General beskrivelse. Tekniske grundforløb Merkantile grundforløb

Transkript

1 General beskrivelse Tekniske grundforløb Merkantile grundforløb

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Generelt for skolen Praktiske oplysninger Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser Overordnet bedømmelsesplan Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Eksamensregler Indgangen Strøm, Styring og IT Praktiske oplysninger Didaktiske og metodiske overvejelser Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Undervisningen i grundforløber Ny mesterlære Bedømmelsesplan Fremgangsmåde ved vurdering af elevernes egnethed ved optagelse i skolepraktik 2.8 Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser og skolepraktik med adgangsbegrænsning 2.9 Eksamensregler Samarbejde med virksomheden om afholdelse af prøver og udstedelse af bevis Overgangsordninger Læringsaktiviteter Elevrettet beskrivelse Varighed Elevens arbejdstid Elevforudsætninger Læringselementer Læringsmiljø Evaluering Ressourcer og rammer 15 2.

3 1. Generelt for skolen 1.1 Praktiske oplysninger Skolens navn: Indgang: Fastsættelse af den lokale undervisningsplan Undervisningsplanen er fastsat af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg den XX XX 2008 og vil blive revideret xx xx. 1.2 Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser Udvalgt eksempel: Skolens pædagogiske grundlag bygger på, at vi sætter elever og kursister i centrum, og at vi udviser gensidig respekt. Vore uddannelses- og læringstilbud tager udgangspunkt i, at elever og kursister er sociale og ansvarlige, og at alle har et personligt udviklingspotentiale. Dette pædagogiske grundlag afspejles i den pædagogik, eleverne møder på skolen. Der tages hensyn til elevens individuelle faglige udgangspunkt og tidligere praktiske erfaringer. Den individuelle tilrettelæggelse af uddannelsesplaner tager udgangspunkt i vurderinger af den enkeltes kompetencer. På skolen tilrettelægges den enkelte elevs uddannelsesplan i samarbejde med eleven. I takt med elevens udvikling er der mulighed for at tilrette uddannelsesplanen. Skolen tilrettelægger undervisningen således, at eleven kan drage videst mulig nytte af samværet om læring med andre elever. Skolen kvalificerer eleven til erhvervslivet gennem 37 timers ugentlig læring. Lærerne er organiseret i teams, og her løses faglige og pædagogiske udfordringer i relation til undervisningen. 1.3 Overordnet bedømmelsesplan Udvalgt eksempel: Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt, jævnfør hovedbekendtgørelsen. Skolebedømmelsen skal medvirke til at: Klarlægge elevens viden om eget niveau. Udpege områder, som kræver forstærket indsats. Informere praktiksted og skolesystem. Inspirere eleven til yderligere læring. Endvidere indgår bedømmelsesplanen som et vigtigt element i skolens kvalitetskoncept. Der rettes speciel opmærksomhed på den løbende evaluering af elevens personlige kompetencer og på elevernes vurdering af undervisningsindhold og -metode samt på de øvrige rammer for undervisningen. På skolen opfatter vi evaluering og bedømmelse som et praktisk og konstruktivt redskab til at vurdere såvel den enkelte elevs udvikling, som undervisningen i det hele taget. Al evaluering skal dog udføres med omtanke og i respekt for de involverede personer, da evaluering altid går tæt på den enkelte person, lærer som elev. Skolebedømmelsesplanen består af tre dele, som er beskrevet på indgangsniveau eller uddannelsesniveau: Den løbende evaluering. Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakterer). Eksamen. 3.

4 1.4 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Udvalgt eksempel: Forud for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan foretages følgende vurdering. 1. Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på. Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, for eksempel i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv. Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder, eksempelvis fra medier og litteratur. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen.. 2. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder om uddannelsen stiller for store boglige krav til eleven, om eleven er flytbar i forbindelse med skoleskift, om sprogkundskaberne er gode nok. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven. 3. Vurdering af elevens behov for tiltag, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, længere tid, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. 1.5 Eksamensregler Link til skolens eksamensreglement. 4.

5 2. Indgangen Strøm, Styring og IT 2.1 Praktiske oplysninger Medarbejdere Afdelingens pædagogisk ansvarlige er uddannelseschef Per Stig Andersen Til afdelingen er knyttet sekretær Jette Mose Underviser Bo Toft er teamkoordinator for grundforløbet. Teamkoordinatoren træffes normalt på telefonnummer Underviser Søren Hansen fungerer som uddannelses- og erhvervsvejleder på indgangen. Træffes på telefonnummer lokal 6155 iht. opslag på skolen. Bo Toft er skolens praktikpladsopsøgende vejleder for uddannelserne inden for indgangen. Der er følgende undervisere tilknyttet afdelingen for Strøm, styring og IT for grundforløbet: Jess Winther eller Christian Sørensen underviser i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Søren Hansen underviser i Epoxy Bo Rix Madsen og Bo Toft udgør teamet på indgangen. Bo Toft Underviser i matematik, arbejdsmiljø og Arbejdstilrettelæggelse og kundeservice. Indgangen udbyder følgende specialer: Automatik og Proces, Elektriker, Elektronik og svagstrøm samt Data og kommunikation. På sidstnævnte uddannelsesretning skal de sidste 10 uger samt Cisco gennemføres på Tech College Aalborg Adresser Undervisningen på erhvervsuddannelsens grundforløb finder sted på: Erhvervskolerne Aars Østre Boulevard Aars Bygning V Tlf aars@erhvervsskolerne.dk Didaktiske og metodiske overvejelser Undervisningen er opdelt i temamoduler, som gennemføres i kursusforløb og i projektorganiserede forløb, der inddrager elevens eventuelle erfaringer i relevante undervisnings- og arbejdssituationer. Projekterne organiseres inden for den enkelte uddannelses kompetenceområder, og de almene kompetencer integreres i projekterne. Planlægningsprincipper for undervisningen Princippet i undervisningen bygger på den idé, at eleven gives betingelser for selv at kunne udvikle sin aktuelle viden. Undervisningen baseres derfor på ideerne om en induktiv, funktionel eller helhedsorienteret planlægning af den relevante undervisning. Begrebet induktiv indikerer, at undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at eleven hjælpes til selv at skabe sin viden, erfaring og kunnen ud fra oplevelser med løsning af opgaver og problemstillinger. Funktionel indikerer, at undervisningen tilrettelægges i nøje overensstemmelse med den praksis, der er gældende for branchens udøvere. Helhedsorienteret indikerer, at denne praksis inddrages i undervisningen i de sammenhænge, som de forefindes i branchen virkelighed. 5.

6 Organisering af undervisningen Undervisningen på Strøm, styring og IT udøves ved: Elevens personlige individuelle uddannelsesplan sikrer at eleven til enhver tid har et overblik over hvilke opgaver der skal arbejdes med nu samt en tidsplan der viser start og sluttidspunkt for læringsemner. Uddannelsesplanen justeres jævnligt ved afvigelser. Undervisningen er modulopdelt og afhængigt af uddannelsesvalg skal eleven gennemføre 5-10 moduler, som indeholder læsning af teori, simulering, beregninger, fysiske målinger og dokumentation. Eleven har mulighed for at supplere modulerne med småprojekter der kan inddrage praksis i teorien. Ved sidstnævnte supplement må det påregnes at grundforløbet forlænges. Eleverne kan både arbejde alene og i grupper efter eget valg. Når det faglige stof i et modul er forstået tager eleven en skriftlig test, hvor resultatet af testen senere gennemgås med eleven for at sikre at eventuelle misforståelser afklares. Kursusfag som matematik, Epoxy, førstehjælp, brand, arbejdsmiljø og ATKS foregår i en traditionel klassesammenhæng. Undervisningsdifferentiering Differentieringen tager udgangspunkt i elevens standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges indenfor grundforløbets rammer, således at undervisningen tilpasses elevens forudsætninger. Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. Et forløb kan for eksempel tilrettelægges således, at elevens erfaringer inddrages og danner grundlag for belysning og vurdering af en problemstilling. En anden anvendt differentieringsmetode er at arbejde med et fælles kernestof inden for et emne, hvorefter der individuelt eller i grupper arbejdes med delemner. I andre undervisningssituationer differentieres ved hjælp af yderligere metoder, for eksempel Tiden, der er til rådighed for opgaveløsningen. Opgavemængden og opgavetypen. Arbejdsmetoder og hjælpemidler. Elevindflydelse Lærerne i indgangen søger at sikre elevens indflydelse på egen uddannelse ved, at det er den enkelte elevs opgave at udforme sin egen uddannelses- og forløbsplan inden for de givne rammer og i tæt samarbejde med kontaktlæreren. Herigennem sikres, at uddannelsen bliver så individuel, som eleven har behov for. Eleven har i de enkelte læringsaktiviteter mulighed for at vælge forskellige opgavetyper alt efter sine kompetencer. Eksempelvis kan der vælges mellem større projekter eller mere lærerstyrende opgaver. Det endelige valg tager udgangspunkt i elevens formåen og foretrukne læringsform og i samarbejde med kontakt-/læreren og valgt metode Lærerroller og elevstyring Læreren fungerer typisk i tre forskellige roller: Som underviser, hvor han formidler af et veldefineret emne. Som kontaktlærer, der rådgiver og vejleder i forhold til elevens personlige uddannelsesplan. Som faglig vejleder, når eleven arbejder selvstændigt med aktiviteterne, og læreren giver råd og vejledning. Der lægges mere vægt på læreprocessen frem for på undervisning i traditionel forstand, hvilket betyder, at eleven skal være mere aktiv. 2.3 Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger Kompetencevurdering Kompetencevurderingen foretages med henblik på at vurdere elevens forudsætninger for uddannelsen. De undervisningsmæssige forudsætninger og behov afklares i løbet af uddannelsens første 2 uger. På baggrund af vurderingen udarbejdes en personlig uddannelsesplan, hvoraf det tydeligt fremgår hvor lang tid eleven forventes at bruge på grundforløbet og de enkelte undervisningsmoduler. Kompetencevurderingen indebærer eventuelt godskrivning eller supplerende tilbud på baggrund af: tidligere gennemført forløb, 6.

7 anden uddannelse, vurdering af reelle kompetencer, særlige behov. Afklaringen resulterer i en tilpasset uddannelsesplan med eksempelvis: fritagelse for eksamen og/eller for undervisning, Virksomhedsforlagt undervisning, fag på højere niveau, særlig støtte. Uddannelsesplanen føres ajour, når der sker ændringer i elevens forløb, som minimum ved overgang fra grund- til hovedforløb samt ved valg af valgfri undervisning. Der gennemføres tre forskellige modeller for kompetencevurdering i forhold til tre elevgrupper: Elever, som alene har skolebaggrund: Eleven vurderes ved en samtale, og der gives primært godskrivning på baggrund af dokumentation for opnåede kompetencer. Behov for særlig støtte afdækkes ved samtalen samt ved en screening. Elever med meget erfaring, gives ved dokumentation godskrivning af dele af uddannelsen. Efter indledende samtaler gennemføres første aktiviteter, og læreren vurderer derefter, om der skal afkortes i forløbet. 2.4 Undervisningen i grundforløbet Flowdiagrammet herunder, for indgangen, følges. Markeringer med rød, gul og grøn indikerer de 3 niveauer for grundforløbet; Rød er de indledende uger, hvor eleven kompetenceafklares. Gul er fagrettede med enkelte specialiseringsmoduler. Grøn er specialeorienterede moduler. I et 20 ugers grundforløb vil tidsforbruget være 2 uger for rød, 8 uger for gul og 10 uger for grøn. Hvis en elev ikke er i stand til at afslutte grundforløbet til planlagt tid, revideres uddannelsesplanen så hurtigt som muligt og et nyt forventet sluttidspunkt noteres i elevens uddannelsesplan. Planen kan forlænges med begrundelse i svært stof, reel sygdom og personlige forhold. I særlige tilfælde udarbejdes den nye plan i samarbejde med elevcoachen. For Datalinjen gælder at de sidste 10 uger afvikles på TCAA da Erhvervsskolerne Aars ikke er i stand til at tilbyde CISCO kursuset. Derfor er det vigtigt at de første 10 uger på Erhvervsskolerne Aars afsluttes umiddelbart før nye hold startes på TCAA, 4 gange om året. Efter valgt speciale er det muligt at vælge ny uddannelsesretning og der gives merit for allerede gennemførte moduler. Ved skift til ny uddannelsesretning udarbejdes der omgående ny uddannelsesplan. 7.

8 8.

9 Oversigt over læringsaktiviteter Målet for undervisningen som helhed og for de enkelte moduler er beskrevet i de enkelte læringsaktiviteter i Elevplan. Læringsaktiviteter kan ses under Læringsaktiviteterne, der er beskrevet her, er opdelt i følgende læringselementer, som indgår i grundforløbet. Den egentlige beskrivelse af læringsaktiviteterne fremgår af Elevplan. Arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse og kundeservice Elementær brandbekæmpelse Førstehjælp Informationsteknologi F-niveau Matematik F/D niveau Epoxy kursus Virksomhedsforlagt undervisning (VFU aftale formular fremsendes særskilt) Automatik- og procesuddannelsen Elektriker Elektronik og svagstrøm Data og kommunikation Elevens arbejdstid Skoleundervisningen gennemføres, så elevens arbejdstid for undervisningsforløb og projekter, herunder hjemmearbejde, svarer til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Elevens hjemmearbejde kan ud over almindelige lektier omfatte færdiggørelse af opgaver samt forberedelse til elevstyrede læringsprocesser. 2.5 Ny mesterlære Der er besluttet følgende procedurer for kontaktlærerarbejdet i forbindelse med mesterlæreelever: Eleven tildeles en kontaktlærer, som følger eleven gennem hele mesterlæreforløbet, og har ansvaret for elevens uddannelsesplan. Kontaktlæreren kontakter virksomheden og aftaler tid til en kompetencevurdering, der fører til udarbejdelse af elevens uddannelsesplan uddannelsesplanen udarbejdes i virksomheden. Uddannelsesplanen skal indeholde aftaler om skoleundervisning. Med mindre eleven kan opnå godskrivning, skal han gennemføre førstehjælp og elementær brandbekæmpelse i kursusform, herunder færdselsrelateret førstehjælp. Det aftales, hvornår kontaktlæreren besøger eleven i virksomheden. Kontaktlæreren sikrer, at der sker en løbende evaluering af elevens oplæring. Kontaktlæreren informerer elevadministrationen om eventuel skoleundervisning for eleven, således at eleven indkaldes til den pågældende skoleundervisning. Virksomheden og kontaktlæreren udarbejder i samarbejde en praktisk opgave, som eleven skal afslutte forløbet med at udføre. Opgaven udføres i virksomheden. Bedømmelsen af den praktiske opgave gennemføres af virksomhed og kontaktlærer i samarbejde. Bedømmelsen indgår i den samlede helhedsvurdering af eleven. Der foretages en afsluttende kompetencevurdering af eleven. Kontaktlæreren sikrer, at der udstedes bevis for gennemført praktisk oplæring. Beviset påføres eventuel supplerende undervisning, der skal gennemføres i hovedforløbet. Uddannelsesplanen justeres herefter. 2.6 Bedømmelsesplan Løbende bedømmelse Bedømmelse er det praktiske og konstruktive redskab, der anvendes i forhold til elevens udvikling og opnåelse af personlige og faglige kompetencer. Den løbende bedømmelse er et centralt element i afdelingens kvalitetssikring og består af: bedømmelse af elevens faglige kompetencer, bedømmelse af elevens personlige kompetencer. Bedømmelse af faglige kompetencer 9.

10 Standpunktskarakter gives efter 7-trins-skalaen. Der gives en standpunktskarakter efter hver læringsaktivitet. Den konkrete bedømmelse af de faglige kompetencer er beskrevet i den enkelte læringsaktivitet i Elevplan, hvor det fremgår, hvad der bedømmes, og hvordan bedømmelsen foregår. Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse bedømmes med karakteren bestået eller ikke bestået. Det er vigtigt at bemærke, at eleven i grundforløbet skal erhverve grundlæggende faglige kompetencer og færdigheder, og at bedømmelsen foretages i forhold til dette niveau. Bedømmelse af personlige kompetencer Bedømmelse af elevens personlige kompetencer bygger dels på selvevaluering dels på lærergruppens bedømmelse. Rent praktisk sker denne bedømmelse gennem en løbende vurdering af eleven i undervisningen. Lærerteamet foretager en fælles vurdering af elevernes udvikling ved et ugentligt teammøde. De personlige kompetencer bedømmes ud fra en faglig synsvinkel ved en vurdering af, hvordan eleven optræder i professionsmæssig sammenhæng eksempelvis ved betjening og vejledning af kunder, samarbejde med kolleger samt ansvarlighed over for materiel og sikkerhed ved udøvelse af kørsel. Afsluttende bedømmelse Oversigt over bedømmelsesform Fag Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse Epoxy kursus Matematik F/D Informationsteknologi, F-niveau Læringsaktiviteter (moduler, Arbejdsmiljø, Arbejdstilrettelæggelse, kundeservice) Grundforløbseksamen CISCO-kursus Bedømmelsesform Bestået/ikke beståelse Bevis udstedes Bestået/ikke bestået F er mindstekrav for elektrikere. Ved hold der udelukkende tager F-niveau gives der standpunktskarakter ellers afholdes mundtlig eksamen. Standpunktskarakter Standpunktskarakter som en del af den løbende bedømmelse (fremgår ikke af grundforløbsbeviset Eksamenskarakter Gennemføres i på TCAA. Valgfrie studierettede fag For de valgfrie, studierettede fag gælder, at der afgives standpunktskarakterer ved fagets afslutning efter reglerne i grundfagsbekendtgørelsen. 10.

11 2.7 Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse i skolepraktik Hvis eleven opfylder nedenstående betingelser, vil eleven blive erklæret egnet til optagelse i skolepraktik, hvis der ikke er adgangsbegrænsning på den ønskede uddannelse. 1. For at blive optaget i skolepraktik, skal eleven derfor have gennemført de kompetencemål, der er særlige for dette hovedforløb. 2. Indstilling til skolepraktik foregår efter en helhedsvurdering af elevens egnethed til at gennemføre hele uddannelsen. Hvis eksamen i grundforløbsprojektet er bestået, betragtes eleven som fagligt egnet til skolepraktik. 3. Eleven skal deltage i informationsmøde om skolepraktik ved grundforløbets afslutning. a. Eleven skal underskrive blanket som dokumentation for at have modtaget og forstået information om EMMA kriterierne. 4. Eleven skal senest 5 dage efter afsluttet grundforløbet, opfylde nedenstående a. Eleven skal være registreret som praktikpladssøgende b. Eleven skal have synlig profil på c. Praktikcenter Aars skal have modtaget tilmeldingsblanket til skolepraktik d. Hvis eleven ikke ønsker skolepraktik og er under 18, kræver fravalg underskrift af værge. e. Eleven skal have 3 uddannelsesønsker i elevplan.dk f. Eleven skal dokumentere at eleven er aktivt søgende i g. Praktikcenter Aars skal have modtaget målrettet ansøgning, hvor eleven redegør for hvordan eleven opfylder EMMA kriterierne. 5. Hvis disse krav er opfyldt vil eleven blive indkaldt til en EMMA samtale på det Praktikcenter som udbyder uddannelsen. Praktikcenter Aars sender ansøgninger om optagelse i skolepraktik videre til de Praktikcentre som der er samarbejdsaftaler med. 6. Hvis eleven efter den personlige samtale vurderes til at være egnet til optagelse i skolepraktik, udarbejdes der en skoleaftale. 7. Eleven påbegynder skolepraktik en måned efter at grundforløbet er afsluttet. Eleven er gennem hele forløbet tilknyttet en kontaktlærer/praktikpladskonsulent. 2.8 Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser og skolepraktik med adgangsbegrænsning Hvis eleven fra grundforløbet søger ind på en uddannelse med adgangsbegrænsning skal eleven opfylde de i pkt. 2.7 nævnte punkter. Den personlige EMMA samtale danner ud fra en heldhedsbetragtning grundlag for belsutningen om hvilke elever der optages. Dog vil eleven altid blive optaget i skolepraktik hvis Eleven har uforskyldt mistet sin uddannelsesaftale. Eleven har afsluttet en kort uddannelsesaftale uden at afslutte uddannelsen. 2.9 Eksamensregler For afholdelse af prøver til eksamen i grundfag henvises til skolens eksamensreglement. Grundforløbsprøven Prøven varer 30 minutter med votering og består af følgende aktiviteter med vejledende varighed: Eksamination: 25 minutter. Votering: 5 minutter. Der gives karakter efter 7-trins-skalaen. Ved vurderingen indgår grundforløbsrapporten og elevens præstation ved eksamen, dog med vægt på den mundtlige og praktiske præstation Samarbejde med virksomheden om afholdelse af prøver og udstedelse af bevis 11.

12 Grundforløbsbevis Efter bestået grundforløbseksamen udstedes Grundforløbsbevis. Vurderingen tager udgangspunkt i om eleven har bestået grundforløbsprøven og har opnået de nødvendige faglige, almene og personlige kompetencer for at kunne starte uddannelsen i en virksomhed, med derefter følgende start på skoleundervisning i hovedforløbet Overgangsordninger Denne lokale undervisningsplan gælder for elever, der påbegynder grundforløbet efter den 1. juli Planen revideres løbende i forhold til resultater af løbende evalueringer og kvalitetsmålinger. Revisionerne drøftes på møder med det lokale uddannelsesudvalg og indarbejdes i Elevplan. 3.0 Læringsaktiviteter Se Elevplan s læringsaktivitet for grundforløbet Strøm, Styring og IT på Erhvervsskolerne Aars. 12.