Bilag 6: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse til søer, fjorde og kystområder.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 6: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse til søer, fjorde og kystområder."

Transkript

1 Bilag 6: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse til søer, fjorde og kystområder. Indhold: 1 BAGGRUND OG OMFANG 1 2 BESKRIVELSE AF BELASTNINGSOPGØRELSER NUVÆRENDE BELASTNING Niveau 1 opgørelse af 2005 belastning Niveau 2 opgørelse af 2005 belastning Niveau 3 opgørelse af 2005 belastning NORMALÅRS BEREGNING OG FREMSKRIVNING TIL 2015, FORSINKELSE I GRUNDVAND Fremskrivning til 2015/baseline Beregning af belastning for søer med opstrøms liggende søer 6 3 REFERENCER: 9 1 Baggrund og omfang I indsatsnotater og vandplaner skal indgå en opgørelse af belastning til søer, fjorde og kystvande med fosfor og kvælstof samt beskrivelse af indsatsbehov og virkemidler. Opgørelse af belastning, beregningsmåder, forudsætninger m.v. er gennemgået i dette notat. Formålet med notatet er at konkretisere beregningsmåder således, at opgørelserne kan laves ensartet på landsplan så godt som muligt inden for de tidsmæssige og ressourcemæssige rammer. Der skal laves belastningsopgørelser for målsatte marine vandområder, alle søer over 5 ha og specifikt målsatte søer mellem 1 og 5 ha. Der udføres som udgangspunkt ikke belastningsopgørelser for små Natura 2000 naturtype søer (typisk vandhuller og små søer under 1 ha uden specifik målsætning), da viden om miljøtilstand, vandets opholdstid, belastningsforhold m.m. som regel er utilstrækkelig til at udarbejde specifikke indsatsprogrammer. Opgørelse af belastning skal indeholde følgende elementer: Nuværende (2005 niveau) belastning med N, P og vandmængde fordelt på kilder og omregnet til normalårsopgørelse. Fremskrivning af belastning til 2015 (baseline) effekt af vedtagne tiltag indregnes Fremskrivning af belastning således, at der indregnes effekt af tiltag ifølge Grøn Vækst. Det er valgt at fokusere på opgørelse af N, P og vandmængde. I det omfang BOD-mængden har en miljømæssig interesse, hvilket primært kan være tilfældet i forhold til nogle havområder, kan den opgøres. BOD-koncentrationer, der kan have betydning for vandløb, opgøres ikke, der henvises til Notat om punktkilder. Miljøfremmede stoffer indgår heller ikke i denne beskrivelse.

2 2 Beskrivelse af belastningsopgørelser Niveauopdelte opgørelser I oplande til fjorde og søer, der indgår i NOVANA, vil der foreligge et omfattende datagrundlag for opgørelse af belastning og kildeopsplitning. I det efterfølgende er oplande med data svarende til dette niveau kaldt Niveau 1 oplande. For mange vandområder vil der imidlertid ikke være så omfattende data. For nogle søer og kystområder vil der kun findes belastningsopgørelser for enkelte år eller kun målinger i nogle vandløb. Disse data bør så vidt muligt inddrages i en beskrivelse således, at en vurdering af nuværende og fremtidige belastningsforhold bindes op i konkrete målinger i et opland. Der bør altid ske en nøje vurdering af datakvalitet (alder), repræsentativitet m.v. Oplande med et begrænset datagrundlag er efterfølgende kaldt Niveau 2. I en lang række oplande findes ingen data for belastning, men der skal alligevel vurderes belastning/kildeopsplitning i forhold til miljømål. Oplande uden nogen målt belastning er efterfølgende kaldt Niveau Nuværende belastning Niveau 1 opgørelse af 2005 belastning Opgørelse af status belastning tager udgangspunkt i NOVANA 2005 opgørelsen (Niveau 1). For de mere lukkede kystområder, hvor der kan indregnes et atmosfærisk bidrag på havoverflade, beregnes dette. Tilsvarende beregnes et atmosfærisk bidrag på søoverfladen på de søer, hvor det vurderes at have en kvantitativ betydning. Den diffuse belastning beregnes som en afstrømningskorrigeret middelværdi for perioden se efterfølgende. I belastningsopgørelserne indgår data fra: Punktkilder: Det er valgt at anvende punktkildeoplysninger fra 2005 som udgangspunkt for opgørelsen, da datakvaliteten for 2005 vurderes at være bedre end for For spredt bebyggelse er dog udarbejdet en ny opgørelse baseret på BBR indberetninger, jf. beskrivelsen i Notat om Anvendelse af data til beregning af udledning fra punktkilder i indsats-programmet for Vandplaner - Status (2005) og for Baseline (2015). Den indberetning vedrørende belastning fra spredt bebyggelse, der hidtil er sket fra kommunerne, har ikke været opdelt på de mindre oplande, som der skal udarbejdes vandplaner for. Der foreligger GIS temaer med udløb fra de forskellige punktkildetyper således, at der ved anvendelse af oplandsgrænser kan foretages en opgørelse for de enkelte oplande og deloplande. Umålt opland: Ved opgørelse af arealbidraget fra umålt opland anvendes en vandføringsvægtet koncentration af total N og total P for den diffuse afstrømning. Koncentrationerne bestemmes ud fra målinger i vandløb med tilsvarende jordbunds- og arealanvendelsesforhold eller ud fra en modelsammenhæng. Vandafstrømningen kan være beskrevet ud fra målinger i samme vandløb eller i et andet vandløb, som skønnes at kunne repræsentere det umålte opland. Ved umålte kystdeloplande kan anvendes DMU s nationale opgørelse af vandafstrømning fra umålt opland. Det er op til det enkelte miljøcenter at foretage den faglige vurdering af det bedst egnede datagrundlag for beregningen af arealafstrømningen.

3 Baggrundsbidrag: DMU har på baggrund af målinger i en række naturvandløb udarbejdet et notat vedr. ny metode til opgørelse af baggrundsbidrag /1/. For N vil den nye metode kun give mindre afvigelser i forhold til det hidtidige, for P kan der i nogle områder være større afvigelser. Ved beregning af kildeopsplitning i forbindelse med vandplanarbejdet anvendes den nye metode for N. Kildeopsplitning af P belastningen fra det åbne land (fordeling mellem baggrundsbidrag, landbrugsbidrag og bidrag fra spredt bebyggelse) vil være særdeles usikkert opgjort, og på hovedvandoplandsniveau er det derfor besluttet, at landbrugsbidrag, baggrundsbidrag og bidrag fra spredt bebyggelse præsenteres samlet. Deposition: Atmosfære bidrag til kystområder indregnes i de tilfælde, hvor det kystnære område/havoverfladen er velafgrænset således, at der kan bestemmes et vandareal. Ved beregning af søbalancer vil deposition kunne indgå. I beregning af deposition anvendes griddata for deposition beregnet af DMU Niveau 2 opgørelse af 2005 belastning Punktkilder opgøres som for niveau 1 oplande. For niveau 2 oplandene kan der findes målinger fra enkelte år eller måleserier fra tidligere. For vand kan der eventuelt foreligge målinger for enkelte år, der kan anvendes til at opstille en relation mellem vandafstrømning i det pågældende opland og i et andet opland med en kontinuerlig måleserie. Relationen kan anvendes til at beregne vandafstrømning for For N, hvor punktkilderne sjældent spiller nogen større rolle, kan der eventuelt opstilles en sammenhæng mellem de målinger, der findes, og målinger i andre lignende/nærliggende vandløb, som har måleserier frem til og med Ud fra en sammenligning af koncentrationsniveauer eller en egentlig regressionssammenhæng mellem transport af N i niveau 2 vandløbet og i det målte referencevandløb kan der beregnes en gennemsnitlig N afstrømning i niveau 2 vandløbet for Såfremt der ikke er nogen væsentlig punktkildebelastning i niveau 2 oplandet eller i referenceoplandet, kan det samme gøres for P. Såfremt der er et større punktkildebidrag, bør relationen eller regressionssammenhængen opstilles for den diffuse P belastning (stoftransport minus renseanlæg, regnvands betingede udløb (RBU), dambrug, virksomheder). I princippet kan også ældre målinger (fra 80 erne og frem) være værdifulde som grundlag for at fastlægge et belastningsniveau og væsentligt bedre end ingen målinger. I opgørelserne bør målinger fra de senere år (2000 og frem) dog vægtes mest Niveau 3 opgørelse af 2005 belastning For oplande, hvor der ikke findes målinger i 2005 eller tidligere, kan belastning opgøres således: Punktkildebidrag vil kunne opgøres som for niveau 1 oplande. Den diffuse belastning vil kunne estimeres som for umålte oplande, beskrivelse ovenfor under Niveau 1 oplande.

4 2.2 Normalårs beregning og fremskrivning til 2015, forsinkelse i grundvand En normalårsopgørelse af N og P belastning fra det åbne land (baggrund + landbrug + spredt bebyggelse) skal repræsentere belastningsniveauet ved status, men kan på grund af klimatisk variation fra år til år ikke baseres alene på et enkelt års målinger. I vandplanarbejdet er det valgt at anvende et gennemsnit for perioden som en tilnærmet normalårsopgørelse. Ved beregning af vandføringsvægtet koncentration summeres kg N eller kg P for alle år og divideres med den samlede vandmængde for alle år. De største fald i kvælstofafstrømningen er sket forud for 2001, og den vandføringskorrigerede kvælstofafstrømning har ligget på nogenlunde konstant niveau i perioden Fremskrivning til 2015/baseline Punktkilder og spredt bebyggelse: Der indregnes den reduktion, der kan tilskrives de tiltag, der indgår i vedtagne spildevandsplaner. For regnbetingede udledninger anvendes en normalårsopgørelse. For spredt bebyggelse indregnes den spildevandsrensning fra åbent land, som der er vedtaget i regionplanerne. Diffus belastning: For de vandløb og oplande, hvor kvælstof overvejende strømmer af gennem dræn (stor variation i koncentrationen over året og lav sommerkoncentration overvejende lerjord) vil der ikke være nogen nævneværdig forsinkelse mellem rodzoneudvaskningen og vandløbstransporten. Der indregnes en baselineeffekt af vandmiljøplanerne og øvrige politisk vedtagne foranstaltninger forud for Grøn Vækst svarende til, at bidraget fra landbrugsarealerne reduceres med 4 %. Herudover indregnes en effekt af Miljømilliardprojekter i de oplande, hvor de forekommer. Der henvises i øvrigt til afsnit i Retningslinjerne for nærmere beskrivelse af baggrund for beregningerne. Fremskrivningen tager udgangspunkt i landsgennemsnitsberegninger. En eventuel effekt af ændring i husdyrtryk i områder, hvor der ikke sker nogen regulering ud over den generelle landbrugsregulering, er ikke indregnet ved fremskrivningen. Eventuelle effekter af fremtidige klimaændringer medregnes ikke i belastningsopgørelserne. Vandmiljøplan I og II har ikke indeholdt nogen regulering af den diffuse fosforafstrømning. I VMP III indgår mål for landbrugets fosforanvendelse og belastning. Fosforoverskuddet i landbruget skal halveres frem til 2015, og der skal udlægges bræmmer langs vandløb til reduktion af fosfortilførslen til vandløbene. Et fortsat fosforoverskud vil øge risikoen for en større fosforafstrømning. I /2/ er det valgt at antage, at de to tiltag samlet set ikke vil medføre nogen ændring i den diffuse fosforbelastning til vandmiljøet. Som for kvælstof tager fremskrivningen for den diffuse fosforafstrømning ikke højde for effekt af eventuelle klimaændringer.

5 Forsinkelse m.v. I vandløb, hvor der er en stor forsinkelse mellem rodzoneudvaskningen og vandløbstransporten på grund af stor andel af kvælstofbærende grundvand, må der forventes et større fald frem til Såfremt alt kvælstofbærende vand er fra perioden midt i 80 erne med maksimal udvaskning, ville faldet forventes at svare til det fald, der er set i udvaskning som følge af VMPII (ca. 42 % fra landbrugs- + ikke-landbrugsareal fra midten af 80 erne til 2003 /2/) plus effekten af øvrige tiltag (baseline) (4 % fald fra landbrugsareal i forhold til 2003 niveauet eller ca. 2 % beregnet i forhold til midten af 80 erne). For det samlede areal (ca. 60 % landbrug og 40 % andet) kan faldet i udvaskning som følge af VMPII og VMPIII gennemsnitligt beregnes til i størrelsesordenen 44 % fra midten af 80 erne til Såfremt en del af det kvælstofbærende vand er yngre (eller ældre fra før maksimal udvaskning) vil faldet være mindre. Belastning ved baseline er den, som der vil kunne forventes, når den fulde effekt af forhandlede miljøaftaler ud over Grøn Vækst er nået frem til vandløbene med større eller mindre forsinkelse gennem grundvandet. Hvis der er stor forsinkelse, vil baseline belastningen eventuelt først nås efter DMU har i /2/ vurderet, at der i oplandene til farvandsområderne Kattegat nord for bælterne og for Nordsøen (men ikke Skagerrak) ikke forekommer en ligevægt mellem vandløbstransporterne og ændringerne i landbruget frem til Med andre ord forekommer der i disse relativt store oplande overordnet en større forsinkelse end i resten af landet. Opgørelserne er foretaget overordnet for farvandsområderne. Der kan meget vel være afvigelser således, at opgørelserne for deloplande kan afvige fra gennemsnittet for hele hovedoplandet, hvilket kan være gældende både i ovennævnte områder og i resten af landet. En vurdering af, om der er en forsinkelse som følge af stor grundvandstransport, kan foretages på simpel vis ud fra udviklingen i den vandføringskorrigerede diffuse kvælstofafstrømning eller den vandførings vægtede koncentration (se regneark: N_udvikling.xls). Såfremt der ses et fald fra begyndelsen af 90 erne (eksempel: Knud Å) er det tegn på, at den reduktion, der er sket som følge af Vandmiljøplanerne, slår hurtigt igennem i vandløbet altså en situation, hvor man derfor må antage, at baselineniveauet kan beregnes som 2005 normalniveauet minus 4 % reduktion på landsbrugsarealet. Såfremt der ikke ses nogen nævneværdig udvikling (eksempel: Kastbjerg Å), kunne dette indikere, at en stor del af udvaskningen stammer fra perioden før midten af 80 erne med maksimal udvaskning. Hvis alt vand og kvælstof stammer fra perioden med maksimal udvaskning, ville belastningen i 2015 skulle beregnes som 44 % mindre end i 2005 normal års beregningen. Det vil dog være usandsynligt, at vandløbet ikke også indeholder en del mere overflade nær afstrømning med mindre forsinkelse. Hvis denne del udgør f.eks. 1/3 af den samlede kvælstofbærende vandmængde, vil der kun være en forsinkelse på de 2/3 af kvælstofafstrømningen svarende til et fald på omkring 30 % af 2005 niveauet (44 % x 2/3 + 4 % x 1/3). Et rimeligt fagligt bud vil være, at det forventede fald frem til ligevægt mellem rodzone udvaskning og vandløbstransport antages maximalt at være omkring 35 % - og oftest mindre. I enkelte tilfælde vil man se vandløb, hvor der er en fortsat stigning i den vandføringskorrigerede kvælstofafstrømning og vandføringsvægtede koncentration (eksempel: Villestrup Å). Dette er udtryk for, at en stor del af vandløbstransporten stammer fra udvaskning fra et tidspunkt før den maximale udvaskning i 80 erne. Såfremt vandløbstransporten ikke har toppet endnu i 2005, vil den reduktion, der kan forventes i forhold til 2005 niveauet som følge

6 af Vandmiljøplanerne, være mindre end det maximale fald på 44 %. Som beskrevet ovenfor vil en del af det kvælstofbærende vand til vandløbene dog være mere overflade nær afstrømning med kort forsinkelse, og faldet derfor mindre end det maximale på 44 %. Den fremskrevne diffuse kvælstofbelastning er beregnet under forudsætning af, at indsatsen i de politisk vedtagne foranstaltninger forud for Grøn Vækst slår fuldt igennem i vandløbene altså at der ikke er nogen yderligere effekt som følge af forsinkelse i grundvand. For oplande, hvor en kvælstofbærende grundvandsdel er lang tid undervejs, kan den fulde effekt af Vandmiljøplanerne eventuelt først registreres efter Beregning af belastning for søer med opstrøms liggende søer I vandløbssystemer, hvor søer ligger på række, kompliceres beregninger af belastning til nedstrømsbeliggende søer og til havområderne af, at der sker en retention af N og P i søerne undervejs. Tilbageholdelsen i søerne kan beregnes ud fra sømodeller se afsnit 6.4.1, eller der kan foretages en konkret vurdering af retention ud fra data for søen. For fosfor vil den modelberegnede søretention imidlertid ofte være mindre end den aktuelle retention, da mange søer i dag frigiver fosfor fra søbunden på grund at tidligere tiders større spildevandsbelastning. Fosforaflastningen vil aftage med tiden, og søerne vil komme i ligevægt, som kan beskrives ud fra sømodellerne. Ved opgørelse af belastning og søtilstand ved baseline forudsættes det, at søen og eventuelt opstrømsliggende søer er i ligevægt i forhold til den eksterne belastning fra opland og punktkilder, som er beregnet ved baseline. I indsatsnotaterne foretages en beregning af belastning og søtilstand ved ekstern belastning svarende til 2005 niveau og til baseline begge beregninger under forudsætning af ligevægt i søerne. For et helt vandløbs-/søsystem afstemmes i første omgang vandmængderne. Hvor der findes målinger af vandmængderne ( ), indgår disse alternativt beregnes som for umålt opland. I nedenstående eksempel er vist en vandløbsmålestation. Såfremt der er bestemt/målt vandafstrømning fra sø 1 og sø 3 men ikke fra åbent land, kan åbent land beregnes som differens. Beregninger af fosforafstrømning for søer på række foretages fra den øverste sø i systemet og ned efter ved, at den øverste sø først regnes igennem ved ligevægtstilstand således, udløbsmængden fra denne sø udgør (en del af) indløbet til den nedstrøms sø etc. Hvis der findes målinger af fosforafstrømningen fra søen (evt. beregnet ud fra søkoncentration og vandtil-/fraførsel), vil forskellen på den målte afstrømning og den modelberegnede ligevægtsafstrømning indikere, hvor stor fosforaflastningen er fra søen (i måleåret). Målingerne i søafløbet vil således repræsentere summen af belastningen fra oplandet minus søretentionen under ligevægt (normalt modelberegnet) plus eventuel aflastning fra søen under nuværende forhold. Den belastning under nuværende forhold, som danner grundlag for baselineopgørelsen, er opgørelsen uden aflastning indregnet. Indløbskoncentrationen til nedstrøms søer beregnes som stofmængden ved ligevægt ud fra opstrøms søer (plus evt. stof fra punktkilder og fra mellemliggende opland) divideret med indløbsvandmængden til søen. Afløbskoncentrationen og stofmængden beregnes under antagelse af ligevægt.

7 I de fleste tilfælde vil der ud over tilførslen fra opstrøms beliggende søer også være et bidrag fra mellemliggende opland. Såfremt der findes målinger i vandløb i dette mellemliggende opland, anvendes disse til at beskrive stofafstrømningen. Er der ikke målinger eller kun for en del af oplandet, beregnes som for umålt opland (ved anvendelse af målinger fra et egnet referencevandløb). Specielt når bidraget fra et mellemliggende opland udgør en større del af tilstrømningen til en sø, er det afgørende, at den koncentration (og stofmængde), der lægges på beregningen, repræsenterer oplandet bedst muligt. I eksemplet i figur 1 er vist en vandløbsmålestation. Det, der måles på denne station, vil være en sum af nuværende afstrømning fra søerne samt af det, der kommer fra mellemliggende opland + punktkilder. Hvis der også findes målinger fra afløb fra søerne, vil forskellen på stofmængden målt på vandløbsstationen og målt i afløbet fra søerne svare til bidrag fra åbent land (+ eventuelt bidrag fra punktkilder) i det mellemliggende opland. Dette åbent land bidrag repræsenterer både 2005 og baseline niveauet. I mange tilfælde vil der ikke være målestationer, som stofmængderne kan afstemmes på. Her vil selv spredte enkeltmålinger eller enkeltårs stoftransporter fra oplandet kunne indikere et koncentrationsniveau, som enten kan anvendes direkte eller pege på et egnet referencevandløb. Uanset hvordan strukturen er i et opland med flere søer på række, er det væsentligt, at det datagrundlag, der måtte være fra målinger i tidens løb, inddrages ved bestemmelse af bidrag fra åbent land. Aflastningen af fosfor kan tage mange år, så søerne vil ikke nødvendigvis være i ligevægt med den eksterne tilførsel i 2015, men beregningerne er vigtige forudsætninger for at kunne pege på den rette indsats i oplandene. Kravene i vandplanen retter sig mod indsatsbehov over for P belastning fra oplandet ikke mod fosfor under aflastning fra søsedimentet.

8 Figur, der viser flow af fosfor gennem søer i samme vandsystem. Beregningen er vist med den eksterne belastning for 2005 og for baseline 2015 belastningen under forudsætning af, at søerne er kommet i ligevægt. Hvis fosforbelastningen skal reduceres som følge af vandplanen, skal effekten af indsats og ligevægt i opstrøms beliggende søer indregnes i belastningen til de nedstrøms beliggende søer.

9 Ved kvælstofbelastningen beregnes som for fosfor først en tilførsel og fraførsel fra øverste sø ved 2005 belastning og ved baselinebelastning. Udløbet fra den øverste sø er indløb til næste sø etc. I langt de fleste tilfælde vil der være balance mellem tilført og fraført kvælstof i søer, idet ligevægt hurtigt indstiller sig i forhold til denitrifikation. Kvælstofretentionen skal beregnes i søerne af hensyn til scenarieberegninger for kyst oplande. 3 Referencer: /1/ Danmarks Miljøundersøgelser, afdeling for vandløbsøkologi, 2006: Ny metode til opgørelse af baggrundsbelastningen med N og P. /2/ Finansministeriet, Fødevareministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet, Økonomi- og erhvervsministeriet, 2007: Fagligt udredningsarbejde om virkemidler i forhold til implementering af vandrammedirektivet.

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet

Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet i Grøn Vækst Bilag 11 Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer version 5.0 Notat om baseline 2015 uddybning af retningslinjer

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen

Læs mere

Spørgsmål af generel/politisk karakter

Spørgsmål af generel/politisk karakter Spørgsmål af generel/politisk karakter Emne Problemstilling Miljøministeriets bemærkninger Grøn vækst Hvad er den politiske ramme for gennemførelsen af vand- og naturplanerne. I april 2009 offentliggjorde

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Sammenfatning. Kvælstof

Sammenfatning. Kvælstof Sammenfatning Denne rapport er lavet som led i forarbejdet til Vandmiljøplan III (VMP III). Rapporten er en fortsættelse af det arbejde, som den tekniske undergruppe, Miljømodelgruppen gennemførte i foråret

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Udredning. for. Udvalget vedr. Langsigtet indsats for bedre vandmiljø : Baseline 2015

Udredning. for. Udvalget vedr. Langsigtet indsats for bedre vandmiljø : Baseline 2015 Danmarks Miljøundersøgelser 20. november 2006 Direktionen J. nr. DMU-22-00012 Endelig version Udredning for Udvalget vedr. Langsigtet indsats for bedre vandmiljø : Baseline 2015 1. Baggrund Som opfølgning

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)

Læs mere

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG Forstkandidat Mikkel Kloppenborg Nielsen Projektchef, geolog, MTM i Geoinformatik Torsten Bliksted NIRAS A/S Agronom Marianne Popp Akademiingeniør

Læs mere

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Baseline i vandplanerne

Baseline i vandplanerne Baseline i vandplanerne Arbejdspapir fra Miljøministeriets arbejdsgruppe vedr. fastlæggelse af baseline i Vandplanerne December 2011 1 2 Indhold Forord... 4 1 Sammenfatning... 5 2 Baggrund... 7 3 Elementer,

Læs mere

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,

Læs mere

VANDLØB 2008 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET

VANDLØB 2008 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET VANDLØB 2008 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 764 2010 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VANDLØB 2008 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 764 2010 Peter Wiberg-Larsen (redaktør)

Læs mere

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER? ATV møde om ny kvælstofregulering :: Odense torsdag den 16 juni 2017 KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER? Lars Troldborg - ltr@geus.dk De Nationale

Læs mere

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab? FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Høringssvar til statens vandområdeplaner Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders

Læs mere

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og

Læs mere

VANDLØB 2007 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET

VANDLØB 2007 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET VANDLØB NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 711 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VANDLØB NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 711 2009 Jens Bøgestrand, redaktør DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen

Læs mere

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner

Læs mere

Fagligt udredningsarbejde om virkemidler i forhold til implementering af vandrammedirektivet. Juni 2007

Fagligt udredningsarbejde om virkemidler i forhold til implementering af vandrammedirektivet. Juni 2007 Fagligt udredningsarbejde om virkemidler i forhold til implementering af vandrammedirektivet Juni 2007 Fagligt udredningsarbejde om virkemidler i forhold til implementering af vandrammedirektivet Finansministeriet

Læs mere

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken Fra Vandmiljøplaner og NLK anbefaling om målrettet regulering til landbrugspakken Brian Kronvang, Institut for

Læs mere

Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder

Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. januar 2016 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Havelse Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Havelse å, opland 134 km 2.

Havelse Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Havelse å, opland 134 km 2. Havelse : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte

Læs mere

Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet

Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet R EDSKAB Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet Indledning Oplandet til Odense Fjord indgår i et EU-pilotprojekt, hvor en række europæiske vandoplande er udvalgt med henblik

Læs mere

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet

Implementering af Vandrammedirektivet Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor

Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor Sammenfatning Hovedkonklusionen af den nationale overvågning af vandmiljøet (NOVA- 23) i 22 er, at der siden 19 er sket meget betydelige reduktioner i udledninger af næringssalte med spildevand og fra

Læs mere

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner Rudersdal Kommune 2011 2015 Udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 SØER...3 2.1

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet? Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen

Læs mere

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune Att.: Rikke Holm Sennels Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 28. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse

Læs mere

Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning

Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning Blåt Fremdriftsforum, 05-01- 2017 Peter Kaarup Peter Byrial Dalsgaard Hvorfor målrettede efterafgrøder? Med Fødevare- og landbrugspakken

Læs mere

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel Overordnet Nærværende hjælpeark beskriver en gruppe af nøgletal, der overordnet har til formål at belyse det der fremover benævnes rensning bedre end krav. Det vil sige, hvor meget et selskab renser det

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Bedre redskaber

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt

Læs mere

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser

Læs mere

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Målrettet regulering - hvor, hvordan, hvorfor? Mandag den 31. oktober, Frederiksberg Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Seniorforsker Anker

Læs mere

Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet

Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet Session 85 - Lokal kortlægning af kvælstofretentionen Plantekongres 2013 16. januar 2013 Jacob Birk Jensen NIRAS A/S

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer 1.3 Indsatsprogram og prioriteringer Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål (jf. afsnit 1.2) og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne

Læs mere

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere