Mundtlig beretning ved formanden for Investeringsfondsbranchen, direktør Tage Fabrin-Brasted, Nykredit Portefølje Administration

Transkript

1 Det talte ord gælder Investeringsfondsbranchens årsmøde 20. april Mundtlig beretning ved formanden for Investeringsfondsbranchen, direktør Tage Fabrin-Brasted, Nykredit Portefølje Administration Slide 1: Forside Tak for ordet godt at se så mange er mødt frem. Jeg vil gerne i dag bruge anledningen til at se tilbage på de vigtigste begivenheder og tendenser, vi så i det forgangne år. Jeg vil også se lidt fremad og fortælle om, hvad Investeringsfondsbranchen særligt vil fokusere på i det kommende år. Et af vores fokusområder og hovedtemaet for årsmødet her i dag er bedre rammer for opsparing. Og så vil jeg runde en sag, der ligger mig og mange af jer på sinde: Nemlig hvordan vi bidrager til, at København forsvarer og udbygger sin position som et nordisk center for kapitalforvaltning. Det vil kræve et tæt samarbejde mellem branchen, politikerne, Finanstilsynet og Skatteministeriet. Et af mine hovedbudskaber er, at der er behov for en forenkling af skattereglerne, så det bliver nemmere at spare op, og at Danmark får lige konkurrencevilkår i forhold til andre lande. Formandens beretning ver FINAL3 Side 1 af 10

2 Slide 2: Udviklingen i 2015 Men lad os begynde med nogle hovedtal på udviklingen i Stadig flere danskere har i løbet af 2015 valgt at placere deres opsparing i investeringsfonde. Antallet af private opsparere steg i 2015 med Det er en udvikling, der er fortsat ind i 2016, så der nu er ca danskere, der sparer direkte op i investeringsfonde. Dermed er de seneste års tilbagegang målt på antal private opsparere vendt. Tilgangen skyldes formentligt, at der ikke længere er noget afkast at hente på indlånskonti. Det får mange til at jagte afkast og derfor påtage sig mere risiko. Her er investeringsfonde et oplagt valg. For når man ønsker at påtage sig mere risiko, er det vigtigt at sørge for en god risikospredning. Og risikospredning kommer med i købet, når man vælger en investeringsfond. Slide 3: Formuen steg også i 2015 Investorernes samlede formue i investeringsbeviser steg i løbet af 2015 med 139 mia. kr. til mia. kr. Heraf udgjorde det samlede indskud af nye penge 59 mia. kr. Resten af stigningen stammer fra kursgevinster med fradrag af de udbytter, som er udbetalt til investorerne. Der har været kritik af, at stigningen i formuen i 2015 ikke er kommet investorerne til gode i form af lavere omkostninger. Som det også fremgår af Investeringsfondsbranchens Anbefalinger om best practice for ledelse af investeringsforeninger, er det en opgave for bestyrelserne i de enkelte investeringsforeninger, at der er sammenhæng mellem investeringsstrategi, omkostningsniveau og værdiskabelse for investorerne. Det kan ske ved eksempelvis at fokusere på passiv forvaltning, eller det kan ske ved at udvælge dygtige aktive forvaltere med det formål at slå markedet. Det afgørende er, at man har en strategi for at skabe værdi for investorerne efter omkostninger. Det er i øvrigt værd at bemærke, at det i 2015 og 2016 er blevet billigere at handle investeringsfonde. Det skyldes, at flere udbydere af investeringsfonde har valgt at fjerne tegningsprovisionen. IFB har som brancheorganisation ikke en holdning til, om de enkelte medlemmer skal vælge den ene eller den anden strategi. Man skal kunne redegøre for, at strategien bedst muligt varetager investorernes interesser og det er der forskellige veje til. Formandens beretning ver FINAL3 Side 2 af 10

3 Slide 4: Investeringsfonde har givet langt mere end bankbogen I 2015 var afkastet på det danske aktiemarked igen blandt de bedste i verden. Den typiske aktiefond med danske aktier gav et afkast på 33 pct. Fonde med globale, europæiske og nordamerikanske aktier gav typisk pct. i afkast til de danske investorer. På amerikanske aktier kom hele afkastet fra stigningen i dollarkursen. Obligationsfondene havde generelt et svært år i De fleste fonde med danske obligationer gav et afkast omkring minus en halv procent. Fonde med udenlandske obligationer havde også tab. Ser man et tiår tilbage, så har det været klogt at investere sine penge i investeringsbeviser i stedet for at holde dem på bankbogen. Over de seneste 10 år har investeringsfonde ifølge tal fra Finanstilsynet haft et gennemsnitligt årligt afkast på 7,3 pct. Tilsvarende har det gennemsnitlige årlige afkast på indestående på bankbogen været 1,9 pct. ifølge Nationalbanken. Det vil sige, at en investering på kr. i investeringsfonde ultimo 2004 typisk ville være godt kr. værd i Hvis pengene var blevet stående på bankbogen, ville de blot være blevet til kr. Det svarer til, at investeringsfonde gav et afkast, der var ca. fem gange højere end bankbogen i denne ti-årige periode. Og det er vel at mærke i en periode, hvor vi oplevede den største finansielle krise i mands minde. Det viser, at investeringsfonde er et godt og robust værktøj til langsigtet opsparing. Slide 5: Investeringsfonde har givet langt mere end bankbogen De danske familier har rigtigt mange penge stående på bankbogen. Mere præcist 855 mia. kr. i 2015, svarende til kr. pr. hustand. Og nu er renten som bekendt nul. Mange af de penge kunne de enkelte forbrugere og samfundet i det hele taget have fordel af at investere. [KLIK] Hvis man leger med tanken om, at danskerne fra 2004 havde valgt at investere halvdelen af deres indestående på bankkontoen i investeringsfonde, så havde danskerne alt andet lige været ca. 260 mia. kr. rigere i dag før skat. Det svarer til godt kr. pr. hustand. Formandens beretning ver FINAL3 Side 3 af 10

4 Slide 6: De ældre generationer har de største formuer Det er ikke overraskende den ældre generation, der har sparet mest op. Langt den største andel af formuen, 68 pct., ligger hos dem, der er 60 år eller ældre. Slide 7: De unge investerer mere Man kan imidlertid glæde sig lidt over, at de årige faktisk øgede deres antal af investeringsbeviser markant i 2015 med en vækst på over 30 pct. men de kommer også fra et meget lavt udgangspunkt. Slide 8: De ældre generationer har tjent godt de senere år Det er hverken nyt eller mærkeligt, at det er de ældre, der har sparet op. Det ville tværtimod være underligt, hvis det var omvendt. De ældre generationer eller vi knapt så unge som jeg måske rettelig skal til at sige har trods alt haft et helt liv til opsparingen, mens de unge først for alvor skal i gang med det. Men ikke alt er helt, som det plejer. De ældre generationer har de senere år fået et stadig større forspring i opsparing i forhold til de unge. De senere års pengepolitiske medicin, som centralbankerne har ordineret, med ekstremt lave renter og store opkøb af værdipapirer har haft det gode formål at holde hånden under samfundsøkonomien og beskæftigelsen. Men noget tyder på, at medicinen også har haft bivirkninger. De meget store stigninger, der er sket i aktivpriserne, hænger i høj grad sammen med de lave renter. De store stigninger har selvfølgelig gavnet de nuværende ejere af aktiverne: De ældre generationer. Men hvis vi kigger ind i en fremtid med relativt lav vækst og fortsat lave renter, så vil det udfordre de kommende opsparere. Hvis ikke væksten kommer, kan en af konsekvenserne blive, at de yngre generationer alt andet lige får behov for at spare mere op, arbejde længere, nedsætte deres forbrugsforventninger eller en kombination af de tre. Blandt andet derfor er det helt afgørende, at der skabes de bedst mulige rammer for opsparing i Danmark. Gode opsparingsrammer kan bidrage til at finansiere væksten jf. bl.a. den seneste tids debat om, hvordan pensionspenge kan bringes i spil til finansiering af små og mellemstore virksomheder. Formandens beretning ver FINAL3 Side 4 af 10

5 Slide 9: Investeringsfonde er danskernes foretrukne investeringsredskab Investeringsfonde er danskernes foretrukne måde at spare op på. Som sagt ejer ca danskere investeringsfonde direkte. Tæller man indirekte ejerskab via pensionsopsparingen med, så er tallet over 4 mio. danskere. Investeringsfonde giver mulighed for at få del i værdiskabelsen på de finansielle markeder og få mere ud af opsparingen uanset, hvor mange penge man har. Alligevel har de danske investeringsfonde været genstand for kritik. Det har været en uholdbar situation for branchen. Vi er fast besluttet på at leve op til og bevare investorernes tillid, så danskerne fortsat har lyst til at spare op i investeringsfonde. Det skal være helt tydeligt, at investorernes interesser kommer i første række. Det indebærer en mere offensiv holdning til at adressere kritikpunkter. Eksempelvis gennem selvregulering i branchen. Det har IFB blandt andet gjort ved at udarbejde best practice for ledelse af investeringsforeninger og ved at forbedre informationerne om danske investeringsfonde både på investering.dk og i foreningernes egne materialer. Senest har IFB indført en brancheanbefaling om, at IFB s medlemmer viser nøgletallene active share og tracking error for aktiefonde for at bidrage til debatten om aktiv forvaltning. Det er en tilgang, vi har tænkt os at fortsætte. Jeg vil i den sammenhæng gerne takke for et godt og konstruktivt samarbejde med Finanstilsynet. Vi har en fælles interesse i at sikre en høj grad af tillid til markedet for opsparing i Danmark. Det er et samarbejde, vi ser frem til at fortsætte og udbygge. Formandens beretning ver FINAL3 Side 5 af 10

6 Slide 10: Implementering af MiFID II Lad os nu vende os mod nogle af de fokusområder, der optager branchen i år og som også vil gøre det flere år frem. Et af de helt store temaer er implementeringen af MiFID II-direktivet. Når MiFID II er omsat til dansk lovgivning vil det blandt andet betyde, at pengeinstitutter kun må modtage provisioner fra investeringsfonde, hvis de aktivt tilbyder en løbende service f.eks. i form af løbende rådgivning. MiFID II skærper også kravene til de oplysninger om omkostninger og provisioner, som pengeinstitutterne skal give til deres kunder forud for købet og løbende i årene derefter. Samlet set er det IFB s opfattelse, at MiFID II forbedrer vilkårene for investorerne. Vi mener i den forbindelse også, at det er i investorernes interesse fortsat at have mulighed for at købe investeringsbeviser med indbygget adgang til rådgivning. Dog er vi bekymret for, at man planlægger at fremrykke en del af implementeringen af direktivet, så provisionsforbuddet i porteføljeplejeordninger træder i kraft allerede 1. januar De nye regler giver en mere enkel betalingsstruktur for investorerne, og det er positivt, men tidsfristen er en udfordring for branchen. EU-kommissionen, EU-parlamentet og den europæiske tilsynsmyndighed, ESMA, anbefaler en udsættelse til 1. januar 2018, da de ikke er blevet færdige til tiden med de regler, der bestemmer, hvad branchen skal leve op til. Der er endvidere et behov for, at myndighederne afklarer investorernes skattemæssige situation. Dansk lovgivning indeholder tidsfrister, der bestemmer, hvor lang tid branchen har til at etablere de produkter, som pengeinstitutterne fremover får brug for og til at flytte kundernes opsparing på en betryggende måde til de nye produkter. Det vil være en kæmpe udfordring. Vi arbejder konstruktivt med Erhvervs- og Vækstministeriet, med Finanstilsynet og med andre relevante parter for at sikre, at implementeringen sker på en gennemarbejdet måde, der resulterer i en god løsning for investorerne. Formandens beretning ver FINAL3 Side 6 af 10

7 Slide 11: Bedre rammer for opsparing Et andet tema, der ligger os på sinde, er, hvordan vi i Danmark skaber bedre rammer for opsparing. Det er et stort, vidt forgrenet og på mange måder uhåndgribeligt emne. Men i virkeligheden diskuterer vi det hele tiden blot med udgangspunkt i den ene eller den anden enkeltsag: Formidlingsprovision, MiFID II, pensionsbeskatning, investeringskultur, aktiesparekonto og så videre. Investeringsfondsbranchen ønsker, blandt andet gennem dette årsmøde, at sætte fokus på danskernes opsparing og rammerne for opsparing. Udover det nære fokus på de private opsparere, mener vi også, det er vigtigt at have blik for den samfundsøkonomiske betydning af opsparingen. IFB vil arbejde for det overordnede mål, at der skal være de bedst mulige rammer og incitamenter for privat opsparing. For det første skal det være nemt at spare op og investere. Det skal være lige så let at spare op i aktier, obligationer og investeringsbeviser, som at have pengene stående på bankbogen. For det andet må skattesystemet ikke forhindre, at danskerne får en optimal opsparing. Det indebærer, at skatten på investeringer bør forenkles, så almindelige danskere selv kan forstå systemet. For det tredje bør viden om grundlæggende privatøkonomiske forhold, herunder opsparing, populært sagt ligestilles med viden om fx Romerrigets storhed og fald. Det er især i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, der bør sættes fokus på viden om privatøkonomi. Der er en ny gymnasiereform på vej, hvor regeringen lægger op til øget fokus på erhvervsøkonomi. Det vil efter vores opfattelse være vigtigt også at styrke forståelse for privatøkonomi og investering som en del af den almene dannelse. Formandens beretning ver FINAL3 Side 7 af 10

8 Slide 12: Lige vilkår på skatteområdet Også i 2016 bliver et af de centrale temaer for branchen arbejdet med at sikre lige konkurrencevilkår på skatteområdet i Danmark og adgang til EU s indre marked for investeringsfonde. De danske skatteregler udgør i dag en skattemur omkring Danmark, der blokerer for både eksport og import. Skattereglerne forhindrer også, at danske udbydere af investeringsfonde kan samle administrationen af deres udenlandske investeringsfonde i Danmark. Udviklingen er simpelthen løbet fra skattereglerne. En ændring af skattereglerne vil skabe mulighed for øget eksport af danske investeringsfonde. Det vil tiltrække og fastholde højproduktive arbejdspladser i Danmark inden for både finans- og it-området. Og det vil også øge antallet af arbejdspladser hos advokater og revisorer, der hjælper os med at håndtere fondene. Skatteministeriet offentliggjorde i november 2015 dets Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer. Ved analysens offentliggørelse inviterede Skatteministeren til videre drøftelser. IFB har på den baggrund søgt en dialog med såvel Skatteministeriet som bredt på Christiansborg. IFB har oplevet bred politisk enighed om behovet for at fjerne den danske skattemur for investeringsfonde. Mange er faktisk blevet overrasket over at høre, at denne mur findes, når nu landene omkring os for længst har tilpasset deres skattelovgivning til en verden med mere international konkurrence om investorernes penge. IFB har på baggrund af Skatteministeriets analyse arbejdet videre med en model, der tager højde for Skatteministeriets bekymringer. Den model, vi er kommet frem til, har vi bedt førende eksperter trykprøve. De er kommet frem til, at det er muligt at lave en løsning, der både tager højde for Skatteministeriets bekymringer og behovet for at vælte den danske skattemur. Det er således muligt at opnå et robust og bedre værn mod omgåelse af de danske skatteregler og samtidig fjerne de eksisterende barrierer. Investeringsfondsbranchen sender en appel til Christiansborg om at rive skattemuren ned i stedet for at bygge den endnu højere med lovforslaget L123, som i øjeblikket behandles i Folketinget. Formandens beretning ver FINAL3 Side 8 af 10

9 Slide 13: København: Nordens hovedstad for kapitalforvaltning og fondsadministration? Nu til et spørgsmål, der også er genstand for vores paneldiskussion senere i dag. København har gennem de seneste år opnået positionen som Nordens hovedstad for kapitalforvaltning. Men i hvilket omfang vil vi i Danmark fremover satse på kapitalforvaltning? For mig at se kan vi i Danmark godt hæve vores ambitionsniveau og være stolte af, hvad vi har at byde på. Kapitalforvaltning er en af Danmarks relativt få højproduktive kompetenceklynger. Dansk kapitalforvaltning udviklede sig i 1990 erne og 2000 erne, fordi de store danske pensionskasser og fonde udsatte kapitalforvalterne for international konkurrence på hjemmemarkedet ved at sammenligne kapitalforvalterne med udlandet. Det medførte, at branchen øgede sin produktivitet og konkurrencedygtighed. Fremover kan vi forvente, at konkurrencen mange steder i den finansielle sektor vil handle om, hvordan man bedst kan bruge ny teknologi til at forbedre produktiviteten til gavn for kunderne. Derfor er det vigtigt for finansmiljøet i København, at start-up virksomheder inden for finans-it, der vil udfordre den eksisterende industri, vælger at etablere sig i Danmark fremfor i andre lande. Derfor er det positivt, at Københavns Kommune i samarbejde med den finansielle sektor, IT-virksomheder, uddannelsesinstitutioner og en række andre arbejder på at udvikle København som base for nye finans-it virksomheder. Men det kræver, at vi har en stærk finansiel sektor. Uden en stærk finansiel sektor, ingen fintech virksomheder. Det gælder også inden for kapitalforvaltning. IFB mener, det er tid til at satse på eksport af dansk kapitalforvaltning og have samme fokus på rammevilkårene her, som man kender det fra andre danske kompetenceklynger såsom medicinalindustri, design og miljøteknologi. Den danske eksport af kapitalforvaltning sker især i individuelle forvaltningsaftaler med store udenlandske investorer som eksempelvis pensionskasser. Men til det brede marked og de lidt mindre investorer er der ikke de samme muligheder. Her blokerer de danske skatteregler nemlig for eksport af investeringsfonde, som henvender sig til alle typer af investorer. Der er således et betydeligt uudnyttet eksportpotentiale. Formandens beretning ver FINAL3 Side 9 af 10

10 Slide 14: Hovedbudskaber Afslutningsvis vil jeg opsummere mine vigtigste budskaber: For det første: Efter nogle år med nedgang i antallet af investorer var der i 2015 væsentlig flere danskere, der begyndte at spare op i investeringsfonde. Danskerne har stadig ca. 855 mia. kr. til at stå på deres indlånskonti, som det for mange vil være en fordel at investere. Så der er fortsat et stort potentiale. For det andet: Det skal være tydeligt, at investorernes interesser kommer i første række. Branchen ønsker at adressere kritiske debatter proaktivt, eksempelvis gennem selvregulering i branchen. Det ønsker vi et tæt samarbejde med Finanstilsynet om. For det tredje: Vi skal skabe gode rammer for opsparing. Dels af hensyn til opsparerne, dels fordi gode opsparingsrammer kan bidrage til at finansiere væksten i samfundet. En vækst- og produktivitetsfremmende økonomisk politik kombineret med gode opsparingsrammer er den medicin, de europæiske samfund og Danmark har brug for. For det fjerde: Der er behov for lige konkurrencevilkår på skatteområdet, for at branchen kan fastholde og tiltrække aktivitet og arbejdspladser til Danmark til gavn for hele samfundet. Skattereglerne bør derfor tilpasses udviklingen som landene omkring os allerede har gjort. Slide 15: Afslutning Tak for opmærksomheden. Formandens beretning ver FINAL3 Side 10 af 10