Tredje trin op ad den franske stige

Transkript

1 Dette indhold er fra websitet MXD.dk. Tredje trin op ad den franske stige admin 28. januar 2009

2 Vincent Van Go Go fik (som alle bands) godt med ros for tirsdagens pariseroptræden. Godt 400 tilskuere af dem over 300 branchefolk, medier og andre inviterede og derudover op mod 100 betalende gæster. Samt godt med foromtale i både trykte og elektroniske medier. Desuden var klubben den største og mest hotte hidtil for de danske fremstød: la Maroquienerie i den østlige del af det indre Paris.. Jo, man kan uden overdrivelse sige, at interessen i byernes by for de danske fremstød oven på SPOT Festivalen vokser. Dette var 3. pariserkapitel gennem de senere år og igen med stigende tendens både hvad angår tilskuer- og brancheinteresse. Vi fangede nogle af de fremmødte franske branche-folk på aftenen til en kommentar om arrangementet og musikken: Jimmy Kinast. Jimmy Kinast, 3C, booking-firma For mig var The Blue Van toppen. Dem vil jeg meget gerne lave noget med, og jeg vil kontakte Manfred (Zäringer fra gruppens pladeselskab, Iceberg, red.) omkring det. De er virkelig bare så meget PÅ, når de træder ind på scenen, og så kunne jeg godt leve med, at guitar-lyden måske ikke var den bedste. Jeg tror The Blue Van vil egne sig specielt godt til festivaler, og dem har vi mange af i Frankrig. Der er som jeg vil mene de kan være egnede til, og hvor vi har kontakter til og så mener jeg det vil blive endnu lettere at sælge bandet, hvis de kan få en aftale med et af de mindre distributionsselskaber og hvis de også får produceret en god teaser-video, som vi og andre kan arbejde med. Are We Brothers? var også et godt band at se på scenen, mens No And The Maybes var mere svingende. Nogle sange var gode, men på mig virkede det ikke som om de er færdigudviklede endnu. Om en dansk aften i Paris er den rigtige form? Sådan noget kommer altid an på indholdet, men indholdet var der i går. Det var godt organiseret, og så lagde jeg mærke til at rigtigt mange af de rigtige folk var der. Lige som de ikke blev hængende i baren, men valgte at høre musikken! Så også på den måde er det en succes og ideen om, at det er den franske delegation på SPOT festivalen, der vælger ud til den franske aften er super. Det er trods alt fransk branche som må have den bedste forudsætning for at sige hvad der virker her. Og SPOT ér også interessant for os franskmænd. Geraldine Eggericky, Corrinne Lellouche, Nanzy Landzo. Geraldine Eggericky, kulturagent/konsulent (t.v.) og Corrinne Lellouche, journalist/redaktør Plan B (i midten) (her m. Nancy Landzo fra managementet Organic Group t.h.). Vi kunne mærke, at bandene var valgt grundigt ud og at de henvender sig til det unge publikum. De fungerer godt, og specielt The Blue Van tror vi vil kunne gøre sig godt hernede især på klubber i Paris. Eller festivaler. Der er gode og sexy. Men det er vigtigt hernede at have et kontaktnet klar vedr. booking og så skal de i radioen, og de skal helst også have en videopræsentation. Man er simpelthen nødt til at finde en person her i Frankrig, som kan arbejde med gruppen og som kender det lokale marked f.eks. i forhold til Fera Rock, som har kontakt til 30 radiostationer. Vi selv er bl.a. ude efter skandinaviske bands til Festival Of Cannes i forbindelse med filmfestivalen i Cannes vi arbejder med omkring bookingen til en af de tre store musikfester på stranden, og nu skal vi lige diskutere det vi har set her i aften. Showet? Godt arrangeret meget professionelt. Og så er der mange pladelabels til stede det er godt for bands ene. Vincent Provini. Vincent Provini, musikalsk programmør, Radio Fip (national radio, red.) The Blue Van var mine favoritter bare den måde de lavede Baby Don t Go på var fremragende de viser, de kan deres klassikere, og så har de modet til at twiste sangen. No And The Maybes var måske knap så orginale, men alligevel fik de mig til at blive hele koncerten igennem og lytte efter. De HAR et eller andet. Aftenen var i det hele taget en god øjenåbner for mig til dansk musik den kendte jeg ikke så meget til i forvejen. Valli og Manfred Zähringer. Valli, vært på Radio France s show et System Disque, Systeme Inter Are We Brothers og Vincent Van Go Go var mine favoritter. Are We Brothers er mægtig gode på scenen, Jeg tror de kan gøre sig hernede, selv om de måske var liiidt for ivrige med at få folk revet med. Men skal det lykkes her i Frankrig kræver det et enormt arbejde der er så meget at vælge imellem og det gælder om at blive set som nålen i høstakken. De SKAL ses de skal ud at gøre en forskel. Det kræver meget, men de har talentet. Nu har jeg i hvert fald fået deres cd med hjem, og jeg vil se om, jeg ikke kan få overbevist min redaktion om, at vi skal spille dem. Men det første store skridt var i aften, for jeg kunne se at der var mange vigtige folk blandt publikum. Det var den rigtige måde at introducere både gruppen på og Danmark. Matthieu Beauval. Matthieu Beauval, vicedirektør, Radio Fip (national Radio, red.) Alle fire bands var relevante for mig. Niveauet var højt og det var et meget effektivt show. I aften var Vincent Van Go Go og No And The Maybes de bedste for mig jeg har set The Blue Van før, og jeg synes til gengæld ikke, de har udviklet sig så meget. Specielt Vincent Van Go Go var som et lys fra det mørke nord. De var sjove og laid back på den fede måde. Og så var No And The Maybes også en fornøjelse en blanding mellem Beach Boys og The Frank And Walters. Charmerende og ustressede. Begge gjorde noget ved mig gav en speciel følelse. Jeg har været til SPOT Festivalen tidligere, og jeg synes kombinationen af det og en aften som denne er den helt rigtige til at få præsenteret musikken for det franske publikum på. Og blandingen i aften mellem betalende gæster og branchepublikum var også god det gav på en eller anden måde en god fællesskabs-følelse. Det var en speciel aften, og den her slags motiverer os da til at komme igen og lytte en anden gang ja, alle fire grupper i aften vil have en chance for at gøre sig på de franske festivaler, som der jo er så mange af. Måske også klubberne i Dijon, Lille, Marseilles m.v. De var i hvert fald gode til at få folk med. Nu glæder jeg mig også til at høre cd erne med dem. Thierry Langlois.

3 Thierry Langlois, Uni-T, agent for diverse franske og internationale grupper. Jeg ved ikke om det her er den rigtige måde at præsentere musik på. Jeg går aldrig efter nationalitet, men efter den musik, jeg synes lyder spændende. Men, jo, du ha da ret: Jeg var måske ikke kommet, hvis bare et enkelt dansk band havde spillet nu vidste jeg, hvem der stod bag, og de plejer at borge for kvalitet (Bellevue Management, MXD s og ROSAs samarbejdspartner på aftenen, red.). Så selvfølgelig De fleste bands i aften kan gøre sig på de franske festivaler. Jeg syntes ikke denne aften viste mig noget der var rigtigt specielt noget hvor man sagde wow! Noget som vi ikke allerede har. Men det var kompetent, det var dygtigt. Skal de videre, skal de dog finde et agency hernede, der vil arbejde for dem og se om der er et independent-label, der er interesseret i at arbejde med musikken. For én koncert gør det ikke der skal et langt større pres til fra et agency, et pr-bureau osv. Der venter et stort arbejde både før og efter et nyt besøg. men det her var en start David Bossan. David Bossan, leder af Discograph, stort fransk indieselskab Egentlig kan jeg bedst lide Are We Brothers, men måske var de ikke de bedste i aften, for jeg må sige, at både The Blue Van og Vincent Van Go Go imponerede mig meget. De første med et flot show og masser af god energi. De sidste gav en dejlig stemning og så skylder jeg at sige, at jeg ikke så første band (No And The Maybes, red), fordi jeg var ude på en anden klub for at se et andet af vores bands. Til gengæld tror jeg faktisk på Are We Brothers? som et godt radioband hernede: Alt i alt var det en god aften. Mange gange her i Paris kan stemningen faktisk være meget kold til den slags begivenheder, men det var den ikke tirsdag. Tvært i mod. Det var en fornøjelse og der var mange. Nu må jeg hjem og fundere over hvilke af grupperne vi eventuelt kan satse på at arbejde med. Det kræver altså lige et par overvejelser til men jeg er ikke i tvivl om, at både formen med fransk delegation på SPOT i Danmark og opfølgning i Paris er helt rigtig. Det var aftenens forløb da et bevis på. Lo Vitting.

4 Lo Vitting, spillestedet International, Paris: Dét var en god åbning til den danske scene. Ingen faldt igennem. En meget interessant aften, og to af orkestrene i aften kan sagtens spille hos os, hvis de henvender sig: No And The Maybes og Vincent Van Go Go. No And The Maybes var venlige, stille og alligevel en lille smule farlige Vincent Van Go Go spillede med overskud, overbevisning og var gode til at visualisere musikken. Allerbedst var The Blue Van dog de var forrygende. Men da vi har lydbegrænsning på hos os, kan vi simpelthen ikke få dem inden for døren. Så højt må vi ikke spille Olivier Lefebvre og Sylvain Taillet. Olivier Lefebvre, kunstnerisk direktør Universal Music France (t.v.) her sammen med Sylvain Taillet, head of A&R, Barclay m.v. Jeg har været til SPOT i Århus og har virkelig fået en god introduktion til dansk musik på gruppernes egen hjemmebane. Men her fungerede det nu også godt, og The Blue Van var nok mine favoritter. De var musikalsk gode, Vincent Van Go Go måske knap så meget med deres reggae. Men der skal også meget til at imponere os. Du ved vi hører hundredevis af plader om ugen. Hvad chancerne så er for The Blue Van, ved jeg til gengæld ikke alt er gået i stå på pladefronten hernede, og rock er der ikke så mange der lytter til i Frankrig. Grupper som Arctic Monkeys sælger måske ok men heller ikke mere. Alligevel skabte The Blue Van en god fornemmelse i mig de fik mig til at tænke tilbage til 70 erne. Festivalerne er en mulighed for dem, jo, men de skal finde frem til den rette person, der kan gøre reklame for dem. Festivalerne gider heller ikke lave aftaler med ukendte bands, som de ikke har fornemmelsen af kan vokse. Så den rigtige pr-person og måske en aftale med et mindre pladeselskab er nok den bedste indgang til det franske marked for dem. Ellers? Are We Brothers? De var et sjovt mix af mange inspirationer det var rent party, da de var på David Barat, Bellevue Management MXD s og ROSAs franske samarbejdspartner på aftenen. Nu er det svært at vurdere sig selv. Men jeg synes, godt vi kan være tilfredse. 400 tilskuere næsten 100 af dem var betalende det er faktisk mere end jeg turde håbe på, da vi gik i gang. Men dels er det altså en respekteret, hot klub vi spiller på dels har de fleste, der sagde ja til at komme på gæsteliste, valgt at dukke op. Og så har vi også haft et pr-bureau på for at gøre opmærksom på aftenen, lige som jeg selv har været interviewet i to forskellige radioprogrammer bl.a. det franske svar på P3, Radio Frances Le Mouv samt Radio Nova om den danske aften. Lige som arrangementet blevet nævnt i magasiner som A Nous Paris, og i gratis-avisen 20 minutes, hvor vi blev gig of the

5 day. Desuden har magasinet Magic lavet interview med No And The Maybes det bliver et dobbelt-opslag. Alt i alt et meget godt pomotion-resultat. Atmosfæren på selve aftenen har været god nu er det tredje gang vi laver det her, og folk vil åbenbart gerne blive ved med at komme igen. Denne gang flere end nogensinde. Og så har der været flere overraskende reaktioner: Folk der glædede sig til at se ét band, og som kom ud med nogle helt andre som favoritter. En af de gode ting har været, at folk blev i klubben de skulle ikke op i alle pauserne til baren med fare for at blive hængende de blev nede i salen. En udvikling? Jeg synes vi skal holde fast (uanset at det er os, der er den lokale operatør). Vi har et godt brand med SPOT On Denmark og måske kunne man udvide og tage et næste skridt ved at lade et af de fire bands komme på en lidt længere turné hernede med SPOT On Denmark-stemplet i ryggen. Jeg tror tiden er ved at være moden til det. Lisa Marxen, MXD s og ROSAs danske producent af SPOT On Denmark-aftenen. Vi kan se, at det er en flerårig indsats, der nu giver afkast. Vi kan se at det betyder noget, at det er de franske branche- og medie-folk selv der udvælger de danske bands, de tror på. Og så er der ingen tvivl om, at vores samarbejdspartner, Bellevue Management har gjort et fantastisk arbejde med at tiltrække folk de er et af de eneste bureauer hernede, der virkelig også arbejder med det internationale. Der var både mange branchefolk men også op mod 100 betalende. Og det er flot en tirsdag aften i Paris. Langt de fleste gæster blev aftenen igennem. De lyttede til musikken og hang ikke kun ud i baren, som man kunne frygte, hvis musikken ikke holdt. men den gjorde den: Der var flot niveau fra alle fire bands. Og lige nu gælder det så om at sparre med alle de kontakter, der er blevet skabt i aften. Så må vi se hvilke resultater, der kommer ud af det i den kommende tid.