PARKERINGSNORMER FOR HELSINGØR KOMMUNE ( )

Transkript

1 PARKERINGSNORMER FOR HELSINGØR KOMMUNE ( ) Formål Parkeringsnormer er et af elementerne i den samlede Trafikpolitik for Helsingør Kommune. På den ene side skal der ifølge bygningsreglementet udlægges tilstrækkelig parkeringsarealer til nybyggeri og ombygninger, og på den anden side er p-normer også et trafikpolitisk værktøj, der kan medvirke til at regulere både trafik, trafikadfærd og miljø. P- normen indeholder normtal for anlæg af p-pladser til cykler, motorcykler og biler herunder handicap parkeringspladser på ejendommens område, jf. kap i BR 08. Ikrafttræden Nærværende p-normer er vedtaget af Byrådet i Helsingør Kommune d til øjeblikkelig ikrafttræden. Parkeringsnormerne er gældende. I forbindelse med et hvert nybyggeri vil kravene til anlæg af p-pladser til bil-, motorcykel- og cykler blive vurderet nærmere på baggrund af nærhed til tog og busser, og ud fra de trafikpolitiske mål der opstilles. Parkeringsnormerne skal evalueres mindst hvert andet år i november. De parkeringsarealer der skal anlægges efter disse P-normer, skal anlægges inden nybyggeriet tages i brug. Såfremt der oprettes en p-fond kan der indbetales et beløb til en p-fond, svarende til prisen på anlæg af de nødvendige p-pladser til byggeriet. Denne betaling kan udløses, når det ikke er muligt eller planmæssigt ønskeligt at anlægge p-pladser på den pågældende ejendom (se bilag). Udover Helsingør indre by og Hornbæk bymidte og fiskerleje kan der oprettes p-fonde med tilknytning til Prøvestens Centret og Espergærde Centret. P-normerne anvendes ved udarbejdelse af lokalplaner og ved etablering af ny bebyggelse der kræver byggetilladelse, herunder udvidelse eller ombygning af eksisterende bebyggelse, samt ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse eller ubebyggede arealer. Ved nybygning, ombygning og tilbygning kræves P-normerne som udgangspunkt opfyldt i fuldt omfang for den nybyggede del. Ved ændret anvendelse kræves P-normerne opfyldt i fuldt omfang for den ændrede del, hvis den nye anvendelse er væsentlig forskellig fra den hidtidige. P-normerne skal til en hver tid anvendes i overensstemmelse med de trafikpolitiske målsætninger, der vedtages for de forskellige byområder i kommunen. Der er også udarbejdet p-normer for anlæg af cykelparkering i forbindelse med anlæg af busstoppesteder og ombygning af togstationer. P-normen har hjemmel i Bygningsreglementet 2008 Kap : Stk. 1 Der skal udlægges (reserveres) tilstrækkelige parkeringsarealer til, at bebyggelsens beboere, de beskæftigede i bebyggelsen, besøgende, kunder, leverandører m.v. kan parkere biler, motorcykler, knallerter, cykler, m.v. på ejendommens område. Stk. 2 Hvor stor en del af grundens areal, der skal udlægges (reserveres) til parkeringsareal, og hvornår det skal anlægges, fastsættes af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen Stk. 3 Ved udformningen af parkeringspladser skal et passende antal parkeringspladser udformes, så de kan anvendes af personer, hvis funktionsevne er nedsat. 1

2 PARKERINGSSTRATEGI GENERELT Den samlede trafikpolitik for kommunen, som det er beskrevet i Kommuneplanen, Planstrategien og Lokal Agenda 21, har som overordnet mål at reducere de trafikskabte miljøproblemer parallelt med at sikre en række funktionelle behov. Det fremgår bl.a. at beslutninger på trafikområdet skal bidrage til, at kommunen gøres smukkere og mere trafiksikker og miljøvenlig der skal arbejdes for at styrke den kollektive trafik, som et alternativ og supplement til biltrafik etablering og nedlæggelse af parkeringspladser bruges aktivt i planlægningen for at skabe velfungerende byområder og for at fremme brugen af kollektiv trafik nedsætte miljøbelastningen fra trafikken i mærkbart omfang fremtidig byudvikling i størst muligt omfang bygger på bæredygtige principper Blandt strategierne til at nå målene er: at fremtidig byudvikling placeres og vurderes ud fra bæredygtige principper at forbedre den kollektive trafikbetjening at få flere til at bruge cyklen at Helsingør bykerne bliver bilfri Kommunens politikker, mål og strategier skal indgå, når antallet af parkeringspladser skal fastsættes. Der skal således lægges vægt på miljø, tilgængelighed, attraktion og trafiksikkerhed, også for cyklister og fodgængere. Overvejelser om den kollektive trafikbetjening skal tillige indgå i vurderingen. Hidtil har der på baggrund af Byrådets vedtagelse i 2000 været stillet krav om 2 p-pladser pr. bolig. I forbindelse med andre anvendelser har man anvendt Vejdirektoratets retningslinjer til parkeringsdækningen eller en konkret vurdering. I det efterfølgende er der opstillet nogle parkeringsnormer, som er blevet til på baggrund af Vejdirektoratets vejledende normer, erfaringer fra andre kommuner og vores egne erfaringer. Der er opstillet to sæt p-normer: Det ene sæt p-normer tager udgangspunkt i en parkeringsstrategi der knytter sig til Helsingør bymidte og Hornbæk Bymidte, fordi der især omkring bymidterne knytter sig nogle særlige ønsker om at fredeliggøre disse historiske byområder. Det andet sæt p-normer tager udgangspunkt i en parkeringsstrategi for resten af kommunen. 2

3 PARKERINGSSTRATEGI FOR HELSINGØR INDRE BY OG HORNBÆK BYMIDTE OG FISKERLEJE Ifølge Kommuneplan er der opstillet følgende mål for planlægningen af trafikken og parkeringsforholdene i og omkring Helsingør indre by: at reducere trafikulykker, barriereeffekt, utryghed og støjproblemer at sikre og styrke bykernens rolle som regionalt center, kollektivt knudepunkt og turistcenter at mindske biltrafikarbejdet til bykernen, og få flere til at benytte cykel og kollektiv trafik at sikre god tilgængelighed for alle befolkningsgrupper og erhvervslivet Af Planstrategien fremgår det, at Byrådet ønsker: en samlet strategi for parkering i Helsingør. Hensigten er, at den eksisterende kantstensparkering nedlægges i videst muligt omfang, og at parkering fjernes fra bl.a. havnepladsen ved Sveasøjlen. Dette forudsætter, at der etableres erstatningsparkering på eller under terræn eller i form af p-huse. en vurdering af mulighederne for at fredeliggøre Jernbanevej/Havnegade bl.a. ved at lede trafikken ad andre veje, således at disse gader ikke udgør en barriere mellem bykernen og tilstødende områder. at byrummet med pladser, belægninger og inventar understøtter en imødekommende atmosfære i bykernen og samtidig skaber sammenhæng og tilgængelighed for alle borgere og besøgende også handicappede. 3

4 at Helsingør bykerne bliver bilfri, og at der skabes et mere attraktivt miljø for gående og bløde trafikanter. at der udarbejdes en cyklisthandlingsplan som skal fremme brugen af cyklen som transportmiddel. På den baggrund bør der i princippet ikke anlægges flere p-pladser inden for det område, som er vist på kortbilaget på forrige side Helsingør indre by og som er afgrænset med en sort streg. Området er afgrænset af gaderne Trækbanen, I.L.Tvedesvej, Marienlyst Alle, Lundegade, Sct. Anna Gade, Allegade, Havnegade, Jernbanevej og Kongevejen. Parkeringspladserne på hjørnet af Allegade/Kronborgvej og Lundegade/Kronborgvej er dog undtaget denne begrænsning. For Hornbæk bymidte og fiskerleje er det ligeledes et ønske, at der ved anlæg af p-pladser tages hensyn til områdets særlige miljø, som det er beskrevet i LKP 5.12 Bevaring af Hornbæk byområde og Fiskerleje. Området er tæt bebygget med mange bevaringsværdige huse og miljøer. Desuden er området godt forsynet med offentlig trafik (tog og busser), hvorfor det vurderes at p-normerne for dette område kan minimeres i forhold til de normer, der skal gælde for resten af kommunen. Parkeringsforsyningen til nybyggeri inden for Helsingør og Hornbæk bymidte skal forholde sig til nedenstående p-normer for biler og motorcykler. Det betyder at der i forbindelse med nybyggerier/ombygninger nogle steder skal gennemføres en dispensationsprocedure i forhold til parkeringskravene i PBV 19, LKP 1.4 og De efterfølgende p-normer for biler skal anvendes i forbindelse med nybyggeri og til- og ombyggeri, samt ændrede anvendelser i Helsingør indre by og i Hornbæk bymidte og fiskerleje. Såfremt det af planmæssige årsager i Helsingør bymidte vurderes, at pladserne ikke skal anlægges på den konkrete ejendom, eller der ikke er tilstrækkeligt areal til p-pladser på den pågældende ejendom, skal p-normerne anvendes som udgangspunkt for indbetaling til en p- fond. De generelle p-normer for cykler, som er beskrevet under Parkeringsstrategi for resten af Helsingør kommunen skal også anvendes i Helsingør indre by og i Hornbæk bymidte og fiskerleje. Hvor der i tabellen er angivet et antal p-pladser pr. m 2 gælder det, at der skal anlægges p- pladser pr. påbegyndt antal m 2. PARKERINGSNORMER FOR BILER I HELSINGØR INDRE BY OG HORNBÆK BYMIDTE OG FISKERLEJE Boligbyggeri Antal pladser som anlægges Boliger Ungdomsboliger, kollegier, værelser 1 pr. bolig 1 plads pr 4 boligenheder Ældreboliger uden tilknyttet personale 1 pr. 2 bolig heraf ca. 20 % handicappladser 4

5 Erhvervsbyggeri m.m. Dagligvareforretning 1 pr. 50 m 2 Udvalgsvareforretning 1 pr. 100 m 2 Kontor og liberalt erhverv 1 pr. 100 m 2 (mindst 2 pladser) Hoteller 1 plads pr. 2 lejligheder/værelser Restauranter 1 pr. 100 m 2 Teatre, biografer 1 pr. 8 stole Forsamlingslokaler/Konferencelokaler 1 pr. 50 m 2 Institutioner m.m. Skoler (Folkeskoler) Skoler (Voksenundervisning) Daginstitutioner, vuggestue og børnehave Fritidshjem-/klubber 1 pr. 2 ansatte 1 pr. 30 børn til forældrepark God afsætningsplads 1 pr. 3 ansatte 1 pr. 5 kursister 1 pr. 2 ansatte 1 pr. 10 børn til forælder park. God afsætningsplads 1 pr. 20 normerede pladser PARKERINGSSTRATEGI FOR RESTEN AF HELSINGØR KOMMUNE I resten af Helsingør Kommune skal de efterfølgende p-normer anvendes i forbindelse med nybyggerier og til- og ombygninger samt ændrede anvendelser Ved til- og ombygninger af eksisterende byggeri vil det i hvert enkelt tilfælde blive vurderet, hvad det samlede krav til parkeringsforsyningen af hele ejendommen skal være. Det vil sige forbedring af p-forholdene til det eksisterende byggeri samt p-anlægget til nybyggeriet. Parkeringsnormerne er opdelt i fire områder: bilparkering (herunder handicapparkering) handicapparkering motorcykelparkering cykelparkering Hvor der i tabellen er angivet et antal p-pladser pr. m 2 gælder det, at der skal anlægges p- pladser pr. påbegyndt antal m 2. 5

6 PARKERINGSNORMER FOR BILER Antal pladser som anlægges Boligbyggeri Åben- lav enfamiliehuse 2 pr. bolig Tæt-lav række-, kæde-, dobbelt- og klyngehuse o.lign. - med individuel parkering - med individuel parkering og fælles parkeringsanlæg Etageboliger Ungdomsboliger, kollegier, værelser 2 pr. bolig Min. 1 pr. bolig +1/2 pr. bolig i et fælles anlæg 1 pr. 50 m 2, dog max 1 ½ pr. bolig 1 plads pr 4 boligenheder Ældreboliger uden tilknyttet personale 1 pr. 2 bolig heraf ca. 20 % handicappladser Plejehjem og ældreboliger (plejekrævende) 1 pr. 3 boligenheder heraf ca. 10 % handicappladser Erhvervsbyggeri m.m. Dagligvareforretning 1 pr. 25 m 2 Udvalgsvareforretning 1 pr. 50 m 2 Kontor og liberalt erhverv 1 pr. 50 m 2 (mindst 2 pladser) Fabrik, værksted og mindre fremstillingsvirksomhed 1 pr. 50 m 2 (dog mindst 3 pladser) Lager/engroshandel 1 pr. 100 m 2, (dog mindst 3 pladser) Servicestationer med minimarked Hoteller mindst 10 pladser 1 plads pr. lejlighed/værelse Restauranter 1 pr. 50 m 2 Teatre, biografer 1 pr. 4 stole Forsamlingslokaler/Konferencelokaler 1 pr. 25 m 2 6

7 Institutioner m.m. Skoler (Folkeskoler) Skoler (Voksenundervisning) Daginstitutioner (0-6 år) Fritidshjem-/klubber Idrætshaller Idrætshal med tilskuerpladser tillægges yderligere Boldbaner udendørs Tennisbaner (udendørs og indendørs) 0,8 pr. 1 ansat 1 pr. 20 børn til forældrepark God afsætningsplads 0,8 pr. 1 ansat 1 pr. 5 kursist 0,8 pr. 1 ansat 1 pr. 10 børn til forældrepark. 1 pr. 10 normerede pladser 1 pr. 50 m 2 1 pr.10 tilskuere God afsætningsplads 1 pr. 400 m 2 boldbane God afsætningsplads 2 pr. tennisbane Sommerhuse m.v. Sommerhuse, fritidshuse, ferielejligheder 2 pladser pr enhed DOBBELTUDNYTTELSE AF PARKERINGSPLADSER TIL BILER Antallet af p-pladser til nybyggeri, der ligger i et område med blandede anvendelser vil blive nærmere vurderet ud fra muligheden for dobbeltbelægning af pladserne. I områder med blandet anvendelse f.eks. boliger, kontor og indkøb vil det være sjældent at pladserne skal bruges på samme tid. Boligparkering er typisk i aften- og nattetimerne samt i weekenden, kontorparkering er i dagtimerne, typisk mellem kl og Tallene angiver p-behovet i % af de vejledende normer på forskellige tidspunkter. Arbejdsdag, dagtimer Funktion Morgen Eftermiddag Aften Lørdag formiddag Aften åben (indkøb) Beboelse Ældreboliger Butikker Kontorer Servicekontorer Kulturelle centre Uddannelse Biblioteker Restauranter/underholdning Kongrescentre Gallerier

8 PARKERINGSAREALERNES PLACERING OG UDFORMNING Krav til udformningen af P-anlæg i denne P-norm er udarbejdet på baggrund af anbefalinger fra Vejdirektoratets vejregler Byernes Trafikarealer Hæfte 9 som findes på og på baggrund af kommunens egne erfaringer. Standardkrav til udformning Parkeringsanlæggene skal afgrænses, og de enkelte båse afmærkes efter givne forskrifter fra Teknisk Forvaltning under hensyntagen til nærmere angivne vejlinier, byggelinier, oversigtslinjer mv. Adgangsforholdene til de enkelte parkeringsanlæg skal godkendes af Teknisk Forvaltning. P-pladser i forbindelse med butikker, virksomheder, større boligbyggerier mv. Ved anlæg af samlede parkeringsanlæg, skal målene på nedenstående tegning anvendes. Der regnes kun med parkering for personbiler og mindre varebiler. Figuren viser bestemmende mål for 5 forskellige former for parkeringsgader for personbiler, nemlig længdeparkering med båsene placeret to og to, 30, 45 og 60 skråparkering, samt vinkelret parkering. Såfremt det kan blive nødvendigt at minimere bredden på den enkelte parkeringsbås i forhold til det viste, skal manøvrearealets bredde øges. Hvis manøvrearealet gøres smallere skal bredden på den enkelte parkeringsbås øges. 8

9 P-pladser ved private boliger Parkeringsarealer, der er udlagt i henhold til BR08 afsnit vedrørende eenfamiliehuse, skal normalt placeres således, at de kan betjenes af én overkørsel. Overkørslen må have en maksimal bredde på 3,0 m ved vejskel og 4,0m ved kørebanekant. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner vil der i visse områder blive stillet krav om, at der skal være en afstand på 5m fra vejskel til carport/garage. Arealet mellem vejskel og garagen må anvendes til parkering. 9

10 HANDICAPPARKERINGSPLADSER Handicapparkeringspladser skal anlægges med mindst de mål, der fremgår af tegningen. P-pladsen skal være mindst 3,5 m x 5 m, hvor den normale bredde er 2,5 m. Gangsti og lignende kan indgå som det ekstra areal, hvis dette er plant og i samme niveau som parkeringsarealet. Passagen fra parkeringspladsen til fortove eller øvrige gangarealer skal være mindst 1 meter bred og være uden niveauforskel. Passagen bør være tydeligt markeret. Adgangsvejen friholdes for parkometre, skilte, plantekummer og lignende. Handicapparkeringspladser bør placeres tættest muligt ved indgangen (trafikmålet), ideelt i højst 30 meters gangafstand. P-NORMER FOR ANLÆG AF HANDICAP-P-PLADSER Ved anlæg af fælles, sammenhængende parkeringsanlæg skal følgende krav til antallet af handicapparkerings-pladser anvendes: Mindre end 10 pladser: Mindst en plads til handicapparkering. Pladsen skal have størrelsen til en kassebil pladser: Mindst to handicapparkeringspladser, heraf én til kassebil Fra pladser: Tre handicapparkeringspladser, heraf én til kassebiler, Fra pladser: Fire handicapparkeringspladser, heraf to til kassebiler Over 200 pladser: Her indrettes én handicapparkeringsplads for hver 50 parkeringspladser, og plads til en kassebil for hver påbegyndt 150 parkeringspladser Hvis pladserne ikke er umiddelbart synlige, skal et tydeligt skilt gøre opmærksom på, at der findes handicapparkeringspladser. Pladserne skal desuden markeres i belægningen. P-pladser afmærkes efter vejreglerne for afmærkning med færdselstavler under tavle E33, Parkering, og E23, Vejledning for invalide, samt vejreglerne for afmærkning på kørebanen under symbol V23, Invalidesymbol P-pladserne skal anlægges på en fast og plan flade med mindst mulig hældning, maksimalt 1:40, dvs. 25 mm fald pr. meter. 10

11 PARKERINGSPLADSER FOR MOTORCYKLER I forbindelse med større parkeringsanlæg skal der etableres særlige pladser for motorcykler. Motorcykelpladser skal placeres nærmere trafikmålene end p-pladser til biler, dog ikke nærmere end pladser til handicapbiler. Dimensionerne på motorcykelpladser skal være 1,0 m x 2,0 m. Pladserne bør adskilles fysisk fra andre køretøjer og mod fodgængerarealer. Afskærmningen kan udformes, så den giver mulighed for fastlåsning af motorcyklerne. Der bør midt i hver parkeringsbås lægges en fortovsflise, fordi motorcyklers støtteben kan synke ned i varm asfalt. Motorcykelpladserne bør afmærkes tydeligt. Parkeringsplads til motorcykler (tegning fra Byernes Trafikarealer Hæfte 9 udarbejdet af Vejdirektoratet) PARKERINGSNORMER FOR MOTORCYKLER Ved anlæg af samlede parkeringspladser til mere end 30 biler, skal der indrettes pladser til motorcykler svarende til 1-3 % af det samlede antal parkeringspladser til biler. 11

12 PARKERINGSPLADSER FOR CYKLER Cykelparkeringsnormerne skelner ikke mellem bymidterne og resten af kommunen. Standardkrav til udformning I forhold til udformningen af cykelparkeringer udformes de efter nedenstående dimensioner: Det vurderes i hvert tilfælde, hvorvidt der skal anlægges vinkel- eller skråparkering. Skråparkering giver mulighed for flere cykelcykelparkeringer inden for et givent areal. Det enkelte stativ skal være udformet således, at hjulet ikke kan ekses og samtidig støtter cyklen godt. Det bestræbes at etablere cykelstativer som vist på billedet, fordi de kan passe til forskellige dæktykkelser. 12

13 PARKERINGSNORMER FOR CYKLER Nedenstående normtal tager udgangspunkt i Cykelparkeringshåndbogen, som er udgivet af Dansk Cyklist Forbund. Hvor der i tabellen er angivet et antal p-pladser pr. m 2 gælder det, at der som udgangspunkt skal anlægges p-pladser pr. påbegyndt antal m 2. Boligbyggeri Åben- lav og tæt-lav Udenomsrum til bl.a. cykler jf. BR 2008 Etageboliger 2-2,5 pr. 100 m 2 Kollegieboliger, ungdomsboliger, klubværelser o. lign (enkeltværelser med fælles funktioner) Plejehjem 1 pr. lejer 1 pr. 2 boliger Erhvervsbyggeri Dagligvare- og udvalgsvare 1 pr. 50 m 2 Kontor og liberalt erhverv Fabriks- lager- og værkstedsbyggeri Teatre og biografer Restauranter, forenings- og forsamlingslokaler 0,4 pr. ansat 0,4 pr. ansat 1 pr. 4 pladser 1 pr. 15 gæster Institutioner m.m. Skoler Ungdomsuddannelser, voksen og videregående uddannelser Daginstitutioner 0-6 år Idrætshaller og anlæg 1 pr. 4 ansatte 0,8 pr. 1 elev 1 pr. 20 børn til forældrepark. 1 pr. 1,3 ansat 1 pr. 5 kursister 0,8 pr. 1 ansat 1 pr. 10 børn til forældrepark. Plads til cykelanhænger 0,6 pr. idrætsudøver Kollektive transportmidler Ved busstoppesteder 1 parkeringsplads pr. 10 passagerer i spidstimerne Ved stationer % af antallet af rejsende pr. dag. 13

14 Cykelparkering ved busstoppesteder Ved stoppesteder med over passagerer pr. måned tilstræbes det at anlægge overdækkede cykelparkeringer med belysning. Cykelstativerne skal anlægges maksimalt 15 m. fra stoppestedsstanderen. Der skal sikres arealforhold til eventuel anlæggelse af ekstra cykelparkeringer. Vedtaget af Helsingør Byråd Per Tærsbøl/Flemming Jensen 14

15 Bilag: OM PARKERINGSFONDE Uddrag af Cirkulære om kommunale parkeringsfonde Cir. nr. 10 af 17/01/ Fritager kommunalbestyrelsen en grundejer helt eller delvist for at tilvejebringe det foreskrevne antal parkeringspladser på egen grund på betingelse af, at der sker indbetaling til kommunens parkeringsfond, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der mindst etableres et tilsvarende antal parkeringspladser i det pågældende område. Parkeringspladserne skal efter kommunalbestyrelsens vurdering kunne anlægges med en hensigtsmæssig placering i forhold til den bidragydende ejendom. 2. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at anvende de indbetalte bidrag til parkeringsfonden til finansiering af kommunalbestyrelsens udgifter til etablering af det antal parkeringspladser, som der er meddelt fritagelse for at anlægge på egen grund. Stk. 2. Parkeringspladserne skal være anlagt senest 5 år efter, at kommunalbestyrelsen har fritaget den pågældende ejendom for at opfylde bygningsreglements henholdsvis lokalplanernes eller byplanvedtægternes bestemmelser om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund. 3. Bidraget til parkeringsfonden fastsættes af kommunalbestyrelsen som et beløb for hver parkeringsplads, grundejeren fritages for at tilvejebringe på egen grund. Bidraget må højst udgøre et beløb svarende til den senest offentliggjorte gennemsnitlige grundværdi pr. kvadratmeter i det pågældende område med tillæg af udgifterne til anlæg af en parkeringsplads på terræn. Stk. 4. Bidraget forfalder til betaling samtidig med, at den tilladelse eller dispensation, hvori fritagelsen for at tilvejebringe parkeringsarealer på egen grund er indeholdt, kan meddeles. Kommunalbestyrelsen fastsætter vilkårene for indbetalingen og kan herunder betinge, at det fulde bidrag indbetales som vilkår for udstedelse af tilladelse eller dispensation. 4. Reserveres etablerede parkeringspladser, som ikke er offentlig vej, til benyttelse for en eller flere ejendomme, kan kommunalbestyrelsen stille som betingelse, at ejerne af de pågældende ejendomme overtager driften og vedligeholdelsen af de pågældende parkeringspladser eller refunderer kommunalbestyrelsen udgiften hertil. 5. Parkeringsfondens midler skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra kommunens øvrige virksomhed. Stk. 2. Regnskab for parkeringsfondens midler aflægges og revideres i forbindelse med kommunens øvrige regnskabsaflæggelse. 6. Opfylder kommunalbestyrelsen ikke sine pligter i henhold til 1-3, skal bidraget til parkeringsfonden tilbagebetales til bidragyderen. Stk. 2. Af hensyn til eventuel tilbagebetaling skal indbetalinger til parkeringsfonden kunne specificeres på de enkelte bidragydere. Stk. 3. Opløser kommunalbestyrelsen kommunens parkeringsfond, skal indbetalte, ikke anvendte bidrag tilbagebetales til bidragyderen. 15