Erhvervsskolernes Elev-Organisation Kongres 13 Kompendium 1

Transkript

1 Erhvervsskolernes Elev-Organisation Kongres 13 Kompendium 1

2 I FOKUS 6/ PROGRAM 12/ BESTYRELSENS BERETNING INDHOLDSFORTEGNELSE Side 2 4/ VELKOMMEN TIL KONGRES 5/ KÆRE ERHVERVSKOLEELEV 6/ PROGRAM FOR LANDSMØDET 7/ ORDBOGEN 11/ FORRETNINGS ORDEN

3 28/ HANDLINGSPLAN 37/ VEDTÆGTER 12/ BERETNING 16/ ØKONOMISK BERETNING 28/ HANDLINGSPLAN 32/ PRINCIPPROGRAM 37/ VEDTÆGTER Side 3

4 VELKOMMEN TIL KONGRES 13 Du sidder nu med de vigtigste papirer for EEO landsmøde, som i år bliver holdt på Hunderupskole i Odense, Solfaldsvej 11, 5000 Odense C Her skal vi diskutere temaer som manglende lærepladser, afskaffelse af lektier, klasseloft, reform af erhvervsskolerne og meget mere. I dette kompendium finder du blandt andet bestyrelsens beretning om, hvad der er sket siden landsmøde i foråret. Vores vedtægter og principprogram findes bagerst i kompendiet så det ikke kun er de gamle, som nærmest kan citere vedtægterne der bestemmer. Forrest i kompendiet er der en ordbog og ordforklaring for nogle af de forkortelser eller formelle ord vi bruger på landsmødet. Du skal ikke lade dig skræmme af de til tider lidt tørre, men vigtige formelle papirer. Kongressen er først og fremmest en mulighed for at vi i EEO kan blive bedre til, at føre en politik som giver mening ude på skolerne og her er det vigtigt at vi alle er med. Både til at sige hvad vi mener men også til at skabe resultater. Når du læser det her er der ca. to uger til vi skal mødes, til en spændende weekend på Hunderupskolen. repræsentere de andre elever og dermed være delegeret. Hvis du er i tvivl, om din skole er medlem, så send os en på eeo@eeo.dk Der vil være mulighed for at købe øl, cider og lignende til festen lørdag aften. Du skal ikke tage din egen alkohol med til landsmødet I stedet skal du huske disse ting: Sovepose/dyne Liggeunderlag/madras Sygesikringsbevis Kontanter til baren- Der er ingen dankortautomat Toiletsager og håndklæde Dette kompendium Vi glæder os rigtig meget til at se dig! På vegne af EEO s Sekretariat Sekretariatsleder -Rasmus Weber Derfor er det en god ide hvis du allerede nu, tager stilling til bestyrelsens beretning, forslag til handlingsplan, regnskab, budget og om der er nogle poster du har lyst til at stille op til. F.eks formand, næstformand, kasserer eller som bestyrer/repræsentant for vores EUD- og HTX udvalg. Man kan også stille op til EEO s hovedbestyrelse eller bliv aktiv i et af udvalgene. For at kunne stemme på landsmødet s kal ens skole være medlem af EEO så man kan Side 4

5 KÆRE ELEV Jeg håber du glæder dig lige så meget til årets kongres som jeg gør. Det bliver en weekend med mange spændende diskussioner og workshops. For et år siden blev jeg valgt som formand for EEO og meget er sket siden. Vi har været gode til at kommunikere vores budskab, særligt i medierne hvor vi nu finder lettere ved, at bryde igennem end tidligere. Det er vigtigt at vi fejrer vores sejre men også at vi bliver bedre til at sætte en dagsorden Det sidste år har vi været med til at sætte skolepraktik lønnen, SU-nedskæringer, mangel på lærepladser, nedskæringer på uddannelserne og meget mere på den politiske dagsorden. år. Og der er lagt op til et år med endnu mere aktivitet og endnu flere kampagner. Derfor betyder det også noget, at du kommer og er med på kongressen. Hvis du har lyst til at gøre endnu mere vil jeg opfordre dig til at stille op til bestyrelsen eller blive aktiv i et udvalg eller din region der er altid brug for flere aktive hænder,. Jeg glæder mig til at se jer alle sammen -Morten Ryom Formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation Vi har også gennemført langt flere skolebesøg end tidligere, startet og genopstartet elevråd over hele landet. For ikke at nævne diverse messer, som Skills hvor vi har været ude og snakke med elever og lærlinge og på den måde sat skarpt på os selv og det store arbejde vi laver hver dag. Det der har fyldt mest og stadig gør det er selvfølgelig regeringens kommende reform af erhvervsskolerne. I EEO har vi lavet vores eget forslag til en reform. Det kan du se på vores hjemmeside. Jeg glæder mig til at diskutere det med jer. På kongressen er du med til at bestemme, hvad der skal fylde i EEO s arbejde det næste Side 5

6 PROGRAM FOR KONGRESSEN Fredag: 17:00 Ankomst 18:00 Velkomst og formalia ved formand og dirigenter 19:00 Aftensmad 19:45 Beretning 20:30 Introworkshop eller workshop om politiske bevægelser 21:30 Cafe 22:30 Underholdning 01:00 Godnat Ændringer til vedtægter skal indgives inden kl. 23 på stormødesekretariatet Lørdag: 08:00 Morgenmad 08:45 Årsregnskab 09:45 Workshops 11:30 Frokost 12:15 Gæstetaler 12:30 Behandling af vedtægter 14:00 Markedsplads og fysisk aktivitet 15:30 HTX og EUD 17:00 Pause 17:15 Gæstetaler 17:30 Regionstid 19:00 Gør sig klar 19:30 Aftensmad 20:30 Underholdning 02:00 Godnat Opstillinger, ændringer/forslag til principprogram, udtalelser, handlingsplan og budget inden kl. 23 på stormødesekretariatet Søndag: 08:00 Morgenmad 08:45 Motivation fra opstillede til FU, HB og Kritisk Revision samt valghandling 09:45 Behandling af udtalelser 10:30 Pause 10:45 Behandling af handlingsplan 11:30 Behandling af kontingent og budget 12:00 Frokost 12:45 Behandling af principprogram 13:30 Offentliggørelse af det nye FU samt HB 14:00 Evt. 14:15 Oprydning 16:00 Vi tager hjem Side 6

7 ORDBOG OG FORKLARINGER Delegeret: Hvis du er delegeret har du stemmeret på landsmødet. Hver medlemsskole må sende et bestemt antal delegerede - alt efter antal elever på skolen Observatør: Alle tekniske skoler må sende så mange observatører de har lyst til. Som observatør må du ikke stemme, men du må gerne deltage i debatten og alt det andet. Medlemsskole: Det er alle de skoler, som er medlemmer af EEO. For at blive medlem skal elevrådet udfylde en blanket, og skolen skal betale kontingent. Det er hovedskolerne der melder sig ind (typisk fælleselevrådet, hvis skolen har sådan et), så derfor behøver hver afdeling ikke gøre noget. Forretningsorden: Dem beskriver hvordan mødet skal forløbe. Der står f.eks. noget om, hvornår man skal lave en skriftlig afstemning (som dermed er hemmelig) og hvornår man bare laver håndsoprækning. Der står også nogle ting om taletid osv. Man kan altid spørge dirigenterne, hvis man har spørgsmål til forretningsorden eller hvis man ikke synes, at mødet følger de fælles regler. Dirigenter: Det er dem der leder mødet. Det betyder, at de giver taletid og styrer hvem der nu skal tale. Desuden er det dem der styrer afstemningerne, og sikrer at alt forløber ordentligt. Den økonomiske beretning På landsmødet fremlægges den økonomiske beretning. Her kan man læse en opdatering på hvordan EEOs pengene er blevet brugt på og hvordan det ser ud med økonomien. Principprogram: I principprogrammet står EEOs grundlæggende holdninger. De er med så alle ved hvad EEO grundlæggende mener. Det kan være en rettesnor for de udtalelser vi skal behandle her på landsmødet. Det er på kongressen man kan lave om på principprogrammet. Vedtægter: Vedtægterne handler om, hvem der bestemmer hvad, og hvordan hele organisationen skal køre. Det er f.eks. her reglerne for vores stormøder står beskrevet, Vedtægterne skal ikke beskrive alt ting, men kun de vigtigste ting om organisationen. Det er på kongressen man kan lave om på vedtægterne. Handlingsplan: Handlingsplanen fastlægger hvad EEO skal lave det næste år. Det er både hvilke politiske emner vi skal tage op, hvordan vi skal gøre det, men også ting som, at vi skal udgive magasinet Psst... Handlingsplanen er en rettesnor for forretningsudvalget (FU) og udvalgene, og på landsmøder og kongresser skal de fortælle hvordan det er gået med arbejdet. Side 7

8 Delegeret: Hvis du er delegeret har du stemmeret på landsmødet. Hver medlemsskole må sende et bestemt antal delegerede - alt efter antal elever på skolen Observatør: Alle tekniske skoler må sende så mange observatører de har lyst til. Som observatør må du ikke stemme, men du må gerne deltage i debatten og alt det andet. Medlemsskole: Det er alle de skoler, som er medlemmer af EEO. For at blive medlem skal elevrådet udfylde en blanket, og skolen skal betale kontingent. Det er hovedskolerne der melder sig ind (typisk fælleselevrådet, hvis skolen har sådan et), så derfor behøver hver afdeling ikke gøre noget. Forretningsorden: Dem beskriver hvordan mødet skal forløbe. Der står f.eks. noget om, hvornår man skal lave en skriftlig afstemning (som dermed er hemmelig) og hvornår man bare laver håndsoprækning. Der står også nogle ting om taletid osv. Man kan altid spørge dirigenterne, hvis man har spørgsmål til forretningsorden eller hvis man ikke synes, at mødet følger de fælles regler. Dirigenter: Det er dem der leder mødet. Det betyder, at de giver taletid og styrer hvem der nu skal tale. Desuden er det dem der styrer afstemningerne, og sikrer at alt forløber ordentligt. Den økonomiske beretning På landsmødet fremlægges den økonomiske beretning. Her kan man læse en opdatering på hvordan EEOs pengene er blevet brugt på og hvordan det ser ud med økonomien. Principprogram: I principprogrammet står EEOs grundlæggende holdninger. De er med så alle ved hvad EEO grundlæggende mener. Det kan være en rettesnor for de udtalelser vi skal behandle her på landsmødet. Det er på kongressen man kan lave om på principprogrammet. Vedtægter: Vedtægterne handler om, hvem der bestemmer hvad, og hvordan hele organisationen skal køre. Det er f.eks. her reglerne for vores stormøder står beskrevet, Vedtægterne skal ikke beskrive alt ting, men kun de vigtigste ting om organisationen. Det er på kongressen man kan lave om på vedtægterne. Handlingsplan: Handlingsplanen fastlægger hvad EEO skal lave det næste år. Det er både hvilke politiske emner vi skal tage op, hvordan vi skal gøre det, men også ting som, at vi skal udgive magasinet Psst... Handlingsplanen er en rettesnor for forretningsudvalget (FU) og udvalgene, og på landsmøder og kongresser skal de fortælle hvordan det er gået med arbejdet. Udtalelser: Din mulighed for indflydelse på EEO holdninger og udmeldinger det næste år. Det kan både handle om, at man gerne vil have at EEO begynder at se på at organisere flere elevgrupper eller det kan være en politisk udmelding, f.eks. at nu kræver EEO at undervisningsministeren tager sig sammen og sikrer ordentlige uddannelser til alle. Balancen mellem hvornår noget skal være i handlingsplan, principprogram eller som udtalelse er lidt svær - men du er velkommen til at spørge. Side 8

9 FORKORTELSER EUD Erhvervsuddannelser er den samlede betegnelse for uddannelser, man kan tage på landets tekniske skoler. HTX - Højere Teknisk Eksamen/Teknisk Gymnasium er adgangsgivende for alle videregående uddannelser. Der er primært fokus på naturividenskab, teknik og teknologi. EUX - En kombination af et svendebrev og et studenterbevis. Kombinationen af teknisk skole og gymnasium. Eleverne lærer teori og praksis for et håndværk samt fag som dansk, engelsk, matematik og samfundsfag FU Forretningsudvalget er politisk valgt og tager sig af den daglige ledelse af EEO. Sek Sekretariatet holder til i Elevbevægelsens Hus i Københavns nordvestkvarter og sørger for praktiske ting som EEO økonomi, kommunikation, kontakt til elevrådene og koordination af sundhedskampagnen på erhvervsskolerne. KR - Kritiske revisorer bliver valgt på Kongressen og holder løbende øje med, at EEO penge bliver brugt forsvarligt. AER/AUB - Arbejsgivernes Uddannelsesbidrag. Præmiepulje skabt for at få erhvervslivet til at skabe flere praktikpladser. Elev- og studenterbevægelsen EEO Erhvervsskolernes Elev-Organisation DSF Danske Studerendes Fællesråd (universitetsstuderende) DSE Danske Skoleelever (folkeskoleeleverne) DGS Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (STX eleverne) KFE Københavns Fælles Elevråd LL Lærerstuderendes Landssammenslutning LH Landssammenslutningen af Handelsskoleelever PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning SR-KU Studenterrådet Københavns Universitet (universitetsstuderende på Københavns Universitet) SDS Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning GL Gymnasieskolernes Lærerforening Uddannelsesforbundet (fagforening for lærerne på EUD-uddannelserne) DE-L Danske Erhvervsskoler Lederne (lederforeningen for erhvervsskolerne) Side 9

10 DE-B Danske Erhvervsskoler Bestyrelserne (foreningen for bestyrelserne på de tekniske skolers) LO Landsorganisationen i Danmark (hovedorganisation for landets største fagforbund som f.eks. 3F, Metal og FOA) DA Dansk Arbejdsgiverforening DI - Dansk Industri (Arbejdsgiverforening) OBESSU Organizing Bureau of European School Students Union (Organisationen for elevorganisationer i Europa) NSSN Nordic School Students Network (Nordens sammenslutning) Faglige samarbejdspartnere Metal ungdom Dansk metal ungdom DEF-Ungdom Dansk El-forbunds ungdom 3F Fagligt Fælles Forbund NNF Nærings og nydelsesmiddelforbundet FOA Fag og Arbejde (Fagforening der bl.a. organiserer SOSU-assistenter) Råd og udvalg DCUM Dansk Center for Undervisningsmiljø REU Rådet for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (Her er EEO repræsenteret og har dermed indflydelse på forslag stillet til Ministeriet for Børn og Unge) Side 10

11 FORRETNINGSORDEN Her er bestyrelsens forslag til de regler der skal gælde for kongressen. Her kan bla. ses deadlines og lidt om hvem og hvordan der må stemmes. Forretningsordenen er altså vores fælles spilleregler for, hvordan mødet skal foregå. HOVEDBESTYRELSENS FORSLAG Formanden åbner mødet og leder valget af minimum to dirigenter og referenter. Dirigenterne præsenterer nuværende medlemmer af de stående udvalg og formandskabet, ved mødets start. Der nedsættes et stemmeudvalg på tre personer, hvoraf én og kun én er medlem af et af de stående udvalg eller formandskabet. Medlemmer af stemmeudvalget skal afløses, såfremt der skal tælles stemmer op til et personvalg, hvortil de selv er opstillet. Deltagere har stemmeret i henhold til vedtægterne. Delegerede og observatører har hver én stemme til tidsplan og én stemme til forretningsorden, jf. vedtægternes 13 og 21. Taletiden i hver enkelt debat er tre minutter for førstegangsindlæg og to minutter for videre indlæg. Dirigenterne kan vælge at ændre i denne taletid. Stemmeprocedurer: Personvalg afholdes ved skriftlig og hemmelig afstemning. Der fintælles to gange ved skriftlige afstemninger. Stemmesedler opbevares forseglet hos dirigenterne én time efter afstemningen, hvorefter de destrueres. Ved stemmelighed i forbindelse med personvalg foretages der omvalg mellem de kandidater, hvor stemmeligheden fremstår. Såfremt der stadig er stemmelighed, afgøres valget ved lodtrækning. Stemmetal offentlig gøres ikke i forbindelse med personvalg. Et forslag er vedtaget, hvis det opnår flere stemmer for end imod, medmindre andet er specificeret i vedtægterne. Før hver afstemning stiller dirigenterne en afstemningsprocedure. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Tidsfrister: Deadline for opstillinger og udtalelser er lørdag 2 timer efter mødets afslutning. Tillid/mistillid: Side 11

12 Deltagere, der ønsker ordet til procedure, henvender sig til dirigentbordet, hvorefter de straks tildeles ordet. Ved mistillid suspenderes mødet i 15 minutter, hvor mistillidsstiller og mistillidsmodtager finder anden- og tredjetaler, som kan tale i deres forsvar. Derefter taler stiller og modtager (i nævnte række følge). Såfremt mere end halvdelen af de delegerede ønsker at høre yderligere, taler andentalere for og imod. Såfremt 2/3 af de delegerede ønsker yderligere motivation, taler tredjetalere for og imod. Mistillidsvotum afgives ved almindeligt flertal. Mistillid til dirigenterne gives samlet. I det tilfælde overtager formanden ledelsen af mødet og leder valget af minimum to nye dirigenter. Rygning, alkohol og tændte mobiltelefoner er forbudt under mødet. Der skal under hele mødet overholdes almindelig god mødeskik BERETNING Hovedbestyrelsens beretning. Her fortæller bestyrelsen om deres arbejde det sidste år. Beretningen er din mulighed som delegeret for, at vurdere om de har gjort deres arbejde godt nok. Valgår Det er igen valgår i landet, sidste gang Folketings-, denne gang regions og kommunalvalg, men desværre viser statistikken at netop vores elever er dem man sjældent ser ved valgboksen. Derfor har vi i EEO igen organiseret kampagne og aktiviteter til valget. Vi har i samarbejde med bl.a. LO og Ungdomsringen fået midler til ikke 1, men hele 2 kampagner på vores skoler. Den ene er de klassiske debatarrangementer med et teknisk skole-twist. Det andet er baseret på intern opkvalificering hvor vi i kommunerne rundt om i landet oplærer aktive som skal afholde forskellige aktiviteter og events på lokalt plan, organisere lokale elever med kommunale krav til kommunalpolitikerne. Vi vil gennem lokal organisering ikke kun styrke os på landsplan men også styrke vores kontakt med vores elever ude på skolerne. Side 12

13 Det vil desuden styrke vores nationale og lokale samarbejde med LO-Ungdom og CEVEA, men også med de ungdomspolitiske partier som deler vores standpunkter. Penge fra ministeriet til at gøre det vi gør bedst Undervisningsministeriet har givet elevbevægelsen 1 million til at lave elevdemokratiske aktiviteter på vores skoler hvilket jo er dejligt, for det tyder på to ting. For det første at undervisningsministeren har anerkendt at elevdemokrati er en vigtig del af vores hverdag som elever og at det er med til at skabe en skole for alle. For det andet at undervisningsministeren anerkender at elevdemokrati bedst skabes af elever og ikke eksperter. Og arbejdet med de andre i elevbevægelsen er allerede begyndt så kampagnen kan komme i gang. Løftebrud fra regeringen Vi var blevet lovet af ikke en, ikke to, men alle 3 regeringspartier at vores SU var fredet, men desværre viste det sig at det var et løfte de ikke tænkte to gange over at løbe fra. Næsten med militær præcision fik hele elev- og studenterbevægelsen sat både lokale demonstrationer i gang og en stor national demonstration hvor omkring elever og studerende samledes på Christiansborg slotsplads til en af de største demonstrationer i elev- og studenterbevægelsen i mange år. Finanslov 2014 Vi har for første gang fået at vide at regeringen vil låne penge af os til at reformere vores eget område altså endnu en ny og smart måde at sige besparelser på. Selvom de har lovet at vi får pengene tilbage så har vi jo tidligere læst hvor meget deres løfter er værd. Men denne gang er det ikke kun os på erhvervsskoleområdet det er alle områder inden for uddannelse der mister cirka 2 %, men heldigvis er finansloven stadig ikke vedtaget og vi arbejder stadig på at få alle besparelser taget af bordet. EUD reform Statsministeren Helle Thorning har udtalt at det største politiske projekt for regeringen i løbet af efteråret bliver erhvervsskolereformen og det er en glædelig nyhed, for efter 10 år af økonomisk og politisk vanrøgt er der for alvor brug for en reform af erhvervsuddannelserne. Side 13

14 EEO har i forbindelse med reformen udviklet sit eget politiske papir der tager stilling til reformen og de ting som er i røre på området. EEO har blandt andet markeret sig i medierne vedrørende reformen og sagt fra over for 02-karakterkravet. EEO har desuden bidraget med løsningsforslag til de problemer reformen bør og skal løse. Organisatorisk udvikling EEO har arbejdet hårdt på at udvikle sig organisatorisk og har blandt andet intenst arbejdet med måden hovedbestyrelsen arbejder og tager beslutninger på. Det har blandt andet resulteret i arbejdsgrupper der hver især har nået individuelle resultater og man har afledt en positiv effekt af den måde at strukturere arbejdet på. Desuden har det betydet at man har startet et skolebesøgshold der i fremtiden skal sikre at flest mulige skolebesøg bliver taget af frivillige i løbet af året. Arbejdet er endnu ikke færdigt og udviklingen af Hovedbestyrelsen fortsætter endnu. HTX-Udvalgets beretning HTX udvalget har i det sidste år arbejdet med mange forskellige problemstillinger. Vi har arbejdet meget med at udarbejde politik, hvor elevernes holdninger bliver hørt. Dette har vi gjort igennem rapporter, som kan bruges til politikere og stilles som udtalelser på kongressen. HTX udvalget har været igennem mange forandringer i løbet af året. Mange bestyrelsesmedlemmer er blevet erstattet, og dette har givet en del forvirring i udvalget. Dog er gejsten stadigvæk høj, og HTX udvalget har forsat deres arbejde. Vi som HTX udvalg synes at de politiske papirer er noget af det vigtigste vi har som elevorganisation, og vi har brugt meget krudt på at læse dem igennem og forholde os til dem. Det gør at vi i denne weekend stiller mange ændringsforslag som vil gøre livet nemmere for EEO i fremtiden. EEO kan meget hurtig blive meget omkring lærerpladser, SKP osv. Så HTX udvalget ville gerne have at vi fik mange HTX elever med til kongressen i år, så vi stadigvæk kunne blive hørt. Derfor udviklede HTX udvalget en flyer Den første gang, der konkret var lavet til HTX elever. Den handlede om hvordan HTX elever havde oplevet deres første gang i EEO. I foråret 2013 kom der en ny bekendtgørelse. HTX udvalget var selvfølgelig en del af den proces om at danne EEOs holdning til dette. HTX udvalget holdte skrivemøde omkring SU demoen, hvor HTX udvalget udviklede deres evner inden for læserbreve og kronikker. Dette gav også anledning til at nogen fra udvalget deltog i Momentums skriveworkshop, og har siden arbejdet med forskellige cases blandt andet om sikkerhed på HTX. I EEOs eget blad PSST var FU repræsentanten og udvalgsbestyreren i en debat omkring sundhed på skolerne. Vi holdte en debat omkring om idræt skal være obligatorisk på HTX eller ej, og det endte med at begge partner var enige om at idræt burde være en del af undervisningen. Side 14

15 Dette vil HTX udvalget gerne kæmpe for, da det vil øge koncentrationsevnen ved eleverne. Allerede efter vi var blevet valgt ind tog HTX udvalget en beslutning om at vi går ind for mulighed for internet ved skriftlig dansk og engelsk eksamen. Grunden til dette er at det vil ligne mere en rigtig situation, frem for en kunstig situation. Det vil skabe mere tryghed omkring eksamen, og give et mere virkeligheds syn på hvad eleven egentlig kan. HTX udvalget har arbejdet hen imod en mere åben bestyrelse som også indeholder EUX. Der vil på kongressen blive stillet et forslag omkring EUXérs mulighed for at deltage hovedbestyrelsen. Side 15

16 ØKONOMISK BERETNING Følgende er en gennemgang af årsregnskabet som det så ud 19. september Der tages fat i hovedpunkterne og kommenteres uddybende hvor det er fundet nødvendigt. Der er derfor ikke tale om en fuldstændig slavisk gennemgang. Indtægter Tipstilskuddet er en pulje der tildeles sent i efteråret, så pengene kommer. Vi står altså ikke og mangler indtægter for over , men har blot ikke modtaget disse midler endnu. De giver tilbagerettet på baggrund af en vurdering af vores aktiviteter i årets løb. Vores medlemstal er steget og det har som forventet indbragt en højere kontingentindtægt, og det kan vi jo ikke klage over. I forhold til finansloven skriv færdig når du ved om den kvatalsudbetales Stormøder Landsmødet endte med at blive billigere for os end først forventet. Det skyldes til dels at vi havde færre udgifter pga. færre deltagere end forventet. Det betød dog også at der var færre deltagerindtægter. Denne beretning skrives ca. halvanden måned før kongressen afholdes, der er derfor endnu ikke nogen væsentlige udgifter at kommentere på omkring kongressen. Internationale aktiviteter EEO har i år fået sat gang i det internationale arbejde, og vores internationale gruppe har været rigtig aktive. Dette er bl.a. sket igennem Organisation Bureau of European School Student Unions (OBESSU), som er en fælles organisation for elev- og studenterbevægelsesorganisationer i Europa. vi vil i slutningen af året modtage refussion for en række af de udgifter vi har haft i forbindelse med de internationale aktiviteter. Det fremgår derfor endnu ikke som en indtægt i regnskabet. Bestyrelseskursus EEO holder sammen med Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) et skolebestyrelseskursus for elevrepræsentanter i bestyrelserne for landets ungdomsuddannelser. Dette er i skrivende stund endnu ikke afholdt og udgifterne er derfor ikke gjort op endnu. Psst EEO har sit eget magasin med navnet Psst. Dette udgives mindst to gange om året, hvoraf der kun er opgjort udgifter for det ene på nuværende tidspunkt. Vi har derfor ikke sparet en masse penge, det næste magasin er simpelthen bare ikke lavet endnu. Det er dog lykkes at finde økonomiske støtte til magasinet udefra til en værdi af , hvilket i den grad giver luft i magasinets økonomi. Projektudgifter og aktiviteter EEO har i år modtaget støtte til aktiviteter til en samlet værdi af kroner. Disse er brugt på en række projekter hvoraf den dyreste har været at gå med inititivet om Ny resourcefordeling for ungdomsuddannelserne som er et projekt om at stille et alternativ model til det taxametersystem som skolerne tildeles Side 16

17 penge igennem i dag. Derudover har Skills DK vist sig dyrere end forventet. Det skyldes at vi i år valgte at få en stand også på dette arrangement, og det er ikke helt gratis. Til sidst valgte man at føre pengene fra vinterkampagne ind i det samlede SU-initativ, da dette forløb samtidig som en eventuel vinterkampagne skulle have gjort. Dansk Ungdoms Fællesråd DUF er en paraplyorganisation for en lang række af forskellige organisationer, heriblandt EEO. Det er igennem dette medlemskab at vi har muligheden for at modtage tipstilskud. Hovedbestyrelsesudgifter Hovedbestyrelsens udgifter løber fint inden for budgettet. Det skal tilføjes at transportudgifterne opgøres kvartalvis og derfor kun er opgjort for første halvår. Udgifterne kommer derfor til at passe rimelig godt med de forventede udgifter ved årets udløb. dertil er sommerlejren ikke fuldt opgjort endnu, om end udgifterne forventes under det budgetterede. Forretningsudvalget Forretningsudvalget har i år fint klaret at holde sig inden for budgettet. Sundhedsprojektet Sundhedsprojektet løber sideløbende med EEOs økonomi, da det finansieres igennem Nordea-Fonden. Udgifterne løber dog fint som forventet. Ansatte EEO har i alt 6 ansatte. De skal have løn for deres arbejde. Dertil kommer så feriepenge, pension og meget andet. Det hele løber dog helt fint og ingen udforudsete ting her. Dog er det lykkedes at fundraise kroner til løn, som vil give penge på bundlinjen. Elevbevægelsens Hus EEO lejer sig i dag ind i lokaler hos Landsammensslutningen af Handelsskoleelever (LH). Dette betales kvartalvis og der er derfor endnu penge som ikke er betalt, da de først skal udbetales senere på året. Administration Det kræver en lang række af administrative udgifter at drive en organisation som EEO. Her skal i bemærke at revisorudgiften først udbetales når en revisor skal gennemgå vores samlede årsregnskab i slutningen af året. Derudover har vi været nødsaget til at anskaffe os en række forskelligt EDB-udstyr som uforudset har vist sig nødvendigt i løbet af året. Det fremgår derfor som en uforudset udgift i regnskabet. Det hele løber dog fint rundt alligevel. Totale udgifter EEO har på nuværende tidspunkt totale udgifter svarende til ,25 kroner. Dette svare til lidt under halvdelen af vores forventede samlede indtægter. Så alt i alt ser det rigtig godt ud. Plads på bundlinjen betyder vi kan bruge flere penge på aktiviteter her i slutningen af året. Side 17

18 REGNSKAB Indtægter Budget Brugt Forskel Finanslovstilskud , , ,18 Tipstilskud ,00 0, ,00 Kontingentindtægter , ,71 0,00 Indtægter i alt , , ,18 Landsmøde LM - deltagerbetaling , , ,00 LM - barindtægter , ,50 663,50 LM - transport , , ,30 LM - forplejning , , ,90 LM - udsending -500,000,00 500,00 LM - leje af PA+DJ ,00 0, ,00 LM - aktivistudgifter , , ,40 LM - diverse , , ,40 LM - oplægsholdere -500,00-208,27 291,73 LM - Lokaleleje , , ,00 LM - Materialer , , ,82 LM - barudgifter , , ,45 Landsmøde i alt , , ,16 Kongres Kongres - deltagerindtægt ,00 0, ,00 Kongres - LO støtte , ,00 0,00 Kongres - barindtægter ,00 0, ,00 Kongres - transport ,00 0, ,00 Kongres - forplejning ,00 0, ,00 Kongres - tryk ,00 0, ,00 Side 18

19 Kongres - udsending ,00-861,55 138,45 Kongres - leje PA + DJ ,00 0, ,00 Kongres - aktivistudgifter ,00 0, ,00 Kongres - lokaleleje ,00 0, ,00 Kongres - diverse ,00-526, ,00 Kongres - oplægsholdere -500,00 0,00 500,00 Kongres - barudgifter ,00 0, ,00 Kongres i alt , , ,45 International 1610 International - transport , , , International - refusion 4.000,00 0, , International - transport SAKKI , , , International mødegebyrer ,00-747, , International - forplejning -500, , , International - indkvartering 0, , , International - kontingent , , , International - rejseforsikring ,00-497,12502,88 Internationalt i alt , , ,46 Bestyrelseskursus 1721 Bestyrelseskursus - lokaleudgifter ,00 0, , Bestyrelseskursus - deltagerbetaling ,00 0, , Bestyrelseskursus - forplejning ,00 0, , Bestyrelseskursus - transport ,00 0, ,00 Bestyrelseskursus i alt ,00 0, ,00 ElevAktivist netværk ElevAktivist netværk - Østjylland ,00 0, ,00 ElevAktivist netværk - KBH ,00-209, ,30 ElevAktivist netværk - Syd , , ,85 ElevAktivist netværk - Nord ,00-785, ,30 Side 19

20 ElevAktivist netværk - Sjælland ,00 0, ,00 ElevAktivist netværk i alt , , ,45 Magasin Støtte diverse , ,00 0,00 Annonce indtægter , , ,00 Magasin - layout , , ,00 Magasin - foto ,00 0, ,00 Magasin tryk , , ,00 Magasin - distribution 0, , ,55 Magasin - diverse ,00 0, ,00 Magasin i alt , , ,45 Aktivitetspuljer jf. handlingsprogram 2013 Aktivitetspulje indtægt , ,00 0,00 Aktivitetspulje i alt , ,00 0,00 Projektudgifter Vinterkampagne ,00 0, ,00 Taxameterindsats 0, , ,00 SU Kampagne 0,00 0, , ,00 Skolestart - Transport , , ,75 Skills , , ,95 Diverse , , ,16 Aktivistnetværk ,00-713, ,22 Projektudgifter i alt , , ,18 DUF DUF - transport ,00 0, ,00 DUF - deltagergebyr ,00 0, ,00 DUF - forplejning -500,000,00 500,00 DUF - kontigent , ,00 100,00 Side 20

21 Fællesudvalgsudgifter Udvalgs transport , , ,00 Udvalgs forplejning , , ,28 Diverse ,00 0, ,00 Sommerlejr , , ,58 Fællesudvalgsudgifter i alt , , ,86 FU FU transport , ,00 164,00 FU forplejning , , ,86 FU i alt , , ,86 Sundhedsprojekt Løn , , ,85 ATP , ,00 670,00 Pension , , ,44 Ferietillæg og feriepenge ,00 0, ,00 Forsikring -200,00-203,50-3,50 Transport ,00-568, ,00 Telefon -300,00-225,00 75,00 Diverse ,00-115, ,30 Tilskud , , ,00 Sundhedsprojekt i alt , , ,91 Sek. rejser og andre sek. omk. Sek. rejser , , ,00 Sek. forplejning ,00-442, ,46 Sek. rejser m.v. i alt , , ,46 Repræsentation 3910 Repræsentation - transport , , ,61 Side 21

22 Repræsentation forplejning 0, , ,64 Repræsentation - gaver ,00-520,00 980,00 Folkemødet på Bornholm 0, , ,14 Repræsentation i alt , , ,39 Løn Støtte fra LO til regionskonsulent , ,00 0,00 Tilskud, fundraising o.lign. 0, , ,00 Løn , , ,42 Ferietillæg , , ,00 Puljetimer til stormøder , , ,00 Barselsfond , , ,74 Personale forsikringer , ,50 482,50 AER mv , , ,76 Feriepenge 0, , ,09 Efteruddannelse ,00-875, ,00 Personalegaver ,00 0, ,00 Sociale arrangementer , , ,00 ATP , , ,00 Pension , , ,06 Løn i alt , , ,39 Lokaleomkostninger Huslejeudgift , , , Lokalerengøring 0,00-617,65-617, Lokaleomk. diverse ,00-736,20 263, Småanskaffelser/vedligehold lokaler ,00 0, ,00 Huslejeudgift ialt , , ,04 Administative omkostninger 7010 Kontorartikler ,00-978, , Kopiering og print ,00-323, ,36 Side 22

23 7030 Porto ,00-248, , Telefon -500,00-224,49275, Telefon - mobil , , , Internet ,00 0, , Hjemmeside drift inkl. mail , ,00 12, DK hostmaster -250,00-315,00-65, Udvikling eeo.dk ,00-291, , Køb EDB 0, , , Småansffelser EDB , ,35-867, Abonnementer , , , Konferencer / kurser , ,00 102, Forsikringer - erhvers , , , Revisor ,00 0, , Anskaffelse kamara 0,00-944,00-944, Diverse admin. omkost ,00 0, , Hensat tab debitorer , ,41 830,59 Administative omk. ialt , , ,82 Gebyrer 8010 Gebyrer - bank , , , Gebyrer - diverse -600,00-461,25138,75 Gebyrer i alt , , ,87 Renter 9010 Renteindtægt 8.000,00 108, , Renteudgift 0,00-12,74-12,74 Renter i alt 8.000,00 95, ,48 Omkostninger i alt , , ,75 Resultat , , ,43 Side 23

24 BUDGET Budgetforslag 2014 Indtægter Kr. Kongres - tryk ,00 Kongres - udsending ,00 Finanslovstilskud ,00 Tipstilskud ,00 Kontingentindtægter ,00 Aktivitetstilskud fra LO ,00 Indtægter i alt ,00 Kongres - leje PA + DJ -800,00 Kongres aktivistudgifter ,00 Kongres - lokaleleje ,00 Kongres - diverse ,00 Kongres - oplægsholdere -500,00 Kongres - barudgifter ,00 Aktivitetsindtægter og udgifter Kongres i alt ,00 Landsmøde LM - deltagerbetaling ,00 LM - barindtægter ,00 LM - transport ,00 LM - forplejning ,00 LM - leje af PA+DJ -800,00 LM - aktivistudgifter ,00 LM - diverse ,00 LM - oplægsholdere -500,00 LM - lokaleleje ,00 International Transport ,00 Refusion af transport 7.000,00 Transport SAKKI ,00 Mødegebyrer ,00 Forplejning -500,00 Kontingent ,00 Rejseforsikring ,00 Internationalt i alt ,00 LM - materialer ,00 LM - barudgifter ,00 Landsmøde i alt ,00 Regioner Regioner - Østjylland ,00 Regioner - KBH ,00 Kongres Kongres deltagerindtægt ,00 Kongres - LO støtte ,00 Kongres - barindtægter ,00 Regioner Syd ,00 Regioner - Nord ,00 Regioner - Sjælland ,00 Regioner i alt ,00 Side 24 Kongres - transport ,00 Kongres - forplejning ,00

25 Magasin (Psst ) - der udkommer 2 gange årligt Annonceindtægter ,00 Magasin - layout ,00 Magasin - tryk ,00 Daglig ledelse (DL) DL transport ,00 DL forplejning ,00 DL i alt ,00 Magasin - distribution ,00 Magasin i alt ,00 Sek. rejser og andre sek. omk. Sek. rejser ,00 Projektudgifter Skolestart - Transport ,00 Sek. forplejning ,00 Sek. rejser m.v. i alt ,00 Skills ,00 EU-valg ,00 Finanslov ,00 Folkemødet på Bornholm ,00 Arrangering af kurser ,00 Aktivitetspulje ,00 Repræsentation Transport ,00 Forplejning ,00 Gaver ,00 Repræsentation i alt ,00 Sommerlejr ,00 Aktivistnetværk ,00 Projektudgifter i alt ,00 Løn Støtte fra LO til regionskonsulent ,00 Løn ,00 DUF DUF - transport ,00 DUF - deltagergebyr ,00 DUF - forplejning -500,00 DUF - kontingent ,00 DUF i alt ,00 Ferietillæg ,00 Puljetimer til stormøder ,00 Barselsfond ,00 Personaleforsikringer ,00 AER mv ,00 Efteruddannelse ,00 Personalegaver ,00 Driftsudgifter Hovedbestyrelse (HB) HB-transport ,00 HB-forplejning ,00 Sociale arrangementer ,00 ATP ,00 Pension ,00 Løn i alt ,00 Hovedbestyrelse i alt ,00 Side 25

26 Lokaleomkostninger Huslejeudgift ,00 Lokaleomk. diverse ,00 Småanskaffelser/vedligehold lokaler ,00 Gebyrer Gebyrer - bank ,00 Gebyrer - diverse -600,00 Gebyrer i alt ,00 Huslejeudgift ialt ,00 Renter Administative omkostninger Kontorartikler ,00 Renteindtægt 6.000,00 Renter ialt 6.000,00 Kopiering og print ,00 Porto ,00 Resultat eksl. Sundhedsprojekt ,00 Telefon -500,00 Telefon - mobil ,00 Hjemmeside drift inkl. mail ,00 DK hostmaster -250,00 Udvikling eeo.dk ,00 Køb EDB ,00 Småansffelser EDB ,00 Abonnementer ,00 Konferencer / kurser ,00 Forsikringer - erhvers ,00 Revisor ,00 Diverse admin. omkost ,00 Administative omk. ialt ,00 Sundhedsprojekt (selvfinansierende) Løn ,00 ATP ,00 Pension ,00 Ferietillæg og feriepenge ,00 Forsikring -200,00 Transport ,00 Telefon -300,00 Diverse ,00 Tilskud - Nordeafonden 0,00 Sundhedsprojekt i alt ,00 EEO i alt ,00 Side 26

27 INDKOMNE FORSLAG Udtalelse: Lektiefrit gymnasium EEO går ind for lektiefrie gymnasier, da undersøgelser viser at dette giver mindre pjæk samt bedre karakterer. Pjæk mindskes idet eleverne ikke længere får dårlig samvittighed over ikke at have lavet lektier og bliver derved ikke hjemme. Derudover er der undersøgelser der peger i retningen af at rigtig mange unge rammes af stress når de tager en gymnasieuddannelse. Det er klart at stressede elever på ingen måde er en god idé, og et lektiefrit gymnasium vil kunne mindske den udbredte stress vi ser i dag på gymnasierne. Eleverne får mere fritid og kan derved koble af. Lektierne er i hvert fald for mange elever en stressfaktor. Undersøgelserne om stress peger desuden i retningen af at det specielt er de ambitiøse piger på gymnasierne der rammes. Det høje ambitionsniveau især pigerne har, medfører et behov for at få 12 i alle fag hvilket er et stort pres og nemt fører til stress. Studier viser at hver fjerde elev på gymnasierne overvejer at droppe ud og begrunder dette med stress over skole- og fritidsarbejde. Det er katastrofalt hvis eleverne allerede i gymnasiet stifter bekendtskab med stress, da stress øger risikoen for angst og depression. Så en omstrukturering af gymnasierne er i hvert fald på tide! Gode synspunkter: Lektiefrit gymnasier giver mindre pjæk og bedre karakter. Mere fritid til eleverne. Bedre gennemgang af faglige stof. Mindre pjæk eleverne får ikke længere dårlig samvittighed over ikke at have lavet lektierne og bliver derved ikke hjemme. Flere gennemfører deres uddannelse. Stillet af HTX-Udvalget Side 27

28 HANDLINGSPLAN Handlingsplanen beskriver hvad EEO skal lave det næste år. Det er både hvilke politiske emner vi skal tage op, hvordan vi skal gøre det,, at vi skal udgive magasinet Psst... Handlingsplanen er en rettesnor for forretningsudvalget (FU) og udvalgene, og på landsmøder og kongresser skal de fortælle hvordan det er gået med arbejdet. Der kan kun rettes i handlingsplanen på kongressen. Politiske tiltag EEO skal arbejde for at få indført en konkret undervisningsmiljølov, der skal sikre et godt og sundt undervisningsmiljø for alle elever EEO skal holde fokus på praktikpladser og fortsætte kampen for flere praktikpladser og sætte yderligere fokus på, at dette også er gældende for elever over 25 år EEO skal det kommende år arbejde for, at de kommende skolepraktikcentre skal kunne favne alle dem der står uden en praktikplads, og at kvaliteten af skolepraktikken forbedres EEO skal sætte fokus på en forbedring af de sociale miljøer på de tekniske skoler herunder at eleverne f.eks. skal have fredagsbarer og introture. EEO betragter disse tiltag som værktøjer mod frafald. EEO skal have repræsentanter på folkemødet 2014 Skal være en aktiv del af det politiske billede under europaparlamentsvalget i EEO skal arbejde for at EEO s forslag til EUD-reformen bliver vedtaget i Folketinget EEO skal samle elevdemokratiske erfaringer fra landet tekniske skoler, med det formål at komme med strukturelle alternativer til den traditionelle elevrådskultur EEO skal i det kommende år kæmpe for at der vil blive sat en stopper for de såkaldte kort-tids-aftaler da de stresser lærlingene og gør at deres fremtid er usikker. Under behandlingen af Finanslovsforslaget skal EEO kæmpe for at der bliver indført overenskomstmæssige forhold i skolepraktikken Organisatoriske tiltag Den lokale aktivitet er vigtig og derfor vil EEO til stadighed arbejde for at skabe og vedligeholde regionale netværk af aktive Samarbejdet med andre organisationer skal styrkes og derfor skal EEO i det kommende år arbejde mere sammen med den unge del af fagbevægelsen EEO vil styrke forbindelserne til DGS og LH med henblik på et større samarbejde i blandt andet kursussektoren EEO skal arbejde på presseudmel- Side 28

29 dinger, når der er sager i medierne som berør vores område EEO skal arbejde fokuseret på at uddanne mindst 15 aktive til at varetage skolebesøg EEO skal arbejde på at finde fremtidige måder at organisere EUX med fokus på deres unikke problemstillinger EEO skal oprette en klagebank (et sted med videnssamling om tidligere klager, så man ved hvordan og hvorledes man skal agere i fremtidige sager) 120 deltagere til landsmøde 2014 Afholdelse af mindst ét regionsbestyrelseskursus med mindst 2 fra hver region Opdatering af hjemmesiden minimum 1 gang hver uge EEO skal tilbyde mindst 10 aktiviteter til elever der ikke sidder i hovedbestyrelsen heraf skal der være mindst 6 kurser Konkrete målsætninger EEO vil afholde en sommerlejr med et ambitiøst kursusprogram samt en udpræget social vinkel med mindst 25 deltagere EEO vil samarbejde mere med Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, og vil derfor prøve at afholde en fælles arbejdsdag med deres bestyrelse EEO skal besøge mindst 95 elevråd, herudover skal der laves 3 fokuselevråd hvor målet er at skabe stærke elevråd med velfungerende kontaktlærere Skolebesøgene skal være så fordelt over landets skoler som muligt. Hertil skal regionens medlemmer inddrages i planlægning og udførsel, hvor muligt. EEO skal arbejde for at have opnået en organiseringsprocent på 95% til kongressen deltagere til kongressen 2014 Side 29

30 OPSTILLINGER Mit navn er Morten Ryom, jeg er 21 år gammel og er til daglig i skolepraktisk som smed på Metal College i Aalborg og står til at være udlært den 17 marts 2015 og er lige blevet færdig med H2. I godt og vel et år snart, har jeg været formand for vores organisation Og jeg genopstiller som formand fordi jeg mener der stadig er nogle vigtige sager jeg vil kæmpe for. Ny skole, Nyt fokus Det sidste nye medlem i EEO er hoved skolen Tradium. Men vi som organisation må ikke hvile på på en sejre vi skal kæmpe videre og organisere flere skoler, næste mål er CPH West. Mit personlige mål inden næste kongres er at CPH West er blevet organiseret i EEO. Det er vigtigt at huske at en skole ikke er et mål i selv og 100% organisering af alle skoler er heller ikke et mål, men et middel, et middel vi som organisation skal bruge til at ligge pres på ministre og andre inden for området, EEO en organisation af elever for ALLE elever. Fair løn for fair arbejde Vi har en minister som lige som den sidste sylter Skolepraktik problematikken med at man passer et fuldtids arbejde men stadig ikke får en fair løn. Vi håbede at en ny minister ville bringe et nyt perspektiv på skolepraktikken og at vi fik en minister som ikke mindst vil tage dette eksempel på slave arbejde seriøst, men det har vist sig ikke at være sagen og derfor er det vigtig vi reagere på politisk men også aktivistisk og viser ministeren og andre at vi er en organisation som gør hvad vi siger og ikke acceptere at politikerne kun snakker om at gøre noget. Rigtige venner kan ej købes for penge Vi skal udbygge vores samarbejde med Uddannelsesforbundet for det er vigtigt at vi i det ting vi skal lave kan stille en skarp front sammen med lærerne på vores skoler og vi er enige med dem i mange ting og derfor vil det helt naturligt stille sig sammen med dem. Vi har i den seneste tid været en del uenighed mellem LO og EEO og der er det vigtigt vi aldrig lader os kue af LO selvom de er store og tildeler EEO en betydelig del penge, vi er en selvstændig organisation med vores egne holdninger og vi kan hverken købes eller kues. EU Valg Vi står igen overfor et valg år, denne gang er det Europa parlaments valg og måske modsat de andre elevorganisationer har vi en speciel interesse i Europa parlaments valget nemlig fordi at hvis der er noget uddannelse der virkelig bliver diskuteret på europæisk plan så er det nemlig danske erhvervsuddannelser og rigtig mange lande kigger til Danmark både når de snakker ungdoms arbejdsløshed og erhvervsuddannelser og det er det vores pligt som EEO at vi i samarbejde med vores europæiske elev organisation OBESSU sikre rigtige og ordentlige erhvervsuddannelser i Europa og at vi ikke skal synke til laveste fællesnævner. Side 30

31 Mit navn er Mie Hovmark Christensen og jeg er 18 år gammel. Til daglig går jeg i 2. G på Internationale Medier på HTX Sukkertoppen, der er en del af Københavns Tekniske Skole. Igennem min aktive periode i Erhvervsskolernes Elev-Organisation har jeg blandt andet været med til at genstifte Region København. Jeg har siddet i bestyrelsen, været med til SU-demonstrationen på Rådhuspladsen og deltager i kampagnen, der hedder Vi stemmer job og lærerpladser, som er en landsdækkende og lokal kampagne for flere praktikpladser. Igennem de ting og det at jeg tidligere har været aktiv i Danske Skoleelever, har jeg fået en masse kompetencer, som jeg føler, at jeg kan bruge til at udvikle Erhvervsskolernes Elev-Organisation. Erhvervsskolernes Elev-Organisation er en organisation, som repræsenterer mange elever, og som har et fedt potentiale for at blive en endnu federe organisation. Det er noget vi sammen kan gøre, og noget jeg gerne vil være med til unge står uden en praktikplads og tallet bliver ikke mindre mens politikerne bare står og glor og venter på at virksomhederne tager alle ind. Vi har gennem det sidste år og med sidste års sammenbrud i trepartsforhandlingerne set, hvordan alle er enige om, at der skal findes en løsning, men ingen tager et ansvar for at få den fundet. Vi skal, som elevernes organisation vise politikerne hvad det betyder, og hvilke konsekvenser det har, at man ikke kan finde sig en lærerplads. Vi skal det næste år være med til at kæmpe for sociale klausuler og andre initiativer der skal gøre, at vi ikke mangler endnu flere praktikpladser. Erhvervsskolernes Elev-Organisation er en organisation med potentiale, derfor skal vi det næste år kæmpe for, at vi vokser som organisation, og at vi udvikler os. Vi skal arbejde for, at vi kommer ud på skolerne i Danmark og forklarer eleverne deres rettigheder. Vi er elevernes stemme, og det er gennem os de kan råbe politikerne op, men hvordan kan de vide det, hvis vi ikke er ude ved dem. Vi kan nå endnu længere ved at uddanne vores aktive til at tage på skolebesøg, så det ikke kun er bestyrelsen og vores elevrådskonsulenter, der gør det. Vi skal også i stigende grad ud på skolerne, så vi ikke kun er repræsenteret i dens elevråd, men også i deres daglige liv. Elevernes meninger er vores drivkraft og det skal vi vise. Nogen sagde 8000 andre sagde , uanset hvad stod mange unge på Rådhuspladsen og demonstrerede mod de SU nedskæringer vores regering havde sat i spil. Vi snakker kun 5 ungdomsuddannelser. Dette ville ikke være noget problem, hvis vi samtidig havde et uddannelsessystem der sikrede, at alle kunne færdiggøre deres uddannelse, men på grund af dårlig vejledning ender mange de forkerte sted. Vi skal fortsat være med til, sammen med de andre elevorganisationer. at sætte fokus på den dårlige vejledning de unge får i grundskolen, så alle får mulighed for at vælge den uddannelse de kan gennemføre, og som de har lyst til. Alle har ret til sejre i uddannelsessystemet. Der er kun en vej mod en bedre Erhvervsuddannelse og den vej er sammen, som en stærk organisation, fremad. Side 31

32 PRINCIPPROGRAM Erhvervsskolernes Elev-Organisations principprogram er den politiske ramme for organisationens arbejde. Heri står vores grundlæggende holdninger til vores del af det uddannelsespolitiske område. Principprogrammet diskuteres og vedtages hvert år på EEOs kongres, som er åbent for repræsentanter fra erhvervsskolerne landet over. Denne udgave er vedtaget på kongressen INDLEDNING EEOs principprogram er erhvervsskoleelevernes program. Det er således vores eget bud på, hvordan erhvervsskolerne kan indrettes bedre. Vi er hverdagens eksperter og det er ud fra vores viden om den konkrete hverdag i uddannelsessystemet, at dette program er blevet til. UNDERVISNING Grundstammen i ethvert velfærdssamfund er uddannelse. Fremtiden kræver veluddannet arbejdskraft, og som det er nu, er arbejdsløsheden højst blandt ufaglærte. I EEO mener vi, at ingen er tjent med et liv, hvor man aldrig er sikker på hvad morgendagen bringer. Vi mener, at en god uddannelser er essentielt for en høj livskvalitet. Derfor er den undervisning vi bliver mødt med på skolerne vigtig for os og for samfundet. Vi skal ikke acceptere lærerfrie timer eller forældede undervisningsmaterialer, gamle læreformer og dårlige undervisere. De folk man uddanner i dag, er de selv samme mennesker, der skal skabe fremtidens Danmark, og på den måde ser vi uddannelser som investeringer og ikke udgifter, som der ellers kan blive givet udtryk for. EEO mener, at alle undervisningsmaterialer skal være tidssvarende, det samme gælder de IT systemer der benyttes EEO mener, at det er vigtigt, at eleverne undervises så de er i stand til at kunne tilpasse sig et hurtigt udviklende arbejdsmarked EEO mener, at alle lærere på erhvervsskolerne skal gennemføre et Pædagogikum og at dette skal fornyes som minimum hvert 5. år EEO er modstander af Virtuel Undervisning, som man ser det praktiseret i dag DEMOKRATI EEO mener, at demokrati er mere end at stemme til valg. Demokrati er også, at enhver har indflydelse på sin egen hverdag. Ingen ved mere om erhvervsskolerne end erhvervsskolerne selv. Derfor bør eleverne have grundlæggende indflydelse på indretningen af skolerne og andre forhold, som påvirker elevernes hverdag. Dette skal ske ved et stærkt lokalt forankret elevdemokrati. Elevdemokratiets formål skal først og fremmest være at give indflydelse til eleverne. Men formålet skal også være at aktivere eleverne. Det er en grundpille i demokratiet, at man allerede i uddannelsessystemet opdrages til at tage stilling til sin egen hverdag og handle derudfra. Man lærer kun at blive en demokratisk agerende borger, hvis det integreres i uddannelsen, så man prøver at agere i et nærdemokrati og oplever, at ens handlinger kan føre til forandring. Ungdommen er fundamentet for fremtiden og skal derfor selvfølgelig lyttes til. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at politiske aktiviteter ikke kommer af sig selv. Derfor er det et selvstændigt mål for EEO at støtte unge i deres politiske deltagelse, samt at igangsætte initiativer, som opfordrer de unge til at være aktive og tage stilling. Overgangen til selvejemodellen på uddannelsesområdet har betydet, at rektorerne i dag fungerer Side 32

33 som virksomhedsdirektører, der skal få deres virksomhed til at være økonomisk rentabel og på samme måde sidder der en bestyrelse, hvor der eksisterer et eksternt flertal og elever og lærer har et klart mindretal af stemmer. Denne styreform ligger langt fra EEO s ønske om en demokratisk ledet skole. Vi ønsker derfor, at man vender tilbage til en styreform, hvor eleverne og lærerne tilsammen har flertal i bestyrelsen og selv udpeger den daglige ledelse af skolen. Vi ønsker en afprofessionalisering af skolebestyrelsen, således at der skabes reelt brugerdemokrati. EEO mener, at uddannelsessystemet skal undervise folk i at kunne tage stilling til deres hverdag og handle derudfra EEO mener, at man i højere grad skal praktisere elevdemokrati EEO mener, at eleverne skal have indflydelse på alle områder der vedrører dem, deres skolegang og deres undervisning EEO mener, at eleverne i fællesskab med underviserne skal have en majoritet af stemmerne i skolebestyrelsen Erhvervsskolernes størrelse Erhvervsskolerne er igennem de seneste år blevet større og større. Mange skoler har slået sig sammen og gået sammen i kæmpe uddannelseskoncerner. Dette har en del økonomiske fordele for skolerne. Dog har der vist sig problemer i forhold til at skolens øverste ledelse er meget langt fra den daglige undervisning og livet på skolen. Det er altid godt at skoler samarbejder og lærer af hinanden. Men skoler er ikke virksomheder men uddannelsesinstitutioner, hvis vigtigste opgave er at levere en god uddannelse, derfor er der et problem i at der i stigende grad bliver drevet rovdrift på erhvervsuddannelserne. Derfor skal der være en selvstyrende bestyrelse for afdelingerne, som er øverst ansvarlig for skolen. SKOLERNES ØKONOMI Økonomien på erhvervsskolerne er gennem en årrække blevet stadig dårligere. Dette skyldes ikke mindst nedskæringer i taxametertilskuddene for den enkelte elev. Den statslige selvejermodel og taxametersystemet medfører, at skolerne drives som private virksomheder, hvor profit prioriteres over undervisning. Dette gør, at skolerne ender med at spilde resurser på konkurrence om elever, i stedet for de elever der allerede går på uddannelsen. Det er et stort problem, at skolerne bliver straffet økonomisk, når elever falde fra, da det betyder at skolerne bliver tvunget til at sænke niveauet og se igennem fingre med fravær. Ligesom det betyder, at skolernes tvinges økonomisk til at putte alt for mange elever i hver klasse, da der ikke er råd til at oprette flere. Denne tendens er ødelæggende for undervisningsmiljøet. Samtidig betyder den statslige selvejermodel, at politikerne fralægger sig ansvaret for deres egne besparelser med henvisning til, at økonomien bliver reguleret på skolerne. Samtidig betyder konkurrencen, at de små skoler bliver udkonkurreret og enten sammenlægges, fusioneres eller lukkes. Disse processer går kraftigt ud over elevdemokratiet og medfører store tab for lokalsamfundet og de unge mennesker, der bliver tvunget til at pendle langt for at komme i skole. EEO vil ikke acceptere besparelser på erhvervsuddannelserne EEO mener, at skolerne ikke skal konkurrere om eleverne hinanden imellem EEO mener, at taxametersystemet skal afskaffes med henblik på at erstatte det med et system, hvor skolerne får den økonomiske frihed der sikre, at de kan gennemføre en ordentlig undervisning EEO mener, at hvis skolerne sparer penge på administration, skal pengene gå til undervisning Side 33

34 ØKONOMI UNDER UDDANNELSE Samfundets strukturer gør, at de enkelte elever har forskellige økonomiske forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. I EEO mener vi, at det skal tilstræbes at alle har de bedste muligheder for at tage en uddannelse, derfor er det nødvendigt at vi har et system, der opvejer den økonomiske skævvridning der er i samfundet og sikrer at elever og studerende kan fokusere på deres uddannelse. Det indebærer at alle på en ungdomsuddannelse har ret til SU under hele uddannelsen og at der er mulighed for offentlig transport til en rimelig pris for de studerende. Det var de store studenterprotester i Danmark der gjorde, at man i 1970 indførte Statens Uddannelsesstøtte (SU), som netop havde til formål at opveje de samfundsstrukturer som er beskrevet ovenfor. Men siden 1990 er SU en blevet reguleret med en lavere takt end inflationen. Det betyder at SU en bliver mindre og mindre værd år for år, og derved er der sket en langsom udhuling af elevernes økonomi. EEO forlanger at denne udhulning bliver stoppet og at der sker en forøgelse af SU en for at veje op for denne udhulning. Brugerbetaling går imod princippet om fri og gratis uddannelse til alle og derfor er EEO imod det. EEO mener, at alle former for brugerbetaling på uddannelser er uacceptable EEO mener, at alle elever på en ungdomsuddannelse skal have ret til SU under hele uddannelsesforløbet EEO mener, at alle elever på en ungdomsuddannelse har ret til offentlig transport til en rimelig pris over hele landet EEO mener, at alle elever uden hensynstagende til deres forældres indkomst har ret til en indkomst, der kan sikre dem en ordentlig levestandart EEO mener, at SU en skal reguleres efter inflationen og SKP-lønnen efter den gældende LO-overenskomst på det relevante fagområde EEO mener, at alle lærlinge og elever skal sikres lige boligmuligheder inden for rimelig afstand fra skolen uanset uddannelsens længde UNDERVISNINGSMILJØ EEO mener, at vi som elever skal have ret til et moderne og sundt undervisningsmiljø. Undervisningsmiljøet skal kunne facilitere forskellige undervisningsformer og sikre, at eleverne på de tekniske skoler har nogle gode rammer, der giver mulighed for læring og som sikrer både det fysisk og psykisk velbefindende hos den enkelte elev. Man har især på HTX uddannelsen i de seneste år set en øget tilstrømning uden at der på samme tid har været faciliteter eller økonomi til at sikre et ordentligt klassemiljø. Dette har resulteret i, at klassekvotienten er steget eksplosivt og at der i rigtig mange undervisningslokaler er et væsentligt højere antal elever end lokalet er bygget til. Samtidig er nogle undervisningslokaler slet ikke bygget til undervisning, hvilket resulterer i et dårlige indeklima, der kun bliver endnu dårligere af den forringelse af rengøring, der foregår på mange af skolerne. Alt for mange elever benytter dårlige stole, borde og arbejdsredskaber, eller benytter værksteder der mangler udsugning. Det er noget der i værste tilfælde resulterer i for tidlig nedslidning af eleverne med svige og smerte som resultat. Erhvervsskoleeleverne har siden 2001 været dækket af undervisningsmiljøloven, en lov der rummer mange pæne ord omkring undervisningsmiljøet, men som ikke sikrer, at eleverne har et ordentligt undervisningsmiljø. Derfor kræver EEO, at elever kommer ind under en lovgivning svarende til eller bedre end ar- Side 34

35 bejdsmiljøloven, der kan sikre at eleverne har et undervisningsmiljø, der ikke ødelægger dem. EEO mener, at der skal indføres en klassekvotient på HTX uddannelsen på 26 elever og på EUD uddannelserne på 20 elever EEO forlanger, at værksteds- og undervisningslokaler har et ordentlig undervisningsmiljø PRAKTIK I vores uddannelse er det vigtigt, at vores faglige udfordringer stemmer overens med hvad man laver ude på arbejdspladserne. Det er meningen det skal sikres ved, at vi kommer ud i praktik. Desværre viser arbejdsgiverne gang på gang, at de ikke er deres opgave voksen. I krisetider mangler vi et 5 cifret antal lærepladser, men det er nu ikke meget bedre når økonomien kører på skinner. Derfor mener vi, at der må være et klart alternativ til den private praktik ordning. Arbejdsgiverne har brug for veluddannet faglært arbejdskraft for at få deres virksomheder til at løbe ordentligt rundt. Derfor skal de betale, når de er ude af stand til at leve op til det store ansvar; at sikre den fortsatte uddannelse af erhvervsskoleelever. EEO støtter ideen om at skabe virksomheder drevet af elever fra de tekniske uddannelser. Disse virksomheder skal kunne give eleverne kompetencer og selvstændighed, som de vil drage stor nytte af i resten af deres forløb på erhvervsuddannelsen. Praktikvirksomheden skal være et tilbud for de elever der ikke kan finde en praktikplads. Reglerne for Praktikvirksomhed skal være underlagt det samme regelsæt som både de private praktikpladser og den nuværende skolepraktik. Praktikvirksomhederne skal være offentligt drevet evt. i samarbejde med fagbevægelsen, så ingen privatperson tjener penge på disse. EEO mener, at det er skolernes opgave at informere eleverne om mulighederne for at tage dele af uddannelsen i udlandet, samt koordinere tilmelding og praktikpladser EEO mener, at alle elever der starter på en erhvervsuddannelse skal have uddannelsesgaranti EEO mener, at man skal fordele de eksisterende praktikpladser så alle får en virksomhedspraktik EEO støtter ideen om praktikvirksomheder, men er opmærksomme på at praktikvirksomheder kan virke konkurrenceforvridende, og at hensynet til at der også i fremtiden er uddannede erhvervsskoleelever, og hensynet til den enkelte elev, står over markedshensyn. EEO mener, at det er erhvervsskolernes og arbejdsgivernes fælles ansvar at sikre virksomhedspraktikpladser til alle EEO vil have indført sociale klausuler, så virksomheder der udfører opgaver for staten, regionerne eller kommunerne skal tage lærlinge EEO mener, at præmieordningen også skal gælde for voksenlærlinge EEO går ind for at bevare præmieordningen som Arbejdsgiverne får, når de tager en lærling og opjustere indbetalingen til AER INTEGRATION Ligegyldigt samfundets udvikling skal der være plads til alle, dette betyder at al diskrimination på baggrund af religiøs overbevisning, etnicitet, køn, seksualitet og udseende, ses som værende i strid med samfundets bedste. Og i et samfund Side 35

36 som dette spiller skolerne en enorm rolle i forebyggelse af diskrimination både på skolerne, på arbejdspladserne og i fritiden. EEO ønsker øget fokus på problematikkerne for kvinder i typiske mands dominerede fag og mænd i typiske kvinde dominerede fag. NATIONALT SAMARBEJDE Man kan ikke betragte de forskellige uddannelser som isolerede øer og på samme måde kan man heller ikke betragte uddannelse og arbejdsmarked som to adskilte ting. Uddannelsernes deling er med til at skabe et fiktiv interesseskæl, elever og elever imellem og imellem faglærte og lærlinge. Eleverne som går på en erhvervsuddannelse har tidligere gået i folkeskole og skal efter endt uddannelse videre på en videregående uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet. Vi skal være solidariske internt i elev- og studenterbevægelsen for at undgå at blive spillet ud imod hinanden. Derfor er samarbejdet med andre organisationer vigtigt for EEO. Sikringen af gode og gratis uddannelser er en fælles kamp. EEO kæmper for, at alle elev- og studenterorganisationer skal arbejde sammen om at sikre det bedst mulige uddannelsessystem EEO arbejder solidarisk med andre elevog studenterorganisationer EEO samarbejder med faglige organisation for at sikre den gode og gratis uddannelse INTERNATIONALT SAMARBEJDE EEO mener, at internationalt arbejde og solidaritet er vigtigt i en globaliseret verden. Det er vigtigt at orientere sig om hvad der sker internationalt og især europæiske, for strømninger derfra kan have stor betydning for, hvordan vores uddannelsessystem bliver formet. EU har stor fokus på erhvervsuddannelser og arbejder imod større ensformighed og at det skal være lettere at overføre elevernes evner til andre lande. EEO ser på denne proces med store forventninger. Vi synes det er vigtigt, at elever skal have mulighed for at tage deres uddannelse med til et andet land og få anerkendelse for de evner han/hun har tilegnet sig på en dansk uddannelse. Men vi ser også afventende på EU s arbejde omkring erhvervsuddannelserne i Europa, fordi vi ved, at der ligesom når man vil lave forbedringer i Danmark er brug for ekstra midler, så er det også det i Europa. Det er EU ikke lige så indstillede på at afsætte. EEO mener, at erhvervsuddannelserne skal styrkes i hele Europa, da vi ser vores form for uddannelse som en vigtig løsning på vejen ud af arbejdsløshedskrisen. EEO støtter organisationer, der kæmper for bedre uddannelsesforhold for alle og for øget demokrati på uddannelserne overalt i verden EEO mener, at alle har ret til en god og gratis uddannelse og at ordentlige uddannelsesforhold i andre lander er nødvendige for at forsvare ordentlige forhold i Danmark Side 36

37 VEDTÆGTER Artikel 1: Navn 1: Organisationens navn er Erhvervsskolernes Elev-Organisation. Organisationens navn forkortes EEO. Artikel 2: Formål 2: Erhvervsskolernes Elev-Organisations formål er: At arbejde for og vedligeholde netværk elevrådene imellem og mellem elevrepræsentanterne i bestyrelserne på landets erhvervsskoler. At koordinere interesser for elever på de erhvervsfaglige uddannelser, tilknyttet tekniske skoler eller tekniske gymnasier (herefter erhvervsskoleelever) og varetage disse overfor skoler og myndigheder. At arbejde for, at erhvervsskoleelever får reel indflydelse på teknisk skole gennem elevråd og elevrepræsentation i skolernes bestyrelse og andre relevante organer. At samarbejde med andre organisationer og relevante organer om anliggender af fælles interesse. At vedligeholde og udbygge et serviceapparat for elever og elevråd ved de danske erhvervsskoler. At skabe kontakt mellem elevrådene og de lokale faglige organisationer, der organiserer eleverne. At udsende informationer om erhvervsskolesektoren til medlemmer af EEO og andre relevante organer. At arbejde for, at de erhvervsfaglige uddannelser, tilknyttet tekniske skoler og tekniske gymnasier får et bedre ry og image og bliver mere synlige i offentligheden. 3: EEO er en partipolitisk uafhængig organisation. Artikel 3: Medlemsforhold 4: Som medlemmer optages elevråd på skoler, der uddanner elever og unge gennem EUD-ungdomsuddannelser eller gennem teknisk gymnasium (HTX). 5: EEO organiserer eleverne kollektivt. Hermed at forstå, at når en skoles elevråd melder sig ind i EEO, bliver alle elever under det respektive elevråd automatisk medlemmer af EEO. Stk. 1. Ved indmeldelse forpligter elevrådet sig til at informere eleverne om EEO og medlemsbetingelserne. Samtidigt skal medlemselevrådet oplyse om antallet af årselever på skolen, samt udpege en kontaktperson til EEO. Stk. 2. På skoler, hvor eleverne har valgt at opdele elevrådet efter geografiske afdelinger, uddannelsesretninger eller andet, kan en sammenslutning af disse elevråd opnå medlemsrettigheder. Forudsat at sammenslutningen har indbetalt kontingent og indgivet en gyldig medlemskabsbekræftelse. 6: Udmeldelse sker ved skriftlig anmodning og træder i kraft ved udgangen af indeværende kvartal. Ved udmeldelse skal der vedlægges en bekræftet kopi af referat fra det elevrådsmøde, hvor beslutningen om udmeldelse fremgår. Artikel 4: Organisationens myndigheder 7 : Erhvervsskolernes Elev- Organisations myndigheder nævnt i prioriteret rækkefølge: 1. Kongressen 2. Landsmødet 3. Hovedbestyrelsen 4. Forretningsudvalget 5. Stående udvalg 6. Regionale bestyrelser 7. Ad hoc udvalg Artikel 5: Kontingenter 8: Medlemselevråd betaler et årligt kontingent. Dette fastsættes af kongressen. Kontingentet dækker et års (12 måneders) medlemskab. 9: Kontingentet betales forud, for et år ad gangen. Et medlemselevråds gæld til EEO må normalt ikke overstige ¼ af kontingent. En overskridelse behandles på førstkommende stormøde (landsmøde eller kongres), der som konsekvens heraf kan fratage medlemsskolen dens demokratiske rettigheder, indtil gælden er afviklet. Artikel 6: kongressen 10. Kongressen består af delegerede fra Side 37

38 medlemselevrådene. Elevråd, der ikke er medlem af EEO, kan også deltage på kongressen, dog uden stemmeog taleret. 11: Kongressen samles årligt i oktober eller november. Forretningsudvalget udsender en skriftlig indkaldelse senest 5 uger før mødets afholdelse. Indkaldelsen skal indeholde en oversigt over antallet af årselever på uddannelsesinstitutionerne ifølge Danmarks statistiks seneste opgørelse, samt den deraf udledte stemmefordeling. 12 Ved kongressen tildeles medlemselevrådene stemmer efter antal årselever (én årselev er en elev tilknyttet skolen i 40 uger) indskrevet ved den(de) uddannelsesinstitution(er) jf. Danmarks statistiks seneste opgørelse. Stk. 1. Den udledte fordeling af stemmer gælder indtil næste ordinære kongres. Stk. 2: Et medlemselevråd kan sende én delegeret med én stemme pr. påbegyndt 200 årselever, dog mindst 2 stemmer. 13: Delegerede og observatører skal enten være tilknyttet en teknisk skole i henhold til 4 eller være medlem af en af forretningsudvalget eller et politisk udvalg. Stk. 1: Delegerede har stemme- og taleret. Observatører har taleret, men ingen stemmeret. Observatører kan dog stemme i forbindelse med forretningsorden og tidsplan. 14: Intet medlemselevråd kan opnå mere end 2/5 af samtlige mulige stemmer. 15: Elevråd, der ikke er medlem, men opfylder betingelserne i 4, kan sende op til 3 observatører med taleret. 16: Kongressen er beslutningsdygtigt, når kongressen er rettidigt indkaldt jf. 11 og mindst 1/5 af medlemselevrådene er til stede ved mødets start. 17: Hvis intet andet er anført, træffes beslutninger ved simpelt flertal, dog skal der mindst indgå 3 medlemselevråd i dette flertal. 18: Forretningsudvalget udsender forslag til dagsorden, tidsplan, udvalgenes skriftlige beretning, regnskab, budget samt indkomne forslag mindst 3 uger før mødets afholdelse. 19: Kun skoler, der jf. 4 er medlem af EEO, eller personer, der er medlem af forretningsudvalget og/eller et politisk udvalg, kan stille forslag og ændringsforslag. 20: Kongressen vedtager dagsorden for mødet. Dagsordenen skal som minimum indeholde følgende punkter: 1. Valg af 2 dirigenter 2. Valg af 2 referenter 3. Godkendelse af dagsorden 3. Godkendelse af forretningsorden 4. Fremlæggelse af beretninger fra hovedbestyrelsen 6. Fremlæggelse af regnskab og budget 7. Fastsættelse af kontingent 8. Indkomne forslag a) Behandling af vedtægtsændringer b) Behandling og vedtagelse af Principprogram c) Vedtagelse af Handlingsplan d) Vedtagelse af budget 9. Valg af: a) Formand b) Næstformand c) Udvalgsbestyrer og FU-repræsentant for HTX udvalget d) Udvalgsbestyrer og FU-repræsentant for EUD udvalg e) 11 medlemmer af hvert stående udvalg f) Kasserer g) 2 kritiske revisorer til det kommende regnskabsår 10. Udtalelser 11. Eventuelt 21: Afstemning til forretningsorden afgøres ved simpelt flertal. 22: Elever indskrevet på en medlemsskole jf. 4 kan opstilles som kandidater til posterne nævnt i 20 stk 9) a-f. 23: Referenterne tager referat af kongressens beslutninger. Referatet udsendes til medlemselevrådene og offentliggøres på EEOs hjemmeside senest 3 uger efter mødet. 24: Forslag til behandling på kongressen skal være indkommet senest klokken 23:00 dagen før de er til behandling på kongressen. Artikel 7: Ekstraordinær kongres 25: Kongressen træder ekstraordinært sammen, Side 38

39 hvis et flertal i forretningsudvalget, eller mindst 3 af medlemselevrådene, der repræsenterer minimum 1/5 del af medlemseleverne, ønsker dette. 26: En begæring om ekstraordinært kongres skal indeholde en motiveret dagsorden. Stk. 1: Et ekstraordinært kongres finder sted max. 3 uger efter, at der er fremsat krav herom. Dagsorden udsendes mindst 2 uger før mødets afholdelse. Artikel 8: Valg 27: Elever indskrevet på en erhvervsskole jf. 4 og er valgbare, undtaget er dog de kritiske revisorer. Stk. 1: Medlemmer, udvalg og forretningsudvalget er dog valgbare til alle poster i op til et år efter, at disse er udmeldt af deres erhvervsskole. 28: Ved personvalg, hvor antallet af kandidater svarer til eller er mindre end antallet af ledige poster, foretages der afstemning om den enkelte kandidat. Kandidaten skal have et flertal bag sig for at blive valgt. Artikel 9: Landsmøde 29: Landsmødet samles årligt i 1. halvår. Stk. 1. På landsmøderne fordeles stemmerne på samme måde som til Kongressen, jf. 12, hvorved antal stemmer afgøres af antal årselever. Stk. 3: Elevråd, der ikke er medlemmer af EEO, kan sende op til 3 observatører. 30: Landsmødet indkaldes af forretningsudvalget senest 3 uger før afholdelse. 31: Landsmødet er beslutningsdygtigt, når det er rettidigt indkaldt jf. 30, og mindst 1/5 af medlemselevrådene er til stede ved mødets start. 32: Dagsorden for Landsmødet skal mindst indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Godkendelse af dagsorden og forretningsorden 4. Fremlæggelse af halvårlig beretning fra forretningsudvalget 5. Fremlæggelse af kort økonomisk beretning 6. Diskussion og vedtagelse af arbejdet i det kommende halvår 7. Indsupplering af menige medlemmer til: a) Stående udvalg b) Forretningsudvalget 33: Landsmødet kan lukkes for ikke-medlemmer, hvis der er flertal for dette blandt de delegerede. Artikel: 10 Forretningsudvalget 34: forretningsudvalget består af formand, næstformand og en repræsentant fra hvert stående udvalg, samt en kasserer jf. 20. forretningsudvalget vælges til perioden fra 21 dage efter den kongres, hvor de er valgt og frem til 21 dage efter den kongres, hvor de fratræder. 35: Udvalgsbestyrer kan i deres forretningsudvalgsrepræsentants fravær tildeles fuldmagt. 36: I tilfælde af formandens afgang suppleres denne af næstformanden, indtil landsmødet eller kongressen har konstitueret en ny formand. I tilfælde af næstformandens afgang konstitueres en ny på førstkommende stormøde. 37: forretningsudvalget har til opgave at koordinere EEOs aktiviteter, men har ikke politisk kompetence, der rækker ud over udvalgene jf. artikel 11. Dog afgør forretningsudvalget i tvivlstilfælde, i hvilket politisk udvalg en udpegning skal finde sted. Stk. 1: Forretningsudvalget samles mindst 10 gange årligt. Stk. 2: Forretningsudvalget skal opretholde en gennemsigtig og hurtig informationsvej til udvalgene og medlemselevrådene Stk. 3: Forretningsudvalget skal offentliggøre valgfrie aktiviteter jævnligt. 38: I sager, hvor vedtægter, retningslinjer eller kongres- eller landsmødebeslutninger ikke præciserer hvem, der har beslutningskompetence, har forretningsudvalget kompetence til at træffe beslutninger på vegne af EEO. Samtidig har forretningsudvalget det økonomiske ansvar for overholdelse af budgettet. Stk. 1: En sag skal sendes til høring på et stormøde, hvis mindst et medlem af forretningsudvalget anbefaler dette. Stk. 2: En sag skal sendes til beslutning i bestyrelsen, hvis mindst et medlem af forretningsudvalget anbefaler dette 39: I tilfælde af, at der til landsmødet stilles mistillid til et medlem af forretningsudvalget, og dette vedtages af 2/3 af de stemmeberettigede, samt mindst 3 medlemselevråd, trækker den pågældende sig fra forretningsudvalget. Artikel 11: Udvalgene 40: De stående udvalg jf. 7 består af op til 11 menige medlemmer, en udvalgsbestyrer og en FU-repræsentant. 41: Udvalgene har til opgave, inden for hver deres område, at varetage EEO s politiske og koordinerende arbejde. Repræsentanterne i udvalget har én (1) stemme. Udvalgene træffer beslutninger ved simpelt flertal. Udvalgene udpeger inden for deres område repræsentanter til eksterne råd, udvalg og lignende, hvor EEO er repræsenteret. Udvalgene skal informere medlemselevrådene og udvalgene om deres aktiviteter i beretninger på stormøderne. 42: Udvalgenes dagsorden skal mindst indeholde Side 39

40 følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Information til og fra forretningsudvalget 43: Udvalgene, formand, næstformand samt kassereren udgør i fællesskab bestyrelsen jf. 20. bestyrelsen vælges til perioden fra 21 dage efter den kongres, hvor de er valgt og frem til 21 dage efter den kongres hvor de fratræder 44:Efter 3 udvalgsmøder kan udvalget på baggrund af lavt fremmøde (under 50%) vælge at ekskludere et medlem ved skriftlig og hemmelig afstemning på et ordinært udvalgsmøde. Artikel 12: Udvalgsbestyrerne 45: Udvalgets bestyrer tegner EEO i spørgsmål, der vedrører udvalgets ansvarsområde. Udvalgsbestyreren står på udvalgets vegne til ansvar overfor landsmødet og kongressen. 46: Udvalgsbestyreren er ansvarlig for, at der afholdes møder i udvalget. 47 I tilfælde af, at der til landsmødet stilles mistillid til udvalgsbestyreren, og dette vedtages af 2/3 af de stemmeberettigede, samt mindst 3 medlemselevråd, trækker den pågældende sig fra posten som udvalgsbestyrer Artikel 13 : EEO s Regioner 48:Skoler i et nærmere afgrænset område, kan samles i en region og danne en regionsbestyrelse 49:De regionale netværk har en demokratisk struktur med årlig regional generalforsamling 50:Forretningsudvalget kan anerkende netværk som en del af EEO. Stk. 1 EEO afsætter hvert år midler til regionerne Stk. 2 Alle anerkendte regioner er økonomisk ligestillet Artikel 14: Ad hoc udvalg 51: forretningsudvalget kan, når de finder de nødvendigt, nedsætte ad hoc udvalg til interessefelter på tværs af de stående udvalg. 52: Ad hoc udvalg referere til forretningsudvalget, og er ikke beslutningsdygtige ud over det skænkede kommissorium. 53: Ad hoc udvalg består af medlemmer fra forretningsudvalget, de stående udvalg og elever tilknyttet en af de 4 nævnte skoler. Artikel 15: Formandskabet 54: Formandskabet udgøres af formanden og næstformanden. 55: Formandskabet er ansvarligt for, at forretningsudvalget afholder møder, og at stormøderne indkaldes rettidigt jf. 11 og : Formandskabet er i samarbejde med de kritiske revisorer ansvarligt for, at EEO s daglige økonomiske drift sikres. Samtidig skal formandskabet sikre, at der sker en samling og koordinering af arbejdet mellem forretningsudvalgets medlemmer, samt sikre information til medlemselevrådene. 57: Formandskabet kan deltage i alle udvalgsmøder, som observatører med taleret, og uden mulighed for udelukkelse. 58: Såfremt formandskabet, formanden eller næstformanden får en mistillid af forretningsudvalget, skal der indkaldes til ekstraordinær kongres hvor mistilliden behandles. Frem til dette møde er de mistillidsramte suspenderet. Artikel 16: Tegningsret og Økonomi 59: Erhvervsskolernes Elev-Organisation tegnes af forretningsudvalget, forretningsudvalget kan meddele prokura. 60: EEO s regnskabsår følger kalenderåret. Til at føre regnskab vælges af forretningsudvalget en person med kendskab til bogføring og lønudbetaling. Den regnskabskyndige drager omsorg for, at der udføres kvartalsvis budgetkontrol. Budgetkontrollen fremlægges for forretningsudvalget. 61: Der oprettes interne puljer med midler til de forskellige udvalgs disposition. Stk. 1: Forretningsudvalget skal til det førstkommende bestyrelsesmøde efter Kongressen fremkomme med et forslag til retningslinjer for disponering af de i budgettet afsatte midler til regionerne. Forretningsudvalget skal rådføre sig med de kritiske revisorer herom. 62: Regnskabet revideres af en statsautoriseret eller autoriseret revisor. Den statsautoriserede revisor eller autoriserede revisor kan kun afskediges af kongressen. 63. Regnskabet kommenteres af de på det foregående kongres valgte kritiske revisorer. 64: Årsregnskabet skal godkendes af forretningsudvalget. 65: Medlemmer jf. 4 har ret til at få udleveret kvartalsmæssig budgetkontrol samt de kritiske revisorers bemærkninger hertil. 66: Alle medlemselevråd kan ansøge forretningsudvalget om tilskud til aktiviteter. Ansøgninger behandles på førstkommende forretningsudvalgsmøde. Stk. 1: Retningslinjer for tilskuddet udarbejdes af. 67: Formandskabet fremlægger det reviderede Side 40

41 regnskab samt kommentarer på kongressen. Kritisk revision fremlægger deres kommentarer til regnskabet. 68: Alle valgte til tillidsposter i EEO er ulønnede. 69: Medlemsorganisationerne hæfter alene med det indbetalte kontingent. Artikel 17: Kritisk revision 70: forretningsudvalget drager omsorg for, at de valgte kritiske revisorer løbende kontrollerer organisationens bogholderi ved at kontrollere tilstedeværelsen af EEO s aktivbeholdning samt bilagsmateriale. 71: Den kritiske revision reviderer årsregnskabet, og fremlægger på kongressen den kritiske revisions kommentarer til regnskabet. Den kritiske revisions beretning er både mundtlig og skriftlig. 72: Kritisk revision har observatørstatus, uden taleret, i alle EEO s myndigheder. Kritiske revisorer må dog ikke være medlemmer af EEO s udvalg eller forretningsudvalget 73: Ved den kritiske revisions forfald udpeger forretningsudvalget en ny kritisk revision indtil førstkommende Stormøde, hvor der afholdes nyvalg. Artikel 18 Bestyrelsen 74 Bestyrelsen har til opgave at sørge for en national repræsentation af erhversskole elevernes interesser. Bestyrelsen skal koordinere de større landsdækkende politiske aktiviteter som prioriteres eller breder sig, ud over det enkelte udvalg. Stk. 1: Bestyrelsen er EEO s øverste politiske myndighed imellem stormøder jf. 7. Stk. 2: Bestyrelsen samles mindst 8 gange årligt. Stk. 3: Bestyrelsen skal opretholde en gennemsigtig og hurtig informationsvej til regionerne og medlemselevrådene. Artikel 19: Opløsning 75: Forslag om opløsning af EEO skal behandles af to på hinanden følgende, rettidigt indkaldte kongresser, med minimum 3 måneders mellemrum. Forslag om opløsning af EEO er kun vedtaget, når der på begge kongresser er opnået 4/5 majoritet blandt de fremmødte stemmeberettigede, dog mindst 8 medlemselevråd. 76: EEO s medlemselevråd hæfter ikke for en eventuel gæld. I tilfælde af EEO s opløsning skal et eventuelt kapitalindestående fordeles til andre organisationer eller sammenslutninger der søger opfyldelse af artikel 2. Den afsluttende kongres jf. 73 træffer beslutning herom. Artikel 20: Fortolkninger og vedtægtsændringer 77: kongressen, landsmødet, forretningsudvalget og de stående udvalg, samt sekretariatets ansatte arbejder efter de bestemmelser, der er afstukket i disse vedtægter. 78: Konsekvensrettelser som følge af vedtægtsændringer foretages af sekretariatet inden referatet udsendes. 79: Dispensationer fra disse vedtægter kan kun vedtages på en ordinær kongres, med 3/4 flertal blandt stemmerne og med mindst 4 medlemselevråds opbakning til dispensationen. Dog kan der ikke dispenseres fra 10, 11, 12, 20, 23, 24, 25, og 73. Artikel 21: Ikrafttrædelse 80: Vedtægterne træder i kraft umiddelbart efter vedtagelse på kongressen. Ændringer af 20, 23, 24, 25, 26 og 73 træder dog først i kraft umiddelbart efter den officielle lukning af den kongres, hvor de er blevet vedtaget Side 41

42 EEO AKTIVITETER - FREM WHYMOCRACY - DEMOKRATIKAMPAGNE Hvem har magten i Danmark? Er det medierne? Folketinget? Regeringen? De intellektuelle? Virksomhederne? Eller er det folket? EEO er gået sammen med handelsskoleeleverne, gymnasieeleverne, landbrug og sosu-eleverne. for at styrke elevernes indflydelse på deres egen hverdag. Det kommer til at være noget for alle, uanset om man starter fra bunden eller bygger oven på velfungerende elevråd. Se mere på SUNDHEDSPROJEKT I EEO kører vi sammen med Dansk firmaidræt et sundhedsprojekt som skal være med til, at ændre kulturen på skolen og i vores egen organisation. Sundhed er ikke lig med massere af idræt og gulerødder. Det er de små vaner som kan gøre en stor forskel. Som en del af projektet kan du og dit elevråd søge penge til aktiviteter. Alle ansøgninger sendes til sundhed@eeo.dk Læs mere på CEVEA - SPYDSPIDS: VI STEMMER JOB, ELEV-LÆREPLADSER Over unge mangler en elev- eller læreplads. Og mere end unge er hverken i arbejde eller uddannelse. Ved kommunalvalget den 19. november skal vi forpligte politikerne på løsninger, der åbner døren for vores fremtid! Gennem lokale kampagner vil vi overalt i landet sørge for at politikerne holder deres ord og sikrer lærepladser i kommuner og regioner! Læs mere og find din lokale kampagneleder på Side 42

43 TIL LANDSMØDET TAG UNGE ALVORLIGT - PANELDEBATTER PÅ DIN SKOLE Under kommunalvalgkampen arrangerer EEO debatter på landets erhvervsskoler, sammen med LO Ungdom og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH). Vi vil vise lokalpolitikerne hverdagen på skolerne og udfordre dem på deres holdninger. Debatterne foregår i en boksering og der er rig mulighed for at publikum kan blande sig og stille spørgsmål. Skal din skole også have en debat? Skriv til formand@eeo.dk Se mere på ELEVAMBASSADØR-UDDANNELSE EEO har siden sin begyndelse indsamlet en masse viden om hvordan man laver fede aktiviteter ude på landets tekniske skoler og HTX. Elevambassadør Uddannelsen giver dig værktøjer til at udforme og lede lokalt arbejde på din skole. Hvis du har spørgsmål til eller vil have uddannelsen til din region, så er du velkommen til at skrive til EEO s elevrådskonsulenter på elevraadskonsulent@eeo.dk Se mere på EN SKOLE FOR ELEVER - AF ELEVER (EUD-REFORM) Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores euddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har behov for øget fokus på faglig og teknisk kunnen for, at få erhvervsskoler i verdensklasse. Desværre har politikerne tænkt i akademiske kasser og forsøgt sig med boglige løsninger i stedet for eat respektere erhvervsskolernes faglighed. Vi håber politikerne har det mod der skal til for at tage fat om de reelle problemstillinger. Læs EEO s forslag til en reform af erhvervsskoleren på Side 43

44 NAVN: SKOLE: FÅ LØBENDE OPDATERINGER OM OG FRA KONGRESSEN PÅ