April 2014 KVARTALSBLAD FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "April 2014 KVARTALSBLAD FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER"

Transkript

1 April 2014 KVARTALSBLAD FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

2 2 NYHEDSbladet INDHOLDSFORTEGNELSE LEDER: Det er frivilligt Kommende begivendheder Referat fra konference om Livsfarlig ledelse Opdateret hjemmeside Succesfortælling fra en læser SUDOKU Selvvalgte kurser CAFÉ-eftermiddag: Utilsigtede hændelser i kommunen Hvordan forhindrer vi, at personalet bliver syge af arbejdet? Kursus i osteoporose Nyt hold til NADA uddannelse Tilmeldingskupon Klubbestyrelsen NY HJEMMESIDE" SE SIDE 13 Deadline for det næste nyhedsblad er den 1. juli 2014 Ansvarshavende bladudvalg: Annie Schacht, Solvej Skærbæk, Kirsten Mikkelsen, Loni Bjerre, Helle Kurup og Jytte Dylmer Forsidefoto: Tryk: Oplag: sxc.hu WERKs Gra iske Hus a s, Aarhus eksemplar

3 APRIL DET ER FRIVILLIGT Kommuner over hele landet bruger millioner på at organisere frivillige, som er indstillet på at lave ulønnet arbejde i sundhedssektoren. Mange frivillige har egentlige vagtplaner og opgaver, som skal løses, hvis hverdagen skal hænge sammen. Opgaverne er mangeartede, og ofte må kommunerne investere i kortere kurser for at sikre, at de frivillige faktisk har kompetencer til at løse opgaverne. Det er selvfølgelig prisværdigt, at så mange borgere har tid og lyst til at investere ressourcer i velgørende arbejde. Og samfundet har alle dage haft gavn af, at borgere på frivillig basis har givet en hånd med ved eksempelvis større arrangementer. Men de mangeartede opgaver som hjælperer i caféerne, som chauffører, som vågekoner, som gartnere m.v. øger behovet for, at vi fortsætter debatten om, hvornår der er brug for ansatte lønnede og faglærte medarbejdere, og hvornår frivillige kan tage over i forhold til de mange opgaver, som vi ikke længere når i dagligdagen. Det er et faktum, at kommuner og regioner har sparet rigtig meget igennem de seneste år, og det betyder i praksis, at der er langt færre ansatte til at tage sig af de mange vigtige opgaver. I dagligdagen er de frivillige derfor en kærkommen hjælp. Men hvad betyder det for de borgere, som er a hængige af hjælp? Og hvad betyder det for kvaliteten af det arbejde der skal gøres? De leste borgere har det svært ved at være a hængige af hjælp fra andre. De færreste mennesker tænker over, hvor private vi faktisk ofte er, og mange oplever det som grænseoverskridende, når man pludseligt er nødt til at involvere andre i de private stunder. Men at være a hængig af hjælp kan betyde, at private skuffer og skabe ikke længere er private, ligesom private vaner pludseligt skal deles med andre. Det er fundamentalt for et velfærdssamfund, at den hjælp som vi eventuelt bliver a hængige af, gives på en måde, som sikrer os maksimal fortrolighed. På samme måde er det fundamentalt for kvaliteten af hjælpen til de svageste i samfundet, at den gives på en måde som forebygger forværringer, smerter og helbred i almindelighed. Netop borgernes privatliv er ofte helt overset i debatten om frivilliges indtog i ældreplejen. For selv om der næppe er tvivl om, at de mange frivillige gerne vil det bedste for de svageste borgere i samfundet, så risikerer vi, at omsorgen i stedet bliver til et egentligt overgreb mod den enkelte. Det er eksempelvis afgørende vigtigt, at vi søger at få a klaret, om den døende vil bryde sig om en frivillig vågekone? Og for den demente, som i forvejen kæmper for at få styr på egen tilværelse, kan det være direkte skadeligt, at skulle forholde sig til mange forskellige mennesker, som måske tilmed interferer på den dementes enemærker. De færreste af os har overvejet, hvad der er vigtigt for os, hvis vi pludseligt ikke længere selv er i stand til at udtrykke vores egne behov. Og det er et væsentligt element

4 4 NYHEDSbladet i den professionelle indsats, at vi får afdækket den enkelte borgers private vaner, ønsker og behov netop fordi det har så stor en betydning for kvaliteten af vores indsats. Og i takt med, at antallet af frivillige på vores arbejdspladser stiger, er det et evigt dilemma at overveje, hvilke indsamlede oplysninger vi kan dele med de frivillige? Og hvordan sikrer vi, at Marie ikke er tvangsindlagt til fællessang i dagligstuen, hvis hun ikke bryder sig om det? Og hvordan sikrer vi, at den frivillige får kendskab til smitsomme lidelser som kræver forebyggelse i forhold til andre, uden at vi samtidig bryder vores tavshedspligt? De svageste borgere har krav på fortrolighed, værdighed og professionalisme. I takt med at lere og lere frivillige overtager hverdagen på vores arbejdsområder skrider dette væsentlige fundament i velfærden. Det er desværre et helt overset element i debatten om frivillige. Annie Schacht Formand FØLG OS PÅ FACEBOOK SOCIAL- OG SUNDHEDS- ASSISTENTKLUBBEN I AARHUS

5 APRIL KOMMENDE BEGIVENHEDER I SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTKLUBBEN I 2014 SÆT X I KALENDEREN ALLEREDE NU! Der a holdes CAFÉ-eftermiddag for social- og sundheds- assistentklubbens medlemmer i FOA Århus lokaler. TEMA: Utilsigtede hændelser i kommunen Tilmelding senest 2. juni 2014 Den 12. juni kl Den 26. juni kl Der a holdes foredrag ved Neuropsykolog Dorthe Birkmose og cand. merc. og forfatter Christian Ørsted, i FOA Århus lokaler. Tilmelding senest 26. maj 2014 Den 28. august kl Der a holdes kursus i Osteoporose ved Overlæge Eva Ebbehøj, i FOA Århus lokaler. Tilmelding senest 28. juli Den november kl Der a holdes NADA uddannelse ved Mette og Lars Wiinblad i FOA Århus lokaler. Den 4. dag annonceres senere. Tilmelding senest 12. september 2014.

6 6 NYHEDSbladet KONFERENCE 2014 TEMA: LIVSFARLIG LEDELSE Der var 92 medlemmer fremmødte til konferencen. Formand Annie Schacht bød på bestyrelsens og social- og sundhedsassistentklubbens vegne velkommen til konferencen, som skulle ledes af konferencier Jan Helbak. Oplægsholder Christian Ørsted holdt oplæg om temaet Livsfarlig ledelse. Christian Ørsted er forfatter, ledelsesrådgiver, underviser og foredragsholder. Her følger uddrag fra hans foredrag: Hvordan kan vi være verdens lykkeligste nation og alligevel brænde ud som aldrig før? Hvordan de ineres det, at være verdens lykkeligste? tillid! Jo bedre man kan lide ens arbejde og jo mere ansvar man føler for det, jo mere er man i farezonen for at blive stresset og man er i farezonen for at bryde sammen. Når man holder sammen, så er det oftest på den forkerte måde, fordi man glemmer sig selv. Men hvad er det, der gør, at vi passer på hinanden! Vi har forpligtigelse til at gøre, hvad der forventes af os, men har ikke altid tiden til det. Det er tankevækkende, at for 30 år siden var folk ikke stressede på trods

7 APRIL af, at de arbejdede lere timer om ugen. Forskellen er, at da de ik fri fra arbejde, så havde de fri. Som oftest kan man ikke selv mærke, at man har stress. Myten siger, at perfektionisten får stress! Forskning viser dog, at der ingen sammenhæng er mellem personlighed og stress. Når man arbejder er der en selv, gruppen, ledelsen og det arbejde man skal nå. Den enkelte opdager først selv, at der er noget galt. Den enkelte får at vide, at det er ens egen skyld og at den enkelte skal give en løsning på problemet. Man lærer derfor ikke at gøre opmærksom på problemet. Som regel løses problemerne på det forkerte niveau. Problemet er som regel ikke på det enkelte individ men i gruppen. Og stressniveauet kan stige under bestemte ledelser specielt de kontrollerende. Ofte får individet at vide, at det skal gå til psykolog, hvilket giver følelsen af, at det er dem, der er noget galt med. Det betyder, at man egentlig tramper på dem, der ligger ned i stedet for at tage problemerne op på gruppe- og ledelsesniveau og individet kan være bange for at sygemelde sig, da det kan være bange for, om der er et arbejde at vende tilbage til. I Danmark har vi of icielle statistikker for dødsfald på grund af stress/arbejdsrelateret stress. I 2013 døde 1400 af arbejdsrelateret stress. Til sammenligning døde 180 i tra ikken i Danmark i Hvordan taler man i det hele taget om stress i dag! Som oftest taler vi om alt andet end det, der er årsagen til stress. Men hvad er stress?! Det kommer som regel fra vores arbejdsliv og så breder det sig til vores familieliv. Problemerne på arbejdspladsen har tendens til at blive vedligeholdt, fordi vi tager ansvar. De som går ned i arbejdstid, har større risiko for at få stress, da arbejdet skal løses på kortere tid på grund af fællesskabet mellem kolleger. Hvis man bliver et par ekstra timer på jobbet, kan man gå hjem med lettet hjerte, fordi man har nået at løse de opgaver, som ikke kunne nås inden for arbejdstiden. Når en kollapser af stress, hvad gør man så? Straks-sygemelding på evt. 14 dage den fysiske arbejdsbelastning er nedsat til nul, men den psykiske belastning er steget, da man ikke ved, hvad der skal ske, derfor har man risiko for at kollapse igen. Det øger belastningen, når man ikke ved, hvem der skal lave ens arbejde og hvad der kommer til at ske. Man skal derfor være god til at sige fra! Men hvis man bliver god til at sige fra, hvad sker der så? Det er som regel de gode og spændende opgaver, man mister, når man er god til at sige fra. Ledelsen tror, det er fordi, man ikke gider arbejde. Man skal tænke sig om, inden man siger fra. Det er bedst at sige fra, når man har overskud og overblik. Hvis man er presset, har man ikke overblikket og man kommer til at sige fra på et forkert grundlag og på den forkerte måde. Vi

8 8 NYHEDSbladet kan ændre på, hvilke arbejdsopgiver man giver, men ikke på folks arbejdsstolthed. Det kan være svært at sige tingene som enkeltperson, da det kan have stor konsekvens for den enkelte. Men når man er en gruppe, så rykker man sammen. Man kan klare ret store private problemer og samtidig klare sit arbejde. I en organisation med hierarki, har man ingen ind lydelse og det kan gøre os syge. Hvis man har lere opgaver privat, som er i kon likt med hinanden, så stiger ind lydelsen, men hvis det samme sker på arbejdspladsen, så falder ind lydelsen. Der er ikke noget i vejen med dem, der får stress. Det skal være et fælles ansvar at hjælpe dem, der får stress. Man skal ikke skabe en kultur, hvor stress trives. Hvis man oplever, at ens nærmeste leder behandler en uretfærdigt, kan man få stress og depressionssymptomer. Forskellen på stress og depression er, at ved stress er man stadig klar til at rykke og klar til at kæmpe. Ved depression er man ikke klar længere, man har simpelthen givet op. Man starter som regel med stress, som går over i en depression, så der skal sættes tidligt ind. Problemet er ikke den enkelte og belastning er noget, man kan gøre noget ved. i vores arbejde! Nej vi skal tale om, hvad der er vigtigt også for at kunne sige fra. Myte: Ros er godt så må meget ros være meget godt!! Fakta er, at man bliver gladere af ros men også dummere. Ved ros har man lyst til at få mere ros, men man ved ikke, hvad man skal gøre for at få mere og så har man tendens til at lave det samme, som ikke bliver ved med at udløse ros. Hvis man har tillid til sin leder, kan man tale med sin leder om, hvordan det kan blive bedre fremover. Lederen bliver også bedre til at forstå, hvad der foregår. Egentlig burde lederen være taknemmelig for medarbejdere, der brokker sig, fordi det betyder, at de er engagerede og bekymrer sig. Det er rigtig godt at snakke om, hvad der går godt, men det skal ikke være på bekostning af, hvad der går dårligt. Ledelse er ikke en stilling, men en handling. Man kan være ikke-leder men alligevel tage ledelsesansvar. Kæmp for at få lere klare rammer! Det største problem er ikke uvidenhed, men illusionen om, at vi ved det. Myte: Vi får den adfærd, vi belønner. Er det egentlig adfærd, vi belønner i stedet for resultater! Belønning giver fokus på belønning i stedet for på opgaven. Kan der sættes et tal op for det vigtigste Christian Ørsted takkede for dagen. Efter kaffepause bød konsulent Jan Helbak velkommen. Jans opgave var at samle op på, hvad der var blevet sagt i løbet af dagen, men Jan havde tænkt sig en lidt anden tilgang. Han vil-

9 APRIL le i stedet lægge op til, at deltagerne fortalte, hvad der var blevet sagt, som havde betydning for dem. Derfor ville Jan spørge deltagerne om, hvad der var blevet sagt? Og om hvad der ikke blev sagt? Med det sidste mente Jan, at man ofte kommer til en konference eller en undervisning med forventning om, hvad der vil blive sagt eller om, hvad man gerne vil høre. Ofte hører man noget helt andet end det, der bliver sagt og man hører det, på en måde som man ønsker, det bliver sagt. Så spørgsmålene var, hvordan deltagerne opfattede, hvad der blev sagt og har de siddet med en forventning om noget, der ikke blev sagt. ET UDPLUK FRA SALEN OM, HVAD DER BLEV SAGT: 1. Livsfarlig ledelse er, at der ikke er klarhed. 2. Frihed i opgaveløsning, så man ved, hvad der bliver forventet af en dør af arbejdsrelateret stress. 4. Lederen skal være glad for, at man brokker sig. 5. Det er ikke den enkeltes ansvar at være overbelastet/stresset. 6. Det er ikke kun min skyld, at jeg føler mig stresset men også min arbejdsplads og ledelsen. 7. Vi løber hurtigere og hurtigere, men løber vi i samme retning? 8. En leder er ikke en stilling men et ansvar.

10 10 NYHEDSbladet 9. Vi skal interessere os for hinanden og tale sammen 10. Der er ikke noget galt med den, der bliver ramt af stress. 11. Dem der snakker om stress er ikke dem, der har det men det er dem der ikke snakker om det, der har stress. 12. Man skal interessere sig for, hvorfor der er sygefravær i stedet for, hvorfor det er så højt. ET UDPLUK FRA SALEN OM, HVAD DER IKKE BLEV SAGT: 1. Handlingslammet ledelse. 2. Det kan være svært at følge med og være positiv i det. 3. Få redskaber til at forbedre muligheden for at komme i bedre tale med lederen. 4. Hvilken betydning får det på lang sigt, at så mange bliver stressede. Jan havde tænkt sig, at konferencedeltagerne på 2. dagen ik lov til at diskutere det, der har været optræk til af diskussion på 1. dagen. På baggrund af hvad de havde hørt, ville Jan fortsætte og stille spørgsmålet; Hvorfor er det egentlig, at man diskuterer dette emne i dag og ikke for 15 år siden? Det ville derfor betyde, at det var deltagerne, som kom til at samle den røde tråd og ikke Jan. Der var en, der spurgte til, hvad samfundet mon sagde til de ting, der var blevet diskuteret. Det lagde kimen for 2. dagens oplæg. DAG 2 startede kl. 9.15, hvor formanden bød velkommen og gav ordet til Jan Helbak som fulgte op på de ting, der blev sluttet af med på dag 1. Som opsummering på dag 1, forklarede Jan, at der skulle ske en drøftelse af, hvad det egentlig er for en situation, som deltagerne sidder i i dag, ikke kun som enkelt personer men også som grupper. Vi skal kigge væk fra den enkelte leder og den enkelte person og i stedet kigge på et system, som vi har meget ringe ind lydelse på, lige meget om vi er nede på gulvet eller som topchef. Livsfarlig ledelse bunder i virkeligheden i, at lederne ikke har særlig stor ind lydelse på de ting, de skal vide for at lede. Ofte ser man ikke lederen men snarere en forventning om, at lederen dolker en bagfra. Og det betyder, at man kan miste følsomheden for situationen. Man kan få en kynisk stilling til situationen og værre en kynisk stilling til sig selv. Så hvorfor overhovedet anstrenge sig! Vi skal have professionaliseret vores offentligt ansatte, så de ikke går på arbejde som enkelt personer, men som ansatte der har fået en uddannelse, der gør dem professionelle. Det giver myndighed og det er i myndigheden, at man agerer som person. Man begyndte i sin tid at måle faggrupperne, men hvordan kan man egentlig måle arbejdet! Man målte derfor på tid. Borgernes ydelser/operationer blev målt på tid. Og tid blev gjort op i penge. Ved tidtagning er patienten ikke længere målet for arbejdet, men den der gør, at man kan beholde sit arbejde og at jeg og mit team kan fastholde normeringen.

11 APRIL Den faglige identitet bliver ødelagt, når man ikke længere kan udføre sit arbejde tilstrækkeligt og det vendes som regel indad mod sig selv, hvilket giver frustrationer og det gode humør vender sig til en kynisk holdning i forhold til hinanden, man opfatter den ikke som en kynisk holdning men som en overlevelsesmekaniske. Det sker, når man fratager myndighed og når man piller den faglige identitet fra hinanden. Ledere er underlagt nøjagtig de samme normer som dem, de skal lede, da de er underlagt et budget. Hvad sker der i et system, som man stort set ikke har indsigt i og hvor det man går og laver til dagligt kan være væk fra den ene dag til den anden; man føler sig fremmed og begynder at hyppe sit eget. Skal der overhovedet være social-og sundhedsassistenter på fremtidens super sygehus! Er der en proces i gang, hvor der ikke er nogen tilbage i Mange diskuterer det kan man overhovedet beholde sit job. Man bliver fortrængt fra stuerne og ud på gangene. Flere og lere social- og sundhedsassistenter har ikke med de patienter er at gøre, som de gerne vil have. Det er vanskeligt at reagere overfor. Men der er opfundet en enkelt lille sætning, som skal holde jer i ro og få jer til at forstå, at jeres krav og forventning har I slet ikke krav til at have: Patienten i centrum. Det cirkulerer i hverdagen vi ejer ikke patienten eller bygningerne vi følger patienten. Man ser planerne for de store sengeafdelinger /ledelser under fælles tag, som betyder, at man nedbryder afdelinger og som gør, at personalet hele tiden skal lytte sig efter patienten. Af dagligdagsbetydning betyder det, at dagligdagsfællesskaber som kollegialt fællesskab går i opløsning. Man står enkeltvis hele tiden til regnskab og er ikke længere i et kollektiv. Det betyder, at man skal dele operationsstuer, man skal dele sengestuer, ambulatorier og den ene dag kan man være det ene sted og den næste dag et andet. For det menneskelige er det vigtigt at have et ståsted, ellers bliver man rodløs og så skal der ikke meget til før et menneske knækker. Vi er ved at få et system bygget op, så der ikke skal så meget til, før vi knækker, fordi vores modstandskraft ikke længere er til stede. Kollektivet har mistet sin kraft. Det har ikke med den enkelte medarbejder eller leder at gøre. Ingen har haft tanken da de har været interesseret i effektivitet. Der er blevet gennemført krav om, at man skulle have så og så meget effektivitet. Man vil have en bestemt effekt og så tilpasser man organisationen efter det, men der bliver ikke tilført ekstra ressourcer. Man skal udføre lere opgaver og løbe hurtigere. Man får ansvaret lagt på sig. Man ser bort fra en række samfundsmæssige sociale faktorer, borgeren skal have det så godt som overhovedet muligt og dem der har med borgeren at gøre, måles på om borgeren så også har det godt. Jan havde tænkt på, hvad grunden egentlig var til, at konferencedeltagerne var på konferencen? Det er fordi, de er interesseret i temaet og i at være på konference og de er også interesseret i at være sammen med hinanden. Men hvorfor? De er her, fordi de er social- og sundhedsassistenter og det er de, fordi de synes, det er et spændende arbejde. De har knyttet sig til en arbejdsfunk-

12 12 NYHEDSbladet tion, de har valgt at være social- og sundhedsassistenter, fordi de synes, det er den mest spændende måde at sælge deres arbejdskraft på. De har valgt at komme her for at forbedre deres situation som social- og sundhedsassistent. Når man skærer al romantikken til side, så er det vigtigste, om de har et job, så de kan tjene en løn, som de kan leve af. Men det er ikke kun her og nu, men også under pensionen. Det er derfor ekstremt vigtigt at holde arbejdskraften ved lige. Man skal passe på det dyrebareste man har og det er sig selv. Derfor er det også vigtigt, at I har arbejdsbetingelser som gør, at I også har det godt om 25 år. Hvis I ikke kan arbejde om 25 år eller om kortere tid, er der ikke lyse udsigter. Derfor er det vigtigt at få tilrettelagt sit arbejde, så man faktisk kan gå på arbejde de næste 25 år. Som kollektivt/ fagforening er det ikke at undgå livsfarlig ledelse men at undgå livsfarligt arbejde. Når man skærer ned et sted, hvor man tror det er fornuftigt, så får det konsekvenser et andet sted. Hvis der er noget, der kan ødelægge et kollektiv, så er det, hvis man får individuel løn. Hver især vil placere sig strategisk og placere sig der, hvor man ved, at der bliver kigget på en. Individuel løn er smålighed og tanken på sig selv. Man samarbejder ikke, når man kæmper individuelt for at få mere i løn. Tanker, bekymringer skal samles i fagforeningen. Hvis konferencedeltagene skulle gå fra konferencen og sige, at de har en opgave, som de skal dyrke det næste år, så er det at få samlet nogle af spørgsmålene op i det daglige arbejde og konkludere om det er nogle spørgsmål, som kan samles op i FOA. Hvordan skal FOA ellers kunne øge ind lydelsen på, at der kan handles på situationer, før der opstår problemer. Hvor mange har ikke deltaget i trivselsundersøgelser på arbejdspladsen! Man kan ikke meningsfyldt udfylde undersøgelsernes skemaer, som går igen år efter år og hvor der henvises til, at det går jo meget godt! FOA formanden kan ikke gøre noget, når undersøgelserne viser, at trivslen går godt. Jan opfordrede til, at man med de problemer der opleves, prøver at bruge fagforeningen, fordi det er på den måde, man kan få formuleret det som kollektive problemer og kollektivt ansvar. Begynd at handle kollektivt indenfor bestemte rammer som er FOA og klubben! Dette var Jan Helbaks slutord. Annie Schacht tog ordet og opfordrede til at klubbestyrelsen laver en agenda og samler de ting, som der er brug for at sende videre til fagforeningen. Sammen er vi stærkest! Der vil blive inviteret til et netværksmøde fra kl datoen udmeldes senere. Der var herefter en evaluering fra deltagerne som formanden takkede for, evalueringen vil blive taget til efterretning. På bestyrelsens vegne blev alle takket for at deltage i konferencen og debattere socialog sundhedsassistenternes fremtid.

13 APRIL TJEK JÆVNLIGT SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT KLUBBENS HJEMMESIDE DET ER HER KLUBBEN MED KORT VARSEL KAN UDSENDE MEDDELELSER TIL JER

14 14 NYHEDSbladet LÆSERBREV SUCCESFORTÆLLING FRA EN LÆSER SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT BIRGITTE BOJSEN GIVER LÆRERE OG PÆDAGOGER NADA-BEHANDLINGER ANSATTE PÅ GYVELHØJSKOLEN I GALTEN FØLER SIG MINDRE STRESSEDE, EFTER DE HAR FÅET DEN SÆRLIGE ØREAKUPUNKTUR, NADA. Af Anders Schou Social- og sundhedsassistent Birgitte Bojsen har givet 26 lærere og pædagoger på Gyvelhøjskolen behandlinger med NADA. 12 af de ansatte har kontinuerligt fået behandlinger i de ire måneder, hvor Birgitte Bojsen har tilbudt NADA på skolen. Flere fortæller, at de efter behandlingerne føler sig mindre stressede, siger social- og sundhedsassistenten. Også skolelederen på Gyvelhøjskolen, Jørgen Fjord, mener, at NADA har haft en positiv effekt på de ansatte Det vigtige for mig er, at de ansatte selv oplever, at de har fået det bedre. En ansat har for eksempel fortalt, at hun sover bedre efter behandlingerne, siger han. NADA er da også en form for øreakupunktur, som skal skabe en bedre fysisk og psykisk balance og blandt andet modvirke stress. Øreakupunkturen bliver ofte brugt i psykiatrien og i misbrugsbehandlinger, men Birgitte Bojsen ik den idé, at hun ville afprøve, hvordan behandlingerne virker på ansatte, der er på en almindelig arbejdsplads. Gyvelhøjskolen var et oplagt valg, fordi Birgitte Bojsen som skolebestyrelsesmedlem kender skolen, og fordi hendes mand er skolelærer. Derfor kender hun udfordringerne i en travl skolehverdag, som ikke er blevet mindre efter lærerkon likten og folkeskolereformen. Nogle hænger stadig fast i dyndet efter det forløb og kan for eksempel være mere påvirkede, hvis de skal tackle vanskelige elever. Det kan give stress og sygefravær, fortæller Birgitte Bojsen. I VIRKSOMHEDSPRAKTIK Hun tilbød personalet NADA-behandlinger på Gyvelhøjskolen, da hun sidst i 2013 og først i 2014 var i en ire måneder lang virksomhedspraktik på skolen. Birgitte Bojsen har sklerose og er derfor godkendt til et leksjob, som hun i udgangspunktet selv skal inde. Hun ved hvordan sygdommen kan udvikle sig, fordi hun i lere år arbejdede på skleroseklinikken, inden sygdommen brød ud. Så da Birgitte Bojsen ik idéen om at afprøve NADA som stressbekæmper, forsøgte hun samtidig at skabe sit eget job. Skoleleder Jørgen Fjord var positiv overfor social-

15 APRIL og sundhedsassistentens tanker, og hun blev i første omgang ansat i tre måneders virksomhedspraktik som senere blev forlænget med en måned. Birgitte Bojsen håbede, at hun derefter kunne blive ansat i leksjob. Skolelederen foreslog nogle nærliggende institutioner, at de og Gyvelhøjskolen gik sammen om at inansiere en fælles NADA-ordning, som de kunne tilbyde deres personalegrupper, og hvor Birgit Bojsen kunne være ansat i leksjob. Men institutionerne syntes ikke, at de kunne inde pengene, og så var der ikke råd til projektet. I stedet vil social- og sundhedsassistenten nu tilbyde Gyvelskolens ansatte, at de kan betale hende for NADA-behandlinger. Flere har spurgt, hvordan deres behandlinger kunne fortsætte, når min virksomhedspraktik stoppede, og jeg har derfor lovet, at jeg fortsat vil behandle dem, fortæller Birgitte Bojsen, som glæder sig over, at Gyvelhøjsskolen stiller et lokale til rådighed, så behandlingerne fortsat sker på de ansattes arbejdsplads. Indtægterne fra behandlingerne vil kun delvist blive modregnet i den ledighedsydelse, som Birgitte Bojsen modtager. VINDERNE AF SUDOKUKONKURRENCEN FRA FEBRUAR-NUMMERET ER: Ester Dohn - Viby J Lykke Givskud - Højbjerg Ulla Flink Nielsen - Egå VI ØNSKER TILLYKKE Gevinsten kan a hentes i klubben i åbningstiden. SUDOKU Sæt din logik på prøve med dette spil, der har taget verden med storm! Hver række, søjle og 3x3 kasse skal indeholde alle tal fra 1-9. Der er på forhånd placeret nogle af tallene i Sudoku-opgaven og man skal så ved hjælp af logisk tankegang og ræsonnement prøve at regne ud, hvilke tal de øvrige felter skal indeholde. Der kræves ingen særlige matematiske evner for at kunne løse en Sudoku. Deadline for sudoku løsning er den 1. juli 2014, herefter vil der ske lodtrækning. God fornøjelse.

16 16 NYHEDSbladet Navn: Adresse: Sendes til: Social- og sundhedsassistentklubben Christian X s Vej Viby J Senest den 1. juli 2014.

17 APRIL SELVVALGTE KURSER MÅLGRUPPE Betalende medlemmer af social- og sundhedsassistentklubben. Målet er at yde tilskud til medlemmer af klubben til selvvalgte kurser, uddannelser, workshops, temadage, studieture og konferencer, samt andre udviklingstiltag for medlemmerne. De bevilgede midler kan anvendes til dækning af kursusudgifter, køb af bøger og materialer til kurset og transport. Der kan ikke bevilges til kurser og andet hvor arbejdsgiveren, FOA eller klubben i forvejen dækker kursusudgift, udgift til materialer eller transport. Du har mulighed for at søge op til kr. pr. år. Det er først-til-mølle princippet der gælder. Klubben afsætter kr. pr. år til formålet. Husk at medsende kvittering, bankoplysninger, CPR-nummer og en begrundelse for ansøgningen. Hvis du synes det kursus du har deltaget i, er relevant for andre medlemmer af social- og sundhedsassistentklubben, modtager klubben gerne et indlæg til bladet med en kort beskrivelse af dit udbytte. OBS! MEDLEMMER AF FOA-PSYKIATRI: Er du medlem af FOA psykiatri, skal du søge om tilskud der igennem. OBS! Der må påregnes en behandlingstid på op til en måned fra modtagelse af ansøgningen i klubben. HEJSA HAR DU HUSKET AT HENTE DIN NYE TASKE. TASKEN ER GRATIS FOR ALLE KLUBBENS MEDLEMMER. Venlig hilsen Klubbestyrelsen

18 18 NYHEDSbladet CAFÉ-EFTERMIDDAG FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTKLUBBENS MEDLEMMER TEMA: UTILSIGTEDE HÆNDELSER I KOMMUNEN TID OG STED Torsdag den 12. juni 2014 kl i FOA Århus lokaler. Er du også i tvivl eller har du bare lyst til at mødes med kollegerne og få en god drøftelse om 'utilsigtede hændelser' i almindelighed er du/i meget velkommen til at deltage. Nedenstående er de mest almindelig stillede spørgsmål fra klubbens medlemmer. Hvad sker der når jeg indberetter en utilsigtet hændelse? Kan jeg indberette en utilsigtet hændelse anonymt? Hvad skal indberetningerne gøre godt for? Kan jeg blive indkaldt til en tjenestelig samtale med ledelsen? Hvilke rettigheder har jeg? Kan jeg miste min autorisation hvis jeg laver en utilsigtet hændelse? TILMELDING nødvendig af hensyn til forplejning. Du kan tilmelde dig via hjemmesiden eller via mail eller SMS tlf senest den. 2. juni 2014

19 APRIL HVORDAN FORHINDRER VI, AT PER- SONALE BLIVER SYGE AF ARBEJDET? VED PSYKOLOG DORTHE BIRKMOSE OG LEDELSESRÅDGIVER CHRISTIAN ØRSTED Dorthe Birkmose har skrevet bogen Når gode mennesker handler ondt, og Christian Ørsted har skrevet bogen Livsfarlig ledelse. De to bøger supplerer hinanden i en samlet beskrivelse af, at både medarbejdere og ledere i stigende grad risikerer at blive syge og forråede af deres arbejde. Besparelserne og effektiviseringer har og får store konsekvenser. Dorthe Birkmose beskrev på sidste års konference, hvordan forråelsesprocessen sker og hvordan vi på trods af gode intentioner kan gøre andre mennesker ondt. Christian Ørsted beskrev på dette års konference, hvordan myter om effektivitet, motivation og anerkendelse fører til en ledelsesstil, der gør os syge af stress. Temaaftenen bygger ovenpå de hidtidige oplæg ved at stille skarpt på, hvad vi kan gøre for at undgå forråelse og livsfarlig ledelse. Hvad kan man hver især gøre? Og endnu vigtigere: Hvad kan vi gøre i fællesskab? Måske skal vi til at skabe nogle nye fællesskaber for at skabe en modbevægelse til den livsfarlige ledelse Hvis man ikke har deltaget i konferencerne, kan det anbefales, at man læser de to bøger og orienterer sig på de to hjemmesider og Torsdag den. 26. juni 2014 kl i FOA Århus. TILMELDINGSFRIST: Den 26. maj. Tilmelding er nødvendig af hensyn til plads og forplejning. Du hører kun fra klubben hvis der skal trækkes lod om pladserne, ellers møder du bare op på dagen.

20 20 NYHEDSbladet KURSUS I OSTEOPOROSE TIDSPUNKT Den 28. august kl FORMÅL At social- og sundhedsassistenter får opdateret den sidste nye viden om sygdommen. Kursus omhandler blandt andet: fysiologi og patofysiolgi udredning/undersøgelser forebyggelse behandling smertebehandling UNDERVISER Overlæge Eva Ebbehøj, Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Kurset er gratis for betalende medlemmer af social- og sundhedsassistentklubben. Der udstedes kursusbevis. TILMELDING hjemmesiden eller på SMS Sidste frist for tilmelding er den 28. juli Skulle du blive forhindret i at deltage, venligst kontakt da klubben og afmeld så en kollega eventuelt ka n få din plads. Kurset a holdes i FOA Århus Hvis du ikke hører fra klubben er du optaget på kurset. Der serveres kaffe/te med brød og frugt

KVARTALSBLAD FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

KVARTALSBLAD FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER November 2015 KVARTALSBLAD FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER 2 NYHEDSbladet INDHOLDSFORTEGNELSE LEDER: Besparelser på sundhed er for dyrt......................... 3 Studietur til Barcelona..............................................

Læs mere

KVARTALSBLAD FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

KVARTALSBLAD FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER August 2014 KVARTALSBLAD FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER 2 NYHEDSbladet INDHOLDSFORTEGNELSE LEDER: Er vi blevet klogere af privatisering?....................... 3 Kommende begivenheder...........................................

Læs mere

August 2012 KVA KV RTA ART LSBLAD ALSBLAD FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

August 2012 KVA KV RTA ART LSBLAD ALSBLAD FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER August 2012 KVARTALSBLAD FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER NYHEDSbladet INDHOLDSFORTEGNELSE LEDER: Er vi blevet klogere af privatisering........................ 3 Kære kollega idéer til overenskomstforhandlinger................

Læs mere

KVARTALSBLAD FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

KVARTALSBLAD FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER Januar 2015 KVARTALSBLAD FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER 2 NYHEDSbladet INDHOLDSFORTEGNELSE LEDER: Uskyldig til det modsatte er bevist?......................... 3 Indkaldelse til generalforsamling...................................

Læs mere

August 2013 KVA KV RTA ART LSBLAD ALSBLAD FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

August 2013 KVA KV RTA ART LSBLAD ALSBLAD FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER August 2013 KVARTALSBLAD FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER NYHEDSbladet INDHOLDSFORTEGNELSE LEDER: Livsfarlig ledelse........................................... 3 Arbejder du ved en praktiserende læge?............................

Læs mere

GENE GEN R E AL A FO LF R O S R AML SAM I L N I G

GENE GEN R E AL A FO LF R O S R AML SAM I L N I G Oktober 2012 KVARTALSBLAD FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER GENERALFORSAMLING NYHEDSbladet INDHOLDSFORTEGNELSE LEDER: Giv forråelsen en overhaling................................ 3 Kære medlemmer..................................................

Læs mere

Formanden præsenterede bestyrelsen der var til stede på konferencen:

Formanden præsenterede bestyrelsen der var til stede på konferencen: Notatreferat fra konference 2014 for social- og sundhedsassistentklubbens medlemmer mandag den 31. marts tirsdag den 1. april på Pejsegården i Brædstrup Tema: Livsfarlig ledelse Der var ca. 75 fremmødte

Læs mere

KVARTALSBLAD FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

KVARTALSBLAD FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER Januar 2016 KVARTALSBLAD FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER 2 NYHEDSbladet INDHOLDSFORTEGNELSE LEDER: Nærved ulykke(ligt)........................................ 3 Indkaldelse til generalforsamling...................................

Læs mere

KVARTALSBLAD FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

KVARTALSBLAD FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER Juli 2016 KVARTALSBLAD FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER 2 NYHEDSbladet INDHOLDSFORTEGNELSE LEDER: Du kan roligt regne med, at du er noget.................. 3 Rapportering af utilsigtede hændelser..............................

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... Langt de fleste social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er medlemmer af FOA. FOA har ca. 200.000 medlemmer

Læs mere

FORRÅELSE. NYHEDSbladet. BEHOLD FAGLIGHEDEN Det er vigtigt at kommunikere med kollegerne og være samlet om emnet.

FORRÅELSE. NYHEDSbladet. BEHOLD FAGLIGHEDEN Det er vigtigt at kommunikere med kollegerne og være samlet om emnet. FORRÅELSE Konferencen om forråelse, indtrykkene fra årets konference giver stadig genlyd rundt omkring på arbejdspladserne. Assistent klubben a holdte sin årlige konference for medlemmerne midt i marts

Læs mere

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvorvidt vi holder ferie

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst.

Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst. Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst. KORT OM NETVÆRKET Vi er en gruppe sygeplejersker fra medicinske afdelinger i hovedstadsområdet, som har fundet sammen i frustrationen

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af? Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen Syg i længere tid? Det sker ikke for mig. Ofte syg i kortere perioder? Nej, heller ikke. Det sker for naboen, måske, men ikke mig. Sådan tænker de fleste af os,

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Motivation og forskellighed

Motivation og forskellighed Bøger om ledelse af frivillige sælges Motivation og forskellighed V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg? PAS PÅ DIG SELV Uddannelse i selvomsorg og kollegial omsorg for Bydelsmødre Wattar Gruppen Kognitivt Psykologcenter Center for Socialt Ansvar Hvad er selvomsorg? Når du er god ved dine tanker: så stiller

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Tilstede var: Preben Muus, Jan Storm, Kim Dahl Andersen, Mona Storgaard, Lone Larsen

Tilstede var: Preben Muus, Jan Storm, Kim Dahl Andersen, Mona Storgaard, Lone Larsen Referat fra bestyrelsesmøde 12. februar 2014. Tilstede var: Preben Muus, Jan Storm, Kim Dahl Andersen, Mona Storgaard, Lone Larsen 1. Aktuelt og nyt fra formanden og opsummering fra sidste møde: Preben

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Oktober 2013 KVA KV RTA ART LSBLAD ALSBLAD FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

Oktober 2013 KVA KV RTA ART LSBLAD ALSBLAD FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER Oktober 2013 KVARTALSBLAD FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER NYHEDSbladet INDHOLDSFORTEGNELSE LEDER: Utilsigtede hændelser - udvikling eller afvikling?........... 3 Invitation til juleinspiration.........................................

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

OBS EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 4. FEBRUAR

OBS EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 4. FEBRUAR Januar 2013 KVARTALSBLAD FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER OBS EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 4. FEBRUAR 2013 NYHEDSbladet INDHOLDSFORTEGNELSE LEDER: GØR DOG NOGET...........................................

Læs mere

Kursus for Borgere med BPA

Kursus for Borgere med BPA Kursus for Borgere med BPA Kursus om Arbejdsmiljø Kursus om Ledelse, Kommunikation og Konflikthåndtering Kursus om Personalejura Kursus om Den gode ansættelsessamtale et kursus i teori og praksis Kursus

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE FOR BIOANALYTIKERE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED BIOANALYTIKERSTUDERENDE om denne pjece Tanken bag denne pjece er at inspirere jer som ansatte på laboratoriet til at give det bedste indtryk af jeres

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Du skal vejlede og påvirke holdninger Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

NYHEDSBREV NYT FRA FORMANDEN JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN

NYHEDSBREV NYT FRA FORMANDEN JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN NYHEDSBREV JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN GENERALFORSAMLINGEN NY CAFÈ +35 I ÅRS NY PÅRØRENDEGRUPPE FACEBOOKGRUPPER BØRN/UNGEGRUPPER HALVÅRLIGT PROGRAM NYT FRA FORMANDEN Kære medlemmer. Godt nytår til jer

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1 Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1

Læs mere

Så kald det lige hvad du vil

Så kald det lige hvad du vil Så kald det lige hvad du vil Af Tommy Krabbe Resumé: I artiklen sættes fokus på nødvendigheden af social kapital og vigtigheden af at arbejde med begreberne samarbejde, tillid og retfærdighed. 20 December

Læs mere

Jeg jo ikke lige psykolog men

Jeg jo ikke lige psykolog men Jeg jo ikke lige psykolog men v/erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen Drøft med sidemanden Hvorfor er denne workshop relevant for dig? Når det kommer til trivsel og psykisk arbejdsmiljø: Hvad er det for

Læs mere

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 SundTrivsel A/S KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 VELKOMMEN Sammensætningen i vores kursus- og uddannelsesrække bygger på vores forståelse af trivsel hos det hele menneske. For os indebærer trivsel/sundhed,

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

På toppen hele arbejdslivet

På toppen hele arbejdslivet På toppen hele arbejdslivet Vejledning 1 På toppen hele arbejdslivet På toppen hele arbejdslivet er en aktivitetsrække fyldt med saft og kraft. Aktiviteter til dig i generation plus og fastansat i Fredensborg

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6 værktøj 6 At dele stjernestunder værktøj 6 1 Indhold Værktøj 6 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 4 Processen trin for trin 5 Redskab 1: Inspiration til oplæg 6

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Onsdag d. 25. marts 2015, kl. 17.00 UCH, Døesvej, 7500 Holstebro Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigenter 3. Valg af stemmeudvalg 4. Bestyrelsens beretning

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Nyhedsbrev Juni 2016

Nyhedsbrev Juni 2016 Nyhedsbrev Juni 2016, Formand Sommerferien er begyndt for skolerne. Det betyder også, at ferietiden begynder for rigtig mange mennesker - og det betyder, at de frivillige i Bedre Psykiatri Aarhus vil holde

Læs mere

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014.

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014. Igen blev generalforsamlingen afholdt i Uddannelsescenter UIUs lyse og rummelige lokaler. LEV København havde fået tilsagn fra to oplægsholdere til at indlede kredsens generalforsamling: Anna-Belinda Fosdal,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som ansat i Social- og Sundhedssektoren

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som ansat i Social- og Sundhedssektoren F O A F A G O G A R B E J D E Det gør FOA for dig som ansat i Social- og Sundhedssektoren 2 Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er noget særligt. Du er

Læs mere

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken

Læs mere

Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende.

Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. I denne powerpoint finder du som leder eller personaleansvarlig forskellige slides og øvelser, du kan bruge til at sætte spot på sygefraværet

Læs mere

Århus kommune I Sundhed og omsorg virker det som om de har sat sig for at være den kommune der skal gennemføre flest forandringer hele tiden.

Århus kommune I Sundhed og omsorg virker det som om de har sat sig for at være den kommune der skal gennemføre flest forandringer hele tiden. Året 2014 har været et travlt og turbulent år, siger vi ikke det hvert år? Jo men nu føles det mere som at arbejdsgiverne bevidst udfordrer os på alle områder, mon det har noget med OK-15 at gøre??? Som

Læs mere

socialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen

socialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen Interview Af Anders Lundt Hansen I FRIVILLIGHEDENS TJENESTE I økonomisk forstand står bundlinjen tom. Hvad får psykologer mon ud af arbejde frivilligt og ulønnet for sociale foreninger og projekter? En

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet?

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af JydskeVestkysten i samarbejde med FOA Sønderjylland. Figur 1 Figur 2: I alt har 516 svarpersoner svaret

Læs mere

Lær at lede og. motivere frivillige

Lær at lede og. motivere frivillige Lær at lede og Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. motivere frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Hvor er du? 1) I har

Læs mere

Svag stigning i sygefraværet i januar måned

Svag stigning i sygefraværet i januar måned Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge I dette nummer: Se kollegers læringsstils-materialer Rådmand mødte 40 års-jubilarer Småbørnsforældre: Derfor vælger vi Dagplejen Dans er også

Læs mere

Grønlandske Hus d. 27. nov. 2014

Grønlandske Hus d. 27. nov. 2014 Køb bøgerne i dag Grønlandske Hus d. 27. nov. 2014 V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

KVARTALSBLAD FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

KVARTALSBLAD FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER November 2014 KVARTALSBLAD FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER 2 NYHEDSbladet INDHOLDSFORTEGNELSE LEDER: Er vi blevet klogere af privatisering?....................... 3 Kommende begivenheder...........................................

Læs mere

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Kære ledere og medarbejdere på Aarhus Universitetshospital Du sidder nu med personalepolitikken for Aarhus Universitetshospital. Personalepolitikken er

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Fra fravær og stress til nærvær og trivsel. Marts 2016

Fra fravær og stress til nærvær og trivsel. Marts 2016 Fra fravær og stress til nærvær og trivsel Marts 2016 2 Vi vil nedbringe sygefravær og forebygge stress De sidste år har der været en stigning i sygefraværet og flere bliver henvist til psykologhjælp på

Læs mere

Ledelse og fastholdelse af frivillige

Ledelse og fastholdelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse og fastholdelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Definition af frivilligt arbejde

Læs mere

Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014

Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014 Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014 Orientering fra Per Andersen Team Genbrugspladser Esbjerg kommune Fra d. 1 januar 2014 har medarbejderne på Team Genbrugspladser Esbjerg kommune

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere