fra data for søen. For fosfor vil den modelberegnede søretention imidlertid ofte være mindre end den aktuelle retention, da mange søer i dag frigiver fosfor fra søbunden på grund at tidligere tiders større spildevandsbelastning. Fosforaflastningen vil aftage med tiden, og søerne vil komme i ligevægt, som kan beskrives ud fra sømodellerne. Ved opgørelse af belastning og søtilstand ved baseline forudsættes det, at søen og eventuelt opstrømsliggende søer er i ligevægt i forhold til den eksterne belastning fra opland og punktkilder, som er beregnet ved baseline. I indsatsnotaterne foretages en beregning af belastning og søtilstand ved ekstern belastning svarende til 2005 niveau og til baseline begge beregninger under forudsætning af ligevægt i søerne. For et helt vandløbs-/søsystem afstemmes i første omgang vandmængderne. Hvor der findes målinger af vandmængderne ( ), indgår disse alternativt beregnes som for umålt opland. I nedenstående eksempel er vist en vandløbsmålestation. Såfremt der er bestemt/målt vandafstrømning fra sø 1 og sø 3 men ikke fra åbent land, kan åbent land beregnes som differens. Beregninger af fosforafstrømning for søer på række foretages fra den øverste sø i systemet og ned efter ved, at den øverste sø først regnes igennem ved ligevægtstilstand således, udløbsmængden fra denne sø udgør (en del af) indløbet til den nedstrøms sø etc. Hvis der findes målinger af fosforafstrømningen fra søen (evt. beregnet ud fra søkoncentration og vandtil-/fraførsel), vil forskellen på den målte afstrømning og den modelberegnede ligevægtsafstrømning indikere, hvor stor fosforaflastningen er fra søen (i måleåret). Målingerne i søafløbet vil således repræsentere summen af belastningen fra oplandet minus søretentionen under ligevægt (normalt modelberegnet) plus eventuel aflastning fra søen under nuværende forhold. Den belastning under nuværende forhold, som danner grundlag for baselineopgørelsen, er opgørelsen uden aflastning indregnet. Indløbskoncentrationen til nedstrøms søer beregnes som stofmængden ved ligevægt ud fra opstrøms søer (plus evt. stof fra punktkilder og fra mellemliggende opland) divideret med indløbsvandmængden til søen. Afløbskoncentrationen og stofmængden beregnes under antagelse af ligevægt.
7 I de fleste tilfælde vil der ud over tilførslen fra opstrøms beliggende søer også være et bidrag fra mellemliggende opland. Såfremt der findes målinger i vandløb i dette mellemliggende opland, anvendes disse til at beskrive stofafstrømningen. Er der ikke målinger eller kun for en del af oplandet, beregnes som for umålt opland (ved anvendelse af målinger fra et egnet referencevandløb). Specielt når bidraget fra et mellemliggende opland udgør en større del af tilstrømningen til en sø, er det afgørende, at den koncentration (og stofmængde), der lægges på beregningen, repræsenterer oplandet bedst muligt. I eksemplet i figur 1 er vist en vandløbsmålestation. Det, der måles på denne station, vil være en sum af nuværende afstrømning fra søerne samt af det, der kommer fra mellemliggende opland + punktkilder. Hvis der også findes målinger fra afløb fra søerne, vil forskellen på stofmængden målt på vandløbsstationen og målt i afløbet fra søerne svare til bidrag fra åbent land (+ eventuelt bidrag fra punktkilder) i det mellemliggende opland. Dette åbent land bidrag repræsenterer både 2005 og baseline niveauet. I mange tilfælde vil der ikke være målestationer, som stofmængderne kan afstemmes på. Her vil selv spredte enkeltmålinger eller enkeltårs stoftransporter fra oplandet kunne indikere et koncentrationsniveau, som enten kan anvendes direkte eller pege på et egnet referencevandløb. Uanset hvordan strukturen er i et opland med flere søer på række, er det væsentligt, at det datagrundlag, der måtte være fra målinger i tidens løb, inddrages ved bestemmelse af bidrag fra åbent land. Aflastningen af fosfor kan tage mange år, så søerne vil ikke nødvendigvis være i ligevægt med den eksterne tilførsel i 2015, men beregningerne er vigtige forudsætninger for at kunne pege på den rette indsats i oplandene. Kravene i vandplanen retter sig mod indsatsbehov over for P belastning fra oplandet ikke mod fosfor under aflastning fra søsedimentet.
8 Figur, der viser flow af fosfor gennem søer i samme vandsystem. Beregningen er vist med den eksterne belastning for 2005 og for baseline 2015 belastningen under forudsætning af, at søerne er kommet i ligevægt. Hvis fosforbelastningen skal reduceres som følge af vandplanen, skal effekten af indsats og ligevægt i opstrøms beliggende søer indregnes i belastningen til de nedstrøms beliggende søer.
9 Ved kvælstofbelastningen beregnes som for fosfor først en tilførsel og fraførsel fra øverste sø ved 2005 belastning og ved baselinebelastning. Udløbet fra den øverste sø er indløb til næste sø etc. I langt de fleste tilfælde vil der være balance mellem tilført og fraført kvælstof i søer, idet ligevægt hurtigt indstiller sig i forhold til denitrifikation. Kvælstofretentionen skal beregnes i søerne af hensyn til scenarieberegninger for kyst oplande. 3 Referencer: /1/ Danmarks Miljøundersøgelser, afdeling for vandløbsøkologi, 2006: Ny metode til opgørelse af baggrundsbelastningen med N og P. /2/ Finansministeriet, Fødevareministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet, Økonomi- og erhvervsministeriet, 2007: Fagligt udredningsarbejde om virkemidler i forhold til implementering af vandrammedirektivet.
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereBeregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz
Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereBilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet
Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet i Grøn Vækst Bilag 11 Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer version 5.0 Notat om baseline 2015 uddybning af retningslinjer
Læs mereBaseline i forslag til vandplaner. Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen
Baseline i forslag til vandplaner Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen 23 forslag til vandplaner i høring Se: www.nst.dk Hovedoplande I, 1 Forslag til vandplaner Kortbilag Tekniske baggrundsnotater SMV-rapport
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereForespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Læs merePræsentation af en vandplan
Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereMålinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereVandplaner - belastningsopgørelser og overvågning
18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til
Læs mereSpørgsmål af generel/politisk karakter
Spørgsmål af generel/politisk karakter Emne Problemstilling Miljøministeriets bemærkninger Grøn vækst Hvad er den politiske ramme for gennemførelsen af vand- og naturplanerne. I april 2009 offentliggjorde
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereVandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet
Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereHerning Kommune BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb
BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb 1 Årlige udledte mængder Belastningerne fra renseanlæg og regnbetingede udløb er opstillet i efterfølgende fire figurer fordelt på oplandene
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereNordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder
Læs mereKortlægning af sårbarhed for N udledning
Kortlægning af sårbarhed for N udledning 1. N-reduktion: Hele landet 2. Nationalt N retentionskort 3. N retention i ferskvand Vandløb, søer, oversvømmelse og vådområder 4. Dræning i sandjordsoplande 1.
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereSammenfatning. Kvælstof
Sammenfatning Denne rapport er lavet som led i forarbejdet til Vandmiljøplan III (VMP III). Rapporten er en fortsættelse af det arbejde, som den tekniske undergruppe, Miljømodelgruppen gennemførte i foråret
Læs mereLimfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Læs mereUdredning. for. Udvalget vedr. Langsigtet indsats for bedre vandmiljø : Baseline 2015
Danmarks Miljøundersøgelser 20. november 2006 Direktionen J. nr. DMU-22-00012 Endelig version Udredning for Udvalget vedr. Langsigtet indsats for bedre vandmiljø : Baseline 2015 1. Baggrund Som opfølgning
Læs mereUrbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner
Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)
Læs mereBaseline i vandplanerne
Baseline i vandplanerne Arbejdspapir fra Miljøministeriets arbejdsgruppe vedr. fastlæggelse af baseline i Vandplanerne December 2011 1 2 Indhold Forord... 4 1 Sammenfatning... 5 2 Baggrund... 7 3 Elementer,
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereVandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Læs mereVURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG
VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG Forstkandidat Mikkel Kloppenborg Nielsen Projektchef, geolog, MTM i Geoinformatik Torsten Bliksted NIRAS A/S Agronom Marianne Popp Akademiingeniør
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereRegnbetingede udløbstyper og udløbsmængder.
Udløb Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder. Der er i alt 213 udløb fra det offentlige afløbssystem, hvoraf 119 er regnvandsudløb, og 94 er overløb fra fælleskloak. De samlede årlige vandmængder samt
Læs mereVANDLØB 2008 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET
VANDLØB 2008 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 764 2010 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VANDLØB 2008 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 764 2010 Peter Wiberg-Larsen (redaktør)
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereKvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mere[ 18 ] 1.2 Menneskelige påvirkninger
Figur 1.1.3 Internationale naturbeskyttelsesområder omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, EF- Habitatdirektivet og Ramsarkonventionen. Alle tre aftaler indeholder bestemmelser om beskyttelse og bevarelse
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereØkonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.
Notatark Sagsnr. 01.05.12-K04-1-15 Sagsbehandler Niels Rauff 20.4.2015 Indstillingsnotat Åben overskrift Overskrift Høring af udkast til vandområdeplaner for 2015-21 Beslutningstema Udvalget for Teknik,
Læs mereRESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen
RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet
Læs mereKVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?
ATV møde om ny kvælstofregulering :: Odense torsdag den 16 juni 2017 KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER? Lars Troldborg - ltr@geus.dk De Nationale
Læs mereFosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner
Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereNabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION
Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation 11.06.18 1 Rapportens formål og baggrund Overordnet formål Skabe indsigt og viden om andre EU-landes metoder
Læs mereTrusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?
FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen
Læs mereAd. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande
NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,
Læs mereHvordan læses en vandplan?
Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereHVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?
HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen
Læs mereHøringssvar til statens vandområdeplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders
Læs mereVand- og Naturplaner / Vådområder
Vand- og Naturplaner / Vådområder ATV Vintermøde 2010 Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen ATV Vintermøde 2010 Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen 23. marts 2010 1 Workshop Kort status Oplæg til
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereFagligt udredningsarbejde om virkemidler i forhold til implementering af vandrammedirektivet. Juni 2007
Fagligt udredningsarbejde om virkemidler i forhold til implementering af vandrammedirektivet Juni 2007 Fagligt udredningsarbejde om virkemidler i forhold til implementering af vandrammedirektivet Finansministeriet
Læs mereVANDLØB 2007 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET
VANDLØB NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 711 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VANDLØB NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 711 2009 Jens Bøgestrand, redaktør DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER
Læs mereStatusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereFremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken Fra Vandmiljøplaner og NLK anbefaling om målrettet regulering til landbrugspakken Brian Kronvang, Institut for
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereSådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA
Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereFastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark
Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereSammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning 31 søer indgår i overvågningsprogrammet for søer Amterne varetager drift af programmet Det åbne land bidrager med flest næringsstoffer til søerne Stor vandtilførsel og dermed korte opholdstider
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereHavelse Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Havelse å, opland 134 km 2.
Havelse : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte
Læs mereNæringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland
Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner
Læs mereBeregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder
Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. januar 2016 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Læs mereUdvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet
Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks
Læs mereOdense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet
R EDSKAB Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet Indledning Oplandet til Odense Fjord indgår i et EU-pilotprojekt, hvor en række europæiske vandoplande er udvalgt med henblik
Læs mereKvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Læs mereFORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN
Notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stofbalancer ved nedlæggelse af renseanlæg og etablering af Tengslemark Renseanlæg 29. juni 2015
Læs mereBilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer.
Bilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan 2015-2021 i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer Kystvande Tabel 1: viser miljømålene fastsat for Kystvandene Nissum Fjord, Ringkøbing
Læs merePlanlægning og prioritering af forsyningens indsats
Planlægning og prioritering af forsyningens indsats Rudersdal Kommune og Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) har aftalt, at Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) i perioden
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mereNotat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune
Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner Rudersdal Kommune 2011 2015 Udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 SØER...3 2.1
Læs mereForureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor
Sammenfatning Hovedkonklusionen af den nationale overvågning af vandmiljøet (NOVA- 23) i 22 er, at der siden 19 er sket meget betydelige reduktioner i udledninger af næringssalte med spildevand og fra
Læs mereModeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport
Læs mereHUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006
HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereHar Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?
Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over
Læs mereHelhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner
Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner 28. november 2018 Kontorchef Peter Kaarup Vandområdeplaner forventet tidsplan 22. december 2021: Vandområdeplan 2021-2027 forventes offentliggjort
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs mereSørestaurering som virkemiddel i vandplanerne
Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereTil Naturstyrelsen September 2013
Til Naturstyrelsen September 2013 Høringssvar til de statslige vandplaner fra Svendborg Kommune Staten har på ny sendt forslag til de statslige vandplaner i offentlig høring i perioden fra den 17. juni
Læs mereN-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort
N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks
Læs mereKvælstofkoncentrationen og algeproduktionen over året og betydningen for miljøtilstanden
Kvælstofkoncentrationen og algeproduktionen over året og betydningen for miljøtilstanden Anders Chr. Erichsen & Jesper Dannisøe Department of Environment and Ecology, DHI Denmark Projektbeskrivelse Formål:
Læs mereBemærkninger og forslag til vandplan for Limfjorden. Limfjordsrådet
Bemærkninger og forslag til vandplan for Limfjorden Limfjordsrådet December 2007 Bemærkninger og forslag til vandplan for vanddistrikt I, hovedvandopland 1.2 Limfjorden Indhold Forord 3 Resume 4 Indsatsområder
Læs mereSpørgsmål nr. 48. Svar
Spørgsmål nr. 48 Vil ministeren redegøre for overløbs relative betydning for eutrofiering af kystnære farvande og dermed for opfyldelsen af målene i vandrammedirektivet sammenlignet med landbruget og øvrige
Læs mere