Uanmeldt tilsyn. Margarethagården. Nørrevej 97, Snekkersten. Onsdag den 6.marts 2013

Transkript

1 Uanmeldt tilsyn Margarethagården Nørrevej 97, Snekkersten Onsdag den 6.marts 2013 Tilsynet er udført af: Tina Knop Lone Sørensen FFA Familie, Forebyggelse & Anbringelse (erhvervsdrivende fond) Kongevejen Fredensborg TLF FAX CVR

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning af tilsynets vurderinger og anbefalinger Formalia Observationer under tilsynet Opfølgning fra sidste tilsynsbesøg Den pædagogiske praksis Rammer for indsatsen Visitation Konflikthåndtering Politikker og procedurer Administration af beboermidler Organisatoriske og personalemæssige forhold Beskrivelse af fysiske rammer Ledelsens bemærkninger til tilsynsrapporten Side 2

3 Sammenfatning af tilsynets vurderinger og anbefalinger Vurderinger Tilsynet vurderer, at tilbuddet på Margarethagården lever op til gældende lovgivning for området ud fra følgende punkter: Det er tilsynets oplevelse, at der er et rart miljø på Margarethagården. De medarbejdere, vi møder, er positive og imødekommende. Personalet er samstemte i de praktiske forhold vedrørende børnene/de unge. De interviewede unge giver udtryk for, at de oplever Margarethagården som et trygt sted at bo, hvor der er fleksible rammer, men samtidig grænser og konsekvenser, der motiverer til at ændre negativ adfærd. De interviewede unge oplever, at de bliver lyttet til og inddraget. Ud fra gennemgang af vagtplaner kan tilsynet se, at det er de samme personaler, der er på arbejde, og ved brug af vikarer er det gennemgående de samme. Dette er sammenhængende med et interview af en far. Børn og unge på Margarethagården oplever altså stabilitet i deres nære voksenrelationer. Tilsynet oplever, at personalet på Margarethagården arbejder målrettet: Pædagogisk og fagligt er de i bevægelse. Tilsynet synes, at dagligdagen virker veltilrettelagt med en dynamisk tilrettelæggelse af dag-, skole- og fritidstilbud. Det er tilsynets vurdering, at et af tilbuddets største styrker er samarbejdet med forældrene. Tilsynet oplever, at forældre inddrages i det omfang, de har ressourcer til, og i forhold til børnene/de unges bedste. Der gøres meget ud af forældresamarbejdet i tilbuddet på en individuel, respektfuld og omsorgsfuld måde. Det fremgår tydeligt via behandlingsplanerne, at der arbejdes fagligt bevidst ud fra det enkelte barns/den unges behov og udviklingspunkter. Tilsynet er begejstreret for måden, tilbuddet arbejder med mål og metode for det enkelte barn/ung, da det er konkret og omsætteligt i praksis. Der er fulgt op på de magtanvendelser, hvor der ikke har været hjemmel i lovgivningen. Der er aftalt ny procedure ved konfliktsituationer, der kan ende i en ulovlig magtanvendelse. Bemærkninger Ved gennemlæsning af diverse rapporter på dagbogssystem, bliver det tydeligt for tilsynet, hvor grundigt og omfattende en procedure, der er ved en indskrivning. Der er kriseplan, dagbogsnotater, døgnrapporter og OBS hypoteser. Under Side 3

4 gennemlæsningen af disse beskrivelser hæfter tilsynet sig ved, at der kan være forskel på, hvordan barnets ressourcer og adfærd beskrives. Tilsynet bliver omkring et barn efterladt med en oplevelse af, at barnets ressourcer og positive initiativer ikke ses, hvilket er uheldigt, når det ikke er det øjebliksbillede, tilsynet oplever i praksis. Tilsynet vurderer derfor, at skriftlighed bør drøftes, især da også børnene/de unge har mulighed for at læse, hvad der skrives om dem. Tilsynet mener, at det løbende skal være et opmærksomhedspunkt, at der kan være flere børn/unge, der er anbragt for længe på Margarethagården i forhold til deres vanskeligheder og behov for stabilitet i anbringelsen. Selvom Margarethagåden gør sig umage for at gøre rammerne så hjemlige og forudsigelige som muligt, så vurderer tilsynet, at tilbuddet ikke i udgangspunktet skal være en længerevarende anbringelsesmulighed, da det samtidig er en akutinstitution med forskellige opgaver og forløb. Tilsynet vurderer, at der kan være grunde til at aldersopdele børnene/de unge. Bl.a. hæfter tilsynet sig ved under rundvisningen, at der ikke er meget børnelegetøj fremme. Tilsynet mener, at husets indretning kunne tilpasses de individuelle behov i forhold til alder ved en aldersopdeling. Da leder fortæller, at små børn ofte er kortvarigt anbragt på Margarethagården, mener tilsynet, at det kan betyde mere ro og stabilitet i hverdagen for de unge, der bor på institutionen, at de ikke oplever så mange ind- og udflytninger, imens de er anbragt. Tilsynet vurderer, at det er relevant for Margarethagården at fastholde en skærpelse i indskrivninger overfor unge, der har et kendt misbrug og/eller en psykiatrisk diagnose. Leder fortæller, at denne skærpelse er sket, og tilsynet vurderer at denne skal fastholdes i den fremtidige visitation. Tilsynet bliver bekendt med, at mindre børn har boet sammen med unge, der enten har en psykiatrisk diagnose eller et misbrug. I interviewet med de unge refererer en af de unge til en episode, hvor det ikke har været muligt for personalet at skærme de mindre børn fra en konflikt sidst på aftenen. Den unge refererer til, at en af pædagogerne bad de unge om at lade være, da et af de små børn blev bange og sad og sov op om natten. Den unge fortæller endvidere om en episode, hvor de er stukket af ud af vinduet, for derefter ud på morgen komme hjem larmende og fulde. I et opfølgende telefoninterview med daglig leder omkring en procedure for konflikthåndtering fortæller daglig leder bl.a. om en konflikt mellem nogle unge, Side 4

5 hvoraf en ung er blevet truet. I denne situation blev der fulgt procedure, og ringet efter daglig leder. Dette havde en konfliktreducerende effekt i forhold til at skabe ro på afdelingen. Leder sov på afdelingen om natten. I forhold til den uro, der beskrives af den interviewede unge og af daglig leder bekymrer det tilsynet, at Margarethagården har sovende nattevagt. Anbefalinger Tilsynet anbefaler tilsynsmyndigheden at gå i dialog med tilbuddet om, at såfremt børn og unge fortsat skal bo sammen på en afdeling skriftliggøres det, hvilken værdi aldersintegreringen tilfører det enkelte barn eller unges udvikling under anbringelsen. Det anbefales, at en sovende nattevagt kommer til at fungere som en vågen nattevagt, for at sikre ro og forebygge konflikteskalering, natteuro mv., for det er ikke i orden, at mindre børn skal vækkes eller føle sig utrygge ved at sove om natten. Der skal arbejdes forebyggende for, at de mindre børn ikke vågner og oplever uro. Tilsynet anbefaler, at en fastholdelse af en aldersintegrering fremgår på tilbudsportalen, hvis mindre børn og unge bor på samme afdeling. Tilsynet mener, at det skal være klart for børn og forældre, hvilket tilbud, de siger ja til. Tilsynet anbefaler, at personalet drøfter, hvilken betydning det skriftlige sprogbrug i rapporter og dagbøger har for den måde barnet/den unge kan komme til at opfatte sig selv. Da daglig leder giver udtryk for, at det har en positiv effekt under konflikter, at der er indgået skriftlige aftaler omkring den måde den unge håndterer konflikter og hvordan medarbejdere skal imødekomme den unge for at reducere konflikter, anbefaler tilsynet, at der sættes fokus på, om der er flere børn/unge, der kan laves skriftlige aftaler med i forhold til konflikthåndtering. Tilsynet påpeger, at der i sidste rapport fra et anmeldt tilsyn blev anbefalet, at der skal findes nye navne til de to afdelinger (Børnehuset og Børneafdelingen)., da de nuværende navne ikke lever op til den målgruppe af børn og unge, der bor på Margarethagården. Det er således anden gang tilbuddet får denne anbefaling. Formalia Tilbuddets navn: Adresse: Midlertidig adresse: Helsingør Lokalcenter Margarethagården Ndr. Strandvej 450, 3000Helsingør Nørrevej 97, Snekkersten Side 5

6 Telefonnummer: Leder: Antal beboere: Antal boliger: Målgruppe: Forstander: Tommy Olsen Daglig leder: Jeanette Holmstrup 16 faste pladser Margarethagårdens oprindelige bygninger er stadig under ombygning og renovering. Midlertidig bolig er Nørrevej 97, Snekkersten. Margarethagården er en del af et tilbud under Helsingør Lokalcenter, der blandt andet modtager børn og unge akut. Målgruppen er bred og udgør blandt andet børn og unge med personlighedsforstyrrelser, tilknytningsforstyrrelser og/eller indadreagerende/udadreagerende adfærd. Målgruppen kan have diagnoser indenfor autismespektret eller have ADHD. Tilbuddet modtager både børn og unge i forhold til at udføre pædagogiske observationer, men også i forhold til længerevarende behandlingsforløb. Behandlingsmetode: Den pædagogiske metode tager overordnet afsæt i den systemiske og narrative metode. Der arbejdes med relationen i forhold til det enkelte barn/den unge. Der arbejdes på at styrke og italesætte det enkelte barn/unges livshistorie, der ofte opleves som afbrudt af mange forskellige årsager. Program Interview med ledelsen Læsning af rapporter, dagbog mv. på dagbogssystem Rungvisning og samtale med få medarbejdere Interview med en pårørende Opsamling med ledelsen Telefoninterview den 16. april med leder Interview med to unge den 1. maj. Tilsynets varighed Den 6. marts kl , slut kl Den 1. maj kl , slut kl Side 6

7 Deltagere Ledelsen Medarbejdere Børn/unge Pårørende Daglig leder Jeanette Holmstrup 1 teamkoordinator Børnene var optaget af aktiviteter, samvær eller på vej til fritidsaktivitet Far Tilsynets formål Det uanmeldte tilsyn sker på baggrund af aftale imellem Helsingør Kommune og FFA Familie, Forebyggelse og Anbringelse om at udføre et uanmeldt tilsyn i henhold til 16 i lov om Retssikkerhed og Administration. Det uanmeldte tilsyn har til formål dels at følge op på de fokuspunkter, det seneste tilsyn har udpeget og dels at sikre, at de rammer og forhold, der vises frem ved det anmeldte tilsyn, også er de, der ses ved det uanmeldte. Tilsynet gør opmærksom på, at denne rapport er udarbejdet på baggrund af et øjebliksbillede. Observationer under tilsynet Beskrivelse: Tilsynet besøger Margarethagården den 6. marts 2013 kl Da vi ankommer, er ledelsen ved at afholde ansættelsessamtaler til timelønnede vikarer. Vi bliver modtaget af leder og en teamansvarlig fra den ene afdeling på Margrethagården. Vi forbereder tilsynet i samarbejde med ledelsen. Først taler vi med ledelsen; dernæst læser vi dagbogsnotater, behandlingsplaner, de enkelte børns dagsrytmer. Endeligt ser vi arbejdstidsplanerne for to uger. Derefter går vi rundt på de to afdelinger. Er det muligt, vil vi gerne tale med en forældre, der er på besøg, og er det muligt også et barn/ung. Selvom vi kommer ubelejligt, bliver tilsynet imødekommet positivt af både ledelse og ansatte. Ledelsen er fleksibel og tager sig tid til at tale med os. Vi introduceres i brugen af computer og dagbogssystem, så vi har adgang til det interne system, hvor dagbogsskrivelser, behandlingsplaner, OBS-hypoteser, døgnrapporter mv. ligger. Efter tilsynet har læst uddrag af nogle rapporter, bruger vi tid på at komme omkring de to afdelinger og observere og interviewe. Både ledelse og de to medarbejdere, vi møder på runden, er hjælpsomme i forhold til at besvare spørgsmål. Side 7

8 Der er roligt i begge afdelinger. I den ene afdeling er der kun et barn hjemme. Vi bliver vist rundt i afdelingen af daglig leder. På trods af rammerne, som er noget institutionsprægede, er der forsøgt at skabe et miljø, der er hjemligt. Hvert barns værelse er personligt. Der værnes om det, der er privat. Spise- og dagligstuen er ud i et. Da vi spørger ind til, hvordan de imødekommer det enkelte barns behov for ro og afgrænsning ved måltiderne og ved tv, forklarer medarbejderen os, at der er flere spisegrupper, sådan at de kan dele sig op efter behov. I den anden afdeling er der tre børn i fællesrummet. De har besøg. Et andet barn har besøg på sit værelse. Der er roligt, og pædagogerne siver stille rundt imellem aktiviteterne. Også i denne afdeling er der forsøgt at skabe et hjemligt og rart miljø. I begge afdelinger er der et kontor, hvor der bliver holdt overlap. Kontorene er indrettet praktisk, og al information vedrørende det enkelte barn er tilgængeligt. Barnets dagsrytme er tydelig for enhver, og den opdateres løbende efter behov. Det er muligt for alle medarbejdere og vikarer at holde sig ajour med børnenes dagsrytmer og særlige behov. Medicin opbevares forsvarligt, og der er afkrydsningsskemaer for hvert barn, såfremt barnet/den unge får medicin. Uanmeldt besøg den 1. maj Tilsynet ankommer til Margarethagården den 1. maj for at interviewe nogle unge. Der er en rolig stemning på begge afdelinger. Nogle børn sidder og får frugt, mens andre leger udenfor. Under interviewet med to unge, kan tilsynet høre grin og latter fra børn og voksne på gangen. Tilsynet får indtryk af, at der er en rar omgangsform mellem voksne og børn. Tilsynet bliver taget imod af en teamleder, der finder to unge, der gerne vil tale med tilsynet, og teamlederen arrangerer saftevand og kage. Opfølgning fra sidste tilsynsbesøg Ledelsen: Antal børn/unge indskrevet på Margarethagården. Lederen oplyser, at der siden sidst er sket en permanent opnormering fra 15 børn/unge og nu til 16. Det er sket for at imødekomme de udfordringer, det har været rent personalemæssigt at planlægge arbejdstidsplanen ud fra det antal børn/unge, der er på Side 8

9 institutionen i løbet af ugen, og særligt i weekenden. Derfor betyder en opnormering i forhold til de unge også en opnormering for personalet. Leder oplyser, at pt. dækkes denne af vikarer, men at der bliver fuldtidsansat en uddannet medarbejder til sommer. Leder fortæller, at opnormeringen var tiltrængt, da der har været en tendens til, at der har været flere børn/unge hjemme på Margarethagården i weekenderne, hvilket har betydet, at der ikke har været faste voksne nok. Der er fuld belægning på institutionen, og på nuværende tidspunkt er aldersspredningen fra 2-17 år. Leder supplerer, at der er yderligere et barn/ung på venteliste. Vedrørende anbringelserne Leder fortæller, at så vidt det er muligt, fastholdes børnenes/de unges dag- og fritidstilbud ved indflytning. Alle børn har for tiden et dagtilbud. Lederen oplever, at der er flere akutte anbringelser end hidtil. Siden sidst er det besluttet, at unge med misbrug ikke skal visiteres til institutionen, men i stedet til Antoniehus. Dog kan der ske det, at der indskrives børn/unge, hvor det viser sig, at de har et skjult misbrug. Det er aktuelt på nuværende tidspunkt for en ung, og det afventes, at der bliver fundet en løsning på situationen snarest. På nuværende tidspunkt bor der også en ung pige på institutionen med en psykiatrisk problemstilling, hvilket gør, at hun snarest skal flytte til et andet tilbud. Gruppeinddeling Der er stadig to afdelinger med 8 børn/unge i hver på Margarethagården. Vi taler med lederen og den teamansvarlige om udfordringen ved det, og det at der stadig er den samme aldersopdeling - for øjeblikket børn og unge i alderen fra 2-17 år. Lederen fortæller, at det er et vilkår, og at de ikke ser det muligt at ændre det, idet de ikke på forhånd kender alderen på de nye børn/unge, der flytter ind, og dermed mener, at det ikke er muligt at have to grupper med en anden aldersopdeling. Lederen mener ikke, at det er et problem i hverdagen. De kompenserer i løbet af dagen sådan, at de tilrettelægger, at hvert alderstrin tilgodeses. Endvidere bruger de husets psykolog meget i forhold til løbende at justere sig i forhold til børnenes/de unges adfærd og behov. Leder supplerer, at personalet i dagligdagen er Side 9

10 opmærksomme på, hvordan de også skærmer børn/ unge, der har behov for det i situationer. Både leder og medarbejder mener, at strukturen i huset gør, at de kan tilgodese alle grupper af børn. De unge ved, at de venter på de små. Det er tit sådan, at når de små er lagt i seng, så sker der noget særligt for de unge. Lederen ser det som nødvendigt, at de er omstillingsparate og fleksible i deres tilgang til arbejdet. Lederen fortæller, at det er sjældent, at børnene/de unge er adskilt. De holder blandt andet også ferie sammen. Tilsynet bemærker, at Margarethagården har fastholdt afdelingernes navne: Børnehuset og Børneafdelingen. Anbringelsernes varighed Leder oplyser, at som minimum varer en anbringelse tre måneder. Adspurgt fortæller leder, at det er meget individuelt, hvor længe børnene/de unge bor på institutionen. En enkelt ung har boet på institutionen i 10 år. Tilsynet synes, det lyder som et meget langt forløb og spørger ind til beslutning og prioritering i dette tilfælde. Det oplyses, at særlige forhold omkring familien bl.a. er årsag til det. Leder giver udtryk for, at det kan det være svært at finde et matchende og varigt tilbud for de børn/unge, der skal anbringes over længere tid. Det kræver skriftlig forberedelse, og leder oplever, at dokumentation og argumentation er blevet noget vigtigere end hidtil. Antal personale. Leder fortæller, at der er ca. 20 faste medarbejdere på Margarethagården medregnet praktisk personale. Derudover er der ca.12 faste vikarer. Der er ingen vågen nattevagt men en rådighedsvagt. Gruppeinddeling og fordeling af personale Leder og medarbejder fortæller, at der er to børnegrupper på Margarethagården med 8 børn/unge i hver gruppe. Til hver af grupperne er der knyttet 8 faste medarbejdere. Alle medarbejdere er uddannet pædagoger. Tilbudsportalen På tilbudsportalen fremgår det, at aldersgruppen er fra 3-18 år. Det kan således være et enkeltstående tilfælde, at der bor et barn på 2 år, fordi det giver mening, men såfremt det er en udvidelse af Side 10

11 målgruppen, skal dette dels fremgå på tilbudsportalen, og dels kræve en ny godkendelse. Medarbejdere Børn, unge og pårørende Personalenormering En medarbejder fortæller, at der er sket en opnormering af personalet, idet børnegruppen er forøget med et barn fra 15 til 16 børn. Der er ingen vågen nattevagt trods de små børn, men der er to sovende nattevagter og alarmer ved de små børn på deres værelse. Børn/unge Der er kun 6 børn/unge hjemme, da vi kommer. 5 børn i den ene afdeling, og 1 barn i den anden. 4 børn har besøg (et søskendepar på tre og en større dreng). De andre er endnu ikke kommet fra skole- eller fritidstilbud. En ung er på familiebesøg, og et barn er på vej til gymnastik. En anden ung har samvær med sin mor på sit værelse. Samtale med en far til tre anbragte børn Vi taler med en far, der har sine tre børn anbragt på Margarethagården. Han fortæller, at han havde mange fordomme vedrørende institutioner, da børnene flyttede ind, og han på ingen måder tænkte det som noget positivt. Men han er meget overrasket. Faren oplever, at alle personaler er søde og imødekommende. Han oplever, at personalet er hjælpsomme, og at han inkluderes i børnenes hverdag og gøremål, efter det han kan. Faren supplerer, at han som noget nyt har fået lov til at overnatte på institutionen, og han sørger selv for at give børnene mad og bade dem, når han er der. Han overnatter en gang om ugen og besøger børnene to gange om ugen. Faren fortæller, at der sker store fremskridt med børnene. De tager på i vægt, de taler bedre, og de er alle glade for personalet. Afsluttende fortæller faren, at ham oplever, at personalet er meget lydhøre og altid er til rådighed. Adspurgt om faren genkender de medarbejdere, der er på arbejde, eller om det er meget skiftende, giver faren udtryk for, at han synes, det meget er de samme personer, der er på arbejde. Tilsynets bemærkninger og opmærksomhedspunkter Vurderinger Det er tilsynets vurdering, at der arbejdes målrettet og respektfuldt på Margarethagården. Tilsynet er af den opfattelse, at selvom medarbejderne via struktur og planlægning forsøger at imødekomme Side 11

12 hvert barns behov, så finder vi det alligevel nødvendigt, at der er en anden fordeling af børnene/de unge i afdelingerne, eller at måden der arbejdes aldersdifferentierende tydeliggøres i hverdagen. Tilsynet mangler faglig argumentation form hvilken værdi det skaber for det enkelte barns/ungs udvikling fx at være på ferie sammen og sjældent være adskilt. Tilsynet vurderer på baggrund af bl.a. interview med en far, at det er de samme medarbejdere, der er på arbejde. Tilsynet konstaterer endvidere dette ud fra vagtplanen. Tilsynet vurderer ud fra disse oplysninger, at der er fokus og respekt for barnet/de unges behov for stabile voksenrelationer som indskrevet i Barnets Reform. Tilsynet vurderer, at der kan være flere børn/unge, der er anbragt for længe på Margarethagården i forhold til et behov for stabilitet i anbringelsen. Selvom Margarethagåden gør sig umage for at gøre rammerne så hjemlige og forudsigelige som muligt, så vurderer tilsynet, at tilbuddet ikke i udgangspunktet skal være en længerevarende anbringelsesmulighed, da det er en akutinstitution. Rammer for indsatsen Ledelsen Medarbejdere: Hverdagen Leder fortæller, at alle børn har et dagtilbud; enten skoletilbud, specialtilbud eller daginstitutionstilbud. Adspurgt omkring pligter fortæller leder, at børnene/de unge selv skal rydde op på deres værelser. I forhold til madlavning er der ansat to køkkendamer til at forberede måltiderne, så børnene/de unge er ikke med i køkkenet og forberede måltiderne. Det kan ske, at der i weekenden laves mad, hvor de unge deltager. Tilsynet spørger ind til, hvordan der trænes med de unge i forhold til at bo selv og som forberedelse til voksenlivet. Leder fortæller, at der ikke er planlagt egentlige forløb, hvor den unge forberedes på eventuelt at skulle bo alene på værelse eller i lejlighed efter opholdet på Margarethagården. Men der er ved at blive lavet en lille håndbog, som de unge kan få med som støtte, når de flytter. Dagtilbud Alle børn/unge har som ved sidste tilsyn dagtilbud eller andet specialtilbud. Side 12

13 Fritidstilbud Der er stor opmærksomhed på, at de børn der kan og ønsker det også har et fritidstilbud. Børn/unge og pårørende Forældreinddragelse Der arbejdes på, at forældrene inddrages så meget, det er muligt. Tilsynet talte med en far under tilsynet, som gav udtryk for at opleve sig både inddraget og respekteret i forhold til de opgaver, han kan medinddrages i omkring sine børn. Interview med to unge den 1. maj omkring hverdagen Tilsynet interviewer to unge, hvoraf den ene har boet på Margarethagården i 1½ måned, og den anden i 1 år. Adspurgt, hvordan det er at bo på Margarethagården fortæller den ene ung, at Det er fedt nok, så længe man kan enes med de andre. Den unge fortsætter Jeg er tryg ved at bo her, men når man bliver uvenner med nogen af de andre unge, er der en dårlig stemning, og det er ikke så fedt. Den anden ung, der har boet på Margarethagåden i 1½ måned, føler sig godt taget imod af både de voksne og de andre unge. Den unge har allerede fundet sammen med en af de andre unge på afdelingen, og synes det er rart, at der er en man har noget til fælles med. Begge de unge har et skoletilbud. Den ene har også et fritidsjob i Fakta, og vil gerne i fitnesscenter. Den anden ung, har ikke en fritidsinteresse, men har heller ikke boet på Margarethagåden særlig længe, og skal lige falde til. Adspurgt i forhold til lektiehjælp fortæller den ene unge, at man får hjælp, når man ønsker det og giver besked om det: Man giver bare de voksne besked inden overlap, og så planlægger de det ind i tiden. Voksenrelationer De to unge giver udtryk for, at de begge har to kontaktpædagoger. Det har alle, kan de supplere, og det er oftest både en kvinde og en mand. Den ene unge giver udtryk for man kan tale med sin kontaktpædagog, fx lave livsfortællinger sammen. Den unge kunne godt tænke sig at man kunne være mere fortrolig med sin kontaktpædagog, men kan omvendt se, at man er nød til at videregive informationer. Den unge fortæller, at hvis man har snakket med sin kontaktpædagog om et emne som kontaktpædagogen er nød til at videre formidle, så kan den unge læse, hvordan kontaktpædagogen har skrevet om det i den interne dagbog. Den unge synes, Side 13

14 det er en god løsning. Adspurgt, hvem man så kan være fortrolig med, fortæller den unge, at man har mulighed for psykologsamtaler gennem Antoniehus. Psykologen har jo tavshedspligt, afslutter den unge. De unge fortæller, at det også er kontaktpædagogen, de gennemgår deres handleplan med. At bo sammen med mindre børn Begge de unge, synes det er fint nok, at bo sammen med mindre børn, selvom de godt kan skrige engang imellem. De unge oplever, at de godt kan se tv om aftenen uden at blive forstyrret af de små. De bliver lagt tidligt i seng, så vi kan se fjernsyn, fortæller den ene af de unge. De unge supplerer, at ungemøder foregår uden de små. Det er også i orden for de unge, at alle spiser på samme tid og at man spiser sammen store og små. På den ene afdeling har man opdelt store og små i to rum, og på den anden afdeling, sidder alle sammen omkring bordet. Hvad er godt? Hvad kan blive bedre? De unge giver udtryk for at de føler, at de voksne lytter til dem, er gode til at sætte en ramme og også være konsekvente når der er brug for det. En af de unge oplevede det som noget særligt da daglig leder søgte om en computer genne Børnefonden og fik den. Adspurgt, hvad der kan være bedre, gav den ene unge udtryk for, at det er en god ide, når man lige flytter ind, at man sikrer, at der er et ordentligt tv. Tilsynets bemærkninger og opmærksomhedspunkter Vurderinger Tilsynet vurderer, at de unge oplever stabile voksenrelationer. De oplever at blive inddraget og lyttet til. De oplever tryghed, og at få den støtte de har brug for. Tilsynet beder om adgang til dagbogssystemet for at se nærmere på beskrivelser, rapporter af børnene/de unge. Tilsynet konstaterer, at der arbejdes grundigt i beskrivelserne af det enkelte barn/ung under den første tid af anbringelsen, og der er udarbejdet en procedure herfor. Beskrivelserne har karakter af at være konstaterende i forhold til barnets/den unges adfærd, vaner og rytme. Tilsynet konkluderer, at dette er med henblik på at være objektiv i iagttagelserne af barnet/den unge, hvilket er etisk og pædagogisk Side 14

15 relevant. Alligevel hæfter tilsynet sig ved, at måden, hvorpå adfærd konstateres i beskrivelserne, kommer til at blive mere subjektive, end det måske er tiltænkt. F.eks. efterlades tilsynet, i beskrivelserne af et barn, i både døgnrapport og OBS hypoteser, med et indtryk af, at fokus er på det, barnet gør forkert. Tilsynet får viden om, hvordan beskrivelserne omformuleres til konkrete mål i behandlingen. Der formuleres individuelle mål og metode for det enkelte barn/ung. Tilsynet vurderer, at måden, tilbuddet udformer deres behandlingsplaner på, er konkret, overskueligt og handleanvisende. Det ses ofte, at behandlingsplaner eller udviklingsplaner bliver for beskrivende, så vejen til målet bliver uklart. Dette er ikke tilfældet her. Tilsynet vurderer, at tilbuddets måde at arbejde med behandlingsplaner på er et solidt pædagogisk redskab, der skaber tydelighed for medarbejdere og for barnet/den unge samt deres forældre. Visitation Ledelsen Forhold vedrørende visitation Lederen fortæller, at der er sket en ændring af proceduren for visitation. Unge med misbrugsproblemer kan ikke længere bo på Margarethagården. Hvis en ung flytter ind, og det viser sig, at der har været et skjult misbrugsproblem, så skal den unge visiteres videre i systemet. I forhold til den generelle visitation er der flere forhold, der gør sig gældende ved en eventuel indskrivning: blandt andet barnet/den unges alder og modenhed. På Margarethagården modtager de stadig børn akut. Men er det muligt, så prøver de at planlægge en rolig anbringelse i dagtimerne, og hvor kontaktpædagogen er mødt ind for at tage imod barn og forældre. Tilsynets bemærkninger og opmærksomhedspunkter Vurderinger Tilsynet vurderer, at den nye visitationsprocedure er en vigtig forandring, særligt for at imødekomme de øvrige børn på Margarethagården og særligt de små børn og deres behov. Der er fortsat fokus på den gode anbringelse, og der er en fast procedure for modtagelse af børn akut. Side 15

16 Konflikthåndtering Ledelsen Magtanvendelser Der har været 2 magtanvendelser siden sidste tilsyn i Leder oplyser, at procedurer er overholdt vedrørende indberetninger, og samtale med den unge senest 24 timer efter episoden. Der er i 2012 indberettet 4 magtanvendelser, hvor der ikke har været hjemmel i lovgivningen til det. Ved telefoninterview med leder, fortæller leder, at forstanderen har fulgt op på magtanvendelserne med de involverede unge. Leder supplerer, at der er talt med personalet om, hvordan det kan håndteres, når det viser sig, at en konflikt ikke kan løses pædagogisk, og man føler sig magtesløs i situationen. Leder giver udtryk for at der kun er to personaler på vagt sent om aftenen en på hver afdeling, og at det ikke altid er muligt at man kan hjælpe hinanden afdelingerne imellem. Aftalerne blev, at der kan ringes til leder, forstander eller politiet. Leder oplyser, at dette er brugt en gang efter aftalen er indgået, og havde en positiv effekt på at opløse konflikten, der involverede en ung, der var blevet truet. De unge havde undret sig over at leder pludselig stod der. Leder supplerer: I sådanne situationer er min opgave at skabe normalitet. Det kan virke nedtrappende, at jeg kommer, fordi der er noget andet forbundet med min titel. Leder tilføjer, at leder overnattede på afdelingen, hvilket var medvirkende til at skabe ro for den pige, der var blevet truet. Om konfliktreducerende tiltag Leder fortæller, at alle personaler er bekendt med at optræde roligt, tydelig og normaliserende i konfliktsituationer, for derved at forebygge en optrapning. Det er samtidig en regel, at man som medarbejder trækker sig ud af konflikten, hvis man er den, der først blev involveret i den. Leder supplerer, at et andet godt værktøj er når der i barnets/den unges handleplan står skrevet, hvad de voksne skal gøre i konfliktsituationer for at undgå en optrapning. Det virker forebyggende på mange konflikter, at der kan henvises til skriftlige aftaler, den unge selv har været en del af og bestemme. De unge Konflikter hvad fortæller de unge? Den ene af de unge kan fortælle om flere episoder, hvor der har været konflikter blandt en pigegruppe på en afdeling. En anden gang stak de af om natten gennem Side 16

17 vinduerne, og drak sig fulde. Den unge fortæller, at ingen opdagede dem, selvom de larmede da de kravlede ind gennem vinduet tidligt om morgen igen. Den unge fortæller, at de voksne forsøger at tale med gruppen om konflikterne, hvilket nogen gange har hjulpet og andre gange ikke. Den unge fortæller om en nylig episode, hvor en gruppe ikke ville gå i seng, og hvor daglig leder pludselig kom. Den unge fortæller, at så ved de godt, at nu skal de høre efter. Adspurgt om konflikten ikke vækkede de andre, fortæller den unge, at en af pædagogerne bad dem om at tage hensyn, da et af de mindre børn blev bange og sad op og sov om natten. Politikker og procedurer Magtanvendelser Den ene af de unge fortæller om en episode, hvor de voksne har fjernet to andre unge, der ville bryde ind på den unges værelse. Den unge oplever det som trygt, at de voksne reagerede i den situation. Den unge fortsætter med at fortælle om en episode, hvor en gruppe ikke ville gå i seng, og hvor en pædagog fra en anden afdeling kom og tog fat i dem, mens der blev skældt ud. Den unge fortæller, at der er blevet snakket om situationen med de involverede, og at episoden er afsluttet. Ledelsen Medarbejdere Kost, medicin og rygning Ledelsen fortæller, at der er ansat en køkkenmedarbejder, som forbereder alle måltider. Måltiderne er varierede og sunde. Lederen gennemgår proceduren for medicinhåndtering, hvilken tilsynet finder fyldestgørende. Der er formulerede regler for rygepolitik på institutionen, ligesom der er regler for euforiserende stoffer. Alkohol For de unge er der en planlagt ramme for det at gå i byen. Det aftales med pædagogerne, forældre og rådgiver, hvor meget der må drikkes og hvad. Når de unge starter med at gå i byen, bliver de hentet på et aftalt sted på et aftalt tidspunkt. Senere kommer de selv hjem og melder til nattevagten, at de er kommet hjem. Det er forbudt at drikke på sit værelse før en fest eller en bytur. De unge Begge unge fortæller, at man ikke må indtage alkohol Side 17

18 på Margarethagården og at der er en rygepolitik om, hvor man må ryge udenfor. Den ene af de unge er 17 år og får derfor lov til at gå i byen. Den unge fortæller, at aftaler omkring hjemkomst og sove ude kan være forskellige. Den unge siger om dette: De voksne er ikke stramme, de er rimelig løse, når de stoler på en. Den unge supplerer, at der omvendt er en fast regel om at man skal ringe hjem til Margarethagården, hvis man sover ude. Den unge forklarer videre, at hvis man skal sove hos nogen, ringer de vokse til de forældre, hvor man skal sove. Den ene af de unge fortæller, at der kan være nogen, der kan have brug for at komme ud og ryge sent om aftenen, hvilket der så gives særligt lov til. Tilsynets bemærkninger og opmærksomhedspunkter Vurderinger Tilsynet vurderer, at der er procedure og generelle holdninger/regler omkring rygning, alkohol og kost. Især i forhold til alkohol vurderer tilsynet, at tilbuddet tager relevant afsæt i den enkelte unge og forsøger at sætte grænser og samtidig vise omsorg for den unge, når der skal eksperimenteres med alkohol for første gang, som man gør i enhver anden familie. Tilsynet vurderer, at tilbuddet formår at tilpasse aftaler til den enkelte i forhold til alder og modenhed, så der både gives frihed til de unge, og samtidig er omsorg og grænser. Administration af beboermidler Ledelsen Lederen fortæller, at der udbetales cirkulære bestemte tøj- og lommepenge efter gældende regler. Lommepengene udbetales hver søndag. Medarbejdere Hvis den unge selv kan administrere indkøbene, så køber de selv tøj mv., ellers sker det sammen med kontaktpædagogen. De unge De unge fortæller, at lommepenge udbetales om torsdagen, hvis man har gjort rent på sit værelse. Hvis man ikke har gjort rent, får man sine lommepenge udbetalt om søndagen. Begge de unge oplever det som en gulerod til at få gjort rent. Tilsynets bemærkninger og opmærksomhedspunkter Vurderinger Tilsynet vurderer, at der udbetales lommepenge efter gældende regler i lovgivningen. Side 18

19 Tilsynet hæfter sig ved, at de unge oplever at ordningen omkring lommepengeudbetalingen er en motivation for at gøre rent på sit værelse. Organisatoriske og personalemæssige forhold Ledelsen Medarbejdere Børn, unge og pårørende Personaleforhold Lederen fortæller, at det har skabt ro og balance i huset, at der er sket en opnormering med et barn. Det gør, at der kan være en medarbejder mere på arbejde i weekenden og 4 hverdage. Der er på nuværende tidspunkt ingen langtidssygemeldte. Hele personalegruppen har lige været til temadag med psykolog Inger Thormann. De er blevet meget inspirerede og optaget af opmærksomheden på, at de målretter deres pædagogik og hverdag mod barnets/den unges alder og udvikling, samtidig er de stadig meget optaget af den narrative tankegang og arbejder fortsat med barnets historie kontinuerligt under hele anbringelsen Forhold i personalegruppen Medarbejderen, tilsynet talte med, fortæller, at det er en stabil periode i forhold til sygdom. At der er ro i personalegruppen, og de oplever, at der er god trivsel på arbejdspladsen. Den far, tilsynet talte med, oplever stor kontinuitet blandt medarbejderne. Beskrivelse af fysiske rammer Ledelsen Nuværende fysiske forhold Lederen giver udtryk for, at tilbuddet trives i de nuværende rammer: At der er god plads, men at de samtidig glæder sig til at komme tilbage til deres egne bygninger, hvor der er mere sjæl og miljø. Leder fortæller, at der er en af de unge, der har givet udtryk for at savne skoven, fordi den unge brugte det til at få luftet tankerne og finde ro. Medarbejdere Medarbejderne fortæller, at børn og unge trives i de nuværende rammer, men alle ser frem til, at de skal flytte tilbage. Tilsynets bemærkninger Vurderinger Tilsynet oplever, at der er god plads i de nuværende rammer på Nørrevej. Der er store og velindrettede Side 19

20 værelser til alle børn/unge, der hvert har et personligt præg. Ledelsens bemærkninger til tilsynsrapporten Vedr. vores navne Børnehuset og Børneafdelingen (side 5) har vi selv gjort opmærksom på, at disse navne ikke er dækkende, men vi har også besluttet, at vi først ville ændre navnene, når vi flytter tilbage til Margarethagården efter opbygningen. Så det skulle meget gerne falde på plads her i slutningen af året. Vedr. unge med misbrug (side 9)så er det blevet besluttet, at der ikke bliver visiteret unge med misbrug hverken til Margarethagården og Ungeafdelingen på Antoniehus. I beskriver (side 10), at en ung har boet over 10 år hos os og det bl.a. er særlige forhold omkring familier, som er med til dette. Dette vil jeg gerne forklare nærmere. Drenge bor stadig hos os og hans storebror har boet hos os i mange år, men er nu flyttet, da han er blevet voksen. Da disse to drenge var mindre, prøvede vi via Familieplejen at finde en plejefamilie til dem, men der var ingen plejefamilier, som kunne rumme at have drengenes familie med i plejefamiliens liv. Drengen har generelt et kærlig og stabilt netværk, men familien / netværket kan ikke magte opgaver, at være forældre / netværk på fuld tid. Da drengene generelt har været i udvikling alle årene, har dette for dem og deres netværk virket som en god løsning, hvor de efter flytning fra os stadig har forældre og netværk, der er aktiv deltagende i deres vokse liv. Vedr. antal personale (side 10) så står der, at der er ingen vågen nattevagt er men en rådighedsvagt. Der er to rådighedsmedarbejdere til stede pr. nat. (Side 10) bliver jeg siteret, at det er sjældent, at børmene / de unge er adskilt. Dette kan jeg ikke genkende. Vores faglige vinkel og vores menneskesyn er at se mennesket som subjekter. Dette fundament gør, at vi tager udgangspunkt i det enkeltes barn / unges behov og derfor er det vigtig, at alle børn / unge bliver set på som et unikt individ og dermed får individuelle oplevelser / kontakt og ikke ses som en af gruppen, men samtidig bliver der arbejdet med, at børnene / de unge bliver trænet i forhold til at opøve sociale kompetencer og respekt for andre mennesker. Under tilsynets bemærkninger og opmærksomhedspunkter (Side 12) efterlyser I faglige argumenter for hvilke værdier, det skaber for det enkelte barns / unges udvikling fx at være på ferie sammen og sjældent være adskilt. Jeg mindes ikke, at I på noget tidspunkt, har spurgt ind til dette og det er på trods af, at dette har været et anderledes uanmeldt tilsyn, end jeg før har prøvet. I kom hos os den og normalt modtager vi jeres tilsynsrapport 10 dage efter. Den ringer I til mig, da I har fundet ud af, efter at I havde talt med Laila Dreyer Espersen fra Helsingør Kommune, at I manglede at spørge til de magtanvender, der havde været. Efterfølgende bliver jeg ringet op igen (11 uger Side 20