Demokratikampagnen. talt og skrevet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Demokratikampagnen. talt og skrevet"

Transkript

1 Demokratikampagnen talt og skrevet

2 STEMMER PÅ KANTEN REDAKTION MIKAEL LINDHOLM LISBETH ZORNIG ANDERSEN TEKST THERESE ALEXANDRA EVALD TINE TOFT JØRGENSEN MIKAEL LINDHOLM UDGIVER HUSET ZORNIG EGEGÅRDSVEJ RØDOVRE COPYRIGHT NOVEMBER 2014 HUSET ZORNIG GRAFISK DESIGN CARSTEN NORDHOLT FOTO CHRIS NUNAN ISBN.: RAPPORTEN KAN DOWNLOADES VIA: 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Udvikling i valgdeltagelsen ved kommunevalgene 2009 og Executive summary Indledning Baggrund for kampagnen Rammerne Kampagnen Kampagne strategien Kampagneaktiviteter Medier og kommunikation Samarbejdspartnere Økonomi Kampagne forløbet Erfaringer Resultater Det demokratiske overskud Erfaringer Perspektivering En permanent indsats Udsatteråd Foreningen Stemmer på Kanten Bilag Bilag 1: Frivilligguide Bilag 2: Drejebogen til politikere Bilag 3: Manifest Bilag 4: Valgplakater Bilag 5: De donerede Bilag 6: Samarbejdsaftale med Viborg Bilag 7: Hvad er din stemme værd? materiale Bilag 8: Flyer, muleposen og badge 3

4 Valgresultat slog forventninger 4

5 1. Udvikling i valgdeltagelsen ved kommunalvalgene 2009 og 2013 Stemmeprocent * Stigninger i procentpoint * 8,7 64,2 70,8 6, , Kontanthjælpsmodtagere Alle stemmeberettigede * Kilde: Hvem stemte og hvem blev hjemme Center for Valg og Partier, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 5

6 2. Executive summary I det følgende opsummeres kampagnen STEMMER PÅ KANTEN overordnet ved hjælp af beskrivelser af blandt andet kampagnens baggrund, hovedelementer og resultatet, samt hvad der er sket efter kampagnens afslutning ved kommunalvalget i november I de efterfølgende kapitler uddybes kampagnens baggrund, formål og forberedelser. Markant flere socialt udsatte danskere brugte deres stemme under kommunal- og regionsvalget i november Valgdeltagelsen blandt kontanthjælpsmodtagere steg på landsplan fra 31 pct. under valget i 2009 til 39,7 pct. i Det er en stigning på 28 pct. eller knap ni procentpoint. Det viser analyser foretaget af valgeksperter på Københavns Universitet og KORA. Dermed blev over tredive års tendens til stadig lavere valgdeltagelse blandt samfundets svageste borgere brudt. Baggrunden for trendbruddet i valgdeltagelsen skal blandt andet ses i, at der op til kommunalvalget blev gennemført flere kampagner, som netop havde til formål at mobilisere vælgerne. Demokratikampagnen STEMMER PÅ KANTEN var et initiativ, der målrettet sigtede på at mobilisere socialt udsatte vælgere. Andre kampagner sigtede på at mobilisere førstegangsvælgere, altså unge, og indvandrere. STEMMER PÅ KANTEN rekrutterede over 600 frivillige og gennemførte over 300 arrangementer i 47 byer landet over. Blandt andet debatmøder, hvor politiske kandidater, ofte for første gang, mødte socialt udsatte og hørte, hvad de havde på hjerte. Baggrunden for STEMMER PÅ KANTEN var et ønske om at motivere socialt udsatte til at bruge deres stemme og styrke det politiske fokus på socialt udsattes udfordringer. Ræsonnementet var, at når socialt udsatte ikke bruger deres stemme, bliver det politisk billigt at tilsidesætte socialt udsatte borgeres interesser til fordel for middelklassevælgerne, der i langt højere grad bruger deres stemme. Projektleder Henrik Hjortdal, der forsker i fornyelse i samfundsledelse på CBS, kalder initiativet for skelsættende: Stemmer på Kanten slog to fluer med et smæk. For det første holdt kampagnen fast i, at en borger er en borger, at en stemmes værdi ikke afhænger af økonomi eller uddannelse, og for det andet styrkede den de mest udsatte gruppers position ved, at de politikere, der prioriterer de udsattes interesser, får flere stemmer. Det er godt for de magtesløse - men det er også godt for samfundet, hvis vi tager dem alvorligt og lytter og handler. Når danskerne er et relativt dygtigt folkeslag, hænger det sammen med vores lave afstand mellem høj og lav, og evnen til at mobilisere mange mennesker. Demokratikampagnen STEMMER PÅ KANTEN er blevet udstillet på Forsorgsmuseet i Svendborg som en milepæl i Danmarks sociale historie. Projektleder Nils Valdersdorf Jensen, Svendborg Museum siger: Vi har valgt at bruge en valgplakat fra Stemmer på Kanten, fordi den meget markant understreger, at alle i dag - også udsatte - formelt har rettigheder og muligheder for at deltage i fællesskabet, hvilket står i skarp modsætning til fortidens strenge forsorg. Samtidig understreger initiativet også, at der stadig er problemer med umyndiggørelsen af udsatte, og gør op med dette på en sjov måde. 6

7 Før valget vurderede flere valgforskere og eksperter, at en kampagne som STEMMER PÅ KANTEN ingen effekt ville få og derfor var spild og kræfter og ressourcer. De tog fejl. Vi kan også se, at mange af de nyopstillede politikere, der var med til debatmøder arrangeret af STEMMER PÅ KANTEN, rent faktisk sprang listerne og blev valgt ind i byrådene. Vi sagde til de udsatte, at hvis du vil forandring, må du bruge din stemme. Resultatet viser, at folk stemmer, også sårbare borgere, der føler sig isoleret fra fællesskabet, når de kan se en mening med det, siger Lisbeth Zornig Andersen, som er initiativtager til STEMMER PÅ KANTEN. Ifølge forskerrapporten Hvem stemte og hvem blev hjemme fra Københavns Kommune og KORA er det ikke muligt at isolere effekten af de enkelte kampagner, der har søgt at mobilisere vælgerne. Indenrigsministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening gennemførte en landsdækkende kampagne rettet mod unge førstegangsvælgere, fortrinsvist gymnasieelever. Også blandt dem steg stemmeprocenten. Blandt de årige stemte godt 13 procentpoint flere under kommunalvalget i 2013 sammenlignet med valget i I hele befolkningen som gennemsnit steg valgdeltagelsen med godt 6 procentpoint. Præcist, hvad der virker, har vi stadig til gode at dokumentere. Det viser forskerrapporten ikke. Men vi har høstet en lang række erfaringer i kampagnen, som vi deler, og personligt er jeg ikke i tvivl om, at det bestemt nytter at gøre en indsats ved at række ud til de borgere, som ikke oplever, at demokratiet er relevant for dem, så vi også hører deres stemmer. Det bliver vi alle klogere af, så vi kan indrette samfundsløsningerne sådan, at de virker bedst muligt, siger Lisbeth Zornig Andersen. Kampagnens elementer Kampagnestrategien bag STEMMER PÅ KANTEN var inspireret af Barack Obamas succesfulde valgkampagne i 2008, der mobiliserede frivillige til personligt at opsøge borgere, for at få dem til at stemme i STEMMER PÅ KANTENs version foregik det dog uden at foreslå hvem, de skal stemme på, men ved at tale for, at man bruger sin stemme. I projektets udviklingsfase blev det klart, at det kan være vanskeligt at nå og motivere socialt udsatte effektivt uden et personligt møde og dialog. Initiativet forudsatte derfor en mulighed for at rekruttere mange frivillige, hvor organisationer med mange medlemmer med et socialpolitisk sigte blev anset som vigtige samarbejdspartnere. Der blev samtidig udarbejdet en frivilligguide, der beskriver kampagnen, organiseringen, mål og opgaver. Manglende relevans i den politiske debat blev også identificeret som en barriere, der svækker motivationen blandt socialt udsatte vælgere. Derfor blev der gennemført fokusgruppeinterviews med socialt udsatte for at skabe et socialpolitisk idekatalog med de udsattes egne stemmer som grundlag for debatter. Idekataloget blev siden viderebearbejdet til rapporten Stemmer fra Kanten om livet på kanten af velfærdssamfundet. Utryghed blev identificeret som en anden barriere for de socialt udsatte borgeres valgdeltagelse mange har haft dårlige oplevelser med systemet, opsøger ikke myndigheder frivilligt, mangler uddannelse og kultur for demokratideltagelse, oplever sig mindreværdige og uden for fællesskabet, m.m. Derfor blev dør-til-dør initiativer, mobile valgurner, brevstemning, valgbusser og politiske debatmøder i trygge omgivelser væresteder og værtshuse defineret som vigtige kampagneelementer. Der blev samtidig udarbejdet en politikerguide om, hvordan man som politiker møder og skaber en ligeværdig dialog med socialt udsatte. Især debatmøderne mellem politikere og socialt udsatte viste sig at blive et af de mest udbytterige elementer i kampagnen for begge partner, som ofte mødte hinanden og udvekslede synspunkter for første gang. 7

8 Kampagnen STEMMER PÅ KANTEN kostede 1,8 mio. kr. Godt kr. kom fra Socialministeriet, kr. kom fra en bred vifte af forskellige bidragsydere, kr. kom fra Huset Zornig, der eksekverede kampagnen. Til sammenligning havde Indenrigsministeriets kampagne, Tænk dig om, før du ikke stemmer, der rettede sig mod unge førstegangsvælgere, et budget på 6,4 millioner kr. plus hvad hver enkelt kommune selv brugte på kampagnen, herunder medarbejdertimer og kunne dermed også finansiere nationale annoncekampganer i modsætning til STEMMER PÅ KANTEN. Fra innovationsprojekt til forening Kampagnen STEMMER PÅ KANTEN blev udviklet som et innovationsprojekt af den sociale tænketank SIF, Social Innovations Forum, som er stiftet og drevet af Huset Zornig. Den sociale tænketank SIF har til formål at udvikle nytænkning på socialområdet ved hjælp af brugerdreven innovation. Projektet STEMMER PÅ KANTEN havde til formål at inddrage socialt udsatte i demokratiet og dermed påvirke socialpolitikken ved hjælp af borgerinddragelse. Jeg tror på, at vi får de bedste og mest effektive løsninger, hvis vi sikrer os, at brugerne er med og fortæller, hvad de oplever og har brug for, og er i dialog med de politikere, der skal udforme løsningerne. Jeg mener, at kampagnen er et wake-up call til politikerne. Nu rejser vælgerne sig, og så handler det som politiker om at have noget relevant på hjertet, fordi det afgør, hvem stemmerne går til, siger Lisbeth Zornig Andersen. STEMMER PÅ KANTEN blev efter kommunalvalget omdannet til en selvstændig frivillig og almennyttig forening, som arbejder på at give socialt udsatte en stemme i offentligheden og fremme deres vilkår i hverdagen. 8

9 3. Indledning Denne rapport har til formål at opsamle erfaringer og læring fra demokratikampagnen STEMMER PÅ KANTEN, der begyndte med fire mennesker på et tomt kontor på Vesterbro og blev til en national bevægelse, der nu er forankret som en forening. Ideen til STEMMER PÅ KANTEN kom fra den sociale entreprenør Lisbeth Zornig Andersen, som også er stifter af konsulentvirksomheden Huset Zornig og den sociale tænketank SIF Social Innovations Forum. Ideen blev født ud af en indignation over forskelsbehandling i kommuner mellem ressourcestærke og ressourcesvage vælgere en forskelsbehandling, som netop kan bunde i, at socialt udsatte ikke udgør en aktiv og stærk vælgergruppe. Ved kommunalvalget i 2009 stemte 47,1 pct. af de unge mellem 19 og 29 år, 37 pct. af borgerne med anden etnisk baggrund end dansk og blot 31 pct. af kontanthjælpsmodtagerne. Den generelle stemmedeltagelse var på 65,8 pct., det laveste i 35 år. Ræsonnementet bag initiativet var, at de socialt udsattes lave valgdeltagelse ikke kun er et problem for dem selv, fordi deres interesser bliver underprioriteret politisk. Hvis samfundet ikke inddrager socialt udsatte borgeres oplevelser og erfaringer, når socialpolitikken udformes, risikerer fællesskabet at finansiere mindre effektive socialpolitiske løsninger med en ringere effekt end ønsket. Demokratikampagnen STEMMER PÅ KANTEN havde derfor til formål ikke alene at mobilisere de socialt udsatte vælgere, men også at være talerør for socialt udsatte borgeres synspunkter og facilitator for mødet mellem socialt udsatte og politikere. Dette blev gjort igennem forskellige aktiviteter, som beskrives i denne rapport. Rapporten belyser årsager til, at socialt udsatte ofte ikke stemmer, kampagnens strategi og aktiviteter, erfaringer og resultater af kampagnen, samt anbefalinger for fremtidige tilsvarende initiativer. Rapporten bygger på bidrag fra en lang række medvirkende i projektet, den faste projektstab, frivillige, samarbejdspartnere, m.fl., som efter projektet er blevet bedt om at bidrage med deres iagttagelser og oplevelser. I bilagene fremgår handlingsplaner, materialer og skabeloner, mv., anvendt i kampagnen. Rapporten udelader i en række tilfælde navne på enkeltpersoner for at sikre anonymitet. I disse tilfælde findes der i stedet en beskrivelse af vedkommendes funktion i kampagnen, samt evt. alder, geografisk placering og livssituation. 3.1 BAGGRUND Ideen til STEMMER PÅ KANTEN opstod på baggrund af de kommunale budgetforhandlinger i Guldborgsund efteråret Byrådet vedtog i forbindelse med budgetovervejelserne at fjerne støtten til den lokale TUBA-afdeling. TUBA Terapi for Børn og Unge af Alkoholikere er en organisation, som yder gratis terapi og støtte til børn og unge af misbrugere, som i dag ikke er omfattet af et behandlingstilbud, selv om det er velkendt, at alkoholmisbrug ikke kun rammer misbrugeren, men også de pårørende. Det var det eneste tilbud i Guldborgsund til denne gruppe børn og unge, som statistisk set er i fare for enten selv at udvikle et misbrug, ende med en 9

10 psykisk diagnose eller ende med en misbrugende partner. TUBA-afdelingen havde brug for kr. for at overleve. Samme aften, hvor byrådet i Guldborgsund fjernede støtten til TUBA, beslutter byrådspolitikerne at investere 15 millioner kr. i nye fodboldbaner. Denne prioritering indignerede Lisbeth Zornig Andersen og gav hende ideen om et initiativ til at mobilisere socialt udsatte vælgere. Guldborgsund-beslutningerne blev kampagnens grundfortælling som et eksempel på politiske prioriteringer, hvor bestemte vælgergrupper ikke gør sig gældende i den offentlige debat og ikke tæller tungt som vælgergruppe. Det skulle vise sig et år efter beslutningen, at der fortsat ikke fandtes et alternativ til TUBA for børn af alkoholikere i Guldborgsund man havde heller ikke kontaktet de efterladte brugere af TUBA. Lisbeth Zornig Andersen satte ideen om en kampagne for at mobilisere socialt udsatte vælgere til stemmeurnerne på dagsordenen i den sociale tænketank Social Innovations Forum, hvor en arbejdsgruppe blev nedsat bestående af både politikere fra begge politiske fløje, kunstnere, tidligere socialt udsatte, eksperter på området, m.fl. Argumenterne for at iværksætte initiativet var flerfoldige: Nårstore befolkningsgrupper ikke deltager i de demokratiske processer, kan der overordnet stilles spørgsmålstegn ved demokratiets legitimitet. Demokratiet bør repræsentere og blive repræsenteret af alle befolkningsgrupper for at være loyal over for sin grundide. Derfor er der god grund til at adressere et demokratisk underskud og tilskynde passive vælgergrupper til aktiv deltagelse. Når en gruppe, som socialt udsatte borgere en gruppe, som er storforbrugere af offentlige velfærdsydelser ikke er deltagende i demokratiet og fraværende i den offentlige debat, er det imidlertid ikke alene et demokratisk legitimitetsproblem. Den manglende deltagelse kan have væsentlig indflydelse på, hvordan socialpolitiske løsninger for netop denne vælgergruppe bliver udformet. Når de, som løsningerne omhandler, ikke bliver inddraget i udformningen af løsningerne, så kan det være svært i tide at vide om indsatsen, og måden hvorpå midlerne prioriteres, er den rigtige eller mest effektive. Grundtanken er, at hver borger er ekspert på sit eget liv, og hvordan hjælp i krisesituationer bedst formuleres. Hjemløse eller psykisk sårbare ved for eksempel bedst, hvornår de i mødet med systemet oplever sig uhjulpet, og har ofte bud på, hvad der kan gøres for at skabe en mere effektiv indsats. 3.2 RAMMERNE Demokratikampagnen STEMMER PÅ KANTEN blev udviklet af en projektgruppe i regi af tænketanken Social Innovations Forum fra oktober 2012 til april Kampagnen blev formelt iværksat i maj 2013 og lanceret i offentligheden i juni Kampagnen blev fra start defineret som partipolitisk neutral. Ideologisk var kampagnen funderet i pragmatisme løsninger, der virker for den enkelte borger, med størst mulig samfundsøkonomisk mening, hvor afsættet er inddragelse af de socialt udsatte vælgere og deres viden i en debat om hvordan. Forud for lancering blev kampagnens grundelementer drøftet: 1. Kampagneindsatser og måling af dem 2. Organisering og bemanding 3. Kommunikation og synliggørelse 4. Økonomi 10

11 Der blev rekrutteret en kampagneleder, som udarbejdede en kampagnestrategi og handlingsplan. Sideløbende blev der udarbejdet et udkast til budget for kampagnen, herunder organisering. Minimumbudgettet for kampagnen blev anslået til 1,3 millioner kr. med en kampagnestab hovedsagelig bemandet med frivillige. Der blev taget kontakt til Lolland Kommune som testkommune og Københavns Universitet med henblik på et samarbejde om at gennemføre kampagnens aktiviteter i fuld skala lokalt og måle effekten. Begge parter var meget positive. Der blev taget kontakt til DR, som udtrykte stor interesse i projektet, og ønskede at producere en tv-serie om kampagnen, der ville blive udsendt i månederne op til selve valget. Dette blev anset som et vigtigt element for synliggørelsen af initiativet, samt mulighed for at tiltrække økonomisk støtte til kampagnen. Der blev taget kontakt til en række mulige samarbejdspartnere i form af foreninger og organisationer, der arbejder med socialt udsatte, som udtrykte en entydigt positiv holdning over for initiativet. Flere gav hurtigt forhåndstilsagn om samarbejde. Dette blev anset for et vigtigt element for muligheden for at synliggøre kampagnen og mobilisere frivillige til kampagnen. Der blev taget kontakt til en række fonde for at sikre projektet finansiering. Flere fonde gav imidlertid hurtigt afslag på støtte. Økonomien blev således identificeret som projektets svaghed. Mangel på funding betød, at Huset Zornig finansierede opstartsaktiviteterne. Hensigten om at organisere kampagnen med en stab af frivillige viste sig hurtigt at være urealistisk. Kampagnen blev derfor organiseret med en fast stab af medarbejdere i Huset Zornig, med en daglig ledelse bestående af Lisbeth Zornig Andersen, initiativtager og frontfigur, Mikael Rauno Lindholm, projektleder, Therese Evald, kampagneleder, og Janni Hansen, senere Tine Toft Jørgensen, som kommunikationskoordinator, samt Bettina Smed som regionsansvarlig for Lolland, hvor kampagnens samlede aktiviteter skulle udfoldes og testes. Der blev til projektet også tilknyttet en grafiker, en it-medarbejder, en journalist og fra september en række regionsansvarlige og en økonomimedarbejder. Den samlede faste stab i den fuldt operationelle kampagne bestod således af 12 personer ud over frivillige. Kampagnen blev fysisk ledet fra et kampagnekontor på Vesterbro. I løbet af kampagnen blev der etableret lokale kontorer først i Nakskov og siden i Viborg. Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig, var initiativtager og frontfigur i kampagnen og den overordnet ansvarlige for kampagnen. Det var igennem hendes netværk, ikke mindst på de sociale medier, at mange frivillige i starten meldte sig til kampagnen. Lisbeth Zornig Andersen brugte det meste af sin tid i kampagnen på at deltage i arrangementer rundt i landet, hvor hun fungerede som ordstyrer eller dirigent, og på optagelser til DR2s tv-serie Stemmer på Kanten. Mikael Rauno Lindholm, partner i Huset Zornig, var projektleder for STEMMER PÅ KAN- TEN med ansvar for projektets overordnede eksekvering og økonomi. Therese Alexandra Evald, medarbejder i Huset Zornig, var kampagneleder og ansvarlig for at udforme kampagnens elementer, samt hvornår og hvordan de skulle gennemføres. På grund af den store efterspørgsel efter Lisbeth Zornig Andersen blev Therese Alexandra Evald også et ansigt udadtil på kampagnen. 11

12 Janni Hansen, kommunikationsmedarbejder i Huset Zornig, som i august 2013 blev afløst af Tine Toft Jørgensen, var presse- og kommunikationsansvarlig, og stod for kontakten med såvel nationale som lokale medier, samt kanalisering af artikler, nyheder, pressemeddelelser, videoer, billeder, mv. Hun stod også for intern kommunikation i form af nyhedsbrev og kommunikation med frivillige. Kampagnens tilknyttede journalist, Josefine Sofia Svendsen, pressemedarbejder i Huset Zornig, bistod desuden med artikler, pressemeddelelser, pressekontakt, videoproduktion, mm. Michaela Scharling, medarbejder i Huset Zornig, var grafiker på kampagnen og havde ansvaret for udarbejdelse af alt kampagnemateriale, såsom flyer s, plakater, muleposer, badges, annoncer til diverse dagblade etc. Derudover havde hun ansvaret for lager og distribuering af materiale til tovholderne i de forskellige regioner. Kampagnens fire regionsansvarlige havde kontakten til lokale frivillige for at koordinere og servicere de frivillige i deres region og fungere som bindeled til hovedkontoret i København. De regionsansvarlige tog imod henvendelser fra den pågældende region, sørgede for en kontinuerlig aktivitet igennem hele kampagnen og deltog personligt meget i de lokale aktiviteter. Det medførte, at de fire ofte var på farten ude i landet. Kampagnens it-medarbejder udviklede og vedligeholdt kampagnens hjemmeside, nyhedsbrevsmodul, Facebook-side, Twitter-funktion, m.m. Økonomi-medarbejderen havde ansvaret for at håndtere bogføring og regnskab i kampagnen. Handlingsplanen Den følgende handlingsplan blev udarbejdet af Therese Evald i april 2013 før gennemførslen af kampagnen: April: Forberedelse Mobilisering af organisationer/samarbejdspartnere Udarbejdelse af koncepter og kampagnestrategi Budget Finansiering og fundraising Aftale med KU og Lolland-Falster kommune om effektmåling Organisering af høring på Christiansborg Maj: Deadline for go/no go Tv-optagelser til STEMMER PÅ KANTEN starter Lancering af kampagnen d. 9. juni op til Folkemødet Lancering af hjemmeside + Facebook Mobilisering og fortsat fundraising Etablering af kernegruppe af frivillige fordel ansvar Afklar aftaler med samarbejdspartnere Stormøde med samarbejdspartnere d. 19. juni Første nyhedsbrev udsendes Musikvideo + andre valgkampsvideoer produceres 12

13 Juni: Folkemøde på Bornholm Lobbyvirksomhed for kampagnen blandt medier, partier og organisationer Juni: Stormøde for samarbejdspartnere Arrangér kick-off arrangementer Samarbejdspartnere mobiliserer deres medlemmer Merchandise udarbejdes Valgkamp-materialer udarbejdes Etablér kontor i fokuskommune(r) Udtænk kampagneaktiviteter og kampagnekits Find nøglefrivillige rundt i landet 29. august: Brugernes BaZar September: Valgkamps kick-off arrangementer Opfølgning på kick-off - netværk etableres rundt om i landet Værtshuskampagner Indsamling af krav/meninger Paneldebatter og listen-up møder National aktionsdag Brevstemning Høring på Christiansborg Løbende nyhedsbreve, fortællinger fra frivillige i kampagnen, mm. 30. august 8. september: Aarhus festuge Poul Krebs optræder 11. oktober: Københavns kulturnat Overlevér resultater af kampagnen til politikere Oktober: Valgkamp starter Dørklokkestemning Paneldebatter Brevstemning National Aktionsdag Løbende nyhedsbreve, fortællinger fra frivillige i kampagnen, mm. Mobile stemmeurner Arrangér fælles afgang til valgsteder Valgplakater hænges op 19. november: Valg 13

14 4. Kampagnen I det følgende bliver kampagnens forberedelser, strategier, handlingsplaner og forventninger gennemgået. Derefter bliver det faktiske forløb og læren af det belyst. 4.1 KAMPAGNESTRATEGIEN Hvervningsstrategi Det blev anset for afgørende for kampagnen at kunne rekruttere og organisere mange frivillige til kampagne- og valgkampsaktiviteter. Derfor blev der udarbejdet en hvervningsstrategi ved kampagnens start. Under forberedelserne af projektet i regi af tænketanken SIF blev det efter en række stikprøver blandt socialt udsatte klart, at mulighederne for at komme i kontakt med socialt udsatte er begrænsede. Sociale medier og mobiltelefon blev identificeret som de vigtigste mediekanaler. Det er vanskeligt at nå socialt udsatte borgere via traditionelle medier, da de typisk involverer betaling, hvorfor den personlige kontakt er vigtig. Med andre ord var det nødvendigt at tage ud og møde de socialt udsatte borgere dér, hvor de befinder sig i hverdagen, og det kræver mange venlige frivillige. Der var tre mål med frivilligorganiseringen: 1) At medlemmer fra samarbejdsorganisationer blev frivillige i kampagnen over hele landet. 2) At frivillige forblev frivillige gennem hele kampagnen og også efter kampagnen ville hjælpe med at sætte udsatte-problematikken på dagsordenen. 3) At frivillige selv blev i stand til at organisere frivillige og videreføre aktiviteter inden for kampagnens rammer, så alt ikke kom til at hvile på kampagneledelsen. Det er motiverende at se en mening med det, man laver. Derfor var det vigtigt at gøre det let at være med, og tydeligt hvordan man kunne bidrage dette skulle gøres ved en let forståelig struktur og klar rollefordeling. Derfor var intentionen, at der til valgkampagnekontoret i Kødboderne på Vesterbro i København skulle være tilknyttet en gruppe af kernefrivillige, som hver især ville blive tildelt konkrete projekter og ansvarsområder. Første skridt var kontakt til en lang række organisationer som potentielle samarbejdspartnere for at drøfte samarbejdsmuligheder med de interesserede. Det viste sig hurtigt, at det var individuelt fra organisation til organisation, hvad man kunne og ville bidrage med. Der blev planlagt et stormøde i juni for samarbejdspartnere. Det var også planen, at der skulle ske en mobilisering af individuelle frivillige gennem sociale medier og til events, som Folkemødet på Bornholm. Forventningen var, at samarbejdsorganisationerne over sommeren ville mobilisere frivillige blandt deres medlemmer og tilrettelægge en række initiativer i samarbejde med STEM- MER PÅ KANTEN. Planen var i slutningen af august at afholde stormøder med frivillige for at drøfte opgaver og indsatser samt mobilisere flere frivillige til kampagnen. 14

15 Mediestrategi For at skabe interesse om kampagnen blandt frivillige, samarbejdspartnere og sponsorer var det nødvendigt med en stor synlighed. Fraværet af et stort budget til annoncer gjorde det naturligt at satse på redaktionel omtale i etablerede medier og sociale medier. Budskaberne fra og om kampagnen skulle være konsistente og tydelige, så det til enhver tid stod klart, hvad formålet med kampagnen var. Af samme årsag skulle kampagnen have et klart og genkendeligt logo, som kunne bruges overalt, og dermed få stor betydning for merchandise i form af badges, t-shirts etc. Logoet skulle være navnet STEMMER PÅ KANTEN. Som kommunikationselementer i kampagnen blev følgende tiltag udviklet og realiseret med kampagnens hjemmeside som omdrejningspunkt: Videoer, som er mobiliserende og fortællende Videointerviews med frivillige under valgkampen Reportager fra events, o. lign. Artikler, webindslag med Lisbeth Zornig Andersen, udsatte, cases, partskilder, interviews med forskere og andre eksperter om valgkamp for Underdanmark Fakta om valgkampagnen og baggrunden herfor Bidrag til valgkampagnen -knap Takkeside til sponsorer Valgkampagnekalender med events Links til DR-udsendelser og anden medieomtale Kampagnevideoer Reklame for indsamlingsinitiativer Valgsang Guide: Så let er det at brevstemme (henvendt til socialt udsatte) Guide: Sådan fører du valgkamp over for socialt udsatte (henvendt til politikere) Sociale medier Kampagnen blev etableret på både Facebook og Twitter med et mål for hvor mange tweets og opdateringer, der skulle være. Lisbeth Zornig skulle tweete og samtidig blev oprettet. Det var ambitionen, at der skulle tweetes og laves Facebookopdateringer hver gang der var: En event En nyhed, et debatindlæg, interview, webindslag eller lign. Et relevant indspark fra Lisbeth Zornig Andersen Et visuelt indslag fra og om frivillige aktiviteter Et nyt program i programserien STEMMER PÅ KANTEN Pressemeddelelser Det var en ambition at udsende pressemeddelelser om nyheder og kommende events og nå bredt ud til såvel lokale som nationale medier og dermed udsende pressemeddelelser og nyheder til begge niveauer af medieplatforme. Pressemeddelelser blev hovedsagelig brugt i forbindelse med: Breaking news i form af en event eller nyhed Politiske synspunkter med frontfigur Lisbeth Zornig Andersen og kampagneleder Therese Evald som talerør 15

16 Nyhedsbrev Kampagnen fik et selvstændigt nyhedsbrev. Det skulle være muligt på hjemmesiden samt på Facebook at tilmelde sig kampagnens nyhedsbrev, hvor indholdet skulle være en hilsen fra Lisbeth Zornig Andersen/Therese Alexandra Evald, nye opslag fra hjemmesiden, vær med bliv frivillig -links og oplysninger om kommende events. Frivilligguide Som en forberedelse til de frivillige og til dem, som ville starte kampagnen op i deres egen by, blev en frivilligguide udarbejdet i samarbejde med allerede aktive frivillige. Frivilligguidens mål var at give frivillige praktiske anvisninger, de kunne læne sig op ad i kampagnearbejdet, samt selvstændiggøre frivillige, så snart de var sat i gang. Frivilligguiden indeholdt en hilsen fra Lisbeth Zornig Andersen, som introducerer kampagnen og takker for, at man har valgt at blive frivillig. Herefter beskriver guiden, hvordan man holder det gode møde for frivillige guiden har altså til dels til hensigt at hjælpe frivillige med at organisere og mobiliserer andre frivillige. Guiden uddyber, hvordan man arrangerer et debatmøde, hvordan man går dør til dør, hvordan man kommer i den lokale presse (sekretariatet varetog den nationale presse), hvordan man søger finansiering, hvad planen var for kampagnen og dens forløb, og kontaktoplysninger på sekretariatet. Frivilligguiden blev løbende opdateret og lå på kampagnens hjemmeside til fri download. Den blev ligeledes trykt af Socialpolitisk Forening og derfor delt ud til frivillige og andre, som ville vide, hvad STEMMER PÅ KANTEN gjorde og hvordan. Frivilligguiden kan findes i bilag 1. Politikerguide Kampagnen oplevede tidligt en stor interesse fra politikere og kandidater ved kommunalvalget. Politikerne blev opfordret til selv at tage initiativ og føre valgkamp med fokus på den socialt udsatte vælgergruppe. For at understøtte og facilitere kontakten mellem socialt udsatte borgere og de politiske kandidater, afholdt kampagnen politiske stormøder, hvor politikere blev overrakt en politikerguide. Denne guide var en vejledning til politikerne om, hvordan man kan udføre valgkampsaktiviteter særligt rettet mod socialt udsatte borgere. Politikerguiden starter med en hilsen fra Lisbeth Zornig Andersen, som fortæller og begrunder kampagnens eksistens, samt opfordrer politikere til at benytte sig af guiden. Herefter uddybes det, hvordan man afholder debatmøder, der hvor socialt udsatte befinder sig, hvordan man går dør til dør i udsatte boligområder, tager initiativ til lyttemøder, laver gadeuddeling de mest effektive steder, tager på værtshusbesøg og starter samarbejde med lokale organisationer, som er relevante ift. socialt udsatte. Politikerguiden blev ikke trykt, hovedsagelig på grund af økonomiske begrænsninger, men lå tilgængelig som dokument på hjemmesiden sammen med frivilligguiden til fri afbenyttelse. Politikerguiden kan findes i bilag 2. 16

17 4.2 KAMPAGNEAKTIVITETER Fokusgruppeinterviews Under projekt STEMMER PÅ KANTENs opstart blev der gennemført en række fokusgruppeinterviews med socialt udsatte om forskellige typer af udsathed. Interviewene handlede naturligvis også om, hvorfor man stemmer, eller hvorfor man ikke stemmer. Dette var helt essentielt for kampagnen, da formålet var at danne et billede af de barrierer, som forhindrer udsatte i at stemme. Til fokusgruppeinterviewene blev der ikke anvendt bestemte metoder eller redskaber, og ligeledes har der ikke været andre krav til intervieweren end lysten og evnen til at lytte og notere. Der har heller ikke været krav til rammen for interviewet eller krav til den interviewede. Derfor har der også været forskellige former for fokusgruppeinterviews: Det uplanlagte interview, som ofte er opstået ved en tilfældighed, hvor man ved lejlighed udnytter situationen til at spørge socialt udsatte, hvilke hverdagsproblematikker, som fylder mest hvilket ikke kræver meget forberedelse. Det tilfældige interview kræver blot, at man sætter sig med en borger på bænken, sætter sig på jobcenteret eller deltager i fx et suppekøkken, altså opsøger socialt udsatte, hvor de befinder sig i deres hverdag. Det planlagte interview, aftalt og med flere deltagere. Dette gøres ved at tage kontakt og lave aftaler med fx væresteder, opholdssteder og institutioner. Værestederne og personalet ved som oftest, hvornår på dagen det er bedst at komme, hvilke dage der er flest tilstede, og hvornår på måneden det er smartest. Her er forberedte åbnende spørgsmål en fordel. Fx om borgerne går op i åbningstiderne på værestedet, behandlings- og sundhedstilbud, kommunens forvaltning eller tilpassede boliger. Fokusgruppeinterviewene belyste, hvilke politiske emner målgruppen er optaget af i hverdagen. Frivillige spurgte Hvad kan gøre din hverdag bedre? og spurgte herunder ind til underoverskrifterne; sundhed, bolig, beskæftigelse, forvaltning, institutioner og retssikkerhed. De mange gennemgående problematikker og udfordringer blev systematiseret og præsenteret i, hvad der blev kaldt kampagnens Manifest, der siden blev udbygget til et idékatalog, som de politiske kandidater fik udleveret. Manifestet kan findes som bilag 3. Efter valget blev det socialpolitiske idékatalog udarbejdet til en selvstændig rapport: Stemmer fra kanten Om livet på kanten af velfærdssamfundet. Stormøder Kampagnens størrelse og succes afhang af de mange kræfter, som frivillige lagde i projektet. Derfor var mobiliseringen en essentiel aktivitet i kampagnen. Uden frivillige ville der ikke være meget kampagne. I juni 2013 indkaldte STEMMER PÅ KANTEN derfor samarbejdspartnere og interesserede til stormøde på Vartov i København. Her blev kampagnen og dens strategi præsenteret, og den københavnske frivilliggruppe blev etableret. Senere blev der afholdt tilsvarende stormøder for både frivillige og politikere i resten af landet. Der blev i starten af september afholdt stormøder i København, Odense, Aarhus, Aalborg, Haderslev og Nakskov. De politiske stormøder blev afholdt i starten af oktober, hvor formålet var at overrække kampagnens manifest altså resultaterne fra fokusgruppeinterviews samt kampagnens politikerguide til alle opstillede kandidater. Der blev afholdt et stormøde i hver region, hvor alle regionens kandidater blev inviteret samt byens socialt udsatte. 17

18 Det indledende stormøde på Vartov Det indledende stormøde for samarbejdspartnere og frivillige i juni 2013 krævede en færdig præsentation af kampagnen, og dermed et færdigt udarbejdet koncept med tilhørende rammer for kampagnen, samt en handlingsplan. Det krævede ligeledes, at alle potentielle samarbejdspartnere var mobiliseret og inviteret. Det krævede også, at kampagnens udseende dvs. logo og design var færdig udarbejdet. Samtidig måtte stormødet ikke blot blive en envejs samtale, men skulle være en dialog imellem kampagnen og de fremmødte. Derfor var der indlagt workshops i programmet. Samarbejdspartnerne fik til opgave ud fra præsentationen af kampagnen at brainstorme på deres egen organisations rolle i kampagnen dvs. hvilke kampagneaktiviteter og i hvilken grad kunne de se organisationen i kampagnen, samt andre ideer til aktiviteter eller indsatser. Det kan være en stor udfordring, at en kampagne skal fungere som paraply for mange og vidt forskellige organisationer, som STEMMER PÅ KANTEN forsøgte. Heldigt for min organisation havde vi tænkt meget i tråd med kampagnen og havde samtidig midlerne, men restriktionerne er forskellige fra organisation til organisation, fortæller en repræsentant fra en af samarbejdsorganisationerne. Med inddragelse undgik man, at de fremmødte oplevede, at kampagnens ramme blev trukket ned over hovedet på dem, men at de i stedet var med til at forme den og på den måde følte et ejerskab over kampagnen. De frivillige brugte workshoppen til at præsentere sig selv og tale om planerne for kampagnen i København der blev indsamlet kontaktoplysninger på dem alle, så STEMMER PÅ KANTEN kunne kontakte dem efterfølgende. Stormøderne for frivillige I slutningen af august var det endnu ikke lykkedes at få tilstrækkelig finansiel støtte til kampagnen, og en stor del af tiden ved forberedelserne til stormøderne (både frivillige og politikermøder) gik med at fundraise forplejning, materialer og lokaler. Stormøderne for frivillige var placeret i byer, så der var et stormøde i hver region: København, Odense, Aarhus, Aalborg, Haderslev, Nakskov. Forud for stormøderne var der i løbet af august etableret en kernegruppe af frivillige i hver region, som blev etableret igennem personligt netværk og sociale medier. Kampagneleder Therese Alexandra Evald afholdt et indledende møde med de første kernefrivillige, introducerede dem for kampagnen og skitserede målet med stormøderne. Deres opgave var derefter at hjælpe med mobiliseringen af flere frivillige, samt anskaffelse af lokaler ud fra deres lokale kendskab og netværk. På grund af en stram tidsramme var det nødvendigt at placere stormøderne i weekenderne i starten af september. Lisbeth Zornig Andersen var et stort trækplaster i mobiliseringen af nye frivillige og der var en forventning i alle byer om at se hende. På én weekend rejste Lisbeth Zornig Andersen og Therese Alexandra Evald derfor rundt til København og Odense om lørdagen og Aarhus og Aalborg om søndagen den efterfølgende uge var det Lolland og Haderslev. Inden stormøderne var der fundet lokale ansvarlige samt oprettet lokale mailadresser med kommunenavnet efterfulgt På den måde blev de fremmødte præsenteret for det ansigt, som også ville sende dem mails i løbet af kampagnen og arrangere frivilligmøder. Til stormødet blev der lagt et overordnet program for alle byer bestående af præsentation af kampagnen ved Lisbeth Zornig Andersen og Therese Alexandra Evald, workshops med hver af kampagneaktiviteterne, frokost, hygge og afrunding. 18

19 De politiske stormøder De fem politiske stormøder, der blev afholdt, var af vidt forskellig karakter, og de krævede derfor forskellige former for forberedelse. De blev afholdt i København, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Maribo. De politiske stormøder blev afholdt i starten af oktober. Her var det vigtigste element i forberedelserne, at kampagnens politikerguide var færdig. Dernæst var det vigtigt at sørge for, at alle landets kandidater blev inviteret til stormøderne, og at der blev sendt invitationer rundt til socialt udsatte borgere i kommunerne. Dette tog en del tid, da der på daværende tidspunkt ikke forelå kandidatlister i landets 98 kommuner, og der ikke fandtes et overblik over opstillede lokallister endnu. De traditionelle partier blev kontaktet fra centralt hold og blev bedt om at invitere alle deres kandidater. Tilbage stod lokale lister, som de nyansatte regionsansvarlige fik til opgave at invitere, hvilket foregik via den centrale hjemmeside for lokallister, samt researcharbejde i forhold til at finde kontaktoplysninger på de enkelte lister. Tilmeldingsproceduren var ligeledes en logistisk udfordring for kampagnen, og der blev derfor åbnet for online tilmelding på hjemmesiden. Lokale frivillige hjalp med at finde lokaler, mobiliseringen og det praktiske på selve stormødet. Til møderne fik hver kandidat overrakt et brev med en QR kode, der førte til politikerguiden og manifestet det socialpolitiske idekatalog - på kampagnens hjemmeside. Efter præsentationen af de to papirer blev der lagt op til debat både om udsathed i den pågældende by, men også hvorfor det kan være svært at finde overskud til at stemme for socialt udsatte. Vælgermøder Det var en nøgleaktivitet i kampagnen at skabe en platform, hvor socialt udsatte borgere og politikere kunne mødes. Det blev organiseret som debatarrangementer dér, hvor udsatte befinder sig, dvs. væresteder, værtshuse, sociale boligområder, m.m. Succeskriteriet var at få skabt kendskab og kontakt til politikerne, så udsatte kunne opleve at blive hørt og dermed få lyst til at blive en del af den demokratiske dialog. Fordi kampagnen var politisk neutral, var det en forudsætning for disse arrangementer, at politikere fra begge fløje var repræsenteret på møderne ligesom kampagnen sagde nej tak til at deltage i arrangementer arrangeret af et enkelt politisk parti. Forberedelsen til at arrangere vælgermøder bestod hovedsageligt i at finde et sted, der ville afholde vælgermødet, dvs. sikre et lokale. Næste skridt var at finde politikere fra begge fløje, der var villige til at deltage, finde et tidspunkt, hvor en fra STEMMER PÅ KANTEN kunne være ordstyrer, finde frivillige til at hjælpe med arrangementets afvikling, i nogle tilfælde fundraise forplejning til mødet (eller få gruppen af frivillige, som udgjorde tilsammen fundraising-gruppen til det), planlægge en struktur på mødet og sommetider finde debatemner, der netop vedrørte denne kommune. Sidst, men ikke mindst, skulle der udsendes en pressemeddelelse om arrangementet til de relevante medier. Vælgermødegruppen i de større byer afholdt frivilligmøder undervejs for at planlægge de kommende vælgermøder, dele erfaringer og holde styr på deres arrangementer. 19

20 Der blev afholdt vælgermøder i mange former: Vælgermøder i den klassiske forstand, med et politikerpanel og et publikum, men gennemført uden politiske taler; borgerne stillede spørgsmål og politikerne svarede, derefter spurgte politikerne, og borgerne svarede Debatter på værtshuse med en mere åben dagsorden og deltagerskare Workshops bestående af 3-5 udsatte og en politiker Walk-and-talk -møder mellem politikere og socialt udsatte Uformelle samtaler i mindre grupper i køkkener, sofaarrangementer, m.m. Politisk speed-dating, hvor politikerne efter 5-10 minutter skifter bord, når en klokke ringer STEMMER PÅ KANTEN holdt også vælgermøder i alternative rammer i form af en bazar og en festival, hvor det i højere grad var op til politikerne selv og borgerne at søge samtalen i de mere kreative rammer, hvor fokus var lagt på meget andet end dialog, men derimod politisk møde og engagement. Ved de fleste arrangementer var der forplejning. Hvis det var muligt, placerede man arrangementer i nærheden af en brevstemmeurne eller afsluttede med at fortælle, hvordan man stemmer. Vælgermøderne var tilrettelagt som inddragende fra start, så tiden ikke gik med politiske taler men tog udgangspunkt i borgernes interesser og behov. Ofte begyndte møderne med en præsentation af politikerne og derefter spørgsmål fra de fremmødte. Disse møder blev døbt lyttemøder. Lyttemødet er et godt redskab for politikere til at få ny viden og nye ideer. Det er følelsen af at være interessant som vælger, der bl.a. får folk til at stemme og den egenskab har lyttemøder. Oplæg Der var i hele kampagnens forløb stor efterspørgsel på debatoplæg fra STEMMER PÅ KANTEN. Kampagnens sekretariat blev hurtigt klar over, at det var umuligt at imødekomme efterspørgslen på specielt Lisbeth Zornig Andersen, så fra et tidligt tidspunkt besluttede kampagnen derfor, at Therese Alexandra Evald som kampagneleder også skulle være ansigt udadtil og derfor være tilstede, hvor Lisbeth Zornig Andersen ikke kunne. Senere i kampagnen udbredte oplægsholdergruppen sig til også at omfatte regionsansvarlige, kernefrivillige og frivillige med kendskab til udsathed. Der var efterspørgsel på to slags oplæg: 1. Det informerende oplæg om kampagnen, hvordan den blev til, hvordan den udføres og hvorfor. 2. Et oplæg, der beskriver, hvorfor det er vigtigt at stemme, med formålet at motivere og få flere til at stemme. De, der efterspurgte det første oplæg, var et bredt publikum alt fra politikere og fagforeninger, til organisationer og boligselskaber. Det var et vigtigt oplæg, fordi det var med til at udbrede kendskabet til kampagnen og mobilisere flere frivillige. Det andet oplæg var i høj grad efterspurgt af væresteder, bosteder og organisationer i berøring med udsatte. Her var formålet at sikre empowerment til at deltage i demokratiet og at gøre det mere overskueligt at f.eks. brevstemme. Der opstod ofte debat efterfølgende. 20

Tænk dig om før du IKKE stemmer

Tænk dig om før du IKKE stemmer Tænk dig om før du IKKE stemmer Landsdækkende kampagne ved Kommunal- og regionsvalget 2013 Udfordring: Faldende valgdeltagelse Valgdeltagelsen ved kommunal- og regionsvalget er faldet gennem 35 år og nåede

Læs mere

Rejseplanen guider dig til dit nærmeste valgsted

Rejseplanen guider dig til dit nærmeste valgsted Rejseplanen guider dig til dit nærmeste valgsted Rejseplanen har indgået et samarbejde med KL, Danske Regioner og Økonomi- og Indenrigsministeriet, der tilsammen udgør parterne bag kampagnen Tænk dig om

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Notat. Blandt indvandrerne stemmer folk fra de gamle EU-lande markant mere end folk fra ikke vestlige lande og fra de nye EU-lande.

Notat. Blandt indvandrerne stemmer folk fra de gamle EU-lande markant mere end folk fra ikke vestlige lande og fra de nye EU-lande. Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5015 Fax +45 8888 5501 Dato: 15. maj 2013 Sagsnr.: 2013-005238-4 Martin.Albertsen@middelfart.dk

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November

Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November Formålet med fokusgruppen i Odense er at få de unge til at tage stilling til en række tiltag, som Odense kommune har taget for netop at få de unge til

Læs mere

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Opsamling dag 3. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro?

Opsamling dag 3. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro? Opsamling dag 3 Dagens første opgave bestod af følgende spørgsmål: Forestil dig, at du nu befinder dig i 2013. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro?

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Folkemødeanalysen 2014 Oplæg v. Anders Dybdal på gå-hjem-møde i DKF

Folkemødeanalysen 2014 Oplæg v. Anders Dybdal på gå-hjem-møde i DKF Folkemødeanalysen 2014 Oplæg v. Anders Dybdal på gå-hjem-møde i DKF OPERATE A/S JESPER BROCHMANDS GADE 10 2200 KØBENHAVN N TLF +45 38 16 80 90 WWW.OPERATE.DK Anders Dybdal Chefrådgiver, Operate A/S Arbejder

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2014

Nyhedsbrev Oktober 2014 Nyhedsbrev Oktober 2014 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Dette er vores tredje nyhedsbrev i år. Siden sidst har der været sommerferie, og i dette kvartal har satspuljeprojektet haft

Læs mere

Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014

Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014 Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014 Til stede: Formand :Martin T. Christensen Næstformand: Lone Marquardt Kasserer: Erik Grønnehave Hansen Annelise Klausen: Medlem Henning (Bruger af Oasen og

Læs mere

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende

Læs mere

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard.

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard. 15-01-2009, Workshop Opsamling på workshop. Integrationsrådets organisering 2009. Indledning Integrationsrådet afholdt ekstraordinær workshop torsdag d. 15. januar 2009, for at tage stilling til rådets

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Case: Messearrangør Sund Livstil

Case: Messearrangør Sund Livstil Case: Messearrangør Sund Livstil Opsummering Livstils messen er en årlig event. Arrangøren har altid udført markedsføring gennem print og TV, samt mail, men målgruppen fanges ikke længere gennem traditionelle

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge grafisk design designkolonien.dk sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge KONTAKT URK Hvis du har spørgsmål om kommunikation, så er du altid velkommen til at kontakte pr-konsulenten på

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet...3 Projektejer...3 Projektleder...3 Projektide...3 Baggrund...3 Formål (indhold og effekter)...3

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

VI VIL VINDE VALGET! Kære Socialdemokrat. Vi vil vinde valget!

VI VIL VINDE VALGET! Kære Socialdemokrat. Vi vil vinde valget! VI VIL VINDE VALGET! Kære Socialdemokrat Vi vil vinde valget! Derfor tilbyder vi kandidater, kampagneledere og valgkampsaktive at deltage i et ambitiøst uddannelsesprogram, der skal sikre Socialdemokraterne

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Lokalforeningsdyst #VindTilEP

Lokalforeningsdyst #VindTilEP Lokalforeningsdyst #VindTilEP Det er nu, at valget skal vindes! Vi skal ud og lave larm i gaden, se vælgerne i øjnene og få alle overbevist om at sætte kryds ved nr. 4 på den Konservative liste Nichlas

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Før under efter - kommunikation

Før under efter - kommunikation Før under efter - kommunikation 1 Få mere ud af arrangementet med kommunikation FØR UNDER - EFTER Vi afholder et arrangement for at gøre opmærksom på et emne eller et budskab Tænk arrangementet som én

Læs mere

Effektmåling af informationskampagner. Kasper Møller Hansen. cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ kmh@ifs.ku.dk www.kaspermhansen.eu

Effektmåling af informationskampagner. Kasper Møller Hansen. cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ kmh@ifs.ku.dk www.kaspermhansen.eu Effektmåling af informationskampagner Kasper Møller Hansen cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ kmh@ifs.ku.dk www.kaspermhansen.eu Overblik Hvem stemmer og hvem stemmer ikke? Motivation, valgdeltagelseshistorik

Læs mere

Drejebog til Operation Bedstehjælp en ældredag til forskel!

Drejebog til Operation Bedstehjælp en ældredag til forskel! Operation Bedstehjælp er en landsdækkende aktion for ældre og seniorgrupper i Danmark, der finder sted på FN's internationale ældredag den 1. oktober. Operation Bedstehjælp er arrangeret af Folkekirkens

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Undersøgelser og vidensprojekter Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi (rapport udkommer ultimo 2014) Makroøkonomisk analyse med formålet at vise folkebibliotekernes

Læs mere

DAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE)

DAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE) 1 DAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE) 2 For bestyrelsesmedlemmer frivillige ejendomsfunktionær boligsociale medarbejdere Frivilligkursus Hvordan får vi flere frivillige? Dagkursus Lørdagskursus: 09.00

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK& GUIDE&FOR& BESTYRELSESMEDLEMMER* KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK&! INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN AFDELINGSBESTYRELSE? A) HOLD OVERBLIK B) KNYT BÅND C) SKAB HANDLING 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET

Læs mere

VERDENS BEDSTE NYHEDER

VERDENS BEDSTE NYHEDER Idekatalog for VERDENS BEDSTE NYHEDER Hjælp os med at give Verdens Bedste Nyheder til danskerne! Verdens Bedste Nyheders formål er at fortælle om de fremskridt, der sker hver dag i udviklingslandene. Derfor

Læs mere

VIBORG STIFTS MEDIEDAG

VIBORG STIFTS MEDIEDAG VIBORG STIFTS MEDIEDAG KIRKEN I TV... KIRKEN I TALE... KIRKEN I TEKST... KIRKEN PÅ TRYK... KIRKEN PÅ VIDEO... KIRKEN I BILLEDET... KIRKEN PÅ NETTET... KiRKEN PÅ TWITTER... KIRKEN PÅ PLAKATEN... KIRKEN

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Handlingsplan 2011-12

Handlingsplan 2011-12 AF:\Sekretariatet\Bestyrelse\Handlingsplan 2011-12\Udkast til handlingsplan 2011-12.docx 22. juni 2011/MP Handlingsplan 2011-12 Medlemsstrategi Aktiv, systematisk og målrettet kampagne for rekruttering

Læs mere

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDET 12. APRIL 2011

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDET 12. APRIL 2011 Tilstede: Suzan Saygili (Ishøj), Nimet Topcu (Århus, Kolding), Tagharid Rahmah (Mjølnerparken, København), Gitte Larsen (Dianavænge, Odense), Rikke Skovfoged (Foreningsguide Q, København), Mette Vestergaard

Læs mere

ROTARYs brand vi er, hvad vi gør!

ROTARYs brand vi er, hvad vi gør! ROTARYs brand vi er, hvad vi gør! AGENDA Kl. 18.00 Velkomst ved Guvernøren Kl. 18.10 Kort intro af Access PR og Karin Lund-Frank Kl. 18.20 Hvorfor fokus på branding og image? PR organisation og PR aktivitetskalender

Læs mere

Studentersamfundet - For alle studerende

Studentersamfundet - For alle studerende Uddannelsespolitisk Forum Aalborg, d. 16. december 2010 Møde i Uddannelsespolitisk Forum Den 13. december 2010 kl. 17.00 Lokale 407, Studenterhuset Revideret dagsorden 1.Formelt (B) [10 min] 2. SU (O)

Læs mere

Aabenraa Kommune. Oplæg, PR og kommunikation. Markedsføring af bybusserne

Aabenraa Kommune. Oplæg, PR og kommunikation. Markedsføring af bybusserne Aabenraa Kommune Oplæg, PR og kommunikation Markedsføring af bybusserne Indhold Baggrund Formål & målsætninger Målgrupper Budskab og koncept Mediestrategi Proces og timing Baggrund og situation Med det

Læs mere

Netværksmøde. v/ Michael Fagerlund Andersen, Digitaliseringsstyrelsen

Netværksmøde. v/ Michael Fagerlund Andersen, Digitaliseringsstyrelsen Netværksmøde v/ Michael Fagerlund Andersen, Digitaliseringsstyrelsen 27. Marts 2015 DAGENS PROGRAM 10:00-10:45 Velkomst og præsentation 11:00-11:15 Pause 11:00-12:30 Workshops 12:30-13:15 Frokost 13:15-14:15

Læs mere

Folkemøde-analysen 2013 Gå-hjem-møde i DKF OPERATE A/S JESPER BROCHMANDS GADE 10 2200 KØBENHAVN N TLF +45 38 16 80 90 WWW.OPERATE.

Folkemøde-analysen 2013 Gå-hjem-møde i DKF OPERATE A/S JESPER BROCHMANDS GADE 10 2200 KØBENHAVN N TLF +45 38 16 80 90 WWW.OPERATE. Folkemøde-analysen 2013 Gå-hjem-møde i DKF OPERATE A/S JESPER BROCHMANDS GADE 10 2200 KØBENHAVN N TLF +45 38 16 80 90 WWW.OPERATE.DK Anders Dybdal Kommunikationsrådgiver og ekstern lektor Arbejder primært

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Organdonationskampagnen 2008 for Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen

Organdonationskampagnen 2008 for Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen Organdonationskampagnen 2008 for Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen Udviklet og gennemført af konsortiet Advice A/S og Metaphor Reklamebureau BAGGRUND Kunden Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen

Læs mere

Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013

Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013 Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013 Baggrund Formål Få børn og andre ud i naturen, Børn er i dag halvt så meget i naturen som deres bedste forældre var, da de var børn (Gallup-undersøgelse 09)

Læs mere

Scleroseforeningens netværksgrupper. Hvordan kommer du i gang med en netværksgruppe?

Scleroseforeningens netværksgrupper. Hvordan kommer du i gang med en netværksgruppe? Scleroseforeningens netværksgrupper Scleroseforeningens netværksgrupper er grupper, hvis deltagere enten selv har sclerose eller er pårørende. En netværksgruppe er et fællesskab, hvor man kan dele de oplevelser

Læs mere

Borgerrettet kampagne for digital post. Erfaring fra Favrskov Kommune

Borgerrettet kampagne for digital post. Erfaring fra Favrskov Kommune Borgerrettet kampagne for digital post Erfaring fra Favrskov Kommune Indhold Kampagne for digital post Favrskov Kommune... 2 Målgruppe - at ramme bredt... 2 Konkurrencen... 2 ipad eller anden tablet...

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde

Referat af bestyrelsesmøde Referat af bestyrelsesmøde Tilstede: Isabella Leandri-Hansen, Mads Brix Baulund, Camilla Heide Sørensen, Rie Lynge Rasmussen og Miriam Madsen (referent) Afbud: Rasmus Storgaard, Tim Hansen og Frederik

Læs mere

Indsamling ved folketingsvalget

Indsamling ved folketingsvalget Indsamling ved folketingsvalget Folketingsvalget nærmer sig med hastige skridt. I kan lige nå at tilmelde jer som indsamlere. Frist er onsdag den 10. juni Flere af jer har samlet ind ved tidligere kommunal-

Læs mere

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar EESTYRELSESARB FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar B FUNDRAISING JDE ØKONOMI PR INTRODUKTION til Foreningsguiden Denne guide er lavet for at gøre det let at lave en forening og for at gøre arbejdet

Læs mere

PND. protein nedbrydnings defekt foreningen. Projektbeskrivelse

PND. protein nedbrydnings defekt foreningen. Projektbeskrivelse PND protein nedbrydnings defekt foreningen Projektbeskrivelse - fokusprojekt 2014 Vi er PND-foreningen (Protein Nedbrydnings Defekt foreningen), en lille patientforening hvor alle vores medlemmer primært

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009 Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab,

Læs mere

Baggrund for kampagnen

Baggrund for kampagnen Baggrund for kampagnen Antallet af danskere, der rammes af sclerose, er stigende. Stigningen ses primært blandt kvinder - faktisk i en sådan grad, at 2 ud af 3 danskere, der får sygdommen, er kvinder.

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Assembly Voting. valget er dit. et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser.

Assembly Voting. valget er dit. et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser. Assembly Voting valget er dit et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser. Valget er dit Et demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og til ungdomsuddannelser,

Læs mere

1. Godkendelse af referat, valg af dirigent og referent. Referat godkendt. Mette J er referent, Mette K er dirigent.

1. Godkendelse af referat, valg af dirigent og referent. Referat godkendt. Mette J er referent, Mette K er dirigent. Referat af bestyrelsesmøde Onsdag den 21. aug. 2014 kl. 17-20 Tilstede: Anna, Jakob, Anja, Sekretariat: Mette K, Marianne, Mette J Mødet holdes i Sydhavnen, Multicenteret, Mozarts Plads 1. Godkendelse

Læs mere

IOGT-RÅDGIVNING SVENDBORG Hvis alkohol styrer dit liv

IOGT-RÅDGIVNING SVENDBORG Hvis alkohol styrer dit liv IOGT-RÅDGIVNING SVENDBORG Hvis alkohol styrer dit liv Årsrapport 2011 I.O.G.T. Rådgivning i Svendborg I.O.G.T Rådgivning i Svendborg er en del af den verdensomspændte organisation I.O.G.T.`s sociale arbejde.

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET August 2014 Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET UNGDOMSSKOLERNES FÆLLES FORUM FOR DEMOKRATI Danske Ungdomsskoleelevers netværk (DUSK- net) samler unge fra hele landet 3 gange årligt forskellige

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Information om Livslinien - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Organisationen Livslinien Livslinien er en landsdækkende humanitær organisation, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg.

Læs mere

Landsforeningen Lænken. Nyhedsbrev sommer 2015

Landsforeningen Lænken. Nyhedsbrev sommer 2015 Landsforeningen Lænken Nyhedsbrev sommer 2015 Lænkens sommertræf 2015 Så blev det endelig UGE 27, hvor over 80 glade voksne og børn tog afsted til Laugesens Haver nær Herning for at hygge sig i en lille

Læs mere

Nyrernes Dag inspirationskatalog. Indhold

Nyrernes Dag inspirationskatalog. Indhold Nyrernes Dag inspirationskatalog Nyrernes Dag er en fast tradition i Nyreforeningen. Siden starten i 2006 har dagen udviklet sig og markeres i dag på forskellig vis rundt om i landet. Dette katalog er

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Referat. 2. Godkendelse af referat fra mødet den 25. november 2013 Referatet blev godkendt og underskrevet.

Referat. 2. Godkendelse af referat fra mødet den 25. november 2013 Referatet blev godkendt og underskrevet. Referat 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt med tilføjelse af 2 punkter. Et orienteringspunkt om tidligere indsamling af statistik på produktionsskoleområdet. 2. Godkendelse af referat

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

NETWORKED BUSINESS TOUR

NETWORKED BUSINESS TOUR NETWORKED BUSINESS TOUR Fra social media-buzz til Networked Business Bliv medarrangør - det er gratis og skaber forandring og værdi for dine kunder og dit netværk prospekt: version 3 JERES NÆSTE EVENT

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2008

Årsberetning og regnskab 2008 Årsberetning og regnskab 2008 Kultursamarbejdet år 2 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage til områdets

Læs mere