Mål og Midler Skoler og Klubber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mål og Midler Skoler og Klubber"

Transkript

1 Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Skolereform Den ny skolereform, der træder i kraft efter sommerferien 2014 har tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Derfor vil der på skoleområdet i 2015 være særlig fokus på initiativer, der understøtter ovenstående mål. Disse initiativer beskrives herunder. Pædagogik Der vil være et særligt fokus på de pædagogiske konsekvenser, som en folkeskolereform vil medføre. I det kommende år, vil der iværksættes initiativer, der undersøger skolernes best practice på de pædagogiske indsatser. Et særligt fokus vil der være på samarbejdet mellem lærere, pædagoger og andre i den udvidede skoledag, understøttende undervisning og tidligere sprogstart. Trivsel Der skal fortsat være fokus på børnenes trivsel i skole og fritid. Folkeskolereformen sætter nye rammer og vilkår i dagligdagen for såvel børn som medarbejdere, og der vil derfor blive gennemført trivselsundersøgelser, der skal analysere og perspektivere den generelle trivsel i skolerne. Der vil fortsat være opmærksomhed på elevfravær, der skyldes dårlig trivsel. Faglig Progression Et fundament i skolereformen er, at alle børn skal blive så dygtige de kan. Der er derfor fokus på, at skolerne formår at skabe faglig progression for alle børn. Med afsæt i nationale test og afgangsprøverne måles på, hvorvidt skolerne formår at skabe faglig progression målt på egen skole. Der ud over vil der være et særligt fokus på den svageste del af eleverne målt på resultaterne i nationale test, og et særligt fokus på skolernes progression i scoren Tekstforståelse og Matematik i anvendelse i nationale test. Forældresamarbejdet I relation til Lys i øjnene sættes der fokus på forældresamarbejdet. Her vil der være fokus på progression i forældrenes oplevelse af skole/hjem samarbejdet. På klubområdet vil udgangspunktet være forældrenes oplevelse af inddragelsen. Folkeskolereformen sætter nye rammer for skolehjemsamarbejdet og skolernes erfaringer i dette skal videndeles, så alle skoler optimerer samarbejdsrelationer med forældre. Fritidstilbud Klubber og SFO er vil afprøve nye tilbud i forbindelse med den længere skoledag, der er en konsekvens af folkeskolereformen og på baggrund heraf tilpasse strukturen. Ungdomsklubberne Ungdomsklubberne vil, i årene der kommer, få langt mere fokus på både den forebyggende og den dannende indsats. I tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere vil dette område forventes udviklet og tilpasset. Kompetenceudvikling Skoleområdets fortsatte udfordring er fremover at styrke almenskolerne, så de kan fortsætte progression i udviklingen af nye læringsfællesskaber. Målet er at gøre lærere og pædagoger, så dygtige de kan blive, så skolen skaber læring for de børn vi har. Derfor vil udvikling af medarbejdernes kompetencer i forhold til sunde fællesskaber fortsat have høj prioritet. Der planlægges derfor et centralt styret kompetenceløft for alle medarbejdere med fokus på at skabe et Fælleskommunalt mindset. Der bliver desuden igangsat uddannelsestilbud i forhold til matematikvejledning, begynder engelsk og tidlig sprogstart, ligesom der sættes fokus på linjefag og linjefagslignende kompetencer. Der etableres skolenetværk, der med udgangspunkt i ledelsesnetværk også vil rumme netværk af lærere og pædagogisk personale, med det formål at sikre videndeling og professionsfokus. Specialstruktur Med ændringen af lov om specialundervisning, er en stor gruppe børn en del af almenområdet. Den nye struktur med læringscentre skal udvikles i det kommende år, så de enkelte skoler støttes bedst muligt i opgaven med, at sikre stærke fællesskaber for alle børn. Anlæg I foråret 2014, er der gennemført en analyse af de kommende års anlægsopgaver på skoleområdet. Denne analyse er mundet ud i en omfattende helhedsplan for skolerne i Viborg kommune. I 2015 og overslagsårene vil der derfor blive stort fokus på gennemførsel af de nye anlægsopgaver.

2 Målsætninger og indsatsområder Her gengives mål/indsatser fra vedtagne politikker og strategier samt øvrige mål/indsatser, der vedtages i forbindelse budgettet. Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik Lys i Øjnene indeholder nogle tværgående målsætninger og indsatser, som gælder for alle politikområder under Børne- og Ungdomsudvalget. Disse er gengivet på forsiden for Børne- og Ungdomsudvalget. De målsætninger og indsatser, som er specifikke for, Skoler og klubber, fremgår nedenfor: På skoleområdet vedtager Byrådet årligt en kvalitetsrapport, der beskriver de pædagogiske processer på skolerne og de opnåede resultater. Børn og unges udvikling og læring Målsætninger Det er Byrådets mål: - at pædagogisk personale og andre sikrer, at alle børn udfordres, så de bliver så dygtige, de kan - at der sker systematisk evaluering af hvert enkelt barns fremgang i faglighed og trivsel - at skolen finder og dyrker børnenes og de unges kreative, sociale og innovative kompetencer. Børnene skal opleve medier og animation som en del af deres læringsplatform Indsatser Det gør vi ved: - at skolen anvender forskellige læringsværktøjer og -metoder, så alle børn udfordres og får de bedste forudsætninger for deres læring - at der gøres en samlet systematisk indsats i relation til det enkelte barns læringsmål og trivsel - at teknologiens muligheder afprøves i forhold til undervisningsmidler, kommunikation og samarbejde - at skolerne anvender animation som et pædagogisk værktøj - at skolen har et særligt fokus på ungdomsskolens og ungdomsuddannelsernes forskellige tilbud Fællesskaber Målsætninger Det er Byrådets mål: - at pædagogisk personale og andre i skole, SFO og klub arbejder målrettet og koordineret i forhold til det enkelte barns læring og trivsel - at alle skoler arbejder efter anerkendende og inkluderende principper Indsatser Det gør vi ved: - at skolen skaber rammer, så alle børn og unge er aktivt deltagende i sunde fællesskaber - at skolen understøtter mangfoldigheden i fællesskaberne og anvender holddannelse som et af redskaberne hertil - at skolen skaber et læringsmiljø, der sikrer, at alle børn er en del af et sundt fællesskab - at skolen arbejder med fleksible og differentierende indsatser, der understøtter det enkelte barn i dets læring og trivsel Sundhedsfremme og tidlig indsats Målsætninger Det er Byrådets mål: - at pædagogisk personale og andre i skole, SFO og klub mindsker betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Det betyder, at alle børn udfordres i forhold til deres potentialer - at der foregår en tidlig opsporing af det enkelte barns ressourcer og muligheder, så den faglige indsats bliver målrettet ift. såvel social som sproglig baggrund

3 Indsatser Det gør vi ved: - at der allerede i 0. klasse etableres en indsats, der møder det enkelte barn - at skolen via en tidlig opsporing og indsats finder de børn, der ikke er i trivsel, og at der iværksættes handling - at skolen har fokus på, at alle børn og unge er i trivsel og møder stabilt i skole Forældre Målsætninger Det er Byrådets mål: - at forældre og skole, SFO og klub har et tæt samarbejde om det enkelte barn, så der kan arbejdes i en fælles indsats om barnets positive sociale og faglige udvikling - at skolebestyrelsens principper for samarbejdet mellem skole og hjem også omfatter forældrenes ansvar i samarbejdet dette ansvar skal være kendt og drøftet af skole og forældre Sammenhæng og udsyn Målsætninger Det er Byrådets mål: - at vi har udsyn til og forankring i lokalområdet. Vi har en åben skole med åbne døre og får øje på muligheder for samarbejde og samskabelse med erhvervs- og foreningslivet - at skolen har fokus på det internationale perspektiv, så børn og unge bliver fortrolige med og nysgerrige på andre kulturer såvel fysisk som virtuelt Indsatser Det gør vi ved: - at alle skoler målrettet arbejder med lokalsamfundets muligheder i forhold til børnenes læring og trivsel - at alle skoler har principper for arbejdet med den internationale dimension i undervisningen Indsatser Det gør vi ved: - at skolen, SFO en, klubben og hjemmet er i tæt dialog og samarbejde om barnets læring og trivsel - at skolebestyrelsen udfærdiger principper, der beskriver forældrenes forventninger og ansvar for det enkelte barns læring og trivsel

4 Effektmål i Der udarbejdes tre til fem effektmål på hvert politikområde. Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet TOPI Tidlig opsporing og indsats Andelen af børn, der mellem hver af de tre årlige målinger flytter sig mod en grøn markering i trivselsundersøgelsen stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra oktober For de skoler der har tilknyttet en SFO-klub vil der blive indberettet en fælles måling. Forældrenes oplevelse af skole- hjemsamarbejde og inddragelse i klubben Forældre, der generelt har en positiv oplevelse af skole- hjemsamarbejdet og positiv oplevelse af klubbens forældreinddragelse stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2014, hvor forældrene er blevet spurgt om følgende På en skala fra 1-10, hvordan oplever du da samarbejdet mellem hjem og skole/klub generelt? (Gennemsnitlig oplevelse af samarbejdet) 2 i forhold til i forhold til 2014 Fastholdelse af niveau. Den positive oplevelse stiger med 2 svarende til: Skoler: 7,41 Klubber: 6,66 Der er en fortsat positiv udvikling. Baseline: Skoler: 7,26 Klubber: 6,53 Elevtrivsel Den oplevede sociale trivsel i skolen og i klubben stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2014, hvor børnene er spurgt om følgende Hvor glad er du for at gå i skole/klub? (Andelen der har svaret, at de er kede af eller meget kede af at gå i skole/klub) Baseline: Skoler: 3,55 (236/6649 børn) Klubber:0,9 (9/990 børn) Andelen af de børn der er kede af at gå i skole falder med 2 svarende til: Skoler: 3,48 (231 børn) Klubber:0,89 (9 børn)

5 Faglig progression i læsning i de nationale test I de nationale test handler en af delmålingerne om Tekstforståelse. Andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier klart under middel og under middel falder. Der tages udgangspunkt i målingen fra 2012/13. Baseline: Klart under middel : 3,96 Under middel : 18,23 Faglig progression i matematik i de nationale test I de nationale test handler en af delmålingerne om Matematik i anvendelse. Andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier klart under middel og under middel falder. Der tages udgangspunkt i målingen fra 2012/13. Baseline: Klart under middel : 4,5 Under middel : 17,05 middel fastholdes som minimum på: 3,46 Kategorien Under middel falder med 3 svarende til:15,23 middel falder med 1 svarende til: 3,5 Kategorien Under middel falder med 4 svarende til: 13,05 middel fastholdes som minimum på:3,46 Kategorien Under middel falder med 4 svarende til: 14,23 middel falder med 1½ svarende til: 3 Kategorien Under middel falder med 6 svarende til: 11,05 middel fastholdes som minimum på: 3,46 Kategorien Undermiddel fastholdes som minimum på: 14,23 middel fastholdes som minimum 3 Kategorien Under middel fastholdes som minimum på: 11,05

6 ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i kr. og i 2015-priser Resultat Folkeskoler Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Kommunale specialskoler Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomsskoler Klubber Øvrige I alt Anm.: (-) er lig mindreforbrug/indtægt

7 Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2015 P/L) Udvikling i udgifter fra 2009 til 2018 (1.000 kr., 2015 P/L) Folkeskoler Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Kommunale specialskoler Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomsskoler Klubber Øvrige Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget Som følge af stram styring på skoleområdet har der siden 2009 været et faldende udgiftsniveau. Fra 2014 stiger budgettet ca. 36 mio. kr. idet politikområde klubber fra 2014 er slået sammen med skoler.

8 forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2015 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Regnskab Regnskab (Pris pr. elev/barn) (Antal elever/børn) Skole Folkeskoler Specialklasser Skolebibliotek Skolefritidsordninger Fripladser Søskenderabat Befordring af elever i grundskolen Kommunale specialskoler/sfo Specialundervisningstilbud i anden kommune/sfo Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Klub Fritidsklubber SFO-klubber Øvrige nettoudgifter I alt

9 Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., 2015 P/L) Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Folkeskoler - centrale konti Skolefritidsordninger Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler - centrale kon Klubber Idrætsfaciliteter for børn og unge Sekretariat og forvaltninger Teatre Servicejob I alt

10 Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde Beløbene på skole og sfo er ikke umiddelbart sammenlignelige. Dette skyldes, at ressourcemodellen beregner en sum penge til budget pr. skole/sfo og først senere fordeles budgettet mellem skole og sfo. Ressourcetildelingsmodel Skoler Forudsætninger og principper for ressourcetildelingsmodellen på skoleområdet: Enkelhed, frem for millimeterretfærdighed Dækkende både almen- og specialområdet Som udgangspunkt elevtalsbaseret, men uden efterfølgende reguleringer af elevtal/mængder Lønsumsstyring ingen lønfaktor Proces med inddragelse af alle interessenter Overordnet princip for ressourcetildelingsmodellen: at resursetildelingsmodellen giver den enkelte skole råderet over hele budgettet, hvor dette er foreneligt med enkel administration og gennemskuelighed. Understøttende principper: at der på det centrale budget afsættes midler til kendt drift, som dækker alle skoler at der centralt herudover afsættes midler til at neutralisere udsving, så der sikres mulighed for overførselsadgang mellem årene at der tildeles resurser for et helt budgetår uden efterreguleringer at tildelingen skal sikre, at alle skoler kan løse opgaven at der på hver skole reserveres et beløb til særlige inkluderende tiltag, herunder til samarbejde skolerne imellem samt med eksterne partnere såsom klubber, daginstitutioner mm. at lokale tiltag kvalitetssikres i trivselsteamet at der fastlægges takster for de enkelte specialtilbud Skolerne skal på baggrund af ressourcetildelingsmodellen tilbyde eleverne det vejledende timetal. Klubber Tildelingen fastsættes hvert år den 1/9 med udgangspunkt i det antal børn/unge, der det seneste år har benyttet sig af tilbuddet. Beregningen for kommende års budget er således foretaget ud fra et gennemsnit af antallet af tilmeldte børn/unge de sidste 12 måneder. For de Fritidsklubber, der også driver Ungdomsklub, beregnes normeringen ud fra, at det forventes, at 30 af de årige i klubbens område (skoledistrikt) benytter sig af tilbuddet. De overordnede principper for tildelingen er: Enkelthed frem for millimeterretfærdighed Tildelingen følger budgetår og gælder for et år med virkning fra 1/1-14 At pengene bedst forvaltes i den enkelte klub/områdeklub Få centrale konti Kriterier for budgettal skal være kendte Forskel i åbningstid i SFO- og Fritidsklub 30 af områdets unge i ungdomsklub Ingen normbeløb Tid til ledelse er indeholdt i normeringen dog ikke tid til områdeledelse, som fastsættes centralt Ressourcetildelingen opererer med følgende Grundtildeling børnetakst - til SFOog Fritidsklubber. Yderligere takst til Fritidsklubberne, idet disse har ugentlig åbningstid på 26 timer hvor SFO-klubberne kun har en ugentlig åbningstid på 18 timer. Samtidig har Fritidsklubberne også til huse i egne huse. Udgifterne til dette er indregnet i den ekstra tildeling. Ungdomsklubtakst til de Fritidsklubber der udover fritidsklub også driver ungdomsklub.

Mål og Midler Klubber

Mål og Midler Klubber Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Mål og Midler Skoler. Fokusområder i 2014

Mål og Midler Skoler. Fokusområder i 2014 Fokusområder i 2014 Kompetenceudvikling Skoleområdets fortsatte udfordring er fremover at styrke almenskolerne, så de kan fortsætte progression i udviklingen af nye læringsfællesskaber. Målet er at reducere

Læs mere

Mål og Midler Klubber

Mål og Midler Klubber Fokusområder Følgende indsatsområde vil være genstand for særlig opmærksomhed i udviklingen af klubstrukturen i Viborg Kommune Ressourcetildelingsmodellen Sammenlægning af klubber - leder af flere klubber

Læs mere

Mål og Midler Skoler. Fokusområder

Mål og Midler Skoler. Fokusområder Fokusområder Inklusion Skoleområdets afgørende udfordring er fremover at styrke almenskolerne, så de i højere grad kan inkludere elever med behov for særlig opmærksomhed. Målet er, at reducere den procentvise

Læs mere

Mål og Midler Ungdomsskoler

Mål og Midler Ungdomsskoler Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Læsevejledning. Indhold. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret.

Læsevejledning. Indhold. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Indhold Læsevejledning... 2 Sammenfatning... 4 Status på fokusområder 2014... 6 Skole og klub... 6 Ungdomsskole... 7 Status på effektmål... 8 Skole og klub... 8 Ungdomsskole... 9 Mål og midler 2015-18...

Læs mere

Mål og Midler Dagtilbud

Mål og Midler Dagtilbud Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

Mål og Midler Dagtilbud

Mål og Midler Dagtilbud Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Mål og Midler

Mål og Midler Mål og Midler 2015-2018 Indholdsfortegnelse Udvalg/politikområder Side Udvalg/politikområder Side Økonomi- og Erhvervsudvalget 3 Teknisk udvalg 144 Politisk organisation 4 Grønne områder 145 Administrativ

Læs mere

Viborg Kommune. Kvalitetsrapport Mål og midler

Viborg Kommune. Kvalitetsrapport Mål og midler Viborg Kommune Kvalitetsrapport 2015 Mål og midler Indhold 1. Læsevejledning... 4 2. Baggrund... 5 3. Sammenfatning... 6 Viborg Kommunes styringsmodel, herunder Mål og midler og dialogbaserede aftaler....

Læs mere

Mål og Midler Ungdomsskoler

Mål og Midler Ungdomsskoler Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018 UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for

Læs mere

Mål og Midler 2016-2019

Mål og Midler 2016-2019 Mål og Midler 2016-2019 Udvalg/politikområder Side Udvalg/politikområder Side Økonomi- og Erhvervsudvalget Teknisk udvalg Politisk organisation 1 Grønne områder 127 Administrativ organisation 6 Trafikområdet

Læs mere

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018 Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Børn & Unge. Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe

Børn & Unge. Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe Overordnet organisering Kerneopgaver dagtilbud Dagtilbudsloven som overordnet ramme Fremme børns trivsel, udvikling og læring Forebygge negativ social arv og eksklusion,

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Mål og Midler Ungdomsskoler

Mål og Midler Ungdomsskoler Fokusområder Ungdomsskolens 6 klubber danner rammen om aktiviteter, samvær og voksenkontakt, og Klubben på Rughavevej har været i brændpunktet med hensyn til forebyggende arbejde i forhold til en vanskelig

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Vestfjendsskolen Lars Zedlitz og Børn & Unge forvaltningen Flemming Jensen 2014 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Børne og Skoleudvalget mål for 2018

Børne og Skoleudvalget mål for 2018 Børne og Skoleudvalget mål for 2018 BSU-01 Langsigtet mål Børn, unge og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt, således at, højst 9 % af de bornholmske børn i alderen 0-18 år har en myndighedssag

Læs mere

Egeskovskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Egeskovskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = Egeskovskolen 531 KV13 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser 10/11 11/12 12/13 Klassetrin 0-9 0 9 0-9 Spor i almentilbud 3 3 3 Specialtilbud

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017

Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017 Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet 30.maj 2017 Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Skolepolitikkens fokusområder og de nationale

Læs mere

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET SKOLE- OG BØRNEUDVALGET Skole- og Børneudvalget består af følgende delområder: Daginstitutioner og dagpleje Folkeskoler og ungdomsskole Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) og specialundervisning Skolefritidsordninger

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET SKOLE- OG BØRNEUDVALGET OPGAVER OG ØKONOMI Skole- og Børneudvalget består af følgende delområder: Daginstitutioner og dagpleje Folkeskoler og ungdomsskole Inklusionscenter og specialundervisning Skolefritidsordninger

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

Ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet

Ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet Ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet 1. Indledning Ved budgetforliget for 2012-2015 blev partierne i Viborgs Byråd enige om, at der skal udarbejdes en ny ressourcetildelingsmodel for skoleområdet,

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klub5Kanten v/ Susanne Barnewitz Nielsen og v/ Flemming Jensen 2014 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.32

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.32 Bevillingsramme 30.32 Øvrig folkeskolevirksomhed Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter i tilknytning til den almindelige folkeskoledrift

Læs mere

Mål og Midler Familieområdet

Mål og Midler Familieområdet Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET SKOLE- OG BØRNEUDVALGET Skole- og Børneudvalget består af følgende delområder: Daginstitutioner og dagpleje Folkeskoler og ungdomsskole PPR og specialundervisning Skolefritidsordninger Tilskud til privat-

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Mønsted skole og Sparkær skole Søren Borup Børn & Unge forvaltningen Flemming Jensen 2014 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Perspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER

Perspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER Faktabeskrivelse Center for Børn og Læring består af to serviceområder: SO 10 Dagtilbud for børn SO 12 Folke- og ungdomsskoler Den strukturelle beskrivelse af de to områder er opdelt efter serviceområde.

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Vestervang Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Vestervang Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = Vestervang Skole 531 KV13 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser 10/11 11/12 12/13 Klassetrin 0-9 0 9 0-10 Spor i almentilbud 3 3

Læs mere

Folkeskolereformen. Skolen i morgen Ledelse. Økonomi. Proces. Oplæg budgetkonference 29. august 2013

Folkeskolereformen. Skolen i morgen Ledelse. Økonomi. Proces. Oplæg budgetkonference 29. august 2013 Folkeskolereformen Skolen i morgen Ledelse Økonomi Oplæg budgetkonference 29. august 2013 Proces Skoleledelse Hvad sker her i efteråret Alle landets skoleledere 3 dages kursus: Folkeskolereformen

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde

Læs mere

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet

Læs mere

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET SKOLE- OG BØRNEUDVALGET Skole- og Børneudvalget består af følgende delområder: Daginstitutioner og dagpleje Folkeskoler og ungdomsskole Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) og specialundervisning Skolefritidsordninger

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET SKOLE- OG BØRNEUDVALGET Skole- og Børneudvalget består af følgende delområder: Daginstitutioner og dagpleje Folkeskoler og ungdomsskole Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) og specialundervisning Skolefritidsordninger

Læs mere

Mønsted Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Mønsted Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = Mønsted Skole 531 KV13 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser 10/11 11/12 12/13 Klassetrin 0-9 0 9 0-9 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud

Læs mere

BLU. Præsentation af ansvarsområder

BLU. Præsentation af ansvarsområder BLU Præsentation af ansvarsområder Organisationen Økonomi Økonomi Økonomi Centrale konti ca. 94,4 8,7 5,8 12,4 37,7 33,6 23,9 73,4 88,9 56 16,2 Økonomi 76 & 78 Ungdomsskoleviksomhed og kommunale tilskud

Læs mere

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version )

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version ) Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn

Læs mere

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler

Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler Bevillingsaftalen er indgået mellem Børne- og Ungeudvalget og afdelingschefen for bevilling 41 Skoler. Aftalen er et-årig, dog kan der være tale om flerårige mål.

Læs mere

Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed

Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed 1 Københavnerfortællingen: 1. Inklusion i Købehavn Hvor vil vi gerne hen?

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Sødalskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Sødalskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = Sødalskolen 531 KV13 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser 10/11 11/12 12/13 Klassetrin 0-9 0 9 0-9 Spor i almentilbud 2 2 2 Specialtilbud

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Skolereform baggrundsbilag

Skolereform baggrundsbilag Skolereform baggrundsbilag Bemærk! Nedenstående indstillinger er udarbejdet ud fra 1. behandling af lovforslaget omkring ny skolereform. Skolereformens intention Det fremgår af udspillet, at regeringen

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen

Læs mere

Mål og Midler Ejendomsvedligeholdelse

Mål og Midler Ejendomsvedligeholdelse Fokusområder i 2014 Udbud af vedligeholdelsesopgaver Forvaltningen vil fortsat have fokus på at sikre optimal konkurrence på de vedligeholdelsesopgaver, der sendes i udbud, og forvaltningen vil derudover

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2017/18. Lokalrapport for: Åmoseskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2017/18. Lokalrapport for: Åmoseskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2017/18 Lokalrapport for: Åmoseskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

1 Undervisnings- og Børneudvalget

1 Undervisnings- og Børneudvalget 1 Undervisnings- og Børneudvalget Politikområde 12: Dagtilbud 0 6 årige 1.1 Ændret forældrebetaling vedr. børn i specialtilbuddene Æsken og Galaksen Der er lovgivningsmæssigt grundlag for at opkræve forældrebetaling

Læs mere

Overlund Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Overlund Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = Overlund Skole 531 KV13 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser 10/11 11/12 12/13 Klassetrin 0-9 0-9 0-9 Spor i almentilbud 3 3 3

Læs mere

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Udvalg Børne- og Skoleudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Tinderhøj Skole. Skolebestyrelsens årsberetning 2013/2014. Velkommen. Skolebestyrelsens Årsberetning. Ny skolereform

Tinderhøj Skole. Skolebestyrelsens årsberetning 2013/2014. Velkommen. Skolebestyrelsens Årsberetning. Ny skolereform Tinderhøj Skole Skolebestyrelsens årsberetning 2013/2014 Velkommen Skolebestyrelsens Årsberetning Ny skolereform Hvem er skolebestyrelsen Peder Skjalm Lissner formand Jens Tousgaard næstformand Thomas

Læs mere

1 Undervisnings- og Børneudvalget

1 Undervisnings- og Børneudvalget 1 Undervisnings- og Børneudvalget Politikområde 12: Dagtilbud 0 6 årige 1.1 Ændret forældrebetaling vedr. børn i specialtilbuddene Æsken og Galaksen Der er lovgivningsmæssigt grundlag for at opkræve forældrebetaling

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer

Læs mere

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan 2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Dato 31-07-2013 j./sagsnr. Notat vedrørende ny skolestruktur Notat udarbejdet af: Lars Sørensen I forbindelse med 1. temadag i juni har medlemmer af byrådet ønsket en uddybning

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Finderuphøj skole Stine bohnstedt og Børn & Unge forvaltningen Flemming Jensen 2014 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Hammershøj Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Hammershøj Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = Hammershøj Skole 531 KV13 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser 10/11 11/12 12/13 Klassetrin 0-9 0 9 0-9 Spor i almentilbud 1 1

Læs mere

Byrådets temamøde. Folkeskole reform og økonomiske udfordringer.

Byrådets temamøde. Folkeskole reform og økonomiske udfordringer. Byrådets temamøde Folkeskole reform og økonomiske udfordringer. Program 1. halvleg Oplæg om folkeskolereformen og debat 2. halvleg Oplæg og debat om økonomiske udfordringer på folkeskoleområdet Reformens

Læs mere