Det er blevet en del af velfærdstatens opgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er blevet en del af velfærdstatens opgave"

Transkript

1 111 INSTITU- TIONSKRITIK ER IKKE DET SAMME SOM KRITIK AF INSTITU- TIONERNE Af Kim Rasmussen og Søren Smidt Hvis brugeres og ansattes kritik kan kobles til teoretisk institutionskritik skabes ny viden. En viden som måske kan gøre institutionerne lidt bedre. Dette institutionskritiske perspektiv diskuteres her med eksempler fra daginstitutionsområdet og ældreforsorgen. Det er blevet en del af velfærdstatens opgave at passe børn, at hjælpe de ældre medborgere, støtte de svage, de syge og de udviklingshæmmende. For mange familier er kontakten med institutionerne derfor en del af dagligdagen. Institutionernes måde at fungere på har stor betydning for familiernes trivsel. Institutioner kritiseres undertiden i medierne med udgangspunkt i enkeltsager. På den baggrund kan man spørge: Er der behov for en mere generel institutionskritik? For det er vel sådan, at det både er påkrævet og ønskeligt med kritik, for at institutionerne kan udvikle sig. Spørgsmålet er så, hvordan man kan fastholde og nuancere kritikken, og om den kan bringes i et frugtbart spændingsforhold til familiepolitikken. Fra tid til anden hører man i offentligheden om kritik af institutionerne. Hvem husker ikke stavepladesagen, Plejebossagen, Vadstrupgaardsagen og andre enkeltsager. I disse sager er der fokus på et bestemt indhold: manipulation med udviklingshæmmede, omsorgssvigt overfor de ældre, seksuelt misbrug af børn o. lign. Men sagsfokuseringen bekræfter nærmest, at bortset fra uheldige undtagelser er alt, som det skal være på institutionerne generelt set. Undersøger man imidlertid det liv, der leves i institutionerne, ser tingene mere broget ud. Det kan illustreres med et eksempel fra et plejehjem, hvor ansættelsen af en ny forstander satte gang i en proces, som ændrede livet for beboere og ansatte. Plejehjemmet ligger på Frederiksberg. For nogle år siden adskilte institutionen sig ikke fra gennemsnittet. Dengang var det jævnt gennemsnitligt og et eksempel på, hvordan alderdommen i det 20. århundrede er blevet institutionaliseret, ensliggjort og standardiseret. Beboerne skulle gå tidligt til ro. De fleste var (over)medicinerede og derfor ret rolige. Beboerne havde ingen nøgler til det aflåste køkken. De kom i fysioterapien for at holde sig i form og træne på aftalte tidspunkter. Skemaer og vagtplaner regulerede forholdene på stedet. Vanetænkning og traditionelle rammer,

2 112 ARBEJDERHISTORIE NR regler og rytmer lagde faste baner for relationerne imellem beboerne og de ansatte. En ny forstander på stedet ville imidlertid ikke affinde sig med institutionens selvfølgelige regler og rutiner. Hendes udgangspunkt var: Hvordan kunne jeg selv tænke mig det plejehjem skulle være, som jeg måtte komme på, når jeg bliver gammel. Noget af det første, hun reagerede imod, var kitlerne. Et af hendes første initiativer var at afskaffe personalets kitler. Hvad skal man med kitler, der symboliserer sygdom og statusforskel? Det er jo ikke en sygdom at blive gammel, resonerede hun. På et plejehjem er personalet til stede i beboernes (ofte sidste) hjem, så respekt og hensyntagen burde være en selvfølge. Men alderdommens institutionalisering har medført, at der mange steder eksisterer et syn og en praktisk holdning, der gør beboerne til klienter, som om institutionen var personalets og ikke beboernes. Den ny leders holdning og initiativer blev mødt med skepsis. Hævdvundne traditioner, gamle vaner og selvfølgelige betragtningsmåder blev udfordret. Jamen, hvis vi ikke har kitler med store lommer, hvor skal vi så gøre af nøglerne til alting?, lød det fra dele af personalegruppen. Væk med låse og nøgler, var forstanderens reaktion. Hvorfor skal beboerne bede om lov til at få låst op til deres eget køkken? Det er ydmygende og klientgørende. Der må være fri adgang til køkken, og dørene skal ikke være aflåste. En yderdør med tal-kode-lås regulerer nu, om de gamle kommer på gaden. Den person, der er så dement, at koden ikke huskes, kommer ikke ud alene. Retten til frihed må ikke slå om i omsorgssvigt og ligegyldighed. Den demente, der ikke kan klare kodelåsen, risikerer også at have vanskeligt ved at kunne klare sig på gaden, derfor er tal-kode-låsen kun en overfladisk ufrihed. For den demente vil yderdøren altså være låst. Men nu ikke som en blind og magtfuld institutionsbestemt rutine, men som rationel og forebyggende praksis, til gavn for den demente selv og til glæde for de pårørende, der ikke længere behøver at bekymre sig om den øgede frihed, nu også bliver til omflakkende ufrihed. Det er heller ikke længere vagtplaner og tilfældige ordninger, der bestemmer, hvem de gamle bliver vækket af, eller hvem der hjælper dem i badet. De gamle vælger selv. Oftest er det jo sådan, at sympati mellem mennesker er gensidig, så valgfriheden giver ikke nævneværdige problemer. Når gamle fru Pontoppidan ønsker, at det er Bob med rastahår og silkeskjorte, der vækker hende om morgenen og derefter hjælper hende i badet, så sker det i en atmosfære af gensidig sympati og respekt. Det kritiske syn på medicinen har betydet et mindsket medicinbrug og mere livlige ældre. Mange kan pludselig mere, end før de kom på plejehjem. De ældre bestemmer selv, hvornår de vil i seng. Da flere kom til at sige, at de da godt kunne tænke sig at se kunstneren Christo indhylde den tyske Rigsdag, så lejede man nogle autocampere og tog af sted kort tid senere. Undtagen Anton han ville hellere til London. Så han tog afsted med den søde nattevagt, som han ønskede at rejse sammen med. Når vi har valgt et eksempel fra et plejehjem, 1 er det fordi det viser, hvordan ansatte på institutionerne konkret kan inspireres af institutionskritiske tanker, og fordi det er vores erfaring, at det er lettere for os voksne at leve sig ind i livet i netop denne institutionstype, end det er at leve sig ind i eksempelvis småbørnsinstitutionen eller fængslet. Livet på plejehjemmet er jo netop en form for institutionsanbringelse, som almindelige raske og travle mennesker, realistisk set kan regne med at skulle opleve. Det er som direkte bruger af institutionerne og i sammenstøddet mellem egne behov og institutionens struktur, at man umiddelbart kan se institutionskritikkens nødvendighed. Vi vil ikke gå dybere ind i historien, selvom den er både længere og interessant. Vi vil derimod fremhæve, at den konkrete praksiskritik på mange måder synes at være den mest overbevisende og effektive, når det drejer sig om at ændre på forstenede og rutineprægede forhold i institutionerne. Denne form for kritik er, som det også fremgår af beretningen, i reglen båret af ildsjæle, og den har et hand-

3 INSTITUTIONSKRITIK ER IKKE DET SAMME SOM KRITIK AF INSTITUTIONERNE 113 Børn har deres egne viljer og veje (foto: Susanne Johannesen) lingsmæssigt konkret sigte. I eksemplet drejede det sig om forholdene på et plejehjem, men principielt kunne det også have handlet om en daginstitution, en skole, et hospital, en institution for sindslidende, et bo-sted for udviklingshæmmede etc. For der er nok af institutioner, hvor dagligdagen synes nedstøbt i ufleksible rammer og fastlåste rutiner. Kritik af institutionerne institutionskritik Historien repræsenterer et eksempel på begrebet: kritik af institutionerne. Et begreb der rummer de former for kritik, der fremføres og bæres af enten: brugerne (de indsatte, de indmeldte, de indlagte) og/eller af de ansatte (de professionelle, de ansvarlige, de vidende).

4 114 ARBEJDERHISTORIE NR Denne kritik bygger på oplevelser og erfaringer med henholdsvis realisering af behov og lyster på den ene side, og konflikter mellem behovene og institutionsbestemte begrænsninger på den anden. Netop fordi denne form for kritik af institutionerne formuleres af brugerne eller de ansatte er den konkret, hverdagsnær og jordbunden. Kritikken af institutionerne har oftest en uformel form. Den fremføres og iscenesættes ikke altid selvbevidst og strategisk. Den formuleres bare fra tid til anden, men den kan også blive en fast bestanddel af institutionernes hverdagsliv. Den lever ofte et halvskjult liv, men kan blive mere klar og tydelig, eksempelvis når den møder lydhørhed. Kritikken kan ligne småbrok, men den kan også være klart formuleret og være velkendt i hele institutionen. Den kan også optræde som modstand eller som træghed. Og så kan den som nævnt med jævne mellemrum komme frem i de offentlige medier, hvor den optræder som enkeltsag. Kritikken af institutionerne kan, når den formuleres af unge, der erindrer deres tid i børnehave, eksempelvis lyde sådan: Jeg husker børnehavetiden som en periode, hvor jeg var alene uden egentlige venner. Jeg har nogle billeder fra dengang med os alle på. Men min bror og jeg har prikket øjnene ud på alle dem, vi ikke brød os om. Det var faktisk dem alle. Ja, selv min lillebror har jeg gjort det på, og jeg tror også, han har gjort det på mig. Egentlig husker jeg min børnehave ganske neutralt. Jeg husker den ikke som noget godt, men heller ikke som noget negativt. Kritikken af institutionerne kan have forskellige niveauer. Den kan a) være rettet imod hele institutionen, dens måde at fungere på, dens struktur, dens hierarkier, dens processer, ja den kan være rettet imod institutionen som helhed. På et andet niveau kan den b) være rettet imod person-roller og institutionsbestemte relationer, den magt der er knyttet hertil, den måde roller og relationer udspiller sig på. På et tredie og tværgående niveau kan den c) være rettet imod specifikke temaer: f.eks. manglen på privathed, manglen på rettigheder, uklarhed i beslutningsproccen, usikkerhed omkring ansvarsforhold. Overfor kritikken af institutionerne stiller sig institutionskritikken. Institutionskritik betragter vi som et samlebegreb for den kritik, som filosoffer, historikere, sociologer og andre videnskabsfolk udøver og fremfører overfor institutionerne. Her fremføres institutionskritikken på et mere teoretisk grundlag og udfra forskellige undersøgelser af empirisk, historisk, sociologisk, socialpsykologisk eller socialfilosofisk observans. Undertiden kan institutionskritikken også fremføres på en subtil og anderledes æstetisk måde end, hvad der kendetegner kritikken af institutionerne. Institutionskritikken har sin egen kongerække med særegne og ofte citerede teoretiske positioner, hvis bidrag på forskellig måde udskiller sig ved analysernes prægnans. Vi vil her blot nævne nogle få institutionskritiske personer ud af en lang række: Michel Foucault, Erwin Goffman, Thomas Mathiesen, Erik Sigsgaard, Niels Christie o.a.. Temaerne indenfor institutionskritikkens felt (f.eks. umyndiggørelse, knægtelse, bureaukrati eller vilkårlighed) behøver ikke at være markant forskellig fra den jordnære kritik af institutionerne. Men fremstillingsformen og måden et tema drøftes på adskiller almindeligvis institutionskritikken fra kritikken af institutionerne. I forhold til den hverdagsagtige, konkrete og erfaringsbaserede kritik er institutionskritikken mere generel. Den baserer sig på mere omfattende empiriske, historiske og teoretiske betragtninger. Som når f.eks. Foucault henkastet men præcist omtaler den disciplinering som historisk er indlejret i skoleinstitutionen: Disciplinens succes skyldes utvivlsomt at dens virkemidler er så enkle: Det hierarkiske blik, den normaliserende sanktion, og deres kombination til en særskilt metode, nemlig eksaminationen. 3 Eller når Goffman i relation til personalets liv og verden siger: Eftersom en total institution fungerer som noget i retning af en stat, lider dens personale i nogen grad under de samme prøvelser, som plager enhver regent. 2 Disse to (næsten vilkårligt)

5 INSTITUTIONSKRITIK ER IKKE DET SAMME SOM KRITIK AF INSTITUTIONERNE 115 valgte eksempler på institutionskritik hos henholdsvis Foucault og Goffman, sammenholdt med den ovenfor berettede historie fra børnehaven, viser tydeligt forskellen på de to typer kritik. Derfor er det også berettiget at hævde, at institutionskritik ikke er det samme som kritik af institutionerne. Vi vil nu se nærmere på spørgsmålet om kritikkens fundament, dens base og grundlag. Et spørgsmål der uvilkårligt bringer os vidt omkring både tilbage i historien og rundt til markante personer, hvis bidrag til kritikken synes umiskendeligt. Træk af kritikbegrebets historie Siden oplysningstiden har kritikbegrebet haft en central og positiv status i vestens filosofi og videnskab. Man kan helt enkelt ikke være ukritisk uden samtidig at være ufornuftig. Og at være ufornuftigt betyder jo så at være enten dum eller hensynsløs rebelsk. Omvendt er der ingen klar definition, der udtømmende kan redegøre for, hvad kritik egentlig er. For kritik er altid kritik af noget. På den måde hænger kritikkens fundament snævert sammen med den genstand, kritikken er rettet imod. Set ud fra 1960 erne og 1970 erne kunne man måske tro, at kritik var noget som venstreorienterede og marxister havde patent på, men sådan er det ikke. Tænk blot på Kant s klassiske værker: Kritik af den rene fornuft og Kritik af dømmekraften. Disse værker er ikke politiske i marxistisk forstand, men kan tages som eksempel på makkerskabet mellem kritik og menneskelig fornuft. Kant er ophav til den retning i filosofien, der kaldes kriticisme. Hans kritik var bl.a. vendt imod samtidens dogmatisme, der ikke undersøgte de begreber og principper, den gjorde brug af. Kants kritiske analyse retter sig imod at analysere fornuften selv, begrebernes og tankeprincippernes gyldighed og grænser. Man kan sige, at kritikkens grundlag hos Kant bliver identisk med fornuftens undersøgelser af sig selv og sit grundlag; altså fornuftens selvrefleksion. Med Marx knyttes kritikken for alvor til samfundsanalysen af sammenhængen mellem økonomi, politik og socialt liv. Allerede i de tidlige skrifter spiller kritikbegrebet en rolle. Men hvor kritikken i ungdomsskrifterne endnu er baseret på en antropologisk kritikfigur, der har mennesket som målestok, dér bliver det anderledes i de senere værker. Velkendt er den unge Marx s kritik af den stigende fremmedgørelse, der baserer sig på naturbeherskelse, på arbejdets mekanisering og på den øgede arbejdsdeling, der nok skaber flere produkter og materiel rigdom, men samtidig bevirker, at menneskets mulighed for at genkende sig selv i disse produkter forsvinder. Den menneskeskabte verden vender sig imod mennesket som en slags anden natur. Mennesket behersker delvis naturen, men ikke den selvskabte samfundsmæssige verden. Med forfatterskabets senere skrifter forsvinder denne antropologiske kritikfigur. Kritikken baserer sig efterfølgende på de skjulte forhold i den kapitalistiske økonomi; værdiskabelsen, samfundsøkonomiens logikker, kapitalens selvgenererede kriser. Mennesket ses som karaktermaskebærer, som rollebærer i et stort økonomisk system. Marx s kritikbegreb retter sig dels imod datidens eksisterende økonomiske teorier, der ikke er i stand til at forklare værdifrembringelsens skjulte bytte og udbytningsforhold, dels imod den faktiske samfundsmæssige elendighed, økonomiens kriser og uregerlighed. Kritikken peger på behovet for en konkret forandret praksis, der vil berøre alle i samfundet, idet ejendomsforholdene må ændres. Men analysen fortæller ikke hvordan, man når til en forandret praksis, og i det hele taget er utopien om en anden og højere samfundsorden tåget og vag. Arven efter Marx blev dog ikke forvaltet særlig kritisk alle steder. I Sovjetunionen stivnede kritikken kort efter revolutionen og blev til legitimationsvidenskab. Kritik blev til dogmatik. I vesten delte arvetagerne sig: nogle fulgte i sovjetmarxisterne fodspor, andre gik andre veje. Frankfurterskolen f.eks. ophøjede og forvaltede kritikken på en højst udogmatisk måde. Her blev Marx betragtet som en ud af mange bidragydere til det fortløbende kritiske teoretiske arbejde. Freud, Nietzsche,

6 116 ARBEJDERHISTORIE NR Børn kan have svœrt ved selv at formulere deres mening. Billedet her er fra Foreningen Oprør for Børn s demonstration på Rådhuspladsen i København april Foreningen arbejder for at ingen af økonomiske grunde tvinges til at sende deres børn i institution (Foto Peer Pedersen. ABA). Kant, Proust og en række andre blev også set som bidragydere. Samtidig blev det frigørelsesløfte, der siden Marx havde klæbet til økonomikritikken, afromantiseret og opløst til fordel for andre begreber (f.eks. mimesis). Historiens gang og erfaringer (udrensningerne i Sovjet, facisme og nazisme i Europa) fik frigørelsesutopien til at briste hos mange af Frankfurterskolens medlemmer. Adorno og Horkheimer opgav tanken om en filosofi med et sikkert udgangspunkt. Der findes ikke et første, et sikkert afsæt, og fordringen om at kunne begribe totaliteten blev opgivet. I stedet lader Adorno kritikken komme til udfoldelse i essayet, modellen eller fragmentet. Kritikkens udfoldelsesmulighed findes i kritisk filosofi

7 INSTITUTIONSKRITIK ER IKKE DET SAMME SOM KRITIK AF INSTITUTIONERNE 117 og i kunsten. Her er muligheden for at rejse kritik af det bestående men beskadigede samfund. Men selve kritikkens grundlag forbliver tåget. Dette er bl.a blevet påpeget af Habermas, der undertiden henregnes til den kritiske teori s 2. generation. Hvor kritikken hos Marcuse var funderet i to værdidomme: det er bedre at leve end ikke at leve og det gode liv er bedre end det dårlige liv, 4 og hvor kritikken i Adorno s analyser ligger i spændingsforholdet mellem begrebsparrene: følelse-tanke, individ-almenhed, de intellektuelle-masserne, nutid-fremtid og fornuften er spundet ind i relationerne mellem alle disse forhold, dér er kritikken og sandheden om tingene hos Habermas funderet i den herredømmefri kommunikative fornuft. Hverken hos Adorno eller hos Habermas finder vi imidlertid nogen detaljeret og empirisk funderet institutionskritik Men hvorfor så denne historie om Kant, Marx, Adorno og Habermas? Fordi institutionskritikken næppe kan forstås uden en historisk baggrund, og fordi vi på det skitserede grundlag kan fremhæve fire vigtige pointer for institutionskritikken: 1) Med afsæt i Kant kan man sige, at institutionskritikken næppe kan fremføres uden refleksioner over sit eget grundlag. Man kan også formulere det sådan: Selvom institutionskritikkens undersøgelsesfelt er institutioner, da må den også undersøge sig selv, hvis ikke den skal fremstå ufrivillig naiv. En institutionskritik, der ikke kan og ikke vil redegøre for sit grundlag, risikerer at blive dogmatisk, rituel og overfladisk. 2) Med afsæt i Marx kan man sige, at institutionskritikken altid bare vil være en del af en større samfundsanalyse, og at samfund og institution ikke kan adskilles og isoleres fra hinanden, da der er en genspejling og forbindelse mellem samfundet og de statslige/pædagogisk-socialiserende institutioner, enten det nu er pasning, pleje, omsorg, resocialisering eller uddannelse, det mere konkret drejer sig om. Dobbeltheden i Marx s kritikbegreb genfinder vi i institutionskritikken. Der er både tale om en ideologikritik (kritik af de herskende forestillinger om institutionerne, kritik af institutionernes selvbillede) og en konstitutionskritik (kritik af de faktiske forhold i institutionerne). Men samtidig er det problematisk, hvis der knytter sig store forhåbninger, store fortællinger om frigørelse til institutionskritikken. 3) Med afsæt i Adorno kan man sige, at institutionskritikken er påkrævet og nødvendig, at der ikke er noget rigtigt alternativ, men også at dens betingelser ikke er for gode i samme udstrækning som billedet af det 20.århundredes intellektuelle som kritikkens fremsynede bærer synes at krakelere. 4) Med afsæt i Habermas kan vi endvidere sige, at institutionskritikken må være i dialog og kommunikation med andre end sig selv og den der fremfører den, ellers risikerer den at blive selvblind og selvtilstrækkelig. Derfor kan det næsten synes at være noget ufravigeligt og etisk rimeligt, at institutionskritikeren sørger for at være i aktiv dialog med institutionsbrugerne og disses kritik af institutionerne. At lade brugerne komme til orde Med inspiration fra disse og andre teoretiske overvejelser arbejder vi selv som forskere i et forskningsfelt, som udgøres af de statslige og private opdragelses-, uddannelses- og omsorgsinstitutioner, hvor børn, unge, voksne og ældre dagligt opholder sig. Vores forskningsinteresse forstår vi selv som kritisk i betydningen: grundig dybtgående analyse, der sigter imod at få modsætninger, konflikter, tabuiserede temaer, selvmodsigelser og paradokser frem i lyset. Ligesom en del af vores forskningsinteresse sigter imod at lade institutionernes brugere komme til orde, da disse brugere børnene, de unge, de gamle, de marginaliserede ofte har begrænsede ressourcer og få udtryksmidler, sammenlignet med systemets- og institutionernes ansatte og ansvarlige. Grupper som det ville være kynisk at overlade til sig selv, med henvisning til at de selv må formulere og formidle deres kritikker.

8 118 ARBEJDERHISTORIE NR Et eksempel på at lade brugere komme til orde (og som forekommer os at have familiepolitiske implikationer) er forskningsprojektet: Spor af børns institutionsliv. 5 Her har vi har været i kontakt med 46 unge mellem 16 og 24 år, som har frembragt et beskrivende og fortællende materiale om den gang de gik i børnehave. De unge har skrevet stile om emnet: Hvad jeg husker fra min børnehavetid. Desuden er de blevet interviewet, om hvilke spor børnehavetidens oplevelser og erfaringer havde sat. Endelig indvilligede 10 af de unge i at besøge og gense deres gamle børnehave med henblik på yderligere beskrivelser og uddybninger. Fra det omfattende materiale har vi allerede bragt et citat med den unge, som havde prikket øjnene ud på personerne på fotografierne fra børnehaven. Et andet eksempel kan illustrere, hvilken form kritikken af institutionslivet kan have, når det er unge der husker tilbage, samtidig med at det kan anskueliggøre, at der faktisk skabes ny viden, på baggrund af de unges fortællinger. En viden, som kan være med til at nuancere forståelsen af institutionerne og ikke mindst børnenes liv i dem. En af de unge erindrer en bestemt episode, der udspandt sig omkring institutionens nyindkøbte cykler. Fortælleren havde sammen med sin kammerat Martin fået fat på en af de nye cykler med lad. Cyklen havde altså plads til dem begge. De to venner havde aftalt, at de skulle køre sammen hele dagen. Da en tredie dreng Nikolaj lidt sent dukker op i institutionen, vil han meget gerne være med. Men han opdager snart, at de to andre ikke ønsker at lade ham deltage i legen på cyklen: Han sagde, at når vi skulle ind og spise, så ville han bagefter tage den fra os. Men så fik vi en idé. Vi kunne gemme cyklen, så vi kunne få fat i den bagefter. Som sagt så gjort. Vi fandt det bedste gemmested til cyklen, og bandt den fast med et sjippetov. Hvis der var nogen, der fandt den, så kunne de ikke stjæle den fra os. Vi gik ind og spiste og lod som ingenting. Men vi havde sat os pænt tæt på døren, så vi hurtigt kunne komme ud og få fat i cyklen. Men desværre var det min tur til at rydde op efter maden. Så Martin gik ud og tog en anden cykel, for man skulle være to sammen (en voksenbestemt regel) før man måtte have den cykel, som vi havde gemt. Efter jeg havde ryddet op, skyndte jeg mig ud på legepladsen, hvor vi fandt cyklen frem og cyklede rundt hele dagen, indtil vi skulle hjem. Det er en ret indviklet situation, de to kammerater er havnet i. Men de klarer sig, både hver for sig og sammen. Børnenes handlinger er sammenfiltret med de voksnes regler og bestemmelser. De voksenorganiserede strukturer og regler udgør en del af de vilkår, som børnenes planer og aktiviteter ikke kan unddrage sig. Men børnene er selvstændige og handlende aktører. Dette ses tydeligt, da legen med cyklen afbrydes af frokosten. Da legen bliver afbrudt laver de to en plan, så deres intentioner og interesser kan efterleves i handling. De vælger deres pladser ved frokostbordet, så de hurtigst muligt kan komme ud til den gemte cykel. Da en regel om oprydning dernæst kommer på tværs, bliver den ene af drengene nødt til at improvisere. Han cykler rundt på en enmands cykel, mens vennen udfører sine pligter. Han kan jo ikke finde tomandscyklen frem, når han er ene, og den omtalte regel kræver, at man skal være to. Først da begge venner igen er tilbage på legepladsen, kan de i fællesskab genoptage deres aftalte leg på den nye tomands cykel. Eksemplet illustrerer, hvordan børnene i institutionens hverdag er aktører med handlekraft, egne aktiviteter og interesser. Vi ser, hvorledes de to børn aktivt beskytter deres aftalte leg. Det stiller krav til fælles forståelse og gensidighed, ligesom uforudsete forhindringer klares med opfindsomhed, improvisationer og snilde. Børnenes handlinger indebærer et kompliceret sammenvævet mønster af indbyrdes aftaler, justeringer og sammenhold på den ene side og rivalisering, erobring og kampe på den anden. Samtidig får vi et indblik i, hvordan de voksenbestemte regler er integreret og indarbejdet i deres forehavende. En beretning som denne demonstrerer tydeligt, i hvor høj grad børn selv er med til at skabe deres institutionsliv. Og sammen med andre beretninger

9 INSTITUTIONSKRITIK ER IKKE DET SAMME SOM KRITIK AF INSTITUTIONERNE 119 fra projektet synes vi at have belæg for at hævde, at uden børnenes aktive, selvbestemte og selvorganiserede bidrag kunne børneinstitutionen slet ikke eksistere. Oplevelserne her står faktisk i modsætning til og er en slags kritik af den litteratur om børn og pædagogik, der primært bygger på voksnes betragtninger. I faglitteraturen har de voksne og pædagogikken så godt som altid en påfaldende og fremtrædende rolle. Ikke desto mindre er det et gennemgående træk i de unges erindringer, at det hverken er målsætninger, regler eller den rationelle pædagogiske tilrettelæggelse af institutionens hverdag, der enerådende styrer og bestemmer børnenes aktiviteter. I den pædagogiske litteratur fremhæves det ofte som noget afgørende, hvilke holdninger, indstillinger og værdier, de voksne har til børnene, samt hvilke målsætninger, metoder, regler der søges praktiseret. Der er ingen grund til at tvivle om betydningen af de voksnes intentioner og hensigter. Men i de unges beretninger er det i vidt omfang børnenes egne projekter, der er i fokus. Vi hører om deres ideer, fantasier, handlinger, lege, æstetiske udtryk, kvaler, angst, aktive handlinger, symbolske kreativitet og meget andet. Ud fra beretningerne kan man ikke undgå at få det indtryk, at det er børnenes selvbestemte aktiviteter, der i langt højere grad end man umiddelbart tror, er bestemmende og styrende for det liv, de lever i institutionerne. Der findes blandt de allerfleste børn en udviklet sans for at omgå, smidiggøre, omfortolke og lave modstand mod den etablerede orden og de fastsatte regler. På den baggrund kan man spørge, om ikke børnene her på en halvskjult måde bidrager til kritikken af institutionerne, ligesom man kunne spørge om ikke, det var muligt at forbinde denne praksiskritik med en institutionsreflekterende familiepolitik? Fra kritik til forandring Håbet med denne slags forskning er dobbelt. I første omgang er målet at få skabt viden om institutionerne, deres måde at fungere på, hvordan livet i dem opleves og erfares. Hele For større børn er der i højere grad mulighed for at markere sine holdninger ( ABA). udviklingen og etableringen af børneinstitutionsfeltet (vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, SFOer) er stadig så relativt nyt, at det er en meget begrænset forskningsbaseret viden, der eksisterer om feltet. De ansatte pædagoger har efterhånden oparbejdet en kropslig tavs viden om deres professionelle virke. 6 Men de repræsenterer bare den ene part i institutionerne. Brugerne, det vil sige, børnene oplever ikke tingene på samme måde og i samme perspektiv. I anden omgang er målet at bidrage til, at institutionerne forandrer sig på en række af de punkter, der opleves utilfredsstillende af

10 120 ARBEJDERHISTORIE NR brugerne. Uden at have urealistiske forhåbninger må ny viden betragtes som en form for redskab, der kan bidrage til, at de ansatte i institutionerne kan forandre deres praksis. I det stærkt arbejdsdelte og differentierede samfund har institutionskritisk forskning tilsyneladende ingen direkte rolle at spille i institutionerne. Forskeren er afskåret fra sit forskningsfelt gennem håndens og åndens store arbejdsdeling. På den anden side synes der at være visse muligheder for at overskride denne barriere, hvis institutionskritiske forskningsprojekter kan forbindes med forskellige former for udviklingsarbejder, der sigter imod praksisforandring i institutionerne. Udviklingsarbejde ser vi som en aktivitet, der kan være tæt forbundet med kritik af institutionerne. Et arbejde der står i forbindelse med de indsattes og/eller de ansattes kritik, ligesom udviklingsarbejdet i institutionerne har mulighed for at være både forankret demokratisk og at være vidensskabende. 7 Udviklingsarbejde kan altså være både praksisforandrende, demokratisk forankret og videnskabende, men er det ikke automatisk. Med disse koblinger er der imidlertid skabt en mulig forbindelse mellem et kritikbegreb, der er båret af institutionernes ansatte og brugere og en praksisforandrende kritik. Ved at betragte udviklingsarbejdet som en tvillingevirksomhed til den teoretiske institutionskritik viser der sig yderligere koblingsmuligheder og mulighed for en konstruktiv vekselvirkning mellem teori og praksis. Denne klassiske (og lidt naive) oplysningstanke bygger på, at oplyste og dannede mennesker vil handle rationelt, når de er velinformerede. Men der er en række barrierer og former for udviklingstræghed, der konkret spiller en rolle og som bevirker, at det ikke forholder sig så enkelt. Dels er det begrænset, hvor langt institutionskritiske undersøgelser når ud i offentligheden. Dels er åbenheden overfor kritiske undersøgelser størst på de institutioner, der i forvejen er velfungerende. Og hvis budskaberne når frem til de kritisable institutioner, da mangler disse institutioner ofte ressourcer til at gøre noget ved tingene. Det kan f.eks. være, at institutionskritikkens indsigter bliver mødt med forsvar eller afvisning fra de ansattes side på samme måde som vi så personalet reagere overfor den nye leder i plejehjemshistorien. Som en pendent til begrebet om den sociale arvs onde cirkel, kan man tale om den onde cirkel i institutionernes reproduktion. Et fænomen der viser sig som en fortløbende tvedeling og reproduktion af institutionernes habitus. Man kan således iagttage en deling mellem en række institutioner med ressourcemæssigt, udviklingsmæssigt og demokratisk overskud og en række institutioner med manglende kraft og ressourcer til at forny og udvikle sig. Yderligere vil der på individplanet være en række forhold lige fra den enkeltes habitus til angst-, fortrængnings- og projektionsmekanismer, der virker i konserverende retning og ikke i udviklende. Endelig vil der på institutionsplanet være forhold som institutionernes lukkethed, deres ofte uigennemskuelige hierarkier og magtbalancer, deres fastlåsthed i rolle, relationer og rutiner, der trækker i modsat retning. Institutionskritikkens påkrævethed og dilemmaer At bedrive institutionskritik i dag kan måske bedst sammenlignes med det famlende eksperiment. Under alle omstændigheder må det ske uden for høje forventninger og for stor patos. I al ubeskedenhed vil vi her påpege, at vi selv forsøger at arbejde på mindst to planer: dels teoretisk, og i skyggen af traditionen for instititutionskritik, dels empirisk, hvor vi forsøger at eksperimentere med nye metoder. I den forbindelse forsøger vi at inddrage udviklingsarbejde med både videnskabende og praksisforandrende perspektiver. Ambitionen er at holde institutionskritikken i live og undgå, at den stivner i dogmer og vanetænkning. Vores ambition er også at være i tæt kontakt med den kritik af institutionerne som brugere og ansatte bærer på under nuti-

11 INSTITUTIONSKRITIK ER IKKE DET SAMME SOM KRITIK AF INSTITUTIONERNE 121 dens vilkår, der bedst lader sig udtrykke gennem stikordene; kompleksitet og paradokser. Hvad det fører til vil vise sig. Hvem ved? Eller som en af de unge fra det omtalte sporprojekt sagde, da hun reflekterede over sin børnehavetid: Næsten alle de ting jeg kan huske fra min børnehavetid er gode ting. Måske fordi jeg kun har oplevet gode ting, eller måske fordi jeg har oplevet så frygtelige og traumatiske ting, at jeg fuldstændig har fortrængt det. Hvem ved? Noter 1. Den omtalte historie findes sammen med andre institutionskritiske historier i: Erik Sigsgaard, m.fl. Andre måder. Grænser eller ej 3. København Michel Foucault: Overvågning og straf. København 1977, s Erwin Goffman: Anstalt og menneske. Viborg 1967, s63 4. Jürgen Habermas m.fl.: Samtaler med Marcuse. København 1979, s Kim Rasmussen og Søren Smidt: Spor af børns institutionsliv. København (Udkommer på Hans Reitzels Forlag) 6. Peter Ø. Andersen: Pædagogens praksis. København s Kim Rasmussen: Demokratisk udviklingsarbejde ja tak. Social Kritik nr Litteratur Adorno, Th. W. (1987): Minima Morialia. Modtryk. Århus. Andersen, P.Ø. (1996): Pædagogens praksis. Pædagogisk Bogklub. København. Carlsen, J. m.fl.(1985): Karl Marx og den moderne verden. Gyldendal København. Foucault, M. (1977): Overvågning og straf. Rhodos. København. Goffman, E.(1967): Anstalt og menneske. Paludan Viborg. Habermas, J m.fl. (1979): Samtaler med Marcuse. Rhodos. Kbh. Horkheimer, M. (1973): Tradisjonell og kritisk teori. In: Kalleberg (Red.) Kritisk Teori. Gyldendal Norsk Forlag. Oslo. Juhl E. (1982): Frankfurterskolen: Filosofi som kritisk teori. In: Red.Lübcke Vor tids filosofi: Engagement og forståelse. Politikens Forlag. København. Kristensen J.E. & Schmidt. L. H. (1985): Foucaults blik. Modtryk. Aarhus. Løgstrup K.E.(1970): Kants kritik af erkendelse og refleksion. Gyldendal. Rasmussen, K (1995): Demokratisk udviklingsarbejde ja tak. Social Kritik 35. Rasmussen, K & Smidt, S (2001): Spor af børns institutionsliv. Unges erindringer og beretninger om da de gik i børnehave. Udkommer på Reitzels Forlag. København. Schmidt L.H. (1977): Filosofikritisk rekonstruktion. Rhodos Studie-serie. København. Sigsgaard E, Rasmussen, K. & Smidt, S. (1998): Andre måder. Grænser eller ej 3. Hans Reitzels Forlag. København. Abstract Kim Rasmussen & Søren Smidt: Institutional criticism is not the same as a critique of institutions, Arbejderhistorie 4/2000, s Institutional criticism is necessary if institutions are not to stagnate and become inhuman. On the other hand there doesn t exist an elevated critical position where it is possible to outline or sketch how institutions must be formed. Criticism should be directed towards the dominant ideologies and the actual situation in the institutions but simultaneously always reflect upon its own basis and point of departure. At the same time the theoretical criticism should be connected with the concrete and practical criticism which is to be found among those working in the institutions and, to an important degree, among those on the receiving end. Moreover, developmental work within institutions can be used a means to transform institutional criticism into criticism of a practical character. In the article there is a discussion of an institutional critical perspective with examples both in the areas of day-care and elderly care. Søren Smidt, cand.psych. ph.d. forsker ved Center For Institutionsforskning på Højvangseminariet Skolevej Glostrup. Kim Rasmussen, kultursociolog mag.art. ph.d. forsker ved Center for Institutionsforskning på Højvangseminariet Skolevej Glostrup.

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

a r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ

a r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI a r t s INDHOLD Hvad

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen

tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen Indhold Forord 5 Kampen mod det æstetiske udtryks dominans 7 Martin Blok Johansen og Ole Morsing

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

velkommen Dag 3 omsorg og magt Maria Pedersen

velkommen Dag 3 omsorg og magt Maria Pedersen velkommen Dag 3 omsorg og magt Maria Pedersen Dagens program Opsamling op i går Skemaer til indberetning handleplaner Frokost Sprog som magtfaktor handleplaner forsat Hvilke tanker har du gjort dig siden

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

KONFLIKTER. i byggeriet

KONFLIKTER. i byggeriet konflikter _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 31 KONFLIKTER i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS I en virkelighed,

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Implementering

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Implementering Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Implementering 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

1 of :09

1 of :09 Ifølge forskere er der ikke grund til at frygte en generation af ipad-børn, der kun sidder passivt og lader sig underholde. Både i daginstitutioner og i fritiden bruger børn i høj grad ipad'en som et lærerigt

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere