Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010.

Transkript

1 Studieordning for Bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag (Gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet. Gældende fra Indledning Efter bekendtgørelse nr. 814 af om bachelor og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i samfundsfag og et (tilvalg) ved Aalborg Universitet. 2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens betegnelse på henholdsvis dansk og engelsk er: Bachelor i samfundsfag og (tilvalgsfag) og Bachelor of Arts (BA) in Social Sciences and (tilvalg). 4 Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen med Samfundsfag som centralt fag samt et tilvalg er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse, der skal afsluttes senest 5 år efter den er påbegyndt jf. 9. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS. 5 Uddannelsens faglige profil Stk 1. Uddannelsens faglige profil Bacheloruddannelsen med Samfundsfag som centralt fag og som tilvalgsfag giver brede samfundsvidenskabelige kompetencer inden for samfundsøkonomiske, sociologiske, politologiske, og EUrelaterede fag- og problemområder. Ligeledes gør uddannelsen de studerende i stand til at anvende centrale begreber, teorier og metoder indenfor de enkelte faglige områder ved analyser af konkrete samfundsmæssige problemstillinger. De forskelligartede undervisningsformer, såvel øvelser, cases, opgaveskrivning som det problemorienterede projektarbejde har som centralt sigte at gøre bacheloren i stand til at anvende teorier og metoder på udvalgte problemstillinger. Der lægges endvidere vægt på det problemorienterede projektarbejdes betydning for at fremme evner til selvstændighed samt dyberegående og kreativ problemløsning og på projektarbejdets betydning for at fremme samarbejdsevner og evne til at indgå i projektorganiserede læringsmiljøer. Det centrale fags 2. studieår og tilvalgets 1. studieår tilrettelægges fælles med bacheloruddannelsen i Politik & Administration. Stk. 2. Uddannelsens mål Bacheloruddannelsen i Samfundsfag har til formål at give bacheloren en grundlæggende samfundsvidenskabelig kompetence, der sætter bacheloren i stand til at forbinde den aktuelle samfundsmæssige udvikling med sociale, politiske og økonomiske mønstre og sammenhænge og selvstændigt at kunne identificere, formulere og analysere videnskabelige og konkrete problemstillinger. Uddannelsen kvalificerer den studerende til videreuddannelse på en relevant kandidatuddannelse og til inden for samfundsfags fagområder at kunne arbejde med undervisning, udrednings- og udviklingsarbejde i offentlige og private virksomheder og organisationer.

2 Stk. 3. Uddannelsens fag Bacheloruddannelsen med Samfundsfag som centralt fag består af: Samfundsfag, som udgør 135 ECTS inklusive valgfag på 10 ECTS. Bacheloruddannelse med Samfundsfag som tilvalgsfag består af 45 ECTS. Det centrale fag i samfundsfag indeholder følgende faglige områder: Sociologi (placeret på 2. semester) Samfundsøkonomi og økonomisk politik Politisk filosofi, inklusive fagområdets videnskabsteori (valgfag) Moderne politikbegreber og politikanalyser Samfundsvidenskabelige metoder Tilvalgsfaget i samfundsfag indeholder følgende faglige områder: Politisk filosofi, inklusive fagområdets videnskabsteori Moderne politikbegreber og politikanalyser Samfundsvidenskabelige metoder Stk 4. De faglige- og erhvervsrelevante kompetencer bacheloren har efter endt uddannelse Samfundsfag som centralt fag giver på bachelorniveau følgende slutkompetencer: Bacheloren har: en bred faglig og flerfaglig viden om samfundsøkonomiske, sociologiske, politologiske og EUrelaterede fag - og problemområder. viden om videnskabsteori og samfundsvidenskabelige metoder, herunder viden om kvantitative/statistiske metoder og anvendelse af IT og kvalitative metoder viden om de dynamiske og komplekse kræfter (på globalt, nationalt og regionalt niveau), der påvirker samfundsudviklingen og politisk-institutionelle sammenhænge inden for uddannelsens forskellige faglige områder at anvende centrale begreber, teorier og metoder ved analyser af konkrete samfundsmæssige problemer inden for det politologiske og sociologiske område selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre en undersøgelse og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag at vurdere større informationsmængder (data og litteratur) og kunne foretage mindre, selvstændige dataindsamlinger at tilegne sig videnskabelig produceret viden og tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde at formidle en samfundsvidenskabelig viden på en velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form at arbejde problemorienteret og tværfagligt at samarbejde, at arbejde i teams og at indgå i projektorganiserede læringsmiljøer 2

3 Samfundsfag som tilvalgsfag giver på bachelorniveau følgende slutkompetencer: Samfundsfag som tilvalgsfag giver bacheloren: indsigt i politiske ideers og traditioners betydning for at kunne forstå og analysere aktuelle politiske emner/temaer viden om teoretisk-analytiske forståelser og tilgange, der har præget moderne politologi og politisk sociologi og viden om politisk-institutionelle udviklinger i EU en forståelse for forskellige teoretiske perspektivers betydning for konkrete politikanalyser herunder forståelse for hvordan forskellige perspektiver kan supplere hinanden i analyser af komplekse politiske problem- og genstandsfelter. viden om videnskabsteori og samfundsvidenskabelige metoder, herunder viden om kvantitative/statistiske metoder og anvendelse af IT og kvalitative metoder viden om politisk-institutionelle udviklinger i Danmark og EU at inddrage politisk-filosofiske og videnskabsteoretiske perspektiver på aktuelle politiske problemstillinger at anvende centrale begreber og metoder inden for politologien ved analyser af konkrete samfundsmæssige problemer inden for det politologiske område selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre en undersøgelse og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag at vurdere og behandle større informationsmængder (data og litteratur) og kunne foretage mindre selvstændige dataindsamlinger at formidle en samfundsvidenskabelig viden på en velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form at arbejde problemorienteret og tværfagligt at samarbejde, at arbejde i teams og indgå i projektorganiserede læringsmiljøer 6 Regler om moduler, fagelementer og valgfag Samfundsfag som centralt fag består af følgende fagelementer og moduler, i alt 135 ECTS: semester: Modul 1: Se Studieordning for det Samfundsvidenskabelige Fællessemester, gældende fra september Modul 2: Se tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar semester: Modul 3: Samfundsøkonomi og økonomisk politik Modul 4: Politisk filosofi, inklusive fagområdets videnskabsteori (valgfag) Modul 5: Samfundsvidenskabelige metoder Modul 6: Moderne politikbegreber og politikanalyser 5. semester: Modul 7 Bachelorprojekt 15 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 25 ECTS 15 ECTS Samfundsfag som tilvalgsfag består af følgende fagelementer og moduler, i alt 45 ECTS: semester: Modul 4: Politisk filosofi, inklusive fagområdets videnskabsteori 10 ECTS Modul 5T: Samfundsvidenskabelige metoder 10 ECTS Modul 6: Moderne politikbegreber og politikanalyser 25 ECTS 3

4 De enkelte moduler indhold og undervisningsformer: Modul 3: Samfundsøkonomi og økonomisk politik (15 ECTS) 1. Undervisningens indhold og form Modulets sigte er at give de studerende en grundlæggende teoretisk og empirisk viden om samfundsøkonomi og økonomisk politik. Modulet bygger videre på den introducerende undervisning fra Det samfundsvidenskabelige Basisår og giver samlet de studerende den tilstrækkelige viden og kompetence i forhold til bacheloruddannelsens samfundsøkonomiske dimensioner, herunder de krav der stilles til at kunne undervise i økonomi i gymnasieskolen. Undervisningen i økonomisk teori lægger vægten på makroøkonomien, men inddrager mikroøkonomi, hvor det er relevant i forhold til analysen af politisk-økonomiske problemstillinger. I forbindelse med kurset lægges der vægt på, at de studerende stifter bekendtskab med aktuelle tekster så som: budgetredegørelser/finansredegørelser/halvårsrapporter fra Det økonomiske råd mm. Undervisningen er tilrettelagt med et pensum og en længere kursusrække. I forlængelse af udvalgte lektioner tilrettelægges seminar/øvelsesundervisning, hvor de studerende i mindre grupper arbejder med udvalgte problemstillinger og lærer at anvende teorier og begreber. De studerende udarbejder en eller flere opgave(r), der indgår i forbindelse med den eksterne prøve. 2. Prøveformer Modul 3 (15 ECTS) evalueres ved en ekstern mundtlig prøve. Eksamen tilrettelægges individuelt. Ved den mundtlige eksamination tages der udgangspunkt i de(n) stillede opgave(r), men der eksamineres i det samlede pensum og den individuelle præstation vurderes. Der medvirker en ekstern censor og bedømmelsen sker efter 7-trins-skalaen.. For at bestå kræves mindst karakteren Kompetenceprofil og kompetencemål Modulet giver bacheloren: viden om økonomisk teori, herunder centrale samfundsøkonomiske grundbegreber og viden om konkrete økonomisk-politiske samfundsforhold både i national og international sammenhæng viden om de økonomiske og politiske aspekter af den aktuelle økonomiske politik i Danmark og EU indsigt i aktuelle teoretiske (økonomiske) konfliktflader med fokus på forholdet mellem stat og marked og de heraf følgende muligheder og begrænsninger for den økonomiske politik indsigt i aktuelle samfundsøkonomiske problemkomplekser med vægt på institutionelle/strukturelle og politiske dimensioner at anvende centrale begreber i økonomisk teori/samfundsøkonomi på økonomisk-politiske problemstillinger at analysere centrale aspekter af den aktuelle økonomiske politik i Danmark og EU at analysere samfundsøkonomiske problemstillinger i en økonomisk og en politisk sammenhæng. 4

5 Modul 4 - valgfag: Politisk filosofi, inklusiv Fagområdets videnskabsteori (10 ECTS) Jf Undervisningens indhold og form Modulets formål er at give de studerende et overordnet indblik i centrale temaer inden for samfundsfilosofi og politisk teori. Undervisningen opfylder samtidig de væsentligste af kravene til fagets/fagenes videnskabsteori. Undervisningen tilrettelægges som en kursusrække, der evt. suppleres med seminarundervisning I forlængelse af kurset stilles en individuel opgave. Opgaven må have et omfang på max. 10 normalsider. 2. Prøveform Modul 4 (10 ECTS) evalueres ved en skriftlig intern prøve, hvor den studerende besvarer en stillet opgave. Opgaven bedømmes efter 7-trinsskalaen. For at bestå kræves mindst karakteren Kompetenceprofil og kompetencemål Modulet giver bacheloren viden om centrale positioner og traditioner inden for politisk filosofi, herunder fagets videnskabsteori indsigt i og erfaring med at læse udvalgte primærtekster inden for området indsigt i politiske ideers og traditioners betydning for at kunne forstå og analysere aktuelle politiske emner/temaer at analysere sammenhænge mellem udvalgte politisk-filosofiske traditioner, ideer/begreber og politiske emner at inddrage politisk-filosofiske og videnskabsteoretiske perspektiver på aktuelle politiske problemstillinger Modul 5: Samfundsvidenskabelige metoder 1. Undervisningens indhold og form Undervisningen i samfundsvidenskabelige metoder organiseres på semester for det centrale fag og semester for tilvalgsfaget i 2 forskellige undervisningsforløb, der hvert har et specifikt fokus. På 3./5. semester placeres Samfundsvidenskabelig metode I. Forskningsdesign og kvantitative metoder og statistik (5 ECTS). På 4./6. semester afsluttes med Samfundsvidenskabelig metode II: Forskningsdesign og kvalitative metoder (5 ECTS). Undervisningen bygger videre på metodeundervisningen på 1. og 2. semester.. Metodeundervisningen i sin helhed sigter på at give såvel metodologiske og teoretiske som praktiske forudsætninger for at kunne arbejde med og kombinere kvantitative og kvalitative metoder. Hvert undervisningsforløb består af en række kursuslektioner. Især i forbindelse med Samfundsvidenskabelig metode I tilrettelægges der øvelsesopgaver, hvor de studerende efter forelæsningerne arbejder gruppevis. I forbindelse med kursus og øvelsesrækken i Samfundsvidenskabelig metode I er indholdet af teoretiskstatistiske begreber (sandsynlighedsfordeling, punkt- og intervalestimering, hypotesetest, simpel og multipel lineær regression mm) integreret med kvantitative - og metodemæssige problemstillinger. 5

6 Samfundsvidenskabelig metode I afsluttes med et fremlæggelsesseminar, hvor de studerende fremlægger en opgave/et konkret forskningsdesign. I forlængelse af kurser og øvelser i Samfundsvidenskabelig metode II og Samfundsvidenskabelig metode III skal de studerende besvare en stillet opgave. Kursusindholdet i Samfundsvidenskabelig metode I kan indgå i forbindelse med den stillede opgave i Samfundsvidenskabelig metode II og udgør en del af den stillede opgave i Samfundsvidenskabelig metode III. 2. Prøver Samfundsfag som centralt fag: Samfundsvidenskabelig metode I: Forskningsdesign og kvantitative metoder og statistik (5 ECTS) evalueres ved en individuel intern, skriftlig prøve, hvor den studerende besvarer en stillet opgave. Opgaven må have et omfang på max. 10 normalsider. Opgaven vurderes internt efter 7-trinsskalaen. For at bestå kræves mindst karakteren 02. Samfundsvidenskabelig metode II Forskningsdesign og kvalitative metoder (5 ECTS) evalueres ved en individuel intern, skriftlig prøve, hvor den studerende besvarer en stillet opgave. Opgaven må have et omfang på max 10 normalsider. Opgaven vurderes internt som Bestået/ikke bestået. 3. Kompetenceprofil og kompetencemål Modulet giver samlet bacheloren: viden om forskellige typer af forskningsdesign (det longitudinale design, det komparative design, casedesignet mm.) forståelse af de komplekse sammenhænge, der er mellem forskningsspørgsmål/ forskningsdesign som niveau, der ligger før valg af metode (kvantitativ, kvalitativ, triangulering), og som skal afklares og begrundes før valg af metode.. en fortrolighed med, hvad indholdet i et forskningsdesign er/kan være, og hvorledes det adskiller sig fra metodevalg. grundlæggende teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne anvende statistiske og kvantitative metoder og kvalitative metoder i studiearbejdet, herunder projektarbejdet. viden om erfaring med alle faser og elementer i en kvantitativ anlagt undersøgelse fra undersøgelsesspørgsmål til rapportskrivning. praktiske erfaringer med kvalitative metoders sammenhæng med de(t) grundlæggende forsknings/undersøgelsesdesign og for anvendelse af kvantitative og kvalitative metoder (på tværs) i en forskningsmæssig sammenhæng. at designe en kvantitativ undersøgelse (fra undersøgelsesspørgsmål til rapportskrivning) herunder udfærdigelse af et spørgeskema at søge mønstre i forskellige typer kvantitative data ved brug af statistikprogrammel og evne til at kunne sammenholde disse mønstre med samfundsvidenskabelig teori og fortolke de statistiske resultater at behandle og formidle statistiske resultater ved hjælp af IT-værktøjer at anvende forskellige kvalitative metoder, herunder forskningsinterview, case- og dokumentanalyse. Modul 6: Moderne politikbegreber og politikanalyser (25 ECTS) 1. Undervisningens indhold og form Indholdsmæssigt er 4. semester et politiksemester, der bygges videre på fagelementerne i Politologi fra 1. semester og fra fagelementer i sociologi og politisk-sociologi fra 2. semester. 6

7 Undervisningen tilrettelægges som en kursusrække, der består af 2 dele: Moderne politikbegreber og politikteoretiske tilgange Kurset indeholder en gennemgang af de centrale klassiske politologiske tilgange samt en række nyere tilgange og genstandsfelter inden for studiet af politik. Herunder indgår også Policyanalyse og implementering samt Politikteoretiske perspektiver på EU som politisk system og politisk institutionelt niveau. Politisk sociologi og Politisk kommunikation Ud over nyere politisk-sociologiske problemområder fokuseres der på fagområdet Politisk kommunikation og betydningen heraf for studiet af politiske processer og det politiske system. I forbindelse med kursusrækken indgår også centrale knudepunkter i den politisk-institutionelle udvikling i Danmark og EU. Projektarbejdet er en central del af studieaktiviteterne på 4. semester. For at understøtte projektarbejdet udbydes der i forlængelse af kursusrækken et antal tværgående seminarkredse, som de studerende skal vælge sig ind på og skrive projekter indenfor. Seminarkredsene skal fungere som igangsættende og organiserende rammer i forhold til projektarbejdet og projektvejledningen. Projektgruppedannelsen finder sted i regi af de udbudte seminarkredse og gruppestørrelsen er fastsat til max. 5 personer. Som led i seminarundervisningen indgår aktiviteter om problemformulering samt design og metodeovervejelser, hvor der bygges videre på de studerendes kompetencer fra metodeundervisningen. Seminarer og projektarbejde udgør inklusive ekstern prøve 15 ECTS. Omfanget af 4. semesters projekt er for en projektgruppe normeret til: 30 normalsider pr. gruppemedlem, dog max. 100 normalsider for individuelle studerende er projektets omfang normeret til 40 sider. 2. Prøveform Modul 6 evalueres ved en individuel mundtlig, ekstern prøve omfattende kurserne i Moderne politik begreber og politikteoretiske tilgange og Politisk sociologi og Politisk kommunikation, seminarvirksomhed og projektrapport (25 ECTS) Ved den mundtlige prøve tages der udgangspunkt i projektrapporten, og den mundtlige eksamination prøver dels de problem-, fag - og teoriområder, der ligger til grund for rapporten, og dels den almene orientering i kursuslitteraturen. Den mundtlige eksamination tilrettelægges på en sådan måde, at der afsættes tid til en eksamination i den almene orientering i kursuslitteraturen. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. For at bestå kræves mindst karakteren Kompetenceprofil og kompetencemål Modulet giver bacheloren: et grundlæggende overblik over og viden om de teoretisk-analytiske forståelser og tilgange, der har præget moderne politologi og politisk sociologi en forståelse for og indsigt i en række nyere tilgange samt problem - og genstandsfelter inden for analyser af politik. en viden om de mere grundlæggende videnskabsteoretiske og metodologiske positioner bag forskellige politikteoretiske tilgange 7

8 en forståelse for forskellige teoretiske perspektivers betydning for konkrete politikanalyser herunder forståelse for hvordan forskellige perspektiver kan supplere hinanden i analyser af komplekse politiske problem- og genstandsfelter en viden om politisk-institutionelle udviklinger i Danmark og EU. at anvende politikbegreber og politikteorier på konkrete samfundsmæssige problemstillinger at anvende flere teoretisk-analytiske politiktilgange i analyser af konkrete politiske problemstillinger samt vurdere forskellige tilganges relevans i forhold til hinanden selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre en undersøgelse af en politisk problemstilling og at forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag. Modul 7: BA-projektet (15 ECTS) 1. Indhold Bachelorprojektet skrives inden for det faglige område Velfærdsstat og velfærdspolitik. På bacheloruddannelsen i Politik & Administration udbydes modul 7: Policyanalyse: Velfærdstat og Velfærdspolitik Inden for disse faglige rammer kan samfundsfagsstuderende, der skal skrive bachelorprojekt, vælge tilgange, genstandsfelter og litteratur som grundlag for projektskrivningen. Der udbydes seminaraktiviteter inden for det faglige område, der skal fungere som igangsættende og organiserende ramme i forhold til projektarbejdet og projektvejledningen af bachelorprojektet. Seminar og kursusaktiviteter må maximalt have et omfang af 3 ECTS. Seminarer og projektarbejde udgør inklusive ekstern prøve 15 ECTS. Bachelorprojektets omfang er normeret til: 30 sider pr. gruppemedlem, dog max. 100 normalsider. For individuelle studerende er projektets omfang normeret til 40 normalsider. 1. Prøve Studienævnet godkender emneafgrænsningen og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for projektet. Modul 7 evalueres ved en mundtlig ekstern prøve omfattende seminarvirksomhed og bachelorprojektet (15 ECTS). Ved den mundtlige prøve tages der udgangspunkt i bachelorprojektet, og den mundtlige eksamination prøver de problem-, fag- og teoriområder, der ligger til grund for rapporten. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. For at bestå kræves mindst karakteren 02. 8

9 1. Kompetenceprofil og kompetencemål Gennem bachelorprojektet opnår bacheloren evne til: at formulere, identificere og analysere en nærmere afgrænset social eller politisk problemstilling inden for velfærdspolitiske systemer at have en helhedsforståelse af velfærdspolitiske systemer og kunne anvende forskellige synsvinkler (økonomiske, sociologiske, politologiske) på velfærdssystemets virkemåde og udvikling selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre en undersøgelse af en nærmere afgrænset problemstilling og at forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag. 7 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet En normalside i forbindelse med skriftlige opgaver og projekter svarer til 2400 anslag inklusive mellemrum og noter. En opgaves/et projekts antal normalsider omfatter ikke bilag, indholdsfortegnelse og litteraturliste. (Omfanget af bilagsmateriale må stå i et rimeligt forhold til opgavens/projektets omfang). Ved aflevering af en skriftlig opgave eller et projekt skal antal anslag altid angives. Overskrides det normerede omfang kan opgaven/projektet afvises. I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Ovenstående gælder, medmindre andet er anført i forbindelse med den enkelte prøve. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk, norsk eller svensk efter studienævnets godkendelse. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i de for projektet fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. 8 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Der gives merit efter skriftlig og dokumenteret ansøgning for prøver med tilsvarende indhold fra danske og udenlandske universiteter. Med studienævnets godkendelse kan der vælges moduler der indholdsmæssigt, omfangsmæssigt og niveaumæssigt svarer til modulerne i bacheloruddannelsen i samfundsfag. Merit for enkelte eller flere moduler er betinget af, at disse studieaktiviteter er prøvebelagt. 9 Regler for hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt denne Bacheloruddannelsen med Samfundsfag som centralt fag skal være afsluttet senest 4 år efter den er påbegyndt. 10 Regler om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/ene dette forudsætter Der forudsættes evne til at læse fagtekster på dansk, engelsk, norsk og svensk, som er de sprog pensum er skrevet på. 9

10 11 Eksamensregler, sygeeksamen Regler om sygeeksamen og omprøver, som ligger i den ordinære eksamenstermin. Der henvises til studievejledning og studienævnets hjemmeside. Målbeskrivelser og vurderingskriterier (læringsmål) findes på følgende link: 12 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 13 Ikrafttrædelse og overgangsregler Studieordningen er godkendt af dekanen for Det samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft for studerende, der starter på Det Samfundsvidenskabelige Basisår Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2007, skal senest have afsluttet uddannelsen i 2011, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning 14 Ændringer til studieordningen Studienævnet besluttede på sit møde den 18. maj 2011 at ændre modul 4 s titel og indholdsbeskrivelse til følgende: Modul 4 valgfag: Politisk filosofi (10 ECTS) 1. Undervisningens indhold og form Modulets formål er at give de studerende et overordnet indblik i centrale temaer inden for politisk filosofi. Undervisningen tilrettelægges som en kursusrække, der evt. suppleres med seminarundervisning I forlængelse af kurset stilles en individuel opgave indenfor de områder kurset dækker. Opgaven må have et omfang på max. 10 normalsider. 10