Klimaplan 2025 Favrskov Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimaplan 2025 Favrskov Kommune"

Transkript

1 FORSLAG Klimaplan 2025 Favrskov Kommune 2. udgave 2016

2 Klimaplan udgave 2016 Indholdsfortegnelse 1. Klimaplan i Favrskov Kommune... 4 Internationale klimainitiativer... 5 Rammerne for klimaplanen... 5 Samarbejde med interessenter... 6 Finansiering af klimaplanen... 6 Kortlægning af energiforbruget Status og opfølgning Klimaplan Status og opfølgning på overordnede mål Mål for CO 2 -udledning Mål for CO 2 -udledningen i den kommunale bygningsdrift...10 Mål for anvendelsen af vedvarende energi Status og opfølgning for planer og projekter...11 Strategisk Varmeplan...12 Biogas...13 Vindmølleplan...14 Energibesparelser i private boliger...14 Midt.energistrategi Nye mål og indsatsområder frem mod Mål for CO 2 -udledning...19 Mål for CO 2 -udledningen i den kommunale bygningsdrift...20 Mål for anvendelse af vedvarende energi...20 Oversigt over mulige indsatsområder Temaer i klimaplanen...22 Tema 1: Energiplanlægning...23 Tema 2: Energibesparelser Tema 3: Landbruget som energileverandør...31 Tema 4: Transport Netværk og samarbejde Landbrug i Favrskov Kommune

3 Forord Der vil blive lavet et forord fra Nils Borring, når planen har været i høring. 3

4 Klimaplan udgave Klimaplan i Favrskov Kommune 4

5 Favrskov Kommune vil være en grøn kommune, der er kendetegnet ved en langsigtet og klimavenlig energiplanlægning Det betyder, at vi skal tænke og handle bæredygtigt for på denne måde at sikre den mest hensigtsmæssig brug af energien. Denne adfærd skulle på sigt gerne give en klimamæssig og en økonomisk gevinst, både for borgerne, erhvervslivet i kommunen og for kommunen som virksomhed. Den første klimaplan for Favrskov Kommune blev vedtaget i Med denne anden udgave af klimaplanen hæver Favrskov Kommune ambitionerne på klimaområdet. Det betyder blandt andet, at Favrskov Kommunes mål om en reduktion på 25 % i 2025 af den samlede CO 2 -udledning fra energiforbruget erstattes med et mål om 50 % reduktion. Denne anden udgave af klimaplanen vil også følge op på det klimaarbejde, der er igangsat indenfor klimaplanen fire temaer: Energiplanlægning, Energibesparelser, Landbruget som energileverandør samt Trafik og transport. Internationale klimainitiativer Favrskov Kommune tager ansvar for klimaarbejdet lokalt, men har også tilsluttet sig to internationale klimainitiativer. Favrskov Byråd besluttede i forbindelse med vedtagelse af Klimaplan 2025, at Favrskov Kommune skulle tiltræde Den Europæiske Borgmesteraftale om klima Covenant of Mayors. Ved at underskrive aftalen forpligter Favrskov Kommune sig til at sætte mål for reduktion af CO 2 -udledningen. Med Borgmesteraftalen forpligter Favrskov Kommune sig også til at afholde energidage for kommunens borgere, udveksle erfaringer med andre lokale og regionale enheder og i det hele taget udbrede aftalens budskab om at arbejde for lokal bæredygtig energi. Rammerne for klimaplanen Formålet med denne klimaplan er at udstikke rammerne for klimaarbejdet i Favrskov Kommune gennem den næste fireårige periode. Klimaplanen er en politisk plan og går på tværs af en lang række af kommunens øvrige planer og politikker. Klimaplanen er også en dynamisk plan, hvor afledte planer og aktiviteter løbende kan ændres i takt med den økonomiske udvikling, rentabilitetsbetragtninger og den teknologiske udvikling indenfor klima- og energiområdet. I klimaplanens temaer beskrives de energimæssige muligheder og udfordringer, der følger ved en grøn omstilling af energiforbruget. Hvert tema i klimaplanen har sine egne temamål og disse bidrager tilsammen til Favrskov Kommunes overordnede og langsigtede mål. De seneste 4 år har Favrskov Kommune lavet flere store energiplaner, som f.eks. den strategiske varmeplan, vindmølleplan og biomasseplan. Disse planer er udarbejdet i overensstemmelse med Favrskov Kommunes klimaplan og indeholder egne mål, som ligeledes bidrager til opnåelse af kommunens overordnede og langsigtede mål på klimaområdet. Favrskov Kommune udarbejder i tilknytning til klimaplanen to-årige projektkataloger. Hvert projektkatalog beskriver de konkrete projekter, som kommunen vil arbejde med. I perioden er der udarbejdet 2 projektkataloger med i alt 22 forskellige indsatsområder på klima- og energiområdet. De to projektkataloger vil blive suppleret med projektkataloger for perioden , osv. Klimatilpasning som forebyggelse af oversvømmelser i forbindelse med øget nedbør indgår ikke som en del af denne klimaplan. Favrskov Kommune har også tilsluttet sig FN s klimainitiativ Compact of Mayors. Compact of Mayors blev lanceret under FN s klimakonference I 2014, og der på globalt plan er knap 300 deltagende byer/ kommuner. Initiativet Compact of Mayors har til formål at dele viden, data og erfaring om byers og kommuners klimaarbejde verden over og derved sætte fokus på betydningen af lokalt klimaarbejde. 5

6 Klimaplan udgave 2016 Kortlægning af energiforbruget Klimaplanen er lavet på baggrund af en kortlægning af energiforbruget, som er udført i samarbejde med Region Midtjylland og 13 midtjyske kommuner. Kortlægningen er lavet som en energibalance, hvori anvendelsen af forskellige brændsler, f.eks. olie, naturgas, halm, træ, benzin m.v. er opgjort. Kortlægningen viser, hvor energien bruges, og hvor meget CO 2 der udledes fra de forskellige sektorer. Kortlægningen gennemføres hvert andet år. Der er for Favrskov Kommune gennemført en kortlægning for 2009, 2011 og Næste kortlægning vil omfatte energiforbruget i Kortlægningen har givet Favrskov Kommune et godt grundlag for at udpege vigtige indsatsområder, og for at vurdere effekten af de igangsatte tiltag. I arbejdet med klimaplanen er år 2009 valgt som baseline for Favrskov Kommune. Favrskov Kommune gør opmærksom, at baseline for 2009 er blevet genberegnet i forbindelse med 2013 kortlægningen. Dette er sket ud fra en beslutning om, at kortlægningerne skal leve op til Energistyrelsens beskrevne metoder i Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning Metodebeskrivelse. Energistyrelsen vejledning om kortlægningsmetoder er blevet revideret i 2012 og seneste i Ændringer i kortlægningsmetoderne har konsekvenser for blandt andet beregninger i forhold til el-import og beregninger af andelen af vedvarende energi. Favrskov Kommunes kortlægning for 2009, 2011 og 2013 er blevet tilrettet de nye beregningsmetoder, hvilket muliggør en sammenligning af udviklingen mellem årerne. Genberegning betyder, at der er mindre ændringer i CO 2 - udledningen og andel af vedvarende energi i forhold til tidligere opgjorte data. Finansiering af klimaplanen Gennemførelse af klimaplanen og klimaplanens projektkataloger medfører en række udgifter til planlægning, aktiviteter og udvikling af nye koncepter indenfor klima- og energiområdet. Ligeledes kan der være forskellige udgifter forbundet med kommunens deltagelse i nye samarbejds- og netværksrelationer. Favrskov Kommune har afsat kroner om året til realisering af projekter i klimaplanen. Projekterne skal medvirke til at sikre gennemførelse af CO 2 -reduktioner i kommunen og dækker blandt andet: Deltagelse i forpligtende samarbejder omkring energivejledning og rådgivning. Klimakampagner med fokus på energiforbrug og mulige besparelser hos borgere, virksomheder og landbrug. Undersøgelser af mulighederne for udnyttelse af biobrændstoffer i transportsektoren. Anvendelse af klimamidlerne bliver fastsat i forbindelse med klimaplanens projektkataloger. Projektkatalogerne beskriver de konkrete projekter i Favrskov Kommunes klimaindsats og indeholder de økonomiske overslag for de enkelte projekter. Foruden de projekter, der gennemføres, som en del af klimaplanens projekter, er der flere aktiviteter som understøtter klimaplanens målsætninger, men som bliver finansieret via en selvstændig bevilling. Det gælder for eksempel kommunens ECSO projekter på skoler og ved vejbelysning samt deltagelse i Letbane samarbejdet i den østlige del af kommunen. I forbindelse med udarbejdelse af denne klimaplan er der givet et overslag for anvendelse af midler i forhold til klimaplanens fire temaer. Disse fremgår af kapitel 4, som beskrive de fire temaer i klimaplanen. 6

7 Samarbejde med interessenter Favrskov Kommune har en lang tradition for at samarbejde med virksomheder, forsyningsselskaber og andre interessenterne på klima- og energiområdet. Samarbejdet er helt fundamentalt for, at Favrskov Kommune kan arbejde seriøst med at skabe resultater på klimaområdet, så klimamålene og de gode intentioner ikke bare er noget, der står på et stykke papir. Favrskov Kommune har både i forbindelse med den første klimaplan og arbejdet med planer og projekter indenfor biomasse, biogas og varmeområdet m.fl. løbende afholdt interessentmøder med de relevante interessenter. Møderne har været afgørende for, at få afdækket interessenternes behov, og give dem mulighed for at få indflydelse på det konkrete projekt. Interessenterne har fra deres side været med til at skabe overblik over usikkerheder og potentialer, når Favrskov Kommune har sat nye initiativer i gang. Favrskov Kommune værdsætter den gode dialog med de lokale interessenter, og den er med til at sikre fremdrift og succes på klima- og energiområdet. I arbejdet med Klimaplan 2025, 2. udgave har Favrskov Kommune i efteråret 2015 afholdt tre interessentmøder. Møderne har været afholdt med de lokale fjernvarmeværker, energiselskaber, biogasanlæg, håndværkere og andre interessenter på energiområdet. På møderne var der mulighed for, at Byrådsmedlemmer og de lokale aktører på energiområdet kunne debattere muligheder, udfordringer og perspektiver for klima- og energiområdet i Favrskov Kommune. Resultatet fra interessentmøderne blev mange spændende ideér og input, som Favrskov Kommune i videst muligt omfang har medtaget i denne udgave af klimaplanen. Favrskov Kommune deltager desuden i det regionale/kommunale samarbejde og i forskellige partnerskaber på energiområdet. Partnerskab om strategisk energiplanlægning 7

8 Klimaplan udgave Status og opfølgning Klimaplan

9 Favrskov Kommune vedtog i 2012 den første udgave af Klimaplan 2025, og har i de sidste fire år arbejdet med en række markante projekter indenfor klima- og energiområdet Projekterne har været med til at præge udviklingen indenfor anvendelse af vedvarende energi, og har bidraget til at nedbringe CO 2 -udledningen. Favrskov Kommune kan med denne opfølgning allerede vise, at projekterne har givet en betydelig klimamæssig gevinst. Projekterne vil også frem mod år 2020 og år 2035 påvirke udviklingen indenfor området. Den første udgave af Klimaplan 2025 havde 3 overordnede mål for klimaarbejdet frem til Mål for Klimaplan 2025 At reducere CO 2 -udledningen fra energiforbruget med 25 % i 2025 i forhold til energiforbruget i At reducere CO 2 -udledningen fra den kommunale bygningsdrift med 30 % i 2025 i forhold til At 50 % af energien i Favrskov Kommune skal stamme fra vedvarende energikilder i STATUS OG OPFØLGNING PÅ OVERORDNEDE MÅL Mål for CO 2 -udledning CO 2 -udledningen fra energiforbruget var i 2009 på knap tons om året. Opfølgning på Klimaplan 2025 projekter viser, at udledningen i 2013 var faldet til tons om året. Favrskov Kommune har lavet en fremskrivning af CO 2 - udledningen i forhold til allerede igangsatte projekter og i forhold til forventninger til den nationale udvikling. Fremskrivningen viser, at CO 2 -udledningen fortsat vil blive mindre frem mod år 2020 og år Den samlede CO 2 - udledning forventes at blive reduceret med henholdsvis 35 % og 42 %. Udviklingen skyldes primært en større andel af vindmøllestrøm i el-importen, samt udfasning af fossile brændsler i den lokale opvarmning. Det skal også bemærkes, at der i 2013 var en øget CO 2 -udledning fra industrien, hvilket skyldes, at virksomheden Leca A/S øgede deres produktion på fabrikken i Hinge. På figuren ses, at Favrskov Kommunes mål om en 25 % reduktion af CO 2 -udledningen fra energiforbruget i 2025 til fulde vil være opfyldt. CO 2 -udledning tons pr. år El-import Industri CO 2 - reduktion i 2025: 37,5 % Individuel opvarmning Transport Kollektiv el- og varmeforsyning Figur 2.1. CO 2 -udledning fordelt på sektorer. CO 2 -udledningen for alle år er beregnet ud fra de lokale værkers CO 2 -emissioner samt Energistyrelsens vejledende værdier (PlanEnergi, Fremskrivning af Klimaplan 2025). 9

10 Klimaplan udgave 2016 Mål for CO 2 -udledningen i den kommunale bygningsdrift Favrskov Kommune har gennem de seneste år har stort fokus på energirenovering af de kommunale bygninger. Der er siden 2011 investeret 4 6 millioner kroner om året i energibesparende projekter som f.eks. kedeludskiftninger og opsætning af nye belysningsarmaturer samt installation af solcelleanlæg. Energioptimeringen har betydet, at der i 2014 var opnået en besparelse på MWh om året i driften af de kommunale bygninger, og at 7 % af det årlige strømforbrug nu produceres af de kommunale solcelleanlæg. Energioptimeringen giver en samlet CO 2 -reduktion på 879 tons pr. år (20 %). Frem mod 2020 forventes der, ved fuld gennemførelse af kommunens ESCO-projekt for energirenovering af 12 skoler, en yderligere CO 2 -reduktion på 872 tons/år. Samlet set vil den samlede CO 2 -reduktion allerede i år 2020 være på knap 41 %. På figuren ses, at Favrskov Kommunes mål om en 30 % reduktion af CO 2 -udledningen fra de kommunale bygninger i 2025 til fulde vil være opfyldt. Favrskov Kommune har ligeledes indgået en ESCO-aftale om energirenovering af gadebelysningen. Projektet forventer at give en CO 2 -besparelse på 383 tons/år. Energiforbruget til gadebelysning indgår dog ikke som en del af det fremsatte mål for den kommunale bygningsdrift. Mål for anvendelsen af vedvarende energi Andelen af vedvarende energi (VE) var i 2009 på knap 29,3 %. Opfølgning på Klimaplan 2025 viser, at andelen i 2013 var steget til 37,6 %. Favrskov Kommune har lavet en fremskrivning af VE-procenten i forhold til allerede igangsatte aktiviteter i Favrskov Kommune og i forhold til forventninger til den nationale udvikling. Fremskrivningen viser, at VE-procenten vil stige til knap 46 % i På figuren ses, at Favrskov Kommunes mål om 50 % vedvarende energi i 2025 ikke helt vil blive opfyldt. Dette skyldes primært et fortsat højt forbrug af fossile brændsler i transporten og i den lokale industri. CO 2 -udledning tons/år tons tons (20 %) tons (41 %) CO 2 - reduktion i 2025: 41 % Andel af vedvarende energi i procent 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 29,3 % 37,6 % 42,9 % VE % i 2025: 43,9 % 45,9 % , Figur 2.2. CO 2 -reduktionen i kommunens bygninger (Favrskov Kommune, 2015). Figur 2.3. Andel af vedvarende energikilder i Favrskov Kommune (PlanEnergi, Fremskrivning af Klimaplan 2025). 10

11 2.2 STATUS OG OPFØLGNING FOR PLANER OG PROJEKTER Terp Vester Velling Favrskov Kommune har siden vedtagelsen af klimaplanen vedtaget en række supplerende energiplaner for biomasse, varmeforsyning, vindmøller samt biogas. Planerne er med til at sætte rammen og intentionerne for de enkelte delområder. Gerning Sønder Vinge Ulstrup Hvorslev Vellev Houlbjerg Laurbjerg Vissing Lerbjerg-Svejstrup Nørre Galten Voldum Nielstrup-Bramstrup I tilknytning til energiplanerne og til indsatsområderne i klimaplanens projektkataloger er der gennemført en række projekter, som både på kort og langt sigt bidrager til opfyldelse af de overordnede klimamål. Der er lavet status og opfølgning for følgende indsatsområder: 1. Strategisk Varmeplan 2. Biogas 3. Vindmølleplan 4. Energibesparelser i private boliger 5. Midt.Energistrategi Borre Vejerslev Aidt Thorsø Røgen Sall Svenstrup Haurum Anbæk Bøstrup Hammel Farre Voldby Skjød Fajstrup Lyngå Skjoldelev Lading Vitten Tinning Foldby Hadsten Haldum Norring Selling Sandby Haar Hinnerup Grundfør Søften Hadbjerg Figur 2.4. Områder, der skal undersøges med henblik på konvertering til fjernvarme (Favrskov Kommune, Strategisk varmeplan). Ødum Foruden de ovenstående indsatsområder har Favrskov Kommune blandt andet etableret partnerskabet EnergiForum Favrskov, udarbejdet med en biomasseplan og deltaget i partnerskaber omkring transport. 11

12 Klimaplan udgave Strategisk Varmeplan Favrskov Kommune har vedtaget en ambitiøs varmeplan. Visionen for planen er, at varmeforsyningen i Favrskov Kommune dækkes af vedvarende energi i I Favrskov er der i dag seks fjernvarmeværker. Værkerne leverer varme til 13 byområder i Favrskov Kommune og til to byer udenfor kommunen. Fjernvarmen dækker dermed 50 % af det samlede varmebehov. Fjernvarmen produceres primært af brændsler som flis, halm, biogas, overskudsvarme og affald. Den samlede andel af vedvarende energi ligger i dag på godt 80 %. Den anden del af varmebehovet i Favrskov dækkes af individuel opvarmning, hvor 65 % af varmebehovet dækkes af vedvarende energi, som træpiller, halm og varmepumper. I den strategiske varmeplan er der vist 20 byområder, som skal undersøges med henblik på mulighed for at skifte til fjernvarme. Derudover indeholder planen mål om en generel besparelse på varmen samt flere initiativer i forhold til boliger, der i dag er opvarmet med el eller olie. Siden vedtagelse af varmeplanen har Farre, Svenstrup, Vitten og Haldum samt flere erhvervsområder skiftet til fjernvarme, og der er arbejdet med forskellige projekter om udnyttelse af overskudsvarme og etablering af varmepumper. Du kan læse mere om den strategiske varmeplan på: % TJ pr. år Fordeling af opvarmningsform i procent 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Biomasse Naturgas Affald, bionedbrydeligt Affald, ikke bionedbrydeligt Biogas El (varmepumper, elpatroner) Overskudsvarme 0% Fjernvarme Naturgasfyr Oliefyr Træpille- og stokerfyr Brændekedel og -ovn Halmfyr Elvarme Individuelle varmepumper Individuel solvarme Figur 2.5. Anvendelse af brændsler i produktionen af fjernvarme i 2009 og i 2013 samt ved realisering af den strategiske varmeplan. Data fra 2009 og 2013 er fra kommunens energiregnskab. Figur 2.6. Fordeling af opvarmningsform i 2009 og i 2013 samt ved realisering af varmeplanen. Data fra 2009 og 2013 er fra kommunens energiregnskab. 12

13 2. Biogas I Favrskov Kommune er der en mangeårig tradition for en energirigtig udnyttelse af husdyrgødning fra husdyrbrug. Husdyrbrugene leverer gødning til både biogasanlæg i Favrskov og til et biogasanlæg i Aarhus Kommune. Husdyrgødningen nyttiggøres til produktion af biogas, der i dag anvendes i den lokale el- og varmeproduktion. Den største produktion af biogas i Favrskov sker på biogasfællesanlægget ved Thorsø samt på et større gårdanlæg ved Laurbjerg. Dertil kommer et mindre gårdanlæg vest for Ulstrup. I 2016 færdiggøres et nyt biogasanlæg ved Hammel, hvor den producerede biogas vil blive opgraderet og sendt ud på naturgasnettet. Figur 2.7 viser, at kommunen umiddelbart har en god spredning af sine biogasanlæg. De uudnyttede biogaspotentialer fra husdyrgødning formodes primært at findes i den nordøstlige del af kommunen, hvor der er en høj husdyrtæthed og stor afstand til de nærmeste biogasanlæg. Favrskov Kommune vedtog i Kommuneplan 2013 et mål om, at 50 % af husdyrgødningen skal nyttiggøres til grøn energi. Målet om nyttiggørelse skal indfries enten ved udvidelse af eksisterende biogasanlæg eller ved etablering af nye anlæg. I 2014 blev udvidelsen af Thorsø Miljø- og biogasanlæg realiseret og i 2015 blev der godkendt et nyt anlæg ved Fuglsang øst for Hammel. Figur 2.8 viser, at Favrskov Kommune allerede i 2020 vil være meget tæt på at opfylde målet om 50 % nyttiggørelse af husdyrgødningen. Idet udvidelsen ved Thorsø og det nye anlæg ved Hammel betyder, at mængden af afgasset husdyrgødning stiger fra 33,5 % i 2010 til 45,4 % i Husdyrgødning tons ,5 % 35,6 % 45,4 % Husdyrgødning total Afgasset på biogasanlæg Figur 2.7. Store biogasfællesanlæg (blå cirkel), større planlagte biogasanlæg (lilla cirkel), mindre gårdanlæg (stjerne) samt naturgas fordelingsledning. Figur 2.8. Udnyttelse af husdyrgødning i Favrskov Kommune. (ConTerra ApS, data fra GHI). Den samlede mængde af husdyrgødning forventes konstant frem mod

14 Klimaplan udgave Vindmølleplan Der var i 2013 installeret 55 vindmøller i kommunen med en samlet kapacitet på 35 MW. Møllerne producerer ca. 216 TJ/ år. Det svarer til, at kommunens vindmøller dækker ca. 25 % af kommunes samlede elforbrug. Favrskov Kommune vedtog i 2013 en vindmølleplan. Vindmølleplanen danner samlet et grundlag for produktion af grøn strøm på i alt ca. 340 TJ om året. Der er i vindmølleplanen planlagt et område til store vindmøller ved Hallendrup. Området giver mulighed for at rejse op til seks store vindmøller. Såfremt møllerne bliver opsat forventes det, at de nye møller kan øge el-produktionen fra vindkraft med ca. 180 TJ/år. Figur 2.10 viser, at Favrskov Kommune med opsætning af vindmøllerne i Hallendrup allerede i 2020 vil nå sit mål om produktion af grøn strøm. Dog vil el-produktionen fra vindkraft falde igen efterhånden, som gamle og mindre møller bliver nedtaget. I 2035 forventes kun Hallendrup-møllerne at bidrage væsentligt til produktionen af grøn strøm. 4. Energibesparelser i private boliger Favrskov Kommune har i løbet af 2014 og 2015 arbejdet med flere projekter i relation til energibesparelser i private boliger, herunder projekterne: Tilbud om BedreBolig-planer Energitjek 60+ Energitjek til oliefyr og elvarme Reduktion af energiforbruget i blandt andet boligmassen er et vigtig indsatsområde i Favrskov Kommune. Kommunen har med projekterne gerne ville understøtte og inspirere til, at der gennemføres energibesparelser i den private boligmasse. Favrskov Kommune har lavet en opsamling på de ovenstående projekter efter det første år. Det må dog forventes, at den fulde effekt af de enkelte projekter først vil være realiseret efter 2 3 år, idet ikke alle boligejere gennemfører energirenoveringen med det samme. Figur 2.11 viser, at ønsket om at spare på energien, at øge komforten i boligen og at spare penge er de overvejende grunde til at lave energirenovering TJ pr. år best case Kun Hallendrup Figur 2.9. Udpegede vindmølleområde i Favrskov Kommune (Favrskov Kommune, Vindmølleplan). Figur Udviklingen i el-produktionen fra vindkraft over de kommende år. Data er skabt på baggrund af den vindmølleudbygning, der er planlagt i kommunens vindmølleplan. 14

15 Tilbud om BedreBolig Favrskov Kommune har i vinteren 2014/2015 gennemført 105 BedreBolig-planer. I oktober 2015 blev der lavet en undersøgelse blandt deltagerne. 82 boligejere har besvaret spørgeskemaet. Besvarelserne viser, at 29 boligejere allerede har lavet en energirenovering. I de 29 boliger, som har gennemført renovering af boligen, er der lavet en samlet investering på kr., hvoraf kr. er relateret til energirenovering. Den samlede energirenoveringen er fordelt på 121 opgaver, hvoraf 35 opgaver er gennemført af håndværkere, mens resten er udført af boligejeren selv. Den største investering har været udskiftning af vinduer og døre samt efterisolering af boligen. Blandt de 29 boligejere, som allerede har lavet energirenovering af boligen, forventes der en yderligere investering på kr. i energibesparende tiltag. Ligeledes forventer 35 af de boligejere, som endnu ikke har lavet energirenovering, at der skal laves energirenovering for kr. Energirenovering i kroner Gennemført energirenovering Forventet yderligere energirenovering Forventet energirenovering i boliger, som endnu ikke har lavet renovering Figur 2.12 viser, at fordelingen af gennemførte renoveringsopgaver samt energirenovering i kroner. Figur Investering til energirenovering (Spørgeskema, Bedre Bolig, Favrskov Kommune, 2015). Ønske om at spare på energien Øget komfort (mindre træk, mindre fodkoldt, m.v.) Ønske om at spare penge Øge værdien af min bolig Hang sammen med anden planlagt renovering Få foretaget nødvendige reparationer Bedre indeklima Jeg kunne bruge håndværkerfradraget Bedre udnyttelse af huset Gøre min bolig mere salgbar Ønske om at værne om miljøet Mere plads Besøget fra BedreBolig Andres positive erfaringer Andet 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur Bevæggrunde for energirenovering (Spørgeskema, BedreBolig, Favrskov Kommune, 2015). 15

16 Klimaplan udgave 2016 Energitjek 60+ Favrskov Kommune afholdte i efteråret 2014 energiarrangementer i 10 mindre lokalsamfund, hvor 49 boligejere omkring pensionsalderen et gratis energitjek af deres bolig. Arrangementerne blev udført som en del af partnerskabet Borgernær indsats. Målgruppen for projektet var bevidst seniorer, som måske kan være i tvivl om, hvad der skal ske med boligen, når de forlader arbejdsmarkedet. I oktober 2015 blev der lavet en undersøgelse blandt deltagerne. 41 boligejere har besvaret spørgeskemaet. Besvarelserne viser, at 13 boligejere allerede har lavet en energirenovering til en samlet investering på kr. Energirenoveringen er opgjort på 49 opgaver, hvoraf 8 opgaver er gennemført af håndværkere, mens resten er udført af boligejeren selv. De 10 lokalsamfund ligger alle udenfor den kollektive varmeforsyning og den største investering har været udskiftninger af varmekilden. Figur 2.13 viser, at fordelingen af gennemførte renoveringsopgaver samt energirenovering i kroner. Blandt de 13 boligejere, som allerede har lavet energirenovering af boligen, forventes der en yderligere investering på kr. i energibesparende tiltag. Ligeledes forventer 17 af de boligejere, som endnu ikke har lavet energirenovering, at der skal laves energirenovering for kr. Energirenovering i kroner Gennemført energirenovering Forventet yderligere energirenovering Forventet energirenovering i boliger, som endnu ikke har lavet renovering Figur Investering til energirenovering (Spørgeskema, Energitjek 60+, Favrskov Kommune, 2015). 16

17 Energitjek til oliefyr og elvarme Favrskov Kommune har i vinteren 2014/2015 lavet 118 energitjek ved boligejere, som har et oliefyr eller som har elvarme. Indsatsen er et initiativ i forbindelse med kommunens strategiske varmeplan og er målrettet boligejere, som bor i det åbne land. Besparelse i kroner Besparelse for varme Besparelse for el Figur Besparelse i kroner for det første år af projektet (HusetsEnergi). Projektet er støttet af Energistyrelsens pulje til Strategisk Energiplanlægning og der er i projektet lavet forskellige analyser i forhold til de tre fokusgrupper. Favrskov Kommune har deltaget i fokusgruppen Det åbne land. 1. Det østjyske bybånd: Fjernvarmeanalyse i Region Midtjylland for omstilling til vedvarende energi, afgrænsning af fjernvarmeområder og udnyttelse af overskudsvarme. 2. Det vestjyske ressourceområde: Analyse for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål. 3. Det åbne land: Analyse af varmeforsyningsstruktur og inspirationskatalog for vedvarende energiløsninger på landet. Der er i projektet afholdt flere temadage for kommunale politikere, embedsmænd og energiaktører om strategisk energiplanlægning og de muligheder det skaber sammen med lokale kommunale projekter. Du kan læse mere om Midt.energistrategi og se de forskellige analyser på Projektet havde opstart i oktober Der bliver løbende lavet opsamling på projektet, idet der erfaringsmæssigt kan gå fra 3 måneder og op til 2 år efter energitjekket, før besparelserne gennemføres. Den første opsamling i oktober 2015 viste at 27 boliger (23 %) allerede havde gennemført en energirenovering. Den samlede besparelse i de 27 boliger er for det første år opgjort til kwh/år, eller knap kwh pr. bolig i gennemsnit. Figur 2.14 viser, at 96 % af besparelsen relateret til varmeanlæg eller klimaskærm. 5. Midt.energistrategi Favrskov Kommune har i deltaget i et projekt om strategisk energiplanlægning. Projektet Midt.energistrategi blev gennemført i samarbejde med 18 andre kommuner, Region Midtjylland og lokale energiaktører. Strategisk energiplanlægning hænger nøje sammen med den kommunale vindmølleplanlægning, biogasplanlægning og varmeforsyning. Desuden har energiplanlægning, energiforsyning og energiforsyningsstruktur stor betydning for lokale energi projekter og mulighederne for at skabe lokal vækst og udvikling. 17

18 Klimaplan udgave Nye mål og indsatsområder frem mod

19 Favrskov Kommune vil fortsat være en grøn kommune, der er kendetegnet ved en langsigtet og klimavenlig planlægning på energiområdet. Klimaplan 2025 var den første klimaplan for Favrskov Kommune. Status og opfølgning på Klimaplan 2025 har vist, at klima- og energiområdet er inden i en god udvikling. Med denne anden udgave af Klimaplan 2025 hæver vi ambitionerne på klima- og energiområdet. Målet er fortsat at fremme en ambitiøs klima- og energimæssig udvikling baseret på en optimeret udnyttelse af ressourcerne og en høj anvendelse af vedvarende energikilder. Favrskov Kommunes nye mål for klimaarbejdet: 2025: At reducere CO 2 -udledningen fra energiforbruget med 50 % i forhold til udledningen i : At reducere CO 2 -udledningen fra den kommunale bygningsdrift med 50 % i forhold til : At 50 % af energien i Favrskov Kommune skal stamme fra vedvarende energikilder Mål for CO2-udledning CO 2 -udledningen fra energiforbruget var i 2009 på tons CO 2 om året. Målet om en CO 2 -reduktion på 50 % betyder, at den årlige CO 2 -udledning skal være på tons i Opfølgningen på Klimaplan 2025 viser, at der med fortsættelse af de igangsatte aktiviteter forventes en samlet CO 2 -udledning på tons i Det betyder, at der skal sættes fokus på nye aktiviteter, som kan skabe en yderligere CO 2 -reduktion på tons CO 2 om året. De store udfordringer i Favrskov er transportområdet og energiforbruget i industrien. Særligt transportområdet er vanskelig at ændre afgørende på. I de senere år har der været en stor udvikling inden for anvendelse af biogas til busser og andre flåder som f.eks. renovationskøretøjer, men der er stadig ikke nogle reelle alternativer til privat bilismen. CO 2 -udledning tons pr. år CO 2 - mål i 2025: 50 % Driften og produktionen fra de mange mindre og større erhvervsvirksomheder i Favrskov udgør en anden stor del af den samlede CO 2 -udledning. El-import Industri Individuel opvarmning Transport Kollektiv el- og varmeforsyning Særligt virksomheden Leca A/S, som anvender fossile brændsler som kul og naturgas i deres produktion, bidrager væsentligt til den samlede CO 2 -udledning i Favrskov Kommune. Leca A/S arbejder allerede aktivt med energioptimering, hvor blandt andet Spirprojektet forventes at reducere virksomhedens CO 2 -udledning med tons CO 2 om året. Figur 3.1 Figuren viser CO 2 -udledningen i Favrskov Kommune i 2009 og i Den forventede CO 2 -udledning i henhold til igangsatte aktiviteter er beregnet for år Målet om 50 % CO 2 -reduktion i 2025 betyder, at der skal gennemføres en yderligere CO 2 -reduktion på tons CO 2 om året. 19

20 Klimaplan udgave 2016 Mål for CO 2 -udledningen i den kommunale bygningsdrift Favrskov Kommune er godt i gang med at energirenovere kommunens bygninger. Opfølgningen på Klimaplan 2025 viser, at der ved de igangsatte renoveringsprojekter er opnået en samlet reduktion på 879 tons CO 2 om året. Fuld gennemførelse af det igangsatte ESCO-projekt på kommunens skoler forventes at bidrage med en yderligere reduktion på 872 tons CO 2 om året i Målet om at reducere CO 2 -udledningen fra den kommunale bygningsdrift med 30 % er dermed allerede realiseret. Favrskov Kommune har derfor sat et nyt ambitiøst mål om en reduktion på 50 % af CO 2 -udledningen i Målet betyder, at der skal gennemføres en yderligere CO 2 -reduktion på 400 tons CO 2 om året. Favrskov Kommune skal derfor fortsat have fokus på energiforbedringer i de kommunale bygninger, og løbende investere i nye energieffektive anlæg og udstyr, hvor dette er muligt. Mål for anvendelse af vedvarende energi Den samlede anvendelse af vedvarende energi (VE) i Favrskov Kommune er steget fra 29,3 % i 2009 til 37,6 % i Opfølgningen på Klimaplan 2025 viser, at der med fortsættelse af de igangsatte aktiviteter forventes en samlet VE-procent på 43,9 % i Målet for anvendelse af vedvarende energi i Favrskov Kommune er fastholdt og i overensstemmelse med tidligere mål. Målet om at 50 % af energien skal stamme fra vedvarende energikilder i 2025 betyder, at den årlige VE-procent skal øges med 6 % om året. Favrskov Kommune vil derfor sætte særlig fokus på den lokale produktion af vedvarende energi. Det betyder, at der skal findes plads til flere nye energianlæg, der kan producere mere grøn energi. En højere lokal produktion af grøn energi, vil bidrage til at fortrænge de fossile brændsler, som vi i første omgang ikke kan undgå, hvis vi fortsat vil have udvikling og vækst på erhvervsområdet ,0 90,0 CO 2 -udledning tons/år tons tons (20 %) tons (41 %) CO 2 mål i 2025: 50 % Andel af vedvarende energi i procent 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 29,3 % 37,6 % 42,9 % VE mål i 2025: 50 % , , Figur 3.2 Figuren viser CO 2 -udledningen fra den kommunale bygningsdrift i 2009 og i Den forventede udledning i henhold til igangsatte aktiviteter er beregnet for år 2020 og Målet om 50 % CO 2 -reduktion i 2025 betyder, at der skal gennemføres en yderligere CO 2 -reduktion på 400 tons CO 2 om året. Figur 3.3 Figuren viser VE-procenten i Favrskov Kommune i 2009 og i Den forventede andel af vedvarende energi i henhold til igangsatte aktiviteter er beregnet for år Målet om 50 % VE i 2025 betyder, at den årlige andel skal øges med 6 % om året. 20

21 Planlægning for nye energianlæg skal ske ud fra en helhedsorienteret og strategisk energiplanlægning, hvor der tænkes i samspil mellem energisektorer indenfor el og varmeområdet, og hvor der gives plads til nye og kendte teknologier. Indsatsen skal ske i samarbejde med virksomheder og forsyningsselskaber, hvor der arbejdes sammen og på tværs af kommunegrænser, så vi sikre en bæredygtig omstilling til vedvarende energi, samt en forsyning der er klar til at imødegå fremtidens behov og krav. Et mindre energiforbrug i de sektorer hvor der anvendes fossile brændsler, samt gennemførelse af initiativer i de vedtagene energiplaner for varme, vind og biomasse vil også have en positiv påvirkning af VE-procenten. Oversigt over mulige indsatsområder Favrskov Kommune har siden vedtagelse af Klimaplan 2025 arbejdet med både energiplanlægning og gennemførelse af energibesparende projekter. Favrskov Kommune er dermed allerede er godt på vej i den grønne omstilling. Der kan dog stadig gøres mere for at reducere CO 2 -udledningen og mindske brugen af de fossile brændsler. Nedenstående tabel viser et eksempel på hvor og hvordan Favrskov Kommune kan leve op til de nye mål for klima- og energiområdet. Aktuelle projekter i forbindelse med Klimaplanen vil blive beskrevet i Klimaplanens projektkataloger. Projektkatalogerne laves for en to-årig periode og beskriver de enkelte projekter med hensyn til mål, organisering samt økonomi for projektet. Favrskov Kommune vil i perioden sætte særligt fokus på: Fokusområder for CO 2 -udledning:»grøn» transport Energiforbrug i industrien og i små og mellem store virksomheder, herunder servicevirksomheder, detailhandel samt landbrug Energibesparelser i boliger Fokusområder for CO 2 -udledning i den kommunale bygningsdrift: Energieffektivisering og energistyring i de kommunale bygninger Uddannelse inden for energistyring Fokusområder for anvendelsen af vedvarende energi: Muligheder for placering og etablering af nye energianlæg Gennemførelse af initiativer i kommunens energiplaner Område Mulig CO 2 reduktion (tons) Påvirkning af VE-procent Figur 3.4 viser en oversigt over mulige indsatsområder i Favrskov Kommune. Eksempler på nye tiltag indtil 2025 Grøn transport ,80% Reduktionen kan opnås ved en omlægning af rutebusser til biogas, etablering af en biogas-fyldestation for flåde af ca biler samt etablering af ladestandere til elbiler i Vedvarende energianlæg Energiprojekt i industrien ,50% Reduktionen kan f.eks. opnås ved planlægning for 12 nye store vindmøller samt planlægning for ca. 45 ha. Solcelleanlæg. Eller anden kombination af vedvarende energianlæg ,30% Gennemførelse af Spir-projekt ved virksomheden Leca A/S. Energibesparelser ,30% Reduktionen kan opnås ved gennemførelse af energiprojekter i bolig og erhverv. Der er regnet med en elbesparelse på 10 %. Samlet tiltag tons 6,9 % VE 21

22 Klimaplan udgave Temaer i klimaplanen 22

23 Temaer i klimaplanen Tema 1: Energiplanlægning Mål for energiplanlægning: Favrskov Kommune vil fremme en bæredygtig energiforsyning med høj anvendelse af vedvarende energikilder I fjernvarmeområder, vil Byrådet vedtage tilslutningspligt, hvor dette er miljømæssigt og samfundsøkonomisk fordelagtigt Favrskov Kommune vil arbejde for, at 50 % af alle oliefyr i kommunen er udfaset i 2025, i forhold til 2009 Baggrund Fremstilling af energi i form af varme og el medfører i mange tilfælde udledning af CO 2. Den lokale energiplanlægning er derfor et vigtigt indsatsområde, hvis kommunen skal nedbringe CO 2 -udledningen og integrere en højere andel af vedvarende energikilder i energiforsyningen. Energiplanlægning handler både om, hvordan vi producerer vores el og varme og hvordan vi udvikler energiforsyningen, men også om hvordan og hvor vi bedst anvender energien. Formål og udfordringer Favrskov Kommune ønsker en bæredygtig energiforsyning, der er uafhængig af fossile brændsler, og hvor der fortsat er en høj grad af forsyningssikkerhed. Gennemførelsen af en grøn omstilling vil medføre nye teknologiske udfordringer. For eksempel kan en stigende lokal og global efterspørgsel på biomasse i fremtiden betyde, at biomassen skal prioriteres anvendt til andre områder end el- og varmeproduktionen. På samme vis vil en større el-produktion fra vind og store solcelleanlæg - både fra det nordiske og det europæiske el-marked betyde, at strømmen skal kunne anvendes mere fleksibelt, og at der skal være muligheder for at lagre strøm f.eks. via elbiler eller små og store varmepumper. Disse udfordringer vil give anledning til at tænke på hele energisystemet som en samlet helhed, og give mulighed for udvikling og vækst for kommunens virksomheder. Energiplanlægningen skal omfatte hele energikæden. Det betyder, at produktionen af energi skal kobles sammen med energiforbruget, så det bliver muligt at tilpasse forbrug og produktion med hinanden. Det er derfor vigtigt, at energiplanlægningen sker i et samarbejde mellem kommunens energiproducenter, industrien, erhvervslivet og landbruget samt nye investorer på energiområdet. 23

24 Klimaplan udgave 2016 Varmeforsyning Favrskov Kommune vedtog i 2013 en strategisk varmeplan. Planen blev lavet i samarbejde med de lokale fjernvarmeværker. Den strategiske varmeplan er det centrale bud på, hvordan varmeforsyningen i Favrskov Kommune skal udvikle sig frem mod Planen sætter dermed rammerne for hvor og hvornår, de enkelte byområder skal undersøges med henblik på en udvidelse af fjernvarmenettet. Ved fuld realisering af varmeplanen vil fjernvarmen i 2035 dække 66 % af det samlede varmebehov i Favrskov Kommune. Varmeværkerne i Favrskov arbejder allerede aktivt med udnyttelse af overskudvarme, etablering af store varmepumper og etablering af transmissionsledninger mellem værkerne, som vil muliggøre en fleksibel udnyttelse af de forskellige energikilder på værkerne. Favrskov Kommune vil understøtte denne udvikling ved at arbejde med kortlægning af overskudsvarme fra erhverv og industri samt vurdering af mulighederne for etablering af solvarme, varmepumper og varmelagre. Der skal i arbejdet fokuseres på et sammenhængende forsyningsnet i Favrskov Kommune og på samspillet mellem den lokale forsyning og eventuelle udefra kommende initiativer, som for eksempel etablering af en større transmissionsledning med overskudsvarme fra Apple i Viborg. Uden for fjernvarmenettet ligger der mange fritliggende huse, og huse som ligger i mindre bysamfund. Allerede i dag opvarmes en stor del af disse ejendomme ved hjælp af biomasse som træpiller, fastbrændsel og halm. Fuld realisering af varmeplanen i 2035 vil også betyde, at individuel opvarmning med olie og naturgas tilnærmelsesvis er afviklet. Favrskov Kommune vil fortsat have fokus på projekter, som kan bane vejen for en mere klimavenlig varmeforsyning på landet. Elforsyning Favrskov Kommune har kun en mindre produktion af strøm fra de lokale industrielle værker og kraftvarmeværker, de lokale biogasanlæg samt fra solceller og vindmøller. Favrskov Kommune skal derfor hvert år importeret henved 2/3 af det årlige elforbrug i kommunen. Realisering af Favrskov Kommunes vindmølleplan betyder, at den lokale produktion af vindkraft vil stige i Efter 2020 falder den lokale produktionen af vindkraft igen, som følge af at de mindre vindmøller forventes nedtaget. Den lokale el-produktion fra kraftvarmeværkerne forventes ligeledes at falde, som følge af det reducerede el-produktionstilskud. Favrskov Kommune vil derfor fremover skulle importere en større mængde el. Favrskov Kommune kan påvirke den lokale el-produktion ved selv at planlægge for etablering af flere lokale vedvarende energianlæg, som vindmøller og solceller. Produktionsomkostninger for landbaseret vindmøllestrøm er samfundsøkonomiske den billigste strømproduktion, idet omkostninger svarer til ca. halvdelen af produktionsomkostninger ved havvindmøller. Solceller har stadig en noget dyrere produktionspris, men i takt med udviklingen af solcellemarkedet forventes produktionsomkostningerne at falde. Favrskov Kommune vil bidrage til en fossilfri og samfundsøkonomisk elforsyning ved at udnytte kommunes egne muligheder for produktion af el baseret på vind, sol og anden vedvarende energi. Placering af nye vedvarende energianlæg skal ske ud fra en fremtidssikret planlægning. I planlægningen skal der tages højde for den fremtidige anvendelse af arealerne i forbindelse med eksisterende energianlæg samt landbrugs- og boligområder i det åbne land. Endvidere skal der tages landskabelige og miljømæssige hensyn ved planlægningen. 24

25 Favrskov Kommune vil i planperioden indenfor temaet energiplanlægning: 1. Arbejde med udbygning af fjernvarmeforsyningen, som vedtaget i den strategiske varmeplan. 2. Kortlægge mulighederne for at udnytte overskudsvarme fra det lokale erhverv i fjernvarmenettet. 3. Løbende vurdere mulighederne for anvendelse af lokale vedvarende energikilder (biomasse, overskudsvarme, varmepumper, sol, geotermi m.v.) i varmeforsyningen. 4. Vurdere mulighederne for etablering af varmelager i forbindelse med udbredelse af fjernvarmen. 5. Gennemføre aktiviteter og kampagner, som bidrager til udfasning af fossile brændsler i den individuelle varmeforsyning. 6. Indtænke placering af tekniske energianlæg som sol og vindmøller sammen med andre ændringer i den fremtidige arealanvendelse, såsom nedtagning af eksisterende møller og udbredelse af boliger og landbrugsejendomme på landet. 7. Forbedre informationen om igangsatte aktiviteter og muligheder på forsyningsområdet til borgere og erhverv. Herunder bedre udnyttelse af elektroniske platforme til formidling og udarbejdelse af cases og pjecer. 8. Fortsætte samarbejdet med kommuner, forsyningsselskaber og andre interessenter om udviklingsprojekter og strategisk energiplanlægning. Samarbejdet skal blandt andet have til formål at undgå suboptimering på energiområdet og sikre udviklingen af en bæredygtig energiforsyning med en høj anvendelse af vedvarende energikilder. 25

26 Klimaplan udgave 2016 Tværgående planlægning En bæredygtig energiforsyning kan kun ske ud fra en helhedsorienteret planlægning. I planlægningen skal der fokuseres på både en optimal udnyttelse af ressourcerne og nye løsninger i forbindelse med den teknologiske udvikling. Energiplanlægningen skal være med til at skabe et godt samspil mellem forskellige energiteknologier, lokalisering af tekniske anlæg, tilgængeligheden af lokale ressourcer samt slutforbrugerne. Planlægningen skal derfor ske i samarbejde med lokale energiproducenter og for eksempel store husdyrbrug og grønne erhvervsvirksomheder. Favrskov Kommune kan indenfor kommunegrænsen angive retningen for den overordnede udvikling og skal godkende placeringen af de tekniske anlæg. Men en bæredygtig energiplanlægning skal også gå på tværs af kommunegrænser. Favrskov Kommune har i 2014/2015 deltaget i projektet Midt.energistrategi. Projektet har synliggjort de fremtidige udfordringer på tværs i Region Midtjylland, samt de lokale og regionale handlemuligheder. Projektet har vist, at det både er nødvendigt, og giver en række fordele at samarbejde på tværs på trods af lokale forskelle. I projektet blev den samlede import af fossile brændsler for alle kommunerne i Region Midtjylland opgjort til 17 mia. kr. om året. Det er penge, som hvert år forsvinder ud af kommunerne og dermed kun i begrænset omfang bidrager til den lokale omsætning. En mindre import af fossile brændsler og større investeringer lokalt i vedvarende energiressourcer vil give udvikling og beskæftigelse inden for industri og service samt inden for landog skovbrug, og dermed være med til at skabe lokale jobs og en bedre lokaløkonomi. Favrskov Kommune anerkender, at energiplanlægningen ikke stopper ved kommunegrænsen. Derfor vil Favrskov fortsat deltage i tværkommunale projekter, som sikrer en strategisk planlægning på energiområdet. Endelig vil kommunen koordinere energiplanlægningen med kommunens øvrige planaktiviteter, så målet om en bæredygtig energiforsyning afspejles i alle sektorområder i kommunen. Økonomi for temaet energiplanlægning Udbygning af fjernvarmeforsyningen, kortlægning af overskudsvarme samt gennemførelse af aktiviteter og kampagner m.v. er alle indsatsområder i den strategiske varmeplan. Midler til at arbejde med området fastsættes hvert andet år i klimaplanens projektkataloger, hvor der samlet er afsat kr. om året. 6. Placering af tekniske anlæg indgår som en del af den kommunale planlægning. Der er således ingen udgifter for kommunen forbundet med opgaven. Skulle der være behov for eventuel rådgiverbistand, skal denne udgift dækkes af de midler, der er afsat til klimaplanens projekter. Alle udgifter i forbindelse med nedtagning af gamle vindmøller samt eventuelle behov for ekspropriering af ejendomme i forbindelse med opsætning af nye vindmøller, skal indgå som en del af den enkelte projektansøgning fra investorerne.»» Kommunikationsplatformen for aktiviteter på klima- og energiområdet vil være portalen dk. Vedligeholdelse og udvikling af portalen er beskrevet i klimaplanens projektkatalog og finansieres herunder. Ligeledes vil eventuelle udgifter forbundet med deltagelse i forskellige netværks- og samarbejdsprojekter på klima- og energiområdet skulle finansieres via klimaplanen. 26

27 Temaer i klimaplanen Tema 2: Energibesparelser Mål for Energibesparelser: Favrskov Kommune vil i 2025 reducere områdets samlede energiforbrug med 10 % i forhold til 2009 Favrskov Kommune vil i 2025 reducere energiforbruget fra egne bygninger med 50 % i forhold til 2009 Baggrund Energibesparelser og energieffektiviseringer er en forudsætning for at opnå et omkostningseffektivt energisystem baseret på vedvarende energi: Reduktion af energiforbruget er også ofte en god og billig måde at mindske udledningen af CO 2 på. Favrskov Kommune har i de seneste år arbejdet med forskellige projekter, som bidrager til at reducere energiforbruget både i private boliger og i kommunens egne bygninger. Formål og udfordringer Der er store potentielle energibesparelser i både boliger og erhverv. Reduktioner af energiforbruget sker dog ikke af selv. Ofte er den enkelte bolig- eller virksomhedsejer ikke opmærksom på, at energiforbruget kan reduceres. Samtidigt kan det være vanskeligt at overskue de forskellige former for energirenovering, og holde sig opdateret med nye muligheder og ny teknologi. Favrskov Kommune ønsker at øge synligheden og samarbejdet omkring mulighederne for at opnå energibesparelser. Initiativerne vil omfatte både informationskampagner og aktiviteter hos slutbrugeren. Det er håbet, at Favrskov Kommune på denne måde kan være med til både at understøtte og inspirere boligog virksomhedsejere til at gennemføre flere energibesparelser. 27

28 Klimaplan udgave 2016 Boliger I Favrskov Kommune er 80 % af alle helårsboliger enten parcelhuse eller stuehuse, der er opført før Det må forventes, at mange af disse boliger vil skulle gennemgå en renovering i årerne fremover. Derfor er det vigtigt for Favrskov Kommune at arbejde med formidling, rådgivning og projekter om energirenovering af den private boligmasse. De senest to år har Favrskov Kommune tilbudt gratis energitjek og BedreBolig til kommunens borgere. Disse initiativer har allerede vist, at mange borgere efterfølgende valgte at gennemføre energirenovering af deres bolig. Når boligerne skal energirenoveres er der også behov for, at områdets håndværkere er klædt på til at give boligejerne en helhedsvurdering af deres ejendom. Vurderingen skal give overblik i forhold til, hvad der kan betale sig, og hvor der kan spares. Favrskov Kommune har derfor også haft tilbudt gratis energivejleder uddannelse til håndværksvirksomheder. Dette betyder, at der i dag er mange lokale håndværkere, som har en uddannelse som energivejleder. Favrskov Kommune vil forsat arbejde med projekter indenfor energirenoveringsområdet. Projekterne skal gennemføres i samarbejde med relevante partner, som forsyningsselskaber og lokale håndværkere. Formålet med projekterne skal være at gøre det let for kommunens borgere at tage stilling til energirenovering, og vise vejen for nye metoder og tekniske løsninger til fremtidens energieffektive boliger. Favrskov Kommune håber dermed at bidrage til, at borgerne opnår besparelser i energiforbruget og får en energieffektiv bolig med et godt indeklima og høj komfort. Erhverv Favrskov Kommune har i gennem de seneste år gennemført mange tiltag, der reducerer energiforbruget både i kommunens bygninger og blandt borgerne. Ligeledes har der fra energiselskaberne og andre energispareaktørers side været gennemført mange projekter på de større danske virksomheder. Mange af disse virksomheder har opdaget, at det kan betale sig at spare på energien, og at det giver både innovation og bedre konkurrenceevne at reducere sit energitab. Større danske virksomheder har således allerede fokus på energiforbruget og mange har selv ekspertise indenfor området. Derimod har der ikke været særligt stort fokus på energibesparelser hos de små og mellemstore virksomheder (SMV). SMV-segmentet består af meget forskelligartede virksomheder spændende fra den lille butik til større fremstillingsvirksomheder. Små og mellemstore virksomheder kan generelt inddeles i tre kategorier: 1. Engros- og detailhandel a. Detailhandel uden fødevarer b. Supermarkeder c. Engros- og agenturhandel 2. Privat service a. Kontorvirksomheder b. Hoteller, restauranter mm c. Andre liberale erhverv 3. Mindre fremstillingsvirksomheder a. Fremstilling af maskiner, produkter mm b. Handel med biler samt salg og reparation 28

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune. 2. udgave 2016

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune. 2. udgave 2016 Klimaplan 2025 Favrskov Kommune 2. udgave 2016 Klimaplan 2025 2. udgave 2016 Indholdsfortegnelse 1. Klimaplan i Favrskov Kommune...4 Internationale klimainitiativer... 5 Rammerne for klimaplanen... 5 Samarbejde

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Status og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Åben Land 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen

Strategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen Strategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen 1 Indhold 1. Overordnede rammer for energisystemet 2. Energiaftalen og lidt om Regeringens klimaog luftudspil 3. Energiregnskabet for Fanø

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Forord...3 Indledning...4 Internationale og nationale mål...6 Mål, forbrug og CO 2 -udledning...8 Indhold i Klimaplan 2025...12 Tema 1 - Energiplanlægning...14

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Favrskov Kommune forstærker klimaarbejdet Forord...3 Indledning...4 Internationale og nationale mål...6 Mål, forbrug og CO 2 -udledning...8 Indhold i

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj

Læs mere

VEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET

VEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET DECEMBER 2014 REGION MIDTJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING VEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET NUVÆRENDE VARMEFORSYNINGSSTRUKTUR I REGION MIDTJYLLAND BILAGSRAPPORT TIL INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2014 REGION

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Teknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan. 07 januar 2019

Teknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan. 07 januar 2019 Teknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan 07 januar 2019. Hvad kan kommunen gøre for at understøtte den grønne omstilling? Overordnet skal en ny plan: Sikre en effektiv og målrettet klima og energiindsats

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen

Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen Afslutningskonference - SEP for Sydvestjylland 13. Juni 2018 1 El fra sol og vind er billigst! 45 40 35 30 øre/kwh

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget

Læs mere

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0 Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING HELHEDSTÆNKNING I VARMEPLANLÆGNINGEN HISTORISK PERSPEKTIV PÅ VARMEPLANLÆGNINGEN Danmark fik sin første varmeforsyningslov i 1979 i hvilke områder de forskellige varmeforsyningsformer skulle prioriteres

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Præsentation af REFER-CDR

Præsentation af REFER-CDR Turbo på grøn fjernvarme i Region Midtjylland Præsentation af REFER-CDR Renewable Energy for Emission Reduction in Central Denmark Region www.regionmidtjylland.dk Hvem er vi? Region Midtjylland Regional

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Energiregnskab Skanderborg Kommune 2009

Energiregnskab Skanderborg Kommune 2009 Energiregnskab Skanderborg Energiregnskab med CO2-udledning for hele Skanderborg Kommune, inklusive private og erhverv for 2009 er forelagt Miljø- og Planudvalget 6. juni 2011. Regnskabet er i lighed med

Læs mere

Grøn omstilling katalog over indsatser

Grøn omstilling katalog over indsatser Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Energiregnskab 2015 For kommuner i Region Midtjylland. Energiregnskaber februar 2017 Jørgen Lindgaard Olesen 1

Energiregnskab 2015 For kommuner i Region Midtjylland. Energiregnskaber februar 2017 Jørgen Lindgaard Olesen 1 Energiregnskab 2015 For kommuner i Region Midtjylland 1 Hvad har I fået tilsendt? 1. Energiregnskab med faneblade for 2007, 2009, 2011, 2013 og 2015. Samt faneblad med grafisk fremstilling. 2. Baggrundsnotatmed

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Skitse over mødeaktiviteter i MIDT.Energistrategi. Mødenummerering til venstre i figuren refererer til møder senere i dokumentet.

Skitse over mødeaktiviteter i MIDT.Energistrategi. Mødenummerering til venstre i figuren refererer til møder senere i dokumentet. Arbejdsplan - Vest Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Mobil +45 61667828 jlo@planenergi.dk Dato: 5/6 2014 Den samlede procesplan for hele MIDT-Energistrategi projektet er beskrevet nærmere i notatet Procesplan

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning

Strategisk Energiplanlægning Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region

Læs mere

Kravspecifikation. Udbud af Inspirationskatalog for vedvarende energiløsninger på landet. Udbudt af Region Midtjylland

Kravspecifikation. Udbud af Inspirationskatalog for vedvarende energiløsninger på landet. Udbudt af Region Midtjylland Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 5000 www.regionmidtjylland.dk Kravspecifikation Udbud af Inspirationskatalog for vedvarende energiløsninger på landet Udbudt

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Personlig information: 1. Køn: mand kvinde 1.1 Hvad er dit fødselsår? 1.2 Hvornår flyttede du til Helsingør? 1.3 Hvad er din nationalitet?

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Strategisk Energiplan 2015. I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx.

Strategisk Energiplan 2015. I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx. Strategisk Energiplan 2015 I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx. Indholdsfortegnelse Målsætninger...4 Kommunen som virksomhed...6

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Tema 4: Trafik og Transport... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Indsatsområde 10: Grøn transport... 12 Indsatsområde 11: Letbaneprojekt...

Tema 4: Trafik og Transport... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Indsatsområde 10: Grøn transport... 12 Indsatsområde 11: Letbaneprojekt... 1 Indhold: Tema 1: Energiplanlægning... 3 Indsatsområde 1: Projekt MIDT-Energistrategi... 3 Indsatsområde 2: Strategisk varmeplan... 4 Indsatsområde 3: Energi i lokalsamfund... 5 Tema 2: Energibesparelser...

Læs mere

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

ManagEnergy 18-03-2014

ManagEnergy 18-03-2014 ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Tiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket

Tiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket Bilag 2. Forslag til Klimaplan 2030 Implementering af handlinger Flere af handlingsplanens indsatsområder er allerede igangsat. Det gælder bl.a. den løbende indsats for el- og varmebesparelser i kommunale

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Grønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område

Grønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område 1 Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune som geografisk område Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sammenfatning... 3 1. Elforbrug... 4 2. Varmeforbrug... 6 3. Transport... 8 4. Samlet energiforbrug... 1 5.

Læs mere

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber

Læs mere

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 22.4.2015 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 20% fra 9,8 tons pr. borger i 1995 til 7,8 tons pr. borger

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Bilag: Notat Varmeplan 2013

Bilag: Notat Varmeplan 2013 Bilag: Notat Varmeplan 2013 Holbæk Kommune Varmeplan 2013 er udarbejdet som led i Holbæk Kommunes arbejde med varmeplanlægning i henhold til Varmeforsyningsloven. Baggrund for Varmeplan 2013 Holbæk Kommunes

Læs mere

STRATEGISK. Kort fortalt energiplan. Strategisk udvikling

STRATEGISK. Kort fortalt energiplan. Strategisk udvikling STRATEGISK 2020 Kort fortalt energiplan Strategisk udvikling 2 4 5 Forord Seks strategiske indsatsområder 6 Boliger 8 Fjernvarme 10 Virksomheder 12 Biogas 14 16 Transport CO 2 -neutral kommune 4 OL FORORD

Læs mere