Evidens fra kvantitativ forskning - hvad er evidens og hvordan anvendes den? Peter Matzen Gastroenheden, medicinsk gastroenterologi Hvidovre hospital

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evidens fra kvantitativ forskning - hvad er evidens og hvordan anvendes den? Peter Matzen Gastroenheden, medicinsk gastroenterologi Hvidovre hospital"

Transkript

1 Evidens fra kvantitativ forskning - hvad er evidens og hvordan anvendes den? Peter Matzen Gastroenheden, medicinsk gastroenterologi Hvidovre hospital

2 To historiske sygdomsopfattelser Humorallæren Udfra antagelser om uorden de 4 legemsvæsker deducerer man sig til sygdommenes årsag og hensigtsmæssige behandling Eksempel: Venesectio for feber Patofysiologisk apparatfejlmodellen Organismen mangler en eller anden faktor, som derfor må tilføres Eksempel: Insulin ved type 1 diabetes mellitus

3 To moderne opfattelser Biokemisk (molekylærbiologisk) eller biologisk fundamentalisme Klinisk epidemiologisk

4 Biologisk fundamentalisme Forudsætter en komplet fysisk-kemisk beskrivelse af den enkelte patient Sv. G. Johnsen Ugeskr Læg 1981;143: The Rise and Fall of Modern Medicine James Le Fanu, Little, Brown and Compagny 1999 Det nye medicinske paradigmeskift et notat om molekylærbiologiens implementering i diagnostik, terapi og forskning Finn Cilius Nielsen & al. Bibliotek for læger 2003;195;64

5

6 Klinisk epidemiologi Tager udgangspunkt i systematisk indsamlet erfaring vedrørende undersøgelse, diagnostik og behandling af grupper af patienter Kliniske sammenligninger på grundlag af variation af en enkelt faktor, der formodes at have betydning Resultatet bedømmes statistisk Det antages at forløbet hos fremtidige patienter vil ligne de beskrevne Alle prognostiske forudsigelser for den enkelte patient er derfor usikre

7 To moderne opfattelser Biokemisk (molekylærbiologisk) eller biologisk fundamentalisme Rationalisme hvis der er tilstrækkeligt kendskab til alle faktorer kan en effekt forudsiges Klinisk epidemiologisk Empirisme prognosen for den enkelte patient er usikker Nothing in this world is certain, but death and taxes Benjamin Franklin

8 Empirisk medicin Påstanden i moderne medicin er at en hypotese, som man har opstillet på grundlag af kendskab til de biologiske processer, skal afprøves i sammenlignende kliniske studier før den kan danne grundlag for kliniske beslutninger

9 Evidens Fra latin: ex videre fra det man ser Anglo-amerikansk juridisk udtryk Dansk juridisk sprog bevismateriale Filosofisk i familie med empiri erfaring Erfaring kan være Tilfældig, uordnet klinisk erfaring Ordnet klinisk videnskab Evidensbaseret baseret på klinisk videnskab

10 En kriminalhistorie Der har været et bankrøveri McTavish anklages for at være bankrøveren Anklageren: Fakta er at McTavish har købt en pistol at han er set ved banken samtidig med røveriet at han herefter var i besiddelse af et stort kontant beløb Fra Downie & Mcnaughton 2000

11 Fra fakta til evidens Hypotese: McTavish begik bankrøveri 1. Er facta relevante for hypotesen? For eller imod? 2. Med hvilken vægt? 3. Skøn (judgement) From Downie & Mcnaughton 2000

12 The Concept of Evidence An empirical finding is relevant for a hypothesis if and only if it constitutes either favourable or unfavourable evidence for it In other words if it either confirms or disconfirms the hypothesis Carl G. Hempel 1983

13 Er fakta i McTavish sagen evidens? At McTavish har købt en pistol At han er set ved banken samtidig med røveriet At han herefter var i besiddelse af et stort kontant beløb Er fakta relevante for hypotesen? Med hvilken vægt? Judgement?

14 Drejer det sig om evidens? Evidens Fakta Registrering Data (empirisk fund) Relevans

15 Evidens? 1. Fakta der er registerede og relevante 2. Med hvilken vægt? 3. Judgement?

16 Evidens? 1. Fakta der er registerede og relevante 2. Med hvilken vægt? 3. Judgement?

17 Klassifikation af klinisk evidens Randomiserede forsøg (er altid prospektive og kontrollerede) Ikke randomiserede, men prospektive og kontrollerede studier Retrospektive, men kontrollerede studier Ingen af delene

18 Publikationstyper og evidens Metode Systematisk review og/eller metaanalyse af RCT Randomiseret klinisk studie (RCT) Systematisk review og/eller metaanalyse af prospektive kontrollerede ikke-randomiserede studier Prospektivt kontrolleret ikke-randomiseret studie fx Kohortestudie Ikke-prospektivt kontrolleret ikke-randomiseret studie fx case-control studie og tværsnitstudie Deskriptivt studie, ekspertrapport, oversigtartikel (narrativt review) Evidens Ia Ib IIa IIb III IV Anbefaling A B C D

19 Randomiseret Kontrolleret Prospektiv

20 Randomiseret Kontrolleret Deskriptivt studie Prospektiv

21 Deskriptive studier Fra kasuistik til patientserier Der er ingen kontrolgruppe i studiet Der kan ikke udledes noget om kausalitet Prognostiske udsagn kan ikke udledes Effekt af behandling kan ikke påvises Historisk kontrol? Alle døde før behandlingen, nu overlever nogen Eksempel: Hjertestopbehandling Nogen døde før behandlingen, nu overlever alle Eksempel: Insulin til diabetisk coma

22 Observationelle studier Case-control og kohorte De der spiser fiberholdig kost får mindre kolorektal cancer end de der ikke gør det Eks-rygere får ikke så hyppigt lungekræft som rygere Et par glas vin dagligt giver mindre død af iskæmisk hjertesygdom Kvinder over 50 år på østrogener får ikke så hyppigt iskæmisk hjertesygdom som de der ikke får substitution

23 Randomiseret Kontrolleret Case-control studie Prospektiv

24 De der spiser fiberholdig kost får mindre kolorektal cancer end de der ikke gør det To metaanalyser af case-control studier har vist at OR for kolorektal cancer hos de der indtager mere end 27g fiber dgl. er 0,58 og 0,51 i forhold til de der ikke gør. J Natl Cancer Inst 1990 og RCT Patienter, som er polypektomeret for colorektale adenomer er behandlet med loppefrøskaller eller placebo. OR for recidiv var 1,63 (p=0,042) Lancet 2000;356:1300 N Engl J Med 1999;340:169

25 Randomiseret Kohorte studie Kontrolleret Prospektiv

26 Eks-rygere dør ikke så hyppigt af lungekræft som rygere RCT ingen Peto R & al. BMJ 2000;321:323-9

27 Et par glas vin dagligt giver mindre død af iskæmisk hjertesygdom RCT ingen Law M & Wald N. BMJ 1999;318:

28 Kvinder over 50 år på østrogen får ikke så hyppigt iskæmisk hjertesygdom som de der ikke får substitution Kohortestudie amerikanske sygeplejersker Relative risiko for ikke-brugere er 1 Relative risiko for brugere er 0,61 3 RCT s HERS I and II, JAMA 2002;288:49 ESPRIT WHI

29 Randomiseret RCT Kontrolleret Prospektiv

30

31 Problemer med klinisk evidens Er der overhovedet evidens? Kan evidensen findes? Er det så den bedste evidens der er fundet? Hvilken vægt har evidensen? Er evidensen valid? Er evidensen relevant?

32 Evaluering af litteraturen Er denne artikel Relevant? Er artiklens resultater Valide? Nytte = R * V B Hvad er så artiklens resultater?

33 Er der hjælp et hente? Fordøjet evidens Clinical evidence Cochrane library ACP Journal Club Evidence-Based Medicine Evidens-baserede guidelines Etc.

34 Evidens? 1. Fakta der er registerede og relevante 2. Med hvilken vægt? 3. Judgement?

35 Definition of EBM Evidensbaseret medicin kan defineres som systematisk og afvejet brug af den bedste foreliggende evidens fra den kliniske forskning vedrørende håndteringen af den enkelte patients (eller gruppe af patienters) kliniske problemer*) *)Haynes, Sackett, Gray, Cook, Gyatt. APC Journal Club 1996;125:A-14

36 Grundlaget for valg af behandling Lægens baggrund: biomedicinske viden og kliniske professionalisme erfaring Patientens baggrund: viden og forventninger Klinisk skøn, Vurdering eller Judgement Evidens fra klinisk videnskab

37 Hvorfor så evidensbaseret medicin?

38 2 historiske eksempler var vi evidensbaserede? Eradikationsbehandling af ulcus duodeni Trombolyse og lidokain ved AMI

39

40 Hvad får man ud af det foretrukne hjælpemiddel? Hvornår er eradikationbehandling indiceret ved ulcus duodeni? Sleisinger & Fordtran: Gastrointestinal Disease 1993 "--- eradication cannot be recommended as routine therapy in all H. pylori posive ulcer patients ---" Harrison's Priciples of Internal Medicine 1994 tager ikke stilling, men nævner at der er opnået imponerende resultater med eradikationsbehandling Medicinsk Kompendium 1994 " --- må man derfor konkludere, at eliminationsterapi af H. pylori må forbeholdes kontrolleret afprøvning ---" Matzen 96

41 Hvilken evidens forelå i 1994 Ulcusheler + placebo Rp/Np Ulcusheler + antibiotika Ra/Na NNT 95% CI 1 16/26 1/ /42 29/ /36 6/ /48 4/ /25 4/ /76 47/ Rauws 1987 triple ½ års observation 2. Marshall 1987 dual 1 års observation 3. Graham 1992 quadruple 1 års observation 4. Hentschel 1993 triple 1 års observation 5. Bayersdoerffer 1993 dual 1½ års observation 6. Unge 1993 dual ½ års observation Matzen 96 NNT

42 Klinikeres holdning (1992) til Helicobacter pylori som årsag til ulcus duodeni Christensen AH. J Intern Med 1994;236:501-5 Britiske Hollandske Danske HP årsagsfaktor 84% 73% 47% Tester for HP 84% 80% 48% Behandler for HP 93% 89% 60% Matzen 96

43 2 historiske eksempler var vi evidensbaserede? Eradikationsbehandling af ulcus duodeni Trombolyse og lidokain ved AMI

44 Antman & al. JAMA 1992;268:240-8

45 Antman & al. JAMA 1992;268:240-8

46 Hvor evidensbaseret er medicinen? Speciale Intern medicin: UK 1995 Canada 1998 Sverige 1999 Almen medicin: UK 1997 UK 1997 Spanien 1999 Almen kirurgi: UK 1997 Patienter RCT i %

47 Derfor er evidensbaseret medicin nødvendig En klinisk beslutning bør bygge på et klinisk skøn, hvori indgår den bedste foreliggende evidens, patientens præferencer Lægens/sundhedspersonens professionalisme Når alle tre elementer med vægt kan indgå i det kliniske skøn er beslutningsgrundlaget i orden

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Evidensbaseret praksis Introduktion

Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og

Læs mere

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Skabelon for udarbejdelse af kliniske retningslinjer Annette de Thurah Adjunkt, MPH, ph.d. Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Program 09.00-10.00

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark

Læs mere

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed

Læs mere

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Laust Hvas Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: lamo@sund.ku.dk Epi forelæsning 2 Dias 1 Hvordan ved vi om behandlingen

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Afholdt d. 22. maj 2015

Afholdt d. 22. maj 2015 NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Formulering af anbefalinger

Formulering af anbefalinger KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012

Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012 Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012 Archie Cochrane The Cochrane Collaboration is named in honour of Archie Cochrane, a British medical researcher who contributed greatly to the development

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik. Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002

Epidemiologi og Biostatistik. Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002 Epidemiologi og Biostatistik Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002 1 Statestik Det hedder det ikke! Statistik 2 Streptomycin til behandling af lunge-tuberkulose?

Læs mere

Evidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1

Evidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Evidens i sygeplejen Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Sundhedsstyrelsen kræver, at ydelser fra sundhedsvæsenet skal

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

Epidemiologi. Sjurdur F. Olsen. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Eksempel. 1. Introduktion om epidemiologi

Epidemiologi. Sjurdur F. Olsen. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Eksempel. 1. Introduktion om epidemiologi Epidemiologi Sjurdur F Olsen 1 Introduktion om epidemiologi 2 Om kursets indhold 3 Epidemiologiske mål 4 Epidemiologiske studiedesign Hvad er epidemiologi? Hvad er epidemiologi? Eksempler Epidemiologi:

Læs mere

Henrik Jørgensen Ledende overlæge, dr.med., ph.d., Kirurgisk afdeling, Nordsjællands Hospital. E-mail: henrik.stig.joergensen.03@regionh.

Henrik Jørgensen Ledende overlæge, dr.med., ph.d., Kirurgisk afdeling, Nordsjællands Hospital. E-mail: henrik.stig.joergensen.03@regionh. Forord Der er et udbredt krav om et evidensbaseret sundhedsvæsen. Vi har ønsket at skrive en dansk opslagsbog om, hvordan man kan gennemføre evidensbaseret praksis i hverdagen. Bogen er skrevet af en række

Læs mere

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer

Læs mere

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

Psykofarmakas plads i behandlingen af den psykiatriske patient. LIF-symposium d. 4. Juni 2013 Pia Glyngdal, Klinikchef Psykiatrisk Center Hvidovre.

Psykofarmakas plads i behandlingen af den psykiatriske patient. LIF-symposium d. 4. Juni 2013 Pia Glyngdal, Klinikchef Psykiatrisk Center Hvidovre. Psykofarmakas plads i behandlingen af den psykiatriske patient LIF-symposium d. 4. Juni 2013 Pia Glyngdal, Klinikchef Psykiatrisk Center Hvidovre. Allerede fra begyndelsen var psykiatri et møde mellem

Læs mere

5S systemet. Nyttige links. PULL the Evidence strategier. Summaries. Elektronisk lærebøger

5S systemet. Nyttige links. PULL the Evidence strategier. Summaries. Elektronisk lærebøger 5S systemet Nyttige links PULL the Evidence strategier Summaries Elektronisk lærebøger Clinical Evidence evidensbaseret lærebog om terapeutiske interventioner kræver abonnement, men gratis adgang via Statsbiblioteket

Læs mere

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Hoftenære Frakturer, Evidens og Forskning

Hoftenære Frakturer, Evidens og Forskning Hoftenære Frakturer, og Forskning Søren Kring Traumesektionen Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Forskningsområder

Læs mere

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,

Læs mere

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 evidensbaseret sygepleje/praksis Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? 1 Evidensbaseret praksis Hvilke erfaringer har I med hvordan sygeplejen i praksis evidensbaseres?

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Jeppe Bennekou Schroll, læge, phd, Hvidovre Hospital TOF 30. okt 2015 Interessekonflikter: ingen Take home message

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA

Læs mere

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD COPSAC Copenhagen Studies on Asthma in Childhood Astma og immundefekt hos børn Klaus Bønnelykke Læge, PhD Dansk BørneAstma Center, Gentofte Hospital Program Sammenhængen mellem astma og immundefekt Hvordan

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Psyke og Logos konference Københavns Universitet 18.01.08. Esben Hougaard Psykologisk Institut, Århus Universitet

Psyke og Logos konference Københavns Universitet 18.01.08. Esben Hougaard Psykologisk Institut, Århus Universitet Evidenskravet til psykologisk forskning: Psykoterapiforskning og evidens Psyke og Logos konference Københavns Universitet 18.01.08 Esben Hougaard Psykologisk Institut, Århus Universitet Referencer med

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?

Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Klinisk Institut, Aalborg Universitet www.cfkr.dk CENTRE

Læs mere

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose Hvad laver kliniske epidemiologer? Fastlæggelse af: Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose for klinisk definerede patientgrupper (fx. cancer, diabetes, lungebetændelse, ) Epidemiologiske begreber

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

Om nødvendigheden af patientinvolveret klinisk forskning

Om nødvendigheden af patientinvolveret klinisk forskning Odense 30-31 August 2018 Christiansborg 9 marts Om nødvendigheden af patientinvolveret klinisk forskning Jens Overgaard Afd. for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital jens@oncology.au.dk

Læs mere

Evidensbaseret praksis. Introduktion UCSF, Forskerkursus 2012 Ingrid Egerod

Evidensbaseret praksis. Introduktion UCSF, Forskerkursus 2012 Ingrid Egerod Evidensbaseret praksis Introduktion UCSF, Forskerkursus 2012 Ingrid Egerod Historie Modeller Teori Metode Ideologi Introduktion til EBP 2 EBP Ingrid Egerod Historisk rids Archie Cochrane (1909 1988) Systematiserer

Læs mere

Epidemiologisk evidens og opsummering

Epidemiologisk evidens og opsummering Epidemiologisk evidens og opsummering Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. juni 2014 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Når r den kliniske retningslinje er sendt ind til centret hvad så? s. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Pia Dreyer

Når r den kliniske retningslinje er sendt ind til centret hvad så? s. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Pia Dreyer Når r den kliniske retningslinje er sendt ind til centret hvad så? s Århus Universitetshospital Århus Sygehus 22. september 2010 Program Fra viden til handling Motivation Tidsperspektivet Fra indsendelse

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

LITTERATURSØGNING OG EVIDENSVURDERING

LITTERATURSØGNING OG EVIDENSVURDERING LITTERATURSØGNING OG EVIDENSVURDERING REDSKABER TIL AFDELINGER I EBP-PILOTPROJEKTET LISA KORSBEK & BENTE HOECK ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL 2006 2 INDHOLD INDLEDNING 5 Baggrund 5 EBP-pilotprojektet 6 AT

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Tredje del: Fra evidens til anbefaling DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet

Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet SLUTRAPPORT Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet Mejeribrugets ForskningsFond OKTOBER 2015 Dato 21. oktober 2015 Side 1 af 7 Slutrapport 2015 for samarbejdsprojekter under MFF 1. Projektets titel

Læs mere

Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter

Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter Forfattere: Marlene Willemann Würgler og Mette Lundsby Jensen DSI-publikation september 2009

Læs mere

Screening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi

Screening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Definition Screening Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Systematisk undersøgelse af asymptomatiske befolkningsgrupper for en eller flere sygdomme mhp. at vurdere om (det

Læs mere

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Antioxidanter som profylakse: effekt påp. mortalitet. Christian Gluud. Cochrane Hepato-Biliary

Antioxidanter som profylakse: effekt påp. mortalitet. Christian Gluud. Cochrane Hepato-Biliary Antioxidanter som profylakse: effekt påp mortalitet Christian Gluud Cochrane Hepato-Biliary Gruppen, Copenhagen Trial Unit (CTU), Center for klinisk interventionsforskning Rigshospitalet Oversigt 1 Baggrund

Læs mere

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den

Læs mere

Evidensbaseret praksis

Evidensbaseret praksis Evidensbaseret praksis - en bevægelse i bevægelse? September 2017 Hanne Kaae Kristensen Evidensbaseret praksis (EBP). Evidensbaseret praksis (EBP) udspringer af et etisk princip om, at borgere og/eller

Læs mere

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en Baggrunden for de Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed - og for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Hvad anbefaler man i dag og

Læs mere

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 25. april 2017 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Studiedesigns: Alternative designs

Studiedesigns: Alternative designs Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KLINISKE RETNINGSLINJER FOR BILLEDDIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER AF BEVÆGEAPPARATET

IMPLEMENTERING AF KLINISKE RETNINGSLINJER FOR BILLEDDIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER AF BEVÆGEAPPARATET IMPLEMENTERING AF KLINISKE RETNINGSLINJER FOR BILLEDDIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER AF BEVÆGEAPPARATET Tue Secher Jensen NIKKB, Odense Rygcenter Syddanmark, Middelfart SAMARBEJDSPARTNERE OG STØTTE APO-Odense

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Godkendt dato: 01.11.2015 Revisionsdato: 01.11.2019 Udløbsdato: 31.10.2020 Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Nan Sonne, overlæge,

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) til

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere

Evidens og Forskning. Hoftenære Frakturer, Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital. Henrik Palm

Evidens og Forskning. Hoftenære Frakturer, Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital. Henrik Palm Hoftenære Frakturer, og Forskning Henrik Palm Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Patienten

Læs mere

Skriftlig eksamen juni 2017

Skriftlig eksamen juni 2017 Skriftlig eksamen juni 2017 Titel på kursus: Statistik og evidensbaseret medicin Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016

Læs mere

Fra evidens til anbefaling. September 2018 Britta Tendal Jeppesen

Fra evidens til anbefaling. September 2018 Britta Tendal Jeppesen Fra evidens til anbefaling September 2018 Britta Tendal Jeppesen brit@sst.dk Hvad er en national klinisk retningslinje? Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede udsagn,

Læs mere

European Patients Academy (EUPATI) Toolbox. Del. Tilpas. Lær. Niels Westergaard.

European Patients Academy (EUPATI) Toolbox. Del. Tilpas. Lær. Niels Westergaard. European Patients Academy (EUPATI) Del Toolbox Tilpas Lær Niels Westergaard www.eupati.eu Patienten i fokus i udviklingen af ny medicin: Et paradigme skifte Industri Mål: Give den rette behandling til

Læs mere

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2015 Tillæg til studieordningen for kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab - 2013 Modulerne

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere