Det er da helt normalt...

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er da helt normalt..."

Transkript

1 SSP Furesø Arbejde med normer og trivsel gennem social pejling Det er da helt normalt... Temadag om sociale overdrivelser, flertalsmisforståelser og social pejling. Undervisningsforløb med lærervejledning. SSP Furesø Paltholmterrasserne 11, 3520 Farum

2 Indhold Indledning... 3 Baggrund for arbejdet... 4 SSP arbejdet i Furesø kommune... 4 Den udvidede model... 6 Risikoadfærd... 8 Sociale overdrivelser, flertalsmisforståelser og social pejling... 9 Afledte normer Grundlag Lærervejledning for temadagen Ramme Formål Pædagogisk fokus Forløbet: Læreren som proceskonsulent Arbejde Klasserapporten og 9. klasserapporten Spørgeskemaundersøgelserne Elevmateriale Organisering Temadagen - forslag Efter temadagen Forældremødet - forslag Bilag 1 - Spørgeskema 6. årgang - digital adfærd og trivsel Bilag 2 - Spørgeskema 6. årgang - alkohol adfærd Bilag 3 - Spørgeskema 9. årgang - alkohol adfærd samt digital adfærd og trivsel Bilag 4 - Invitation til forældremøde Bilag 5 - Arbejdsseddel - Digitale normer og trivsel Bilag 6 - Arbejdsseddel - Alkohol Side 2 af 36

3 Indledning Det er helt normalt... - sådan har de fleste forældre, lærere og pædagoger nok hørt fra unge mennesker. Børn og unge har mange gange en opfattelse af, at andre får lov til meget mere, end de selv gør. Når det gælder unges opfattelse af andre unges adfærd, er billedet det samme. De tror f.eks., at andre unge drikker meget mere end tilfældet er, og de har overdrevne forestillinger om, hvad der er normalt. Troen smitter af på deres adfærd. Der er tale om sociale overdrivelser. SSP Furesø har udarbejdet et materiale på baggrund af resultaterne fra bl.a. Ringstedforsøget 1 og AarhusEksperimentet 2. Undersøgelsen indeholder et forebyggende forsøg i en række klasser, og forsøgene har dokumenteret, at det er muligt at mindske unges risikoadfærd ved at bearbejde deres sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser på en temadag. Materialet er en videreførelse af undervisningsmaterialet Alle de andre gør det fra Det Kriminalpræventive Råd fra Alle de andre gør det er blevet evalueret i Evalueringsrapporten kommer med flere anbefalinger, som er forsøgt tænkt ind i dette materiale 3. Undervisningsmaterialet her har til formål at bearbejde børn og unges overdrevne forestillinger om andres adfærd og normer. På den måde søger dette materiale at forebygge risikoadfærd hos børn og unge. Dette ved hjælp af social pejling. Materialet har en indledende del, hvor du kan læse om baggrunden for arbejdet og SSP-arbejdet i Furesø Kommune. Her kan du også læse mere om sociale overdrivelser, flertalsmisforståelser og social pejling. I det andet afsnit finder du lærervejledningen til selve temadagen. Sidst finder du de nødvendige bilag. Find desuden bilag, spørgeskemaundersøgelser, m.m. her. Har du behov for mere information, eller har du kommentarer, kan du kontakte SSP-konsulent Charlie Lywood eller SSP-kontaktlærer Thomas Aistrup. God fornøjelse SSP Furesø Side 3 af 36

4 Baggrund for arbejdet SSP arbejdet i Furesø kommune SSP arbejdet på skolerne i Furesø Kommune er baseret på Furesø Kommunes SSP-strategi. Strategien er en vidensbaseret indsats og anbefaler forbyggende arbejde i skolerne, primært i klasse. Læs mere om Furesø Kommunes SSP-strategi her. SSP-samarbejde i Furesø Kommune er organisatorisk placeret under Center for Dagtilbud og Skole. SSP er et samarbejde mellem Skolen, Socialforvaltningen og Politiet (samt forældre og fritidsområdet) og handler om at forebygge risiko adfærd (herunder kriminalitet). Til at koordinere dette samarbejde er der ansat en SSP konsulent. SSP-konsulenten skal fungere som videns formidler, koordinator og konsulent. SSP-konsulenten skal være synlig og løbende bidrage med viden, vejledning og indfaldsvinkler til de voksne, der har direkte kontakt med børn og forældre. SSP-konsulenten skal indgå i samarbejde med og vejlede politiet, SSP-arbejdet drejer sig grundlæggende om børn og unges trivsel. Elevernes trivsel i deres skolegang og børne- /ungdomsliv er en grundsten i SSP-arbejdet. socialrådgivningen og de øvrige interessenter om virksomme midler i forebyggelsesarbejdet. Børns trivsel er det afgørende element i at forebygge risikoadfærd (herunder kriminalitet). Det fremgår af den forskning der eksisterer om årsager til børns risikoadfærd. Denne forskning angiver også hvor og hvordan der skal sættes ind. Trivsel og dermed forebyggelse af risikoadfærd hænger uløseligt sammen med eksistensen af: - Forældres mulighed for at give en tryg og følelsesmæssigt relevant opvækst 4 - Skolers evne til at skabe trivsel i klasserne, så elever ikke udstødes eller mistrives i klasser domineret af negative sociale processer 5. 4 Flemming Balvig, Den Ungdom!, Det kriminalpræventive Råd, 2006: De unges forhold til og i deres familier er et af de forhold, der udviser en klar og konsistent sammenhæng med, hvor kriminelle de unge er. s. 43 samt s Side 4 af 36

5 Hvis disse to betingelser ikke er til stede, kan risikoadfærd udvikles. Særlige udsatte er de børn hvor trivsel hverken opleves i familien eller på skolen. SSP arbejdet drejer sig altså grundlæggende om børn og unges trivsel, og tryghed i de fælleskaber de er en del af. Elevernes trivsel i deres skolegang, familieliv og fritidsliv er en grundsten, ikke blot for deres sociale og personlige udvikling, men også deres faglige udvikling. På den måde kan SSP arbejdet ses som en naturlig del af skolens og FFO ens arbejde med elevernes personlige, sociale, relationelle og faglige udvikling. Dette fokus på trivsel skal ses i forhold til at forebygge risikoadfærd og kriminalitet samt beslægtede problemstillinger. SSP Furesø arbejder med en vidensbaseret indsats med fokus på forebyggelse af risikoadfærd. En holdbar forebyggelseskultur bygger på opdateret og relevant viden hos SSP-netværket, lærere, pædagoger, ledelsesniveauet og det politiske beslutningsniveau. SSP samarbejdet koordineres af SSP-konsulent Charlie Lywood, og inddrager eksterne og interne interessenter i et tværfagligt samarbejde for at finde holdbare løsninger. Centralt for SSP-arbejdet i Furesø Kommune er trivslen blandt børn og unge i kommunen. Børn og unges trivsel og tryghed i skolen, fritids- og ungdomsklubber, samt i det miljø de færdes i, er en af de vigtigste faktorer i forhold til at forebygge risikoadfærd og kriminalitet. I Furesø Kommune er SSP-indsatsen bygget op omkring SSP-konsulenten. Konsulenten fungerer bl.a. som koordinator for SSP-netværket. SSP-netværket består af SSP-konsulenten, SSPkontaktlærerne, de SSP-ansvarlige i klubber og FFO er, samt div. samarbejdspartnere. Netværket koordineres af SSP-konsulent Charlie Lywood. Netværkets arbejde består bl.a. i at implementere kommunens SSP-strategi på skoler og i klubber/ffo er samt at samarbejde på tværs af skoler og 5 Balvig op cit, s For mobningens betydning for trivsel se Due, Holstein og Jørgensen, Mobning har alvorlige konsekvenser samt Sundhed på vippen, Hans Reitzels Forlag, 2001, s Side 5 af 36

6 klubber om børn og forældre med behov for støtte eller vejledning. SSP-netværket skal være i dialog med de børn og unge, de møder og arbejder med. SSP-netværket fungerer ikke som myndighedspersoner. SSP-samarbejdet inddrager eksterne og interne interessenter i et tværfagligt samarbejde for at finde holdbare løsninger når der er udfordringer for det enkelte barn, grupper af børn, familierne, lokalområdet, med videre. En af de største udfordringer for SSP-netværket er de overdrevne forestillinger om risikoadfærd og kriminalitet, der hersker blandt både børn, forældre og også professionelle. Overdrevne forestillinger er ofte skabt af medierne og lokale enkeltsager. Disse overdrevne forestillinger har tit en negativ effekt. For de professionelle omkring børn og unge får disse overdrevne forestillinger ofte affødt hovsaløsninger, eller endnu værre: indsatser der har den modsatte effekt af det tilsigtede f.eks. skræmmekampagner. SSP Furesø arbejder med social pejling. Ideen bag social pejling er at gøre børn og unge opmærksomme på, at deres forestillinger ikke stemmer overens med virkeligheden. Den udvidede model Som det er nævnt indledningsvis, er målet med dette materiale, at styrke trivslen og trygheden i de fællesskaber børn og unge er en del af. Dette fokus på trivsel skal ses i forhold til at forebygge risikoadfærd og kriminalitet samt beslægtede problemstillinger. I Furesø har man udarbejdet en sammenhængende indsats 6 på baggrund af professor Flemming Balvigs og Lektor Lars Holmbergs Udvidede model for social pejling 7. Modellen baserer sig på Balvig og Holmbergs arbejde med social pejling. Modellen indeholder flere elementer, som tilsammen øger trivslen og mindsker risikoadfærd, hvilket skaber en inklusion i samfundet for individet. 6 Styrk Fællesskabet 7 Modellen er fra Flamingoeffekten. Med undertitlen: Sociale overdrivelser og social pejling. Flemming Balvig & Lars Holmberg (Djøf Forlag: 2014). Side 6 af 36

7 De to centrale mål i modellen er at skabe klare normer og øge den sociale kapital i fællesskabet. Klare normer i et fællesskab skal forstås således, at individerne i fælleskabet har en realistisk opfattelse af holdninger, regler, kultur i fælleskabet samt flertallets adfærd. Kort sagt kan man sige, at det handler om at have en klar og realistisk fornemmelse af normalen. Den udvidede model for social pejling af Flemming Balvig og Lars Holmberg Social kapital er et udtryk for de sociale relationer der er i et fællesskab. Det kan være de relationer, der er mellem eleverne, mellem eleverne og deres lærere, mellem lærerne og samarbejde med forældrene og forældrene i mellem. Samlet danner disse relationer fællesskabets sociale kapital. Der indgår parametre som tryghed, hjælperelationer og individets opfattelse af om hvorvidt de andre i fællesskabet kan lide dem. Vigtigt for den sociale kapital er også gensidighed, hvor individet har oplevelsen af at kunne modtage hjælp samt at kunne yde hjælp. Således at individerne i fællesskabet oplever en form for afhængighed af hinanden. For at opnå klare normer og en stærk social kapital arbejdes der med modellens fem elementer. Elementerne kan man arbejde med enkeltvis og formelt, men vil nok ofte indirekte hænge sammen når der arbejdes med opgaver og problemstillinger. Dette materiale har fokus på social pejling, både som metode og som begreb. Side 7 af 36

8 Risikoadfærd Begrebet risikoadfærd bruges generelt som betegnelse for adfærd, der potentielt kan have negative sundhedsmæssige og/eller sociale konsekvenser. Professor Flemming Balvig anlægger en bred tilgang, hvor betegnelsen både dækker over sundhedsadfærd som unges brug af tobak, alkohol, illegale rusmidler og videre medtages et mere socialt aspekt - nemlig vold, hærværk og anden kriminel adfærd. Med udgangspunkt i denne type aktiviteter definerer Balvig risikoadfærd således: Risikoadfærd er adfærd, der indebærer en ikke ubetydelig risiko for, at man skader sig selv eller andre. Skaderne kan være af psykisk, fysisk eller social karakter. Det kan være tale om skader, som indtræffer her-og-nu, eller som først viser sig på længere sigt. Tegn på risikoadfærd kan være rygning, brug af alkohol, tidlig seksuel debut, at mobbe, mistrivsel i skolen, brug af hash, gadeorienteret livsstil, m.m. Risikoadfærd kan have en vigtig funktion som markør for tilknytningen til forskellige fællesskaber. En gadeorienteret livstil, hashrygning eller anden risikoadfærd, kan markere tilhørsforholdet til et Generelt er det således at børn og unge, der udviser én type risikoadfærd, har en større risiko for at udvise andre typer af risikoadfærd - og en øget risiko for mistrivsel og at blive kriminelle. bestemt fællesskab. Risikoadfærden kan være med til at definere gruppens identitet både udadtil og indadtil. For nogle unge vil det altså være sådan, at en vis grad af risikoadfærd kan være en naturlig del af de unges identitetsdannelsen. De fleste unge vil afprøve forskellige former for risikoadfærd, og dette sker i en orientering mod fællesskabet, som i ungdomsårene har en altafgørende betydning for de unges handlinger og prioriteringer. Det afgørende er naturligvis, hvilken dybde af risikoadfærdstyper der tages i brug af den enkelte unge, samt hvilken udvikling det medfører. Selvom risikoadfærd derfor kan ses som et alment fænomen hos unge, viser der sig et ret entydigt mønster i tyngden af risikoadfærd hos den enkelte unge, idet unge der har en høj grad af risikoadfærd på én indikator, ofte vil have høj grad af risikoadfærd på andre indikatorer. Der er således en klar sammenhæng mellem de forskellige former for risikoadfærd. Det ses f.eks. ved, at Side 8 af 36

9 andelen af dagligrygere blandt årige unge, som har overtrådt straffeloven udgør 36 %, hvor andelen af dagligrygere blandt ikke-kriminelle i samme aldersgruppe udgør 7 % (Balvig 2006) 8. SFIundersøgelsen Unges trivsel viser en sammenhæng mellem de forskellige indikatorer for risikoadfærd. Det gælder både samspillet mellem de sociale og de sundhedsmæssige indikatorer hver for sig og samspillet mellem disse. Generelt er det således, at børn og unge der udviser én type risikoadfærd, har en større risiko for at udvise andre typer af risikoadfærd - og en øget risiko for at begå kriminalitet. Til gengæld er der færre og færre børn og unge, der udviser alvorlig risikoadfærd. Det store flertal af børn og unge udviser meget lidt risikoadfærd. Sociale overdrivelser, flertalsmisforståelser og social pejling Det er i de senere år blevet tydeligt, at når mennesker foretager risikoadfærd, så skyldes det ikke bare manglende viden, sociale problemer, dårlig opdragelse, aggressiv personlighed eller andre individuelle faktorer. Risikoadfærd er i høj grad et socialt fænomen: Mennesker er tilbøjelige til at lade hånt om deres personlige viden, værdier og holdninger, Især børn og unge har behov for at føle sig anerkendt og ønsket i den nære gruppe. I den mission pejler de efter andre børn eller unge. hvis de føler, at de afviger fra dem, andre mennesker har. Denne forståelse bygger på en grundlæggende socialpsykologisk mekanisme om, at mennesker forsøger at leve op til de forventninger de føler rettet mod sig fra andre. Antagelsen er, at denne mekanisme særligt gør sig gældende hos de unge, idet ankerkendelse, social status og tilknytning til en gruppe i ungdomsårene har en væsentlig betydning. Den enkelte søger ofte at leve op til de forventninger, han eller hun føler rettet mod sig fra andre, der betyder noget for ham eller hende, for på denne måde at opnå anerkendelse, respekt, kærlighed og tryghed. Dette er i sig selv en helt naturlig Side 9 af 36

10 menneskelig reaktion, lige så naturlig som at mennesker fx forsøger at stille deres sult og slukke deres tørst. Unges forestillinger om andre unges adfærd og holdninger er ofte forbundet med overdrivelser. Når flertallet af en gruppe er underlagt disse sociale overdrivelser, taler man om flertalsmisforståelser. Der er for så vidt ikke noget i vejen med at unge forsøger at leve op til de forventninger de føler rettet mod sig. Det problematiske ligger dog i at forventningerne ofte bygger på fejlagtige og overdrevne opfattelser om andre. Det betyder, at individerne vil tilpasse deres adfærd ud fra en fejlagtig opfattelse af andres holdninger til eksempelvis alkohol, mobning, sengetider, m.m. Individerne handler således ud fra hvad de tror andre mener, er det rigtige at gøre i en given social kontekst og hvordan de tror de fleste andre opfører sig. Konsekvensen kan derfor blive, at individerne tager del i en mere risikobetonet adfærd, og at de fejlagtige opfattelser kan medføre et større fiktivt pres på at opføre sig i en mere risikobetonet retning. Problemet er, at forestillinger om andres forventninger har en tendens endog ofte en meget kraftig tendens til at være forvrængede, præget af sociale overdrivelser og af flertals-misforståelser. Generelt tror børn og unge (og voksne), at risikoadfærd som mobning, narkotikamisbrug, kriminalitet m.m. er langt mere udbredt, end det i virkeligheden er. For mange mennesker gælder det, at de tror, at andre er meget mere risikovillige, end både de selv og de andre faktisk er og de søger at leve op til det, de tror, er den accepterede og normale adfærd. Konsekvensen heraf bliver, at vi som mennesker lever en for os selv og andre mere risikabel dagligdag og tilværelse, end tilfældet ville være, hvis vi var bedre til at pejle efter andres forventninger og holdninger. For børn og unge - og mennesker generelt - gælder det, at man agere ud fra sin opfattelse af det normale i det fællesskab man søger at være en del af. Risikoadfærd udspringer i overvejende grad af børn og unges forestillinger om andres adfærd og normer. Ofte er det børn og unges overdrevne og misforståede forestillinger om normalen, der fører til risikoadfærd. Side 10 af 36

11 Især børn og unge har behov for at føle sig anerkendt og ønsket i den nære gruppe. I den mission pejler de efter andre børn eller unge. De gør sig forestillinger om, hvordan andre tænker, mener og handler, og forestiller sig ofte, at de andre udøver mere risikoadfærd (ryger, drikker alkohol, har tidligere seksuel debut m.v.), end de faktisk gør. Her er der tale om sociale overdrivelser. Flertalsmisforståelser opstår, når børn og unge tror, at det er de fleste af dem, de sammenligner sig med, der mener eller gør bestemte ting, mens det i virkeligheden er de færreste. Ideen bag social pejling er at gøre børn og unge opmærksomme på, at deres forestillinger ikke stemmer overens med virkeligheden. På den måde kan social pejling bruges til at forebygge risikoadfærd. Social pejling har meget tilfælles med den retning inden for forebyggelse, som på engelsk kaldes Social Norms Approach. Særligt i USA har denne tilgang været benyttet, og det er demonstreret, at forebyggelse med udgangspunkt i sociale overdrivelser ikke blot har en effekt på unge menneskers risikoadfærd, men også på voksnes adfærd på en række områder. For at bruge social pejling som metode i undervisningen, kræver det at der er en forskel mellem forestillingerne og virkeligheden. Det skal være således at flertallet, eller en Når man benytter social pejling som værktøj, er ideen at gøre børn og unge, og de voksne omkring dem, opmærksomme på, at deres forestillinger ikke nødvendigvis stemmer overens med virkeligheden. betydelig del af fællesskabet, overdriver den negative adfærd eller holdning, eller underdriver den positive. Videre skal flertallet udvise den rigtige adfærd eller have den positive holdning. Ved at sætte disse misforståede opfattelser op i mod virkeligheden, giver man eleverne (og lærerne) et billede af de faktiske normer i fællesskabet. Social pejling er efterprøvet gennem videnskabelige undersøgelser og har vist sig som det mest effektive middel mod risikoadfærd. Side 11 af 36

12 Afledte normer Som beskrevet ovenfor udspringer risikoadfærd i overvejende grad af sociale overdrivelser. Ligeledes er det beskrevet hvordan man gennem social pejling kan skabe klare normer - altså en realistisk opfattelse af fællesskabets holdninger og adfærd. Ud over at klare normer for de enkelte overdrivelser og misforståelser afhjælper negativ adfærd og holdninger, så har en klar og realistisk opfattelse af normen også en afledt effekt. I arbejdet med at give eleverne en klar opfattelse af normen indenfor ét område, hjælper man dem også til at være kritiske på andre områder. Det er sigtet at påvirke eleverne til at være kritiske i forhold til sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser og lade dem foretage en metatænkning, således at de overfører deres kritiske sans fra et område til et andet. Omvendt kan manglen på klare normer have en negativ effekt. I fællesskaber eller fysiske rum med frisatte normer, hvor formelle regler (normer) som f.eks. reglementer, lovgivning, m.m. tydeligt ikke overholdes, vil individet opleve at reglerne ikke bliver og ikke skal overholdes. Her pejler individet efter en negativ og ofte misforstået norm - nemlig den at de vedtagne regler ikke skal overholdes. På samme måde som med positiv social pejling vil opfattelsen af frisatte normer i én sammenhæng have en afsmittende effekt på opfattelsen af normer i en anden sammenhæng. Således kan manglen på klare normer i én sammenhæng have den afledte effekt, at normerne også er sat fri i andre sammenhænge. Dette er undersøgt og påvist videnskabeligt og understreger hvor vigtigt det er at have fokus på arbejdet med klare normer. Side 12 af 36

13 Grundlag I gennemførte professor Flemming Balvig, lektor Lars Holmberg og sociolog Anne-Stina Sørensen fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet et forløb om social pejling blandt de årige i Ringsted. Forsøget er kendt som Ringstedforsøget. I forsøget blev elever fra 5. og 6. klasse konfronteret med deres egne forestillinger om, hvor udbredt rygning er. Elevernes forestillinger viste sig at være overdrevne. Herefter blev der arbejdet med, hvordan eleverne i fremtiden kunne undgå at tro noget om andre, som ikke passer. Ringstedforsøget viste, at ved at konfrontere eleverne med deres sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser blev eleverne mindre tilbøjelige til at udøve risikoadfærd. Resultaterne fra Ringstedforsøget viser, at det er muligt at mindske børn og unges risikoadfærd ved at fokusere på og diskutere deres overdrivelser. Resultaterne fra Ringstedforsøget viser dermed, at det er muligt at mindske børn og unges risikoadfærd ved at fokusere på og diskutere deres overdrivelser. Læs mere om Ringstedforsøget her. En videreførelse af dette arbejde skete i Århus i Under navnet AarhusEksperimentet arbejdede en bred projektgruppe med at modarbejde sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser blandt børn på mellemtrinnet og deres vej op i udskolingen. Første del af AarhusEksperimentet minder i høj grad om Ringstedforsøget. Her konfronteres børn og unge med deres sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser og arbejder med, hvordan de kan undgå disse med hinandens hjælp. Læse mere om AarhusEksperimentet her. Side 13 af 36

14 I udarbejdelsen af dette undervisningsmateriale indgår desuden data og konklusioner fra Skolebørnsundersøgelsen Skolebørnsundersøgelsen udgør det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) - a WHO cross-national survey. HBSC er et enestående internationalt forskningssamarbejde om 11-, 13- og 15-åriges sundhed, trivsel og sundhedsadfærd, og undersøgelsen gennemføres med cirka fire års mellemrum. I alt ni gange siden 1984 er HBSC gennemført senest i 2013/14 med 43 deltagende lande i Europa og Nordamerika. Det overordnede formål med HBSC er at øge indsigten i unge menneskers sundhed og helbred, trivsel og sundhedsadfærd med udgangspunkt i den sociale kontekst de lever i. Skolebørnsundersøgelsen formål er bl.a. at øge indsigten i børn og unges sundhed, helbred og trivsel. Læs mere om Skolebørnsundersøgelsen her. Desuden er der i dette undervisningsmateriale benyttet data og konklusioner fra EU Kids Online II. EU Kids Online II er en fælles Europæisk undersøgelse, som handler om europæiske børn og unges oplevelser og praksis online. Undersøgelserne viser, at digital mobning er blandt de risici, som har størst påvirkning i forhold til børn og unges hverdag med nettet. Risici øges jo mere børn og unge benytter nettet; men rapporten understreger, at der er langt fra risici til, at børn og unge bliver generet/lider skade - det som på engelsk betegnes med ordet 'harm'. For forskningen viser også, at børn og unges evne til at håndtere de forskellige risici tilsvarende øges gennem deres brug af nettet. Læs mere om EU Kids Online II her. Generelt er det forebyggende arbejde - og altså også dette materiale - bygget på gennemprøvede forsøg og videnskabelige undersøgelser. Side 14 af 36

15 Lærervejledning for temadagen Ramme Arbejdet centrerer sig om en temadag. Det anbefales, at SSP-kontaktlæreren er en del af temadagen. Videre deltager én lærer fra hver klasse. Det kan være klasselæreren eller matematiklæreren. Som optakt til temadagen anbefales det, at man i faget matematik arbejder med og gennemfører spørgeskemaundersøgelser i ugerne op til temadagen (se bilag). Videre lægger undervisningen op til et arbejde med procentbegrebet og diagrammer. Under overskriften Det er da helt normalt, arbejdedes der på en temadag med sociale overdrivelser, flertalsmisforståelser og social pejling. Som afslutning på forløbet, inviteres forældre og elever til et forældremøde. Her er det bl.a. meningen, at eleverne præsenterer deres arbejde, og at forældre og elever er i dialog. Formål At eleverne opnår en indsigt i egne og andres sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. I arbejdet med disse begreber præsenteres eleverne ligeledes for begrebet social pejling. Eleverne skal både forstå social pejling som en måde vi handler og tænker ud fra, og også arbejde med social pejling som metode. En del af arbejdet med social pejling som metode handler om, at eleverne kommer i dialog med hinanden. På den måde får de en fornemmelse af andres holdninger og handlinger. SSP-Furesø anbefaler at arbejde med digital adfærd og trivsel samt alkoholadfærd med det formål at mindske unges sociale overdrivelser og misforståelser. Arbejdet med spørgeskemaundersøgelserne knytter sig til faget matematik. Op til temadagen kan det være en fornuftigt, at matematiklæreren i klassen har arbejdet med statistik. På temadagen kan det også sagtens være matematiklæreren, der deltager. Side 15 af 36

16 Eleverne bliver i arbejdet med spørgeskemaundersøgelserne op til og på selve temadagen udfordret på deres faglighed ved at skulle arbejde med og behandle data fra spørgeskemaundersøgelserne. De skal kende til statistiske deskriptorer og diagrammer, samt evt. hvilke digitale Eleverne skal på temadagen arbejde med, og behandle data fra spørgeskemaundersøgelserne. værktøjer det kan være fornuftigt at bruge. Eleverne skal analysere dataerne fra spørgeskemaundersøgelserne og vælge den mest hensigtsmæssige præsentationsform. Som afslutning på forløbet, inviteres til et forældremøde. På forældremødet præsenterer eleverne deres arbejde og de begreber de har arbejdet med i løbet af temadagen, for deres forældre. Videre er det meningen, at der skabes dialog mellem forældre og elever, samt forældre imellem. Pædagogisk fokus Arbejdet med at mindske børnenes sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser tager afsæt i social pejling. Børn og unge bruger hinanden som pejlemærker, når de vil vide, hvordan de skal gebærde sig. Børn og unge ser på deres venner og andre unge og forsøger at leve op til det, de opfatter som almindelig opførsel. Men de unges forestillinger om, hvad andre unge gør, er ofte forbundet med overdrivelser. De tror for eksempel, at rygning er langt mere udbredt, end det i virkeligheden er. Generelt tror unge, at risikoadfærd som mobning, narkotikamisbrug, kriminalitet og så videre er langt mere udbredt, end det i virkeligheden er. De forkerte antagelser betyder, at mange børn og unge kaster sig ud i risikoadfærd i et forsøg på at passe ind. De glemmer viden og værdier i deres forsøg på at være som de andre. Ideen bag social pejling er at gøre de unge opmærksomme på, at deres forestillinger om andres holdninger og handlinger ikke stemmer overens med virkeligheden. Lidt kort kan man sige, at det handler om at give børn og unge en klar opfattelse af normalen i det fællesskab, de er en del af. På den måde kan social pejling bruges til at forebygge risikoadfærd. Side 16 af 36

17 I materialet her bruges alkohol og mobning på de sociale medier som udgangspunkt for elevernes arbejde. Her har erfaring vist, at der findes sociale overdrivelser. Men disse emner er kun eksempler. Hvis I på jeres skole ønsker at bruge andre emner, hvor I tror, der er sociale overdrivelse som passer bedre til jeres virkelighed, er der ingen problemer i dette. Spørgeskemaerne skal blot laves så de afspejler det emne, I ønsker at arbejde med. I materialet her bruges alkoholadfærd og socialadfærd som emner. Hvis I på jeres skole oplever sociale overdrivelser i andre sammenhænge, er materialet designet således, at der nemt kan ændres tema. Når blot metoden forbliver den samme. Side 17 af 36

18 Forløbet: Læreren som proceskonsulent I løbet af temadagen er det meningen, at lærerne fungerer som proceskonsulenter, facilitator og ordstyrere og deltager derfor ikke i debatten. Dialogen bør benyttes som værktøj Der er ingen sandhed - ingen synspunkter er mere rigtige end andre I løbet af dagen fungerer lærerne som facilitatorer og ordstyrere. De spørgsmål, eleverne stiller, skal give anledning til refleksion og debat blandt eleverne. Arbejde Eleverne besvarer inden temadagen en spørgeskemaundersøgelse, som danner grundlag for Klasserapporten (Se nedenfor) Eleverne (eller læreren) udfører inden temadagen en undersøgelse på skolens 9. årgang ( 9. klasserapporten ), som sammen med Klasserapporten danner grundlag for arbejdet på temadagen Eleverne arbejder på temadagen med spørgeskemaerne (undersøgelsen), som danner grundlag for diagrammer På temadagen arbejder eleverne i grupper med et eller flere områder af undersøgelserne. Eleverne fremlægger deres undersøgelse for hinanden og forældrene (på forældremødet) På selve dagen får eleverne udleveret deres opgaver og det materiale, de skal arbejde med (se nedenfor) Side 18 af 36

19 Klasserapporten og 9. klasserapporten Klasserapporten danner sammen med 9. klasserapporten grundlaget for temadagens arbejde Klasserapporten er 6. årgangs samlede besvarelser på deres spørgeskemaundersøgelse 9. klasserapporten er 9. årgangs samlede besvarelse på deres spørgeskemaundersøgelse Begge rapporter udarbejdes af SSP-kontaktlæreren Spørgeskemaundersøgelserne Spørgeskemaundersøgelserne gennemføres inden temadagen. SSP-kontaktlæreren har ansvaret for at spørgeskemaerne bliver gennemført. Undersøgelserne kan gennemføres via skoleintra. Der gennemføres en selvstændig undersøgelse for hver klasse og for hvert emne Undersøgelserne kan gennemføres ved hjælp af elevintra. Elevmateriale På temadagen får eleverne udleveret følgende: Arbejdsseddel (se bilag) Data fra de spørgeskemaundersøgelser I har gennemgået Tegneredskaber Evt. computer el. lign. Organisering SSP-kontaktlæreren inviterer til et formøde, hvor materialet præsenteres og aftaler indgås Eleverne arbejder i mindre grupper af tre/fire elever Eleverne arbejder i klasser eller blandet på en årgang Hver gruppe arbejder med en del af emnet, så det bliver overskueligt for eleverne SSP-kontaktlæreren inviterer til et evalueringsmøde SSP-kontaktlæren inviterer til et møde, hvor materialet gennemgås og dagen planlægges. Side 19 af 36

20 Temadagen - forslag 1. Lærerne/SSP-kontaktlæreren præsenterer dagens arbejde og fremlægger Klasserapportens, samt 9. klasserapportens tal uden at konkludere på tallene. 2. Gruppearbejde 1: Eleverne bearbejder Klasserapportens og 9. klasserapportens tal og omsætter dem til diagrammer 3. Pause 4. Præsentation af gruppernes arbejde 5. Opsamling: Lærerne/SSP-kontaktlæreren følger op på arbejdet og kommer frem til/præsenterer begreberne Sociale overdrivelser og Flertalsmisforståelser i samarbejde med eleverne Dagens arbejde skifter mellem oplæg, diskussion og gruppearbejde. I løbet af temadagen skal eleverne arbejde med data fra de to spørgeskemaundersøgelser. 6. Gruppearbejde 2: Grupperne arbejder videre med deres præsentationer. Herunder hvordan de vil vise og forklare begreberne sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. 7. Pause (frokost) 8. Gruppearbejde 3: Eleverne arbejder med præsentation for forældrene 9. Opsamling på dagen - er vi klar til forældremødet? Efter temadagen Hvis der i forbindelse med arbejdet med Alle de andre gør det, viser sig et behov for en indsats, kan SSP-kontaktlæreren bidrage med vejledning, m.m. Konkret forløb om normer i forhold til sociale netværk og digital adfærd Social pejling Forældreinddragelse o Forældrenetværk o Trivselsudvalg o Forældrekontrakt Side 20 af 36

21 Forældremødet - forslag Ved forældremødet er det hensigten, at forældrene bliver præsenteret for elevernes arbejde på temadagen, samt at de får en indsigt i SSP-arbejdet i Furesø Kommune. Videre en indsigt i det konkrete arbejde på skolerne - herunder en indsigt i begreberne flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser. Det er tanken, at forældremødet indeholder et oplæg fra SSP-kontaktlæreren om SSP-strategien i kommunen og arbejdet på skolen. Herefter er det tanken, at eleverne fremlægger deres arbejde for forældrene. Det er tanken, at eleverne på forældremødet fremlægger deres arbejde for forældrene. Forældremødet afsluttes med dialog i mindre grupper. Grupperne består af forældre og elever, men ikke forældre og deres eget barn. Afslutningsvis samler SSP-kontaktlæreren op på mødet. 1. Velkomst - V / Afdelingslederen og/eller lærerne på årgangen 2. Oplæg om flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser samt SSP-arbejdet i Furesø Kommune - v / SSP kontaktlæreren (evt. inddragelse af elever) 3. Eleverne præsenterer deres arbejde for forældrene - V / lærerne og eleverne 4. Dialog i grupper V / lærerne på årgangen 5. Opsamling v / SSP-kontaktlæreren a. Hvad har I snakket om i grupperne - kommentarer b. Husk bifald til eleverne Side 21 af 36

22 Spørgeskemaer til 6. årgang - digital adfærd og trivsel Bilag 1 - Hej 6. årgang I skal på temadagen Alle de andre gør det arbejde med digital adfærd og trivsel. Udgangspunktet for jeres arbejde er spørgeskemaundersøgelser for 9. årgang og for jeres årgang. Du skal derfor udfylde dette spørgeskema. I dette spørgeskema henvises der til sociale netværk. Sociale netværk dækker over Facebook, Twitter, Instagram, Tumbler, Youtube, etc. Mange tak 1. Er du dreng eller pige? Dreng Pige 2. Har du en profil på et socialt netværk (facebook, twitter, instagram, youtube, etc.)? Ja, jeg har profiler på mere end et socialt netværk Ja, jeg har en profil på et socialt netværk Nej, jeg har ikke en profil på noget socialt netværk 3. Hvad bruger du mest de sociale netværk til? Spil Kontakt med venner (dele billeder, kommentere status, likes, etc.) Hobbier Møde nye mennesker Bruger ikke sociale netværk 4. Har du inden for den sidste måned oplevet at blive mobbet via et socialt netværk? Ja Nej Side 122 af af 336

23 5. Har du inden for den sidste måned oplevet at blive mobbet ansigt til ansigt? Ja Nej 6. Hvor mange i din klasse tror du har oplevet at blive mobbet via et socialt netværk inden for den sidste måned? Alle De fleste Ca. halvdelen Nogle få Ingen 7. Hvor mange i din klasse tror du har oplevet at blive mobbet ansigt til ansigt inden for den sidste måned? Alle De fleste Ca. halvdelen Nogle få Ingen 8. Har du inden for den sidste måned mobbet nogen via de sociale medier? Ja Nej 9. Har du inden for den sidste måned mobbet Ja Side 23 af af 336

24 nogen ansigt til ansigt? Nej 10. Hvor mange elever i en 9. klasse (9. årgang) her på skolen tror du har oplevet at blive mobbet via et socialt netværk inden for den sidste måned? Alle De fleste Ca. halvdelen Nogle få Ingen Side 324 af af 336

25 Spørgeskemaer til 6. årgang - alkoholadfærd Bilag 2 - Hej 6. årgang I skal på temadagen Alle de andre gør det arbejde med alkoholadfærd Udgangspunktet for jeres arbejde er spørgeskemaundersøgelser for 9. årgang og for jeres årgang. Du skal derfor udfylde dette spørgeskema. Mange tak 1. Er du dreng eller pige? Dreng Pige 2. Hvad er din erfaring med alkohol? Jeg har aldrig drukket alkohol Jeg har kun smagt alkohol Jeg har drukket én hel genstand Jeg har været fuld en enkelt gang Jeg har været fuld flere gange Jeg drikker alkohol mindst en gang om ugen Jeg drikker alkohol flere gange om ugen 3. Hvor mange i din klasse tror du har været fuld én gang? Alle De fleste Ca. halvdelen Side 125 af af 336

26 Nogle få Ingen 4. Hvor mange i din klasse tror du har været fulde flere gange? Alle De fleste Ca. halvdelen Nogle få Ingen 5. Hvor mange i din klasse tror du drikker alkohol mindst en gang om uge? Alle De fleste Ca. halvdelen Nogle få Ingen 6. Hvor ofte tror du flertallet af eleverne i 9. klasse drikker alkohol? Har aldrig drukket alkohol Har smagt alkohol Har drukket én hel genstand Drikker alkohol mindst en gang om måneden Side 226 af af 336

27 Drikker alkohol mindst en gang om ugen Drikker alkohol flere gange om ugen 7. Hvor ofte tror du flertallet af elever i 9. klasse har været fulde? Har aldrig været fuld Har været fuld en enkelt gang Har været fuld flere gange Er fuld hver uge Side 327 af af 3 36

28 Spørgeskemaer til 9. årgang Bilag 3 - Hej 9. årgang På 6. årgang arbejder vi med digital adfærd og trivsel samt alkoholadfærd. Vi vil derfor blive glade, hvis I gad bruge lidt tid på at udfylde dette spørgeskema. I dette spørgeskema henvises der til sociale netværk. Sociale netværk dækker over Facebook, Twitter, Instagram, Tumbler, Youtube, etc. Mange tak Er du dreng eller pige? Dreng Pige Har du inden for den sidste måned oplevet at blive mobbet via et socialt netværk? Ja Nej Har du inden for den sidste måned oplevet at blive mobbet ansigt til ansigt? Ja Nej Har du inden for den sidste måned mobbet nogen via et socialt netværk? Ja Nej Har du inden for den sidste måned mobbet nogen ansigt til ansigt Ja Nej Hvad er din erfaring med alkohol? Jeg har aldrig drukket alkohol Jeg har kun smagt alkohol Side 128 af af 2 36

29 Jeg har drukket én hel genstand Jeg drikker alkohol mindst en gang om måned Jeg drikker alkohol mindst en gang om ugen Jeg drikker alkohol flere gange om ugen Har du været fuld? Jeg har aldrig været fuld Jeg har været fuld en enkelt gang Jeg har været fuld flere gange Jeg er fuld en gang om ugen Side 229 af af 2 36

30 Bilag 4 - Indbydelse til forældremøde i 6. kl. vedrørende digital adfærd og trivsel samt alkohol Kære forældre, I inviteres hermed til tema-forældremøde om Digitale normer og trivsel samt alkohol for alle forældre fra 6. klasserne Oplæg ved., SSP-kontaktlærer på skolen Eleverne fremlægger. Årgangens elever fremlægger temadagens arbejde Dialog. Elever og forældre samtaler i grupper om emnet Opsamling. Der vil også blive tid til spørgsmål om lokale forhold og de bekymringer, som I forældre måtte have. Relevant materiale vil blive delt ud på mødet. Mødet er et led i den forebyggende undervisning af elever i Furesø Kommune. Tilmelding til mødet er nødvendigt. Ja, vi kommer..sæt kryds. Elev: Navn(e): Nej, vi kan desværre ikke komme..sæt kryds Sociale overdrivelser, flertalsmisforståelser og risikoadfærd. Temadagens arbejde har til hensigt at konfrontere elevernes overdrevne forestillinger om ældre og jævnaldrende børns holdninger og adfærd. Børn og unge har behov for at føle sig anerkendt og ønsket i den nære gruppe. I den mission pejler de efter andre børn eller unge. De gør sig forestillinger om, hvordan andre tænker, mener og handler og forsøger at leve op til det, de opfatter som almindelig opførsel. De forestiller sig ofte, at de andre udøver mere risikoadfærd (ryger, drikker alkohol, har tidligere seksuel debut m.v.), end de faktisk gør. Børn og unges forestillinger om, hvad andre børn og unge gør og må er ofte forbundet med overdrivelser. Her er der tale om sociale overdrivelser. De tror for eksempel, at alkohol er langt mere udbredt, end det i virkeligheden er. Generelt tror unge, at risikoadfærd som mobning, narkotikamisbrug, kriminalitet og så videre er langt mere udbredt, end det i virkeligheden er. Deres overdrevne forestilling om det normale påvirker børn og unges egen adfærd. Side 30 af 36

31 Arbejdsseddel Digitale normer og trivsel Bilag 5 - I løbet af temadagen skal I i gruppen: Lave diagrammer Kunne fremlægge diagrammer Lære hvad sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser er Kunne forklare jeres forældre, hvad sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser er Komme med nogle bud på, hvordan vi kan modvirke sociale overdrivelser På de næste par sider kan I se hvad I skal gøre og finde de informationer, I har behov for. I skal i løbet af dagen bruge: Tallene fra de undersøgelser I har gennemført Lommeregner Tegneredskaber Computer God arbejdslyst Side 131 af af 3 36

32 Gruppearbejde 1 I skal i løbet af dagen arbejde med en del af de spørgeskemaundersøgelser, der er blevet gennemført. I skal i gruppen udarbejde diagrammer, tabeller, grafer, som viser tallene fra undersøgelserne. Alle grupper får et eller flere områder, de skal belyse. Hvert område af undersøgelsen har flere spørgsmål. Spørgsmålene skal sættes op over for hinanden. På den måde skal vi prøve at finde ud af, om det I tror om både 9. årgang og jer selv er rigtigt. Hvor mange i din klasse tror du har oplevet at blive mobbet via et socialt netværk inden for den sidste måned? Har du inden for den sidste måned oplevet at blive mobbet via et socialt netværk? Nedenfor kan I se, hvilke spørgsmål jeres gruppe skal arbejde med. I finder de tal, I skal bruge, blandt de arbejdspapirer, I har fået udleveret. Forestilling Spørgsmål 6. årg. Spørgsmål 9. årg. Kryds af Digital adfærd 2 og 3 Hvor mange i din klasse tror du har oplevet at blive mobbet via et socialt netværk inden for den sidste måned? Hvor mange i din klasse tror du har oplevet at blive mobbet ansigt til ansigt inden for den sidste måned? Hvor mange elever i en 9. klasse (9. årgang) her på skolen tror du har oplevet at blive mobbet via et socialt netværk inden for den sidste måned? 4 og 6 5 og (evt. sat op over for 3) Hvad opdager I, når I ser på tallene og diagrammerne? Side 232 af af 3 36

33 Gruppearbejde 2 I skal i gruppen finde ud af, hvordan I vil forklare begreberne sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Til forældremødet skal I forklare begreberne for jeres forældre. I kan bruge jeres diagrammer til at forklare begreberne. Hvordan opstår sociale overdrivelser? Hvordan det kan være, at der er forskel på det, man forestiller sig, og på hvordan det i virkeligheden forholder sig? Skriv jeres forklaringer herunder: Side 333 af af 3 36

34 Arbejdsseddel Alkoholadfærd Bilag 6 - I løbet af temadagen skal I i gruppen: Lave diagrammer Kunne fremlægge diagrammer Lære hvad sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser er Kunne forklare jeres forældre, hvad sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser er Komme med nogle bud på, hvordan vi kan modvirke sociale overdrivelser På de næste par sider kan I se, hvad I skal gøre og finde de informationer, I har behov for. I skal i løbet af dagen bruge: Tallene fra de undersøgelser I har gennemført Lommeregner Tegneredskaber Computer God arbejdslyst Side 134 af af 336

35 Gruppearbejde 1 I skal i løbet af dagen arbejde med en del af de spørgeskemaundersøgelser, der er blevet gennemført. I skal i gruppen udarbejde diagrammer, tabeller, grafer, som viser tallene fra undersøgelserne. Alle grupper får et eller flere områder, de skal belyse. Hvert område af undersøgelsen har flere spørgsmål. Spørgsmålene skal sættes op over for hinanden. På den måde skal vi prøve at finde ud af, om det I tror om både 9. årgang og jer selv er rigtigt. Hvor mange i din klasse tror du har været fuld én gang? Hvad er din erfaring med alkohol? Nedenfor kan I se, hvilke spørgsmål jeres gruppe skal arbejde med. I finder de tal, I skal bruge, blandt de arbejdspapirer, I har fået udleveret. Forestilling Spørgsmål 6. årg. Spørgsmål 9. årg. Kryds af Hvor mange i din klasse tror du har været fuld én gang? 3 og 2 Hvor mange i din klasse tror du har været fulde flere gange? Hvor mange i din klasse tror du drikker alkohol mindst en gang om uge? 4 og 2 5 og 2 Hvor ofte tror du flertallet af eleverne i 9. klasse drikker alkohol? Hvor ofte tror du flertallet af elever i 9. klasse har været fulde? Hvad opdager I, når I ser på tallene og diagrammerne? Side 235 af af 3 36

36 Gruppearbejde 2 I skal i gruppen finde ud af, hvordan I vil forklare begreberne sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Til forældremødet skal I forklare begreberne for jeres forældre. I kan bruge jeres diagrammer til at forklare begreberne. Hvordan opstår sociale overdrivelser? Hvordan det kan være, at der er forskel på det, man forestiller sig, og på hvordan det i virkeligheden forholder sig? Skriv jeres forklaringer herunder: Side 36 af af 336

SSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser.

SSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Alle de andre gør det Digital adfærd og trivsel samt alkohol SSP Furesø Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Undervisningsforløb med lærervejledning. SSP Furesø Paltholmterrasserne

Læs mere

Alle de andre gør det

Alle de andre gør det SSP-kontaktlærer Thomas Aistrup Social pejling En videnbaseret indsats - Ringstedforsøget, Århus eksperimentet, m.m. Metatænkning - børn og unge overfører fra et emne til et andet Fokus på metoden ikke

Læs mere

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Med Thomas Aistrup, SSP-kontaktlærer Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones og Android-telefoner. Programmet Oplæg ved

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. 17.00 17.45 Gruppearbejde klassevis. 17.45 18.25 Opsamling i plenum. 18.25 19.00 5. kl. forældremøde.

Læs mere

Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler kl. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler kl. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler 5. 8. kl. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet. 14.30 15.15-Oplæg ved Charlie Lywood, SSP konsulent i Furesø Kommune, om tankerne bag

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet

Læs mere

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. 19.00 19.40 Gruppearbejde klassevis. 19.40 20.25 Opsamling i plenum. 20.25 21.00 SSP Furesø

Læs mere

Læseplan for SSP Ung Sorø

Læseplan for SSP Ung Sorø Læseplan for SSP Ung Sorø 2017 2018 2 Det vil SSP Ung Sorø SSP Ung Sorø vil med den kriminalpræventive undervisningsguide gøre det nemt for skoler og undervisere at invitere den kriminalpræventive undervisning

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 19.00-19.45 Gruppearbejde klassevis 19.45 20.20 Opsamling i plenum. 20.20 21.00 SSP Furesø

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Alle de andre gør det! -

Alle de andre gør det! - Alle de andre gør det! - forebyggelsestiltag i 6. kl. 1 Forebyggelsesprogrammet for Furesø Kommunes skoler. Klassetrin Elever Forældre Lærerne Materiale 5. Kl. Trivsels el. antimobnings forløb Årgangs

Læs mere

Jeg er sej når jeg siger nej!

Jeg er sej når jeg siger nej! 1 Jeg er sej når jeg siger nej! En metode til forebyggelse af risikoadfærd SSP-samarbejdet i Guldborgsund 2011 2 Baggrund for projekt Jeg er sej...når jeg siger nej! Projektet er en videreudvikling af

Læs mere

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence. 1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb

Læs mere

Hvad jeg tror om andre

Hvad jeg tror om andre Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens

Læs mere

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer Risikoungdom v/rådgivende Sociologer SSP samarbejdet og social kapital SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem forvaltningsområdet for børn & unge med særligebehov, skole og politiet. Formålet med SSP-samarbejdet

Læs mere

SSP-tilbud for skoleåret 2017 / 2018

SSP-tilbud for skoleåret 2017 / 2018 Forældreaftaler/forældrenetværk 0. - 2. klasse / årgang Forældrearrangement (ca. 45 min.) SSP-konsulenten laver et oplæg, der skal styrke sammenholdet blandt elever og forældre. Undgå mobning og optimér

Læs mere

Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler., SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet. 14.15 15.00 - Oplæg ved, SSP konsulent i Furesø Kommune, om tankerne bag SSP s tilbud til skolerne og klubber

Læs mere

Kender du Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse for, hvor mange genstande du max bør drikke ved én lejlighed?

Kender du Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse for, hvor mange genstande du max bør drikke ved én lejlighed? Intro: En løbende undersøgelse blandt forebyggere - I Kender du Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse for, hvor mange genstande du max bør drikke ved én lejlighed? Intro: En løbende undersøgelse blandt

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Arbejde med social pejling og social kapital som det er forsøgt i Furesø Kommune. SSP Furesø

Arbejde med social pejling og social kapital som det er forsøgt i Furesø Kommune. SSP Furesø Arbejde med social pejling og social kapital som det er forsøgt i Furesø Kommune SSP-kontaktlærer Thomas Aistrup Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones- og Android-telefoner.

Læs mere

- vi søger langsigtede resultater

- vi søger langsigtede resultater Hedensted chat amfetamin forældre ssp hash butikstyveri alkohol børn ansvar unge fuld stoffer Skoleår 11-12 ungdomskultur mobning lærer SSP - vi søger langsigtede resultater I Hedensted Kommune er SSP

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Godkendt af Børne- og skoleudvalg og Lokalråd 2011 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Som en del af den sammenhængende

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

Unge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P

Unge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P Unge i Aalborg HoldningsDanerne S S P Indsatsområder Uheldige grupperinger og rekruttering til uheldige grupperinger Rygning Omsætningen af den vedtagne rusmiddelpolitik. Herunder alkohol og tidlig debutalder

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser 2014-2015. www.silkeborgkommune.dk

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser 2014-2015. www.silkeborgkommune.dk Mod til at vælge - Forebyggelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser 2014-2015 16:59 Lydløs de næste 2 timer Mod til at vælge Forebyggelsesindsats i forhold til risikoadfærd og sociale overdrivelser

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Program. Hvad gør det? Hvordan arbejder vi med det? Aftenens indhold og forløb. Trivsel og forebyggelsesindsatser. Social pejling Hvad er det?

Program. Hvad gør det? Hvordan arbejder vi med det? Aftenens indhold og forløb. Trivsel og forebyggelsesindsatser. Social pejling Hvad er det? KENDER DU DE ANDRE? Aftenens indhold og forløb Program Trivsel og forebyggelsesindsatser Social pejling Hvad er det? Aftenens udfordring hvad tror I? Hvordan kan I støtte op om børnenes beslutninger fra

Læs mere

Hvordan arbejder vi med det?

Hvordan arbejder vi med det? KENDER DU DE ANDRE? Aftenens indhold og forløb Program Trivsel forebyggelsesindsatser Social pejling Hvad er det? Aftenens udfordring hvad tror I? Hvordan kan I støtte op om Hvad børnenes gør beslutninger

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Handlingsplan 2014-2018

Handlingsplan 2014-2018 Handlingsplan 2014-2018 SSP Fredensborg INDHOLD Indledning.......1 Ansvarsfordeling i forhold til handlingsplanen.......2 Generel forebyggelse..........4 Specifik forebyggelse...... 5 Fokuspunkter...7

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

NYHEDSBREV SSP samarbejdet Nr. 11 juni 2011. ---------------------------------------------- Skoleåret 2010/2011. Social pejling som forebyggelse

NYHEDSBREV SSP samarbejdet Nr. 11 juni 2011. ---------------------------------------------- Skoleåret 2010/2011. Social pejling som forebyggelse Skoleåret 2010/2011 Så nærmer vi os sommerferien, og dermed er endnu et skoleår ved at nå til vejs ende. Det har igen været et år, som har været berørt af omlægninger på skoleområdet, men det er stadig

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Syddjurs Kommune SSP Læseplan

Syddjurs Kommune SSP Læseplan Bilag 4. Syddjurs Kommune SSP Læseplan Indhold: Indledning side 2 0. klasse / Børnehaveklassen side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side

Læs mere

Kommunalpolitikernes rolle i forebyggelsen

Kommunalpolitikernes rolle i forebyggelsen Spørgsmålet til mig i dag Kommunalpolitikernes rolle i forebyggelsen Hvordan kan kommunalpolitikere sætte sig i spidsen for at udvikle og lede samarbejdet med de mange samarbejdspartnere, der kan bidrage

Læs mere

Kriminalitetsforebyggende undervisningstilbud

Kriminalitetsforebyggende undervisningstilbud Kriminalitetsforebyggende undervisningstilbud Mød os lokalt! - og på Facebook Mike Bell tlf. 51 27 48 84 mike.bell@kalundborg.dk Brian Larsen tlf. 20 31 06 31 brian.larsen@kalundborg.dk Lotte Houlind tlf.

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Skanderborg kommune 2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Trivsel Udskoling: Unge i Skanderborg har det som landsgennemsnittet. 4% føler sig mobbet 2-3 gange om måneden eller oftere er som gennemsnittet

Læs mere

8. Kl. SSP ldremøde. de. SSP kontaktlærer,

8. Kl. SSP ldremøde. de. SSP kontaktlærer, 8. Kl. SSP forældrem ldremøde. de. SSP kontaktlærer, De fleste 14-15 15-årige: Er hjemme de fleste aftener om ugen (77 %) Spiser tit aftensmad sammen med forældrene (86 %) Skal altid sige derhjemme, hvor

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

DIGITAL MOBNING. n INTRODUKTION

DIGITAL MOBNING. n INTRODUKTION DIGITAL MOBNING DCUM anbefaler, at forebyggelsen af den digitale mobning bliver en integreret del af skolens øvrige trivselsarbejde. Kolind Centralskole og Lyshøjskolen i Kolding har særligt fokus på elevernes

Læs mere

Gratis FOreBYGGelsestilBUD. - til skoler og KLUBBer. sparrin. events. Oplæg. Under visning

Gratis FOreBYGGelsestilBUD. - til skoler og KLUBBer. sparrin. events. Oplæg. Under visning Gratis FOreBYGGelsestilBUD - til skoler og KLUBBer g sparrin events Under visning Oplæg ! Kære lærere og pædagoger I sidder her med SSP Frederiksberg og Forebyggelsesområdets fælles tilbudspjece over den

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Social årsplan Ungemiljø

Social årsplan Ungemiljø Juni 2015 Social Ungemiljø Arbejdet med social i Ungemiljøet tager udgangspunkt i UPV og Ungeprofilundersøgelsen fra SSP. I skoleåret 15/16 er uge 37 afsat til Trivselsuge, hvor alle klasser/ange igangsætter

Læs mere

1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet

1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet 1 of 17 L Æ S E P L A N 2 of 17 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 0. klasse side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side 9 7. klasse side

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 4.7.2016 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 19.00-19.45 Gruppearbejde klassevis 19.45 20.25 Opsamling i plenum. 20.25 21.00 SSP Furesø

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 19.00-19.45 Gruppearbejde klassevis 19.45 20.25 Opsamling i plenum. 20.25 21.00 SSP Furesø

Læs mere

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? 1 Baggrund Udsprunget af KR M-indsatsen 2007/08 Ældre- og Sundhedsudvalget, som er ansvarlig for kommunens forebyggelsesindsats,

Læs mere

SSP samarbejde og handleplan

SSP samarbejde og handleplan SSP samarbejde og handleplan En samlet beskrivelse af SSP samarbejdet i Rebild Kommune maj 2015 Indholdsfortegnelse Formål med SSP samarbejdet 3 Organisering af SSP samarbejdet 4 Beskrivelse af ansvars-

Læs mere

Trygge Fællesskaber. Furesø kommune. Tidlig forebyggelse i Furesø kommune. Håndbog for SSP-kontaktlærere og ressourcepersoner

Trygge Fællesskaber. Furesø kommune. Tidlig forebyggelse i Furesø kommune. Håndbog for SSP-kontaktlærere og ressourcepersoner Furesø kommune Tidlig forebyggelse i Furesø kommune Trygge Fællesskaber Håndbog for SSP-kontaktlærere og ressourcepersoner SSP Furesø 7216 4980 www.ssp.furesoe.dk Denne håndbog er udviklet og forfattet

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 7. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Velkommen til temaaften om rusmidler. SSP-samarbejdet i Struer Kommune

Velkommen til temaaften om rusmidler. SSP-samarbejdet i Struer Kommune Velkommen til temaaften om rusmidler. SSP-samarbejdet i Struer Kommune Alkohol og stoffer! En pejling af forbrug af rusmidler blandt 16 19 årige på Struer Statsgymnasium og. klasserne i Struer. Temaaften

Læs mere

Rapport over Rusmiddelundersøgelsen 2017, udarbejdet af SSP samarbejdet i Hjørring Kommune

Rapport over Rusmiddelundersøgelsen 2017, udarbejdet af SSP samarbejdet i Hjørring Kommune Rapport over Rusmiddelundersøgelsen 2017, udarbejdet af SSP samarbejdet i Hjørring Kommune Baggrund for rapporten og undersøgelsen Rapporten er udarbejdet i efteråret 2017. Undersøgelsen er foretaget på

Læs mere

Oplæg: Social Norms Marketing SSP årsmøde 2016

Oplæg: Social Norms Marketing SSP årsmøde 2016 Oplæg: Social Norms Marketing SSP årsmøde 2016 Svenn Petersen Kriminolog Leder af SSP organiseringen og Basen i Hillerød Kommune 1 Forebyggelse af risikoadfærd på ungdomsuddannelserne involverer mange

Læs mere

Forebyggelse og Social pejling

Forebyggelse og Social pejling Tre almindelige antagelser om unge, risikoadfærd og forebyggelse Forebyggelse og Social pejling 1. Det bliver værre og værre! SSP Gentofte, november 21 Lars Holmberg Københavns Universitet Tre almindelige

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Ungeprofilundersøgelsen 2016

Ungeprofilundersøgelsen 2016 Ungeprofilundersøgelsen 6 Social kapital 7.-9. klasse i Sorø Kommune INDHOLD SOCIAL KAPITAL... METODE FOR BEREGNING AF SOCIAL KAPITAL... SAMLEDE SCORES FOR UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 6:... SAMLEDE SCORE FOR

Læs mere

Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5

Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5 Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge April 2017 Side 1 af 5 1. Introduktion Digital dannelse i 4. klasse og Trivselsseminar for 8. årgang er to

Læs mere

Børne- og Velfærdsforvaltningen 2014. BilagBUV_140904_pkt.19.01

Børne- og Velfærdsforvaltningen 2014. BilagBUV_140904_pkt.19.01 Børne- og Velfærdsforvaltningen 2014 BilagBUV_140904_pkt.19.01 Indledning I Hvidovre Kommune ønsker vi at hjælpe børn og unge til at få et sundt forhold til alkohol og rusmidler. En konkret handleplan

Læs mere

Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen Sagsbehandler: MBI

Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen Sagsbehandler: MBI Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli 2012 Overordnet er udviklingen indenfor ungdomskriminalitet gået den helt rigtige vej over de sidste 20 år. Der er færre der registreres for kriminalitet, og

Læs mere

SSP i Furesø Kommune Af John Meyland-Smith, Ungekoordinator og Charlie Lywood, SSP-konsulent.

SSP i Furesø Kommune Af John Meyland-Smith, Ungekoordinator og Charlie Lywood, SSP-konsulent. SSP i Furesø Kommune Af John Meyland-Smith, Ungekoordinator og Charlie Lywood, SSP-konsulent. Indhold 1. Resumé...2 SSP-arbejdet i Furesø Kommune...2 2. Formål med SSP-samarbejdet...2 3. Målgrupper...2

Læs mere

Undervisning og gæstelærere

Undervisning og gæstelærere Undervisning og gæstelærere 2014-15 Undervisning og gæstelærere 2014-15 Side 1 Til lærere, pædagoger m.fl. Dette katalog indeholder en oversigt over de tilbud, der udbydes til skolerne i første halvdel

Læs mere

SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2016

SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2016 SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2016 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forældremøder generelt: 4 Tryghed og trivsel

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen Hvordan har unge det i dagens samfund? Det er et vigtigt spørgsmål, både lokalt og nationalt.

Læs mere

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Børn og sociale medier

Børn og sociale medier Børn og sociale medier Opret en profil i dit barns digitale netværk Hvad er SSP? Skole Socialforvaltning Politi Forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvad gør vi? SSP-netværkpå de fleste folkeskoler

Læs mere

TÆT PÅ DIGITALE UNGE

TÆT PÅ DIGITALE UNGE TÆT PÅ DIGITALE UNGE CENTER FOR DIGITAL PÆDAGOGIK / GENERATOR KONFERENCE MØDECENTER ODENSE 29.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK TÆT PÅ DIGITALE UNGE Facebook, Instagram og Youtube

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

Skoletilbud fra SSP i 2014-15

Skoletilbud fra SSP i 2014-15 1 Baggrund for SSP s skoletilbud SSP-samarbejdet vil med nedenstående tilbud sikre at forældre og elever kommer omkring væsentlige kriminalpræventive diskussioner og at vidensgrundlaget blandt børn og

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Fællesskaber og forebyggelse. Skovvangskolen 2015-16 Det forebyggende samarbejde

Fællesskaber og forebyggelse. Skovvangskolen 2015-16 Det forebyggende samarbejde Fællesskaber og forebyggelse Skovvangskolen 2015-16 Det forebyggende samarbejde 1 Visionen er, at vi skal være en skole, der har fokus på både individet og fællesskabet, da kriminalitet i bred forstand

Læs mere

Undervisning og gæstelærere

Undervisning og gæstelærere Undervisning og gæstelærere 2015-16 Undervisning og gæstelærere 2015-16 Side 1 Til lærere, pædagoger m.fl. Dette katalog indeholder en oversigt over de tilbud, der udbydes til skolerne i første halvdel

Læs mere

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år NOTAT Hvad er sundhed? I Frederikssund Kommune arbejdes der ud fra det positive og brede sundhedsbegreb, hvor sundhed dels handler om forebyggelse af sygdom

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Selvværd. Emner. Undervisning. Mellemtrin. 3.- 6.klasse. 3. Klasse

Selvværd. Emner. Undervisning. Mellemtrin. 3.- 6.klasse. 3. Klasse Mellemtrin 3.- 6.klasse Selvværd På mellemtrinnet er det særlig vigtigt, at der arbejdes med styrkelse af elevens selvværd. Selvværdsbegrebet refererer til børn og unges oplevelse af at have værdi i sig

Læs mere

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere