Demokratikampagnen. talt og skrevet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Demokratikampagnen. talt og skrevet"

Transkript

1 Demokratikampagnen talt og skrevet

2 STEMMER PÅ KANTEN REDAKTION MIKAEL LINDHOLM LISBETH ZORNIG ANDERSEN TEKST THERESE ALEXANDRA EVALD TINE TOFT JØRGENSEN MIKAEL LINDHOLM UDGIVER HUSET ZORNIG EGEGÅRDSVEJ RØDOVRE COPYRIGHT NOVEMBER 2014 HUSET ZORNIG GRAFISK DESIGN CARSTEN NORDHOLT FOTO CHRIS NUNAN ISBN.: RAPPORTEN KAN DOWNLOADES VIA: 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Udvikling i valgdeltagelsen ved kommunevalgene 2009 og Executive summary Indledning Baggrund for kampagnen Rammerne Kampagnen Kampagne strategien Kampagneaktiviteter Medier og kommunikation Samarbejdspartnere Økonomi Kampagne forløbet Erfaringer Resultater Det demokratiske overskud Erfaringer Perspektivering En permanent indsats Udsatteråd Foreningen Stemmer på Kanten Bilag Bilag 1: Frivilligguide Bilag 2: Drejebogen til politikere Bilag 3: Manifest Bilag 4: Valgplakater Bilag 5: De donerede Bilag 6: Samarbejdsaftale med Viborg Bilag 7: Hvad er din stemme værd? materiale Bilag 8: Flyer, muleposen og badge 3

4 Valgresultat slog forventninger 4

5 1. Udvikling i valgdeltagelsen ved kommunalvalgene 2009 og 2013 Stemmeprocent * Stigninger i procentpoint * 8,7 64,2 70,8 6, , Kontanthjælpsmodtagere Alle stemmeberettigede * Kilde: Hvem stemte og hvem blev hjemme Center for Valg og Partier, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 5

6 2. Executive summary I det følgende opsummeres kampagnen STEMMER PÅ KANTEN overordnet ved hjælp af beskrivelser af blandt andet kampagnens baggrund, hovedelementer og resultatet, samt hvad der er sket efter kampagnens afslutning ved kommunalvalget i november I de efterfølgende kapitler uddybes kampagnens baggrund, formål og forberedelser. Markant flere socialt udsatte danskere brugte deres stemme under kommunal- og regionsvalget i november Valgdeltagelsen blandt kontanthjælpsmodtagere steg på landsplan fra 31 pct. under valget i 2009 til 39,7 pct. i Det er en stigning på 28 pct. eller knap ni procentpoint. Det viser analyser foretaget af valgeksperter på Københavns Universitet og KORA. Dermed blev over tredive års tendens til stadig lavere valgdeltagelse blandt samfundets svageste borgere brudt. Baggrunden for trendbruddet i valgdeltagelsen skal blandt andet ses i, at der op til kommunalvalget blev gennemført flere kampagner, som netop havde til formål at mobilisere vælgerne. Demokratikampagnen STEMMER PÅ KANTEN var et initiativ, der målrettet sigtede på at mobilisere socialt udsatte vælgere. Andre kampagner sigtede på at mobilisere førstegangsvælgere, altså unge, og indvandrere. STEMMER PÅ KANTEN rekrutterede over 600 frivillige og gennemførte over 300 arrangementer i 47 byer landet over. Blandt andet debatmøder, hvor politiske kandidater, ofte for første gang, mødte socialt udsatte og hørte, hvad de havde på hjerte. Baggrunden for STEMMER PÅ KANTEN var et ønske om at motivere socialt udsatte til at bruge deres stemme og styrke det politiske fokus på socialt udsattes udfordringer. Ræsonnementet var, at når socialt udsatte ikke bruger deres stemme, bliver det politisk billigt at tilsidesætte socialt udsatte borgeres interesser til fordel for middelklassevælgerne, der i langt højere grad bruger deres stemme. Projektleder Henrik Hjortdal, der forsker i fornyelse i samfundsledelse på CBS, kalder initiativet for skelsættende: Stemmer på Kanten slog to fluer med et smæk. For det første holdt kampagnen fast i, at en borger er en borger, at en stemmes værdi ikke afhænger af økonomi eller uddannelse, og for det andet styrkede den de mest udsatte gruppers position ved, at de politikere, der prioriterer de udsattes interesser, får flere stemmer. Det er godt for de magtesløse - men det er også godt for samfundet, hvis vi tager dem alvorligt og lytter og handler. Når danskerne er et relativt dygtigt folkeslag, hænger det sammen med vores lave afstand mellem høj og lav, og evnen til at mobilisere mange mennesker. Demokratikampagnen STEMMER PÅ KANTEN er blevet udstillet på Forsorgsmuseet i Svendborg som en milepæl i Danmarks sociale historie. Projektleder Nils Valdersdorf Jensen, Svendborg Museum siger: Vi har valgt at bruge en valgplakat fra Stemmer på Kanten, fordi den meget markant understreger, at alle i dag - også udsatte - formelt har rettigheder og muligheder for at deltage i fællesskabet, hvilket står i skarp modsætning til fortidens strenge forsorg. Samtidig understreger initiativet også, at der stadig er problemer med umyndiggørelsen af udsatte, og gør op med dette på en sjov måde. 6

7 Før valget vurderede flere valgforskere og eksperter, at en kampagne som STEMMER PÅ KANTEN ingen effekt ville få og derfor var spild og kræfter og ressourcer. De tog fejl. Vi kan også se, at mange af de nyopstillede politikere, der var med til debatmøder arrangeret af STEMMER PÅ KANTEN, rent faktisk sprang listerne og blev valgt ind i byrådene. Vi sagde til de udsatte, at hvis du vil forandring, må du bruge din stemme. Resultatet viser, at folk stemmer, også sårbare borgere, der føler sig isoleret fra fællesskabet, når de kan se en mening med det, siger Lisbeth Zornig Andersen, som er initiativtager til STEMMER PÅ KANTEN. Ifølge forskerrapporten Hvem stemte og hvem blev hjemme fra Københavns Kommune og KORA er det ikke muligt at isolere effekten af de enkelte kampagner, der har søgt at mobilisere vælgerne. Indenrigsministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening gennemførte en landsdækkende kampagne rettet mod unge førstegangsvælgere, fortrinsvist gymnasieelever. Også blandt dem steg stemmeprocenten. Blandt de årige stemte godt 13 procentpoint flere under kommunalvalget i 2013 sammenlignet med valget i I hele befolkningen som gennemsnit steg valgdeltagelsen med godt 6 procentpoint. Præcist, hvad der virker, har vi stadig til gode at dokumentere. Det viser forskerrapporten ikke. Men vi har høstet en lang række erfaringer i kampagnen, som vi deler, og personligt er jeg ikke i tvivl om, at det bestemt nytter at gøre en indsats ved at række ud til de borgere, som ikke oplever, at demokratiet er relevant for dem, så vi også hører deres stemmer. Det bliver vi alle klogere af, så vi kan indrette samfundsløsningerne sådan, at de virker bedst muligt, siger Lisbeth Zornig Andersen. Kampagnens elementer Kampagnestrategien bag STEMMER PÅ KANTEN var inspireret af Barack Obamas succesfulde valgkampagne i 2008, der mobiliserede frivillige til personligt at opsøge borgere, for at få dem til at stemme i STEMMER PÅ KANTENs version foregik det dog uden at foreslå hvem, de skal stemme på, men ved at tale for, at man bruger sin stemme. I projektets udviklingsfase blev det klart, at det kan være vanskeligt at nå og motivere socialt udsatte effektivt uden et personligt møde og dialog. Initiativet forudsatte derfor en mulighed for at rekruttere mange frivillige, hvor organisationer med mange medlemmer med et socialpolitisk sigte blev anset som vigtige samarbejdspartnere. Der blev samtidig udarbejdet en frivilligguide, der beskriver kampagnen, organiseringen, mål og opgaver. Manglende relevans i den politiske debat blev også identificeret som en barriere, der svækker motivationen blandt socialt udsatte vælgere. Derfor blev der gennemført fokusgruppeinterviews med socialt udsatte for at skabe et socialpolitisk idekatalog med de udsattes egne stemmer som grundlag for debatter. Idekataloget blev siden viderebearbejdet til rapporten Stemmer fra Kanten om livet på kanten af velfærdssamfundet. Utryghed blev identificeret som en anden barriere for de socialt udsatte borgeres valgdeltagelse mange har haft dårlige oplevelser med systemet, opsøger ikke myndigheder frivilligt, mangler uddannelse og kultur for demokratideltagelse, oplever sig mindreværdige og uden for fællesskabet, m.m. Derfor blev dør-til-dør initiativer, mobile valgurner, brevstemning, valgbusser og politiske debatmøder i trygge omgivelser væresteder og værtshuse defineret som vigtige kampagneelementer. Der blev samtidig udarbejdet en politikerguide om, hvordan man som politiker møder og skaber en ligeværdig dialog med socialt udsatte. Især debatmøderne mellem politikere og socialt udsatte viste sig at blive et af de mest udbytterige elementer i kampagnen for begge partner, som ofte mødte hinanden og udvekslede synspunkter for første gang. 7

8 Kampagnen STEMMER PÅ KANTEN kostede 1,8 mio. kr. Godt kr. kom fra Socialministeriet, kr. kom fra en bred vifte af forskellige bidragsydere, kr. kom fra Huset Zornig, der eksekverede kampagnen. Til sammenligning havde Indenrigsministeriets kampagne, Tænk dig om, før du ikke stemmer, der rettede sig mod unge førstegangsvælgere, et budget på 6,4 millioner kr. plus hvad hver enkelt kommune selv brugte på kampagnen, herunder medarbejdertimer og kunne dermed også finansiere nationale annoncekampganer i modsætning til STEMMER PÅ KANTEN. Fra innovationsprojekt til forening Kampagnen STEMMER PÅ KANTEN blev udviklet som et innovationsprojekt af den sociale tænketank SIF, Social Innovations Forum, som er stiftet og drevet af Huset Zornig. Den sociale tænketank SIF har til formål at udvikle nytænkning på socialområdet ved hjælp af brugerdreven innovation. Projektet STEMMER PÅ KANTEN havde til formål at inddrage socialt udsatte i demokratiet og dermed påvirke socialpolitikken ved hjælp af borgerinddragelse. Jeg tror på, at vi får de bedste og mest effektive løsninger, hvis vi sikrer os, at brugerne er med og fortæller, hvad de oplever og har brug for, og er i dialog med de politikere, der skal udforme løsningerne. Jeg mener, at kampagnen er et wake-up call til politikerne. Nu rejser vælgerne sig, og så handler det som politiker om at have noget relevant på hjertet, fordi det afgør, hvem stemmerne går til, siger Lisbeth Zornig Andersen. STEMMER PÅ KANTEN blev efter kommunalvalget omdannet til en selvstændig frivillig og almennyttig forening, som arbejder på at give socialt udsatte en stemme i offentligheden og fremme deres vilkår i hverdagen. 8

9 3. Indledning Denne rapport har til formål at opsamle erfaringer og læring fra demokratikampagnen STEMMER PÅ KANTEN, der begyndte med fire mennesker på et tomt kontor på Vesterbro og blev til en national bevægelse, der nu er forankret som en forening. Ideen til STEMMER PÅ KANTEN kom fra den sociale entreprenør Lisbeth Zornig Andersen, som også er stifter af konsulentvirksomheden Huset Zornig og den sociale tænketank SIF Social Innovations Forum. Ideen blev født ud af en indignation over forskelsbehandling i kommuner mellem ressourcestærke og ressourcesvage vælgere en forskelsbehandling, som netop kan bunde i, at socialt udsatte ikke udgør en aktiv og stærk vælgergruppe. Ved kommunalvalget i 2009 stemte 47,1 pct. af de unge mellem 19 og 29 år, 37 pct. af borgerne med anden etnisk baggrund end dansk og blot 31 pct. af kontanthjælpsmodtagerne. Den generelle stemmedeltagelse var på 65,8 pct., det laveste i 35 år. Ræsonnementet bag initiativet var, at de socialt udsattes lave valgdeltagelse ikke kun er et problem for dem selv, fordi deres interesser bliver underprioriteret politisk. Hvis samfundet ikke inddrager socialt udsatte borgeres oplevelser og erfaringer, når socialpolitikken udformes, risikerer fællesskabet at finansiere mindre effektive socialpolitiske løsninger med en ringere effekt end ønsket. Demokratikampagnen STEMMER PÅ KANTEN havde derfor til formål ikke alene at mobilisere de socialt udsatte vælgere, men også at være talerør for socialt udsatte borgeres synspunkter og facilitator for mødet mellem socialt udsatte og politikere. Dette blev gjort igennem forskellige aktiviteter, som beskrives i denne rapport. Rapporten belyser årsager til, at socialt udsatte ofte ikke stemmer, kampagnens strategi og aktiviteter, erfaringer og resultater af kampagnen, samt anbefalinger for fremtidige tilsvarende initiativer. Rapporten bygger på bidrag fra en lang række medvirkende i projektet, den faste projektstab, frivillige, samarbejdspartnere, m.fl., som efter projektet er blevet bedt om at bidrage med deres iagttagelser og oplevelser. I bilagene fremgår handlingsplaner, materialer og skabeloner, mv., anvendt i kampagnen. Rapporten udelader i en række tilfælde navne på enkeltpersoner for at sikre anonymitet. I disse tilfælde findes der i stedet en beskrivelse af vedkommendes funktion i kampagnen, samt evt. alder, geografisk placering og livssituation. 3.1 BAGGRUND Ideen til STEMMER PÅ KANTEN opstod på baggrund af de kommunale budgetforhandlinger i Guldborgsund efteråret Byrådet vedtog i forbindelse med budgetovervejelserne at fjerne støtten til den lokale TUBA-afdeling. TUBA Terapi for Børn og Unge af Alkoholikere er en organisation, som yder gratis terapi og støtte til børn og unge af misbrugere, som i dag ikke er omfattet af et behandlingstilbud, selv om det er velkendt, at alkoholmisbrug ikke kun rammer misbrugeren, men også de pårørende. Det var det eneste tilbud i Guldborgsund til denne gruppe børn og unge, som statistisk set er i fare for enten selv at udvikle et misbrug, ende med en 9

10 psykisk diagnose eller ende med en misbrugende partner. TUBA-afdelingen havde brug for kr. for at overleve. Samme aften, hvor byrådet i Guldborgsund fjernede støtten til TUBA, beslutter byrådspolitikerne at investere 15 millioner kr. i nye fodboldbaner. Denne prioritering indignerede Lisbeth Zornig Andersen og gav hende ideen om et initiativ til at mobilisere socialt udsatte vælgere. Guldborgsund-beslutningerne blev kampagnens grundfortælling som et eksempel på politiske prioriteringer, hvor bestemte vælgergrupper ikke gør sig gældende i den offentlige debat og ikke tæller tungt som vælgergruppe. Det skulle vise sig et år efter beslutningen, at der fortsat ikke fandtes et alternativ til TUBA for børn af alkoholikere i Guldborgsund man havde heller ikke kontaktet de efterladte brugere af TUBA. Lisbeth Zornig Andersen satte ideen om en kampagne for at mobilisere socialt udsatte vælgere til stemmeurnerne på dagsordenen i den sociale tænketank Social Innovations Forum, hvor en arbejdsgruppe blev nedsat bestående af både politikere fra begge politiske fløje, kunstnere, tidligere socialt udsatte, eksperter på området, m.fl. Argumenterne for at iværksætte initiativet var flerfoldige: Nårstore befolkningsgrupper ikke deltager i de demokratiske processer, kan der overordnet stilles spørgsmålstegn ved demokratiets legitimitet. Demokratiet bør repræsentere og blive repræsenteret af alle befolkningsgrupper for at være loyal over for sin grundide. Derfor er der god grund til at adressere et demokratisk underskud og tilskynde passive vælgergrupper til aktiv deltagelse. Når en gruppe, som socialt udsatte borgere en gruppe, som er storforbrugere af offentlige velfærdsydelser ikke er deltagende i demokratiet og fraværende i den offentlige debat, er det imidlertid ikke alene et demokratisk legitimitetsproblem. Den manglende deltagelse kan have væsentlig indflydelse på, hvordan socialpolitiske løsninger for netop denne vælgergruppe bliver udformet. Når de, som løsningerne omhandler, ikke bliver inddraget i udformningen af løsningerne, så kan det være svært i tide at vide om indsatsen, og måden hvorpå midlerne prioriteres, er den rigtige eller mest effektive. Grundtanken er, at hver borger er ekspert på sit eget liv, og hvordan hjælp i krisesituationer bedst formuleres. Hjemløse eller psykisk sårbare ved for eksempel bedst, hvornår de i mødet med systemet oplever sig uhjulpet, og har ofte bud på, hvad der kan gøres for at skabe en mere effektiv indsats. 3.2 RAMMERNE Demokratikampagnen STEMMER PÅ KANTEN blev udviklet af en projektgruppe i regi af tænketanken Social Innovations Forum fra oktober 2012 til april Kampagnen blev formelt iværksat i maj 2013 og lanceret i offentligheden i juni Kampagnen blev fra start defineret som partipolitisk neutral. Ideologisk var kampagnen funderet i pragmatisme løsninger, der virker for den enkelte borger, med størst mulig samfundsøkonomisk mening, hvor afsættet er inddragelse af de socialt udsatte vælgere og deres viden i en debat om hvordan. Forud for lancering blev kampagnens grundelementer drøftet: 1. Kampagneindsatser og måling af dem 2. Organisering og bemanding 3. Kommunikation og synliggørelse 4. Økonomi 10

11 Der blev rekrutteret en kampagneleder, som udarbejdede en kampagnestrategi og handlingsplan. Sideløbende blev der udarbejdet et udkast til budget for kampagnen, herunder organisering. Minimumbudgettet for kampagnen blev anslået til 1,3 millioner kr. med en kampagnestab hovedsagelig bemandet med frivillige. Der blev taget kontakt til Lolland Kommune som testkommune og Københavns Universitet med henblik på et samarbejde om at gennemføre kampagnens aktiviteter i fuld skala lokalt og måle effekten. Begge parter var meget positive. Der blev taget kontakt til DR, som udtrykte stor interesse i projektet, og ønskede at producere en tv-serie om kampagnen, der ville blive udsendt i månederne op til selve valget. Dette blev anset som et vigtigt element for synliggørelsen af initiativet, samt mulighed for at tiltrække økonomisk støtte til kampagnen. Der blev taget kontakt til en række mulige samarbejdspartnere i form af foreninger og organisationer, der arbejder med socialt udsatte, som udtrykte en entydigt positiv holdning over for initiativet. Flere gav hurtigt forhåndstilsagn om samarbejde. Dette blev anset for et vigtigt element for muligheden for at synliggøre kampagnen og mobilisere frivillige til kampagnen. Der blev taget kontakt til en række fonde for at sikre projektet finansiering. Flere fonde gav imidlertid hurtigt afslag på støtte. Økonomien blev således identificeret som projektets svaghed. Mangel på funding betød, at Huset Zornig finansierede opstartsaktiviteterne. Hensigten om at organisere kampagnen med en stab af frivillige viste sig hurtigt at være urealistisk. Kampagnen blev derfor organiseret med en fast stab af medarbejdere i Huset Zornig, med en daglig ledelse bestående af Lisbeth Zornig Andersen, initiativtager og frontfigur, Mikael Rauno Lindholm, projektleder, Therese Evald, kampagneleder, og Janni Hansen, senere Tine Toft Jørgensen, som kommunikationskoordinator, samt Bettina Smed som regionsansvarlig for Lolland, hvor kampagnens samlede aktiviteter skulle udfoldes og testes. Der blev til projektet også tilknyttet en grafiker, en it-medarbejder, en journalist og fra september en række regionsansvarlige og en økonomimedarbejder. Den samlede faste stab i den fuldt operationelle kampagne bestod således af 12 personer ud over frivillige. Kampagnen blev fysisk ledet fra et kampagnekontor på Vesterbro. I løbet af kampagnen blev der etableret lokale kontorer først i Nakskov og siden i Viborg. Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig, var initiativtager og frontfigur i kampagnen og den overordnet ansvarlige for kampagnen. Det var igennem hendes netværk, ikke mindst på de sociale medier, at mange frivillige i starten meldte sig til kampagnen. Lisbeth Zornig Andersen brugte det meste af sin tid i kampagnen på at deltage i arrangementer rundt i landet, hvor hun fungerede som ordstyrer eller dirigent, og på optagelser til DR2s tv-serie Stemmer på Kanten. Mikael Rauno Lindholm, partner i Huset Zornig, var projektleder for STEMMER PÅ KAN- TEN med ansvar for projektets overordnede eksekvering og økonomi. Therese Alexandra Evald, medarbejder i Huset Zornig, var kampagneleder og ansvarlig for at udforme kampagnens elementer, samt hvornår og hvordan de skulle gennemføres. På grund af den store efterspørgsel efter Lisbeth Zornig Andersen blev Therese Alexandra Evald også et ansigt udadtil på kampagnen. 11

12 Janni Hansen, kommunikationsmedarbejder i Huset Zornig, som i august 2013 blev afløst af Tine Toft Jørgensen, var presse- og kommunikationsansvarlig, og stod for kontakten med såvel nationale som lokale medier, samt kanalisering af artikler, nyheder, pressemeddelelser, videoer, billeder, mv. Hun stod også for intern kommunikation i form af nyhedsbrev og kommunikation med frivillige. Kampagnens tilknyttede journalist, Josefine Sofia Svendsen, pressemedarbejder i Huset Zornig, bistod desuden med artikler, pressemeddelelser, pressekontakt, videoproduktion, mm. Michaela Scharling, medarbejder i Huset Zornig, var grafiker på kampagnen og havde ansvaret for udarbejdelse af alt kampagnemateriale, såsom flyer s, plakater, muleposer, badges, annoncer til diverse dagblade etc. Derudover havde hun ansvaret for lager og distribuering af materiale til tovholderne i de forskellige regioner. Kampagnens fire regionsansvarlige havde kontakten til lokale frivillige for at koordinere og servicere de frivillige i deres region og fungere som bindeled til hovedkontoret i København. De regionsansvarlige tog imod henvendelser fra den pågældende region, sørgede for en kontinuerlig aktivitet igennem hele kampagnen og deltog personligt meget i de lokale aktiviteter. Det medførte, at de fire ofte var på farten ude i landet. Kampagnens it-medarbejder udviklede og vedligeholdt kampagnens hjemmeside, nyhedsbrevsmodul, Facebook-side, Twitter-funktion, m.m. Økonomi-medarbejderen havde ansvaret for at håndtere bogføring og regnskab i kampagnen. Handlingsplanen Den følgende handlingsplan blev udarbejdet af Therese Evald i april 2013 før gennemførslen af kampagnen: April: Forberedelse Mobilisering af organisationer/samarbejdspartnere Udarbejdelse af koncepter og kampagnestrategi Budget Finansiering og fundraising Aftale med KU og Lolland-Falster kommune om effektmåling Organisering af høring på Christiansborg Maj: Deadline for go/no go Tv-optagelser til STEMMER PÅ KANTEN starter Lancering af kampagnen d. 9. juni op til Folkemødet Lancering af hjemmeside + Facebook Mobilisering og fortsat fundraising Etablering af kernegruppe af frivillige fordel ansvar Afklar aftaler med samarbejdspartnere Stormøde med samarbejdspartnere d. 19. juni Første nyhedsbrev udsendes Musikvideo + andre valgkampsvideoer produceres 12

13 Juni: Folkemøde på Bornholm Lobbyvirksomhed for kampagnen blandt medier, partier og organisationer Juni: Stormøde for samarbejdspartnere Arrangér kick-off arrangementer Samarbejdspartnere mobiliserer deres medlemmer Merchandise udarbejdes Valgkamp-materialer udarbejdes Etablér kontor i fokuskommune(r) Udtænk kampagneaktiviteter og kampagnekits Find nøglefrivillige rundt i landet 29. august: Brugernes BaZar September: Valgkamps kick-off arrangementer Opfølgning på kick-off - netværk etableres rundt om i landet Værtshuskampagner Indsamling af krav/meninger Paneldebatter og listen-up møder National aktionsdag Brevstemning Høring på Christiansborg Løbende nyhedsbreve, fortællinger fra frivillige i kampagnen, mm. 30. august 8. september: Aarhus festuge Poul Krebs optræder 11. oktober: Københavns kulturnat Overlevér resultater af kampagnen til politikere Oktober: Valgkamp starter Dørklokkestemning Paneldebatter Brevstemning National Aktionsdag Løbende nyhedsbreve, fortællinger fra frivillige i kampagnen, mm. Mobile stemmeurner Arrangér fælles afgang til valgsteder Valgplakater hænges op 19. november: Valg 13

14 4. Kampagnen I det følgende bliver kampagnens forberedelser, strategier, handlingsplaner og forventninger gennemgået. Derefter bliver det faktiske forløb og læren af det belyst. 4.1 KAMPAGNESTRATEGIEN Hvervningsstrategi Det blev anset for afgørende for kampagnen at kunne rekruttere og organisere mange frivillige til kampagne- og valgkampsaktiviteter. Derfor blev der udarbejdet en hvervningsstrategi ved kampagnens start. Under forberedelserne af projektet i regi af tænketanken SIF blev det efter en række stikprøver blandt socialt udsatte klart, at mulighederne for at komme i kontakt med socialt udsatte er begrænsede. Sociale medier og mobiltelefon blev identificeret som de vigtigste mediekanaler. Det er vanskeligt at nå socialt udsatte borgere via traditionelle medier, da de typisk involverer betaling, hvorfor den personlige kontakt er vigtig. Med andre ord var det nødvendigt at tage ud og møde de socialt udsatte borgere dér, hvor de befinder sig i hverdagen, og det kræver mange venlige frivillige. Der var tre mål med frivilligorganiseringen: 1) At medlemmer fra samarbejdsorganisationer blev frivillige i kampagnen over hele landet. 2) At frivillige forblev frivillige gennem hele kampagnen og også efter kampagnen ville hjælpe med at sætte udsatte-problematikken på dagsordenen. 3) At frivillige selv blev i stand til at organisere frivillige og videreføre aktiviteter inden for kampagnens rammer, så alt ikke kom til at hvile på kampagneledelsen. Det er motiverende at se en mening med det, man laver. Derfor var det vigtigt at gøre det let at være med, og tydeligt hvordan man kunne bidrage dette skulle gøres ved en let forståelig struktur og klar rollefordeling. Derfor var intentionen, at der til valgkampagnekontoret i Kødboderne på Vesterbro i København skulle være tilknyttet en gruppe af kernefrivillige, som hver især ville blive tildelt konkrete projekter og ansvarsområder. Første skridt var kontakt til en lang række organisationer som potentielle samarbejdspartnere for at drøfte samarbejdsmuligheder med de interesserede. Det viste sig hurtigt, at det var individuelt fra organisation til organisation, hvad man kunne og ville bidrage med. Der blev planlagt et stormøde i juni for samarbejdspartnere. Det var også planen, at der skulle ske en mobilisering af individuelle frivillige gennem sociale medier og til events, som Folkemødet på Bornholm. Forventningen var, at samarbejdsorganisationerne over sommeren ville mobilisere frivillige blandt deres medlemmer og tilrettelægge en række initiativer i samarbejde med STEM- MER PÅ KANTEN. Planen var i slutningen af august at afholde stormøder med frivillige for at drøfte opgaver og indsatser samt mobilisere flere frivillige til kampagnen. 14

15 Mediestrategi For at skabe interesse om kampagnen blandt frivillige, samarbejdspartnere og sponsorer var det nødvendigt med en stor synlighed. Fraværet af et stort budget til annoncer gjorde det naturligt at satse på redaktionel omtale i etablerede medier og sociale medier. Budskaberne fra og om kampagnen skulle være konsistente og tydelige, så det til enhver tid stod klart, hvad formålet med kampagnen var. Af samme årsag skulle kampagnen have et klart og genkendeligt logo, som kunne bruges overalt, og dermed få stor betydning for merchandise i form af badges, t-shirts etc. Logoet skulle være navnet STEMMER PÅ KANTEN. Som kommunikationselementer i kampagnen blev følgende tiltag udviklet og realiseret med kampagnens hjemmeside som omdrejningspunkt: Videoer, som er mobiliserende og fortællende Videointerviews med frivillige under valgkampen Reportager fra events, o. lign. Artikler, webindslag med Lisbeth Zornig Andersen, udsatte, cases, partskilder, interviews med forskere og andre eksperter om valgkamp for Underdanmark Fakta om valgkampagnen og baggrunden herfor Bidrag til valgkampagnen -knap Takkeside til sponsorer Valgkampagnekalender med events Links til DR-udsendelser og anden medieomtale Kampagnevideoer Reklame for indsamlingsinitiativer Valgsang Guide: Så let er det at brevstemme (henvendt til socialt udsatte) Guide: Sådan fører du valgkamp over for socialt udsatte (henvendt til politikere) Sociale medier Kampagnen blev etableret på både Facebook og Twitter med et mål for hvor mange tweets og opdateringer, der skulle være. Lisbeth Zornig skulle tweete og samtidig blev oprettet. Det var ambitionen, at der skulle tweetes og laves Facebookopdateringer hver gang der var: En event En nyhed, et debatindlæg, interview, webindslag eller lign. Et relevant indspark fra Lisbeth Zornig Andersen Et visuelt indslag fra og om frivillige aktiviteter Et nyt program i programserien STEMMER PÅ KANTEN Pressemeddelelser Det var en ambition at udsende pressemeddelelser om nyheder og kommende events og nå bredt ud til såvel lokale som nationale medier og dermed udsende pressemeddelelser og nyheder til begge niveauer af medieplatforme. Pressemeddelelser blev hovedsagelig brugt i forbindelse med: Breaking news i form af en event eller nyhed Politiske synspunkter med frontfigur Lisbeth Zornig Andersen og kampagneleder Therese Evald som talerør 15

16 Nyhedsbrev Kampagnen fik et selvstændigt nyhedsbrev. Det skulle være muligt på hjemmesiden samt på Facebook at tilmelde sig kampagnens nyhedsbrev, hvor indholdet skulle være en hilsen fra Lisbeth Zornig Andersen/Therese Alexandra Evald, nye opslag fra hjemmesiden, vær med bliv frivillig -links og oplysninger om kommende events. Frivilligguide Som en forberedelse til de frivillige og til dem, som ville starte kampagnen op i deres egen by, blev en frivilligguide udarbejdet i samarbejde med allerede aktive frivillige. Frivilligguidens mål var at give frivillige praktiske anvisninger, de kunne læne sig op ad i kampagnearbejdet, samt selvstændiggøre frivillige, så snart de var sat i gang. Frivilligguiden indeholdt en hilsen fra Lisbeth Zornig Andersen, som introducerer kampagnen og takker for, at man har valgt at blive frivillig. Herefter beskriver guiden, hvordan man holder det gode møde for frivillige guiden har altså til dels til hensigt at hjælpe frivillige med at organisere og mobiliserer andre frivillige. Guiden uddyber, hvordan man arrangerer et debatmøde, hvordan man går dør til dør, hvordan man kommer i den lokale presse (sekretariatet varetog den nationale presse), hvordan man søger finansiering, hvad planen var for kampagnen og dens forløb, og kontaktoplysninger på sekretariatet. Frivilligguiden blev løbende opdateret og lå på kampagnens hjemmeside til fri download. Den blev ligeledes trykt af Socialpolitisk Forening og derfor delt ud til frivillige og andre, som ville vide, hvad STEMMER PÅ KANTEN gjorde og hvordan. Frivilligguiden kan findes i bilag 1. Politikerguide Kampagnen oplevede tidligt en stor interesse fra politikere og kandidater ved kommunalvalget. Politikerne blev opfordret til selv at tage initiativ og føre valgkamp med fokus på den socialt udsatte vælgergruppe. For at understøtte og facilitere kontakten mellem socialt udsatte borgere og de politiske kandidater, afholdt kampagnen politiske stormøder, hvor politikere blev overrakt en politikerguide. Denne guide var en vejledning til politikerne om, hvordan man kan udføre valgkampsaktiviteter særligt rettet mod socialt udsatte borgere. Politikerguiden starter med en hilsen fra Lisbeth Zornig Andersen, som fortæller og begrunder kampagnens eksistens, samt opfordrer politikere til at benytte sig af guiden. Herefter uddybes det, hvordan man afholder debatmøder, der hvor socialt udsatte befinder sig, hvordan man går dør til dør i udsatte boligområder, tager initiativ til lyttemøder, laver gadeuddeling de mest effektive steder, tager på værtshusbesøg og starter samarbejde med lokale organisationer, som er relevante ift. socialt udsatte. Politikerguiden blev ikke trykt, hovedsagelig på grund af økonomiske begrænsninger, men lå tilgængelig som dokument på hjemmesiden sammen med frivilligguiden til fri afbenyttelse. Politikerguiden kan findes i bilag 2. 16

17 4.2 KAMPAGNEAKTIVITETER Fokusgruppeinterviews Under projekt STEMMER PÅ KANTENs opstart blev der gennemført en række fokusgruppeinterviews med socialt udsatte om forskellige typer af udsathed. Interviewene handlede naturligvis også om, hvorfor man stemmer, eller hvorfor man ikke stemmer. Dette var helt essentielt for kampagnen, da formålet var at danne et billede af de barrierer, som forhindrer udsatte i at stemme. Til fokusgruppeinterviewene blev der ikke anvendt bestemte metoder eller redskaber, og ligeledes har der ikke været andre krav til intervieweren end lysten og evnen til at lytte og notere. Der har heller ikke været krav til rammen for interviewet eller krav til den interviewede. Derfor har der også været forskellige former for fokusgruppeinterviews: Det uplanlagte interview, som ofte er opstået ved en tilfældighed, hvor man ved lejlighed udnytter situationen til at spørge socialt udsatte, hvilke hverdagsproblematikker, som fylder mest hvilket ikke kræver meget forberedelse. Det tilfældige interview kræver blot, at man sætter sig med en borger på bænken, sætter sig på jobcenteret eller deltager i fx et suppekøkken, altså opsøger socialt udsatte, hvor de befinder sig i deres hverdag. Det planlagte interview, aftalt og med flere deltagere. Dette gøres ved at tage kontakt og lave aftaler med fx væresteder, opholdssteder og institutioner. Værestederne og personalet ved som oftest, hvornår på dagen det er bedst at komme, hvilke dage der er flest tilstede, og hvornår på måneden det er smartest. Her er forberedte åbnende spørgsmål en fordel. Fx om borgerne går op i åbningstiderne på værestedet, behandlings- og sundhedstilbud, kommunens forvaltning eller tilpassede boliger. Fokusgruppeinterviewene belyste, hvilke politiske emner målgruppen er optaget af i hverdagen. Frivillige spurgte Hvad kan gøre din hverdag bedre? og spurgte herunder ind til underoverskrifterne; sundhed, bolig, beskæftigelse, forvaltning, institutioner og retssikkerhed. De mange gennemgående problematikker og udfordringer blev systematiseret og præsenteret i, hvad der blev kaldt kampagnens Manifest, der siden blev udbygget til et idékatalog, som de politiske kandidater fik udleveret. Manifestet kan findes som bilag 3. Efter valget blev det socialpolitiske idékatalog udarbejdet til en selvstændig rapport: Stemmer fra kanten Om livet på kanten af velfærdssamfundet. Stormøder Kampagnens størrelse og succes afhang af de mange kræfter, som frivillige lagde i projektet. Derfor var mobiliseringen en essentiel aktivitet i kampagnen. Uden frivillige ville der ikke være meget kampagne. I juni 2013 indkaldte STEMMER PÅ KANTEN derfor samarbejdspartnere og interesserede til stormøde på Vartov i København. Her blev kampagnen og dens strategi præsenteret, og den københavnske frivilliggruppe blev etableret. Senere blev der afholdt tilsvarende stormøder for både frivillige og politikere i resten af landet. Der blev i starten af september afholdt stormøder i København, Odense, Aarhus, Aalborg, Haderslev og Nakskov. De politiske stormøder blev afholdt i starten af oktober, hvor formålet var at overrække kampagnens manifest altså resultaterne fra fokusgruppeinterviews samt kampagnens politikerguide til alle opstillede kandidater. Der blev afholdt et stormøde i hver region, hvor alle regionens kandidater blev inviteret samt byens socialt udsatte. 17

18 Det indledende stormøde på Vartov Det indledende stormøde for samarbejdspartnere og frivillige i juni 2013 krævede en færdig præsentation af kampagnen, og dermed et færdigt udarbejdet koncept med tilhørende rammer for kampagnen, samt en handlingsplan. Det krævede ligeledes, at alle potentielle samarbejdspartnere var mobiliseret og inviteret. Det krævede også, at kampagnens udseende dvs. logo og design var færdig udarbejdet. Samtidig måtte stormødet ikke blot blive en envejs samtale, men skulle være en dialog imellem kampagnen og de fremmødte. Derfor var der indlagt workshops i programmet. Samarbejdspartnerne fik til opgave ud fra præsentationen af kampagnen at brainstorme på deres egen organisations rolle i kampagnen dvs. hvilke kampagneaktiviteter og i hvilken grad kunne de se organisationen i kampagnen, samt andre ideer til aktiviteter eller indsatser. Det kan være en stor udfordring, at en kampagne skal fungere som paraply for mange og vidt forskellige organisationer, som STEMMER PÅ KANTEN forsøgte. Heldigt for min organisation havde vi tænkt meget i tråd med kampagnen og havde samtidig midlerne, men restriktionerne er forskellige fra organisation til organisation, fortæller en repræsentant fra en af samarbejdsorganisationerne. Med inddragelse undgik man, at de fremmødte oplevede, at kampagnens ramme blev trukket ned over hovedet på dem, men at de i stedet var med til at forme den og på den måde følte et ejerskab over kampagnen. De frivillige brugte workshoppen til at præsentere sig selv og tale om planerne for kampagnen i København der blev indsamlet kontaktoplysninger på dem alle, så STEMMER PÅ KANTEN kunne kontakte dem efterfølgende. Stormøderne for frivillige I slutningen af august var det endnu ikke lykkedes at få tilstrækkelig finansiel støtte til kampagnen, og en stor del af tiden ved forberedelserne til stormøderne (både frivillige og politikermøder) gik med at fundraise forplejning, materialer og lokaler. Stormøderne for frivillige var placeret i byer, så der var et stormøde i hver region: København, Odense, Aarhus, Aalborg, Haderslev, Nakskov. Forud for stormøderne var der i løbet af august etableret en kernegruppe af frivillige i hver region, som blev etableret igennem personligt netværk og sociale medier. Kampagneleder Therese Alexandra Evald afholdt et indledende møde med de første kernefrivillige, introducerede dem for kampagnen og skitserede målet med stormøderne. Deres opgave var derefter at hjælpe med mobiliseringen af flere frivillige, samt anskaffelse af lokaler ud fra deres lokale kendskab og netværk. På grund af en stram tidsramme var det nødvendigt at placere stormøderne i weekenderne i starten af september. Lisbeth Zornig Andersen var et stort trækplaster i mobiliseringen af nye frivillige og der var en forventning i alle byer om at se hende. På én weekend rejste Lisbeth Zornig Andersen og Therese Alexandra Evald derfor rundt til København og Odense om lørdagen og Aarhus og Aalborg om søndagen den efterfølgende uge var det Lolland og Haderslev. Inden stormøderne var der fundet lokale ansvarlige samt oprettet lokale mailadresser med kommunenavnet efterfulgt På den måde blev de fremmødte præsenteret for det ansigt, som også ville sende dem mails i løbet af kampagnen og arrangere frivilligmøder. Til stormødet blev der lagt et overordnet program for alle byer bestående af præsentation af kampagnen ved Lisbeth Zornig Andersen og Therese Alexandra Evald, workshops med hver af kampagneaktiviteterne, frokost, hygge og afrunding. 18

19 De politiske stormøder De fem politiske stormøder, der blev afholdt, var af vidt forskellig karakter, og de krævede derfor forskellige former for forberedelse. De blev afholdt i København, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Maribo. De politiske stormøder blev afholdt i starten af oktober. Her var det vigtigste element i forberedelserne, at kampagnens politikerguide var færdig. Dernæst var det vigtigt at sørge for, at alle landets kandidater blev inviteret til stormøderne, og at der blev sendt invitationer rundt til socialt udsatte borgere i kommunerne. Dette tog en del tid, da der på daværende tidspunkt ikke forelå kandidatlister i landets 98 kommuner, og der ikke fandtes et overblik over opstillede lokallister endnu. De traditionelle partier blev kontaktet fra centralt hold og blev bedt om at invitere alle deres kandidater. Tilbage stod lokale lister, som de nyansatte regionsansvarlige fik til opgave at invitere, hvilket foregik via den centrale hjemmeside for lokallister, samt researcharbejde i forhold til at finde kontaktoplysninger på de enkelte lister. Tilmeldingsproceduren var ligeledes en logistisk udfordring for kampagnen, og der blev derfor åbnet for online tilmelding på hjemmesiden. Lokale frivillige hjalp med at finde lokaler, mobiliseringen og det praktiske på selve stormødet. Til møderne fik hver kandidat overrakt et brev med en QR kode, der førte til politikerguiden og manifestet det socialpolitiske idekatalog - på kampagnens hjemmeside. Efter præsentationen af de to papirer blev der lagt op til debat både om udsathed i den pågældende by, men også hvorfor det kan være svært at finde overskud til at stemme for socialt udsatte. Vælgermøder Det var en nøgleaktivitet i kampagnen at skabe en platform, hvor socialt udsatte borgere og politikere kunne mødes. Det blev organiseret som debatarrangementer dér, hvor udsatte befinder sig, dvs. væresteder, værtshuse, sociale boligområder, m.m. Succeskriteriet var at få skabt kendskab og kontakt til politikerne, så udsatte kunne opleve at blive hørt og dermed få lyst til at blive en del af den demokratiske dialog. Fordi kampagnen var politisk neutral, var det en forudsætning for disse arrangementer, at politikere fra begge fløje var repræsenteret på møderne ligesom kampagnen sagde nej tak til at deltage i arrangementer arrangeret af et enkelt politisk parti. Forberedelsen til at arrangere vælgermøder bestod hovedsageligt i at finde et sted, der ville afholde vælgermødet, dvs. sikre et lokale. Næste skridt var at finde politikere fra begge fløje, der var villige til at deltage, finde et tidspunkt, hvor en fra STEMMER PÅ KANTEN kunne være ordstyrer, finde frivillige til at hjælpe med arrangementets afvikling, i nogle tilfælde fundraise forplejning til mødet (eller få gruppen af frivillige, som udgjorde tilsammen fundraising-gruppen til det), planlægge en struktur på mødet og sommetider finde debatemner, der netop vedrørte denne kommune. Sidst, men ikke mindst, skulle der udsendes en pressemeddelelse om arrangementet til de relevante medier. Vælgermødegruppen i de større byer afholdt frivilligmøder undervejs for at planlægge de kommende vælgermøder, dele erfaringer og holde styr på deres arrangementer. 19

20 Der blev afholdt vælgermøder i mange former: Vælgermøder i den klassiske forstand, med et politikerpanel og et publikum, men gennemført uden politiske taler; borgerne stillede spørgsmål og politikerne svarede, derefter spurgte politikerne, og borgerne svarede Debatter på værtshuse med en mere åben dagsorden og deltagerskare Workshops bestående af 3-5 udsatte og en politiker Walk-and-talk -møder mellem politikere og socialt udsatte Uformelle samtaler i mindre grupper i køkkener, sofaarrangementer, m.m. Politisk speed-dating, hvor politikerne efter 5-10 minutter skifter bord, når en klokke ringer STEMMER PÅ KANTEN holdt også vælgermøder i alternative rammer i form af en bazar og en festival, hvor det i højere grad var op til politikerne selv og borgerne at søge samtalen i de mere kreative rammer, hvor fokus var lagt på meget andet end dialog, men derimod politisk møde og engagement. Ved de fleste arrangementer var der forplejning. Hvis det var muligt, placerede man arrangementer i nærheden af en brevstemmeurne eller afsluttede med at fortælle, hvordan man stemmer. Vælgermøderne var tilrettelagt som inddragende fra start, så tiden ikke gik med politiske taler men tog udgangspunkt i borgernes interesser og behov. Ofte begyndte møderne med en præsentation af politikerne og derefter spørgsmål fra de fremmødte. Disse møder blev døbt lyttemøder. Lyttemødet er et godt redskab for politikere til at få ny viden og nye ideer. Det er følelsen af at være interessant som vælger, der bl.a. får folk til at stemme og den egenskab har lyttemøder. Oplæg Der var i hele kampagnens forløb stor efterspørgsel på debatoplæg fra STEMMER PÅ KANTEN. Kampagnens sekretariat blev hurtigt klar over, at det var umuligt at imødekomme efterspørgslen på specielt Lisbeth Zornig Andersen, så fra et tidligt tidspunkt besluttede kampagnen derfor, at Therese Alexandra Evald som kampagneleder også skulle være ansigt udadtil og derfor være tilstede, hvor Lisbeth Zornig Andersen ikke kunne. Senere i kampagnen udbredte oplægsholdergruppen sig til også at omfatte regionsansvarlige, kernefrivillige og frivillige med kendskab til udsathed. Der var efterspørgsel på to slags oplæg: 1. Det informerende oplæg om kampagnen, hvordan den blev til, hvordan den udføres og hvorfor. 2. Et oplæg, der beskriver, hvorfor det er vigtigt at stemme, med formålet at motivere og få flere til at stemme. De, der efterspurgte det første oplæg, var et bredt publikum alt fra politikere og fagforeninger, til organisationer og boligselskaber. Det var et vigtigt oplæg, fordi det var med til at udbrede kendskabet til kampagnen og mobilisere flere frivillige. Det andet oplæg var i høj grad efterspurgt af væresteder, bosteder og organisationer i berøring med udsatte. Her var formålet at sikre empowerment til at deltage i demokratiet og at gøre det mere overskueligt at f.eks. brevstemme. Der opstod ofte debat efterfølgende. 20

Nytænkning med hjertet. Et socialt innovationsprojekt fra Huset Zornig - udviklet af den sociale tænketank SIF

Nytænkning med hjertet. Et socialt innovationsprojekt fra Huset Zornig - udviklet af den sociale tænketank SIF Nytænkning med hjertet Et socialt innovationsprojekt fra Huset Zornig - udviklet af den sociale tænketank SIF Lisbeth Zornig Andersen Økonom fra Københavns Universitet Stifter af Huset Zornig Stifter af

Læs mere

Denne guide INDHOLDFORTEGNELSE

Denne guide INDHOLDFORTEGNELSE FRIVILLIGGUIDE Denne guide er til dig, der brænder for at give en hånd med i kampagnen, og vil sætte gang i aktiviteter i din egen by. Kampagnens kerne er mødet med den socialt udsatte, som skal motiveres

Læs mere

Fakta om kampagnen. Uddybende om indsatserne:

Fakta om kampagnen. Uddybende om indsatserne: Fakta om kampagnen Målet med kampagnen er at skabe så stor interesse omkring kommunalvalget som muligt og dermed styrke valgdeltagelsen. Målgruppen er defineret som de borgere (ca. 20 procent), som stemmer

Læs mere

Rejseplanen guider dig til dit nærmeste valgsted

Rejseplanen guider dig til dit nærmeste valgsted Rejseplanen guider dig til dit nærmeste valgsted Rejseplanen har indgået et samarbejde med KL, Danske Regioner og Økonomi- og Indenrigsministeriet, der tilsammen udgør parterne bag kampagnen Tænk dig om

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Oplæg om KL s indsats frem til kommunalvalget 2013

Oplæg om KL s indsats frem til kommunalvalget 2013 Oplæg om KL s indsats frem til kommunalvalget 2013 Faldende interesse? http://www.cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/valgdeltagelse_i_kommunerne/ Massiv forskning i kommunalvalget Valgdeltagelsen i Aarhus

Læs mere

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem

Læs mere

Evaluering - kommuner

Evaluering - kommuner Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at

Læs mere

Notat. Blandt indvandrerne stemmer folk fra de gamle EU-lande markant mere end folk fra ikke vestlige lande og fra de nye EU-lande.

Notat. Blandt indvandrerne stemmer folk fra de gamle EU-lande markant mere end folk fra ikke vestlige lande og fra de nye EU-lande. Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5015 Fax +45 8888 5501 Dato: 15. maj 2013 Sagsnr.: 2013-005238-4 Martin.Albertsen@middelfart.dk

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Nyhedsbrev Oktober 2013 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Heri kan du læse seneste nyt fra satspuljeprojektet, og hvad der ellers rører sig. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag

Læs mere

POLITISK LEDERSKAB OG BORGERDIALOG

POLITISK LEDERSKAB OG BORGERDIALOG POLITISK LEDERSKAB OG BORGERDIALOG Holbæk Kommune har en klar ambition om at styrke dialogen om den politiske retning og inddrage borgere, brugere og virksomheder i udviklingen af politikker og løsninger.

Læs mere

Beretning fra Valgkampsgruppen ifm. kommunalvalget 2009 Bilag 2

Beretning fra Valgkampsgruppen ifm. kommunalvalget 2009 Bilag 2 Beretning fra Valgkampsgruppen ifm. kommunalvalget 2009 Bilag 2 Opstart: På medlemsmødet d. 22. september 2009 blev der fundet en valgkampskoordinator, Rasmus. Han organiserede et fællesmøde d. 29. september

Læs mere

Tænk dig om før du IKKE stemmer

Tænk dig om før du IKKE stemmer Tænk dig om før du IKKE stemmer Landsdækkende kampagne ved Kommunal- og regionsvalget 2013 Udfordring: Faldende valgdeltagelse Valgdeltagelsen ved kommunal- og regionsvalget er faldet gennem 35 år og nåede

Læs mere

Samlet præsentation af valgaktiviteter

Samlet præsentation af valgaktiviteter Samlet præsentation af valgaktiviteter Fælles regional valgkampagne De fem regioner og Danske Regioner er gået sammen om en oplysningskampagne, der skal styrke valgdeltagelsen ved regionsvalget. Kampagnen

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Vejledning til FORENINGEN: Kommunikation om Rigtige Mænd

Vejledning til FORENINGEN: Kommunikation om Rigtige Mænd Vejledning til FORENINGEN: Kommunikation om Rigtige Mænd Tak, fordi I vil være en del af Rigtige Mænd-projektet og fordi I vil være med til at arrangere Rigtige Mænd Løbet, som er det første mandeløb,

Læs mere

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs GUIDE Sådan holder I en Frivilligbørs Udskrevet: 2016 Indhold Sådan holder I en Frivilligbørs...................................................... 3 2 Guide Sådan holder I en Frivilligbørs Denne guide

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Inspirationskatalog Kommunalvalg 2013. Kommunerne og valgdeltagelsen

Inspirationskatalog Kommunalvalg 2013. Kommunerne og valgdeltagelsen Inspirationskatalog Kommunalvalg 2013 Kommunerne og valgdeltagelsen Kommuna Den 19. november 2013 er der kommunalvalg. Det er vigtigt, at så mange som muligt tager del i demokratiet den dag. Derfor opfordrer

Læs mere

Et stærkt lokalt aftryk kræver, at kommunen tager kampagnen til sig Kommuner og regioner får kampagnens elementer til rådighed

Et stærkt lokalt aftryk kræver, at kommunen tager kampagnen til sig Kommuner og regioner får kampagnens elementer til rådighed Forord Et stærkt lokalt aftryk kræver, at kommunen tager kampagnen til sig: Den landsdækkende kampagne vil blive rullet ud, hvor vi for færrest midler kan møde flest mulige borgere indenfor målgruppen.

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Kommunalvalg 2013. Kommunikation vil sætte fokus på det lokale demokrati i 2013. Anledningen er det kommende kommunalvalg den 19. november.

Kommunalvalg 2013. Kommunikation vil sætte fokus på det lokale demokrati i 2013. Anledningen er det kommende kommunalvalg den 19. november. Kommunalvalg 2013 Kommunikation vil sætte fokus på det lokale demokrati i 2013. Anledningen er det kommende kommunalvalg den 19. november. Målet er at standse den faldende valgdeltagelse, som eksperter

Læs mere

Baggrund. Denne præsentation danner rammen for startskuddet til Danmarks første officielle refleksdag i oktober 2011.

Baggrund. Denne præsentation danner rammen for startskuddet til Danmarks første officielle refleksdag i oktober 2011. Baggrund Med inspiration fra en årlig refleksdag i Norge, der i år blev gennemført for 6.år i træk, besluttede Børneulykkesfonden, at et lignende tiltag skulle indføres i Danmark. I samarbejde med Codan

Læs mere

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI Mobil 61 39 97 64/21 24 48 88 Mail info@livsbanen.dk CVR 34639469 Web www.livsbanen.dk www.facebook.com/livsbanen www.youtube.com/livsbanen www.soundcloud.com/livsbanen Livsbanens

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010 Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2014

Nyhedsbrev Oktober 2014 Nyhedsbrev Oktober 2014 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Dette er vores tredje nyhedsbrev i år. Siden sidst har der været sommerferie, og i dette kvartal har satspuljeprojektet haft

Læs mere

Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November

Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November Formålet med fokusgruppen i Odense er at få de unge til at tage stilling til en række tiltag, som Odense kommune har taget for netop at få de unge til

Læs mere

FOLKEMØDEARRANGØR SÅDAN

FOLKEMØDEARRANGØR SÅDAN OPDATERET 09.12.14 FOLKEMØDEARRANGØR SÅDAN Bornholms Regionskommune står for Folkemødets praktiske rammer. Men det politiske indhold selve festivalens substans bliver leveret af partier, organisationer,

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

21-12-2012. Om kampagnen. Oversigt over kampagnens elementer og forløb. Om kampagnen

21-12-2012. Om kampagnen. Oversigt over kampagnens elementer og forløb. Om kampagnen 21122012 BILAG 4: STATUS FRA PRIMETIME KOMUNIKATION Hjemmesiden www.enafos.dk Facebookprofil www.facebook.dk/enafos Oversigt over kampagnens elementer og forløb Twitterprofil www.twitter.com/en_af_os YouTubeprofil

Læs mere

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter

Læs mere

Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget

Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget Side 1 af 9 Formål med strategien 1. At styrke kendskabet til udvalgets arbejde 2. At klæde udvalgets medlemmer på til at prioritere budskaber

Læs mere

Brug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent

Brug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent Brug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent Potentialet, det praktiske og samarbejdet med BetterNow OM BETTERNOW... 2 FORDELE VED BRUG AF ONLINE EGEN-INDSAMLINGER... 2 POTENTIALET VED

Læs mere

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende

Læs mere

Konceptforslag for afholdelse af prøvevalg for de 16- og 17-årige i forbindelse med kommunalvalget i 2009.

Konceptforslag for afholdelse af prøvevalg for de 16- og 17-årige i forbindelse med kommunalvalget i 2009. 2009 Konceptforslag for afholdelse af prøvevalg for de 16- og 17-årige i forbindelse med kommunalvalget i 2009. KL s Konsulentvirksomhed, Køge Kommune og DUF Dansk Ungdoms Fællesråd indledte i efteråret

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

TENNISSPORTENS DAG ARRANGØRMANUAL Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres Tennissportens

TENNISSPORTENS DAG ARRANGØRMANUAL Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres Tennissportens TENNISSPORTENS DAG ARRANGØRMANUAL Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres Tennissportens Dag-arrangement. Manualen er delt op tre i afsnit om henholdsvis

Læs mere

Notat. Forslagskatalog om øget mangfoldighed i valgdeltagelsen. Emne: Opsamling på temamøde om mangfoldighed i valgdeltagelsen

Notat. Forslagskatalog om øget mangfoldighed i valgdeltagelsen. Emne: Opsamling på temamøde om mangfoldighed i valgdeltagelsen Notat Emne: Opsamling på temamøde om mangfoldighed i valgdeltagelsen Til: Valgsekretariatet Kopi: til: Udsatterådet, Handicaprådet, ÅUF, Ungebyrådet, Integrationsrådet, Ligestillingsudvalget, Ældrerådet,

Læs mere

Før under efter - kommunikation

Før under efter - kommunikation Før under efter - kommunikation 1 Få mere ud af arrangementet med kommunikation FØR UNDER - EFTER Vi afholder et arrangement for at gøre opmærksom på et emne eller et budskab Tænk arrangementet som én

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Referat Nærdemokratiudvalget's møde Torsdag den 12-09-2013 Kl. 16:30 Udvalgsværelse 1

Referat Nærdemokratiudvalget's møde Torsdag den 12-09-2013 Kl. 16:30 Udvalgsværelse 1 Referat Nærdemokratiudvalget's møde Torsdag den 12-09-2013 Kl. 16:30 Udvalgsværelse 1 Deltagere: Arne Ebsen, Pia Dam, Mette Kristensen, Mogens Stampe Afbud: Jens Munk Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr.

Læs mere

Opsamling dag 3. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro?

Opsamling dag 3. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro? Opsamling dag 3 Dagens første opgave bestod af følgende spørgsmål: Forestil dig, at du nu befinder dig i 2013. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro?

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Folkemødeanalysen 2014 Oplæg v. Anders Dybdal på gå-hjem-møde i DKF

Folkemødeanalysen 2014 Oplæg v. Anders Dybdal på gå-hjem-møde i DKF Folkemødeanalysen 2014 Oplæg v. Anders Dybdal på gå-hjem-møde i DKF OPERATE A/S JESPER BROCHMANDS GADE 10 2200 KØBENHAVN N TLF +45 38 16 80 90 WWW.OPERATE.DK Anders Dybdal Chefrådgiver, Operate A/S Arbejder

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Sådan får I jeres historie i pressen

Sådan får I jeres historie i pressen Sådan får I jeres historie i pressen Jeres arrangement til Dansk Naturvidenskabsfestival er en oplagt anledning til at synliggøre jeres institution og fortælle om jeres aktiviteter i medierne. Derudover

Læs mere

VI VIL VINDE VALGET! Kære Socialdemokrat. Vi vil vinde valget!

VI VIL VINDE VALGET! Kære Socialdemokrat. Vi vil vinde valget! VI VIL VINDE VALGET! Kære Socialdemokrat Vi vil vinde valget! Derfor tilbyder vi kandidater, kampagneledere og valgkampsaktive at deltage i et ambitiøst uddannelsesprogram, der skal sikre Socialdemokraterne

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Annette Vilhelmsen (SF) og Henrik Klitvad (DTF) til FTU Event i Rosengårdcentret. Spil med Play & Stay-bolde i Vedbæk Tennisklub

Annette Vilhelmsen (SF) og Henrik Klitvad (DTF) til FTU Event i Rosengårdcentret. Spil med Play & Stay-bolde i Vedbæk Tennisklub T ennissportens Dag er Dansk Tennis Forbunds årlige landsdækkende event, der har til formål at gøre danskerne opmærksomme på tennissporten og skaffe nye medlemmer til de danske tennisklubber. Konceptet

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

GUIDE. Sådan starter I en ny forening

GUIDE. Sådan starter I en ny forening GUIDE Sådan starter I en ny forening Udskrevet: 2016 Sådan starter I en ny forening Et formål, en bestyrelse, et sæt vedtægter og et stiftende møde - det er alt, hvad I behøver for at starte en forening.

Læs mere

VEJLEDNING TIL DEN VALGANSVARLIGE

VEJLEDNING TIL DEN VALGANSVARLIGE VEJLEDNING TIL DEN VALGANSVARLIGE UNDERVISNINGSFORLØB 12.-29. JANUAR 2015 Fotograf: Ehrbahn Jacob/Polfoto Velkommen som valgansvarlig til Skolevalg 2015! Skolevalg er en valghandling, der foregår torsdag

Læs mere

VERDENS BEDSTE NYHEDER

VERDENS BEDSTE NYHEDER Idekatalog for VERDENS BEDSTE NYHEDER Hjælp os med at give Verdens Bedste Nyheder til danskerne! Verdens Bedste Nyheders formål er at fortælle om de fremskridt, der sker hver dag i udviklingslandene. Derfor

Læs mere

Det skal være lettere for den enkelte at leve et fuldt og godt liv som en ligeværdig del af samfundet. Alle er og skal føle sig som EN AF OS.

Det skal være lettere for den enkelte at leve et fuldt og godt liv som en ligeværdig del af samfundet. Alle er og skal føle sig som EN AF OS. EN AF OS-håndbog Indhold Om EN AF OS... 3 Kampagnens forløb... 4 Vær aktiv i kampagnen... 5 Kampagnesite... 5 Facebook... 6 Events... 6 Materialer... 7 Mobilisering... 9 Design og sprog... 9 Side 2 af

Læs mere

8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk. 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen

8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk. 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen ? Kultur og Fritid TK:79755000 Niels Espes Vej 8 E-mail: sikkerpost@hedensted.dk 8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk Sendestil Kultur og Fritid Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen

Læs mere

Referat af møde i Kampagneudvalget

Referat af møde i Kampagneudvalget Referat af møde i Kampagneudvalget Dato: 1. december 2014 Tid: Kl. 17.00 Sted: Sekretariatet i Vanløse Til stede: Bent Nielsen, Malene Madsen, Justin Corfitzen, Maria Helene Olesen og Karina Ertmann Krammer

Læs mere

Til kontaktpersonen QUICK GUIDE FÅ FLERE PIGER I DIN KLUB. en del af noget større

Til kontaktpersonen QUICK GUIDE FÅ FLERE PIGER I DIN KLUB. en del af noget større Til kontaktpersonen QUICK GUIDE FÅ FLERE PIGER I DIN KLUB en del af noget større REKRUTTERING AF PIGER GENNEM PIGERAKETTEN TRIN 1 FØR PIGERAKETTEN Quick guiden er lavet til dig som kontaktperson, så du

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Case: Messearrangør Sund Livstil

Case: Messearrangør Sund Livstil Case: Messearrangør Sund Livstil Opsummering Livstils messen er en årlig event. Arrangøren har altid udført markedsføring gennem print og TV, samt mail, men målgruppen fanges ikke længere gennem traditionelle

Læs mere

GUIDE. Sådan rekrutterer I nye frivillige

GUIDE. Sådan rekrutterer I nye frivillige GUIDE Sådan rekrutterer I nye frivillige Udskrevet: 2016 Indhold Sådan rekrutterer I nye frivillige.................................................... 3 2 Guide Sådan rekrutterer I nye frivillige Dette

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

En god sæsonstart. Inspirationsfolder

En god sæsonstart. Inspirationsfolder En god sæsonstart Inspirationsfolder Indholdsfortegnelse FORORD 2 HUSKELISTE 4 Hvilke målgrupper har vi fokus på? 5 Hvilke hold tilbyder vi i næste sæson? 5 Har vi styr på alle træningstider? 6 Har vi

Læs mere

Nyhedsbrev juli 2014. Rapport 2013. Nye lokalforeninger. Hjemmeside

Nyhedsbrev juli 2014. Rapport 2013. Nye lokalforeninger. Hjemmeside Nyhedsbrev juli 2014 Kære alle. Sommerferien nærmer sig og det vil vi lige benytte til at sige Rigtig god sommer. Sekretariatet holder ferie i ugerne 28,29 og 30. Rapport 2013 Henrik har lavet en opfølgning

Læs mere

Guide til det frivillige arbejde i Red Barnet

Guide til det frivillige arbejde i Red Barnet Guide til det frivillige arbejde i Red Barnet 1 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af lokalforening...side 5 2. Aktiviteter...side 5 3. Økonomi...side 7 4. Frie midler...side 7 5. Medier og layout...side

Læs mere

Katalog om Frivillighed på Skoleskemaet. (kit, nummer 2)

Katalog om Frivillighed på Skoleskemaet. (kit, nummer 2) Katalog om Frivillighed på Skoleskemaet (kit, nummer 2) Hele forløbet med idéudvikling, brainstorm m.m. har været lærerigt for eleverne. Mine elever vil klart huske dagen med udstillingen på Rådhuset som

Læs mere

HANDS-ON TOUR HÅNDBOG

HANDS-ON TOUR HÅNDBOG HANDS-ON TOUR HÅNDBOG FORORD Danske produktionsvirksomheder har brug for dygtige faglærte. Men erhvervsuddannelserne, som skal uddanne de dygtige industriteknikere, plastmagere, tekniske designere og

Læs mere

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar EESTYRELSESARB FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar B1 FUNDRAISING JDE ØKONOMI EESTYRELSESARB EESTYRELSESARB EESTYRELSESARB EESTYRELSESARB EESTYRELSESARB INTRODUKTION til Foreningsguiden Denne guide

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

FORENINGSGUIDE. Bydelsmødrenes Landsorganisation. Juli 2012

FORENINGSGUIDE. Bydelsmødrenes Landsorganisation. Juli 2012 EESTYRELSESARB FORENINGSGUIDE Bydelsmødrenes Landsorganisation B FUNDRAISING JDE ØKONOMI Juli 0 INDHOLD Introduktion til Foreningsguiden Hvad er? 6 Læg en -plan 7 Hvem skal kende Bydelsmødrene? 8 Deltag

Læs mere

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement. Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Invitation til Decemberkonference. Tilbud og aktviteter: Ny årsrapport om den frivillige sociale indsats i Danmark. Decemberkonference 2010

Invitation til Decemberkonference. Tilbud og aktviteter: Ny årsrapport om den frivillige sociale indsats i Danmark. Decemberkonference 2010 Invitation til Decemberkonference Oktober, nr. 1, 2010 Torsdag den 16. december 2010 inviterer Center for frivilligt socialt arbejde til Decemberkonference 2010 under overskriften: "Flere frivillige -

Læs mere

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard.

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard. 15-01-2009, Workshop Opsamling på workshop. Integrationsrådets organisering 2009. Indledning Integrationsrådet afholdt ekstraordinær workshop torsdag d. 15. januar 2009, for at tage stilling til rådets

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER. Målsætning for VelfærdsallianceDK. Velfærdsalliance.dk. Velfærdsalliance.dk

Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER. Målsætning for VelfærdsallianceDK. Velfærdsalliance.dk. Velfærdsalliance.dk Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER Målsætning for VelfærdsallianceDK Målsætning for VelfærdsallianceDK Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER Hovedformålet er en afvisning af omprioriteringsbidraget

Læs mere

Manual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne

Manual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Manual til national 2011 benchmarkingundersøgelse Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Indholdsfortegnelse Kort om benchmarking Praktisk om undersøgelsen

Læs mere

Afrapportering til DFS for projektet Folkeoplysning for forandring learning by doing

Afrapportering til DFS for projektet Folkeoplysning for forandring learning by doing Afrapportering til DFS for projektet Folkeoplysning for forandring learning by doing Et projekt under Pulje B Résumé SFOF indledte i januar 2012 projektet Folkeoplysning for forandring learning by doing.

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

2011 bliver et spændende og meget afgørende år for vores parti. På partikontoret glæder vi os til at lave valgkamp sammen med Jer.

2011 bliver et spændende og meget afgørende år for vores parti. På partikontoret glæder vi os til at lave valgkamp sammen med Jer. December 2010 Kære ven Året er ved at rinde ud, og jeg vil gerne sige tak til alle Jer i organisationen for jeres store arbejde. Uden en velkørende organisation kunne vi ikke køre kampagner og sprede de

Læs mere

DR Romanprisen 2016. Drejebog til ordstyreren. Kære ordstyrer,

DR Romanprisen 2016. Drejebog til ordstyreren. Kære ordstyrer, Drejebog til ordstyreren Kære ordstyrer, Tak fordi du vil være med til at støtte op om DR Romanprisen med en romanlæsekreds på biblioteket. Uden læsere ville der nemlig ikke være nogen pris. Måske er det

Læs mere

VIBORG STIFTS MEDIEDAG

VIBORG STIFTS MEDIEDAG VIBORG STIFTS MEDIEDAG KIRKEN I TV... KIRKEN I TALE... KIRKEN I TEKST... KIRKEN PÅ TRYK... KIRKEN PÅ VIDEO... KIRKEN I BILLEDET... KIRKEN PÅ NETTET... KiRKEN PÅ TWITTER... KIRKEN PÅ PLAKATEN... KIRKEN

Læs mere

Øget valgdeltagelse. i Ikast-Brande Kommune. KL s inspirationsdag den 29. maj

Øget valgdeltagelse. i Ikast-Brande Kommune. KL s inspirationsdag den 29. maj Øget valgdeltagelse i Ikast-Brande Kommune KL s inspirationsdag den 29. maj 2013 Punkter Fakta om Ikast-Brande Kommune Baggrund Fokus og mål Proces Idégenering, idésortering, idévurdering, udvælgelse Tiltag

Læs mere

Klar til kommunalvalg 2017 valgdeltagelsen. Yosef Bhatti, seniorforsker, ph.d.

Klar til kommunalvalg 2017 valgdeltagelsen. Yosef Bhatti, seniorforsker, ph.d. Klar til kommunalvalg 2017 valgdeltagelsen Yosef Bhatti, seniorforsker, ph.d. Emner 1) Hvorfor er valgdeltagelsen så central? 2) Valgdeltagelsen generelt et overblik 3) Hvem stemmer og hvem bliver hjemme?

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Indsamling ved folketingsvalget

Indsamling ved folketingsvalget Indsamling ved folketingsvalget Folketingsvalget nærmer sig med hastige skridt. I kan lige nå at tilmelde jer som indsamlere. Frist er onsdag den 10. juni Flere af jer har samlet ind ved tidligere kommunal-

Læs mere

Social- og Handicapcentret 02-06-2014

Social- og Handicapcentret 02-06-2014 REFERAT Social- og Handicapcentret 02-06-2014 Til stede: Hans Behrendt, Rikke Strandgaard, Sanne Graffe, Steen Rosenquist, Kim Franson, Mette Olsen, Susanne Strandkjær, Orsolya (Orsi) Fejes, Jeanette Ingemann

Læs mere

Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013

Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013 Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013 Baggrund Formål Få børn og andre ud i naturen, Børn er i dag halvt så meget i naturen som deres bedste forældre var, da de var børn (Gallup-undersøgelse 09)

Læs mere

PND. protein nedbrydnings defekt foreningen. Projektbeskrivelse

PND. protein nedbrydnings defekt foreningen. Projektbeskrivelse PND protein nedbrydnings defekt foreningen Projektbeskrivelse - fokusprojekt 2014 Vi er PND-foreningen (Protein Nedbrydnings Defekt foreningen), en lille patientforening hvor alle vores medlemmer primært

Læs mere

Organdonationskampagnen 2008 for Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen

Organdonationskampagnen 2008 for Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen Organdonationskampagnen 2008 for Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen Udviklet og gennemført af konsortiet Advice A/S og Metaphor Reklamebureau BAGGRUND Kunden Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen

Læs mere

Dansk Sejlunion - Klubkonference. 21. november 2015

Dansk Sejlunion - Klubkonference. 21. november 2015 Dansk Sejlunion - Klubkonference 21. november 2015 Vi vil fortælle om Baggrunden for projekt Vild med Vand Status for projektet Hvad består projektet af Hvad leverer projektsekretariatet Hvordan kommer

Læs mere