Formålet med tilsynet

Transkript

1 LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE NR.6 AF 16. FEBRUAR 2006 OM TILSYN MED DET SOCIALE OMRÅDE. TILSYN MED DØGNINSTITUTIONERNE Jf. 6. Tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Naalakkersuisoq Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. TILSYNSRAPPORT Tilsynsrapport for: Navn, adr. telefon og Meeqqat Angerlarsimaffiat Sarliaq, Lisbeth Hindsgavlip Aqq. 3 Postboks 1503, 3952 Ilulissat Mail: sik@sarliaq.gl Tilsynsførende Karen D. Jensen & Eydna Nyvang Deltagere ved tilsynet Tilsynet udført d april 2012 Forrige tilsyn udført d. Der har ikke før været ført tilsyn Tilsynet var anmeldt / uanmeldt anmeldt Tilsynsbesøgets struktur Set fysiske rammer på institutionen, snakket med forstander og souschef, samt samtale med personale. Grundlag for tilsyn: Generelt tilsyn Hvad skal undersøges? Er der modtaget en henvendelse? Er der modtaget en anmeldelse? Har institutionen anmodet om assistance? Sagsnummer:42.33 Dokumentnummer: Oprettet af: Karen D. Jensen et med tilsynet I medfør af 1, stk.2, i Landstingsforordning nr.11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation, samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.6 af 16.februar 2006 om tilsyn med det sociale område, har Landsstyret den overordnede forpligtelse til at føre tilsyn med døgninstitutionsområdet. I landstingsforordning nr.1 af 15.april 2003 om hjælp til børn og unge jf. 23, stk.2. skal Landsstyret føre driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne. 1

2 I bekendtgørelse 6, står der at tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. Det vil sige, at det er Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, Døgninstitutionsafdelingen som i praksis laver tilsyn på døgninstitutions området. Ved udførelse af tilsynet skal der især sikres at FN s konvention om Børns Rettigheder overholdes på hver enkelt børne- og unge døgninstitution. Derudover er formålet med tilsynet: At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som Naalakkersuisut har truffet At institutionens virksomhed er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde, i overensstemmelse med gældende love og regler for institutionen At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan Departementets fagkonsulenter kontaktes: dogn@nanoq.gl Særligt fokus for tilsynsbesøget Overordnet ramme for det særlige fokus et er, at der kan fokuseres på specifikke og aktuelle problemstillinger indenfor et givent område. Institutionens specifikke håndtering af emnet Mulige løsninger / handlemuligheder 2

3 Institutionens målgruppe, målsætning og beboersammensætning. af institutionen og målgruppen samt overordnet målsætning, og antal pladser. af institutionens aktuelle beboersammensætning. Køn/ alder Hvordan er der sammenhæng mellem institutionens aktuelle beboersammensætning og målsætning? Har institutionen særlige indsatsområder? Eller er der planer for det? et er at vurdere sammenhængen mellem institutionens beboersammensætning, målsætning og værdier i forhold til lovbestemmelserne på området. Meeqqat Angerlarsimaffiat Sarliaq er døgninstitution for børn og unge i alderen 6-18 år. Målgruppen er generelt omsorgssvigtede børn og unge og må ikke være behandlingskrævende. Overordnet målsætning er, at skabe rammer og struktur hvor børnene kan udvikle sig til et godt voksenliv og ikke mindst give omsorg og støtte børnene til en bedre fremtid. Der er normeret med 20 pladser og oprindeligt fordelt i 3 afdelinger, pt. er der 2 afdelinger i brug med plads til 8 på hver afdeling, derudover er der en ungdomsafdeling som pt. er tom, med 4 pladser. Aktuelt er der indskrevet 13 børn. Aktuelt er beboersammensætning med 6 drenge og 7 piger i alderen år. 1 dreng er pt. anbragt hos en tidligere medarbejder med godkendelse fra hjemkommunen indtil der findes en anden anbringelsessted til ham, og 2 piger er i projekt i hver deres bygd i Rodebay og Qaarsut med 2 personale hver. 1 beboer er pt. i udslusning med henblik på snarlig udskrivning. Beboersammensætningen passer meget godt, alle beboerne er omsorgssvigtede og har behov for genkendelig struktur og faste rammer i dagligdagen. Institutionen har planer om, at lave indsatsområder med 6 ugers sommerkoloni udenfor byen med børnene til sommer. Målet er at bruge naturen mere i det pædagogiske arbejde med børnene hvor der skabes ro og oplevelser udenfor institutionens daglige rammer. Hvilke husregler findes på institutionen, og overholdes disse? Hvis ikke, hvordan sanktioneres disse? Der er husregler omkring faste hjemtidspunkter, spisetider, lommepenge udbetaling, ringe tider for børnene. Der er ikke sanktioner når husreglerne ikke overholdes. Personalet arbejder med 3

4 konsekvenser f.eks. spiser man på eget værelse hvis man taler grimt til de øvrige, udføres tjanser ikke reduceres lommepengene med et beløb, som ligges til opsparing, og er man ikke i skole tolkes det at man er syg, og derfor er man på eget værelse. Foreligger der halvårsrapportering / handleplan? Aflægger institutionen årsberetning? Hvorledes fungerer samarbejdet med Den Centrale Venteliste? Hvorledes fungerer ind og udskrivningsprocedurer? Hvor vidt er stillingerne på institutionen besat af kvalificeret personale? Svarer belægningen til institutionens ressourcer? Ja, kontaktpersoner skriver halvårs rapporter. Ja Det fungerer godt. I samarbejde med Det Centrale Venteliste samt indskrevne kommuner. Der er normeret med 16 pædagogstillinger på Sarliaq. Pt. er der ansat 9 pædagoger hvoraf 1 er ansat som anderledes kvalificeret i pædagogstilling. Derudover er der 3 socialmedhjælper, 3 afdelingsledere, 2 medhjælpere, 1 pedel på fuldtid, ½ tolk, 1 kontorfuldmægtig samt forstander og souschef. Derudover er der 1 rådighedsvagt, 2 nattevagter på skift. I betragtning af den samlede personalenormering og deres uddannelsesbaggrund må man vurdere, at institutionen har overordnet kvalificeret personale, souschefen er udover pædagog også kandidat i pædagogisk psykologi. I den ene afdelingen er der 4 pædagogstilling samt 1 afdelingsleder. I den anden afdeling er der 5 pædagoger og 1 afdelingsleder. Ud fra en samlet vurdering, er institutionens ressourcer i forhold til belægning er pt. for stor, da institutionen ikke har fuld belægning. Men vil være rimelige når alle pladserne bliver besatte. I forhold til normeret belægning og institutionens ressourcer, bør der snarest satses på indskrivning til pladserne, så ressourcerne kan udnyttes mere optimalt. 4

5 Institutionens fysiske rammer Fællesarealer samt fysiske rammer (inde- og udendørs) Køkken, depot- faciliteter Bad og toiletforhold Værelser/egne boliger Muligheder for fritidsaktiviteter på institutionen et er at vurdere institutionens fysiske rammer i forhold til det pædagogiske arbejde og beboernes trivsel. Angerlarsimaffik Sarliaq har få nogle år siden været igennem en større renovering. Huset er opdelt i 4 etager og har en tilbygning som tidligere har været benyttet som ungeafdeling med selvstændig indgang og med eget køkken. Institutionen rummer et større kælderområde, og i stueplanen ligger den ene afdeling. Den anden afdeling er placeret på 2. sal og administrationen ligger i øverste etage. Kælderen benyttes primært til depot og opbevaring af diverse udstyr, der er flere rum og god depotplads. Derudover er også et rum, hvor der er placeret bordtennisbord, som børnene kan benytte som en del af aktivitetsmulighederne på institutionen. I den første afdeling Nanuaqqat er der i alt 7 beboerværelser. Afdelingens fysiske rammer er gode og lyse med præg af hjemlige forhold. Pt. er der 4 beboerværelser i brug. 1 rum benyttes foreløbig som aktivitetsrum, (beboerværelse) og 1 rum bruges som computerrum. Opholdsstue og køkken er i et, med sofagruppe og fjernsyn. Der findes vaskerum med vaskemaskine og tørretromler, der forefindes toilet og badeværelse til beboerne, hvor det ses, at loftet er skallet pga. der har været dårlig udluftning, som nu er blevet rettet. Derudover er også et lille depotrum som benyttes til diverse madvarer. Der er også kontor som også bruges til vagtværelse. Der forefindes endvidere garderobe til personalet. Den anden afdeling Neriusaakkut er også indrettet fint med gode fysiske rammer og med præg af hjemlige forhold. Der er 7 enkelte beboerværelser, pt. er der 5 værelser i brug. 1 rum benyttes som aktivitetsrum, men skal inddrages som beboerværelse. 1 rum uden vindue bruges som computerrum for børnene, dette er dog ikke optimalt, da der er begrænset udluftning i rummet. Der er også kontor vagtværelse. Bad og toilet forefindes også. Køkken og opholdsstuen er ud i et, hvor der en hjørnesofa. For begge afdelinger er gældende, at pladserne i stuen, herunder siddepladser når der skal f.eks. hygges er meget begrænsede, når alle børn og voksne sidder sammen. Øverste etage er indrettet som administrationsgang hvor forstander og souschef samt 5

6 kontorfuldmægtig har kontorer. Derudover er der et rum som anvendes til aktivitets og mødelokale for børn og personalet og et yderligere rum, som anvendes til mødelokale samt frokoststue for personalet med et lille tekøkken. Den nye tilbygning ved siden af som pt. er ubeboet, har tidligere været brugt som ungeafdeling og før også brugt som familieafdeling. Der er et selvstændigt indgangsparti med trapper op til afdelingen. Der er i alt 4 beboerværelser hvor af 1 er mindre end de 3 andre. Opholdsstue og køkken med flotte fysiske rammer og indretningsmæssigt rigtigt godt. Bad og toiletforholdene er fine på afdelingen. Institutionen Sarliaq har forskellige fritidsaktiviteter såsom tv og diverse spil og bordtennis samt computer til børnene. Nogle af pigerne strikker og syr perler. Børnene har mulighed for komme på internet dagligt i begrænset periode, som styres i samarbejde med personalet. Institutionen har også en båd som deles med en anden institution i byen som benyttes i sejlsæsonen som en del af det pædagogiske arbejde. Tilrettelæggelse af den samlede indsats over for beboeren Hvordan arbejdes der med institutionens overordnede målsætning i det daglige arbejde? Hvilke pædagogiske metoder og tilbud arbejdes der Loftet på badeværelset og panelerne på afdelingen bør snarest ordnes og males. Såfremt det ene rum skal benyttes af beboerne som computerrum, skal der være udluftning. et er at vurdere, om den samlede indsats er tilrettelagt hensigtsmæssigt over for beboeren. Institutionen har udarbejdet en nedskrevet døgnstruktur som følges og giver børnene faste rammer i det daglige. Alle børnene har ret til at blive set, hørt og forstået. Der er udarbejdet individuelle udviklingsplaner for det enkelte barn. Hvert barn har endvidere et team om sig, bestående af en primær og en sekundær kontaktperson samt er en af ledelsen. Institutionens pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i et værdigrundlag som bl.a. 6

7 med? Og hvilke holdninger er der bag? Hvordan er samarbejdet med de kommunale socialforvaltninger, daginstitutioner, skole, sundhedsvæsen og andre instanser? Har der været klager fra samarbejdspartnere? Hvordan arbejdes der med handleplaner? Hvordan lægges der vægt på tværfaglige samarbejde? Har der været sager til Børnesagkyndigudvalg? Beboerens trivsel og dagligdag af stemning på institutionen bygger på ansvarlighed, genkendelighed, faglighed og dialog med børnene. Pædagogikken tager udgangspunkt i anderkendende pædagogik og er inspireret af miljøterapeutisk tankegang. Angerlarsimaffik Sarliaq har planer om, at ville afholde sommerkoloniture til sommer i 6 ugers periode i ophold i bygder med børnene. Hensigten med kolonien er dels, at bruge naturen og dens muligheder mere i det pædagogiske arbejde med børnene, i en mere afslappet hverdag hvor man har mere tid til børnene på en anden måde. Derudover har institutionen faste aktiviteter med børnene, om tirsdagen er der f.eks. faste aktiviteter i byens minihal, hvor der kan dyrkes sport, dans, og derudover er der ski og hundeslædeture som arrangeres om vinteren. Generelt er der et godt samarbejde med socialforvaltningerne rundt omkring. Institutionen ønsker dog, at de bliver orienteret når sagsbehandlerne skifter for børnene. Derudover er der et godt samarbejde med skoler og sundhedsvæsenet samt politiet. Nej Der udarbejdes individuelle udviklingsplaner for børnene. Visitationsudvalget er sammensat af forstander og souschef samt PPR (pædagogisk/psykologisk/rådgivning) for at sikre, at der er tværfaglighed i behandling af sagerne. Nej ikke på det seneste. et er at vurdere, hvordan beboerne trives på institutionen og om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt. Stemningen på institutionen virker god og tryg. Personalet er imødekommende og 7

8 børnene virker glade. Hvordan er kontakten mellem beboerne og personale? Hvad synes beboerne om at være her? Hvordan ser en almindelig dag ud? (Dagsrytmer) Kontakten virker god mellem beboerne og personalet. Under tilsynet har der ikke været mulighed for snakke med børnene, dels fordi mange ikke var hjemme, og dels fordi dem der var hjemme, ikke var blevet forberedt på snakke med tilsynsførende. Børnene bliver vækket kl i hverdage. Der er morgenmad kl på hver afdeling og vask og bad bagefter inden børnene skal i skole kl Personalet laver de praktiske ting og forbereder og tilbereder maden på hver afdeling. Børnenes værelser gennemgås og vasketøjet ordnes. Sammen med personalet har børnene har ansvar for at holde orden på deres værelser. Der sker overlap med personalet fra kl , hvor ledelse og administrativt medarbejdere mødes. Kl hentes de børn der skal hentes i skolen. Hvorefter frokost for de børn der kommer fra skolen kl Kl er der fælles aktiviteter hvor der bl.a. er mulighed for, at der kan dyrkes sport og andre ting som børnene selv vælger i samarbejde med personalet overlap mellem personalet på afdelingerne. Kl drikke te eller eftermiddagsdrik stille time. Hvor der laves lektier, slappe af og snakke med voksne. Kl børnene laver pligter og tjanser. Kl spise aftensmad. Kl udendørsaktiviteter eller indendørsaktiviteter. Børnene skal altid følges af voksne når de skal i byen aftensdrik sengetid for alle børn. Børnene kan blive puttet og får fortalt godnathistorie. Kl rapport og døgnrapport skrives. Kl overlap med nattevagten. Kl nattevagten sikre sig at der ro på afdelingerne, og børnene sover natten igennem. 8

9 Laver praktiske ting og forbereder til morgenmaden. Beboerindflydelsen på institutionen Hvilke områder har beboerne indflydelse på? Hvordan? Er der beboerråd (børne- og ungeråd)? Hvem bestemmer over beboerens værdier? Hvordan udbetales det lommepenge, af hvem, hvor ofte og hvor meget? Hvad gøres der hvis en beboer flygter fra institutionen? Inddragelse af pårørende i institutionen Hvordan fungerer samarbejdet med forældre, søskende og evt. andre pårørende? I hvilken grad er det formaliseret (nedskrevet)? et er at vurdere, om beboerne har indflydelse på deres tilværelse, samt hvordan de ifølge modenhedskriterier medinddrages i beslutninger der vedrører deres eget liv. Børnene har indflydelse på indretning af deres værelser, og bliver inddraget ved indkøb af tøj via deres kontakt person. Der er beboermøde om mandagen kl , her tages ønsker op, og evt. klager og aktiviteter samt madønsker. Der laves referater af møderne. Der findes pengeskab på hver afdeling. Der er ikke som sådan værdier, udover nogen har spil på deres værelser. Lommepengene udbetales 2 gang om ugen onsdag og lørdag. Der sørges for at der bliver kvitteret når man modtager pengene. De mindre får i alt udbetalt 30,-kr og større børn får udbetalt 45,-kr. Personalet leder efter børnene i byen, ellers bliver politiet inddraget når der er bekymring for barnet. et er at vurdere, hvordan der samarbejdes med de pårørende. Der er ikke direkte samarbejde med forældrene, da næsten alle børnene kommer ude fra. Samarbejdet og konktakten foregår for det meste via telefon og gennem sagsbehandlerne i kommunen. Ja, det er nedskrevet og findes på afdelingerne. 9

10 Hvor ofte er der kontakt til pårørende og hvordan er dette formaliseret? Er pårørende orienteret om hvordan de kommer i kontakt med relevante ledere og medarbejder på institutionen? Har institutionen fået klager fra pårørende i det forløbne år og i forhold til hvad? Magtanvendelse på institutionen Bliver procedurerne vedr. magtanvendelse fulgt og hvordan håndterer institutionen magtanvendelser og indberetning heraf? Er der særlige problemstillinger, der giver anledning til magtanvendelse? Der er faste ringetider på max min om ugen som personalet sørger for i samarbejdet med børnene. Ja de er det. Nej et er at tilse, at bestemmelserne følges og procedurer overholdes, samt at der gribes ind, før problemerne udvikler sig. Procedurerne omkring magtanvendelser bliver overholdt og fulgt af personalet, og bliver løbende indberettet og beskrevet. Mange gange er det de samme børn, som man må brug magtanvendelse på. Ledelsen oplyser, at det i nogle tilfælde kan skyldes at barnet er blevet misforstået. Drøftelserne om magtanvendelser tages løbende op i personalegruppen. Har der været episoder med magtanvendelse, der har givet anledning til særlige tiltag? Er samtlige ansatte bekendte med reglerne for magtanvendelse og hvordan udøves disse? Ja, det har der med f.eks. lave projekter og tage børnene med ind i bygd hvor man bedre kan skærme dem i en periode. Tilsynet vurderer, at institutionens personale er godt bekendt med reglerne for magtanvendelserne og udøvelse af disse. 10

11 Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Er der vejledninger om kost, motion og forbrugsvaner? Er beboerne med til at bestemme menu? Er beboerne med til indkøb og madlavning? Kan beboerne frit tage drikkevarer og frugt? Hvordan opbevares og håndteres medicin på institutionen? Har institutionen en seksualitetspolitik? Hvordan er rengøringsstandarden? Hvem gør rent hvor og hvornår? Er der formuleret generelt en misbrugspolitik på institutionen? I hvilket omfang finder der misbrug sted af alkohol, hash, medicin snifning m.m.? et er at tilse, at bestemmelserne for medicinhåndtering følges og procedurer overholdes. Ikke på skrift. Man snakker med beboerne omkring kosten. Der dyrkes sport og beboerne opfordres til motion, og maden er varieret hvor også grønlandsk mad indgår kosten. Ja til børnemøderne. Ja, børnene er med til madlavning på skift i form af køkken tjans, men ikke med til madindkøb. Børnene kan frit tage vand, der er kun saft i weekenderne og ved særlige lejligheder. Derudover er der heller ikke frit mulighed for tage frugter, men de får det tit og ofte. I aflåst skab. Der er et barn som får indslumringspiller mod søvnbesvær. Ikke på skrift. Børnene må ikke sove sammen i værelserne. Seksuelle aktive piger får p-piller. Rengøringsstandarden er fin over hele institutionen. Rengøringsfirma kommer og gør rent i 20 timer om ugen. Beboerne gør rent på egne værelser en gang om ugen sammen med en voksen. Ja på skrift. Der må ikke drikkes alkohol på institutionen. Hos børnene har der været problemer med snifning, problemerne bliver løbende taget op til børnemøderne og man informerer om dens skadevirkninger. Hos personalet er der ikke misbrugsproblemer som sådan. 11

12 Hvad gøres der for at begrænse evt. misbrug? Gives der tilbud om behandling for beboere og personalet? Hvem koordinerer behandlingen? Hjælpemidler på institutionen Hvilke hjælpemidler benyttes på institutionen? Hvordan benyttes de? Hvordan sikres det, at beboerne har de nødvendige og relevante hjælpemidler, fx kommunikationsmidler, it, personlige hjælpemidler m.m.? Personalet på institutionen Hvilke uddannelser / kompetencer har personalet og i hvilket omfang svarer disse til beboernes behov? Bliver løbende taget op og fortalt om følgevirkningerne. Ja til personalet gives tilbud om behandling. Men ikke til børnene. Forstanderen. et er at vurdere, om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt for beboeren. Ingen - et er at vurdere, om personalets kompetencer svarer til beboernes behov, og om personalet trives, herunder vurdere det psykiske arbejdsmiljø. Børnehjemmet Sarliaq har i alt personalenormering på 34 ansatte. Der er i alt 16 pædagogstillinger, pt. er der 9 pædagoger ansat, og 1 er ansat som anderledes kvalificeret i pædagogstilling. 1 forstander, 1 souschef, 3 socialmedhjælpere, 3 afdelingslederstillinger, 2 afdelingsmedhjælper, 1 pedel på fuldtid. ½ tolk som bruges ad. hoc. til tolkning af dokumenter, 1 kontorfuldmægtig, 3 faste nattevagter. Pædagogerne er fordelt med 4 pædagoger samt afdelingslederen i den ene afdeling samt 5 pædagoger i den anden med afdelingslederen. 12

13 Nogle personaler er rigtig gode til omsorg og har den nødvendigt indsigt og ro, også de ufaglærte personaler, som betyder meget for børnene. En ansat er f.eks. god til musik og film, og en anden er rigtig god til naturen. Hvoraf også nogle danske pædagoger er nyuddannede og har ikke så meget erfaring. Ledelsen oplyser, at kompetencemæssigt er institutionen i underkanten og at det kunne ønskes at det var bedre. I betragtning af den samlede personalenormering og uddannelsesmæssigt er institutionen dækket godt ind med faguddannede som kan dække beboernes behov, også når alle pladserne på institutionen bliver besat. Hvordan arbejdes der med uddannelse og kompetence-udvikling? Hvordan fungerer arbejdstilrettelæggelsen, og hvad synes ledelse, medarbejdere og beboere om den? Hvordan håndteres sprogforskelle og planlægger institutionen vagtplaner med hensyntagen til sprogforskelle? Institutionen har lavet en 2 årige kontrakt med Charlotte Guldberg, tidligere forstander på Skodsborg behandlingshjem, som udarbejder og laver uddannelsesforløb for personalet, hvor indholdet er rettet mod omsorgssvigtede børn. Der laves pædagogisk dage, hvor man også gennemgår APV i gruppearbejde, og FN konventionen drøftes og tages op. Forstanderen og en af afdelingslederne er i gang med et modulopbygget efteruddannelsesforløb. Souschefen er kandidat i pædagogisk og psykologi som institutionen i høj grad kan have glæde af i det videre arbejde med tilpasning af det pædagogiske arbejde med de mange stærkt omsorgssvigtede børn og unge der anbringes på institutionen. Forstanderen udarbejder normalt selv vagtplaner, og tilpasser dem så vidt muligt efter personalets kompetencer. Personalet inddrages bagefter og høres om der er tilfredshed. Ved behov kan personalet dog altid indbyrdes bytte vagter og komme med særlig ønsker. Personale oplyser, at afdelingsleder laver vagtplaner og arbejdstilrettelæggelsen kan være dårlig, men at der er fleksibilitet med vagter. Om aftenen skal der være faglærte eller personale som har været ansat i en vis periode. Personale ønsker kulturoversætter på hver afdeling. Vagtplaner udarbejdes således, at der sjældent er to dansk talende i vagt sammen. Der er altid mindst 1 grønlandsk talende på hver afdeling hverdag. Nogle gange kan sproget være et problem for både personale og børn. 13

14 Tilbydes medarbejderne supervision og foregår der MUS samtaler? Indhentes der børneattester og straffeattester på samtlige ansatte? Benytter institutionen sig af bistand fra Departementets psykologer, konsulenter, økonomiske rådgivere o.l.? Hvordan fungerer det? Hvordan vurderes det generelle psykiske arbejdsmiljø af henholdsvis ledelsen og medarbejderne og hvordan er personalegennemstrømning og sygefravær? Hvordan håndteres uenigheder og samarbejdsproblemer? Foreligger der ArbejdsPladsVurdering? I hvilket omfang har personalet kendskab til aktuelle regler og retningslinjer på institutionen? Der er ikke løbende supervisionstilbud til personalet. Der er heller ikke MUS samtaler med personalet pt. Dog har afdelingslederen modtaget telefonisk supervision indimellem fra psykolog. Ja det bliver indhentet. Institutionen benytter sig af økonomisk rådgivning. Det generelle arbejdsmiljø mellem personalet er forbedret siden institutionen i januar 2012 gennemgik en større omlægning og gennemdrøftet hele institutions struktur. Ledelsen oplyser, at medarbejderne er blevet mere engageret og generelt mere tilfredse. Desuden er der udlagt ansvar ud i personalegruppen som også gør, at der er mere ansvarsfølelse hos personalet. Desuden tager man en trivselsrunde til personalemøderne også. Personale oplyser, at de indbyrdes har et godt samarbejde, men at ledelsen er meget langt væk. Personale er glad for at souschef er startet og at hun er god til at være sammen med beboerne. Personalegennemstrømningen har ikke været voldsomt meget på det sidste år. Sidste år stoppede 5-6 medarbejdere. Danske pædagoger holder generelt ikke ret lang tid, ca. ½ til 1 år. 1 pædagog har dog været der i 3 år nu. Den ene afdeling har været mere ramt af større sygefravær. Uenigheder tages op løbende og snakker om det. Ellers er det først og fremmest sin afdelingsleder man skal snakke med hvis der er uenigheder. Ja i Personalet har kendskab i forhold til magtanvendelsesreglerne, og tavshedspligt samt brandinstruks. 14

15 Har der været tjenstlige påtaler og på hvilken baggrund? Hvilke ledelsesformer kendetegner døgninstitutionen generelt? Opfølgning fra tidligere tilsyn Generel vurdering af forholdene under tilsynet Ja i 2010 blev en medarbejder fyret pga. udeblivelser. Ledelsen oplyser, at man er anvisende og støttende overfor medarbejderne og møder dem der hvor de er i dagligdagen. Der er topstyret ledelsesstil, hvor beslutninger primært tages af ledelsen og derefter drøftes med personalegruppen. Supervision bør struktureres og være en del af arbejdsredskab for medarbejderne. MUS samtaler bør igangsættes 1 gang om året med alle medarbejderne. Blanketter til MUS samtaler kan evt. hentes i nanuaraq.gl Der har ikke før været ført tilsyn på Sarliaq. Det er tydeligt at se, at Angerlarsimaffik Sarliaq er i en forandringsproces efter meget lang tids turbulent periode med masser af problemer i personalegruppen, kombineret med mange stærk udadreagerende børn og unge, som har givet store udfordringer for personalet og ledelsen. Problemerne har været drøftet og taget hånd om med hele personalegruppen og ledelsen, som helt tydelig fortsat skal følges tæt med henblik på at bevare den gode udvikling institutionen er i nu. Børnehjemmet modtager mange gange stærkt omsorgssvigtede børn og unge som i det fleste tilfælde er behandlingskrævende. I betragtning af det bør der satses og bestræbe på endelig behandling med børnene i det pædagogiske arbejde. De fysiske rammer på hele institutionen er tilfredsstillende, men på afdelingerne er det mærkbart at se, at rammerne er for små når alle pladserne bliver fyldt op. Der er ikke plads nok til f.eks. alle kan se fjernsyn sammen eller bare hygge sig i stuen. Beboerværelserne er fine og indrettet godt, der også tager hensyn til at børnene kan have lidt privatliv også. Afdelingerne bør have et rum med aktivitetsplads og hvor mere kreative ting og arbejde kan foretages med børnene. Hvorimod er den ny tilbygning tidligere ungdomsafdelingen ubeboet, der er masser af plads som ikke bliver udnyttet optimalt, i betragtning af hvor mange der venter på plads til anbringelse, bør der snarest muligt gøres noget i forhold til at fylde pladserne 15

16 op. Tilsynet anbefaler, at der nednormeres med 1 plads på hver afdeling pga. de fysiske rammer for afdelingerne Nanuaqqat og Neriusaakkut. Råd og vejledning der er givet under tilsynet. Ledelsen er anbefalet og rådet til, løbende at tage de seneste aftalte udviklingsplaner og konkrete ansvarsfordelinger op i personalemøderne, og ikke mindst fastholde, at man har fælles ansvar for den gode udvikling der er på Sarliaq. Derudover bør der være mere struktureret supervision og MUS samtaler til personalet. Henstilling Påbud Dato for udarbejdelse af tilsynsrapporten: 5. juni