Notat vedr. ny udskoling i Ballerup Kommunes folkeskoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat vedr. ny udskoling i Ballerup Kommunes folkeskoler"

Transkript

1 Notat vedr. ny udskoling i Ballerup Kommunes folkeskoler I forbindelse med ændringen af skolestrukturen og udarbejdelsen af kommunens skolevision Skole med vilje, blev det aftalt, at der skulle skabes et stærkt samarbejde mellem distrikternes udskolingsafdelinger, hvor der oprettes forskellige linjer. Ifølge politisk beslutning af 3. november 2015 blev implementeringsåret sat til 2017/2018, således at der kunne laves et grundigt forarbejde. Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgruppens opgave og medlemmer side 1 2. Forslag og anbefalinger a. Indledning side 2 b. Model 1 side 3 c. Model 2 side 6 3. Hedegårdsskolens særlige forhold side Rammer for arbejdsgruppens arbejde side Metode side Opsamling på drøftelser med BAFE side Foreløbig tidsplan side 13 Arbejdsgruppens opgave og medlemmer For at skabe tydelige rammer omkring arbejdet og styre processen, blev der nedsat en arbejdsgruppe under ledelse af distriktsskolelederne Henrik Langer Carlsen fra Baltorpskolen og Peter Haldor Hansen fra Måløvhøj Skole. Distriktsskolerne er alle repræsenteret i gruppen ved én pædagogisk leder fra udskolingen. Konsulenter fra C-SIK har været tilknyttet arbejdsgruppen i forhold til samarbejdet med ungdomsuddannelser og virksomheder samt inddragelse af BAFE. Ligeledes har en ledelsesrepræsentant fra klubberne samt repræsentanter fra specialområdet været løst tilkoblet. Der er således en kerne i arbejdsgruppen, der ud over de nævnte distriktsskoleledere består af: 1

2 Dorthe Merete Juel Hansen, pædagogisk leder udskolingen Skovlunde Skole Morten Flotin Jensen, pædagogisk leder udskolingen Hedegårdsskolen Julie Katlev, pædagogisk leder udskolingen Baltorpskolen Morten Kristiansen, pædagogisk leder udskolingen Skovvejens Skole Anna Taghizadeh, pædagogisk leder udskolingen Måløvhøj Skole Fra C-SIK har deltaget Susanne Holst, samarbejdet med BAFE Janne Schwaner, samarbejdet med uddannelsesinstitutioner og virksomheder Øvrige tilknyttet arbejdsgruppen ad hoc Marlene Dam Andersen, skoleleder på Ordblindeinstituttet Per Zypten Axholt, klubleder klub Måløv Mette Fabricius Nielsen, pædagogisk leder Kasperskolen Arbejdsgruppen har et to-delt fokus. At skabe de overordnede rammer for udviklingsarbejdet på skolerne - herunder sikre politisk forankring af projektet - hvilket er formålet med nærværende notat. At igangsætte, samle op på og koordinere relevante indsatser i forbindelse med skolernes arbejde med at udvikle linjerne i skoleåret /2017 En tidslinje over planlægningsperioden kan ses til sidst i dette notat. Forslag og anbefalinger Der fremlægges hermed to overordnede modeller, der er meget brede, men funderet i to forskellige retninger. Den første model bygger over faste linjeklasser, hvor eleverne har en fortløbende faglig progression inden for det valgte tema. Den anden model er bygget over faste stamhold, hvor eleverne sikres faglig progression og uddannelsesparathed jfr. Folkeskolens Fælles mål og hvor eleverne gennem 3 årlige linjeforløb gives mulighed for faglig fordybelse i forskellige temaer. For at understøtte elevernes motivation skal følgende elementer jf. EVA være til stede: Udgangspunktet tages i elevernes interesser Eleverne skal udfordres alt efter deres forudsætninger Elevernes muligheder for at etablere nye relationer skal understøttes Eleverne skal have indflydelse på udviklingen af deres skoledag Model 1 Side 2

3 Model 1 er udtænkt på baggrund af de erfaringer, der har været med linjeklasser på de skoler, der har været pionerer på området. Udgangspunktet tages i elevernes interesser Dette opfyldes gennem linjevalg, der skal have en særlig interesse for eleverne. Eleverne kan forberedes til valget gennem workshops og informationsaftener for elever og forældre på 6. årgang. Eleverne skal udfordres alt efter deres forudsætninger På de enkelte linjer gives der mulighed for holddeling enten i forhold til fagligt niveau eller indenfor særlige discipliner. Et eksempel kan være en dramalinje, hvor eleverne i perioder er inddelt i hold efter interesser og forudsætninger musik, skuespil, scenografi etc. Elevernes muligheder for at danne nye relationer skal understøttes Linjerne etableres gennem dannelse af nye klasser. Derved sikres eleverne muligheder for at få nye venskaber og mulighed for at komme ud af gamle roller. Afhængigt af linjevalg kan den enkelte elev skifte matrikel. I EVAs rapport fra er der beskrevet forslag til samtaler mellem lærer og elev omkring hvilken rolle eleven ØNSKER at indtage, hvorved eleven bevidstgøres om sin identitet og rolle som elev. Eleverne skal have indflydelse på udviklingen af deres skoledag I samarbejdet mellem elever og lærere skabes den bedste undervisning. Indholdet i den konkrete undervisning bør udvælges i et samarbejde mellem elever og lærere, hvilket styrker elevernes engagement og motivation for undervisningen, hvilket EVA rapporten ligeledes lægger vægt på. Konkret kan linjelærerne drøfte forventningerne med de elever, der har valgt den pågældende linje og derefter udarbejde forløbsplaner for holdet, der har udgangspunkt i elevernes interesser inden for pågældende linje. Overordnet struktur og almendannelse Det er EVA rapportens anbefaling - og Hedegårdsskolens erfaring - at lærerkompetencer, herunder medarbejderinddragelse og motivation, er afgørende for at linjerne opleves af børnene som interessante. Lærere der brænder for deres undervisning og lærere der arbejder med det de er mest kompetente til, er afgørende for at børnene oplever indholdet i linjerne som interessante og motiverende. For at sikre en udvikling af det samlede skolevæsen, er det vigtigt at skolerne samarbejder på tværs. Således tænkes linjerne ind i 4 overordnede temaer, der går igen på alle skoler. Temaerne, skal dog være så brede, at de enkelte lærere og elever har mulighed for at tilpasse disse til lokale forhold. Samarbejdet på tværs af skolerne tænkes som fælles inspiration og udvikling inden for de enkelte temaer herunder samarbejdet med relevante parter fra det omgivende samfund, der relaterer sig til det konkrete tema. For at sikre almendannende tiltag som innovation og entreprenørskab, uddannelsesparathed herunder særlige forløb (individuelle, faglige behov), projektarbejde og den internationale dimension skal disse tværfaglige dimensioner, som et minimum gå igen i alle linjer. Opdelingen i linjer afstedkommer også forskelle i metoder at lære på, således som fagene kommer til udtryk i vores sprog og kultur. Side 3

4 Linjerne kan organiseres med en projektdag om ugen eventuelt opbygget over USU og valgfagstimer samt relevante fagtimer. De resterende 4 dage er der traditionelle fag på skemaet, der dog tones i indhold, så de relaterer sig til linjens tema. Linjerne kan også organiseres med færre linjetimer om ugen for til gengæld at lave flere hele projektuger, ligesom linjerne kan organiseres som et bånd hen over ugen. Det er betydningsfuldt, at der tænkes samarbejde med eksterne interessenter og parter i forhold til linjerne. Etablering af samarbejde med ungdomsuddannelser, erhvervs- og foreningslivet skal kendetegne linjerne og bidrage til, at børnene oplever meningsfuldhed i indholdet gennem koblinger til det omgivende samfund. Der opbygges et netværk af faste virksomheder, lokale foreninger og ungdomsuddannelser, således at samarbejdet ikke bremses af, at der skal findes nye samarbejdspartnere ved hvert forløb. For at sikre, at introverte elever eller elever, der har behov for stram struktur, tilgodeses bør linjen baseres på faste klasser. For at sikre homogene klasser bør eleverne vælge to temaer, som de finder lige spændende. Sammensætningen dannes af ledelsen og lærerne fra 6. årgang. Gennem kontinuerlig evaluering, sikres at den enkelte elevs motivation er vedholdende og at undervisningen kan rettes til. Såfremt der er tale om decideret forkert valg, kan der ske ændring til anden linje. Grafisk kan en opstilling af en linje se ud som illustreret nedenfor. Ligeledes fremvises en række skemaforslag, der naturligvis også kan kombineres. International dimension Æstetik Innovation/ entreprenørskab Performance Linje Bevægelse Uddannelse/ særlige forløb Projekt Skemaeksempel 1 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Side 4

5 Fag Fag Linjedag Fag Fag Skemaeksempel 2 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Fag Fag Fag Fag Fag Linjebånd Linjebånd Linjebånd Linjebånd Linjebånd Fag Fag Fag Fag Fag Skemaeksempel 3 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Fag Fag Fag Fag Fag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Faguger og linjeuger veksler i en fast kadence Linjeuger Linjeuger Linjeuger Linjeuger Linjeuger Model 2 Side 5

6 Den anden model er bygget over faste stamhold, hvor eleverne sikres faglig progression og uddannelsesparathed jfr. Folkeskolens Fælles mål og hvor eleverne gennem tre årlige linjeforløb gives mulighed for faglig fordybelse i forskellige temaer. Elevernes muligheder for at danne nye relationer skal understøttes Ligesom i model 1 sker der en ny klassedannelse (stamhold) ved overgangen til 7. klasse. Stamholdene dannes med udgangspunkt i elevens individuelle ønsker og mål for udskolingsforløbet (fagligt såvel som socialt). Stamholdene dannes ud fra kriterier om harmoniske og ligeværdige stamklasser hvor alle elever på årgangen har de bedste betingelser for læring og trivsel. Udgangspunktet tages i elevernes interesser Tre gange årligt afbrydes stamholdstiden af linjetid, hvor eleverne vælger sig ind på en linje, som han/hun finder interessant eller som - på netop det tidspunkt i elevens skoleforløb - er særlig relevant for elevens behov, interesser eller særlige forudsætninger. Eleverne skal have indflydelse på udviklingen af deres skoledag I samarbejdet mellem elever og lærere (og pædagoger) skabes de bedste forudsætninger for læring. Konkret vil dette ske på både stamhold og linjehold. På alle stamhold har lærere og elever en løbende dialog omkring indhold og form i den daglige undervisning. Det styrker elevernes engagement og motivation for læring helt generelt (jfr. EVA-rapporten). Forud for linjeforløbene drøfte lærere og pædagoger forventninger og ønsker med eleverne på årgangen, og på baggrund heraf planlægges og udvikles forløbsplaner for de respektive linjer, der tilgodeser såvel faglige mål som elevernes ønsker til indhold og form. Eleverne skal udfordres alt efter deres forudsætninger På stamholdene arbejdes kontinuerligt med de enkelte elevers progression i alle fag jfr. folkeskolelovens Fælles Mål. Lærere og pædagoger på stamholdene samarbejder om udvikling af såvel den fag-faglige som den understøttende undervisning. Nogle timer parallellægges, så der gives mulighed for f.eks. niveaudelt undervisning / kursusforløb i perioder. Overordnet struktur og almendannelse Vi ved, at lærerkompetencer herunder medarbejderinddragelse og motivation er afgørende for at undervisning generelt opleves som vedkommende og motiverende af eleverne. I alle uddannelsessammenhænge er lærere, der brænder for deres fag og formidlingen heraf helt afgørende for elevernes læring og trivsel. Særligt lærerne i udskolingen bør derfor hurtigst muligt inddrages i den videre udvikling og udformning af modellen. Udviklingen af et samlet skolevæsen sikres gennem samarbejde på tværs af distriktsskolerne. Indhold og form på linjetiderne tænkes ind i 4-5 overordnede temaer, der bringes i spil på alle skoler. Ligesom i model 1 er det vigtigt at linjetemaerne er tilpas brede til at de respektive skoler kan tilpasse lokale forhold. Det faglige samarbejde mellem skolerne sikrer videndeling samt inspiration til udvikling og innovativ tænkning om de respektive linjer. Side 6

7 Almendannende tiltag og tværfaglige dimensioner indgår i undervisningen på såvel stamholdene som linjeholdene, men kan i højere grad målrettes elevgrupper og perioder i kraft af modellens struktur. På stamholdene sikres at alle elever lærer det, de skal jfr. Fælles Mål alle elever skal kende til de respektive fags metodik og udtryksform, da de alle vurderes på baggrund af identiske læringsmål efter 9. klasse. Det gælder såvel naturfagene som de humanistiske fag. I linjetiden tilbydes ekstraordinær fordybelse i fagområder, som eleven finder særligt motiverende eller interessant eller udfordrende. Her gives eleverne mulighed for at dyrke særlige interesseområder, lade sig overraske og inspirere lære nye metoder mv. linjetiden har tydelige læringsmål. Linjetiden kan organiseres på flere måder, dog er det vigtigt, at linjetiden opleves af eleven som sammenhængende, og at den strækker sig over en tilstrækkelig lang periode til at eleverne oplever mulighed for reel fordybelse i valgte interesse. Samtidig skal det sikres at der er tryghed i læringsmiljøet, og at elevens læring (socialt og fagligt) følges og kommunikeres til de kendte lærere på stamholdet. Det kan også organiseres, så der indlægges et fast besøg fra stamholdslæreren til alle elever undervejs i linjetidsforløbet. Som elev er man sammen med elever fra de andre stamhold på årgangen og man er måske på en anden matrikel, end dér, hvor man har sin daglige skolegang på stamhold. Stamholdet etableres ud fra kriterier om homogene klasser. I linjetiden vil elevernes ønsker blive prioriteret højt, og der vil således åbnes mulighed for varierede holdstørrelser for at imødekomme elevernes ønsker. De tre linjeperioder vil strække sig over ca. 4 uger og placeres tre gange på et skoleår. På 7. årgang vil der kun være to linjeperioder, da eleverne vil have brug for tid til at lande på det nye stamhold. På 9. årgang vil der være linjeperioder, der nødvendigvis må tilrettelægges i forhold til afslutning på skoleforløbet med prøveafvikling osv. Linjetidernes temaer vil være genkendelige fra år til år, men vil have forskelligt indhold og niveau på de respektive årgange, så der sikres en progression i fagomåderne på linjetidsholdene. Samarbejdet med eksterne interessenter og parter - ungdomsuddannelser, erhvervs- og foreningsliv mv. er betydningsfuldt og et område, der kan gøres meget mere ud af. Dette tænkes løbende udbygget og udviklet, meget gerne som en del af det tværkommunale samarbejde mellem lærerne og eksterne interessenter, der vil kunne byde ind på relevante linjetidstemaer og bidrage til at alle elever oplever meningsfuldhed i indholdet gennem koblinger til det omgivende samfund. Ligesom det er beskrevet i den anden model, opbygges et netværk af fast virksomheder, lokale foreninger og ungdomsuddannelser, således at samarbejdet ikke bremses af, at der skal findes nye samarbejdspartnere ved opstarten af hvert linjetidsforløb. Elever med særlige behov og elever, der er særligt afhængige af forudsigelighed, struktur og kendte relationer tilgodeses dels gennem stamholdstanken, som udgør en fast base gennem hele forløbet. I forhold til linjetiden udarbejdes fast struktur for processen (både før og under forløbet), der sikrer at elever med særlige behov hele tiden har overblik over hvad de skal, hvornår, hvor længe, hvilke krav, der Side 7

8 stilles til dem og hvem er skal være deres lærere (og pædagog) mv. Kravet om undervisningsdifferentiering er naturligvis gældende på såvel stamhold som linjetidshold. Modellens struktur er fleksibel og kan gennemføres uanset om distriktsskolen har en samlet udskoling eller har sin udskoling fordelt på flere matrikler med varierende antal klasser fra år til år. Modellen er dynamisk og tilbyder en samlet udskolingsmodel for Ballerup Skolevæsen, der samtidig giver de enkelte skoler mulighed for at kunne tilpasse modellen distriktets elevgruppe og på den måde sikre optimal løsning af kerneopgaven. Et udskolingsforløb kan illustreres som følger: 7. årgang 8. årgang 9. årgang stamholdstid stamholdstid Stamholdstid Linjetid Linjetid stamholdstid stamholdstid Linjetid Linjetid Linjetid Stamholdstid stamholdstid Stamholdstid - afgangsprøver Linjetid Linjetid Stamholdstiden vil som beskrevet ligne den skolehverdag eleverne kender allerede dog i nyt læringsfællesskab med nye lærere og en del nye fag at forholde sig til. Lærerne på årgangen samarbejder om forberedelse og gennemførsel af undervisning (i tæt dialog med eleverne) og eleverne på de respektive stamhold vil således have fælles forudsætninger for at indgå på linjetidshold, hvor der refereres til undervisning og temaer i stamholdsperioderne. Linjetiden vil afhænge af elevens valg, og eleverne vil opleve at have en anderledes skoledag i linjeperioden, hvor de får flere timer i udvalgte fag og færre i andre. Udbudet af linjer vil blive udarbejdet i et samarbejde mellem lærerne i udskolingen, men et foreløbigt bud på det kunne være. Global / international Sundhed & ernæring Science Side 8

9 Fokus på udvalgte fag (overvægt af lektioner) dansk, engelsk tysk/fransk, historie/samfundsfag, geografi Fokus på udvalgte fag (overvægt af lektioner) Fokus på udvalgte fag (overvægt af lektioner) fysik, matematik, geografi, idræt kemi, biologi, matematik, idræt, kristendom Der er fokus på at arbejde i dybden og på tværs af de fag, der indgår i linjen. Der kan tages udgangspunkt i et overordnet tema, der belyses gennem fagene og ved brug af fagets metoder. Temaet er ens for alle linjer, og kunne f.eks. være grænser eller frihed. Der vil være tid til tema- og linjefokuserede: - Ekskursioner - Forsøg og eksperimenter - Virksomhedsbesøg - Inddragelse af relevante eksterne samarbejdspartnere Perioden afsluttes med en evaluering af elevens læring i forhold til de opstillede læringsmål det kan f.eks være i form af et produkt, en fremlæggelse, en aflevering mv. Eleven vælger linje 2-3 gange om året. Derfor vil elevernes profil og forløb i udskolingen være indbyrdes forskellige. Det giver mulighed for, at der kan tages udgangspunkt i den enkelte elevs styrker og svagheder interesser og potentialer, som også forandrer sig over perioden. Ved afslutningen af 9. klasse vil eleverne således have et fælles fundament baseret på de kontinuerlige stamholdsforløb samt en individuel toning baseret på de linjer den enkelte elev har valgt at følge. Et eksempel på en elevs profil ved afslutningen af 9. klasse kan illustreres som følger: 7. ÅRGANG GLOBAL 1. periode X SUNDHED/ ERNÆRING SCIENCE INNOVATION MEDIE 2. periode X 8. ÅRGANG 1. periode X 2. periode X 3. periode X 9. ÅRGANG 1. periode X 2. periode X Hedegårdsskolens særlige forhold Side 9

10 En fælleskommunal ramme omkring etablering af linjer på Ballerup Kommunes skoler skal medtænke, at Hedegårdsskolen ikke forventes at have 4 spor eller flere. Nedenstående model kan således udvides med yderligere linjer ud fra skolernes kultur og børnenes interesser. Herudover skal det nævnes at Hedegårdsskolen er Ballerup Kommunes idrætsskole under samarbejdsaftalen med Team Danmark. Idrætslinjen på Hedegårdsskolen fungerer således under anderledes vilkår, jf. Folkeskoleloven 25, stk. 3. Optagelse i idrætsklassen sker ud fra idrætslige forudsætninger, hvorfor der ikke er tale om en linje, men en profilskole. I modsætning til de andre skoler i kommunen, hvor udskolingen enten er placeret på to matrikler eller samles efter 6. klasse har Hedegårdsskolen fuldt forløb. Problematikker omkring sammenlægning af klasse på tværs af matrikler er derfor ikke relevante. Hedegårdsskolen har således ikke behovet for at reducere i antallet af klasser på 7. årgang. Derfor ønsker Hedegårdsskolen muligheden for at bevare en opbygget klassekultur, hvorfor linjerne ikke nødvendigvis tænkes opbygget over klasser men over hold med en bevarelse af stamklassen. Rammer for arbejdsgruppens arbejde Arbejdsgruppen har ønsket at sikre, at nedenstående elementer fra national lovgivning og kommunale beslutninger understøttes i udviklingen af en ny udskoling i Ballerup Kommunes folkeskoler. Der er særligt fokus på opnåelse af følgende nationale mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Elevernes trivsel skal øges 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse Der er særligt fokus på opnåelse af følgende lokale mål: Det gennemsnitlige antal fraværsdage for elever er under 12 dage. Højst 35% af en årgang går i 10. klasse i stedet for at fortsætte direkte på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Der er særligt fokus på følgende kendetegn fra Skole med vilje : Hver skoledag giver alle børn en oplevelse af succes Alle aktiviteter i skoledagen giver mening for børnene Skoledagen er præget af en gennemgribende helhed og sammenhæng Skolen udnytter det lokale samfund og erhvervsliv og naturen i innovative pædagogiske processer Børn og voksne skaber tilhørsforhold og samhørighedsfølelse til skolen og lokalsamfundet gennem fælles handlinger Ledelse og det pædagogiske personale udvikler skolen sammen med børn og forældre gennem mål, innovation og evaluering. Der er særligt fokus på følgende strukturpejlemærker : Side 10

11 Skabe et stærkt samarbejde mellem distrikternes udskolingsafdelinger, hvor der oprettes forskellige linjer. Skabe bedre vejledning i udskolingen i forhold til ungdomsuddannelser Skabe et styrket forhold til ungdomsuddannelserne Metode Arbejdsgruppen har indtil videre mødtes 7 gange. Drøftelserne har været på baggrund af de enkelte deltageres forhåndskendskab til området, relevant litteratur på området samt skolebesøg. For at kunne inddrage så mange erfaringer som muligt og lade de enkelte skoler komme med input, har arbejdsgruppen ikke været af sted samlet men netop arbejdet på at kunne hente inspiration og viden forskellige steder fra. Der har været skolebesøg på Antvorskov Skole i Slagelse Kommune, på Nordskolen, afdeling Nykøbing i Odsherred Kommune og Hellebækskolen i Helsingør Kommune ligesom erfaringer fra Hedegårdsskolen i Ballerup Kommune har været inddraget. Herudover er grundlaget for dette notats anbefalinger inspireret af Evalueringsinstituttets rapport Linjer og hold i udskolingen, samt litteratur om motivationsforskning. Der har ligeledes være en deltager af sted på konferencen Problemer med motivationen hvordan kommer vi videre d. 19/ arrangeret af Center for Ungdomsforskning. Samtidig er det arbejdsgruppens opgave at undersøge nærmere, hvor meget skolerne må afvige fra en traditionel linjemodel jf. den politiske beslutning om linjer i udskolingen. Uddannelsesforum har været brugt til at indhente idéer til samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Distriktsskolelederne, centerchefen for C-SIK samt afsnitslederen for pædagogik og læring har været inddraget løbende. BAFE BAFE har følgende kommentarer til indførelsen af linjer i udskolingen: Generelt Det anbefales, at de nuværende udskolinger får lov til at færdiggøre deres skolegang, således at de ikke midt i udskolingsforløbet opdeles i nye linjeklasser. Der bør sikres et højt informationsniveau igennem hele skoleforløbet, så der skabes tryghed og positive forventninger omkring udskolingen gennem hele skoleforløbet. BAFE påpeger i den forbindelse, at det er vigtigt, at der arbejdes meget mellem matriklerne, så samme klassetrin oplever, at klasserne på skolens anden matrikel er reelle parallelklasser. BAFE har en bekymring på klassestørrelserne, da optimeringen af klasser kan betyde op til 28 elever i hver klasse. Struktur Side 11

12 Hedegårdsskolen har gode erfaringer med projektperioder, hvor der er sammenhæng med undervisningen i de almindelige uger. Således kan linjen danne grundlag for temaer i grundskemaet. Sidstnævnte er centralt for at linjeugerne og projektugerne ikke opleves løsrevet for undervisningen i grundskemaet og derfor kommer til at ligne det vi plejer at gøre. Således kan projektuger kobles sammen med f.eks. et linjebånd hen over ugen. Holddeling kan være en mulighed, hvor man udfordrer forskellige dele af sig selv. Dette kunne være en del af 6. Klasse, hvor der således kunne være prøveperioder på linjerne i f.eks. en uge. Ligeledes ses niveaudeling som en mulighed i den kommende udskoling. BAFE understreger dog, at det er vigtigt at den endelige linjemodel ikke tvinger eleverne igennem emner eller dele af linjer, som eleverne ikke finder motiverende. Motivation Det er vigtigt med en god dialog mellem lærer og elever i forhold til indflydelse. Der bør således være mulighed for drøftelser mellem elever og lærere omkring, hvilke forventninger, der er til undervisningen og hvad den enkelte ønsker at få ud af denne. Eleverne ønsker stor indflydelse på indholdet af undervisningen. F.eks. gennem præsentation af en række skal emner og en række kan temaer, der kan vælges imellem. Det er vigtigt med en kontinuerlig evaluering, så der opleves indflydelse og gives mulighed for ændringer af indhold og evt. muligheden for at skifte linje. Det er i næste skoleårs proces vigtigt, at eleverne involveres inden det besluttes, hvilke linjer, der konkret oprettes. Det er vigtigt, at der er fokus på en frisk start, så linjerne ikke vælges ud fra venner. Det opleves positivt, at skulle indgå i nye klassekonstellationer. Der peges i øvrigt på, at samarbejde med det omgivende samfund både i forhold til ungdomsuddannelser og erhvervsliv ved f.eks. virksomhedsadoption, vil opleves motiverende og gøre uddannelsesvalget mere kvalificeret. Ikke alle samarbejder med ungdomsuddannelser opleves lige positivt af eleverne pt. Vejledning BAFE oplever et stort behov for en egentlig studievejleder, der både kan hjælpe elever, der har det svært i livet og elever, der er uafklarede i valg af ungdomsuddannelse. BAFE ønsker, at man overvejer, hvorvidt denne opgave skal lægges uden for klassens lærere, således at det er en person, der ikke har tilknytning til undervisningen, der varetager denne opgave. Det blev overvejet hvorvidt dette kunne lægges i klubregi. Foreløbig tidsplan Side 12

13 Dato Indhold Hvem Overordnet ansvar Januar Planlægning af proces Februar Februar april Orientering af distriktsskolelederne Orientering om procesplanen Grovforslag til struktur udarbejdes Hvordan skal linjerne sættes sammen (Antal linjer, faglektioner og USU linjedage, indkøringsperiode..) Arbejdsgruppen består én pædagogisk udskolingsleder fra hver skole, ungdomsskole og klub samt konsulent fra C-SIK Distriktsskolelederne Arbejdsgruppen Henrik Langer Carlsen, Peter Haldor Hansen C-SIK Henrik Langer Carlsen, Peter Haldor Hansen Henrik Langer Carlsen, Peter Haldor Hansen April Grovforslag præsenteres for distriktsskolelederne og C-SIK Drøftelser med BAFE om motivation i udskolingen Distriktsskolelederne, C-SIK BAFE Henrik Langer Carlsen, Peter Haldor Hansen Susanne Holst Marts juni August / september Arbejdsgrupper dannes på de enkelte skoler I forbindelse med skoleårets planlægning nedsættes arbejdsgrupper på de enkelte skoler, der skal komme med input til det udarbejdede forslag til struktur. Der udarbejdes kommissorium for arbejdsgrupperne, der skal sikre sig involvering fra medarbejderne i udskolingen og eleverne. Arbejdsgrupper igangsættes lokalt Pædagogisk leder for udskolingen Pædagogisk leder for udskolingen Distriktsskoleleder September Grovforslag præsenteres i BSU evt. beslutning om høring BSU C-SIK - Henrik Langer Carlsen, Peter Haldor Hansen Høringsperiode frist 30/9 MED-udvalgene på skoler og i klubberne høres om grovmodel C-SIK MED-udvalget Distriktsskoleleder Klubleder Skolebestyrelserne høres om grovmodel Skolebestyrelsen Distriktsskoleleder November Drøftelser om overordnede temaer for de enkelte linjer BAFE lokale arbejdsgrupper C-SIK Pædagogiske ledere i udskolingen Side 13

14 Beslutning om struktur BSU 1. november Struktur besluttes på baggrund af høringer og bearbejdning i C-SIK og arbejdsgruppen BSU Arbejdsgruppen C-SIK C-SIK Henrik Langer Carlsen, Peter Haldor Hansen December Beslutning omkring temaer Arbejdsgruppen udarbejder oplæg til distriksskolelederne Henrik Langer Carlsen, Peter Haldor Hansen Distriktsskoleleder Januar - marts 2017 Udarbejdelse af indhold i de enkelte temaer Udarbejdes på baggrund af valgfagsordningen aftaler med eksterne aktører firmaer, foreninger m.v. Arbejdsgruppen Medarbejdere fra udskolingen, C-SIK Arbejdsgruppen Teamfordeling i overbygningen Der skal dannes teams, der underbygger den vedtagne linjemodel Medarbejdere fra udskolingen Pædagogiske ledere i udskolingen Marts 2017 Udarbejdelse af Præsentationsmateriale Der udarbejdes præsentationsmateriale, som udgangspunkt for elevernes valg af linje. Arbejdsgruppen C- SIK Henrik Langer Carlsen, Peter Haldor Hansen Primo april 2017 Elever vælger linje Skolens administration, klasselærere for relevante klasser Pædagogiske ledere i udskolingen juni 2017 Udarbejdelse af evalueringsmodel Arbejdsgruppen Henrik Langer Carlsen, Peter Haldor Hansen Juni 2017 Linjernes mål og indhold godkendes i Kommunalbestyrelsen, såfremt disse ikke kan baseres på kendte valgfag Såfremt der udarbejdes egne mål, der er baserede på valgfagsordningen, skal disse godkendes af kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen C-SIK Side 14

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål:

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 27. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 2892 E-mail: mtk@balk.dk Kontakt: Mette Kristensen Sagsid: 17.01.15-A00-1-15 Udkast til ny udskolingsmodel for Ballerup Kommune Mål

Læs mere

Oversigt over høringssvarene vedr. udskolingslinjer

Oversigt over høringssvarene vedr. udskolingslinjer Oversigt over høringssvarene vedr. udskolingslinjer Resumé over kommentarer til Model 1 giver med de treårige forløb mulighed for faglig kontinuitet og progression for Der er dog mange høringssvar der

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler

Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler Formålet med evalueringen er at undersøge, hvordan linjemodellen har fungeret og fungerer i praksis, om det har ført til læring på nye

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

7. 9. KLASSE BAKKELANDETS FRISKOLE

7. 9. KLASSE BAKKELANDETS FRISKOLE 7. 9. KLASSE BAKKELANDETS FRISKOLE 17 Spændende og lærerige år 7. 9. klasse på Bakkelandets Friskole er: Spændende skoleår med faglig fordybelse og projektperioder Den bedste trivsel giver den bedste læring

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune 29. april 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Forslag: Fem distriktsskoler i Ballerup Kommune på ni matrikler... 5 Forslag til

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

SCIENCE INTERNATIONAL

SCIENCE INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2014-15 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Beskrivelse af opgaver

Beskrivelse af opgaver Bevillingsramme 30.30 Folkeskolen Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,

Læs mere

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets

Læs mere

Skolereform på Herstedvester Skole

Skolereform på Herstedvester Skole Skolereform på som det ser ud lige nu 16.06.2014 1 Værdigrundlag skal kendes på: Trivsel og ansvar at vi alle aktivt tager ansvar for, at vores skole er et trygt, indbydende og udfordrende sted med tydelige,

Læs mere

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben

Læs mere

Det handler om dig... Dit linjevalg

Det handler om dig... Dit linjevalg Det handler om dig... Dit linjevalg 2018-19 Klar parat til linjestart Kære kommende udskolingselev Efter sommerferien skal du starte på 7. årgang, og du skal snart vælge linje. Det står du ikke alene med.

Læs mere

En ny udskoling. udskoling 2014/15

En ny udskoling. udskoling 2014/15 En ny udskoling TemaLINJER udskoling 2014/15 En ny udskoling Efter sommerferien skal vi, på Jyllinge Skole, i gang med en ny måde at gå i udskolingen på. I det kommende skoleår tilbyder vi fire udskolingslinjer

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Brug af 16b på Kildedamsskolen

Brug af 16b på Kildedamsskolen Brug af 16b på Kildedamsskolen De følgende sider sendes som svar på spørgsmål 1 og 2 I forhold til at svare på spørgsmål 3: - 16b timerne behandles ligesom alle andre timer. - 16b timerne opgøres ikke

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Indhold Indledning... 3 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 4 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål...

Læs mere

Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter

Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter Målsætning og værdigrundlag for talentidrætsklasser på Skolen på Sønderager (TIK-klasser) Skolen på Sønderager tilbyder i samarbejde med Herning Elite og idrætsforeninger

Læs mere

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail: Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,

Læs mere

Samarbejdskontrakt mellem Skovvejens Skole og Klub Nord 2018/19

Samarbejdskontrakt mellem Skovvejens Skole og Klub Nord 2018/19 Samarbejdskontrakt mellem Skovvejens Skole og Klub Nord 2018/19 Ramme Folkeskolereformens ikrafttrædelse fra 1. august 2014 fordrer en ny type samarbejde mellem klub og skole. Det er et politisk ønske

Læs mere

Søndervangskolen Profilskole. Nærhed Innovation Globalt udsyn

Søndervangskolen Profilskole. Nærhed Innovation Globalt udsyn Søndervangskolen Profilskole Nærhed Innovation Globalt udsyn Vision for profilen Nærhed Innovation Globalt udsyn Søndervangskolen i Hammel Hvert år sender vi unge mennesker fra Søndervangskolen ud i den

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time

Læs mere

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin BRØRUPSKOLEN Fase 1 0.-2. klassetrin 2015/2016 Brørupskolens Fase 1 (0.-2. klassetrin) Eleverne i den aldersintegrerede indskoling skaber nogle positive sociale relationer, der fremmer elevernes trivsel.

Læs mere

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015 VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Bliv så dygtig som du kan - på Kathrinedals Skole

Bliv så dygtig som du kan - på Kathrinedals Skole Bliv så dygtig som du kan - på Kathrinedals Skole Forord På vegne af Katrinedals Skole er jeg glad for at byde både nye og nuværende elever velkommen på 7. klassetrin og til en ny udskolingsmodel, der

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Principper for idrætsklasserne Idrætsklasserne på Brøndbyvester Skole er et tilbud om at kombinere uddannelse og talentidræt. Dette tiltag har til

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Folkeskolen viser følgende for regnskabsåret 2018:

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Folkeskolen viser følgende for regnskabsåret 2018: Bevillingsramme 30.30 Folkeskolen Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Sammendrag Bevillingsramme 30.30 Folkeskolen viser følgende for regnskabsåret : Det vedtagne var 352,6 mio. kr. Det seneste korrigerede

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

StudieZonen. Skovvejens Skole

StudieZonen. Skovvejens Skole StudieZonen Skovvejens Skole 2018 1 2 FORORD Vi har samlet en beskrivelse af vores nyeste tiltag i arbejdet med at skabe den bedste skole for vores 1100 elever fordelt på to matrikler Skovvejens Skole

Læs mere

Ansøgning om afkortning af undervisningstiden

Ansøgning om afkortning af undervisningstiden Ansøgning om afkortning af undervisningstiden I skoleåret 2016/17 arbejder Distriktsskole Smørum med at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to-voksenundervisning

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 5: Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelse for alle elever i folkeskolen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

0.-3. klasse: Mandag fredag: kl. 8:10-14: klasse: Mandag/fredag: kl. 8:10-14:10 Tirsdag/onsdag/torsdag: kl

0.-3. klasse: Mandag fredag: kl. 8:10-14: klasse: Mandag/fredag: kl. 8:10-14:10 Tirsdag/onsdag/torsdag: kl SKOLEBESTYRELSEN Princip nr: 11 Skoleår: 2016-17 Princip vedrørende: Undervisningens organisering Formål: At skabe rammer, der sikrer hver enkelt elev bedst mulig læring, trivsel og dannelse. På Vedbæk

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision

Læs mere

Notat Vedrørende udskolingslinjer

Notat Vedrørende udskolingslinjer Vedrørende udskolingslinjer Kontakt Mette Rønø Skolekonsulent mero@horsholm.dk Direkte tlf. 4849 5278 Center for Dagtilbud og Skole Team Pædagogik og Udvikling Grundlag: Aftale om et fagligt løft af folkeskolen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ 27 LINJERNE 7-9 Folkeskolerne i Odsherred Kommune skoleåret 2016/2017 Denne folder er en oversigt over

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Bygaden Linjevalg 2018/19

Bygaden Linjevalg 2018/19 Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia

Læs mere

SKOLERNE I SNEKKERSTEN

SKOLERNE I SNEKKERSTEN udskoling SKOLERNE I SNEKKERSTEN GLOBAL MEDIE SCIENCE TIDSPLAN FOR VALG AF LINJER 2018-2019 18/1 Informationsfolder udleveres til elever/ forældre i 6. klasse samt kan findes på skolens hjemmeside. 18/1

Læs mere

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time

Læs mere

Bilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Bilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Hvidovre 2. Folkeskole omfattet af ansøgningen

Læs mere

Åbent hus Velkommen. Erritsø Fællesskole, Afd. Bygaden. Onsdag, den 21. marts Erritsø Fællesskole 2018

Åbent hus Velkommen. Erritsø Fællesskole, Afd. Bygaden. Onsdag, den 21. marts Erritsø Fællesskole 2018 Åbent hus 21-03-2018 Velkommen Erritsø Fællesskole, Afd. Bygaden Onsdag, den 21. marts 2018 Åbent hus Dagsorden Præsentation Kurt Simonsen Linjer i Fredericia Kommune Oplæg om Erritsø Fællesskole, afdeling

Læs mere

Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold

Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold Formål... 1 Elevernes placering i klasser... 2 Holddannelse... 2 Elevernes undervisningstimetal... 3 Skoledagens længde... 3 Skemalægning...

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ 27 LINJERNE 7-9 Folkeskolerne i Odsherred Kommune skoleåret 2016/2017 Denne folder er en oversigt over

Læs mere

Politikerdebat og skolevalg gennemført med stor succes. Pt. arbejdes der på galla på både Absalon og Bjergmarken.

Politikerdebat og skolevalg gennemført med stor succes. Pt. arbejdes der på galla på både Absalon og Bjergmarken. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Dagsorden Skolebestyrelsen Holbæk By Skole Tidspunkt: Onsdag den 27. februar kl. 17.00 ca.19.15 Hvor: Absalon Deltagere: Afbud/fravær: Kristian, Michael, Nikoline Punkt

Læs mere

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen

Læs mere

ALSØNDERUPMODELLEN. Den 29. april 2014

ALSØNDERUPMODELLEN. Den 29. april 2014 ALSØNDERUPMODELLEN Den 29. april 2014 PROGRAM Præsentation af elevernes opfattelse: Hvad er god læring? Input fra forældremødet i efteråret: Hvad er vigtigt at tage med i overvejelserne? Ledelsen præsenterer

Læs mere

Princip for Undervisningens organisering

Princip for Undervisningens organisering Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere