Derefter fik jeg tid til at introducere mig selv. Kent stemte i, at det ikke er noget ledelsen har sat mig til

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Derefter fik jeg tid til at introducere mig selv. Kent stemte i, at det ikke er noget ledelsen har sat mig til"

Transkript

1 Bilag 1 Observationsnoter fra den 9. juni 11 på Gudenåcentret Fælles personalemøde for alle 4 afdelinger på plejehjemmet Jeg lagde ud med at blive introduceret Da alle medarbejdere var dukket op sagde Kent et par ord om mig Han nævnte, at jeg er i gang med at skrive mit speciale, og at ham og Ditte havde givet mig lov til at lave observationer på Gudenåcentret Derefter fik jeg tid til at introducere mig selv Jeg lagde vægt på, at jeg IKKE skal rapportere tilbage til ledelsen, og at jeg udelukkende laver observationerne for min egen og specialets skyld samt at formålet ikke er at kontrollere medarbejderne dette har jeg slet ikke forstand på Kent stemte i, at det ikke er noget ledelsen har sat mig til Jeg understregede desuden, at alle vil blive anonymiseret, så de kunne trykt udtale sig, uden at frygte at blive hængt ud i opgaven Der var en enkelt af medarbejderne, der spurgte om jeg interesserede mig for ledelsesformen også top down eller bottum up, og jeg svarede, at det gør jeg Efter mit oplæg fortsatte mødet som det plejer Der er et problem med, hvor vagtplanerne skal ligge. Hver morgen har planlæggerne brug for at vide, hvem der skal møde på arbejde, og hvis ikke de ligger et bestemt sted, kan medarbejderne ikke finde dem. Det blev derfor drøftet, hvor vagtplanerne skal ligge, og det blev besluttet, at de fremover skal have en fast plads i personalestuen. Der var enkelte af medarbejderne, der konsekvent lægger ud med en negativ tone. Da det er besluttet, bakker Kent op Derefter spørges der, hvem der står for oprydningen (Der er store omrokeringer i gang, hvis konsekvens blandt andet er, at pladsen bliver mere trang i personalestuen, hvorfor der snakkes om, hvordan man kan skabe mere plads). Kent lægger op til, at de selv styrer det. Der bliver spurgt, om det er helt umuligt at få sat nogle reoler op på væggene, og Kent svarer, at intet er umuligt og hvis de har en idé til en løsning, skal de bare have den solgt til de rette (jeg forestiller mig at han mener ledelsen og pedellen) Diskussion om, at personalestuen er for lille Kent spørger, om medarbejderne har forslag til, hvordan dette kan løses 1

2 Forslag om, at pauserne deles op, så ikke alle medarbejdere holder pause samtidig dette afvises dog hurtigt af både Kent og medarbejderne med den begrundelse, at det vil gå ud over det sociale og fælleskabet Der nedsættes et udvalg bestående af en medarbejder fra hver gruppe samt en sosu assistent og pedellen, der skal finde en løsning på problemet Kent lægger op til, at der er opbakning uanset hvilken løsning de finder På et tidspunkt har der åbenbart været problemer med, at den ene gruppe manglede timer, fordi denne gruppe er mere plejekrævende end de andre. Dette er blevet løst af medarbejderne selv, idet en medarbejder fra en af de andre grupper i en periode lægger nogle af sine timer i gruppen Kent spørger til, hvordan weekenden er dækket Generelt er der mange af medarbejderne, der er negativt indstillet til det meste. Medarbejderne stiller sig hurtigt på bagbenene. Der er også mange medarbejdere, der ikke tager del i debatterne Senere sidder jeg i personalestuen, mens der spises frokost En medarbejder kommer ind, og de andre spørger om ikke hun er på vej hjem (hun ytrede tidligere ønske om at gå tidligt, hvis der var folk nok på arbejde). Det er hun ikke, da hun ikke har fået lov af en af de andre i gruppen. Medarbejderen er i øjeblikket "udstationeret" i en anden gruppe end sin egen (hvilket medarbejderne selv efter Kents udsagn har bestemt skal ske, for at alle kan se, at der ikke er nogen grupper, der har det hårdere end andre). Det lyder til, at begrundelsen udelukkende ligger i "udstationeringen" med udgangspunkt i, at når medarbejderen er lovet væk, så kan vedkommende ikke bare gå hjem, selvom der er folk nok på arbejde En medarbejder (elev) udtrykker utilfredshed med ledelsen og især Kent, fordi han efter sigende taler ned til medarbejderne, som om de er børn og reelt ikke lader dem bestemme selv Umiddelbart oplever jeg, at Kent gør nogle gode ting, som fx at lægge op til, at medarbejderne kan bestemme en del selv Men samme medarbejder som før nævner også, at det ikke er alle medarbejdere, der egner sig til selvledelse Der er utilfredshed med jobrotationen (til trods for, at Kent siger, de selv har foreslået det), og de nævner selv, at det er pga manglende planlægning 3 Til frokost fortæller en medarbejder desuden, at de mangler udstyr på den ene afdeling, som de har på nogle af de andre afdelinger (det lyder til at være noget ekstra til en seng), men som åbenbart ikke kan bevilges. Dette til trods for, at medarbejderne vurderer at det er et hjælpemiddel, der er behov for 2

3 De enkelte afdelinger er ikke indrettet specielt i forhold til en bestemt type beboere, men én afdeling (grøn) er meget belastet af tunge beboere. Medarbejderne oplever, at hvis der er to lejligheder ledige samtidig i forskellige grupper, kan de ikke selv få lov til at bestemme, hvor de nye beboere skal placeres, selvom det kan være hensigtsmæssigt i forhold til fordelingen af tunge beboere Kent fortæller, at når medarbejderne er utilfredse med nogle ting, er det ikke altid ham de kommer til. Hvis det for eksempel er noget pedellen skal ordne, kan de godt have spurgt Kent først, men bagefter gået direkte til pedellen, og bedt ham udbedre problemet. Efter frokostpausen valgte jeg at afslutte dagens observationer 3

4 Bilag 2 Observationsnoter fra den 16. juni 11 på Gudenåcentret Jeg observerede et vagtskifte, hvor dagsholdet videregiver informationer til aftenholdet En medarbejder fortæller, at vedkommende har givet en af beboerne et bad, da hun fandt det mere hensigtsmæssigt end bare at vaske ham i sengen Flere af beboerne går i perioder med ble, og det drøftes, at det ville være nemmere med en anden type ble, der ikke kræver, at "patienten" (min brug af ordet) skal have bukserne helt af, hver gang han/hun skal skiftes Der er flere af beboerne, der døjer med sidde og liggesår, så medarbejderne snakker om, at man godt kan opfordre disse beboere til selv at skifte stilling når de for eksempel sidder i deres kørestol En af beboerne er meget træt i øjeblikket, og vil kun ligge på sofaen. En medarbejder har været der inde flere gange i løbet af dagen for at holde øje med beboeren, og tjekke op på, at vedkommende har det godt En beboer får i øjeblikket sonde, men medarbejderen siger, at vedkommende egentlig spiser fint selv drøfter, om man skal droppe sonden. Jeg observerede, at medarbejderne ikke går hjem, før det tidspunkt deres vagt er slut også selvom afløseren egentlig er kommet (hvis dette er en regel fra ledelsens side tyder det på mangel på tillid til medarbejderne) 1

5 Bilag 3 Observationsnoter fra den 17. juni 11 på Gudenåcentret Jeg observerede et vagtskifte, hvor nattevagterne giver informationer videre til dagvagterne En beboer havde bedt en af nattevagterne om en sovepille, og fik det Der snakkes om, at der er for mange på arbejde til dagsvagten og for få til aftenvagten, og at der derfor skal sendes en hjem. Det lyder til, at det er noget assistenterne selv klarer Nattevagten informerer om, at en beboer har et sår på armen, som de skal være opmærksomme på Nattevagten informerer om, at en beboer er faldet igen, og de snakker om, at der skal oprettes en "fokusgruppe", så det ikke skal indberettes hver gang. Så er der også mere fokus på problemet Nattevagten foreslår, at når en beboer skal tages op af nattevagten, ville det være rart, hvis nattevagten fik at vide, hvor lang tid det cirka tager med den enkelte beboer, så vedkommende ikke risikerer at sidde og vente længe (det lyder til, det mest er hvis en beboer skal tidligt afsted til læge eller anden behandling, hvor vedkommende bliver hentet i taxa/sygetransport) Døgnrytmeplanerne skal opdateres og læses af afløserne, så nattevagterne slipper for at lægge for mange i seng (det sker åbenbart nogle gange, at en afløser ikke får lagt alle beboerne i seng til tiden) Nattevagten fortæller, at en beboer er i risiko for liggesår, og at vedkommende derfor skal trykaflastes så snart problemet opstår, så man kan være på forkant med det Efter at nattevagterne har informeret assistenterne på dagsvagten, går dagsvagterne ind og informerer de hjælpere, der er på vagten om det foregående døgn En beboer skal vejes en gang om ugen, men det er ikke blevet skrevet i kalenderen, så de kan huske det, hvilket assistenten pointerer er vigtigt især i ferieperioden En assistent vil gerne ind og overvære, hvordan det går holde øje med hjælperne, fordi der ikke er lavet notater om tilstandene (det er tydeligt, at assistenterne er over hjælperne i det indbyrdes hierarki) På hvert team drøftes forskellige ting om de beboere, der er problemer med 1

6 Bilag 4 Observationsnoter fra den 23. juni 11 på Gudenåcentret Møde på den socialpsykiatriske afdeling Solstrålen Kent deltager også i mødet. Det lyder ikke til at han plejer at gøre det, men situationen er lidt særlig, fordi en af beboerne er død dagen før, hvilket tilsyneladende har påvirket mange af medarbejderne Da der snakkes om håndteringen af nogle af beboerne, udtaler Kent, at det jo er medarbejderne, der ved mest om, hvad man skal gøre ved beboerne Medarbejderne tager selv initiativ til at finde dagsordenen frem og vælge tovholder og referent En af medarbejderne tager ordet, og takker Kent for støtte i forbindelse med hjælp, når tingene brænder på Kent sætter medarbejderne ind i det praktiske omkring et dødsbo på plejehjemmet og taler med medarbejderne om deres oplevelse af situationen dagen før. En af medarbejderne pointerer, at der skal ansættes en ny medarbejder på grund af langtidssygdom, hvilket bakkes op af Kent En medarbejder refererer til et fællesmøde Der har været kritik af Kent, som han har taget til efterretning, og Kent beder folk komme til ham, hvis de føler, de ikke bliver hørt, så han kan gøre noget ved det Ifm. Dødsfaldet havde der været problemer med at få fat på vagtlægen, men medarbejderne havde taget det i egen hånd Der snakkes om, hvad der rør sig i gruppen: En medarbejder er træt og udkørt og ytrer glæde over snart at skulle på ferie Generelt lyder det til, at medarbejderne i afdelingen er hårdt presset En beboer skal til at have støttestrømper på af nattevagten, hvilket er en beslutning, der er taget af medarbejderne i samarbejde med beboeren selv, da de fandt det mest hensigtsmæssigt, at vedkommende fik dem på så tidligt som muligt En medarbejder fortæller om en beboers forbinding, der er gået lidt i stykker, og informerer om, at det er vigtigt, at denne bliver rettet, med det samme, der opdages skader på forbindingen Medarbejderne diskuterer, om beboerne skal vækkes om natten for at blive skiftet. Medarbejderne på Solstrålen har erfaring med, at en bestemt beboer sagtens kan samarbejde om at blive skiftet, selvom vedkommende næsten sover 1

7 En beboer på antabus skal muligvis ud af sin medicin fordi han klarer sig godt. Dog har en medarbejder på eget initiativ spurgt beboeren om hans drikkeri, og det kom frem, at han stadig har lyst til at drikke, hvorfor det besluttes, at han skal fortsætte på antabus. Initiativet roses af Kent Det drøftes, at en beboer har problemer med sin stomi, og hvordan det kan løses. Problemet skaber også psykiske problemer for hende En medarbejder fortæller, at hun har ryddet op i medicinen til en beboer sammen med lægen på eget initiativ Der drøftes, hvordan beboerne skal fordeles på forskellige kontaktpersoner, så det undgås, at der er huller i forbindelse med ferie hen over sommeren. Medarbejderne træffer selv beslutningen om, hvordan de skal fordeles Kent blander sig ikke Kalenderen drøftes og tjekkes Gennem hele forløbet er Kent mest tavs han blander sig ikke 2

8 Bilag Transskribering af møde med Kent Gram (KG) og Ditte Bach Sørensen (DBS), afholdt den 12. april 11 kl på Gudenåcentret, Randers Mødet foregår i et lille mødelokale, hvor de to netop er blevet færdige med at spise frokost. Transskriberingen starter lidt inde i en samtale om projektet Rask i job, som det dokument, jeg fandt på internettet, er en evaluering af. KG har netop fortalt, at Randers Kommune var blevet inviteret med i projekt Rask i job. AK: I er simpelthen blevet inviteret med? KG: og så har det på det tidspunkt været vurderet, om det var noget vi ville tage del i AK: ja KG: øhm AK: og det er område? KG: det er Område Vorup og Område Kildevang som tager del i projektet/ har taget del i projektet DBS: ja AK: men det er ikke afsluttet endnu, vel? KG: det er afsluttet KG: ja, hvad skal jeg sige omkring det, man kan sige Jeg har en projektskrivelse med omkring det, hvor man ligesom har villet kigge lidt på det har noget med fravær at gøre, altså Rask i job er jo at vende den rundt, ikke, men det har jo taget udgangspunkt i, at der er nogle syge medarbejdere, så er der nogle medarbejdere, der har ligget i risikogruppen for at blive syge, og så er der nogle som næsten aldrig er syge. Og projektet det har fokuseret på det. Så screener man medarbejderne og så har man fokuseret på de, der var i risikogruppen i forhold til at lave en indsats overfor dem plus man så laver nogle tværgående fælles tiltag for alle medarbejdere, udvalgte man så simpelthen halvdelen af medarbejdergruppen tilfældigt ved lodtrækning, hvem det var der nu kunne være en del af projektet, så man også havde en kontrolgruppe. Og det var det, der samlet gjorde sig gældende i alle kommuner, og så har der været lidt hoppen ud og ind af kommunerne der har været med, men ellers så det er sådan det overordnede i det. AK: men I har været med hele vejen igennem KG: ja, vi har været med hele vejen igennem AK: ja KG: øhm og man kan sige, det er også der, medledelsesdelen måske bliver sådan mere italesat omkring det fordi at øh, man har så uddannet en række helsepiloter blandt medarbejderne i de her grupper (det er ikke til at høre, hvad han siger, og det lyder som om, han heller ikke selv kan udtale 1

9 ordet) altså der hvor man går ind og laver den aktive indsats. Og uddanne dem til at være coaches i meget lille forstand med de få timers undervisning de har haft, men planen er også at de kan screene deres kolleger mod diverse værdier på dem plus uddanne dem til at være bannerførerer og igangsættere af trivselstiltag og motionstilbud og den slags AK: ja. Så de har skullet være det gode eksempel KG: både være det gode eksempel, men også være den motiverende, altså de motiverende, i forhold til at tage aktiv del i AK: ja KG: så har det overordnet været skruet sådan sammen, at der har været en projektleder i de enkelte kommuner. Her i Randers har vi været to, fordi det var den måde vi valgte det på, hvor jeg så har været projektleder. Det er sådan lidt baggrunden AK: ja KG: der er jo så også kommet en rapport, der ligger ved forebyggelsesfonden. En stor afhandling (DBS: et digert værk) en lidt større afhandling (AK: det plejer de at være), hvor man kan sige, at det rent faktisk har vist sig, at de indsatser, der er gjort i projektet det ikke har haft en effekt. DBS: folk er blevet mere syge faktisk KG: altså, fraværet, man kan ikke sige, at projektet har gjort folk mere syge, men i hvert fald så det kan man siger, det er den resultatmåling der skulle være sådan rent hårdt (AK: det var det man målte på?) det hårde man skulle måle på, og så har der selvfølgelig været en lang række bløde værdier man har målt på. AK: men er det også det I har oplevet at det har været negativt? (en tlf ringer) 3 KG: nej, altså vi oplevede ikke, altså jeg har også lige taget med, hvad er det der hænger ved, noget af det vi har ladet os evaluere på, ikke også, og øhm, helsepiloternes oplevelser har primært være positive, de synes det har været svært med det har været sådan nogle tekniske ting med kalorieberegning, der kunne vi, altså vi skulle have brugt mere tid på, hvordan man skaber motivation blandt kollegaerne, fordi det har været det der har været det svære i det her. Så kan man sige, mange helsepiloter har opnået personlige resultater på motionssiden og også en personlig tilfredsstillelse og de går gladere på arbejde. Men man kan sige jeg har også udtalt mig lidt om, hvordan projektlederdelen har været og der har jeg da i hvert fald måttet erkende, at det at være projektleder for dem, der fysisk er på afstand af centret, det er noget af det, der har været svært med kommunikationen og motivationsmæssigt at være projektleder på det. Og så skal man vi valgte strategisk her hos os at der skulle være en i hver gruppe, og vi måtte næsten frem med pisken og armen om på ryggen og det kan man sige, der skal altså vælges blandt dem, der har lyst til stædigt at holde fast også, i den her opgave, altså det er noget med den her selvledelsesdel, fordi ellers så, hvis man står med en umotiveret pilot i bund og grund så virker det ikke (00:0:47) 2

10 AK: nej DBS: men en anden konsekvens det ville jo også være, at vi er jo to plejehjem og Kent har fysisk tilstede hernede (Gudenåcentret) og projektet har jo altså også foregået oppe på Vorup, og det er det med på afstand. Og hvis vi aldrig fik vredet armen rundt på nogle af de her medarbejdere, så ville de jo stadigvæk lukke alt nyt, altså de ville lukke sig for alt nyt, det har været sådan meget en gammel kultur de synes de gør det godt, og det gør de helt sikkert også, og hvorfor skal vi nu gøre noget anderledes, og hvad er nu det for noget, altså, hvorfor kommer der nu nogen og siger vi skal noget det er nemmere bare at sige nej (KG: ja) og ikke at blive forstyrret (KG: ja). Så det har været den anden (umuligt at høre, hvad hun siger), og det er svært at måle på. KG: altså man kan jo sige, at det har haft også positiv effekt, der er stadigvæk eksempler ude på kildevang, hvor der er en løbegruppe, der er kommet i gang af sig selv, som bliver ved, der er kommet flere medarbejdere, der cykler på arbejde for eksempel. Der er også noget motiverende i det, ikke. Vi har haft en frugtordning under projektet, den har vi også igen, fordi det er noget man ønsker. Så har vi noget pausegymnastik, som medarbejderne selv er styrende på. Nogle uger går det rigtig godt, og så skal der sådan lige pustes lidt til ilden, og så går det faktisk igen godt, i den del af det, hvor energien skal komme fra en selv, og hvor man har plads og mulighed for at kunne gøre det, jo ikke DBS: jeg sad så sent som i går med en hel masse af vores arbejdsmiljørepræsentanter og nogle forskellige repræsentanter ude fra nogle forskellige grupper fordi vi skal lave sådan et personalearrangement. De sidder stadigvæk og snakker om den dag, hvor I var ude i Fjordcentret og kaste med gummistøvler. Så det der sociale er altså også noget af det legeland KG: altså også bare i sidste uge, hvor der var fantastisk vejr, så var der ikke blevet lavet pausegymnastik om morgenen eller morgengymnastik eller hvad vi nu laver, så blev der en så havde de på anden vis aftalt, at nu ville de prøve at koordinere sådan, at man kunne spise frokost sammen, bare sådan at se hinanden, og så er der en af de her piloter, der siger, eller to af dem, der sagde, at nu må vi lige ud i vores areal herude og lave en konkurrence, og så tog vi sådan nogle ski på fødderne og lavede sådan en ski konkurrence, for at lave noget, så altså på den måde er de selvstyrende og medledende i forhold til at få ting til at lykkes, så der er ting, der hænger ved, helt givet, som ikke var der før. AK: så I har ikke oplevet den samme negative, som 3 KG: altså vores fravær er hverken faldet eller steget på baggrund af at være med i projektet vi kan ikke måle det DBS: vi er jo ni, altså ældreområdet er jo delt i ni i Randers, og vi var dem, der lå lavest i 09, så altså om det var det store fokus, eller om det bare var generelt, det er ikke til at vide (KG: nej, det er rigtigt). Så steg fraværet igen i, der havde vi vi havde simpelthen navne på dem, der er de og de langtidssyge, nogle med alvorlige sygdomme, altså, og så er det jo klart, at så ryger vi jo op i rød markering. Så det er tilfældigheder måske, altså AK: der skal ikke så meget til måske DBS: det er jo dejligt at læne sig op af at vi tror altså på, at det har givet en effekt at have fokus, men det er selvfølgeligt svært at bevise 3

11 KG: og på landsplan har det ikke, det skynder jeg mig bare at sige, sådan rent faktuelt, men du vil kunne møde mange af mine projektlederkollegaer rundt omkring i landet, der sidder med den samme erfaring, at der er ting, der har været rigtig gode, men set i forhold til de mange millioner det er jo 22 22, mio på landsplan vi snakker om, så tror jeg nok beskæftigelsesministeren hun havde ønsket sig at have set en større effekt af det AK: når hun nu havde kastet pengene efter det. DBS: men det er også svært at sammenligne, for vi har haft vidt forskellige måder at tackle det. Nogen har jo simpelthen ansat konsulenter til at køre igennem, og nogle har valgt at sige at det er hele ældre det er jo det samme som hvis vi skulle have taget hele Randers kommune, der er kæmpe stor, og nogle har mindre grupper, og Bornholm og Vestjylland det er rigtig svært at lave noget sammenligneligt, så AK: men der har været nogle guidelines til (00::00) KG: ja, det har været sådan en hel, nu har jeg kun lige taget den lille del med, men hvad hedder det altså det har været sådan, der har været underviser på, øh, kan man sige, som har kørt undervisningen og har givet personalet, der har tilmeldt sig, redskaber til hvordan de kunne komme i gang med kollegaerne og der har været undervisningsdage, hvor man har haft de her lege og tiltag og hvad der kan været motiverende, og der har været skemaer de kunne bruge i forhold til at den slags undersøgelser og det har sådan været skåret helt ud i, så på den måde har der været guidelines, ja AK: hvad med medbestemmelse og selvledelse blandt medarbejderne ud over lige det her projekt? Hvordan fungerer deres hverdag? Kan de selv planlægge? Selvfølgelig skal der altid være nogen på vagt, men har de selv mulighed for at KG: nej, vi kan ikke sige, at vi har fri vagtplanlægning på den måde, det har vi ikke, men kommer man med ønsker, så er man bestemt altid villig til at kigge på det. Jeg har en vagtplanlægger, øh, og kan man sige, som har til hovedformål at kigge på vagtplaner, og sammenhængen i det og at der er dækning, men man kan sige, det er også med til at der kan opleves større frihed i forhold til at kunne få fri engang i mellem fordi der er en, der udover de andre ledelsesmæssige problemfelter, så kan have fokus på den del af det. Så jo, medbestemmende, man kan sige, vi sætter nogle kriterier for hvor mange skal være på arbejde til hvornår, men hvem det er, det blander vi os stort set ikke i, andet end vi gerne vil have dokumenteret hvem der er tilstede, hvornår AK: ja, det er klart, der skal jo være 3 KG: stor frihed i forhold til at kunne planlægge ferie også, men igen sat ud fra nogle kriterier og det er klart, lige der hvor man overskrider, hvis vi har et kriterium, der siger, at der skal være 0 % fast personale til stede på dagen, at hvis man kommer til at overskride det og får et nej i den sammenhæng, så kan man godt synes at man ikke er særlig medbestemmende, men i forhold til AK: men når man er på en arbejdsplads som det her, hvor man selvfølgelig har ansvaret for nogle andre personer, så skal der jo være (KG: kriterier) KG: så på den måde så er der medbestemmende 4

12 DBS: altså vi er afhængige af hinanden og en del af fællesskabet KG: ja AK: så er det klart at man kan ikke arbejde hjemmefra DBS: nej, det er svært at tage en hjemmearbejdsdag AK: ja, lige præcis, selvfølgelig er der jo nogle begrænsninger KG: og så vil du da, hvis, jeg tænker, hvis du spørger personalet, vil de da, vil jeg håbe, og det tror jeg faktisk også at mange af dem siger, at de har stor indflydelse på egen arbejdsdag, for der er ikke nogen, der bestemmer, hvad de skal gøre, men man kan sige, vi har jo nogle handleplaner hos den enkelte borger, som vi skal opfylde, kan man sige. De har jo krav på at få nogle ydelser som de nu engang er visiteret til, men hvordan arbejdet det bliver udført, og hvornår det bliver udført, det er der stor planlægningsfrihed til, sådan fagligt sagligt begrundet jo. Det skal hele tiden være sådan, det er ikke så meget om jeg har lyst, mere ud fra den vision vi nu har. Så der tror jeg rent faktisk du vil opleve at der er mange af dem, der siger, at de har stor indflydelse på egen arbejdsdag AK: ja DBS: men også sådan lidt nysgerrigt, vi havde i torsdags sådan et altså vi har et MED udvalg, det ved jeg ikke om du, vi arbejder efter en MED aftale i Randers Kommune, og der sidder alle vores tillidsrepræsentanter fra de forskellige faggrupper og vores arbejdsmiljørepræsentanter, ledelsen sidder der i forhold så der skal være to medarbejdere mere end der er ledere, så vi sidder sådan midt i et stort forum, og der havde vi så brugt en hel dag i torsdags, hvor vi så var oppe på et andet områdecenter, som arbejder meget bevidst med noget, der hedder flextid, hvor de simpelthen selv er med til også at sige, at jeg ved at jeg kommer, jeg skylder de i stedet for at være ansat på vagtplan, der hedder 32 timer, så har de altså en vagt, men planlægger den kun timer, så skylder de jo arbejdspladsen 2 timer hver uge, og det betyder så er det et 6 ugers rul er overstået, så skylder du de der 12 timer, og så er det der, du selv bestemmer, hvornår passer det mig bedst at tage noget ekstra, så man får sin norm ned på nul igen. men det gav dem jo også en kæmpe frihed, at de kunne bytte, og de brugte jo sjældent vikarer, så det var lidt nemmere også at bytte lige over i stedet for at sige at jeg kan simpelthen ikke komme af med en weekend, fordi der i forvejen er en vikar inde, og så kan jeg jo ikke, for der skal være en faglært, eller vi siger 0/0. den vej tænkte jeg, at det var noget nyt, og det er altid godt at høre andre, og så tror jeg, det er noget vi skal have op næste gang vi skal have MED møde, om det er noget vi skal arbejde med. Så der er mange måder at gøre det på, for det synes jeg i hvert fald må være selvbestemmelse. (00::) 3 KG: ja vi hørte jo medarbejderrepræsentanten deroppe udtale at det havde givet stor sammenhold i hele huset, frem for at man var isoleret sådan rent afdelingsmæssigt og kiggede isoleret på det, så kunne man godt levere sin flextid andre steder og det gav stor personlig frihed i ens egen måde at tilrettelægge det på, for man vidste også, at når man så havde fri, så blev man faktisk ikke ringet efter. Det kan man sige, det er faktisk det medarbejderne her hos os udsættes for. Det er at de på en fridag kan blive ringet efter og spurgt om de kan forstyrres den dag til at kunne komme på arbejde. Det er sjældent vi bliver nødt til at pålægge nogle at komme på arbejde, men de kan jo godt føle et vist pres

13 alligevel, og det er et break i ens frihed. (AK: ja, hvis man havde planlagt noget andet) Men det var en anden måde at kigge det på, men man kan sige, det er rigtigt Ditte hun siger, som vores MED udvalg, altså medindflydelsen og medledelsen, der er det også, at tage hvor der er medbestemmelse, ikke, i forhold til hvilke retninger vi prøver at arbejde efter. For hvis MED siger, det synes de er en dårlig idé, det har de været tilbage og spørge deres bagland om, og det er jo klart, vi har jo også lyttelapperne ude som ledere i den sammenhæng, og så drøfter vi det ganske fordomsfrit (er i tvivl om, hvad der egentlig bliver sagt ) AK: MED står bare for MED indflydelse og MED bestemmelse? KG: ja DBS: ja, det er ikke en forkortelse, de tre ord, men det er egentlig KG: det er medindflydelse og lidt medbestemmelse faktisk også, jo ikke AK: og det er det man arbejder med i udvalget? DBS: ja vi har sådan en ramme KG: nogle gange er det 3 DBS: medindflydelse og medbestemmelse, og det er noget KL også vil fremme (er igen lidt i tvivl om, hvad hun egentlig siger, da de snakker i munden på hinanden). Lad mig se hvad der står her (hun bladrer i en folder). Det der, jamen hvad er medbestemmelse, er det fordi, er det helt ude i de enkelte afdelinger, og sige, nu skal jeg tage den beboer før den anden beboer der er jo frie tøjler, men man kan også starte heroppe og sige, hold op hvor synes jeg vores faglige organisationer bliver spurgt til råds rigtig meget, og der er rigtig meget fokus på (kan ikke høre, hvad der bliver sagt) arbejdet generelt. Det er jo, hvad skal man sige, en stor åbningsdør, at man i hvert fald i kommunen også vælger det, og laver de her aftaler AK: ja, men man kan jo også sige, at i forhold til at være leder i en privat virksomhed, der har I altså lige (KG: det er ikke Kaj Holger her, altså det er det ikke), der har I jo lige et ekstra led oven over jer hvis 1 kan gøre det DBS: vi sidder herude som lokal MED, så har vi haft noget der hedder et SektorMED, så sidder der et OmrådeMED og så sidder der faktisk et HovedMED, så altså der kan komme rigtig mange sager, som der skal drysses ned over os alle sammen, hvor vi simpelthen skal give høringssvar på alverdens sjove ting. Nogle gange synes jeg det rammer skævt, nogle gange er det rart at man bliver hørt altså det er begge veje, nogle gange hvor man tænker men vi står med en stor omorganisering, hvor du kan tro, at der har været rigtig meget MED inddragelse i det, og der har man som forvaltning stor stor respekt for vores faglige organisation og gør rigtig meget for at man føler sig hørt. KG: og det går jo også igen i forhold til værdierne for Randers Kommune, der er jo seks værdier, hvor man kan sige, der er jo en del af dem, det altså også skinner igennem der at vi er værdiledet på den måde. Det er hele tiden hvis man kan begrunde fagligt sagligt at handle ud fra det (00:19:) 6

14 DBS: men jeg synes også, nu sad vi jo med en fuldstændig banal ting som vores rygepolitik, som kommunen har en rygepolitik, og så hedder det at det er en privat sag, og at det faktisk ikke skal foregå (KG: på matriklen), så var der nogle af vores organisationer, som virkelig slog sig i tøjet, at det var næsten en hetz mod rygere, så lavede man det sådan at så okay, så må man ryge en cigaret, altså i bunden, det står ikke rigtigt fuldstændig ens, du kan ikke læse det sådan, men det var det vi synes vi kunne melde ud og sige, hvordan skal jeres rygepolitik ude i lokalafdelingerne. Og i MED har vi lavet en rygepolitik, som vi så faktisk godt kunne tænke os blev skærpet lidt der er en oplevelse af, at folk ikke lige retter sig efter den (KG: respekterer den). Der sidder vi i hvert fald på sådan et møde som i torsdags og diskuterer det heftigt, og nej, hvor er det bare en privatsag, folk føler sig virkeligt, det er en mærkesag for nogle, de vil bare have lov til at ryge og, ja men det er, selv det, vi kan ikke bare sige som ledelse, jamen sådan er det (KG: sådan er det). Der er vi ude i en høring. KG: det ville være noget andet i en privat virksomhed, ikke AK: ja DBS: også opsigelse, vi kan sidde med nogle, hvor man tænker (KG: nogle helt klare opsigelser) nu må vores samarbejde holde, det er ikke altid man er enig. Så vi er anderledes. Men omvendte bliver vi jo også mere og mere sammenlignet med det private AK: ja, det ser man da i hvert fald nogle steder DBS: (det er ikke til at høre, hvad hun siger i starten) økonomiske værktøjer og redskaber for løbende ligesom at sammenligne os, hvordan er vi nu og profilerer os 3 KG: og styringsteknologier de ligner meget det private, kan man sige, jo ikke også, det læner sig meget om ad det, og det er jo de samme teorier vi hører om og læser, øh, men hvad kan man sige, når vi er ude og snakke udførsel, så er der nogle andre, i hvert fald, der er vi ude i nogle andre ting også DBS: men der, hvor jeg og det vil jeg også tro, at du, Kent, er optaget af, det er vi kan sidde og lave så mange gode beslutninger, synes vi i ledergruppen isoleret set, vi synes det er fantastisk, og det kan vi faktisk også gøre i vores MED udvalg, nej hvor er det her godt, men hvordan pokker er det så, uanset, hvordan du får det ud, sådan at i hvert fald de fleste medarbejdere også synes, dels at de gider bare læse et referat eller at de tænkte, nå, jeg havde godt nok hørt, men jeg tænkte det havde nok ikke noget med mig at gøre, fordi vores organisation lægger op til rigtig rigtig meget selvbestemmelse hvad har du lyst til, jeg synes virkelig vi er åbne. Men det er bare ikke altid medarbejderne fanger det. Det kan være den måde vi sender budskabet, altså man kan ikke alene stå og fange noget man ikke ved ryger ud i luften, men man synes, ej, nu må I holde, du kan jo selv se, vi har jo snakket om, det står her. Men vi har også nogle medarbejdere, hvor ting glider af KG: nogle glider af, fordi de har besluttet sig for, at det skal være sådan, og nogle der ikke evner, sådan rent kognitivt og emotionelt, eller hvad det nu måtte være at koble sig på det man taler om, og så giver det jo ikke mening, og så er det jo ikke eksisterende kan man sige AK: så I oplever nogle gange, at I har nogle informationer, I gerne vil have ud, og I får egentlig også informeret om dem, men det når bare ikke ud til medarbejderne? 7

15 DBS: nej, eller også det var jo nok den dag jeg var i aftenvagt, det snakkede de jo nok om, jeg var syg i sidste uge, det var nok derfor jeg ikke lige ved det. Og man tænker, hvori ligger eget ansvar i at få læst vores referater, som er tilgængelige elektronisk. Altså nu siger du selvledelse, men det er jo også en selvforpligtelse, for selvledelse kan jo ikke stå alene, man skal jo selv efterspørge det også. Og det er lige det der connect vi snakker om. Det er jo ikke nemt at lege den der gamle tankpasser, nu fylder jeg lige dig op med information, og så er du jo (KG: hvad er kapaciteten)lykkelig og så ved du alt sådan er det jo ikke. Og de store personalegrupper de er nærmeste leder (jeg kan ikke høre, hvad hun siger). (til Kent:) hvad har du? 40/0? KG: ja, det er sådan i fuldtidsjobs, så i hoveder nærmer vi os mere de 60 AK: men medarbejderne vil gerne det her med, hvad man så end kalder det, medindflydelse, selvbestemmelse KG: både og AK: det er vel også positivt for dem, at de kan få lov til at planlægge deres dag selv KG: det håber jeg du vil opleve DBS: det har vi et håb om KG: det har vi et håb om, at der er rigtig mange, der vil sige, men der er bestemt også, altså, der er også dem, der efterspørger regler og den endegyldige sandhed. fortæl mig, at det er rigtigt, at vi gør det sådan her. Ja, det er også, men det er også rigtigt at gøre det sådan her, altså i min verden består jo af flere virkeligheder, og det er jo den jeg skal sælge hver gang. Hvor at det kan være en eller anden banal konflikt, så måtte jeg træffe en afgørelse, det er sådan det bliver forlangt af mig. Min opgave består i at hjælpe dem med at træffe det rette valg og bliver enige om at finde en middelvej eller argumentere overfor hinanden, sådan at dialogen bliver skabt der. Det er der nogle der ikke, og det er også derfor vi ikke altså det er jo derfor vi ikke når ud til den yderste, og det er derfor at det hele tiden, at vores ledelsesmæssige arbejde består ikke bare af informationer, det består af dialog, altså dialog er jo vejen frem i forhold til det her, men der taber man altså også bare nogle. Der er bare nogen, der ikke kobler sig til det vi taler om ud fra det jeg lige har nævnt. AK: men dem I oplever, som ønsker flere regler og rammer. Har I indtryk af, om det er medarbejdere, der har været her i mange år, folk der har været i branchen i mange år? (00::03) 3 KG: det er i hvert fald nemt at hænge det på, men det er altså også nogle af dem, der har været her rigtig længe, som godt kan lade sig flytte, men der er måske en overvægt når man kigger på det den vej, så taler det altså også for, at der er nogle, der har været vant til at blive ledet på en anden måde tidligere. Det er bare for at give et lille eksempel. Vi har medarbejdere, der faktisk selv besluttede det har været et ønske rigtig længe, men de har selv besluttet, at nu vil de prøve at rokere mellem afdelingerne for at komme ud og lære hinanden og deres arbejdssituation at kende for at få en større forståelsesramme nu når vi står der og mangler noget der skal dækkes under sygdom. Der er virkelig positiv stemning og så er der lige en enkelt medarbejder, der siger, at det bliver man bare syg af, og det har vi prøvet før og der blev vi alle sammen syge, og så var mit spørgsmål om, hvornår det var, for jeg 8

16 har jo så været her i hvert fald år, og jeg kan da huske at det i hvert fald ikke har været i den periode, men det var så i 199. det er bare et godt eksempel AK: det er der, hvor alt forandring er til det negative KG: og alt nyt det er utrygt og helt forfærdeligt AK: men medarbejderne, er de ansat her, eller er de man er fast på en lokation? DBS: ja, og så har vi noget træning og aktivitet, som går lidt på tværs. Men primært de her plejegrupper, de har deres faste holdepunkt. (AK: og det er så der, de vil ind på nogle andre) Det er kun her i huset. AK: men også når de vil ud og prøve noget andet og bytte lidt rundt på afdelingerne? KG: så er det afdelingerne her i mellem, det svarer til at skulle flytte til et andet plejehjem for nogle DBS: så er det helt banalt igen, nu sad jeg jo med den der gruppe i går, hvor vi snakkede om at vi skulle lave det her personalearrangement og så skal vi lave et eller andet aktivt, og så skal vi spise sammen og så var idéen, at vi ville gerne lave noget aktivt, hvor vi blandede, for det synes folk er rigtig sjovt, så snakkede man med en terapeut, og så snakkede man med nogle fra Vorup Plejehjem og jeg tænkte, det var fint, og så var der så en der foreslår at så kan vi jo også lave det forskelligt, når folk skal sætte sig og trække et navn, hvor man så skal sidde, så holdte det kollektive godt nok. Nej, vi vil gerne sidde med dem vi kender, så har vi det altså sjovest. Det er sjovt, for man efterspørger og synes, det her det kan jeg godt magte i to timer, bare jeg ved, at jeg skal tilbage til min base. Mine tæer lå jo helt dobbelt nede i skoene, for jeg synes det er så sjovt at sidde og observere at man udadtil siger: jo, god ide, nu skal vi, men sidde sammen med nogen om aftenen (AK: man skal lige være sikker på man kan komme tilbage). Men at sidde der og spise med nogen man ikke kendte, nej, nu var det altså nok det vil vi ikke. AK: det har jeg også oplevet mange gange, når man har lavet ting og sager det kan godt være svært. KG: men vi behøver ikke gå så langt. Vi er en lille ledergruppe på fem, og jeg forsøger sådan at øve mig lidt i at flytte mig lidt på de her stole (peger på den ene side af det bord vi sidder ved), men det er sjældent jeg kommer over på den side. Det er bare for at give et eksempel, og det virker rigtig forstyrrende hvis man kommer til at skifte plads, men vi gør det faktisk en gang i mellem og rokerer en lille smule. DBS: det hjælper lidt efter vi har rykket pladen ud, for det var altså ikke rart at sidde knaldet ind mod væggen det ville de helst ikke KG: vi behøver ikke gå så langt i forhold til de der tryghedstilfælde AK: er der noget I selv tænker, I gerne vil have jeg kigger på? DBS: jeg tænker, spørgsmålet, du har nogle nøglebegreber du gerne vil blive klogere på, det er selvledelse eller selv hvad vil du gerne blive klogere på? 3 AK: det jeg sådan har tænkt, jeg skal ind på i specialet, det er selvledelse eller medindflydelse lige hvad man skal kalde det, det har jeg ikke så meget at skulle have sagt om, vil jeg sige. Og deri tænker 9

17 jeg også at der ligger noget motivation medarbejdermotivation i en eller anden grad, og som I selv snakkede om, nogle værdier eller noget værdigrundlag. Om jeg kan komme uden om på handelshøjskolen snakker man meget om kultur i organisationer, det er jo et meget vidt begreb, men hvor der også ligger motivation inde under. Og så skal jeg have noget kommunikation ind i det eftersom det er virksomhedskommunikation jeg læser. Så der er egentlig mange begreber, som jeg vil have ind i større eller mindre grad. (00::00) DBS: bare ordet virksomhedskommunikation, vi snakker meget dialog, og hvad tænker man, skal du lave en ny virksomhedsdialog ikke, og have et andet fokus. Vi er jo ikke som ledere nogen, som altid kender det bedste svar, det ved vi ikke, for vi kender ikke beboerne, vi er ikke ude helt specifikt (KG: vi er ikke specialister), så jeg tænker den der med at have kommunikationen vi kan jo snakke og det kan ledere generelt i mange timer om alt og intet, altså, men hvad er det man egentlig, i stedet for at være i dialogen. Det er jo nok det man lærer af, ikke AK: at man i højere grad tænker kommunikation som tovejs, altså som dialog frem for at der der er måske nogle folk, der lægger noget andet i kommunikation end lige dialogen KG: jeg har bare lige lyst til at henvise til vores trivselspolitik, som vi har, den har vi det er fordi jeg lige har haft den oppe igen, der snakker vi også omkring den værdsættende samtale og lige netop i forhold til det der med læring jeg tror faktisk også jeg har en lille kopi af den at lige netop det at det er, altså i stedet for at snakke om at det forandring, det er noget vi venter på er noget der sker, så er forandring noget der sker i selve samtalen Jeg har den lige her, du må gerne tage den, det er bare en kopi Så at arbejde meget med at tale om det vi kan og det vi vil og de muligheder vi har frem for at altså arbejde ressourceorienteret frem for at kigge i begrænsningerne, som man rigtig nemt kommer til. Vi kan ikke, vi har ikke tid til AK: man hører vel også vi har ikke råd ind i mellem DBS: det hænder, men det er faktisk ikke (KG: penge vi sådan snakker om mest) KG: det er mest den der tid og det kan ikke lade sig gøre fordi, det er mere sådan, frem for at se sådan 3 DBS: ressourcer, det kommer selvfølgelig af ordet ressource, men ikke sådan penge på den måde. Men jeg tænker også, hvis du ikke var i dialogen, fordi hvad er det den medarbejder, der kommer med en problematik, der skal løses, hvad er det for en verden man spørger i. Der er forskel på når en nattevagt spørger, og når en aftenvagt spørger, og når en dagvagt spørger. Der er også forskel på om det er tre hjælpere, der spørger Kent om noget eller om det er assistenter eller terapeuter, fordi hvad er det for et sprog. Så det der med at kommunikere, dialogen, blive klogere, og spørge ind til hinanden det er kodeordet tror jeg i mange ting. Det i sig selv synes jeg jo er meget interessant. Også niveauer. Du nævnte ordet medarbejder er det ude ved de enkelte medarbejdere? Kent er jo også en medarbejder, så hvad er det for et niveau du det tror jeg du skal overveje, du kender jo ikke vores organisation så meget AK: jeg har nemlig tænkt på, at jeg jo nok, alt efter hvad det bliver, men næsten lige meget hvad, vil skulle lave nogle interviews med nogle medarbejdere. Om det er ledere, eller om det er medarbejdere, det kommer jo også an på, hvad det er for en vinkel jeg vælger at lægge for specialet. Men det jeg lige

18 faldt over i det I har sagt indtil nu, det er det her med, at medarbejderne måske ikke ser helt de samme muligheder i de vilkår I sætter for dem. Altså at de har det her medbestemmelse, men at det kræver også noget af dem, som de måske ikke er opmærksomme på og hvordan man så får kommunikeret det ud til dem og får dem med på det. For det er ikke bare at få det kommunikeret ud til dem, for det kan godt være de har hørt det, men det er ikke det samme som at de er med på det. DBS: netop ordet at kommunikere det ud, det hjælper ikke bare den vej AK: man snakker meget på handelshøjskolen om, at man kan godt bare sende noget af sted, og så satser man på at det rammer det rigtige, men det gør det KG: det gør det helt sikkert IKKE. Det gør det også, men der er bestemt også steder, hvor det ikke rammer AK: lige præcis. Man kan ikke bare pakke noget ind, og sende det af sted, og så forvente, at medarbejderne pakker det op og finder det samme som afsenderen har puttet i det. Det kunne i hvert fald være (00:34:40) DBS: men jeg tror, hvis man er ude at spørge, hvis du går ud og spørger nogen, så kan det være man kan få bevidstgjort, at der er en masse ubrugt potentiale og ubrugte muligheder for faktisk at have indflydelse. Vi sidder tit og spørger vores MED repræsentanter, har I været tilbage i baglandet, hvad tænker de, har I drøftet det her? Nej, det er ikke altid. Og det samme også, nu laver vi det her referat, det er vigtigt, I får det drøftet på et personalemøde også som MED repræsentant, så det ikke altid er lederrepræsentanten der skal sidde og sige og tænke, hvad får man af respons, jamen, de sagde ikke noget, det var nok godt nok. Så der er meget herude, som man godt kunne blive klogere på og udnytte. KG: ja og så kan man jo sige, så er vi jo heller ikke så fastlåste, at vi i den medledende ånd bare sidder i MED udvalg. I det sidste MED møde, der havde vi en medarbejderrepræsentant, som har været på efteruddannelse, en assistent, som har været på efteruddannelse. Så har hun ligesom gjort op med sig selv, hvad kan jeg så levere tilbage til organisationen i forhold til at komme med et rigtig fint projekt som hun sætter i gang og der kan man sige, der er rigtig stor indflydelse i forhold til at sige og stor opbakning til at det var godt beskrevet og egentlig rimeligt sat op. på den måde vil det hun sætter i værk, det vil få stor indflydelse på den måde som vi nu griber dagligdagen an i forhold til pasning og pleje af de beboere. Så man kan sige hun er også med til at sætte retningen. Bare for at give en et blik for det der medledelse og medbestemmelse AK: så hvis man kommer med noget, KG: hvis man kommer fagligt sagligt og man er i stand til at argumentere, gå i dialog omkring det så (AK: så bider I på) ja, så bider vi på 3 DBS: hun kom egentlig og bad om sådan lidt øh, så siger hun om hun lige måtte snakke allerførst meget kort om projektet det var mens du ikke lige var her (henvendt til Kent) og så siger hun og jeg kunne rigtig godt tænke mig at få lov til at tage en ambassadør med fra hver enhed dem kalder vi farver og tage dem med ud på den skole fordi de skulle altså have lidt mere ejerskab, altså det var der hun skulle starte, det vidste hun godt, hvis hun skulle tilbage for at brede det helt ud. Så hun fik egentlig bare et ja 11

19 til at sige ja, snup du bare nogle af dine kolleger med, jeg skal nok betale kørsel og frokost, hvis det var det. Og nu har vi så lige hørt lidt om det igen, og nu ligger der bare en super flot beskrivelse af hvad hun tænker og hun kalder hele Gudenåen sammen og skal fortælle om det og som hun selv siger, I har jo betalt for min uddannelse, nu vil jeg gerne give noget igen. Det er jo stort. KG: det er rigtig godt AK: det kan man kun være tilfreds med KG: men også bare fordi vi kan være med til at sætte retningen, og det kan man sige, det er vi jo i aftalemålene, altså det er helt i tråd med det vi snakker omkring det her projekt, der hedder rehabilitering, det ligger fint inden for de aftalemål vi har sat, der er vi jo ikke kun ledergruppen, der sidder der, netop som Ditte hun siger, så sidder specialisterne og potentialet ligger jo ude i hele den her medarbejdergruppe, det er bare et spørgsmål om at dyrke det og man kan sige det her vil også være et eksempel, som kan komme andre til gavn og det er da imponerende, at det bare kan lykkes og det er den vej det komme fra og jeg tror det bare rigtig godt. AK: ja man kunne godt håbe, at i og med det kommer fra en af sine kolleger, at man så bider mere på (00:38:00) KG: ja dels at det lykkes, men også i forhold til at lykkes med den kommunikation, der nu bliver valgt her, jo ikke og den strategi for hvordan den videre implementering den skal ske jo ikke. Det tror jeg dels du kan have lidt ret i, men også det at der bliver valgt nogle at det er noget der vokser nedefra på den her måde. DBS: du havde noget, hvad kaldte du det, motivation, det var ikke indre, aktiv AK: medarbejdermotivation DBS: det var i hvert fald omkring motivation, hvor man kan sige, det her er simpelthen noget hun selv brænder for, og så kan man sige, hold da op, vi kan se du har de og de talenter, nu synes vi du skal på et eller andet kursus og så kan det jo være, at det bare slet ikke er det, at man ikke rammer i mål med KG: men hvis man hele tiden lader være med, lader muligheden gå forbi sig, det er der jo nogle, der gør. Vi sender jo en lind strøm ud af informationer. Vi kan jo slet ikke nå at kommunikere det hele ud af munden, men det er diverse kursustilbud og vi er jo åbne for at folk kan tage af sted, så længe der er god begrundelse for det lige netop er jeg der tager af sted. Det er sku ikke så vigtigt hvad det er de tager af sted på, bare de brænder for det de tager af sted til, der er vigtigt her. For vi kan jo mene nok så meget om, at det ville være godt, hvis du tog et demenskursus, hvis du så ikke interesserer dig for demens, så får vi ikke en skid ud af det, når de kommer hjem igen, frem for hvis vi siger til nogle af dem, der interesserer sig for det det er der at fokus det skal være AK: så igen, det er vel også en ressource interesse er vel også en ressource 3 KG: der kan man sige, der er de der, der er stoppet op i deres udviklingsmuligheder altså der taber de i det kapløb hvis man ikke ledelsesmæssigt fokus skal ligesom være på at de ikke bare går i en negativ svingning hele tiden, men at de bliver nødt til at få føjet sig med som den bagerste vogn, så det 12

20 også bliver så behageligt som muligt for dem. Fordi man kan sige, kommer vi bare lige en generation længere frem, jamen så er folk begyndt at tænke anderledes i forhold til det DBS: altså det er i hvert fald noget af det vi har snakket meget om her inden for den kortere tid, det er at en organisation skal både indeholde en fortrop og en bagtrop og vi har nogle som bare galopperer derudaf og det er fedt, ikke også, og så har vi altså også nogle, som bare bliver vildt forpustede (KG: nu må vi lige tage den lidt med ro), og de er helt hernede (der bliver sagt lidt mere, som jeg ikke kan høre), men lige dele, eller lige og lige, men bagtroppen er jo også vigtig KG: det er godt nok med en bremse en gang i mellem. AK: ja, fordi det måske også skaber noget kontinuerligtet i stedet for at man bare hele tiden er tre skridt foran. (00:40:4) DBS: ja, og vi har begge dele i os og når vi kommer med gode ideer og tilbud lige nu er der gratis zumba. Det er ikke sikkert vi kan ramme alle, der har lyst til zumba, men dermed er det ikke ensbetydende med at vi ikke altså vi gør nogle ting, og vi kan ikke sidde med et personalearrangement og tænke, hvad har vi egentlig lyst til, hver i sær skal komme med nogle forslag og det er jo forskellige forslag. Vi er jo heldigvis forskellige, ikke AK: øh, nu skal jeg lige se DBS: men sådan i forhold til interview, fordi hvad hvis det her er noget, fordi jeg tænker også sådan lidt tidsperspektiv, hvor meget skal vi sætte af for at give dig du har først lige skrevet kontrakten under, ikke? Så det er jo også stadig meget nyt AK: altså jeg er ret sikker på, at det bliver nogle kvalitative interviews, frem for I skal have nogle spørgeskemaundersøgelser, fordi jeg forventer at skulle bruge nogle resultater, som jeg ikke kan få gennem et spørgeskema, jeg kommer ikke i dybden med det. Men jeg er jo også godt klar over, at jeg skal ikke sidde og lave interviews, der varer 1½ time fordi det får jeg ikke særlig meget ud af, og dem jeg har interview med bliver også bare trætte af det. Så lige hvor lange og hvor store interviews må jeg jo også finde ud af sammen med jer, hvad I kan sætte af til det, og hvad jeg kan finde ud af DBS: og så også perspektivet om det skal være ude ved de enkelte medarbejdere, der er tæt på beboerne, eller om du kunne tænke dig niveauet, hvor det er noget omkring ledelse hvor er det du synes, at selvledelse/selvbestemmelse er det hvor er du inde på din hvis man skal sige hvis man deler det i sådan en pipeline agtigt, altså er du hernede, er du her, hvor er du henne AK: jeg kunne forestille mig, at det bliver hos de medarbejdere, der har med beboerne at gøre DBS: så du er helt ude i AK: ja, det kunne jeg forestille mig, at det bliver. Ikke at jeg skal have så meget med beboerne og borgerne at gøre, det er ikke det, det kommer til at handle om 3 DBS: men indflydelse på hverdagen helt derude? 13

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter

Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter Interviewperson: Tove Knudsen TK Interviewer: Asbjørn Busk Jørgensen ABJ Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter I forbindelse med transskribering af

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten Afholdt den 6. september 2016 i Børnehaven Planetens daglige leder, Sus, indledte med at fortælle om målet for mødet. Ledelsen har et ønske om at få en forældregruppe,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Rapport fra. Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Skovhuset 12. januar 2016

Rapport fra. Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Skovhuset 12. januar 2016 Job, Social og Sundhed Ældre og Sundhed Rapport fra Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Skovhuset 12. januar 2016 Tilsynsførende: Afdelingschef Hella Obel Sektionsleder Christian Blaase Johansen Tidspunkt

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Interview med afdelingsøkonoma

Interview med afdelingsøkonoma Interview med afdelingsøkonoma Sonja: Ja. Altså, lige først så vil jeg sådan lidt høre om, hvordan du oplever fællesskabet her på arbejdspladsen. Altså, hvordan har folk sammen det, både når de arbejder

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

I: Oplever du en kobling eller en sammenhæng mellem teori og praksis i dit praktikforløb?

I: Oplever du en kobling eller en sammenhæng mellem teori og praksis i dit praktikforløb? 1 Interview 2 Lasse I: Oplever du en kobling eller en sammenhæng mellem teori og praksis i dit praktikforløb? S: Ja. Jamen det synes jeg da. Øhh...jeg snakkede om omkring øh, hvordan det med det sundhedsfremmende

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne

Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne Valg af Læringsmål: Læringsmål: Ud fra den overordnede læreplan se stjernen vælges et læringsmål. (0 til 2.år) Beskriv den aktuelle sammenhæng

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Transskribering af interview 5

Transskribering af interview 5 Transskribering af interview Interviewguiden er udarbejdet med udgangspunkt i de af Bryman (0) opstillede guidelines til kvalitative semistrukturerede dybdeinterviews. Spørgsmålene i interviewguiden inddeles

Læs mere

Dagens emner. Effektivitet kræver godt samarbejde. Merete Lehmann Andersen. Ledelse. Forskellighed og forventninger

Dagens emner. Effektivitet kræver godt samarbejde. Merete Lehmann Andersen. Ledelse. Forskellighed og forventninger Effektivitet kræver godt samarbejde Merete Lehmann Andersen Merete Lehmann Andersen 100 pct. ledelse - soliv Rekruttering Samarbejde og kommunikation MUS-samtaler Motivation af ejer og medarbejdere Fastholdelse

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Interviewperson: Mona Knudsen MK Primær Interviewer: Peter Glipstrup-Bonde PGB

Interviewperson: Mona Knudsen MK Primær Interviewer: Peter Glipstrup-Bonde PGB Interviewperson: Mona Knudsen MK Primær Interviewer: Peter Glipstrup-Bonde PGB Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. (...) - Minimal tilpasning for tydelighed (G) - Latter I forbindelse med transskribering

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetdecember2012 ForfattetafSocialRespons: SofieBertoltWinther,EaHelthØgendahlogLotteKarlsgaardThost.

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken. Praktikperiode: 2. praktik.

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken. Praktikperiode: 2. praktik. Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 2. praktik. 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Positivt. Der blev taget godt imod

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Bilag 8. Interview med Simon

Bilag 8. Interview med Simon Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

HER & NU DET VIGTIGSTE

HER & NU DET VIGTIGSTE Til Region og kommuner i Region Hovedstaden 2015 HER & NU DET VIGTIGSTE Når man på en arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en recovery-medarbejder, vil der i medarbejdergruppen altid opstå en række

Læs mere

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler Her får du en guide til, hvordan du kan forberede, gennemføre og følge op på en medarbejder-udviklingssamtale (MUS). Der findes et utal af skemaer og anbefalinger til, hvordan en MUS skal forløbe. Det

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!

$!!#! %%&'%() %#! + #,,#! $#!!-! #.%!!!! '! /0 10 1 2 3! %%%!%! # !, !% ! #!! 6 #  %, # 7%, 7% # %(,  8, %% 5%,!!/ 8 % 5!! !" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 Antal i husholdningen: 5 Alder: Lotte 46, Jesper 40, Christopher 18, Sofie 12, Malthe 8 Hals, Nordjylland Madbudget, hver måned Hvor meget tror du ca. I bruger?

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

Bilag 2 interview IP2

Bilag 2 interview IP2 Bilag 2 interview IP2 Projekttitel: Supervision & Flow - A Relation? Overvågning & Flow - En Sammenhæng? Gruppenr: 11 Hus: SAMBACH 20.1 Semester: 2 Årstal: 2016 Udarbejdet af: Jakob Aagaard Hansen - Studienr.:

Læs mere

Bilag 4. Interview med Kasper

Bilag 4. Interview med Kasper Bilag 4 Interview med Kasper Intro I: Jamen jeg skal starte med at fortælle dig, at vi er en gruppe på fem piger, der studerer kommunikation og skriver det her projekt på baggrund af den aktuelle debat

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 7 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge7_sund og stærk.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 7 l Sund og stærk Det er tidligt

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet?

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af JydskeVestkysten i samarbejde med FOA Sønderjylland. Figur 1 Figur 2: I alt har 516 svarpersoner svaret

Læs mere

Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation.

Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation. Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation. Ledelse & Organisation/KLEO Indledningen af samtalen Leder: Nå men formen på det her Pia, det er jo, at nu har jeg været oppe i går i en danskundervisning

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Progression i arbejdsmarkedsparathed Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Bilag 14. Gitte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 14. Gitte: Transskriberet og kodet interview Bilag 14 Gitte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) 0.15: Til at starte med vil vi bare gerne bede dig om at introducere dig selv? 0.17: Jamen jeg hedder Gitte Andreasen jeg har

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Værdien af sensorgulve på Tistrup Plejecenter

Værdien af sensorgulve på Tistrup Plejecenter Værdien af sensorgulve på Tistrup Plejecenter Af Kristine Pedersen Opsætningen af sensorgulve på Tistrup Plejecenter skete på initiativ fra Varde Kommune, da det nye plejecenter på Yderikvej skulle bygges.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere