Roger Persson, Nis Hjortskov Jensen, Anne Helene Garde og Nils Fallentin. Lokoføreres arbejdstider og sikkerhed. En litteraturbaseret rapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Roger Persson, Nis Hjortskov Jensen, Anne Helene Garde og Nils Fallentin. Lokoføreres arbejdstider og sikkerhed. En litteraturbaseret rapport"

Transkript

1 Roger Persson, Nis Hjortskov Jensen, Anne Helene Garde og Nils Fallentin Lokoføreres arbejdstider og sikkerhed En litteraturbaseret rapport

2 Lokoføreres arbejdstider og sikkerhed En litteraturbaseret rapport Roger Persson, Nis Hjortskov Jensen, Anne Helene Garde og Nils Fallentin Arbejdsmiljøinstituttet (AMI), oktober 2005 ISBN nr Denne rapport er kun offentliggjort i PDF-format på

3 Forord Denne litteratur rapport er udarbejdet på baggrund af en specifik forespørgsel fra de Danske Statsbaner (DSB) vedrørende sammenhængen mellem arbejdstider og sikkerhed. Rapporten indeholder primært et overblik over den viden, der på nuværende tidspunkt er tilgængelig omkring sikkerhedsmæssige risici i forbindelse med lokoføreres arbejdstider. Teksten indeholder tal i parentes, fx [1] eller [6; 20]. Disse tal refererer til litteraturfortegnelsen bagest i rapporten. Litteraturkilderne er af forskellig kvalitet og ikke alle kilder, der refereres til, har været igennem den videnskabelige kvalitetskontrol. Rapporter må generelt betragtes som en mere usikker informationskilde end videnskabelige artikler, da disse typisk ikke har været underlagt peer review processen. Dog har vi valgt at inkludere et antal rapporter, idet de indeholder information, som ikke er tilgængelig i den videnskabelige litteratur. Seniorforsker Finn Tüchsen fra Arbejdsmiljøinstituttet har været intern lektør på rapporten. Side 2

4 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Arbejdstider og sikkerhed Karakteristika ved lokoføreres arbejdstider og betydningen for søvn Uregelmæssige arbejdstider (nat- og tidlige morgentjenester) For kort hvile mellem tjenester Hvileperiode væk fra hjemmet Søvn og sikkerhed Konklusion Metoder Referenceliste Appendiks - anbefalinger fra tidligere undersøgelser Side 3

5 1. Introduktion Jobbet som lokofører er kendetegnet ved skiftende arbejdstider, monotoni og stillesiddende arbejde. Der stilles høje krav til koncentration og til overholdelse af tiden. Ud over de høje krav, er der en risiko for traumatiske oplevelser (fx selvmordere), og anden stress associeret med interpersonelle relationer i jobbet. Flere af disse faktorer har været genstand for forskning i USA, Australien, England, Finland og Sverige. Den viden, der eksisterer om de sikkerhedsmæssige effekter af lokoføreres arbejdstider er imidlertid ikke let tilgængelig for danske brugere. I en dansk rapport [1] fra 1981 beskrives lokoførernes arbejdsforhold grundigt dog uden direkte at berøre arbejdstidernes indflydelse på sikkerheden. Formålet med denne rapport er derfor at lave en sammenfatning af den eksisterende viden om den sikkerhedsmæssige betydning af lokoføreres arbejdstid. 2. Arbejdstider og sikkerhed Forholdsvis få studier handler direkte om sammenhængen mellem lokoføreres arbejdstider og risikoen for ulykker og andre sikkerhedsrisici som fx oversete signaler. De, der gør, handler i meget stor udstrækning om søvnproblemer og søvnighed/træthed. Hvad angår arbejdstider og sikkerhed er der fire (ikke gensidigt udelukkende) risikotendenser, som diskuteres: Risiko associeret med søvnighed som følge af at være vågen mange timer i træk. Risiko associeret med søvnighed som følge af tid på døgnet. Risiko for fejlhandlinger, der sker 2 til 4 timer inde i tjenesten. Risiko som følge af koncentrationskrav gennem lang tid (sustained attention). De er alle relevante for lokoførere. For eksempel konkluderer to amerikanske havariudredninger, at alvorlige ulykker skyldes, at lokoførere faldt i søvn på grund af belastende vagtplaner og akkumuleret søvnmangel [2]. Endvidere har man fundet, at risikoen for nødopbremsning er størst omkring kl. 03 om natten og kl. 15 om eftermiddagen [3], og at dette hænger sammen med øget søvnighed samt akkumuleret træthed i løbet af tjenesten. Modsat viste en hollandsk undersøgelse fra 1980erne ikke nogen tegn på at lokoførere overså flere signaler om natten end om dagen. Herudover var der heller ingen tegn på flere fejl i slutningen af en arbejdsuge eller på bestemte årstider [4]. På den anden side viser en britisk rapport fra 2004 [5], at oversete signaler (Signals Passed at Danger; SPAD) er hyppigst om sommeren. En række australske simulatorstudier handler om hvordan træthed/søvnighed påvirker evnen til at køre tog [6;7]. Træthed (som følge af to eller tre på hinanden følgende nattjenester) synes at medføre specifikke forandringer i præstationsniveau, som kan sammenlignes med effekterne af at indtage alkohol. Lokoførerne ændrer deres kørestrategi med hensyn til hastighed og brug af bremser. For eksempel medfører både Side 4

6 træthed og alkohol, at man periodevis kører hurtigere end tilladt og at man bremser senere. Kort sagt, bliver man dårligere til at planlægge sin kørsel. Resultaterne stemmer godt overens med data i en oversigtsundersøgelse fra 2005 [8] om ulykkesrisiko i forbindelse med forskellige former for skifteholdsarbejde. Fordelen ved oversigtsundersøgelsen er, at resultaterne bygger på konkrete ulykker/uheldige hændelser i forhold til forskellige arbejdstidskarakteristika i stedet for undersøgelser af træthed og søvn. Oversigten viser, at risikoen for uheldige hændelser på et 8-timers skift var 18 % større, når skiftet lå om eftermiddagen, og 30 % større, hvis det lå om natten, end hvis det lå om dagen. Endvidere var risikoen for uheldige hændelser større jo flere nattevagter man havde i træk. Risikoen for uheldige hændelser var forøget med henholdsvis 6 %, 17 % og 36 % på den anden, tredje og fjerde nattevagt i træk sammenlignet med den første. Til sammenligning var stigningen i risiko for uheldige hændelser om morgenen i forbindelse med flere på hinanden følgende dagskift mindre, nemlig en stigning på 2 %, 7 % og 17 % på henholdsvis den anden, tredje og fjerde morgen sammenlignet med den første morgen. Undersøgelsen viste også at længden af arbejdsskiftet har betydning for risikoen på den måde at længere skift er relateret til større risiko for uheldige hændelser. Risikoen for uheldige hændelser var forøget med 13 % i forbindelse med et 10-timers skift og 27 % i forbindelse med et 12-timers skift sammenlignet med et 8-timers skift [8]. Et andet mønster er, at risikoen for fejl er forøget mellem den 2. og 4. time af en tjeneste for lokoførere [4]. Dette mønster bekræftes for andre dele af transportsektoren i engelske og amerikanske undersøgelser [9;10]. Det er foreslået, at dette muligvis kan skyldes, at lokoførere slapper af i denne periode af en tjeneste [4]. Det er i denne sammenhæng interessant at en britisk undersøgelse af industriarbejdere har påvist at regelmæssige pauser kan reducere effekten af akkumuleret arbejde [11]. I undersøgelsen observeredes en øget relativ risiko for ulykker de sidste 30 minutter af hvert 2-timers skift uden at der var en ophobning af træthed i løbet af dagen. Endvidere har en australsk undersøgelse [12] vist, at lokoføreres krav til koncentration gennem lang tid er relateret til en øget risiko for fejlhandlinger på grund af det rutineprægede arbejde. Dette stemmer godt overens med et simulatorstudie [13] som viser at monotoni giver dårligere præstationer. Udover ovenstående undersøgelser af arbejdstider og sikkerhed findes en række undersøgelser der primært omhandler lokoføreres arbejdstid og betydning for søvn som potentiel risikofaktor for sikkerhed. Desuden påpegedes det allerede i den danske undersøgelse fra 1981 at lokomotivpersonalets skiftende arbejdstider i visse tilfælde medfører desynkronisering af døgnrytmen og nedsat søvnmængde [1]. I det følgende vil to problemstillinger blive belyst: Lokoførernes arbejdstider og betydningen for søvn Betydningen af dårlig søvn for sikkerhed Side 5

7 3. Karakteristika ved lokoføreres arbejdstider og betydningen for søvn En litteratursøgning har identificeret tre karakteristika ved lokoførernes arbejdstider, som har stor betydning for søvnlængde og kvalitet: Uregelmæssige arbejdstider (kendetegnet af nat- og tidlige morgentjenester) For kort hvile mellem to tjenester Søvn væk fra hjemmet (overnatning ude) Nedenfor gennemgås disse karakteristika hver for sig med henblik på udbredelse, betydningen for søvn, i forhold til det nuværende forslag til EU-direktiv om arbejdsforhold for mobile arbejdstagere, der arbejder henover landegrænser [14], og hvad man kan gøre for at reducere effekterne Uregelmæssige arbejdstider (nat- og tidlige morgentjenester) Udbredelse Generelt har lokoførere skiftende arbejdstider. Forekomsten af tidlige morgentjenester blandt svenske lokoførere (kl ) er opgjort til 28 % [15] og blandt finske lokoførere (kl ) til 26 % af det totale antal tjenester [16]. Vi har ikke kunnet finde opgørelser for danske lokoførere i den internationale videnskabelige litteratur. Hvad er problemet med uregelmæssige arbejdstider? De største problemer med uregelmæssighed synes umiddelbart at være at søvn og vågenhedsrytmen skubbes samt en manglende mulighed for at planlægge fritid og familieliv. Allerede i 1970erne viste svenske undersøgelser, at de uregelmæssige arbejdstider, særligt de tidlige morgentjenester og nattjenester blandt lokoførere, var forbundet med kort og forstyrret søvn og efterfølgende træthed [10]. Søvnen efter en nattjeneste indebar ofte for tidlig opvågning, mens søvn før en tidlig morgentjeneste indebar besvær med at vågne samt bekymring for at sove over sig. De fleste får ikke mere end ca. 5 timers søvn før en tidlig morgentjeneste eller efter en nattjeneste. Søvnlængden afhænger til dels af, hvornår en nattjeneste slutter og en tidlig morgentjeneste starter. Jo tidligere en nattjeneste slutter jo mindre forstyrres søvnen. På den anden side fører en tidlig start på en morgentjeneste til at søvnen bliver mere forstyrret inden tjenesten, og at søvnigheden akkumuleres i løbet af tjenesten [10]. Herudover er det dokumenteret, at mikrosøvn (det at falde kortvarigt i søvn) er udbredt på nattjenester, og at besvær med træthed blev nedsat, når lokoførerne fik permanente arbejdstider herunder eksempelvis faste nattjenester [10]. At tidlige morgentjenester er relateret til stress før søvn, reduceret søvnlængde og øget søvnighed er ligeledes påvist blandt andre relevante jobgrupper, fx kabinepersonale i fly [17]. Det er endvidere vist, at episoder, der var tæt på at kunne føre til ulykker var relateret til døsighed og monotoni særligt i forbindelse med nat- og tidlige morgentjenester (kl ) [18]. Flere uafhængige undersøgelser har vist at skiftende arbejdstider [19] og monotont arbejde [12;13] er risikofaktorer for søvnighed og reduceret ydeevne, og at Side 6

8 søvnighed og træthed/udmattelse er risikofaktorer for ulykker i transportsektoren fx [8;20]. Hvad står der i det nuværende forslag til EU-direktiv? I det nuværende EU-forslag forholder man sig ikke til uregelmæssigheder i arbejdstiden [14]. Sammenfatning: Lokoførere i Sverige og Finland har mange tidlige morgentjenester (cirka 25% af skift) Tidlige morgentjenester giver kort og forstyrret søvn og efterfølgende træthed Skiftende arbejdstider kan føre til søvnighed Døsighed og mikrosøvn er relateret til potentielle ulykker om natten og tidlig morgen Hvad kan man gøre for at mindske effekterne af uregelmæssige arbejdstider? I de undersøgelser, hvor det omtales, hvordan man kan mindske effekterne af uregelmæssige arbejdstider, foreslås det: At øge indflydelsen på egen vagtplan. Dette har vist sig at nedsætte den selvoplevede træthed og medføre bedre og længere søvn [10]. At tage en lur af et par timers varighed lige inden en tjeneste. Specielt er dette vigtigt i forbindelse med natarbejde. De fleste personer, der arbejder om natten har været vågne timer inden de starter en nattevagt [21]. Jo længere tid man har været vågen, jo mere søvnig bliver man i løbet af tjenesten. At tage en lur i løbet af en nattjeneste, hvis det kan lade sig gøre, kan være en løsning [22] For kort hvile mellem tjenester Udbredelse Vi har ikke fundet data på udbredelsen af specifikke typer og længder af hvileperioder mellem tjenester i de videnskabelige kilder. Hvad er problemet med for kort hvile mellem tjenester? Hvis hviletiden mellem to tjenester er mindre end 12 timer nedsættes mulighederne for at få tilstrækkelig restitution. Dette gælder særligt de tidlige morgentjenester. Det er således vist, at 8 timer mellem to tjenester, især inden en tidlige morgentjeneste øger risikoen for, at man sover mindre end 4 timer, hvilket kan føre til stor træthed og søvnighed i løbet af tjenesten [23]. En anden faktor for søvnens varighed er hvileperiodernes længde og placering i forhold til arbejdet. Søvn, der initieres i løbet af dagen er typisk kortere og af dårligere kvalitet Side 7

9 end nattesøvn [6]. Dette bekræftes af en Australsk undersøgelse [24], hvor man fandt at muligheden for at restituere sig afhænger af hvornår på døgnet man får fri. I den Australske undersøgelse studeredes hvordan den totale søvnmængde (Total Sleep Time; TST) påvirkedes af tre forskellige længder af pauser mellem tjenesterne: 12, 16 og 24 timer. Det viste sig at 12-timers hvileperioder mellem tjenesterne var forbundet med en gennemsnitlig søvnlængde på 5,2 timer. Hvis man fik fri mellem klokken så var den gennemsnitlige søvnlængde reduceret til 3,1 timer. Hvis man fik fri mellem klokken 20 og 22, så øgedes den gennemsnitlige søvnlængde til 7,9 timer. Endvidere observeredes, at den gennemsnitlige søvnlængde for en 16-timers hvileperiode var 6,5 timer. Hvis man fik fri mellem klokken 04 og 06, så reduceredes den gennemsnitlige søvnlængde til 4,8 timer. Hvis man fik fri mellem klokken 18 og 20, så øgedes den gennemsnitlige søvnlængde til 7,7 timer. Endelig blev det fundet, at i 24-timers hvileperioder var den gennemsnitlig søvnlængde på 8,9 timer. Hvis man fik fri mellem klokken 14 og 16, var søvnlængden reduceret til 6,8 timer. Hvis man fik fri mellem klokken 06 og 08, så øgedes søvnlængden til 12,3 timer. Den øgede søvnlængde ved 24- timers pauser mellem to tjenester kan forklares med at deltagerne havde to søvnperioder: en for at restituere efter arbejdet og en som forberedelse til næste arbejdsperiode. Endvidere afstedkommer lange hvileperioder (>48 timer), at man sover længere inden tilbagevenden til arbejde. Samtidigt var den totale tid, som lokoførerne var vågne efter det første tjeneste mindre end ved kortere hvilepauser [25]. Hvad dette betyder, er vanskeligt at udtale sig om. De lange pauser havde dog ingen indflydelse på selvoplevet parathed/vågenhed inden begyndelsen af den første tjeneste. Hvad står der i det foreliggende forslag til EU direktiv? I det foreliggende forslag til EU-direktiv [14] står der: Den daglige hviletid skal være mindst 12 timer pr 24 timers periode. Den daglige hviletid kan reduceres 1 gang pr. 7 døgns periode til 9 timer. o Hvis det sker, skal differencen til de 12 timer overføres til næste hvileperiode i hjemmet. En betydelig reduceret daglig hvile må ikke skemalægges mellem to hvileperioder væk fra hjemmet. Sammenfatning: Udbredelsen af specifikke typer og længde af hvileperioder mellem skift synes ikke at være dokumenteret i den videnskabelige litteratur Kortere tid end 12 timer mellem skift giver ofte for lidt søvn Det er dog ikke sikkert at 12 eller 16 timer mellem to skift er tilstrækkeligt da mulighederne til at sove påvirkes af hvornår på døgnet man får fri Søvn om dagen giver kortere søvn af dårligere kvalitet i forhold til søvn om natten Side 8

10 Hvad kan man gøre før at mindske effekterne af for kort hvile mellem tjenester? I de undersøgelser, hvor det omtales, hvordan man kan undgå effekterne af for kort hvile mellem to tjenester, foreslås det: At mindst 12 timers hvile mellem to tjenester er nødvendigt for at undgå for voldsom søvnmangel. Af samme grund er det godt at undgå kombinationen af aftentjeneste efterfulgt af en tidlig morgentjeneste. Det er ligeledes godt at undgå kombinationen af nattjeneste efterfulgt af eftermiddagstjeneste indenfor samme døgn. Det kan være klogt at tage hensyn til hvornår på døgnet man holder fyraften Hvileperiode væk fra hjemmet Udbredelse Nogle generelle data om udbredelsen er ikke blevet fundet. Dog er det en problemstilling som typisk er relevant for lokoførere, der kører længere ture. Hvad er problemet med hvileperiode væk fra hjemmet? Resultater fra Sverige, Australien og USA viser samstemmende, at søvn under hvileperioder væk fra hjemmet imellem to tjenester er både kortere og af dårligere kvalitet end søvn i hjemmet [26]. En australsk undersøgelse viser, at lokoførere får ca. 4 timers søvn i løbet af en 8 timers hvileperiode i kørende tog. Til sammenligning fik den samme gruppe 7-8 timers søvn hjemme inden en lang tur [26]. Samtidigt sov lokoførerne dårligere i toget end hjemme. De to tal er dog ikke helt sammenlignelige idet den samlede hvileperiode væk fra hjemmet var på 8 timer, mens hvileperioden hjemme inden en lang tur var længere. Lokoførere opnåede den bedste søvn, når hvileperioden væk fra hjemmet var om aftenen sammenlignet med om dagen, hvilket indikerer at timing af hvileperioden er vigtigt for søvnmængde og kvalitet [26]. Desuden kan det fremhæves at ophold væk fra hjemmet medfører sociale restriktioner. Det kan være grunden til at hvileperioder væk fra hjemmet generelt kombineres med kort hviletid, hvilket er i modsætning til de anbefalede 12 timers hvile (mindst) mellem tjenester. Den internationale videnskabelige litteratur stemmer godt overens med de tilkendegivelser, der registreredes i den danske rapport om lokomotivpersonalets arbejdsmiljø ved DSB fra 1981 [1]. I rapporten angiver 81 % af lokomotivpersonalet, at de er direkte uudhvilede efter søvn på fremmed depot. Desuden medfører overnatninger udenfor hjemmet en belastning for familielivet. Side 9

11 Hvad står der i det foreliggende forslag til EU-direktiv om hvileperioder væk fra hjemmet? I det foreliggende forslag til EU-direktiv [14] står der: Den minimale daglige hvile periode ved ophold væk fra hjemmet skal være 8 timer per 24 timer. En daglig hvile væk fra hjemmet skal følges af en daglig hvileperiode hjemme (dog kan der forhandles om dette). Det anbefales at opmærksomheden rettes mod det komfortniveau der er på det overnatningssted, der tilbydes togpersonalet. Sammenfatning: Opgørelser over hvor udbredt hvileperioder væk fra hjemmet er synes ikke være dokumenteret i den videnskabelige litteratur Søvnen er dårligere og kortere ved hvile væk fra hjemmet end hjemme Hvad kan man gøre før at mindske effekterne af hvileperioder væk fra hjemmet? I de undersøgelser, hvor det omtales, hvordan man kan undgå de negative effekter af hvileperioder væk fra hjemmet, foreslås det: At reducere forekomsten af hvile væk fra hjemmet. I de tilfælde hvor dette ikke kan lade sig gøre på grund af køreplaner, må det anses for vigtigere at have en hvileperiode end at arbejde to tjenester i træk. Hvileperioder bør ligge om aftenen. Længden af hvile bliver et kompromis mellem at få nok tid til at dække søvnbehovet på den ene side og få mindst mulig tid hjemmefra som følge af arbejde. Det må forventes, at søvnen vil være bedre under hvileperioder hjemmefra, hvis lokoførerne kan sove på hoteller eller dertil indrettede lejligheder i forhold til søvn i kørende tog. Side 10

12 4. Søvn og sikkerhed I en svensk undersøgelse [15] rapporterede 88% af cirka 300 lokoførere, at de havde været involveret i en ulykke eller risikobrist indenfor de seneste 3 år. Den hyppigste var påkørsel af dyr (78%), ting (48%), og mennesker (28%). I disse tilfælde er det klart, at lokoføreren har en meget begrænset mulighed for at ændre hændelsesforløbet. Fra lokoførerens perspektiv synes den største sikkerhedsmæssige risiko at være, at lokoføreren er så søvnig/træt at han/hun ikke identificerer ydre signaler, bruger det tekniske udstyr korrekt eller kører toget korrekt. Men man må ikke glemme, at der findes mange andre risikofaktorer som er associeret med sikkerheden. I den danske rapport fra 1981 [1] påpeges det at udover lokomotivførernes forståelse og aflæsning af signalerne er sikkerheden afhængig bl.a. af (i) signalsystemet og maskinens tilstand, (ii) lokomotivførerens udsyn fra lokomotivet (sigtbarheden), og (iii) lokomotivførerens strækningskendskab. En britisk rapport fra 2004 [5] påpeger ligeledes at der findes flere andre faktorer end søvnighed, der har statistisk signifikant sammenhæng til oversete (missede) signaler. Eksempelvis var lokoførerens tidligere historie for at overse signaler den vigtigste individuelle faktor, efterfulgt af lokoførerens erfaring og dernæst vågenhed/søvnighed og alder. At søvnighed kan være en risikofaktor for sikkerhed underbygges af at søvnighed er et tegn på en ændret bevidsthedstilstand og søvnighed medfører at individets perceptuelle resourser er reduceret. Eksempelvis medfører søvnighed/træthed at koncentrationsevnen er begrænset, og det bliver sværere at bedømme afstand og hastighed, og man får generelt højere reaktionstid. Eksperimentelt induceret søvnighed (17 til 19-timers søvndeprivation) påvirker således en persons adfærd i samme udstrækning som en alkoholprocent i blodet på 0.05 % [27;28]. Et generelt problem med at studere forholdet mellem arbejdstider/arbejdsforhold og ulykker samt andre sikkerhedsaspekter, er at den indsamlede information om arbejdsforhold i tilknytning til ulykker er for dårlig [10]. Ofte savnes der information om køreskemaet ugen inden ulykken og information om hvorvidt lokoføreren var stresset. Kort sagt kan man som regel ikke konkludere om lokoføreren har haft et belastende arbejdstidsskema. Desuden ekskluderes ofte information om lokoførerens hjemmeforhold, fx ekstraarbejde og konflikter i privatlivet, hvilket kan være en kilde til yderligere belastning. Det er en vanskelig opgave at konkludere om søvnighed er årsag til en specifik ulykke. Søvnighed/træthed efterlader ikke fysiske spor, og det gør fx heller ikke manglende koncentration. Derfor kan man ikke måle det direkte. Sammenfatning: Søvnighed/træthed er en risikofaktor for ulykker timers vågenhed i træk kan have samme effekt på adfærd som 0,05 % alkohol i blodet Det kan dog være meget svært at bevise at søvnighed er en direkte årsag til ulykker Side 11

13 5. Konklusion Eksisterende forskning giver et konsistent og sammenhængende mønster af resultater. Disse resultater tyder på at lokoføreres uregelmæssige arbejdstider kan være årsag til søvnproblemer og søvnighed/træthed. Flere simulatorstudier viser klart at søvnighed/træthed kan påvirke kørselsstrategien i negativ retning. Endelig har et par tidligere havariudredninger konkluderet at søvnmangel har været en vigtig årsag til ulykker. På denne baggrund er det rimeligt at konkludere at søvnighed er en risikofaktor for ulykker. Løsninger på dette problem i form af hvileperioder væk fra hjemmet er ikke optimale, og kan indebære en række problemer i form af bl.a. nedsat søvnkvalitet. Hvis alternativet til hvileperioder uden for hjemmet resulterer i en forlængelse af arbejdsdagen med flere timers hjemtransport (selv om denne evt. ligger uden for den officielle arbejdstid), synes hvileperioder uden for hjemmet imidlertid at være at foretrække. Det er derfor vigtigt at arbejde med etablering af arbejdsmetoder og en skemaplanlægning, der effektivt mindsker søvnproblemer og dermed risikoen for søvnrelaterede ulykker. 6. Metoder Formålet med denne litteratur rapport var at lave en sammenfatning af den eksisterende viden om den sikkerhedsmæssige betydning af lokoføreres arbejdstid. Derfor har søgestrategien været bred og omfattet videnskabelige litteraturdatabaser (MEDLINE og PsycINFO) og nationale biblioteksbaser i Sverige, Danmark og England. Følgende søgeord er blevet anvendt: Accident/ Alertness/ Behavior/ Coach/ Danger/ Day/ Disaster/ Driver/ Employed/ Engineer/ Fatigue/ Hours/ Incident/ Locomotive/ Night/ Railway/ Report/ Review/ Risk/ Safety/ Security/ Shift/ Signal/ Sleepiness/ Time/ Time of day/ Tiredness/ Train/ Work/ Occupation. Ordene har været brugt alene og i flere forskellige kombinationer med AND, OR, NOT. For at sikre at forskellige varianter af ordene er kommet med er trunkering (*) blevet anvendt. Efter en grov gennemgang af titler og resumeer er mulige relevante artikler blevet udvalgt. Derefter er der gennemført en grundigere vurdering i forhold til rapportens formål. Desuden er relevante artikler og rapporter, som er refereret i de fundne artikler medtaget. Side 12

14 7. Referenceliste (1) Netterstrøm B, Paludan L, Laursen P. Lokomotivpersonalets arbejdsmiljø ved DSB Copenhagen, Arbejdsmiljøfondet. Arbejdsmiljøfondets forskningsrapporter. (2) Lauber JK, Kayten PJ. Sleepiness, circadian dysrhythmia, and fatigue in transportation system accidents. Sleep 1988; 11(6): (3) Hildebrandt G, Rohmert W, Rutenfranz J. 12 and 24 h rhythms in error frequency of locomotive drivers and the influence of tiredness. Int J Chronobiol 1974; 2(2): (4) van der Flier H, Schoonman W. Railway signals passed at danger; Situational and personal factors underlying stop signal abuse. Appl Ergon 1988; 19(2): (5) Li G. Prioritisation of SPAD risk factors - further analysis of May/summer peak in SPAD occurrences. HEL/RSSB/03963/RT Bristol, UK, Rail Saftey and Standards Board. (6) Lamond N, Roach G, Darwent D, Dorrian J, Sletten T, McCulloch K et al. Australia Railways Shiftwork and Workload Study. Phase Two Final Report The centre for sleep research, University of South Australia. (7) Dawson D, Roach G, Reid K, Baker A. Austrailian Railways shiftwork and workload study final report The centre for sleep research, University of South Australia. (8) Folkard S, Lombardi DA, Tucker PT. Shiftwork: safety, sleepiness and sleep. Ind Health 2005; 43(1): (9) Folkard S. Black times: temporal determinants of transport safety. Accid Anal Prev 1997; 29(4): (10) Kecklund G, Åkerstedt T, Ingre M, Söderström M. Lokförarens arbetssituationen och konsekvenser för säkerhet, stress och sömnighet: litteraturöversikt, olycksanalys och turlisteanalys Institutet för psykosocial medicin (IPM), avdelingen för stressforskning, Karolinska Institutet, Stockholm. (11) Tucker P, Folkard S, Macdonald I. Rest breaks and accident risk. Lancet 2003; 361(9358):680. (12) Edkins GD, Pollock CM. The influence of sustained attention on railway accidents. Accid Anal Prev 1997; 29(4): Side 13

15 (13) Thiffault P, Bergeron J. Monotony of road environment and driver fatigue: a simulator study. Accid Anal Prev 2003; 35(3): (14) Commision of the Europerian Communities. Proposal for a council directive on the agreement between the community of Euopean Railways (CER) and the European Transport Workers' Federation (ETF) on certain aspects of the working conditions of mobile workers assigned to interoperable cross-border sevices. COM(205) 32 final, (15) Ingre M, Söderström M, Kecklund G, Åkerstedt T, Kecklund L. Lokförares arbetssituation med fokus på arbetstider, sömn, stress och säkerhet. 292, Institutet för psykosocial medicin (IPM), Karolinska institutet. (16) Härmä M, Sallinen M, Ranta R, Mutanen P, Müller K. The effect of an irregular shift system on sleepiness at work in train drivers and railway traffic controllers. J Sleep Res 2002; 11(2): (17) Kecklund G, Åkerstedt T, Lowden A. Morning work: effects of early rising on sleep and alertness. Sleep 1997; 20: (18) Kogi K, Ohta T. Incidence of near accidental drowsing in locomotive driving during a period of rotation. J Hum Ergol (Tokyo) 1975; 4(1): (19) Åkerstedt T. Shift work and disturbed sleep/wakefulness. Occup Med (Lond) 2003; 53(2): (20) Folkard S, Lombardi DA. Toward a "Risk Index" to assess work schedules. Chronobiol Int 2004; 21(6): (21) Åkerstedt T. Work hours, sleepiness and the underlying mechanisms. J Sleep Res 1995; 4(S2): (22) Takeyama H, Kubo T, Itani T. The nighttime nap strategies for improving night shift work in workplace. Ind Health 2005; 43(1): (23) Lowden A, Kecklund G, Axelsson J, Åkerstedt T. Change from an 8-hour shift to a 12-hour shift, attitudes, sleep, sleepiness and performance. Scand J Work Environ Health 1998; 24 Suppl 3: (24) Roach GD, Reid KJ, Dawson D. The amount of sleep obtained by locomotive engineers: effects of break duration and time of break onset. Occup Environ Med 2003; 60(12):e17. (25) Kandelaars KJ, Lamond N, Roach GD, Dawson D. The impact of extended leave on sleep and alertness in the Australian rail industry. Ind Health 2005; 43(1): (26) Lamond N, Darwent D, Dawson D. How well do train driver's sleep in relay vans? Ind Health 2005; 43(1): Side 14

16 (27) Williamson AM, Feyer AM. Moderate sleep deprivation produces impairments in cognitive and motor performance equivalent to legally prescribed levels of alcohol intoxication. Occup Environ Med 2000; 57(10): (28) Williamson AM, Feyer AM, Mattick RP, Friswell R, Finlay-Brown S. Developing measures of fatigue using an alcohol comparison to validate the effects of fatigue on performance. Accid Anal Prev 2001; 33(3): (29) Kecklund G, Ingre M, Söderström M, Åkerstedt T. Tågtrafik och säkerhet: hur kan lokförarens arbetsmiljö förbättras. 298, Instituet för psykosocial medicin IPM och avdelningen för stressforskning, Karolinska institutet. (30) Rosa RR, Colligan MJ. Plain language about shiftwork Ohio, Cincinnati, U.S. Department of Health and Human Services; Public Health Service; Centers for Disease Control and Prevention; National Institute for Occupational Safety and Health. DHHS (NIOSH) Publication No Side 15

17 Appendiks - anbefalinger fra tidligere undersøgelser Hvad kan man gøre for at mindske problemer med uregelmæssige arbejdstider? I den svenske TRAIN undersøgelsen understreges det, at lokoføreres arbejdssituation altid vil være præget af skiftende arbejdstider og at et fuldstændigt fravær af træthed og søvnighed er et urealistisk mål. Til trods for det, er det muligt at minimere mængden af ekstrem træthed og mangel på søvn. Selvom det er organisationen, der har det overordnede ansvar for en god planlægning af arbejdstiden, kan individet også gøre noget for at forbedre sin restitution og reducere sin risiko før søvnighed. Nedenfor er en række anbefalinger fra TRAIN studiet [29], som omhandler hvordan lokoføreres arbejdstider kan organiseres for at optimere sikkerhed og ydeevne. Dernæst følger anbefalinger fra Center for Disease Control and Prevention (CDC), National Institute for Occupational Safety and Health (NIOSH), Cincinnati, Ohio, USA [30] om hvad individet kan gøre for at opnå bedst mulig søvn. Da CDC/NIOSH rapporten primært handler om almindeligt skifteholdsarbejde er kun de forslag der vedrører individuelle strategier for søvnpleje medtaget i denne rapport. Læsere, der er interesserede i generelle råd vedrørende skifteholdsarbejde anbefales at læse rapporten, som kan downloades via denne hjemmeside: I. Anbefalinger fra TRAIN studiet Reducer længden af arbejdsugen: Træthed skal kompenseres med hvile og restitution og ikke med bonus. Det altoverskyggende problem med lokoføreres arbejdstider er de skiftende og irregulære arbejdstider, som ikke er kompatibelt med menneskers behov for søvn og hvile. Arbejdstiderne begrænser lokoførernes mulighed for søvn, afslapning og hvile alvorligt. For at imødekomme det, anbefales det at reducere den ugentlige arbejdstid med ca. 3-5 timer (fra de nuværende timer/uge i Sverige), hvilket sandsynligvis vil reducere søvnmangel og følelsen af træthed og gøre det lettere for lokoførere at tolerere skiftende arbejdstider og irregulære tjenester. Mere hvile mellem tjenester: For at undgå alvorlig søvnmangel og træthed bør der mindst være 12 timers hvile mellem to tjenester. Hvis perioden af hvile imellem to arbejdsdage er mindre end 12 timer er lokoførerne dårligere i stand til at restituere, hvilket særligt gælder for de tidlige morgentjenester. Kombinationen af aftentjeneste efterfulgt af en tidlig morgentjeneste den Side 16

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR 1 Tilbud om helbredskontrol Alle ansatte i Region Sjælland

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd, september 2004 Vimmelskaftet 38, 1008 København K, Tlf. 33 15 15 55, www.dsr.dk

Dansk Sygeplejeråd, september 2004 Vimmelskaftet 38, 1008 København K, Tlf. 33 15 15 55, www.dsr.dk Dansk Sygeplejeråd, september 2004 Vimmelskaftet 38, 1008 København K, Tlf. 33 15 15 55, www.dsr.dk 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Konklusion... 4 3. Metode og materiale for rapporten... 5

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time!

Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time! Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time! Nutidens samfund: 8-16 samfundet B-samfundet blev stiftet d. 27. december 2006 og har medlemmer i 50 lande. Vi arbejder for et fleksibelt samfund, der understøtter

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn GOD SØVN Sådan skaber du rammerne! Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn E-Bog af Charlotte Bang Sådan skaber du rammerne til god søvn! Hvis du sover godt og tilstrækkeligt om natten, og vågner hver morgen

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED Regler og råd til virksomheder og arbejdsmiljørepræsentanter Denne pjece er udarbejdet i 2013 af

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Inspiration til afsnitslederen og arbejdsmiljøgruppen Indledning Der findes en del materiale om, hvordan den enkelte medarbejder kan spise sundt, motionere og få gode sovevaner

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Mørke sider ved skiftetjeneste

Mørke sider ved skiftetjeneste Mørke sider ved skiftetjeneste H e l d i g v i s k a n b å d e d u o g d i n a r b e j d s p l a d s g ø r e s k i f t e t j e n e s t e n m i n d r e s u n d h e d s s k a d e l i g 1 Om projekt Skiftehold

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

LEV GODT MED NATARBEJDE. Få et gratis helbredstjek s. 14

LEV GODT MED NATARBEJDE. Få et gratis helbredstjek s. 14 LEV GODT MED NATARBEJDE Få et gratis helbredstjek s. 14 LEV GODT MED NATARBEJDE Natarbejde påvirker dit helbred, din hverdag og dit samvær med venner og familie. I denne pjece kan du læse om, hvad du skal

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

Guide. Foto: Iris. August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Styrk dit liv med Chris MacDonald. sund. på jobbet

Guide. Foto: Iris. August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Styrk dit liv med Chris MacDonald. sund. på jobbet Foto: Iris Guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan sund holder du på jobbet Sådan holder du d PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Projekt Power Napping. For nattevagter. på Dronning Ingrids Hjem

Projekt Power Napping. For nattevagter. på Dronning Ingrids Hjem Projekt Power Napping For nattevagter på Dronning Ingrids Hjem Projekt Power Napping for nattevagter på Dronning Ingrids Hjem Dato Bemærkninger Ansvarlig Projektbeskrivelse 100605 Lise Sommer Godkendt

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

INDHOLD. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk

INDHOLD. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk NATARBEJDE INDHOLD Menneskets døgnrytmer... 3 Søvn... 4 Helbred... 5 Ulykker... 7 Fritid... 7 Gode råd til forebyggelse af helbredsproblemer... 8 Hvad kan du selv gøre?... 10 Hvad siger loven om skifteholdsarbejde?...

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen,

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Natarbejde fakta og gode råd

Natarbejde fakta og gode råd Natarbejde fakta og gode råd Indhold Fagligt Fælles Forbund Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 3f@3f.dk www.3f.dk September 2013 Redaktion: Anne Helene Garde, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Vejledning til de tilsynsførende

Vejledning til de tilsynsførende Psychosocial Risk Assessments Vejledning til de tilsynsførende The Committee of Senior Labour Inspectors (SLIC) www.av.se/slic 2012 With support from the European Union Før tilsynet Der skal vælges arbejdspladser

Læs mere

En god lang nattesøvn er vigtigt for helbredet, for vi bliver syge, hvis vi ikke sover nok.

En god lang nattesøvn er vigtigt for helbredet, for vi bliver syge, hvis vi ikke sover nok. Søvn En god lang nattesøvn er vigtigt for helbredet, for vi bliver syge, hvis vi ikke sover nok. Søvn er lige så vigtigt for et godt helbred, som ernæringsrigtig kost og regelmæssig motion. 25-50% af danskerne

Læs mere

Skifteholdsarbejde og helbred. Palle Ørbæk. Palle Ørbæk Arbejdsmiljøinstituttet www.ami.dk poe@ami.dk

Skifteholdsarbejde og helbred. Palle Ørbæk. Palle Ørbæk Arbejdsmiljøinstituttet www.ami.dk poe@ami.dk Skifteholdsarbejde og helbred Arbejdsmiljøinstituttet www.ami.dk poe@ami.dk Spørgsmål Er det skiftende tider eller natarbejde man skal beagte? Hvilke individuelle forudsætninger og kontraindikationer eller

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Arbejdstider i ældreplejen Resultater fra Arbejde i ældreplejen & SOSU er årgang 2004

Arbejdstider i ældreplejen Resultater fra Arbejde i ældreplejen & SOSU er årgang 2004 Arbejdstider i ældreplejen Resultater fra Arbejde i ældreplejen & SOSU er årgang 2004 Kirsten Nabe-Nielsen, Anne Helene Garde, Vilhelm Borg, Jette Nygaard Jensen, Annie Høgh SOSU-rapport nr. 15 ARBEJDSTIDER

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Merete Labriola Arbejdsmedicinsk Klinik Herning e-mail Merlab@rm.dk Arbejdsmiljøkonference torsdag d. 27. september 2012 Sygedagpenge-"volumen", antal

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø 16 Sep. 14 Sund ledelse Jan Lorentzen Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø En udbredt opfattelse? 2 Psykisk trivsel (WHO-5 index) Kilde: the fifth European Working Conditions Survey, 2010 Dublin 3 Risiko for

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Søvnhygiejne: Non-farmakologiske tiltag til en god søvn

Søvnhygiejne: Non-farmakologiske tiltag til en god søvn Søvnhygiejne: Non-farmakologiske tiltag til en god søvn DemensDagene 2015 12. maj Tivoli Hotel og Congress Center Demenskonsulent, sygeplejerske Susanne Rishøj Kort om søvn og demens Ca. 40-70% af personer

Læs mere

Netværksmøde: Nye tendenser i arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøinstituttet 29-8-2006 Tage Søndergård Kristensen

Netværksmøde: Nye tendenser i arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøinstituttet 29-8-2006 Tage Søndergård Kristensen Netværksmøde: Nye tendenser i arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøinstituttet 29-8-2006 Tage Søndergård Kristensen Fem nye tendenser 1 Fra dig og dit job til dig og dine kolleger 2 Søvn og den nye træthed 3 Værdier

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

visualisering & livskvalitet Sov Godt 4 effektive øvelser bobby ZaCHaRiae PRoFeSSoR, Cand.PSYCH., dr.med. Ros inante

visualisering & livskvalitet Sov Godt 4 effektive øvelser bobby ZaCHaRiae PRoFeSSoR, Cand.PSYCH., dr.med. Ros inante visualisering & livskvalitet Sov Godt R e d S K a b e R t i l H Å n dt e R i n G a F S ø v n P R o b l e m e R 4 effektive øvelser PRoFeSSoR, Cand.PSYCH., dr.med. bobby ZaCHaRiae m U S i K : C H R i S

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

2. udgave Mørke sider ved skiftetjeneste

2. udgave Mørke sider ved skiftetjeneste 2. udgave Mørke sider ved skiftetjeneste H e l d i g v i s k a n b å d e d u o g din arbejdsplads gøre skiftetjenesten mindre sundhedsskadelig 1 Om projekt Skiftehold Projekt Skiftehold har fra 2003 til

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

91097 Vejledning om alenearbejde

91097 Vejledning om alenearbejde BAR Transport og engros / 3813 side 2/10 91097 Vejledning om alenearbejde INDLEDNING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros ønsker at sætte fokus på alenearbejde i transportbranchen, da alenearbejde

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Kursus ved Linköping universitet i Bedömning av arbetsförmåga, foråret 2013. AWP 2.0 Assessment of Work Performance

Kursus ved Linköping universitet i Bedömning av arbetsförmåga, foråret 2013. AWP 2.0 Assessment of Work Performance Kursus ved Linköping universitet i Bedömning av arbetsförmåga, foråret 2013 AWP 2.0 Assessment of Work Performance AWC 1.1 Assessment of Work Characteristics Link til Linköping universitet http://www.isv.liu.se/work-assessment?l=sv

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

R Bedre søvn R Færre muskelspændinger R Magnetterapi R Færre smerter

R Bedre søvn R Færre muskelspændinger R Magnetterapi R Færre smerter opgrader din søvn Billede af hende fra æsken R Bedre søvn R Færre muskelspændinger R Magnetterapi R Færre smerter MAGPUR TOPMADRAS opgrader din søvn Magpur giver dig fuldstændig komfort uanset sovestilling.

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007 Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance Balance hvorfor og hvordan? Om du oplever balance og sammenhæng i din tilværelse arbejdstiden, så den sikrer den nødvendige bemanding på har stor betydning

Læs mere

Slip godt fra et liv med nat- og skifteholdsarbejde

Slip godt fra et liv med nat- og skifteholdsarbejde Slip godt fra et liv med nat- og skifteholdsarbejde pjece til gode vaner og helbredskontrol Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Natarbejde og skifteholdsarbejde BAR transport og engros Branchearbejdsmiljørådet

Læs mere

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere

Personlig energi og engagement

Personlig energi og engagement Personlig energi og engagement Hvordan du kan udvide din kapacitet og styre din energi som chauffør i dit eget liv Den offentlige sektor 3.0. laboratorium den 31. marts 2014 Det personlige energisystem

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere