Det er blevet en del af velfærdstatens opgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er blevet en del af velfærdstatens opgave"

Transkript

1 111 INSTITU- TIONSKRITIK ER IKKE DET SAMME SOM KRITIK AF INSTITU- TIONERNE Af Kim Rasmussen og Søren Smidt Hvis brugeres og ansattes kritik kan kobles til teoretisk institutionskritik skabes ny viden. En viden som måske kan gøre institutionerne lidt bedre. Dette institutionskritiske perspektiv diskuteres her med eksempler fra daginstitutionsområdet og ældreforsorgen. Det er blevet en del af velfærdstatens opgave at passe børn, at hjælpe de ældre medborgere, støtte de svage, de syge og de udviklingshæmmende. For mange familier er kontakten med institutionerne derfor en del af dagligdagen. Institutionernes måde at fungere på har stor betydning for familiernes trivsel. Institutioner kritiseres undertiden i medierne med udgangspunkt i enkeltsager. På den baggrund kan man spørge: Er der behov for en mere generel institutionskritik? For det er vel sådan, at det både er påkrævet og ønskeligt med kritik, for at institutionerne kan udvikle sig. Spørgsmålet er så, hvordan man kan fastholde og nuancere kritikken, og om den kan bringes i et frugtbart spændingsforhold til familiepolitikken. Fra tid til anden hører man i offentligheden om kritik af institutionerne. Hvem husker ikke stavepladesagen, Plejebossagen, Vadstrupgaardsagen og andre enkeltsager. I disse sager er der fokus på et bestemt indhold: manipulation med udviklingshæmmede, omsorgssvigt overfor de ældre, seksuelt misbrug af børn o. lign. Men sagsfokuseringen bekræfter nærmest, at bortset fra uheldige undtagelser er alt, som det skal være på institutionerne generelt set. Undersøger man imidlertid det liv, der leves i institutionerne, ser tingene mere broget ud. Det kan illustreres med et eksempel fra et plejehjem, hvor ansættelsen af en ny forstander satte gang i en proces, som ændrede livet for beboere og ansatte. Plejehjemmet ligger på Frederiksberg. For nogle år siden adskilte institutionen sig ikke fra gennemsnittet. Dengang var det jævnt gennemsnitligt og et eksempel på, hvordan alderdommen i det 20. århundrede er blevet institutionaliseret, ensliggjort og standardiseret. Beboerne skulle gå tidligt til ro. De fleste var (over)medicinerede og derfor ret rolige. Beboerne havde ingen nøgler til det aflåste køkken. De kom i fysioterapien for at holde sig i form og træne på aftalte tidspunkter. Skemaer og vagtplaner regulerede forholdene på stedet. Vanetænkning og traditionelle rammer,

2 112 ARBEJDERHISTORIE NR regler og rytmer lagde faste baner for relationerne imellem beboerne og de ansatte. En ny forstander på stedet ville imidlertid ikke affinde sig med institutionens selvfølgelige regler og rutiner. Hendes udgangspunkt var: Hvordan kunne jeg selv tænke mig det plejehjem skulle være, som jeg måtte komme på, når jeg bliver gammel. Noget af det første, hun reagerede imod, var kitlerne. Et af hendes første initiativer var at afskaffe personalets kitler. Hvad skal man med kitler, der symboliserer sygdom og statusforskel? Det er jo ikke en sygdom at blive gammel, resonerede hun. På et plejehjem er personalet til stede i beboernes (ofte sidste) hjem, så respekt og hensyntagen burde være en selvfølge. Men alderdommens institutionalisering har medført, at der mange steder eksisterer et syn og en praktisk holdning, der gør beboerne til klienter, som om institutionen var personalets og ikke beboernes. Den ny leders holdning og initiativer blev mødt med skepsis. Hævdvundne traditioner, gamle vaner og selvfølgelige betragtningsmåder blev udfordret. Jamen, hvis vi ikke har kitler med store lommer, hvor skal vi så gøre af nøglerne til alting?, lød det fra dele af personalegruppen. Væk med låse og nøgler, var forstanderens reaktion. Hvorfor skal beboerne bede om lov til at få låst op til deres eget køkken? Det er ydmygende og klientgørende. Der må være fri adgang til køkken, og dørene skal ikke være aflåste. En yderdør med tal-kode-lås regulerer nu, om de gamle kommer på gaden. Den person, der er så dement, at koden ikke huskes, kommer ikke ud alene. Retten til frihed må ikke slå om i omsorgssvigt og ligegyldighed. Den demente, der ikke kan klare kodelåsen, risikerer også at have vanskeligt ved at kunne klare sig på gaden, derfor er tal-kode-låsen kun en overfladisk ufrihed. For den demente vil yderdøren altså være låst. Men nu ikke som en blind og magtfuld institutionsbestemt rutine, men som rationel og forebyggende praksis, til gavn for den demente selv og til glæde for de pårørende, der ikke længere behøver at bekymre sig om den øgede frihed, nu også bliver til omflakkende ufrihed. Det er heller ikke længere vagtplaner og tilfældige ordninger, der bestemmer, hvem de gamle bliver vækket af, eller hvem der hjælper dem i badet. De gamle vælger selv. Oftest er det jo sådan, at sympati mellem mennesker er gensidig, så valgfriheden giver ikke nævneværdige problemer. Når gamle fru Pontoppidan ønsker, at det er Bob med rastahår og silkeskjorte, der vækker hende om morgenen og derefter hjælper hende i badet, så sker det i en atmosfære af gensidig sympati og respekt. Det kritiske syn på medicinen har betydet et mindsket medicinbrug og mere livlige ældre. Mange kan pludselig mere, end før de kom på plejehjem. De ældre bestemmer selv, hvornår de vil i seng. Da flere kom til at sige, at de da godt kunne tænke sig at se kunstneren Christo indhylde den tyske Rigsdag, så lejede man nogle autocampere og tog af sted kort tid senere. Undtagen Anton han ville hellere til London. Så han tog afsted med den søde nattevagt, som han ønskede at rejse sammen med. Når vi har valgt et eksempel fra et plejehjem, 1 er det fordi det viser, hvordan ansatte på institutionerne konkret kan inspireres af institutionskritiske tanker, og fordi det er vores erfaring, at det er lettere for os voksne at leve sig ind i livet i netop denne institutionstype, end det er at leve sig ind i eksempelvis småbørnsinstitutionen eller fængslet. Livet på plejehjemmet er jo netop en form for institutionsanbringelse, som almindelige raske og travle mennesker, realistisk set kan regne med at skulle opleve. Det er som direkte bruger af institutionerne og i sammenstøddet mellem egne behov og institutionens struktur, at man umiddelbart kan se institutionskritikkens nødvendighed. Vi vil ikke gå dybere ind i historien, selvom den er både længere og interessant. Vi vil derimod fremhæve, at den konkrete praksiskritik på mange måder synes at være den mest overbevisende og effektive, når det drejer sig om at ændre på forstenede og rutineprægede forhold i institutionerne. Denne form for kritik er, som det også fremgår af beretningen, i reglen båret af ildsjæle, og den har et hand-

3 INSTITUTIONSKRITIK ER IKKE DET SAMME SOM KRITIK AF INSTITUTIONERNE 113 Børn har deres egne viljer og veje (foto: Susanne Johannesen) lingsmæssigt konkret sigte. I eksemplet drejede det sig om forholdene på et plejehjem, men principielt kunne det også have handlet om en daginstitution, en skole, et hospital, en institution for sindslidende, et bo-sted for udviklingshæmmede etc. For der er nok af institutioner, hvor dagligdagen synes nedstøbt i ufleksible rammer og fastlåste rutiner. Kritik af institutionerne institutionskritik Historien repræsenterer et eksempel på begrebet: kritik af institutionerne. Et begreb der rummer de former for kritik, der fremføres og bæres af enten: brugerne (de indsatte, de indmeldte, de indlagte) og/eller af de ansatte (de professionelle, de ansvarlige, de vidende).

4 114 ARBEJDERHISTORIE NR Denne kritik bygger på oplevelser og erfaringer med henholdsvis realisering af behov og lyster på den ene side, og konflikter mellem behovene og institutionsbestemte begrænsninger på den anden. Netop fordi denne form for kritik af institutionerne formuleres af brugerne eller de ansatte er den konkret, hverdagsnær og jordbunden. Kritikken af institutionerne har oftest en uformel form. Den fremføres og iscenesættes ikke altid selvbevidst og strategisk. Den formuleres bare fra tid til anden, men den kan også blive en fast bestanddel af institutionernes hverdagsliv. Den lever ofte et halvskjult liv, men kan blive mere klar og tydelig, eksempelvis når den møder lydhørhed. Kritikken kan ligne småbrok, men den kan også være klart formuleret og være velkendt i hele institutionen. Den kan også optræde som modstand eller som træghed. Og så kan den som nævnt med jævne mellemrum komme frem i de offentlige medier, hvor den optræder som enkeltsag. Kritikken af institutionerne kan, når den formuleres af unge, der erindrer deres tid i børnehave, eksempelvis lyde sådan: Jeg husker børnehavetiden som en periode, hvor jeg var alene uden egentlige venner. Jeg har nogle billeder fra dengang med os alle på. Men min bror og jeg har prikket øjnene ud på alle dem, vi ikke brød os om. Det var faktisk dem alle. Ja, selv min lillebror har jeg gjort det på, og jeg tror også, han har gjort det på mig. Egentlig husker jeg min børnehave ganske neutralt. Jeg husker den ikke som noget godt, men heller ikke som noget negativt. Kritikken af institutionerne kan have forskellige niveauer. Den kan a) være rettet imod hele institutionen, dens måde at fungere på, dens struktur, dens hierarkier, dens processer, ja den kan være rettet imod institutionen som helhed. På et andet niveau kan den b) være rettet imod person-roller og institutionsbestemte relationer, den magt der er knyttet hertil, den måde roller og relationer udspiller sig på. På et tredie og tværgående niveau kan den c) være rettet imod specifikke temaer: f.eks. manglen på privathed, manglen på rettigheder, uklarhed i beslutningsproccen, usikkerhed omkring ansvarsforhold. Overfor kritikken af institutionerne stiller sig institutionskritikken. Institutionskritik betragter vi som et samlebegreb for den kritik, som filosoffer, historikere, sociologer og andre videnskabsfolk udøver og fremfører overfor institutionerne. Her fremføres institutionskritikken på et mere teoretisk grundlag og udfra forskellige undersøgelser af empirisk, historisk, sociologisk, socialpsykologisk eller socialfilosofisk observans. Undertiden kan institutionskritikken også fremføres på en subtil og anderledes æstetisk måde end, hvad der kendetegner kritikken af institutionerne. Institutionskritikken har sin egen kongerække med særegne og ofte citerede teoretiske positioner, hvis bidrag på forskellig måde udskiller sig ved analysernes prægnans. Vi vil her blot nævne nogle få institutionskritiske personer ud af en lang række: Michel Foucault, Erwin Goffman, Thomas Mathiesen, Erik Sigsgaard, Niels Christie o.a.. Temaerne indenfor institutionskritikkens felt (f.eks. umyndiggørelse, knægtelse, bureaukrati eller vilkårlighed) behøver ikke at være markant forskellig fra den jordnære kritik af institutionerne. Men fremstillingsformen og måden et tema drøftes på adskiller almindeligvis institutionskritikken fra kritikken af institutionerne. I forhold til den hverdagsagtige, konkrete og erfaringsbaserede kritik er institutionskritikken mere generel. Den baserer sig på mere omfattende empiriske, historiske og teoretiske betragtninger. Som når f.eks. Foucault henkastet men præcist omtaler den disciplinering som historisk er indlejret i skoleinstitutionen: Disciplinens succes skyldes utvivlsomt at dens virkemidler er så enkle: Det hierarkiske blik, den normaliserende sanktion, og deres kombination til en særskilt metode, nemlig eksaminationen. 3 Eller når Goffman i relation til personalets liv og verden siger: Eftersom en total institution fungerer som noget i retning af en stat, lider dens personale i nogen grad under de samme prøvelser, som plager enhver regent. 2 Disse to (næsten vilkårligt)

5 INSTITUTIONSKRITIK ER IKKE DET SAMME SOM KRITIK AF INSTITUTIONERNE 115 valgte eksempler på institutionskritik hos henholdsvis Foucault og Goffman, sammenholdt med den ovenfor berettede historie fra børnehaven, viser tydeligt forskellen på de to typer kritik. Derfor er det også berettiget at hævde, at institutionskritik ikke er det samme som kritik af institutionerne. Vi vil nu se nærmere på spørgsmålet om kritikkens fundament, dens base og grundlag. Et spørgsmål der uvilkårligt bringer os vidt omkring både tilbage i historien og rundt til markante personer, hvis bidrag til kritikken synes umiskendeligt. Træk af kritikbegrebets historie Siden oplysningstiden har kritikbegrebet haft en central og positiv status i vestens filosofi og videnskab. Man kan helt enkelt ikke være ukritisk uden samtidig at være ufornuftig. Og at være ufornuftigt betyder jo så at være enten dum eller hensynsløs rebelsk. Omvendt er der ingen klar definition, der udtømmende kan redegøre for, hvad kritik egentlig er. For kritik er altid kritik af noget. På den måde hænger kritikkens fundament snævert sammen med den genstand, kritikken er rettet imod. Set ud fra 1960 erne og 1970 erne kunne man måske tro, at kritik var noget som venstreorienterede og marxister havde patent på, men sådan er det ikke. Tænk blot på Kant s klassiske værker: Kritik af den rene fornuft og Kritik af dømmekraften. Disse værker er ikke politiske i marxistisk forstand, men kan tages som eksempel på makkerskabet mellem kritik og menneskelig fornuft. Kant er ophav til den retning i filosofien, der kaldes kriticisme. Hans kritik var bl.a. vendt imod samtidens dogmatisme, der ikke undersøgte de begreber og principper, den gjorde brug af. Kants kritiske analyse retter sig imod at analysere fornuften selv, begrebernes og tankeprincippernes gyldighed og grænser. Man kan sige, at kritikkens grundlag hos Kant bliver identisk med fornuftens undersøgelser af sig selv og sit grundlag; altså fornuftens selvrefleksion. Med Marx knyttes kritikken for alvor til samfundsanalysen af sammenhængen mellem økonomi, politik og socialt liv. Allerede i de tidlige skrifter spiller kritikbegrebet en rolle. Men hvor kritikken i ungdomsskrifterne endnu er baseret på en antropologisk kritikfigur, der har mennesket som målestok, dér bliver det anderledes i de senere værker. Velkendt er den unge Marx s kritik af den stigende fremmedgørelse, der baserer sig på naturbeherskelse, på arbejdets mekanisering og på den øgede arbejdsdeling, der nok skaber flere produkter og materiel rigdom, men samtidig bevirker, at menneskets mulighed for at genkende sig selv i disse produkter forsvinder. Den menneskeskabte verden vender sig imod mennesket som en slags anden natur. Mennesket behersker delvis naturen, men ikke den selvskabte samfundsmæssige verden. Med forfatterskabets senere skrifter forsvinder denne antropologiske kritikfigur. Kritikken baserer sig efterfølgende på de skjulte forhold i den kapitalistiske økonomi; værdiskabelsen, samfundsøkonomiens logikker, kapitalens selvgenererede kriser. Mennesket ses som karaktermaskebærer, som rollebærer i et stort økonomisk system. Marx s kritikbegreb retter sig dels imod datidens eksisterende økonomiske teorier, der ikke er i stand til at forklare værdifrembringelsens skjulte bytte og udbytningsforhold, dels imod den faktiske samfundsmæssige elendighed, økonomiens kriser og uregerlighed. Kritikken peger på behovet for en konkret forandret praksis, der vil berøre alle i samfundet, idet ejendomsforholdene må ændres. Men analysen fortæller ikke hvordan, man når til en forandret praksis, og i det hele taget er utopien om en anden og højere samfundsorden tåget og vag. Arven efter Marx blev dog ikke forvaltet særlig kritisk alle steder. I Sovjetunionen stivnede kritikken kort efter revolutionen og blev til legitimationsvidenskab. Kritik blev til dogmatik. I vesten delte arvetagerne sig: nogle fulgte i sovjetmarxisterne fodspor, andre gik andre veje. Frankfurterskolen f.eks. ophøjede og forvaltede kritikken på en højst udogmatisk måde. Her blev Marx betragtet som en ud af mange bidragydere til det fortløbende kritiske teoretiske arbejde. Freud, Nietzsche,

6 116 ARBEJDERHISTORIE NR Børn kan have svœrt ved selv at formulere deres mening. Billedet her er fra Foreningen Oprør for Børn s demonstration på Rådhuspladsen i København april Foreningen arbejder for at ingen af økonomiske grunde tvinges til at sende deres børn i institution (Foto Peer Pedersen. ABA). Kant, Proust og en række andre blev også set som bidragydere. Samtidig blev det frigørelsesløfte, der siden Marx havde klæbet til økonomikritikken, afromantiseret og opløst til fordel for andre begreber (f.eks. mimesis). Historiens gang og erfaringer (udrensningerne i Sovjet, facisme og nazisme i Europa) fik frigørelsesutopien til at briste hos mange af Frankfurterskolens medlemmer. Adorno og Horkheimer opgav tanken om en filosofi med et sikkert udgangspunkt. Der findes ikke et første, et sikkert afsæt, og fordringen om at kunne begribe totaliteten blev opgivet. I stedet lader Adorno kritikken komme til udfoldelse i essayet, modellen eller fragmentet. Kritikkens udfoldelsesmulighed findes i kritisk filosofi

7 INSTITUTIONSKRITIK ER IKKE DET SAMME SOM KRITIK AF INSTITUTIONERNE 117 og i kunsten. Her er muligheden for at rejse kritik af det bestående men beskadigede samfund. Men selve kritikkens grundlag forbliver tåget. Dette er bl.a blevet påpeget af Habermas, der undertiden henregnes til den kritiske teori s 2. generation. Hvor kritikken hos Marcuse var funderet i to værdidomme: det er bedre at leve end ikke at leve og det gode liv er bedre end det dårlige liv, 4 og hvor kritikken i Adorno s analyser ligger i spændingsforholdet mellem begrebsparrene: følelse-tanke, individ-almenhed, de intellektuelle-masserne, nutid-fremtid og fornuften er spundet ind i relationerne mellem alle disse forhold, dér er kritikken og sandheden om tingene hos Habermas funderet i den herredømmefri kommunikative fornuft. Hverken hos Adorno eller hos Habermas finder vi imidlertid nogen detaljeret og empirisk funderet institutionskritik Men hvorfor så denne historie om Kant, Marx, Adorno og Habermas? Fordi institutionskritikken næppe kan forstås uden en historisk baggrund, og fordi vi på det skitserede grundlag kan fremhæve fire vigtige pointer for institutionskritikken: 1) Med afsæt i Kant kan man sige, at institutionskritikken næppe kan fremføres uden refleksioner over sit eget grundlag. Man kan også formulere det sådan: Selvom institutionskritikkens undersøgelsesfelt er institutioner, da må den også undersøge sig selv, hvis ikke den skal fremstå ufrivillig naiv. En institutionskritik, der ikke kan og ikke vil redegøre for sit grundlag, risikerer at blive dogmatisk, rituel og overfladisk. 2) Med afsæt i Marx kan man sige, at institutionskritikken altid bare vil være en del af en større samfundsanalyse, og at samfund og institution ikke kan adskilles og isoleres fra hinanden, da der er en genspejling og forbindelse mellem samfundet og de statslige/pædagogisk-socialiserende institutioner, enten det nu er pasning, pleje, omsorg, resocialisering eller uddannelse, det mere konkret drejer sig om. Dobbeltheden i Marx s kritikbegreb genfinder vi i institutionskritikken. Der er både tale om en ideologikritik (kritik af de herskende forestillinger om institutionerne, kritik af institutionernes selvbillede) og en konstitutionskritik (kritik af de faktiske forhold i institutionerne). Men samtidig er det problematisk, hvis der knytter sig store forhåbninger, store fortællinger om frigørelse til institutionskritikken. 3) Med afsæt i Adorno kan man sige, at institutionskritikken er påkrævet og nødvendig, at der ikke er noget rigtigt alternativ, men også at dens betingelser ikke er for gode i samme udstrækning som billedet af det 20.århundredes intellektuelle som kritikkens fremsynede bærer synes at krakelere. 4) Med afsæt i Habermas kan vi endvidere sige, at institutionskritikken må være i dialog og kommunikation med andre end sig selv og den der fremfører den, ellers risikerer den at blive selvblind og selvtilstrækkelig. Derfor kan det næsten synes at være noget ufravigeligt og etisk rimeligt, at institutionskritikeren sørger for at være i aktiv dialog med institutionsbrugerne og disses kritik af institutionerne. At lade brugerne komme til orde Med inspiration fra disse og andre teoretiske overvejelser arbejder vi selv som forskere i et forskningsfelt, som udgøres af de statslige og private opdragelses-, uddannelses- og omsorgsinstitutioner, hvor børn, unge, voksne og ældre dagligt opholder sig. Vores forskningsinteresse forstår vi selv som kritisk i betydningen: grundig dybtgående analyse, der sigter imod at få modsætninger, konflikter, tabuiserede temaer, selvmodsigelser og paradokser frem i lyset. Ligesom en del af vores forskningsinteresse sigter imod at lade institutionernes brugere komme til orde, da disse brugere børnene, de unge, de gamle, de marginaliserede ofte har begrænsede ressourcer og få udtryksmidler, sammenlignet med systemets- og institutionernes ansatte og ansvarlige. Grupper som det ville være kynisk at overlade til sig selv, med henvisning til at de selv må formulere og formidle deres kritikker.

8 118 ARBEJDERHISTORIE NR Et eksempel på at lade brugere komme til orde (og som forekommer os at have familiepolitiske implikationer) er forskningsprojektet: Spor af børns institutionsliv. 5 Her har vi har været i kontakt med 46 unge mellem 16 og 24 år, som har frembragt et beskrivende og fortællende materiale om den gang de gik i børnehave. De unge har skrevet stile om emnet: Hvad jeg husker fra min børnehavetid. Desuden er de blevet interviewet, om hvilke spor børnehavetidens oplevelser og erfaringer havde sat. Endelig indvilligede 10 af de unge i at besøge og gense deres gamle børnehave med henblik på yderligere beskrivelser og uddybninger. Fra det omfattende materiale har vi allerede bragt et citat med den unge, som havde prikket øjnene ud på personerne på fotografierne fra børnehaven. Et andet eksempel kan illustrere, hvilken form kritikken af institutionslivet kan have, når det er unge der husker tilbage, samtidig med at det kan anskueliggøre, at der faktisk skabes ny viden, på baggrund af de unges fortællinger. En viden, som kan være med til at nuancere forståelsen af institutionerne og ikke mindst børnenes liv i dem. En af de unge erindrer en bestemt episode, der udspandt sig omkring institutionens nyindkøbte cykler. Fortælleren havde sammen med sin kammerat Martin fået fat på en af de nye cykler med lad. Cyklen havde altså plads til dem begge. De to venner havde aftalt, at de skulle køre sammen hele dagen. Da en tredie dreng Nikolaj lidt sent dukker op i institutionen, vil han meget gerne være med. Men han opdager snart, at de to andre ikke ønsker at lade ham deltage i legen på cyklen: Han sagde, at når vi skulle ind og spise, så ville han bagefter tage den fra os. Men så fik vi en idé. Vi kunne gemme cyklen, så vi kunne få fat i den bagefter. Som sagt så gjort. Vi fandt det bedste gemmested til cyklen, og bandt den fast med et sjippetov. Hvis der var nogen, der fandt den, så kunne de ikke stjæle den fra os. Vi gik ind og spiste og lod som ingenting. Men vi havde sat os pænt tæt på døren, så vi hurtigt kunne komme ud og få fat i cyklen. Men desværre var det min tur til at rydde op efter maden. Så Martin gik ud og tog en anden cykel, for man skulle være to sammen (en voksenbestemt regel) før man måtte have den cykel, som vi havde gemt. Efter jeg havde ryddet op, skyndte jeg mig ud på legepladsen, hvor vi fandt cyklen frem og cyklede rundt hele dagen, indtil vi skulle hjem. Det er en ret indviklet situation, de to kammerater er havnet i. Men de klarer sig, både hver for sig og sammen. Børnenes handlinger er sammenfiltret med de voksnes regler og bestemmelser. De voksenorganiserede strukturer og regler udgør en del af de vilkår, som børnenes planer og aktiviteter ikke kan unddrage sig. Men børnene er selvstændige og handlende aktører. Dette ses tydeligt, da legen med cyklen afbrydes af frokosten. Da legen bliver afbrudt laver de to en plan, så deres intentioner og interesser kan efterleves i handling. De vælger deres pladser ved frokostbordet, så de hurtigst muligt kan komme ud til den gemte cykel. Da en regel om oprydning dernæst kommer på tværs, bliver den ene af drengene nødt til at improvisere. Han cykler rundt på en enmands cykel, mens vennen udfører sine pligter. Han kan jo ikke finde tomandscyklen frem, når han er ene, og den omtalte regel kræver, at man skal være to. Først da begge venner igen er tilbage på legepladsen, kan de i fællesskab genoptage deres aftalte leg på den nye tomands cykel. Eksemplet illustrerer, hvordan børnene i institutionens hverdag er aktører med handlekraft, egne aktiviteter og interesser. Vi ser, hvorledes de to børn aktivt beskytter deres aftalte leg. Det stiller krav til fælles forståelse og gensidighed, ligesom uforudsete forhindringer klares med opfindsomhed, improvisationer og snilde. Børnenes handlinger indebærer et kompliceret sammenvævet mønster af indbyrdes aftaler, justeringer og sammenhold på den ene side og rivalisering, erobring og kampe på den anden. Samtidig får vi et indblik i, hvordan de voksenbestemte regler er integreret og indarbejdet i deres forehavende. En beretning som denne demonstrerer tydeligt, i hvor høj grad børn selv er med til at skabe deres institutionsliv. Og sammen med andre beretninger

9 INSTITUTIONSKRITIK ER IKKE DET SAMME SOM KRITIK AF INSTITUTIONERNE 119 fra projektet synes vi at have belæg for at hævde, at uden børnenes aktive, selvbestemte og selvorganiserede bidrag kunne børneinstitutionen slet ikke eksistere. Oplevelserne her står faktisk i modsætning til og er en slags kritik af den litteratur om børn og pædagogik, der primært bygger på voksnes betragtninger. I faglitteraturen har de voksne og pædagogikken så godt som altid en påfaldende og fremtrædende rolle. Ikke desto mindre er det et gennemgående træk i de unges erindringer, at det hverken er målsætninger, regler eller den rationelle pædagogiske tilrettelæggelse af institutionens hverdag, der enerådende styrer og bestemmer børnenes aktiviteter. I den pædagogiske litteratur fremhæves det ofte som noget afgørende, hvilke holdninger, indstillinger og værdier, de voksne har til børnene, samt hvilke målsætninger, metoder, regler der søges praktiseret. Der er ingen grund til at tvivle om betydningen af de voksnes intentioner og hensigter. Men i de unges beretninger er det i vidt omfang børnenes egne projekter, der er i fokus. Vi hører om deres ideer, fantasier, handlinger, lege, æstetiske udtryk, kvaler, angst, aktive handlinger, symbolske kreativitet og meget andet. Ud fra beretningerne kan man ikke undgå at få det indtryk, at det er børnenes selvbestemte aktiviteter, der i langt højere grad end man umiddelbart tror, er bestemmende og styrende for det liv, de lever i institutionerne. Der findes blandt de allerfleste børn en udviklet sans for at omgå, smidiggøre, omfortolke og lave modstand mod den etablerede orden og de fastsatte regler. På den baggrund kan man spørge, om ikke børnene her på en halvskjult måde bidrager til kritikken af institutionerne, ligesom man kunne spørge om ikke, det var muligt at forbinde denne praksiskritik med en institutionsreflekterende familiepolitik? Fra kritik til forandring Håbet med denne slags forskning er dobbelt. I første omgang er målet at få skabt viden om institutionerne, deres måde at fungere på, hvordan livet i dem opleves og erfares. Hele For større børn er der i højere grad mulighed for at markere sine holdninger ( ABA). udviklingen og etableringen af børneinstitutionsfeltet (vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, SFOer) er stadig så relativt nyt, at det er en meget begrænset forskningsbaseret viden, der eksisterer om feltet. De ansatte pædagoger har efterhånden oparbejdet en kropslig tavs viden om deres professionelle virke. 6 Men de repræsenterer bare den ene part i institutionerne. Brugerne, det vil sige, børnene oplever ikke tingene på samme måde og i samme perspektiv. I anden omgang er målet at bidrage til, at institutionerne forandrer sig på en række af de punkter, der opleves utilfredsstillende af

10 120 ARBEJDERHISTORIE NR brugerne. Uden at have urealistiske forhåbninger må ny viden betragtes som en form for redskab, der kan bidrage til, at de ansatte i institutionerne kan forandre deres praksis. I det stærkt arbejdsdelte og differentierede samfund har institutionskritisk forskning tilsyneladende ingen direkte rolle at spille i institutionerne. Forskeren er afskåret fra sit forskningsfelt gennem håndens og åndens store arbejdsdeling. På den anden side synes der at være visse muligheder for at overskride denne barriere, hvis institutionskritiske forskningsprojekter kan forbindes med forskellige former for udviklingsarbejder, der sigter imod praksisforandring i institutionerne. Udviklingsarbejde ser vi som en aktivitet, der kan være tæt forbundet med kritik af institutionerne. Et arbejde der står i forbindelse med de indsattes og/eller de ansattes kritik, ligesom udviklingsarbejdet i institutionerne har mulighed for at være både forankret demokratisk og at være vidensskabende. 7 Udviklingsarbejde kan altså være både praksisforandrende, demokratisk forankret og videnskabende, men er det ikke automatisk. Med disse koblinger er der imidlertid skabt en mulig forbindelse mellem et kritikbegreb, der er båret af institutionernes ansatte og brugere og en praksisforandrende kritik. Ved at betragte udviklingsarbejdet som en tvillingevirksomhed til den teoretiske institutionskritik viser der sig yderligere koblingsmuligheder og mulighed for en konstruktiv vekselvirkning mellem teori og praksis. Denne klassiske (og lidt naive) oplysningstanke bygger på, at oplyste og dannede mennesker vil handle rationelt, når de er velinformerede. Men der er en række barrierer og former for udviklingstræghed, der konkret spiller en rolle og som bevirker, at det ikke forholder sig så enkelt. Dels er det begrænset, hvor langt institutionskritiske undersøgelser når ud i offentligheden. Dels er åbenheden overfor kritiske undersøgelser størst på de institutioner, der i forvejen er velfungerende. Og hvis budskaberne når frem til de kritisable institutioner, da mangler disse institutioner ofte ressourcer til at gøre noget ved tingene. Det kan f.eks. være, at institutionskritikkens indsigter bliver mødt med forsvar eller afvisning fra de ansattes side på samme måde som vi så personalet reagere overfor den nye leder i plejehjemshistorien. Som en pendent til begrebet om den sociale arvs onde cirkel, kan man tale om den onde cirkel i institutionernes reproduktion. Et fænomen der viser sig som en fortløbende tvedeling og reproduktion af institutionernes habitus. Man kan således iagttage en deling mellem en række institutioner med ressourcemæssigt, udviklingsmæssigt og demokratisk overskud og en række institutioner med manglende kraft og ressourcer til at forny og udvikle sig. Yderligere vil der på individplanet være en række forhold lige fra den enkeltes habitus til angst-, fortrængnings- og projektionsmekanismer, der virker i konserverende retning og ikke i udviklende. Endelig vil der på institutionsplanet være forhold som institutionernes lukkethed, deres ofte uigennemskuelige hierarkier og magtbalancer, deres fastlåsthed i rolle, relationer og rutiner, der trækker i modsat retning. Institutionskritikkens påkrævethed og dilemmaer At bedrive institutionskritik i dag kan måske bedst sammenlignes med det famlende eksperiment. Under alle omstændigheder må det ske uden for høje forventninger og for stor patos. I al ubeskedenhed vil vi her påpege, at vi selv forsøger at arbejde på mindst to planer: dels teoretisk, og i skyggen af traditionen for instititutionskritik, dels empirisk, hvor vi forsøger at eksperimentere med nye metoder. I den forbindelse forsøger vi at inddrage udviklingsarbejde med både videnskabende og praksisforandrende perspektiver. Ambitionen er at holde institutionskritikken i live og undgå, at den stivner i dogmer og vanetænkning. Vores ambition er også at være i tæt kontakt med den kritik af institutionerne som brugere og ansatte bærer på under nuti-

11 INSTITUTIONSKRITIK ER IKKE DET SAMME SOM KRITIK AF INSTITUTIONERNE 121 dens vilkår, der bedst lader sig udtrykke gennem stikordene; kompleksitet og paradokser. Hvad det fører til vil vise sig. Hvem ved? Eller som en af de unge fra det omtalte sporprojekt sagde, da hun reflekterede over sin børnehavetid: Næsten alle de ting jeg kan huske fra min børnehavetid er gode ting. Måske fordi jeg kun har oplevet gode ting, eller måske fordi jeg har oplevet så frygtelige og traumatiske ting, at jeg fuldstændig har fortrængt det. Hvem ved? Noter 1. Den omtalte historie findes sammen med andre institutionskritiske historier i: Erik Sigsgaard, m.fl. Andre måder. Grænser eller ej 3. København Michel Foucault: Overvågning og straf. København 1977, s Erwin Goffman: Anstalt og menneske. Viborg 1967, s63 4. Jürgen Habermas m.fl.: Samtaler med Marcuse. København 1979, s Kim Rasmussen og Søren Smidt: Spor af børns institutionsliv. København (Udkommer på Hans Reitzels Forlag) 6. Peter Ø. Andersen: Pædagogens praksis. København s Kim Rasmussen: Demokratisk udviklingsarbejde ja tak. Social Kritik nr Litteratur Adorno, Th. W. (1987): Minima Morialia. Modtryk. Århus. Andersen, P.Ø. (1996): Pædagogens praksis. Pædagogisk Bogklub. København. Carlsen, J. m.fl.(1985): Karl Marx og den moderne verden. Gyldendal København. Foucault, M. (1977): Overvågning og straf. Rhodos. København. Goffman, E.(1967): Anstalt og menneske. Paludan Viborg. Habermas, J m.fl. (1979): Samtaler med Marcuse. Rhodos. Kbh. Horkheimer, M. (1973): Tradisjonell og kritisk teori. In: Kalleberg (Red.) Kritisk Teori. Gyldendal Norsk Forlag. Oslo. Juhl E. (1982): Frankfurterskolen: Filosofi som kritisk teori. In: Red.Lübcke Vor tids filosofi: Engagement og forståelse. Politikens Forlag. København. Kristensen J.E. & Schmidt. L. H. (1985): Foucaults blik. Modtryk. Aarhus. Løgstrup K.E.(1970): Kants kritik af erkendelse og refleksion. Gyldendal. Rasmussen, K (1995): Demokratisk udviklingsarbejde ja tak. Social Kritik 35. Rasmussen, K & Smidt, S (2001): Spor af børns institutionsliv. Unges erindringer og beretninger om da de gik i børnehave. Udkommer på Reitzels Forlag. København. Schmidt L.H. (1977): Filosofikritisk rekonstruktion. Rhodos Studie-serie. København. Sigsgaard E, Rasmussen, K. & Smidt, S. (1998): Andre måder. Grænser eller ej 3. Hans Reitzels Forlag. København. Abstract Kim Rasmussen & Søren Smidt: Institutional criticism is not the same as a critique of institutions, Arbejderhistorie 4/2000, s Institutional criticism is necessary if institutions are not to stagnate and become inhuman. On the other hand there doesn t exist an elevated critical position where it is possible to outline or sketch how institutions must be formed. Criticism should be directed towards the dominant ideologies and the actual situation in the institutions but simultaneously always reflect upon its own basis and point of departure. At the same time the theoretical criticism should be connected with the concrete and practical criticism which is to be found among those working in the institutions and, to an important degree, among those on the receiving end. Moreover, developmental work within institutions can be used a means to transform institutional criticism into criticism of a practical character. In the article there is a discussion of an institutional critical perspective with examples both in the areas of day-care and elderly care. Søren Smidt, cand.psych. ph.d. forsker ved Center For Institutionsforskning på Højvangseminariet Skolevej Glostrup. Kim Rasmussen, kultursociolog mag.art. ph.d. forsker ved Center for Institutionsforskning på Højvangseminariet Skolevej Glostrup.

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Indholdsfortegnelse Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Kapitel 1: Mange føler, at de ikke kan kritisere uden frygt for repressalier... 19 Juridisk og normativt sikret kritik... 22

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet Det bedste til de mindste Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet 01 Lad forældrene vælge det bedste til deres børn Liberal Alliance vil indføre et fritvalgsbevis og fuld

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger 2. Den

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Pædagogens arbejdsopgaver

Pædagogens arbejdsopgaver Pædagogens arbejdsopgaver Lov om social service - 2006-20 I samarbejde med forældre fremme: -Udvikling -Trivsel - Selvstændighed -Medbestemmelse og medansvar -Forståelse for kulturelle værdier og for samspillet

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen 2013/2014 1 Virksomhedsplan 2013/2014 1. Virksomhedsbeskrivelse 1.1 Mariehønen Privat skovbørnehaven Mariehønen Adr.: Hummeltoftevej 139 2830 Virum

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere