Roger Persson, Nis Hjortskov Jensen, Anne Helene Garde og Nils Fallentin. Lokoføreres arbejdstider og sikkerhed. En litteraturbaseret rapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Roger Persson, Nis Hjortskov Jensen, Anne Helene Garde og Nils Fallentin. Lokoføreres arbejdstider og sikkerhed. En litteraturbaseret rapport"

Transkript

1 Roger Persson, Nis Hjortskov Jensen, Anne Helene Garde og Nils Fallentin Lokoføreres arbejdstider og sikkerhed En litteraturbaseret rapport

2 Lokoføreres arbejdstider og sikkerhed En litteraturbaseret rapport Roger Persson, Nis Hjortskov Jensen, Anne Helene Garde og Nils Fallentin Arbejdsmiljøinstituttet (AMI), oktober 2005 ISBN nr Denne rapport er kun offentliggjort i PDF-format på

3 Forord Denne litteratur rapport er udarbejdet på baggrund af en specifik forespørgsel fra de Danske Statsbaner (DSB) vedrørende sammenhængen mellem arbejdstider og sikkerhed. Rapporten indeholder primært et overblik over den viden, der på nuværende tidspunkt er tilgængelig omkring sikkerhedsmæssige risici i forbindelse med lokoføreres arbejdstider. Teksten indeholder tal i parentes, fx [1] eller [6; 20]. Disse tal refererer til litteraturfortegnelsen bagest i rapporten. Litteraturkilderne er af forskellig kvalitet og ikke alle kilder, der refereres til, har været igennem den videnskabelige kvalitetskontrol. Rapporter må generelt betragtes som en mere usikker informationskilde end videnskabelige artikler, da disse typisk ikke har været underlagt peer review processen. Dog har vi valgt at inkludere et antal rapporter, idet de indeholder information, som ikke er tilgængelig i den videnskabelige litteratur. Seniorforsker Finn Tüchsen fra Arbejdsmiljøinstituttet har været intern lektør på rapporten. Side 2

4 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Arbejdstider og sikkerhed Karakteristika ved lokoføreres arbejdstider og betydningen for søvn Uregelmæssige arbejdstider (nat- og tidlige morgentjenester) For kort hvile mellem tjenester Hvileperiode væk fra hjemmet Søvn og sikkerhed Konklusion Metoder Referenceliste Appendiks - anbefalinger fra tidligere undersøgelser Side 3

5 1. Introduktion Jobbet som lokofører er kendetegnet ved skiftende arbejdstider, monotoni og stillesiddende arbejde. Der stilles høje krav til koncentration og til overholdelse af tiden. Ud over de høje krav, er der en risiko for traumatiske oplevelser (fx selvmordere), og anden stress associeret med interpersonelle relationer i jobbet. Flere af disse faktorer har været genstand for forskning i USA, Australien, England, Finland og Sverige. Den viden, der eksisterer om de sikkerhedsmæssige effekter af lokoføreres arbejdstider er imidlertid ikke let tilgængelig for danske brugere. I en dansk rapport [1] fra 1981 beskrives lokoførernes arbejdsforhold grundigt dog uden direkte at berøre arbejdstidernes indflydelse på sikkerheden. Formålet med denne rapport er derfor at lave en sammenfatning af den eksisterende viden om den sikkerhedsmæssige betydning af lokoføreres arbejdstid. 2. Arbejdstider og sikkerhed Forholdsvis få studier handler direkte om sammenhængen mellem lokoføreres arbejdstider og risikoen for ulykker og andre sikkerhedsrisici som fx oversete signaler. De, der gør, handler i meget stor udstrækning om søvnproblemer og søvnighed/træthed. Hvad angår arbejdstider og sikkerhed er der fire (ikke gensidigt udelukkende) risikotendenser, som diskuteres: Risiko associeret med søvnighed som følge af at være vågen mange timer i træk. Risiko associeret med søvnighed som følge af tid på døgnet. Risiko for fejlhandlinger, der sker 2 til 4 timer inde i tjenesten. Risiko som følge af koncentrationskrav gennem lang tid (sustained attention). De er alle relevante for lokoførere. For eksempel konkluderer to amerikanske havariudredninger, at alvorlige ulykker skyldes, at lokoførere faldt i søvn på grund af belastende vagtplaner og akkumuleret søvnmangel [2]. Endvidere har man fundet, at risikoen for nødopbremsning er størst omkring kl. 03 om natten og kl. 15 om eftermiddagen [3], og at dette hænger sammen med øget søvnighed samt akkumuleret træthed i løbet af tjenesten. Modsat viste en hollandsk undersøgelse fra 1980erne ikke nogen tegn på at lokoførere overså flere signaler om natten end om dagen. Herudover var der heller ingen tegn på flere fejl i slutningen af en arbejdsuge eller på bestemte årstider [4]. På den anden side viser en britisk rapport fra 2004 [5], at oversete signaler (Signals Passed at Danger; SPAD) er hyppigst om sommeren. En række australske simulatorstudier handler om hvordan træthed/søvnighed påvirker evnen til at køre tog [6;7]. Træthed (som følge af to eller tre på hinanden følgende nattjenester) synes at medføre specifikke forandringer i præstationsniveau, som kan sammenlignes med effekterne af at indtage alkohol. Lokoførerne ændrer deres kørestrategi med hensyn til hastighed og brug af bremser. For eksempel medfører både Side 4

6 træthed og alkohol, at man periodevis kører hurtigere end tilladt og at man bremser senere. Kort sagt, bliver man dårligere til at planlægge sin kørsel. Resultaterne stemmer godt overens med data i en oversigtsundersøgelse fra 2005 [8] om ulykkesrisiko i forbindelse med forskellige former for skifteholdsarbejde. Fordelen ved oversigtsundersøgelsen er, at resultaterne bygger på konkrete ulykker/uheldige hændelser i forhold til forskellige arbejdstidskarakteristika i stedet for undersøgelser af træthed og søvn. Oversigten viser, at risikoen for uheldige hændelser på et 8-timers skift var 18 % større, når skiftet lå om eftermiddagen, og 30 % større, hvis det lå om natten, end hvis det lå om dagen. Endvidere var risikoen for uheldige hændelser større jo flere nattevagter man havde i træk. Risikoen for uheldige hændelser var forøget med henholdsvis 6 %, 17 % og 36 % på den anden, tredje og fjerde nattevagt i træk sammenlignet med den første. Til sammenligning var stigningen i risiko for uheldige hændelser om morgenen i forbindelse med flere på hinanden følgende dagskift mindre, nemlig en stigning på 2 %, 7 % og 17 % på henholdsvis den anden, tredje og fjerde morgen sammenlignet med den første morgen. Undersøgelsen viste også at længden af arbejdsskiftet har betydning for risikoen på den måde at længere skift er relateret til større risiko for uheldige hændelser. Risikoen for uheldige hændelser var forøget med 13 % i forbindelse med et 10-timers skift og 27 % i forbindelse med et 12-timers skift sammenlignet med et 8-timers skift [8]. Et andet mønster er, at risikoen for fejl er forøget mellem den 2. og 4. time af en tjeneste for lokoførere [4]. Dette mønster bekræftes for andre dele af transportsektoren i engelske og amerikanske undersøgelser [9;10]. Det er foreslået, at dette muligvis kan skyldes, at lokoførere slapper af i denne periode af en tjeneste [4]. Det er i denne sammenhæng interessant at en britisk undersøgelse af industriarbejdere har påvist at regelmæssige pauser kan reducere effekten af akkumuleret arbejde [11]. I undersøgelsen observeredes en øget relativ risiko for ulykker de sidste 30 minutter af hvert 2-timers skift uden at der var en ophobning af træthed i løbet af dagen. Endvidere har en australsk undersøgelse [12] vist, at lokoføreres krav til koncentration gennem lang tid er relateret til en øget risiko for fejlhandlinger på grund af det rutineprægede arbejde. Dette stemmer godt overens med et simulatorstudie [13] som viser at monotoni giver dårligere præstationer. Udover ovenstående undersøgelser af arbejdstider og sikkerhed findes en række undersøgelser der primært omhandler lokoføreres arbejdstid og betydning for søvn som potentiel risikofaktor for sikkerhed. Desuden påpegedes det allerede i den danske undersøgelse fra 1981 at lokomotivpersonalets skiftende arbejdstider i visse tilfælde medfører desynkronisering af døgnrytmen og nedsat søvnmængde [1]. I det følgende vil to problemstillinger blive belyst: Lokoførernes arbejdstider og betydningen for søvn Betydningen af dårlig søvn for sikkerhed Side 5

7 3. Karakteristika ved lokoføreres arbejdstider og betydningen for søvn En litteratursøgning har identificeret tre karakteristika ved lokoførernes arbejdstider, som har stor betydning for søvnlængde og kvalitet: Uregelmæssige arbejdstider (kendetegnet af nat- og tidlige morgentjenester) For kort hvile mellem to tjenester Søvn væk fra hjemmet (overnatning ude) Nedenfor gennemgås disse karakteristika hver for sig med henblik på udbredelse, betydningen for søvn, i forhold til det nuværende forslag til EU-direktiv om arbejdsforhold for mobile arbejdstagere, der arbejder henover landegrænser [14], og hvad man kan gøre for at reducere effekterne Uregelmæssige arbejdstider (nat- og tidlige morgentjenester) Udbredelse Generelt har lokoførere skiftende arbejdstider. Forekomsten af tidlige morgentjenester blandt svenske lokoførere (kl ) er opgjort til 28 % [15] og blandt finske lokoførere (kl ) til 26 % af det totale antal tjenester [16]. Vi har ikke kunnet finde opgørelser for danske lokoførere i den internationale videnskabelige litteratur. Hvad er problemet med uregelmæssige arbejdstider? De største problemer med uregelmæssighed synes umiddelbart at være at søvn og vågenhedsrytmen skubbes samt en manglende mulighed for at planlægge fritid og familieliv. Allerede i 1970erne viste svenske undersøgelser, at de uregelmæssige arbejdstider, særligt de tidlige morgentjenester og nattjenester blandt lokoførere, var forbundet med kort og forstyrret søvn og efterfølgende træthed [10]. Søvnen efter en nattjeneste indebar ofte for tidlig opvågning, mens søvn før en tidlig morgentjeneste indebar besvær med at vågne samt bekymring for at sove over sig. De fleste får ikke mere end ca. 5 timers søvn før en tidlig morgentjeneste eller efter en nattjeneste. Søvnlængden afhænger til dels af, hvornår en nattjeneste slutter og en tidlig morgentjeneste starter. Jo tidligere en nattjeneste slutter jo mindre forstyrres søvnen. På den anden side fører en tidlig start på en morgentjeneste til at søvnen bliver mere forstyrret inden tjenesten, og at søvnigheden akkumuleres i løbet af tjenesten [10]. Herudover er det dokumenteret, at mikrosøvn (det at falde kortvarigt i søvn) er udbredt på nattjenester, og at besvær med træthed blev nedsat, når lokoførerne fik permanente arbejdstider herunder eksempelvis faste nattjenester [10]. At tidlige morgentjenester er relateret til stress før søvn, reduceret søvnlængde og øget søvnighed er ligeledes påvist blandt andre relevante jobgrupper, fx kabinepersonale i fly [17]. Det er endvidere vist, at episoder, der var tæt på at kunne føre til ulykker var relateret til døsighed og monotoni særligt i forbindelse med nat- og tidlige morgentjenester (kl ) [18]. Flere uafhængige undersøgelser har vist at skiftende arbejdstider [19] og monotont arbejde [12;13] er risikofaktorer for søvnighed og reduceret ydeevne, og at Side 6

8 søvnighed og træthed/udmattelse er risikofaktorer for ulykker i transportsektoren fx [8;20]. Hvad står der i det nuværende forslag til EU-direktiv? I det nuværende EU-forslag forholder man sig ikke til uregelmæssigheder i arbejdstiden [14]. Sammenfatning: Lokoførere i Sverige og Finland har mange tidlige morgentjenester (cirka 25% af skift) Tidlige morgentjenester giver kort og forstyrret søvn og efterfølgende træthed Skiftende arbejdstider kan føre til søvnighed Døsighed og mikrosøvn er relateret til potentielle ulykker om natten og tidlig morgen Hvad kan man gøre for at mindske effekterne af uregelmæssige arbejdstider? I de undersøgelser, hvor det omtales, hvordan man kan mindske effekterne af uregelmæssige arbejdstider, foreslås det: At øge indflydelsen på egen vagtplan. Dette har vist sig at nedsætte den selvoplevede træthed og medføre bedre og længere søvn [10]. At tage en lur af et par timers varighed lige inden en tjeneste. Specielt er dette vigtigt i forbindelse med natarbejde. De fleste personer, der arbejder om natten har været vågne timer inden de starter en nattevagt [21]. Jo længere tid man har været vågen, jo mere søvnig bliver man i løbet af tjenesten. At tage en lur i løbet af en nattjeneste, hvis det kan lade sig gøre, kan være en løsning [22] For kort hvile mellem tjenester Udbredelse Vi har ikke fundet data på udbredelsen af specifikke typer og længder af hvileperioder mellem tjenester i de videnskabelige kilder. Hvad er problemet med for kort hvile mellem tjenester? Hvis hviletiden mellem to tjenester er mindre end 12 timer nedsættes mulighederne for at få tilstrækkelig restitution. Dette gælder særligt de tidlige morgentjenester. Det er således vist, at 8 timer mellem to tjenester, især inden en tidlige morgentjeneste øger risikoen for, at man sover mindre end 4 timer, hvilket kan føre til stor træthed og søvnighed i løbet af tjenesten [23]. En anden faktor for søvnens varighed er hvileperiodernes længde og placering i forhold til arbejdet. Søvn, der initieres i løbet af dagen er typisk kortere og af dårligere kvalitet Side 7

9 end nattesøvn [6]. Dette bekræftes af en Australsk undersøgelse [24], hvor man fandt at muligheden for at restituere sig afhænger af hvornår på døgnet man får fri. I den Australske undersøgelse studeredes hvordan den totale søvnmængde (Total Sleep Time; TST) påvirkedes af tre forskellige længder af pauser mellem tjenesterne: 12, 16 og 24 timer. Det viste sig at 12-timers hvileperioder mellem tjenesterne var forbundet med en gennemsnitlig søvnlængde på 5,2 timer. Hvis man fik fri mellem klokken så var den gennemsnitlige søvnlængde reduceret til 3,1 timer. Hvis man fik fri mellem klokken 20 og 22, så øgedes den gennemsnitlige søvnlængde til 7,9 timer. Endvidere observeredes, at den gennemsnitlige søvnlængde for en 16-timers hvileperiode var 6,5 timer. Hvis man fik fri mellem klokken 04 og 06, så reduceredes den gennemsnitlige søvnlængde til 4,8 timer. Hvis man fik fri mellem klokken 18 og 20, så øgedes den gennemsnitlige søvnlængde til 7,7 timer. Endelig blev det fundet, at i 24-timers hvileperioder var den gennemsnitlig søvnlængde på 8,9 timer. Hvis man fik fri mellem klokken 14 og 16, var søvnlængden reduceret til 6,8 timer. Hvis man fik fri mellem klokken 06 og 08, så øgedes søvnlængden til 12,3 timer. Den øgede søvnlængde ved 24- timers pauser mellem to tjenester kan forklares med at deltagerne havde to søvnperioder: en for at restituere efter arbejdet og en som forberedelse til næste arbejdsperiode. Endvidere afstedkommer lange hvileperioder (>48 timer), at man sover længere inden tilbagevenden til arbejde. Samtidigt var den totale tid, som lokoførerne var vågne efter det første tjeneste mindre end ved kortere hvilepauser [25]. Hvad dette betyder, er vanskeligt at udtale sig om. De lange pauser havde dog ingen indflydelse på selvoplevet parathed/vågenhed inden begyndelsen af den første tjeneste. Hvad står der i det foreliggende forslag til EU direktiv? I det foreliggende forslag til EU-direktiv [14] står der: Den daglige hviletid skal være mindst 12 timer pr 24 timers periode. Den daglige hviletid kan reduceres 1 gang pr. 7 døgns periode til 9 timer. o Hvis det sker, skal differencen til de 12 timer overføres til næste hvileperiode i hjemmet. En betydelig reduceret daglig hvile må ikke skemalægges mellem to hvileperioder væk fra hjemmet. Sammenfatning: Udbredelsen af specifikke typer og længde af hvileperioder mellem skift synes ikke at være dokumenteret i den videnskabelige litteratur Kortere tid end 12 timer mellem skift giver ofte for lidt søvn Det er dog ikke sikkert at 12 eller 16 timer mellem to skift er tilstrækkeligt da mulighederne til at sove påvirkes af hvornår på døgnet man får fri Søvn om dagen giver kortere søvn af dårligere kvalitet i forhold til søvn om natten Side 8

10 Hvad kan man gøre før at mindske effekterne af for kort hvile mellem tjenester? I de undersøgelser, hvor det omtales, hvordan man kan undgå effekterne af for kort hvile mellem to tjenester, foreslås det: At mindst 12 timers hvile mellem to tjenester er nødvendigt for at undgå for voldsom søvnmangel. Af samme grund er det godt at undgå kombinationen af aftentjeneste efterfulgt af en tidlig morgentjeneste. Det er ligeledes godt at undgå kombinationen af nattjeneste efterfulgt af eftermiddagstjeneste indenfor samme døgn. Det kan være klogt at tage hensyn til hvornår på døgnet man holder fyraften Hvileperiode væk fra hjemmet Udbredelse Nogle generelle data om udbredelsen er ikke blevet fundet. Dog er det en problemstilling som typisk er relevant for lokoførere, der kører længere ture. Hvad er problemet med hvileperiode væk fra hjemmet? Resultater fra Sverige, Australien og USA viser samstemmende, at søvn under hvileperioder væk fra hjemmet imellem to tjenester er både kortere og af dårligere kvalitet end søvn i hjemmet [26]. En australsk undersøgelse viser, at lokoførere får ca. 4 timers søvn i løbet af en 8 timers hvileperiode i kørende tog. Til sammenligning fik den samme gruppe 7-8 timers søvn hjemme inden en lang tur [26]. Samtidigt sov lokoførerne dårligere i toget end hjemme. De to tal er dog ikke helt sammenlignelige idet den samlede hvileperiode væk fra hjemmet var på 8 timer, mens hvileperioden hjemme inden en lang tur var længere. Lokoførere opnåede den bedste søvn, når hvileperioden væk fra hjemmet var om aftenen sammenlignet med om dagen, hvilket indikerer at timing af hvileperioden er vigtigt for søvnmængde og kvalitet [26]. Desuden kan det fremhæves at ophold væk fra hjemmet medfører sociale restriktioner. Det kan være grunden til at hvileperioder væk fra hjemmet generelt kombineres med kort hviletid, hvilket er i modsætning til de anbefalede 12 timers hvile (mindst) mellem tjenester. Den internationale videnskabelige litteratur stemmer godt overens med de tilkendegivelser, der registreredes i den danske rapport om lokomotivpersonalets arbejdsmiljø ved DSB fra 1981 [1]. I rapporten angiver 81 % af lokomotivpersonalet, at de er direkte uudhvilede efter søvn på fremmed depot. Desuden medfører overnatninger udenfor hjemmet en belastning for familielivet. Side 9

11 Hvad står der i det foreliggende forslag til EU-direktiv om hvileperioder væk fra hjemmet? I det foreliggende forslag til EU-direktiv [14] står der: Den minimale daglige hvile periode ved ophold væk fra hjemmet skal være 8 timer per 24 timer. En daglig hvile væk fra hjemmet skal følges af en daglig hvileperiode hjemme (dog kan der forhandles om dette). Det anbefales at opmærksomheden rettes mod det komfortniveau der er på det overnatningssted, der tilbydes togpersonalet. Sammenfatning: Opgørelser over hvor udbredt hvileperioder væk fra hjemmet er synes ikke være dokumenteret i den videnskabelige litteratur Søvnen er dårligere og kortere ved hvile væk fra hjemmet end hjemme Hvad kan man gøre før at mindske effekterne af hvileperioder væk fra hjemmet? I de undersøgelser, hvor det omtales, hvordan man kan undgå de negative effekter af hvileperioder væk fra hjemmet, foreslås det: At reducere forekomsten af hvile væk fra hjemmet. I de tilfælde hvor dette ikke kan lade sig gøre på grund af køreplaner, må det anses for vigtigere at have en hvileperiode end at arbejde to tjenester i træk. Hvileperioder bør ligge om aftenen. Længden af hvile bliver et kompromis mellem at få nok tid til at dække søvnbehovet på den ene side og få mindst mulig tid hjemmefra som følge af arbejde. Det må forventes, at søvnen vil være bedre under hvileperioder hjemmefra, hvis lokoførerne kan sove på hoteller eller dertil indrettede lejligheder i forhold til søvn i kørende tog. Side 10

12 4. Søvn og sikkerhed I en svensk undersøgelse [15] rapporterede 88% af cirka 300 lokoførere, at de havde været involveret i en ulykke eller risikobrist indenfor de seneste 3 år. Den hyppigste var påkørsel af dyr (78%), ting (48%), og mennesker (28%). I disse tilfælde er det klart, at lokoføreren har en meget begrænset mulighed for at ændre hændelsesforløbet. Fra lokoførerens perspektiv synes den største sikkerhedsmæssige risiko at være, at lokoføreren er så søvnig/træt at han/hun ikke identificerer ydre signaler, bruger det tekniske udstyr korrekt eller kører toget korrekt. Men man må ikke glemme, at der findes mange andre risikofaktorer som er associeret med sikkerheden. I den danske rapport fra 1981 [1] påpeges det at udover lokomotivførernes forståelse og aflæsning af signalerne er sikkerheden afhængig bl.a. af (i) signalsystemet og maskinens tilstand, (ii) lokomotivførerens udsyn fra lokomotivet (sigtbarheden), og (iii) lokomotivførerens strækningskendskab. En britisk rapport fra 2004 [5] påpeger ligeledes at der findes flere andre faktorer end søvnighed, der har statistisk signifikant sammenhæng til oversete (missede) signaler. Eksempelvis var lokoførerens tidligere historie for at overse signaler den vigtigste individuelle faktor, efterfulgt af lokoførerens erfaring og dernæst vågenhed/søvnighed og alder. At søvnighed kan være en risikofaktor for sikkerhed underbygges af at søvnighed er et tegn på en ændret bevidsthedstilstand og søvnighed medfører at individets perceptuelle resourser er reduceret. Eksempelvis medfører søvnighed/træthed at koncentrationsevnen er begrænset, og det bliver sværere at bedømme afstand og hastighed, og man får generelt højere reaktionstid. Eksperimentelt induceret søvnighed (17 til 19-timers søvndeprivation) påvirker således en persons adfærd i samme udstrækning som en alkoholprocent i blodet på 0.05 % [27;28]. Et generelt problem med at studere forholdet mellem arbejdstider/arbejdsforhold og ulykker samt andre sikkerhedsaspekter, er at den indsamlede information om arbejdsforhold i tilknytning til ulykker er for dårlig [10]. Ofte savnes der information om køreskemaet ugen inden ulykken og information om hvorvidt lokoføreren var stresset. Kort sagt kan man som regel ikke konkludere om lokoføreren har haft et belastende arbejdstidsskema. Desuden ekskluderes ofte information om lokoførerens hjemmeforhold, fx ekstraarbejde og konflikter i privatlivet, hvilket kan være en kilde til yderligere belastning. Det er en vanskelig opgave at konkludere om søvnighed er årsag til en specifik ulykke. Søvnighed/træthed efterlader ikke fysiske spor, og det gør fx heller ikke manglende koncentration. Derfor kan man ikke måle det direkte. Sammenfatning: Søvnighed/træthed er en risikofaktor for ulykker timers vågenhed i træk kan have samme effekt på adfærd som 0,05 % alkohol i blodet Det kan dog være meget svært at bevise at søvnighed er en direkte årsag til ulykker Side 11

13 5. Konklusion Eksisterende forskning giver et konsistent og sammenhængende mønster af resultater. Disse resultater tyder på at lokoføreres uregelmæssige arbejdstider kan være årsag til søvnproblemer og søvnighed/træthed. Flere simulatorstudier viser klart at søvnighed/træthed kan påvirke kørselsstrategien i negativ retning. Endelig har et par tidligere havariudredninger konkluderet at søvnmangel har været en vigtig årsag til ulykker. På denne baggrund er det rimeligt at konkludere at søvnighed er en risikofaktor for ulykker. Løsninger på dette problem i form af hvileperioder væk fra hjemmet er ikke optimale, og kan indebære en række problemer i form af bl.a. nedsat søvnkvalitet. Hvis alternativet til hvileperioder uden for hjemmet resulterer i en forlængelse af arbejdsdagen med flere timers hjemtransport (selv om denne evt. ligger uden for den officielle arbejdstid), synes hvileperioder uden for hjemmet imidlertid at være at foretrække. Det er derfor vigtigt at arbejde med etablering af arbejdsmetoder og en skemaplanlægning, der effektivt mindsker søvnproblemer og dermed risikoen for søvnrelaterede ulykker. 6. Metoder Formålet med denne litteratur rapport var at lave en sammenfatning af den eksisterende viden om den sikkerhedsmæssige betydning af lokoføreres arbejdstid. Derfor har søgestrategien været bred og omfattet videnskabelige litteraturdatabaser (MEDLINE og PsycINFO) og nationale biblioteksbaser i Sverige, Danmark og England. Følgende søgeord er blevet anvendt: Accident/ Alertness/ Behavior/ Coach/ Danger/ Day/ Disaster/ Driver/ Employed/ Engineer/ Fatigue/ Hours/ Incident/ Locomotive/ Night/ Railway/ Report/ Review/ Risk/ Safety/ Security/ Shift/ Signal/ Sleepiness/ Time/ Time of day/ Tiredness/ Train/ Work/ Occupation. Ordene har været brugt alene og i flere forskellige kombinationer med AND, OR, NOT. For at sikre at forskellige varianter af ordene er kommet med er trunkering (*) blevet anvendt. Efter en grov gennemgang af titler og resumeer er mulige relevante artikler blevet udvalgt. Derefter er der gennemført en grundigere vurdering i forhold til rapportens formål. Desuden er relevante artikler og rapporter, som er refereret i de fundne artikler medtaget. Side 12

14 7. Referenceliste (1) Netterstrøm B, Paludan L, Laursen P. Lokomotivpersonalets arbejdsmiljø ved DSB Copenhagen, Arbejdsmiljøfondet. Arbejdsmiljøfondets forskningsrapporter. (2) Lauber JK, Kayten PJ. Sleepiness, circadian dysrhythmia, and fatigue in transportation system accidents. Sleep 1988; 11(6): (3) Hildebrandt G, Rohmert W, Rutenfranz J. 12 and 24 h rhythms in error frequency of locomotive drivers and the influence of tiredness. Int J Chronobiol 1974; 2(2): (4) van der Flier H, Schoonman W. Railway signals passed at danger; Situational and personal factors underlying stop signal abuse. Appl Ergon 1988; 19(2): (5) Li G. Prioritisation of SPAD risk factors - further analysis of May/summer peak in SPAD occurrences. HEL/RSSB/03963/RT Bristol, UK, Rail Saftey and Standards Board. (6) Lamond N, Roach G, Darwent D, Dorrian J, Sletten T, McCulloch K et al. Australia Railways Shiftwork and Workload Study. Phase Two Final Report The centre for sleep research, University of South Australia. (7) Dawson D, Roach G, Reid K, Baker A. Austrailian Railways shiftwork and workload study final report The centre for sleep research, University of South Australia. (8) Folkard S, Lombardi DA, Tucker PT. Shiftwork: safety, sleepiness and sleep. Ind Health 2005; 43(1): (9) Folkard S. Black times: temporal determinants of transport safety. Accid Anal Prev 1997; 29(4): (10) Kecklund G, Åkerstedt T, Ingre M, Söderström M. Lokförarens arbetssituationen och konsekvenser för säkerhet, stress och sömnighet: litteraturöversikt, olycksanalys och turlisteanalys Institutet för psykosocial medicin (IPM), avdelingen för stressforskning, Karolinska Institutet, Stockholm. (11) Tucker P, Folkard S, Macdonald I. Rest breaks and accident risk. Lancet 2003; 361(9358):680. (12) Edkins GD, Pollock CM. The influence of sustained attention on railway accidents. Accid Anal Prev 1997; 29(4): Side 13

15 (13) Thiffault P, Bergeron J. Monotony of road environment and driver fatigue: a simulator study. Accid Anal Prev 2003; 35(3): (14) Commision of the Europerian Communities. Proposal for a council directive on the agreement between the community of Euopean Railways (CER) and the European Transport Workers' Federation (ETF) on certain aspects of the working conditions of mobile workers assigned to interoperable cross-border sevices. COM(205) 32 final, (15) Ingre M, Söderström M, Kecklund G, Åkerstedt T, Kecklund L. Lokförares arbetssituation med fokus på arbetstider, sömn, stress och säkerhet. 292, Institutet för psykosocial medicin (IPM), Karolinska institutet. (16) Härmä M, Sallinen M, Ranta R, Mutanen P, Müller K. The effect of an irregular shift system on sleepiness at work in train drivers and railway traffic controllers. J Sleep Res 2002; 11(2): (17) Kecklund G, Åkerstedt T, Lowden A. Morning work: effects of early rising on sleep and alertness. Sleep 1997; 20: (18) Kogi K, Ohta T. Incidence of near accidental drowsing in locomotive driving during a period of rotation. J Hum Ergol (Tokyo) 1975; 4(1): (19) Åkerstedt T. Shift work and disturbed sleep/wakefulness. Occup Med (Lond) 2003; 53(2): (20) Folkard S, Lombardi DA. Toward a "Risk Index" to assess work schedules. Chronobiol Int 2004; 21(6): (21) Åkerstedt T. Work hours, sleepiness and the underlying mechanisms. J Sleep Res 1995; 4(S2): (22) Takeyama H, Kubo T, Itani T. The nighttime nap strategies for improving night shift work in workplace. Ind Health 2005; 43(1): (23) Lowden A, Kecklund G, Axelsson J, Åkerstedt T. Change from an 8-hour shift to a 12-hour shift, attitudes, sleep, sleepiness and performance. Scand J Work Environ Health 1998; 24 Suppl 3: (24) Roach GD, Reid KJ, Dawson D. The amount of sleep obtained by locomotive engineers: effects of break duration and time of break onset. Occup Environ Med 2003; 60(12):e17. (25) Kandelaars KJ, Lamond N, Roach GD, Dawson D. The impact of extended leave on sleep and alertness in the Australian rail industry. Ind Health 2005; 43(1): (26) Lamond N, Darwent D, Dawson D. How well do train driver's sleep in relay vans? Ind Health 2005; 43(1): Side 14

16 (27) Williamson AM, Feyer AM. Moderate sleep deprivation produces impairments in cognitive and motor performance equivalent to legally prescribed levels of alcohol intoxication. Occup Environ Med 2000; 57(10): (28) Williamson AM, Feyer AM, Mattick RP, Friswell R, Finlay-Brown S. Developing measures of fatigue using an alcohol comparison to validate the effects of fatigue on performance. Accid Anal Prev 2001; 33(3): (29) Kecklund G, Ingre M, Söderström M, Åkerstedt T. Tågtrafik och säkerhet: hur kan lokförarens arbetsmiljö förbättras. 298, Instituet för psykosocial medicin IPM och avdelningen för stressforskning, Karolinska institutet. (30) Rosa RR, Colligan MJ. Plain language about shiftwork Ohio, Cincinnati, U.S. Department of Health and Human Services; Public Health Service; Centers for Disease Control and Prevention; National Institute for Occupational Safety and Health. DHHS (NIOSH) Publication No Side 15

17 Appendiks - anbefalinger fra tidligere undersøgelser Hvad kan man gøre for at mindske problemer med uregelmæssige arbejdstider? I den svenske TRAIN undersøgelsen understreges det, at lokoføreres arbejdssituation altid vil være præget af skiftende arbejdstider og at et fuldstændigt fravær af træthed og søvnighed er et urealistisk mål. Til trods for det, er det muligt at minimere mængden af ekstrem træthed og mangel på søvn. Selvom det er organisationen, der har det overordnede ansvar for en god planlægning af arbejdstiden, kan individet også gøre noget for at forbedre sin restitution og reducere sin risiko før søvnighed. Nedenfor er en række anbefalinger fra TRAIN studiet [29], som omhandler hvordan lokoføreres arbejdstider kan organiseres for at optimere sikkerhed og ydeevne. Dernæst følger anbefalinger fra Center for Disease Control and Prevention (CDC), National Institute for Occupational Safety and Health (NIOSH), Cincinnati, Ohio, USA [30] om hvad individet kan gøre for at opnå bedst mulig søvn. Da CDC/NIOSH rapporten primært handler om almindeligt skifteholdsarbejde er kun de forslag der vedrører individuelle strategier for søvnpleje medtaget i denne rapport. Læsere, der er interesserede i generelle råd vedrørende skifteholdsarbejde anbefales at læse rapporten, som kan downloades via denne hjemmeside: I. Anbefalinger fra TRAIN studiet Reducer længden af arbejdsugen: Træthed skal kompenseres med hvile og restitution og ikke med bonus. Det altoverskyggende problem med lokoføreres arbejdstider er de skiftende og irregulære arbejdstider, som ikke er kompatibelt med menneskers behov for søvn og hvile. Arbejdstiderne begrænser lokoførernes mulighed for søvn, afslapning og hvile alvorligt. For at imødekomme det, anbefales det at reducere den ugentlige arbejdstid med ca. 3-5 timer (fra de nuværende timer/uge i Sverige), hvilket sandsynligvis vil reducere søvnmangel og følelsen af træthed og gøre det lettere for lokoførere at tolerere skiftende arbejdstider og irregulære tjenester. Mere hvile mellem tjenester: For at undgå alvorlig søvnmangel og træthed bør der mindst være 12 timers hvile mellem to tjenester. Hvis perioden af hvile imellem to arbejdsdage er mindre end 12 timer er lokoførerne dårligere i stand til at restituere, hvilket særligt gælder for de tidlige morgentjenester. Kombinationen af aftentjeneste efterfulgt af en tidlig morgentjeneste den Side 16

Roger Persson, Nis Hjortskov Jensen, Anne Helene Garde og Nils Fallentin. Lokoføreres arbejdstider og sikkerhed. En litteraturbaseret rapport

Roger Persson, Nis Hjortskov Jensen, Anne Helene Garde og Nils Fallentin. Lokoføreres arbejdstider og sikkerhed. En litteraturbaseret rapport Roger Persson, Nis Hjortskov Jensen, Anne Helene Garde og Nils Fallentin Lokoføreres arbejdstider og sikkerhed En litteraturbaseret rapport Lokoføreres arbejdstider og sikkerhed En litteraturbaseret rapport

Læs mere

Natarbejde og helbred Anne Helene Garde AM2006

Natarbejde og helbred Anne Helene Garde AM2006 Natarbejde og helbred Anne Helene Garde AM2006 Natarbejde og helbred Hvor udbredt er natarbejde? Bliver man syg af det? Hvorfor? Hvad kan man gøre? Hvad er normal arbejdstid? Total 100%

Læs mere

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR 1 Tilbud om helbredskontrol Alle ansatte i Region Sjælland

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Kvinders arbejdsmiljø Arbejdstid. Helene Garde

Kvinders arbejdsmiljø Arbejdstid. Helene Garde Kvinders arbejdsmiljø Arbejdstid Helene Garde Overblik Lidt historie Arbejdstidens længde Arbejdstidens placering Menneskerettighedserklæringen http://alexkrofchak.blogspot.dk Date Event Regulering af

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Vælg farve. Pas godt på dig selv! HR-afdelingen, Arbejdsmiljøfunktionen

Information til ansatte om. Natarbejde. Vælg farve. Pas godt på dig selv! HR-afdelingen, Arbejdsmiljøfunktionen Information til ansatte om Natarbejde Vælg farve Pas godt på dig selv! HR-afdelingen, Arbejdsmiljøfunktionen 2 Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag

Læs mere

MODUL 2. Fatigue og den menige søfarende. Dette modul indeholder praktiske oplysninger rettet til den menige søfarende om bord.

MODUL 2. Fatigue og den menige søfarende. Dette modul indeholder praktiske oplysninger rettet til den menige søfarende om bord. MODUL 2 Fatigue og den menige søfarende Dette modul indeholder praktiske oplysninger rettet til den menige søfarende om bord. Forord Vejledningerne om fatigue indeholder praktisk information, som kan hjælpe

Læs mere

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Program Baggrund for at intervenere på søvn Hvordan intervenerer vi på søvn? Baggrund for at intervenere på stress Hvordan

Læs mere

Lange og uregelmæssige arbejdstider

Lange og uregelmæssige arbejdstider Lange og uregelmæssige arbejdstider Nils Fallentin og Helene Garde Arbejdsmiljøinstituttet Program Forslag til nyt EU-direktiv om arbejdstid Helbredsmæssige og sociale konsekvenser af overarbejde og fleksible

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Det er livsfarligt at få for lidt søvn

Det er livsfarligt at få for lidt søvn Det er livsfarligt at få for lidt søvn En god nats søvn betyder meget for, hvordan man har det både hjemme og på arbejde. Det viser den viden, vi i dag har om søvnens betydning. For lidt og for dårlig

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Hvad kan man skrue på ved tilrettelæggelse af natarbejde? Anne Helene Garde og Marie Aarrebo Jensen AM2016, 8 november 2016

Hvad kan man skrue på ved tilrettelæggelse af natarbejde? Anne Helene Garde og Marie Aarrebo Jensen AM2016, 8 november 2016 Hvad kan man skrue på ved tilrettelæggelse af natarbejde? Anne Helene Garde og Marie Aarrebo Jensen AM2016, 8 november 2016 ROTERENDE ELLER PERMANENT NATTEVAGT? Permanent nattevagt findes ikke Argumentet

Læs mere

Chris MacDonald: Få en perfekt powernap. Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap

Chris MacDonald: Få en perfekt powernap. Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap Chris MacDonald: Få en perfekt powernap Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap Af Chris MacDonal,september 2012 03 Powerfulde powernap 05 Ugens udfordring - Udforsk powernappen 06 Syv stærke fra

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde

lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde 1 Lev bedre med 2 natarbejde Fremstillet af: SID s holddriftudvalg Kampmannsgade 4 1790 København V Produktion: NKN Grafisk a/s Fotos: Harry Nielsen

Læs mere

Ergonomiske faktorers betydning for øjenirritation (astenopi) og nakkeskulder besvær i forbindelse med computerarbejde - en litteraturgennemgang

Ergonomiske faktorers betydning for øjenirritation (astenopi) og nakkeskulder besvær i forbindelse med computerarbejde - en litteraturgennemgang Ergonomiske faktorers betydning for øjenirritation (astenopi) og nakkeskulder besvær i forbindelse med computerarbejde - en litteraturgennemgang HK fyraftensmøde, København 12. marts 2007 Pernille Kofoed

Læs mere

Natarbejde og brystkræft

Natarbejde og brystkræft Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

SikkertNyt 04.2015. SikkertNyt. ...om arbejdstid

SikkertNyt 04.2015. SikkertNyt. ...om arbejdstid 04.2015...om arbejdstid SLAP AF Er du et af de mange medlemmer af Dansk Metal, der til tider har overarbejde, har tilkaldevagt eller tager ud i verden som rejsemontør? Så sørg for at følge reglerne om

Læs mere

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Overtræning Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Allerede tilbage i midten af det 19. århundrede blev overtræning omtalt af en engelsk videnskabsmand. Han

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd, september 2004 Vimmelskaftet 38, 1008 København K, Tlf. 33 15 15 55, www.dsr.dk

Dansk Sygeplejeråd, september 2004 Vimmelskaftet 38, 1008 København K, Tlf. 33 15 15 55, www.dsr.dk Dansk Sygeplejeråd, september 2004 Vimmelskaftet 38, 1008 København K, Tlf. 33 15 15 55, www.dsr.dk 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Konklusion... 4 3. Metode og materiale for rapporten... 5

Læs mere

Råd til håndteringen af stress.

Råd til håndteringen af stress. Råd til håndteringen af stress. Af cand. Psych. Tue Isaksen I forhold til stress skal du overveje mange aspekter. Stress er ikke kun et spørgsmål om krav/forventninger kontra ressourcer, men i højere grad

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Søvnpolitik I Hørning Dagtilbud

Søvnpolitik I Hørning Dagtilbud Søvnpolitik I Hørning Dagtilbud Hørning Dagtilbud AT SOVE I HØRNING DAGTILBUD Al forskning viser, at længden af middagsluren ingen indvirkning har på nattesøvnen for børn indtil ca. 4 år. Barnets biologiske

Læs mere

Guide: Sov godt - og undgå overvægt

Guide: Sov godt - og undgå overvægt Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03

Læs mere

Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time!

Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time! Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time! Nutidens samfund: 8-16 samfundet B-samfundet blev stiftet d. 27. december 2006 og har medlemmer i 50 lande. Vi arbejder for et fleksibelt samfund, der understøtter

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Sådan gør du! Kære medarbejder i ældreplejen

Sådan gør du! Kære medarbejder i ældreplejen Sådan gør du! Kære medarbejder i ældreplejen Du har fået dette spørgeskema, fordi din arbejdsplads deltager i projektet "Nye tider i ældreplejen". Derfor har vi brug for endnu flere oplysninger fra dig

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Sådan undgår du, at stress forstyrrer din søvn

Sådan undgår du, at stress forstyrrer din søvn Sådan undgår du, at stress forstyrrer din søvn Stress og bekymringer forhindrer søvnen. Få råd til at redde din nattesøvn her. November 2012 03 Sov godt uden stress 06 7 stærke fra Chris 2 Sov godt uden

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

Helbredsundersøgelser

Helbredsundersøgelser Helbredsundersøgelser Handicaphjælpere Århus Kommune Helbredsundersøgelser af Handicaphjælpere Århus Kommune Sundhedsstaben Bo Schou Jensen Indhold Indhold... 3 Indledning... 4 Resume og konklusion...

Læs mere

Vil du have 15-20 minutter mere om dagen?

Vil du have 15-20 minutter mere om dagen? Vil du have 15-20 minutter mere om dagen? Af: Søren Dybdal, NYE Visioner & Niels Overgaard, No Communication Du kan få mere fra hånden på kortere tid, hvis du lærer at arbejde mere effektivt. Denne artikel

Læs mere

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning. Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008 Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk Sygefravær en fælles udfordring Flere og flere bliver sygemeldte Hver

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Retningslinjer og anbefalinger omkring arbejdstid

Retningslinjer og anbefalinger omkring arbejdstid Retningslinjer og anbefalinger omkring arbejdstid KB den 20.6.2016 I nedenstående er kredsformandskabets reviderede retningslinjer samt nye anbefalinger for arbejdstidsområdet. Dokumentet tager afsæt i

Læs mere

Chronobiology. - at leve og arbejde i sin egen rytme. Af Camilla Kring, Ph.D. B-samfundet

Chronobiology. - at leve og arbejde i sin egen rytme. Af Camilla Kring, Ph.D. B-samfundet Chronobiology - at leve og arbejde i sin egen rytme Af Camilla Kring, Ph.D. B-samfundet Morgenmenneske - At være det er tegn på høj moral. Hvis man går i seng klokken 4 om morgenen og står op klokken 8,

Læs mere

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn GOD SØVN Sådan skaber du rammerne! Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn E-Bog af Charlotte Bang Sådan skaber du rammerne til god søvn! Hvis du sover godt og tilstrækkeligt om natten, og vågner hver morgen

Læs mere

Generel viden om søvn 6 12 år

Generel viden om søvn 6 12 år Generel viden om søvn 6 12 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

En hjælpers vigtige værktøj.

En hjælpers vigtige værktøj. En hjælpers vigtige værktøj. Denne præsentation trækker sit materiale fra forskning og viden fra bevægelsesområdet. Jeg er dog ikke i tvivl om, at disse overvejelser også kan bruges på andre områder af

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Plan for oplægget Baggrund Psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet besvær Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA At-SEMINAR OM NYANSATTE - 2009 Det Nationale HVORFOR SKER DER ULYKKER FOR NYANSATTE? - Den nyansattes synsvinkel Forskningscenter - Lederens synsvinkel for Arbejdsmiljø, NFA - Hvilke virkemidler er mest

Læs mere

Projekt Power Napping. For nattevagter. på Dronning Ingrids Hjem

Projekt Power Napping. For nattevagter. på Dronning Ingrids Hjem Projekt Power Napping For nattevagter på Dronning Ingrids Hjem Projekt Power Napping for nattevagter på Dronning Ingrids Hjem Dato Bemærkninger Ansvarlig Projektbeskrivelse 100605 Lise Sommer Godkendt

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

En hjælpers vigtige værktøj.

En hjælpers vigtige værktøj. En hjælpers vigtige værktøj. Denne præsentation trækker sit materiale fra forskning og viden fra bevægelsesområdet. Jeg er dog ikke i tvivl om, at disse overvejelser også kan bruges på andre områder af

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Chok på sygehuset: Kirurger arbejdede 42 timer på en weekend

Chok på sygehuset: Kirurger arbejdede 42 timer på en weekend Page 1 of 8 KØB ABONNEMENT LOG IND DANMARK 19. OKT. 2017-14.06 Chok på sygehuset: Kirurger arbejdede 42 timer på en weekend Kirurger på Odense Universitetshospital har i en periode på mindst et år, været

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15 Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk Institut, Århus Universitet Århus Amt Neuroteamet Aalborg

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Psykologisk behandling af søvnproblemer. 2014 Henny Dyrberg

Psykologisk behandling af søvnproblemer. 2014 Henny Dyrberg Psykologisk behandling af søvnproblemer 2014 Dagens spørgsmål Hvad kan man selv gøre ved søvnproblemer? Hvornår er søvnløshed behandlingskrævende? Hvor kan man få hjælp? Program n Baggrund n Definition

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere