FUNDRAISING KURSUS. Dansk Sejlunion Klubkonferencen November 2016 FUNDRAISING

Transkript

1 Dansk Sejlunion Klubkonferencen November 2016 FUNDRAISING

2 OPLÆG Fundraising, sponsering (og crowdfunding) kl. 11:00 Hvordan tænker støtteyder? Fundraising i dag og udviklingstendenser Arbejdsdeling, ansvarsområder og en klar opdeling af roller og funktioner. Jeres projekter tips og tricks Kl. 11:40 Sparring på tværs af deltagernes projekter Afrunding kl. 12:00

3 OM JER Udfordringer? At finde tiden til at fundraise og lave en ordentlig gennemarbejdet ansøgning At få finansieret lønninger og finde midler til at lønne ansatte/instruktører At have adgang til konkrete værktøjer til fundraising og projektudvikling At skabe et overblik over støttemuligheder og hvad de vil/kan støtte At vide præcis, hvilke ting støtteyderne lægger vægt på At kontakte og vedligeholde relationer til især fonde At finde nye vinkler på ansøgningerne

4 OM JER Forventet udbytte PENGE! Ideelt set en tjekliste med råd og tips til at skrive succesfulde ansøgninger Gode fif og råd når jeg skriver en ansøgning og til fundraising processen At blive skarp på at vinkle en ansøgning, der skiller sig ud fra de andre At blive gjort opmærksom på hvad jeg skal/kan søge og hvornår Liste over værktøjer som jeg kan bruge Bedre overblik og generelle tips

5 FUNDRAISING OG SPONSERING FUNDRAISING KURSUS

6 DEFINITIONER Fundraising At skaffe et økonomisk grundlag for at nå det formål som en given organisation har med sit virke. Sponsering Et kommercielt samarbejde med erhvervslivet omkring en række rettigheder/ydelser.

7 TID OG MODYDELSER Fundraising Tid (fra idé til penge) Sponsering Modydelse

8 DRIFT OG UDVIKLING Sponsering Drift Fundraising Udvikling

9 SPONSORARBEJDE = HÅRDT ARBEJDE Sponsorarbejde er en hård disciplin. Tid er en mangelvare - og tid er netop, hvad det kræver, hvis man vil forbedre og få succes med sit sponsorarbejde. Gør man det rigtigt, er der dog meget at hente.

10 MÅLSÆTNINGER OG STRATEGI Hvor mange penge skal sponsering bidrage med? Kan vi bruge andet end penge (barter)? Hvordan skal sponsering hjælpe os med branding/positionering (hvorfor?) Hvor mange sponsorer ønsker vi? m.m.

11 SPONSORS MOTIVER + ikke-strategiske sponsorater: 1. hold-kæft-bolcher 2. direktørsponsorater 3. velgørenhed Intern motivation Netværk Kundepleje SPONSOR Branding Direkte salg Udviklingssamarbejde

12 CROWDFUNDING FUNDRAISING KURSUS

13 CROWDFUNDING ET NYT FÆNOMEN Crowdfunding er en ny form for fundraising, hvor man bruger netværk/fans/interesserede til at rejse penge til sine projekter. Dette kan foregå i forbindelse med en etableret webside som fx booomerang.dk, som var den første af sin slags i Danmark. Booomerang (DK) fremgang på 250% fra Den amerikanske crowdfundingplatform Kickstarter passerede i starten af marts mia. $ i donationer

14 CROWDFUNDING Crowdfunding = netværksfinansiering Markedsplads Typisk mindre beløb end traditionel fundraising (5k 100k) Direkte kontakt med din slutbruger/publikum Ombytning af udbud og efterspørgsel = kunderne får hvad de vil have Godt til at teste dit projekt/dummies/pilots på målgruppen Supplement til eller i stedet for traditionel fundraising Hurtig respons

15 FIRE FORMER FOR CROWDFUNDING Donation Bidragsyderne får ikke noget økonomisk afkast, ofte baseret på ideologi. Belønning Bidragsyderne modtager et produkt eller en service som betaling for deres finansiering. Medejerskab Investorerne bliver medejere af den virksomhed, de er med til at finansiere Lån Investorerne får betaling for deres finansiering i form af renter.

16 HVAD ER VIGTIGT? Lav en troværdig/ærlig projektbeskrivelse Fortæl om dit team/kompetencer Lav en video Læg et budget og gør det synligt Vær generøs med incitamenter (motivation nr. 1!) Din platform er dit netværk Opdateringer af dit projekt Faseinddelt: indhold, rammer, målgruppe, PR, afslutning Alle indtægter er skattepligtige! Tjek skatteregler med brancheorganisation!

17 CROWDFUNDING INDSAMLING

18 FREMTIDEN FOR CROWDFUNDING I Danmark er det stadig kun forholdsvis små beløb, der rejses gennem denne metode. De glade sømænd formåede via booomerang.dk at samle kr. til at producere deres plade. Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark kun har set begyndelsen af crowdfunding i forskellige afskygninger.

19 VÆRD AT VIDE LINKS En_ny_form_for_fundraising

20 FUNDRAISING I DAG FUNDRAISING KURSUS

21 HVAD ER EN FUNDRAISER? FUNDRAISING KURSUS

22 HVAD ER FUNDRAISING? Fundraising handler om at skaffe penge til sit projekt Definition: at skaffe et økonomisk grundlag for at nå det formål en organisation har med sit virke Pengeskaffer Fundraising handler om samarbejde Støtteydere ønsker medindflydelse og forpligtigende samarbejder med ansøgere (partnerskaber) Støtteydere forlanger i øget omfang projektkonsortier og projekter med flere samarbejdspartnere (fx OPP) Fundraising handler om synlighed, effekt og samfundsrelevans Støtteydere er begyndt at satse på de udviklingsprojekter, som giver størst synlighed og effekt Der opleves et øget fokus på projekter med samfundsmæssigt udbytte

23 UDVIKLINGEN I FONDE Fondene uddeler ca. 8,5 mia. kr. om året Anslået egenkapital på 500 mia. kr. Fondstyper Erhvervsdrivende fonde = ca Ikke erhvervsdrivende fonde = ca Hvorfor uddele fondsmidler? Fondsstifterens personlige ønske om at bidrage indenfor sit interesseområde. For at tage ansvar, gå i front og bidrage til samfundets ve og vel. For at støtte almenvelgørende formål og filantropi.

24 UDVIKLINGEN I PULJER Puljerne uddeler ca. 2,5 mia. kr. om året + 2,5 mia.kr. fra EU Puljetyper Ministerielle, kommunale og regionale puljer Nordiske støtteordninger (Nordisk ministerråd med 100 underpuljer) EU-midler som fx Horizon det 8.rammeprogram EU-midler som fx landdistriktsmidler søges som konkrete puljemidler. Hvorfor uddeles puljemidler? Baggrunden er politiske formål fra regeringens side. Puljer anvendes til at drive/korrigere den samfundsmæssige udvikling.

25 FUNDRAISING SOM HÅNDVÆRK? Fundraising processen Udvikling Planlægning Ansøgning Afvikling Projektudvikling Projektplanlægning Projektansøgning Projektafvikling Projektvurdering Projektbeskrivelse Lobbyarbejde Projektafslutning Støttemuligheder Økonomi og budget Projektansøgning Afrapportering Benchmarking Fundraising strategi Projektdesign Evaluering

26 DE 4 VIGTIGSTE PARAMETRE Fundraising handler om: Effekt og samfundsrelevans (nye) samarbejdspartnere og måder at gøre tingene på (Økonomisk) bæredygtighed Synlighed og den gode historie

27 WHAT S NOT (HOT)? Hyldevarer Projekter uden effekt For lavt og kortsigtet ambitionsniveau Idéen passer ikke til støtteyders formål Manglende innovation og nyskabelse Projektet mangler samfundsrelevans Mursten kontra aktiviteter For mange ansøgninger ude på samme tid Ingen opbakning Ikke afstemt internt

28 WHAT S HOT? Flere ansøgninger Større bevillinger Flere mindre bevillinger Øget synlighed Mere åbenhed Nye indsatsområder Krav om lobbyarbejde Det sikre valg Flere forespørgsler Off./privat samarbejde Nye partnerskaber Katalytisk filantropi men også klassisk

29 Fra diskrete mæcener til moderne filantroper Fondene bliver en del af løsningen i samarbejde med andre aktører Åbner op og tager samfundsansvar Bliver mere specialiserede og fokuserede Definerer programmer og indsatsområder, der lægger kursen Forskel på formål, programmer og indsatsområder Katalytisk filantropi Penge, viden og netværk EX: A.P.Møller-fondens 1 mia. kr. til Folkeskolen; Velux fondens museumssatsning Collective impact Fælles indsats på tværs af interessenter og aktører: EX: GI og Realdanias indsats for byggeriets samfundsansvar

30 HVAD KAN I SOM ANSØGERE BRUGE ÅBENHEDEN TIL? Tjek mere end fondenes hjemmesider Læs årsrapporterne fra de seneste år Studér især afsnittene om deres uddelinger Følg med i fondenes løbende nyhedsopdateringer Brug fondenes viden og netværk Tag imod fondenes råd og refleksioner Tænk projekt og effekt i sammenhæng og samfundsrelevans Opstil realistiske budgetter og succeskriterier Redegør for egenfinansiering Dokumentér sammenhæng mellem projektets idé og fondens uddelingsformål Timing: bring ansøgningen i spil på det rigtige tidspunkt

31 PARADIGMESKIFT? Skaber kultur- og idrætsaktører i stigende grad projekterne efter, hvad der støttes? Projekt Pulje/fond Pulje/fond Projekt

32 KULTUR- OG IDRÆTSPROJEKTER KAN HAVE MANGE VINKLER Øget bosætning Intelligente løsninger og velfærdsteknologi Trivsel og sundhedsfremme Byfornyelse og community building Bedre (livslang) læring til alle Aktivering af frivillige ressourcer Landsdistrikts- udvikling Kultur, Turisme og oplevelsesøkonomi Sociale formål inklusion og skolesamarbejde Flere i arbejde og Integration Branding og eventmageri

33 DE 4 VIGTIGSTE PARAMETRE Fundraising handler om: Synlighed og pr-værdi Effekt og samfundsrelevans Samarbejde og partnerskaber Økonomisk bæredygtighed

34 BØLGE 1: KATALYTISK FILANTROPI I den nye form for filantropi ser fondene sig ikke længere som gavmilde donorer, men som katalytiske partnere, der påtager sig ansvaret for at sætte komplekse udfordringer på dagsordenen. Navnet på denne nye bølge er katalytisk filantropi. + Collective impact

35 DET BETYDER DET Fondene ønsker at have en tæt dialog før projektet er helt færdigudviklet. Fondene ønsker at være proaktive i forhold til udvikling af projekter ude i fx kommuner og hos større organisationer. Fondene tager ofte møder med de større aktører rundt om i landet for at stikke en finger i jorden og få at vide, hvad der rører sig på det pågældende område. Det kunne være større kommuner, landsdækkende organisationer (DGI,DIF, DBU m.fl.).

36 BØLGE 2: LOKALT ORIENTERET ELLER NICHEBÅRET FILANTROPI I denne form for filantropi ser fondene det som deres fornemste opgave at give noget tilbage til lokalsamfundet, som de kommer fra (fondens virkeområde) eller hvor de måske har en virksomhed. Derudover bliver nicher også højt prioriteret.

37 DET BETYDER DET De mindre og lokalt afgrænsede fonde vil have et stærkt fokus på at støtte lokalt, som vi ser det med alt fra Lego og Danfoss til lokale sparekasser, som er blevet opkøbt af store banker. De lokale fonde ønsker at støtte lokalt, mens nichefondene ønsker at støtte nicheområderne. Projektet skal i så fald blot ramme inden for det.

38 FUNDRAISING I MEDIERNE Fondenes kroner forbigår de små aktører Matthæus-princippet og hattedame-princippet. Fondene er blevet mere strategiske i deres uddelinger med øget fokus på bæredygtighed. Sværere at tiltrække penge og opmærksomhed for mindre organisationer. Fonde kræver synlighed og effekt for deres penge. Fondenes uddelinger sætter rekord Uddelinger af fondsmidler til fx kultur er steget fra 1 til 2 mia. kr. fra og kontinuerligt steget siden. Uddelinger af fondsmidler er øget med 15-20% årligt fra Stærk stigende efterspørgsel efter eksponering og betalingsvillighed. Fondene vil i stigende grad gerne have øget indflydelse på større projekter.

39 EKSPLOSIV VÆKST I FONDE FUNDRAISING KURSUS

40 HVAD SIGER AKTØRERNE OM UDVIKLINGEN? Støtteyderne siger: Kjeld Juel Petersen Fhv. Direktør, Villum Fonden Sune Æbelø Komm. chef for Det Obelske Familiefond Hos Velux-fondene er vi nok blevet mere selvkritiske, end vi var tidligere. De projekter, som vi støtter, skal også hænge sammen økonomisk. Du er ikke længere bare ansøger, men samarbejdspartner. Fondene er ikke bare pengetanke, men faglige huse. Og vi er lige så afhængige af det gode projekt, som projektet er af os.

41 FUNDRAISING I HELIKOPTERPERSPEKTIV Jeres erfaringer med fundraising? Kan det betale sig?

42 CASES FUNDRAISING KURSUS

43 AARHUS SEJLSPORTSCENTER Projektkonkurrencen blev gennemført med støtte fra A. P. Møller Fonden, som efterfølgende har besluttet også, at støtte opførelsen af Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Sejlsportscenteret skal bygges på en meget attraktiv byggegrund på Aarhus Ø, der stilles til rådighed af Aarhus Kommune. A.P Møller Fondene: kr..salling Fondene: kr. m.fl.

44 VILD MED VAND Fra Skagen til Gedser har hundredvis af borgere fundet en nøgle til at dyrke tryg motion sammen med ligestillede i havnesatsning Vild med Vand. Projektet skaber glæde ved at realisere havnens og havets potentiale som rekreativt område, indtil videre i ca. 40 danske havnebyer. Fokus på aktiviteter og motion til vands (og ved vand) Det er Foreningen af Lystbådehavne I Danmark og Dansk Sejlunion, der sammen har skabt Vild med Vand. Donation: Støtte fra Nordea-fonden

45 EGENSE SEJKLUB FRA KLUBLOKALE TIL SEJLSPORTSCENTER OG SAMLINGSSTED Egense Sejlklub arbejder på at udvikle en masterplan for udvikling af Egense Havn og bedre udnyttelse af naturen og de maritime herligheder, der er i området. Øst for havnebassinet findes en fladbundet strand som tiltrækker windog kite-surfere fra hele Nordjylland. Sejklubben ønsker desuden at åbne klublokalerne op for andre målgrupper, såsom ornitologier og naturvandrere, skolebørn, med fokus på alt fra krabbeløb, livredningskurser, havsvømning, sejlerskole, naturskole etc. Bettina Lauritsen varetager sejlklubbens fundraising og er i færd med at starte Vild med vand lokalt.

46 MERE LIV I STUBBEKØBING HAVN Projektet handlede om at skabe mere liv på havnen i Stubbekøbing hele året rundt igennem anlæg af et nyt multifunktionelt klubhus og en flydebro. Projektet skulle bidrage til at skabe øget livskvalitet, aktivitet og engagement i lokalsamfundet, herunder aktiviteter for en bred målgruppe. En fornyet og arkitektonisk opgradering af Stubbekøbing Havn skulle bidrage positivt til lokalområdets turisme, ligesom projektet skulle sikre et optimeret havnemiljø for eftertiden timer blev anvendt til nedrivning af eksisterende klubhus, og til administration/projektledelse. Donation: ansøgt: Realdania, LOA, NKF, Friluftrådet, FLAG, APM: samlet donation: kr

47 OPTIMISTJOLLE Silkeborg Sejlklub modtog kr. til køb af en ny optimistjolle. Ud af klubbens 300 medlemmer er der 35 nye ungdomssejlere, som ganske enkelt manglede en ny optimistjolle. Donation: kr fra Tuborgfondet

48 SEJLJOLLER TIL FANØ SEJLKLUB Fanø Sejlklub ønsker at tilbyde, at de uden investering i sejljoller og under trygge forhold kan få kvalificeret sejlundervisning og jollesejladserfaring, således at de kan færdes til søs på sikker vis. Juniorafdelingen er sejlklubbens vigtigste aktiv, og som sådan tilstræber vi, at juniorafdelingen altid holdes opdateret med sikre og udfordrende sejljoller såvel som sikre følgebåde og nødvendigt sikkerhedsudstyr i øvrigt. Donation: kr. fra Sydfyenske Dampskibsselskabs Fond

49 HILLERØD FISKESKOLE sommerfiskeskole 2016 i ugerne for ca. 150 børn og unge fra alle samfundslag kan deltage gratis i sommerskolen, samt til aktiviteter som to ugers Lagan Camp med telt, to ugers Shelter tur samt otte dages kyst-/kuttertur foruden fiskegrej og andet udstyr. Derudover har projektet et stærkt socialt sigte med fokus på tilgængelighed og medmenneskelighed båret af frivillige kræfter. Donation: Tuborgfondet ( kr.), Lauritzen Fonden ( kr.), Nordea-fonden ( kr.), Spar Nord Fonden ( kr.), APM ( kr.), Danske Banks Fond ( kr.) og TrygFonden ( kr. til indkøb af redningsveste)

50 HVORDAN TÆNKER STØTTEYDER? FUNDRAISING KURSUS

51 DET STØRRE PERSPEKTIV Store virksomheder Den lokale købmand Erhvervsdrivende fonde (Lundbeck, Velux, Nordea) Herreløse fonde/ alment velgørende fonde Anonym giver Synlighed, Markedsføring Et større perspektiv

52 HVOR MANGE OPNÅR STØTTE? FUNDRAISING KURSUS

53 HVOR MANGE OPNÅR STØTTE? De store danske fonde modtager årligt ml ansøgninger Antallet af fondsansøgninger er ofte baggrunden for etablering af elektroniske ansøgningssystemer Generelt får under 15% af indkomne ansøgninger støtte

54 KOM IGENNEM NÅLEØJET Perspektiv samfundsmæssig nødvendighed Høj faglig kvalitet Høje ambitioner + realitetssans Nytænkning (nye målgrupper, nye metoder etc.) Målgruppeorienteret Professionalisme (organisering, strukturering, ansvarsfordeling, måling)

55 DE VISE ORD Kan samfundet undvære dit projekt? SÅ KAN STØTTEYDER OGSÅ!

56 DE VISE ORD Vær omhyggelig og præcis! Vær kortfattet!

57 GODE RÅD FØR ANSØGNING Forarbejdet er alfa og omega - fagområder, strategi, eksisterende projekter, økonomisk ramme etc. Fordel gerne budget på flere. Fondene arbejder ofte sammen særligt ved det helt uprøvede giver det en vis tryghed. Gør jer tanker om fondens rolle og engagement. Fokuser på det værdiskabende og nytænkende fortæl historien. Tænk langsigtet både ift. projekt og proces. Vær så kort og præcis som muligt

58 PRIORITÉR DEN KLARE KOMMUNIKATION Når ansøgningen lander hos en fondsmedarbejder skal det fra de første linjer stå klart, hvorfor projektet er støtteværdigt. Hvilket problem bidrager projektet til at løse? Hvorfor er I som organisation de rette til at løse det? Hvad er det nyskabende? Hvad er sneboldseffekten altså effekterne som rækker uden for det konkrete beløb I søger? Materialet skal selvfølgelig være gennemlæst og ordentligt sat op.

59 SKAB EN GOD RELATION Ansøgningen skal være klappet af med ledelsen i organisationen, men ikke nødvendigvis have dem som afsender. Når der gives en bevilling er det også en tillidserklæring, så det er vigtigt at der opbygges en god relation. Den person som varetager kontakten til bidragsyderen skal kende det faglige felt og projektet indgående og kunne stå 100 % på mål for gennemførelsen. Brænd for jeres projekter som rigtige ildsjæle og forsvar dem med stor professionel indsigt. Brug gerne eget og kollegaers netværk til at skabe den første kontakt og tilbyd uformel orientering ved et personligt møde om projekter i pipeline. Relationen er også vigtig at opretholde efter en bevilling er modtaget! Send succeshistorierne og presseomtalen videre og vis begejstringen ved at være kommet i gang. Hvis der opstår behov for ændringer af projektet er den gode tillidsbaserede relation også vigtig for at I i fællesskab kan tilpasse projektet og opnå de oprindelige mål.

60 SEND GERNE TIL FLERE MEN IKKE SAMTIDIGT Det kan være svært at få den første finansiering til et projekt, som derefter til gengæld vil virke som en kvalitetsstempel og gøre det nemmere at finde de næste bevillinger. Det kan være en fordel at søge de offentlige puljer først og derefter søge privat finansiering. Projektet kan også præsenteres først for eksisterende bidragsydere og derefter for nye samarbejdspartnere. Der er forskellige prioriteringer hos forskellige bidragsydere, så hver eneste gang den fremsendes skal ansøgningen læses igennem og målrettes modtageren selvom hovedindholdet er det samme.

61 10 GODE RÅD FRA LOKALE- OG ANLÆGSFONDEN 1. Løs flere problemer på én gang find lokale alliancer 2. Beskriv det epokegørende 3. Spild hverken jeres eller fondenes tid kend deres formål og vedtægter 4. Overvej timing tidlig kontakt, men 5. Tag personlig kontakt med en konsulent få en ambassadør 6. Vid hvilket projekt, I vil have! 7. Vurdér trends 8. Søg evt. hjælp hos professionel projektmager privat eller offentlig 9. Fortæl, hvem I ellers har søgt hos 10. Beskriv livet efter fondsstøtten daglig drift

62 HVORFOR FÅR VI AFSLAG? FUNDRAISING KURSUS

63 HVORDAN TÆNKER FONDE? Afslag Begrundelser I hører Vi begrunder ikke. Der er for mange ansøgninger. Bestyrelsen traf desværre et andet valg. Begrundelser I ikke hører Budgettet så ud til at være oppustet Hattedameprincippet dvs. formål, som vi kan være enige om, men som næppe ændrer noget Mangelfuld definition af målgruppe og succeskriterier Mangelfuld finansieringsplan Ukritisk brug af fundraiser

64 EFTER BEVILLING BØR DU HUSKE At undersøge fondens ønsker og krav i forbindelse med en bevilling. At sørge for at kreditere fonden i overensstemmelse med fondens ønsker (fx logo på hjemmeside, trykt materiale). At sørge for at kommunikere om bevillingen i overensstemmelse med fondens ønsker (fx udsende pressemeddelelse). At sørge for at få udbetalt pengene!

65 HVEM ER VI OG HVAD KAN VI BYDE PÅ? Vores dna Vores udfordringer? Vores/byens/områdets muligheder? Hvem kender vi? Hvem har sympati for os? Hvordan skiller jeres projekt sig ud fra de andre?

66 HVAD KAN DU FUNDRAISE TIL OG HVOR?

67 HVAD KAN DU FUNDRAISE TIL OG HVOR? Udgiftsposter der kan fundraises til: Projektledelse og projektadministration (indirekte løn) Ekstern konsulentbistand, honorarer og assistance (udviklingsomkostninger) Rejseudgifter og forsikringer Forberedelse og gennemførelse af aktiviteter Materialer og udstyr Kost og logi + lokaleleje/husleje Kurser og efteruddannelse (kompetenceudvikling) Formidling og markedsføring Evaluering Revision

68 QUIZ støtter aktiviteter, der fremmer gode liv inden for områderne sundhed, motion, natur og kultur støtter projekter inden for shipping, landbrug, kultur, handel og industri en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til gavn for samfundet, primært inden for kultur og sociale formål. velgørende eller almennyttige formål, som bestyrelsen finder egnede og kvalificerede til støtte.

69 A.P. MØLLER FONDEN Operaen på Holmen er uløseligt forbundet med A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Den store bygning lige over for Amaliehaven står dog langtfra alene: Møller, festivaler, websites, haveanlæg, skoler, kunstgræsbaner, træskibe, museer, teatre, hospitaler og meget andet har også nydt godt af Fondens ressourcer. Mange store bevillinger er gået til hovedstadsområdet, men geografisk bredde er også et mål, og Fonden støtter projekter i hele Danmark samt i Sydslesvig, i Grønland og på Færøerne. Fonden er blandt de største i Danmark og favner både meget omkostningstunge projekter og gode ideer, der kræver mindre støtte. Størrelsen af det samlede bevilgede beløb kan variere fra år til år. I 2012 blev der bevilget støtte for 1,5 mia. kr. I 2013 var beløbet 1,3 mia. kr., mens det i 2014 var 900 mio. kr. I 2013 blev der desuden givet en ekstraordinær bevilling på 1 mia. til at styrke undervisningen i den danske folkeskole. Denne donation udmøntes over en 5-6 årig periode fra

70 NORDEA-FONDEN Nordea-fonden har et almennyttigt og velgørende formål. Vi støtter aktiviteter, der fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. Vi uddeler også legater til studieophold i udlandet og tilbyder legatboliger til internationale kapaciteter. At være almennyttig betyder for os, at projekterne, som vi støtter, skal være bredt tilgængelige og nyttige for samfundet som helhed. Vi foretrækker aktiviteter af høj kvalitet, som motiverer og aktivt involverer mange mennesker - og som er med til at give "en sund sjæl i et sundt legeme". Nordea-fonden støtter aktiviteter, der fremmer gode liv inden for fire områder: Sundhed, Motion, Natur og Kultur.

71 SPAR NORD FONDEN Spar Nord Fondens donationer skal komme et bredt udsnit af befolkningen til gode. I snart to årtier, har Spar Nord Fonden årligt doneret mere end 20 millioner kroner til tusindvis af små og store initiativer rundt om i Danmark. Fra 2016 øges Spar Nord Fondens donationer til 30 millioner kroner, der årligt skal gavne og glæde fællesskabet i hele Danmark. Begejstring og glæde hos modtager handler ikke om beløbets størrelse. Det handler om, at en ide nu kan realiseres og om, hvor meget det betyder for modtagerne. Espergærde Sejklub: kr. til Zoom8., kajak, optimistjoller, redningsveste etc

72 REALDANIA I vores filantropiske arbejde har vi fokus på at indkredse og løse markante og vigtige samfundsudfordringer og problemer, der knytter sig til det byggede miljø. Det sker altid i samarbejde, dialog og netværk med andre aktører. Sammen kan vi nemlig skabe løsninger, som vi ikke kan hver for sig.

73 TUBORGFONDET Tuborgfondet giver støtte til rigtig mange ting, som sker lige rundt omkring dig. Det vigtigste for Tuborgfondet er, at mange mennesker får glæde af støtten. Der lægges særlig vægt på, at rigtig mange får gavn af de ting, som bliver købt for pengene. Senest har Tuborgfondet bl.a. givet bevillinger til forskellige idrætsforeninger til indkøb af airtrack, møbler, musikanlæg eller projektor. Vi giver støtte til trykning af plakater og programmer til forestillinger og til møbler til kollegiers fælleslokaler. Tuborgfondet støtter ikke enkeltpersoner, hverken til uddannelse eller til initiativer, som enkelte personer ønsker at gennemføre. Tuborgfondets formål er at virke for udvikling og gennemførelse af samfundsgavnlige initiativer og aktiviteter, særlig til støtte for dansk erhvervsliv.

74 CARLSBERGS SPORTSFOND Carlsberg Sportsfond er en del af Carlsbergs Mindelegat. Fondet er oprettet i anledning af brygger J. C. Jacobsens 200-års fødselsdag i Carlsberg Sportsfond lægger særlig vægt på at give bevillinger, der kommer mange til gode, f.eks. fodboldmål, holdtrøjer, en skaterrampe o. lign. Fondet er almennyttigt. For at komme i betragtning skal ansøger være en klub, forening eller selvejende institution. Der kan højest søges om kr..

75 TRYGFONDEN Målsætninger At flere lærer at svømme. At flere bruger redningsvest. At forebygge drukneulykker gennem en massiv folkeoplysning og direkte dialog med målgrupperne. At fastholde og udvikle en effektiv livredningstjeneste. At øge sikkerheden ved strande og havne ved hjælp af risikovurdering, præventiv skiltning, guidelines, redningskranse og -stiger. At befolkningen kender de typiske risici i/på vand og ved, hvordan man agerer. At flere dyrker livredning som en fritidsaktivitet.

76 FRILUFTSRÅDET Udlodningsmidler til friluftsliv (tidligere kendt som tips- og lottomidler) støtter initiativer inden for friluftsliv og naturformidling i Danmark. Puljen har til formål at skabe de bedst mulige betingelser for udøvelsen af friluftsliv og samtidig bidrage til en øget naturforståelse. Midlerne uddeles inden for fire forskellige kategorier: 1) Tilskud til lokalt forankrede projekter, 2) Tilskud til udvikling og forskning, 3) Naturvejlederløntilskud, 4) Driftstilskud til landsdækkende natur- og friluftsorganisationer. Alle kan søge om tilskud til et lokalt forankret friluftsprojekt, dvs. privatpersoner, grupper, foreninger, institutioner, offentlige myndigheder m.fl. Inden for bl.a. følgende: nye frivillige i naturen, grejbanker, grønne forsamlingshuse, ladcykler til friluftsliv og naturoplevelser for børn, naturrum, sheltere, rekreative stier m.v.

77

78 DISKUSSION? Jeres erfaringer med fundraising? Kan det betale sig? Hvad har I mest fokus på? Fonde eller puljer? og hvorfor? Succeshistorier

79 LOKALE FONDE FUNDRAISING KURSUS

80 GODE RÅD VEDR. STØTTEMULIGHEDER Abonnér på nyhedsbreve Google underretninger Tjek nyhedsmedier (websites, aviser, m.fl.) Tjek brancheforeninger og interesseorganisationer Tjek lokaludvalg, kommunen og regionen Undersøg tidligere støttemodtagere (benchmarking) Opdater løbende en fundraising logbog og brug den!

81 PRÆSENTATION AF FONDE.DK

82 DK S STØRSTE FONDSDATABASE

83 GRATIS ADGANG I RESTEN 2016 Send dine kontaktoplysninger og mail til Leon Träger. Så modtager du et login.

84 ANSØGNINGSTEKNIK OG VÆRKTØJER

85 FØR DU GÅR I GANG Konkurrencen om både offentlige og private midler er benhård med chancer for succes på under 15 %. Det er derfor vigtigt at følgende spørgsmål overvejes, inden der træffes beslutning om at påbegynde en ansøgning til en fond eller pulje: 1. Kan du prioritere din egen eller din bedste klubkammerats tid i op til flere uger til udarbejdelse af ansøgningen? 2. Kan du stille ressourcerne, der skal bruges til medfinansiering af projektet til rådighed? 3. Kan du stille med de rette kompetencer, der kan overbevise støtteyder og måske en ekstern evaluator om, at I kan løfte opgaven? 4. Er din projektidé stærk i forhold til støtteyders krav; særligt i forhold til udfordringer inden for fagområdet og samfundsmæssig gavn ved gennemførelse?

86 ANSØGNINGSSTRUKTUR Følgebrev Resumé Ansøgningsskema Projektbeskrivelse Bilag Obligatorisk Opmærksomhed Overblik Detaljering Troværdighed Udfyld alle rubrikker Hvorfor denne fond? Hurtigt overblik Baggrund og indhold Budget- og finansiering Henvis ikke til bilag Max. 1 side Max. ½ A-4 side Formål og målgruppe Tilbud fra leverandører Overhold formalia Personlig underskrift Inkluder det vigtigste Organisering Støttebreve

87 ANSØGNINGSSTRUKTUR Ansøgning Ansøgningsskema Følgebrev (1 sides ansøgning) Henvisning til projektbeskrivelse Projektbeskrivelse Beskriver projektet i detaljer Udarbejdes ofte først (copy/paste) Anvendes også til projektstyring

88 DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE En god projektbeskrivelse fungerer som det fyrtårn, man styrer efter, når der skal tages beslutninger og handles i projektet.

89 ANSØGNINGSTEKNIK Inspiration til projektbeskrivelsens punkter 1. Titel, forside og indholdsfortegnelse 2. Problemstilling / Baggrund 3. Præsentation af ansøger 4. Formål og succeskriterier 5. Metode 6. Relevans og forventede resultater 7. Målgrupper 8. Nyskabelse og innovation 9. Tids- og handlingsplan 10. Projektorganisation og kvalitetssikring 11. Usikkerhedsfaktorer / Risici 12. Formidling 13. Evaluering 14. Tilskyndelsesvirkning 15. Økonomi

90 START MED EN FORESPØRGSEL Før du bruger tid på en ansøgning, anbefales det, at du udarbejder en forespørgsel. En forespørgsel er en kort og præcis beskrivelse af, hvad du ønsker at søge støtte til og kan anvendes både i den telefoniske dialog og som førstegangsmateriale til støtteyder: 1. Afsender: Hvem er ansøgeren/ansøgerne? Hvilke andre aktører inddrages? 2. Baggrund: Hvad er baggrunden for / problemstillingen bag projektet? 3. Mål: Hvad vil du opnå med projektet, og hvorfor er det relevant? 4. Målgruppe: Hvem er projektets målgrupper? 5. Projektet: Hvilke tiltag eller aktiviteter indebærer projektet? 6. Budget: Hvad er totalbudgettet og det forventede støttebehov? Er der modtaget støtte fra andre?

91 KUNSTEN AT PÅVIRKE STØTTEYDER Bestyrelse Direktion Administration

92 DIALOGEN ER AFGØRENDE! Kilde: Fundraising for attraktioner, ODA 2008

93 HVEM SKAL MAN LOBBY OVERFOR? Netværk til personer i fonden, bestyrelsen, uddelingsudvalg m.fl. Fagfolk vs. lægmænd i bestyrelsen. Netværk til personer, som tidligere har siddet i fonden. Sidder bestyrelsesmedlemmerne også i andre fonde? Hvilke og samarbejder de med denne fond? Har fonden præferencer i forhold til samarbejde med andre fonde?

94 HVAD ER MÅLET MED ET OPKALD?

95 PRIORITERING I DIALOGEN 1. Fysisk møde 2. Skriftlig forespørgsel 3. Interesse i ansøgning 4. Forslag til andre fonde

96 APPROACH Kortlæg beslutningstagernes baggrund Udarbejd et netværksmindmap Direkte eller indirekte henvendelse Kend dine mål og script på forhånd Stil de rigtige og vigtige spørgsmål Vælg en løsningsorienteret approach Skab sympati, motivation og interesse Vær godt forberedt og tidligt ude Overhold indgåede aftaler

97 DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE SMART mål Målstyring og formulering af SMARTE mål Skal passe ind i støtteyders overordnede mål Flere udgaver A kan også betyde accepterede mål R kan også betyde realistiske mål Målstyring på flere niveauer Hos støtteyder (til vurdering af ansøgninger) Hos projektansøger (til vurdering af projektmål

98 DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Overordnet mål og projektmål i én sætning (Kilde: Projektrådgivningen, Guide til formulering af NGO-projekter, 2010)

99 DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Bilag hvad er vigtigt? Budget og finansieringsplan CV og virksomhedsbeskrivelse Interessetilkendegivelser Vedtægter og årsrapporter Publikationslister og udgivelser Artikler og presseudklip Tilbud og prisoverslag Tegninger og skitser

100 FINANSIERINGSSTRATEGI International Lokal Fond 4 Fond 1 Finansieringsstrategi Finansieringsstrategi National Regional Fond 3 Fond 2

101 LIDT OM ØKONOMI OG BUDGETTER Budget- og finansieringsplan Oversigt over omkostninger og hvordan man har tænkt sig at finansiere disse. Projektansøgere glemmer ofte, at vise: Hvor finansieringen skal komme fra Hvordan man selv vil bidrage (egenfinansiering) Budgetnoter

102 BUDGET- OG FINANSIERINGSPLAN

103 EGENFINANSIERING Penge Frivillig arbejdskraft Medfinansiering EGEN- FINANSIERING Lokaler mv. Eksisterende aktiviteter Timer

104 EN ANSØGNING ER ET SLAGS VISITKORT

105 UNDLAD AT SKRÆDDERSY ANSØGNINGEN FUNDRAISING KURSUS

106 SKRIV IKKE KUN SE BILAG FUNDRAISING KURSUS

107 SKRIV TYDELIGT! FUNDRAISING KURSUS

108 BUDGETTET SKAL BALANCERE

109 METODER OG VÆRKTØJER

110 BUDGET- OG FINANSIERINGSPLANER

111 TIDS- OG AKTIVITETSPLANER

112 INTERESSETILKENDEGIVELSER

113 LOGBØGER FUNDRAISING KURSUS

114 FØLGEBREVE FUNDRAISING KURSUS

115 PROJEKTBESKRIVELSER FUNDRAISING KURSUS

116 BEVILLING ELLER AFSLAG Hvis man får et afslag Tag ikke et afslag personligt, men brug det konstruktivt Selv den dygtigste fundraiser modtager løbende afslag Det kan være svært at undgå frustrationer (tidsplaner udskydes etc.) Projektansøgere er ofte uden kontrol pga.: Antallet af fondsansøgninger Antallet af tilgængelige midler Beslutningstagernes favoriseringer af projekter frem for andre Tag dialogen med støtteyder og bliv måske klogere Der gives langt fra altid detaljerede redegørelser

117 BEVILLING ELLER AFSLAG Hvis man får en bevilling Tak for bevillingen Som hovedregel positivt, men En bevilling er: Indgåelse af en gensidig aftale med støtteyder Forventninger om opfyldelse af det man har lovet i ansøgningen Et skulderklap Vær opmærksom på krav til afrapportering og evaluering Vær opmærksom på udbetalingsprocedurer

118 BEVAR DEN GODE RELATION Sørg for at blive husket for noget positivt Giv den information der (ikke) forventes Projektets fremdrift og udfordringer Projektets økonomi, resultater og effekt Nævneværdige ændringer undervejs

119 ORGANISERING AF FUNDRAISING FUNDRAISING KURSUS

120 ORGANISERING AF FUNDRAISING Tænk i flere muligheder Intern eller ekstern funktion (afhænger bl.a. af organisationens størrelse) Hvem varetager hvilke arbejdsopgaver (videreformidler, ansøgning, m.v.)? Professionelle fundraisere Fra No Cure No Pay (NCNP) og succesfee til fast honorar og timeløn Succesfee: 5-20%, fast honorar: kr., timeløn: kr.

121 FUNDRAISING STRATEGI En fundraising strategi kan defineres som en langsigtet plan, der udstikker retningslinjer, tidsplan, metode og taktik for, hvordan en række aktiviteter og ressourcemuligheder skal føre en organisation til et givet indsamlingsmål.

122 FUNDRAISING STRATEGI Strategiske overvejelser Organisering Baggrund Mindre Brandslukning Metoder FUNDRAISING STRATEGI Muligheder Flere Strategiske overvejelser Målsætninger Strategiske valg

123 10 GODE FUNDRAISING RÅD

124 10 GODE FUNDRAISING RÅD 1. Løs flere problemer på én gang find lokale alliancer 2. Beskriv det epokegørende 3. Spild hverken jeres eller fondenes tid kend deres formål og vedtægter 4. Overvej timing tidlig kontakt, men 5. Tag personlig kontakt med en sagsbehandler få en ambassadør 6. Vid hvilket projekt, I vil have! 7. Vurdér trends 8. Søg evt. hjælp hos professionel projektmager privat eller offentlig 9. Fortæl, hvem I ellers har søgt hos 10. Beskriv livet efter fondsstøtten daglig drift

125 OPSKRIFTEN PÅ ET AFSLAG

126 OPSKRIFTEN PÅ ET AFSLAG 1. For lavt og kortsigtet ambitionsniveau 2. Idéen passer ikke til støtteyders formål 3. Utilstrækkelig beskrivelse af kompetencer 4. Begrænset målgruppe 5. Oppustede budgetter 6. Brug af copy-paste-ansøgninger 7. Manglende egenfinansiering 8. Manglende innovation og nyskabelse 9. Projektet mangler samfundsrelevans 10. For mange ansøgninger ude på samme tid

127 REFLEKSIONER OG AFSLUTNING FUNDRAISING KURSUS

128 WHAT DID YOU LEARN IN SCHOOL?

129 TILMELD NYHEDSBREV FUNDRAISING KURSUS

130 KONTAKTOPLYSNINGER Rasmus Munch Hovednummer: Direkte: LinkedIn:

131 KONTAKTOPLYSNINGER Loke Emil Petersen Direkte: