Baggrundsrapport til Kulturstyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsrapport til Kulturstyrelsen"

Transkript

1 Forslag til ny ikke- kommerciel lokalradio og - tv- ordning. Baggrundsrapport til Kulturstyrelsen Per Jauert Hans- Peter Degn Anders Taylor Hansen Katrine Broe Sørensen 1. februar 2013

2 Rettelsesblad I den først offentliggjorte udgave af rapporten optrådte der desværre en fejl på s. 39: Odense Ser Rødt har en fornemmelse af, at stationen ikke er velkendt i lokalsam- fundet. Det er den oplevelse de får, når de færdes i de politiske og kulturelle miljøer i Odense. Stationen har dog en opfattelse af, at man især i de kulturelle kredse sæt- ter pris på deres tilstedeværelse. Den korrekte formulering er: Odense Ser Rødt har en fornemmelse af, at stationen er velkendt i lokalsamfundet. Det er den oplevelse de får, når de færdes i de politiske og kulturelle miljøer i Oden- se. Stationen har en opfattelse af, at man især i de kulturelle kredse sætter pris på deres tilstedeværelse. 1

3 Indholdsfortegnelse Forord INDLEDNING - UNDERSØGELSENS RAMME Hvad skal der forstås ved lokale forhold?... 5 Hvad skal man forstå ved, at den lokale programvirksomhed reelt har et publikum?... 7 Tv- stationer:... 8 Radiostationer:... 8 Generel information om stationen... 9 Stationens organisation... 9 Økonomi... 9 Programvirksomhed... 9 Stationen og lokalsamfundet... 9 Fremtid? LOKALRADIO OG TV I DANMARK OG I UDLANDET Lokalradio og - tv i Danmark: Et kort historisk rids Tilladelsesordningen Tilskudsordningen Afslutning Oversigt over udvalgte udenlandske lokalradio- og lokal- tv- ordninger Udvalgte kilder vedr. udenlandske lokalradio- og lokal- tv- ordninger PORTRÆTTER AF UDVALGTE LOKALE RADIO- OG TV- STATIONER Aabenraa Lokal TV - ALT Aarhus Global Media / European Community Media Center for Diversity and Intercultural Dialog Bispebjerg Lokal TV KKR Københavns Kristne TV Odense Ser Rødt TV Gladsaxe TV Kolding Aalborg Senior Radio Københavns Nærradio Midtfjord Radio Radio Mælkebøtten Radio Odsherred Radio Rønde Syddjurs Lokalradio Konklusion på interviewundersøgelsen SCENARIER Scenarier for lokalradio Scenarier for lokal- tv Nye muligheder for lokalradio og tv?

4 Forord Arbejdet med denne rapport tog sin begyndelse med udgangen af november 2012 og blev afsluttet 31. Januar Rapporten har til formål at bidrage til Kulturstyrelsen udarbejdelse af forslag til en ny lokalradio- og - tv- ordning, som led i gennemførelsen af målbeskrivelserne i den mediepolitiske aftale for Rapporten er udarbejdet af en gruppe, bestående af studielektor, cand.mag. Hans- Peter Degn, som har produceret oversigten over de udvalgte udenlandske ordninger for lokalradio og - tv. Cand. public. Anders Taylor Hansen har foretaget interviewene på de udvalgte lokalstationer og den efterfølgende databearbejdning. Stud. mag. Ka- trine Broe Sørensen har stået for transskriptionen af interviews. Kulturstyrelsen har udarbejdet rapportens historiske oversigt over lokalradio og - tv i Danmark i forbin- delse med de to rundbordsamtaler med repræsentanter for stationer og brugere, som blev afholdt i december 2012 i København og i Børkop i januar Lektor Per Jauert har varetaget projektplanlægning og - koordination, og har udfor- met de indledende og konkluderende afsnit, samt stået for slutredigeringen af den samlede rapport. Tak til Kulturstyrelsens medarbejdere for godt og konstruktivt samarbejde og tak til de deltagende stationer og brugere, som har stillet sig til rådighed for interviews og på anden vis har bidraget med viden og erfaringer. Eventuelle fejl og mangler i rapporten hæfter jeg alene for. Viby J., d. 31. Januar Per Jauert Lektor, cand. phil. 3

5 1. INDLEDNING - UNDERSØGELSENS RAMME. Denne rapport har som formål at bidrage til Kulturstyrelsens udarbejdelse af forslag til en ny lokalradio- og - tv- ordning, som led i gennemførelsen af den mediepolitiske aftale for Ifølge aftalen er det hensigten at revidere områdets støttesystem og tilladelsessy- stemet. Aftalen rummer tre hovedpunkter: Der skal fremover kun gives støtte til programvirksomhed, som reelt har et publikum, og som handler om lokale forhold. Det skal overvejes, om ikke- kommercielt lokal radio og - tv på sigt skal distribueres ved hjælp af radiofrekvenser, eller om distributionen ikke mere hensigtsmæssigt kan finde sted via in- ternettet. I den forbindelse skal desuden overvejes en omlægning af støtten til lokal- tv og på sigt må- ske også lokal radio - så der åbnes mulighed for at støtte disse former for ikke- kommerciel programvirksomhed på internettet. I indledningen redegøres der kort for undersøgelsens ramme, dvs. indkredsninger af definitioner på lokale medier (community media), lokale forhold, og hvordan man kan måle, om en lokalradio eller tv- station reelt har et publikum. Desuden præsen- teres i oversigtsform interviewguiden og proceduren for databearbedningen. Rapporten består af fire hovedafsnit: Udover en kort beskrivelse af et kort historisk rids af ordningen vedr. lokalradio og tv i Danmark indeholder det første hovedafsnit en oversigtsmæssig beskrivelse af udenlandske lokalradio- og tv- ordninger. Følgende lande er udvalgt: Norge, Sveri- ge, Finland, Island, Nederlandene og Irland. Undersøgelsen af forholdene i nævnte lande indeholder en overordnet redegørelse for de enkelte landes støtte- og tilskudsordninger, tilladelsesordninger samt publi- kum og brugere. Andet hovedafsnit rummer en beskrivelse af forholdet mellem programtilbud, lokal- samfund og lokalt publikum i Danmark til belysning af best practices, herunder hvilken rolle webbaserede løsninger har i lokalsamfundene i dag både i sig selv og i kombination med lokalradio- og tv. Disse eksempler på best practices under- støtter den efterfølgende udarbejdelse af scenarier i rapportens tredje afsnit, der kan danne grundlag for forslag til en ny lokalradio- og tv- ordning. I det fjerde af- snit diskuteres kort hvilke muligheder og udfordringer der nu og i de nærmeste år viser sig for lokalradio og tv området, særligt under indtryk af de kommunale initi- ativer, der i de seneste år udfoldet i form af borgernær information og kommunika- 4

6 tion via netsteder eller portaler. Kan der etableres et samarbejde mellem disse to områder, der kan styrke den lokale, demokratiske debat, som jo i et historisk per- spektiv har været den væsentlige politiske og kulturelle vision for etableringen af lokalradio og tv? Medieaftalen rejser to væsentlige krav til lokalradio og- tv aktiviteterne: programvirksomheden skal handle om lokale forhold og den skal reelt have et publikum. Hvad skal der forstås ved lokale forhold? I et internationalt, forskningsmæssigt perspektiv kan der ikke peges på entydige de- finitioner af den broadcast- virksomhed, som finder sted i den såkaldte tredje me- diesektor under forskellige betegnelser. Community Media er den term, som har vundet størst anerkendelse, men det karakteristiske for sektoren som helhed er dens diversitet, globalt set. Den forskelligartede politiske og kulturelle kontekst fremgår af de forskellige sproglige betegnelser, som anvendes. Inden for Europa støder man fx på betegnelserne associatif og libre (Frankrig og Italien), i Spanien comunitarias (kommunal/lokal) og i Norden anvendes termerne lokal eller nær-. I Latinamerika anvendes begrebet popular (folkelig) og i Afrika rural. I medielovgivningen om lokalradio og - tv i de fem nordiske lande findes også defini- toriske forskelle, som kommer til udtryk både i formålsbestemmelserne, i afgræns- ningen i forhold til de to øvrige broadcast sektorer og i de reguleringsmæssige tiltag. Begrebet community kan betyde samfund, lokalsamfund, fællesskab men rækkevidden af begrebet er ikke entydig, idet det anvendes både som community i betydningen: geografisk fællesskab - og som betegnelse for et interessefælleskab, som kan udfoldes inden for det geografiske område og/eller nationalt og interna- tionalt. Specielt med det seneste årtis udbredelse af web radio og web tv har com- munity of interest været dækkende for meget af en borgerorienterede streaming- aktivitet, som foregår på nettet. I den internationale forskning i community media er der fokus på fænomenet ud fra en afgrænsning i forhold til de (multi)nationale kommercielle medieaktører så- vel som til de offentlige, public service medier. Community media defineres desuden ud fra radikal- demokratiske koncepter inden for demokrati, deltagelse (participati- on), adgang (access), lokal forankring (localism) og identitet. Begreber som fandt anvendelse allerede ved etableringen af lokalradio og - tv i Europa fra 1970 erne - og fremefter. 5

7 Fællestræk for community media i Europa er: orientering mod civilsamfundet, dvs. borgerbevægelser eller - grupper af forskellig karakter (politisk, social, kulturel, etnisk osv), som har vanskeligheder med at trænge igennem til de større, etablerede og professionelt drevne medier. uafhængighed af såvel stat som marked hvad angår redaktionel frihed og frie ytringsmuligheder ikke- hierarkisk organiserede, dvs. med vide adgangsmuligheder for lokalbefolk- ningen, som producenter og/eller aktive deltagere (access og participation) anvendelse af programformer, som opererer med vide rammer for oppositionelle synspunkter og debatformer. Flere forskere fremhæver som et væsentligt træk, at forholdet mellem community media og deres brugere er præget af gensidighed og to- vejskommunikation. Det centrale er, at lokalradio og- tv indgår i et fællesskab med lokalbefolkningen på an- dre måder end de, der er gældende for de landsdækkende medier. De er et forum for i bred forstand lokal kultur og samfundsdebat og knytter således an til forestillin- gerne om åbne, offentlige fora (public spheres/public arenas), som ofte har karakter af modoffentligheder, altså som alternativer til de publikumsmæssigt dominerende nationale og globale mediekoncerner. Forankringen af lokalradio og - tv i lokalsamfundet er betydningsfuld for den kultu- relle identitetsdannelse. Som modsætning til mainstream- medierne kan lokalstatio- nerne styrke den lokale identitet og dermed oplevelsen af tilknytning til lokalsam- fundet, bl.a. fordi programmerne adskiller sig i form og indhold fra mainstream- medierne og dermed ofte opfattes som mere autentiske, i kontakt med hvad der rører sig i lokalsamfundet. I bedste fald opstår der en øget social og politisk op- mærksomhed i lokalsamfundet, hvad der yderligere motiverer lokalbefolkningen til at engagere sig i lokalpolitiske forhold og lokale organisationer og foreninger. På denne måde kommer ikke kommerciel lokalradio og tv i bedste fald til at fungere som netværksdanner i kraft af sin tilstedeværelse og synlighed i lokalsamfundet, både som talerør, som informationsformidler og som socio- kulturel katalysator for grupper, som ønsker at bidrage til lokalsamfundets hverdagsliv i bred forstand via debat, formidling af lokal historie, kunst, underholdning mv. Nærhedsprincippet og mediernes betydning for den lokale, demokratiske debat og for den lokale identitet kan ikke længere siges at være et dominerende træk ved lo- kalradio og tv. Tilsvarende initiativer er etableret af såvel lokale og regionale tryk- te medier (dagblade og ugeaviser) og af nationale broadcasteres regionale ekspan- sion, fx DR P4 og TV 2s regionalstationer samt større kommercielle lokalradio og tv stationer. Ikke mindst udbygningen af de regionale og lokale professionelle mediers internetsider har på forskellig vis inddraget borgerne. Tilsvarende initiativer er i de seneste år taget af en række kommuner, som har oprettet portaler, som dels består af digital forvaltning, dels af borgernær kommunikation, hvor der udover informati- 6

8 on er etableret fx debatfora og borgerpaneler, som rådgiver byråd og forvaltning. Spørgsmålet er, hvordan disse lokalt orienterede initiativer fra de større medier og fra kommunal side har påvirket interessen i lokalbefolkningen for de ikke- kommercielle stationers virksomhed? Dette felt har det ikke været muligt at dække tilfredsstillende inden for den begrænsede tid, vi har haft til rådighed, men vi har ment det betydningsfuldt for den videre politiske med justeringen bestemmelserne for lokalradio og tv at inddrage denne problemstilling. Der har de seneste ti år ikke været produceret empirisk forskning af betydning til belysning af forholdet mellem ikke- kommerciel lokalradio og tv og de regionale og landsdækkende mediers samt kommunernes bestræbelser på borgerinddragelse, fx gennem såkaldt brugergeneret indhold og på det seneste gennem mediernes sti- gende inddragelse af sociale medier (primært Facebook) i tilknytning til program- virksomheden. 1 Hvad skal man forstå ved, at den lokale programvirksomhed reelt har et publikum? Det er vores antagelse, at de ikke- kommercielle lokalradio og tv stationer ikke har tiltrukket et større publikum end det, som blev forsøgt kortlagt i forbindelse med udredningen i Medie- og tilskudssekretariatets statusrapport om den eksisterende tilstand på lokalradio og tv- området fra 2003, hvor lytning/sening for de ikke- kommercielle stationer viste sig at være marginal. Ikke- kommerciel radio- og tv- virksomhed indgår ikke i de løbende seer- og lytter- undersøgelser (TV- Meter/Radio Meter), dels af økonomiske grunde, dels fordi må- lingerne af publikumsanvendelsen er forbundet med en høj grad af statistisk usik- kerhed. Danskernes kulturvaner 2012 udarbejdet af Epinion og Pluss Leadership for Kul- turministeriet rummer oversigter over danskernes radio- og tv- forbrug, herunder lokalradio og tv. Heraf fremgår det, at der i 2004 var 5% af seerne der dagligt så lokal- tv, i % af seerne. For lokalradio var tallet i % - mens det ikke blev målt i Det er naturligvis vigtigt at bemærke, at der bag disse gennem- snitstal sandsynligvis gemmer sig store regionale og lokale forskelle, som bl.a. beror på stationernes sendeudbud, rækkevidde, befolkningsunderlag mv. Når man vurderer lokalradio- og tv- stationernes lytter- og seertal skal man natur- ligvis sætte dem i relation til befolkningsunderlaget i lokalområdet, men også vur- dere dem i relation til styrkeforholdet mellem de forskellige medietyper: dagblade, gratisaviser, lokale ugeaviser, landsdækkende og regional radio og tv. Lokalradio og tv, såvel kommercielt som ikke kommercielt befinder sig i bunden af dette hierar- ki, og muligheden for at trænge igennem i større omfang til lokalbefolkningen af- 1 Jauert, Per og Ole Prehn (2002) Mangfoldighed og kvalitet. Evaluering af tilskudsordningen for lokal- radio og tv. Kulturprofilen:Kulturministeriet. 7

9 hænger i høj grad af de hverdagsrutiner, som i vid udstrækning bestemmer, hvornår man lytter til radio, ser tv osv. Radioen har sin prime time om morgenen og sidst på eftermiddagen, mens aftenen for hovedparten af befolkningen er reserveret til TV- sening. På den baggrund er ikke- kommerciel lokalradio og tv bundet til en relativ margi- nal tilværelse i forhold til publikumskontakt, men det er jo ikke ensbetydende med, at stationernes kulturelle, politiske og sociale funktion er tilsvarende marginal. I øvrigt findes der ikke forskningsbaserede undersøgelser af sammenhængen mel- lem døgnrytme og anvendelse af lokale ætermedier, og derfor er det ikke muligt at udtale sig om, hvorvidt der findes en særlig prime time for lokalradio og tv udsen- delser, der adskiller sig fra de landsdækkende og regional ætermedier. Rent kvantitativt publikumsundersøgelser, baseret på elektroniske målinger såvel som på surveys, er altså ikke i stand til at levere statistisk pålidelige resultater for de enkelte stationer med mindre disse selv har foranstaltet professionelt udførte un- dersøgelser. Derfor har vi i stedet valgt at foretage kvalitative interviews med ledelse og medar- bejdere på tretten stationer (6 lokalradio- og 7 lokal- tv- stationer), udvalgt på bag- grund af typemæssig og geografisk spredning og på baggrund af antagelser (baseret på indhentet information fra forskellige kilder) om best practice - med henblik på at kortlægge den betydning, som stationerne har for lokalsamfundet, som kan komme til udtryk på andre måder end gennem lytter- og seertal. Rent kvantitativt anlagte kriterier for at bedømme den rolle, som lokalstationerne spiller i de forskel- lige lokalsamfund, yder efter vores opfattelse ikke denne type stationer retfærdig- hed. Interviewundersøgelsen omfattede (med interviewdato i parentes): Tv- stationer: Aabenraa Lokal TV Aarhus Global Media Bispebjerg Lokal TV KKR- Københavns Kristne TV Odense Ser Rødt TV Gladsaxe TV Kolding Radiostationer: Aalborg Senior Radio Københavns Nærradio Midtfjord Radio

10 Radio Mælkebøtten Radio Odsherred Radio Rønde Syddjurs Lokalradio Der er for alle interview anvendt en interviewguide, hvis hovedpunkter er: Generel information om stationen Stationens historie. Stationens geografiske sendeområde. Stationens organisation Stationens organisation og ledelse. Frivillige og ansættelsesforhold. Samarbejdsaftaler. Økonomi Gennemgang af stations økonomi. Øvrige indtægter udover driftstilskud. Tilfredshed med den nuværende støtteordning. Idéer til en alternativ støtteordning. Programvirksomhed Gennemgang af stationens sendevirksomhed. Programmernes lokale forankring. Stationen og lokalsamfundet Stationens rolle og funktion i lokalsamfundet. Stationens synlighed. Forbindelseslinjer til lokalsamfundet. Respons fra publikum. Dokumentation af publikum. Fremtid? Fremtidsudsigter. Overvejelser om fremtidige sendemuligheder. Efterfølgende er alle interviews transskriberet og derefter databearbejdet, beskre- vet og analyseret ud fra følgende punkter: 1. Præsentation af stationen Præsentation af stationens historie, geografisk sendeområde, nuværende or- ganisation. 9

11 2. Stationens økonomi En præsentation af stationens budget, udgifter og indtægtskilder. Stationens vurdering af den nuværende tilskudsordning. 3. Programvirksomhed En præsentation af stationens sendevirksomhed og en karakteristik af pro- grammernes indhold. 4. Reelle lyttere og seere - forbindelseslinjer til lokalsamfundet? Hvilken rolle spiller stationen i lokalsamfundet? Har stationen lyttere, og hvordan kan dette dokumenteres? Responderer lokalbefolkningen på programvirksomheden, eller er der tale om envejskommunikation? Hvordan dokumenteres stationens synlighed? 5. Fremtidsudsigter Hvilke overvejelser har stationen gjort sig om deres fremtidige eksistens og sendeforhold? 6. Stationen i kontekst Hvordan passer denne station ind i den ikke- kommercielle sektor? Er dette et repræsentativt billede af en velfungerende station? Stationen set ud fra et teoretisk perspektiv. Hvordan repræsenterer denne station best pratice? Hvad taler for? Hvad taler imod? 10

12 2. LOKALRADIO OG TV I DANMARK OG I UDLANDET. Lokalradio og - tv i Danmark: Et kort historisk rids Kimen til lokalradio og - tv i Danmark blev lagt i slutningen af 1970erne med nogle få kabeltransmitterede tv- forsøg, som i 1983 førte til etableringen af en forsøgsord- ning for lokalradio og - tv. Forsøgsordningen skulle ses på baggrund af Danmarks Radios daværende monopol i de elektroniske medier samt et Public Access- hensyn, idet det ofte var vanskeligt for eksempelvis lokale røster og minoritetsgrupper af komme til orde i de lands- dækkende sendeflader. I 1987 blev der i kølvandet på vedtagelsen af etableringen af TV2 åbnet mulighed for at sende reklamefinansieret lokalradio og - tv, og efterfølgende opstod to lag af stationer: dels en række professionelt anlagte stationer med en bredt appellerende programflade og dels et stort og uensartet lag af ikke- kommercielle stationer. For at afbøde denne skævhed blev det i 1988 besluttet at iværksætte en mere sy- stematisk offentlige støtte til ikke- kommerciel lokalradio og - tv, dvs. stationer som ikke bringer reklamer. De årlige statslige støttebeløb til ikke- kommerciel lokalradio og - tv steg markant til 50 mio. kr. årligt under Medieforliget for finansieret ved licensmidler og afsat på finansloven. Samtidig blev over halvdelen af de årlige bevillinger afsat til uddannelsesaktiviteter og specifik programvirksomhed, mens den resterende del gik til egentlige driftstilskud. Derudover bidrog kommuner, organisationer m.v. for egne midler til finansieringen af en række ikke- kommercielle stationer. Den statslige støtte til lokalradio og - tv blev bibeholdt i de efterfølgende medieforlig, men reduceret til mio. kr. om året i perioden Siden 2007 har der årligt været afsat mellem mio. kr. på finansloven til formålet, hvortil skal lægges tilbageførsler fra forudgående tilskudsår. Endvidere blev støtten til ikke- kommerciel lokalradio og - tv i 2007 omlagt til udelukkende at omfatte tilskud til fi- nansiering af stationernes driftsudgifter. Med udgangen af 2009 bortfaldt tillige den særlige pulje på 2 mio. kr., der forlods var afsat til supplerende støtte til studenter-, højskole- og handicapradio og tv. Antallet af tilskudsmodtagende lokalradio- stationer har siden 2000 varieret mellem 150 og 175, mens antallet af tilskudsmodtagende tv- stationer er steget fra 90 til 235 i samme tidsrum. Stigningen skal ses på baggrunden af overgangen til digitalt lokal- tv i MUX 1- sendebåndet, som skabte markant øgede sendemuligheder, idet ikke- kommercielt tv fik sendetid i 8 adskilte regioner svarende til TV 2- regionerne samt et landsdækkende sendebånd. 11

13 Lokal- tv er således i et vist omfang blevet til regionalt tv. I forbindelse med nedlæg- gelsen af det analoge tv- sendenet bortfaldt muligheden for at sende kommercielt lokal- tv samtidig. Op mod 200 stationer sender i dag kommerciel lokalradio, men indgår for en stor dels vedkommende i formelle netværk og har derved i praksis en dækningsgrad, som rækker ud over det egentlige lokalområde. Tilladelsesordningen Udsendelse af lokalradio og - tv kræver programtilladelse fra en statslig myndighed. Siden starten af lokalradio- og tv- ordningen har den lokale programvirksomheds forankring i det område, som en lokalstation dækker, været et centralt spørgsmål. Frem til 2006 lå ansvaret for udstedelsen af tilladelser hos lokale radio- og fjern- synsnævn, som endvidere skulle høres i forbindelse med fordelingen af statslige til- skud. Lokalnævnene kunne bl.a. lægge vægt på, om den ansøgende station havde bred kontakt til lokalsamfundet, og om stationen bidrog til at opfylde lokale medie- politiske målsætninger. I 2006 overtog Radio- og tv- nævnet kompetencen til udste- delse af programtilladelser fra lokalnævnene. Alsidighed har stedse været et overordnet krav ved tildeling af lokale programtilla- delser, dvs. at det ved prioriteringen af ansøgerne skal tilstræbes, at det enkelte lo- kale område får en samlet programvirksomhed af alsidig karakter efter emner og målgrupper. Dette indebærer, at programvirksomheden oftest har rettet sig mod et specifikt geografisk område, men samtidig har der været plads til den såkaldt idéba- serede programvirksomhed, altså programvirksomhed med speciel interesse for indvandrere, andre minoritetsgrupper, mennesker med interesse for miljø, stude- rende, religion, public access programvirksomhed mv. Alsidighedsprincippet modificeres dog af, at der, medmindre der er mistanke om kunstig opsplitning af en station, altid gives programtilladelse, hvis der er ledig sen- detid. Dette skyldes, at frekvenser og ledig sendetid anses som en vigtig samfunds- mæssig ressource, der alt andet lige bør udnyttes. Tilskudsordningen Det nuværende Radio- og tv- nævn overtog i 2001 kompetencen fra Udvalget vedr. Lokalradio- og tv til at fordele de statslige midler, som er afsat til ikke- kommerciel lokalradio og tv, bl.a. ud fra et ønske om at sikre tilstrækkelig ensartethed i sagsbe- handlingen. Som følge af nedlæggelsen af de lokale radio- og tv- nævn fra 2006 fik Radio- og tv- nævnet pligt til at høre kommunerne vedrørende stationernes til- skudsansøgninger, herunder om stationernes kontakt til lokalsamfundet. Hørings- pligten blev ophævet ved de bekendtgørelser, der trådte i kraft i 2009 for henholds- vis lokalradio og lokal- tv. 12

14 Bestemmelsen om, at tilskud alene ydes til stationer med en bred kontakt til lokal- samfundet, fungerer ikke som begrænsende faktor for antallet af tilskudsberettige- de, idet det selv for eksempelvis små trossamfund er enkelt at påvise, at de har loka- le foreninger i området, eller at der er tilknyttet lokale bestyrelsesmedlemmer til foreningen, der driver stationen. Og eftersom alle stationer med en gyldig programtilladelse er berettiget til at mod- tage støtte fra lokalradio- og tv- puljen (forudsat de ikke sender reklamer), rummer den nuværende tilskudsordning et betragteligt element af automatik. En station, der er bevilliget programtilladelse eller kabelregistrering (radio), er således også til- skudsberettiget. Tilskudsberegningen for ikke- kommercielt tv i MUX 1- ordningen er baseret på et pointsystem med maksimum point (5) til én times førstegangsudsendelse af egen- producerede programmer rettet mod en stations eget regionale område. Én times førstegangsudsendelse af egenproducerede programmer fra stationer i andre regio- ner udløser 2 point og andre programmer end de to førnævnte det laveste pointtal (1). Tilskud til genudsendelser ydes med 1/4 af pointsatsen for førstegangsudsen- delser. Der kan maksimalt ydes tilskud til i alt 3 timers udsendelser pr. uge. Alle nugældende tilladelser til ikke- kommercielt tv i MUX 1 udløber ved udgangen af For lokalradios vedkommende gives der kun tilskud til radio- stationernes selvstæn- dige programvirksomhed og dermed ikke til networkning, dvs. programmer, der aftages som led i et fast aftaleforhold uden selvstændig redaktionel bearbejdelse, og som stationerne ikke bidrager til finansieringen af. Programmernes andel af egenproduktion er ikke et tilskudskriterium, bl.a. fordi indspillet musik ofte udgør en stor andel af radioprogrammer. Til radio- stationer ydes der maksimalt støtte til 15 timers udsendelse om ugen og i modsætning til tv er genudsendelser ikke tilskudsberettigede. Programtilladelserne til lokalradio udlø- ber ved udgangen af Afslutningsvis skal det oplyses, at kabel- tv ikke er støtteberettiget under den nuvæ- rende tilskudsordning, og det samme gælder internetbaseret lokalradio eller - tv. Afslutning Som led i medieaftalen for er det bl.a. besluttet at lade Kulturstyrelsen udarbejde konkrete forslag til en nyordning af tilskuds- og tilladelsessystemet under involvering af repræsentanter fra lokalradio- og tv- branchen samt brugere. 13

15 Oversigt over udvalgte udenlandske lokalradio- og lokal- tv- ordninger Sverige Typer Økonomiske forhold Vilkår Brugere Støtteramme. Fordeling. Betingelser for støtte. Blandingsfinansiering? Mulighed Regler for indhold. Specifikke regler for for tilskud til internetbaseret program- lokalt indhold virksomhed? søgelser Hvilke typer "community media" findes "När- radio" og lokale kabel- tv- stationer. (Derimod ikke terrestrisk lokal- tv.) Bag närradioerne står alt- overvejende i ideelle for- eninger eller trossamfund med tilknytning til nærom- rådet. Ved udgangen af 2011 var der 863 närradioer fordelt på 157 sendeområder (ty- pisk kommuner eller min- dre). Hertil ca. 30 lokale kabel- tv- stationer. Strukturen synes i det hele taget at være meget præget af foreningstankegangen og dermed knyttet til det civile samfund. Der er ingen statslig støtte til hverken närradio eller lokal- tv. Det koster ikke noget at få tilladelse til at sende närradio, men man må ikke samti- dig have tilladelse til kommerciel radio. Indtægten finansieres af medlemskontin- genter, kommunale bidrag og reklame- indtægter. Närradio må således have både reklame- indtægter og sponsorer. Lokale kabel- tv- stationer må derimod ikke have reklamer, men må gerne have spon- sorer. Generelt blev vilkårene for community media løsnet med ny lovgivning i 2010 (særligt kravet om egenproduceret ind- hold). Ved tildeling af närradio- tilladelse læg- ges vægt på, at organisationen har sine lokaler og virke og lokalområdet, at dens ledelse er fra lokalområdet og afholder sine møder i lokalområdet. Der er til gengæld intet krav om, at ind- holdet i sig selv skal være lokalt. Statio- nerne kan frit sende det indhold, de øn- sker. Som udgangspunkt gælder samme vilkår for indholdet på närradio som kommer- ciel radio - dog gælder særlige regler for närradioforeningerne (??). Närradioerne kan derfor også sende reklamer, hvis de ønsker. Tidligere skulle programmer som hoved- regel være produceret til stationens egen virksomhed (egenproduktion), men det krav er nu væk. Hvor mange. Hvem (profil). Hvilket omfang. Hvad findes af kvalitative/kvantitative under- Andelen af svenskere, der i løbet af et døgn lytter til när- radio, er faldet en smule de seneste år, fra 3,1% i 2009 til 2,4% i

16 Norge Typer Økonomiske forhold Vilkår Brugere Der er statslig støtte til community media i Norge. Støtten går hovedsageligt til programproduk- tion og til dels kompetenceudvikling og udvik- lingsprojekter. Dertil kommer støtte til drift af etnisk sproglige minoritetsradioer. Community media er primært det, der kaldes nicheradio, som er (stort set) non- kommerciel. Niche- radios indhold er rettet mod sær- lige lyttergrupper. Etni- ske/sproglige minoriteter og krist- ne/livssynsradio udgør de to ho- vedgrupper, men en række andre grupper er også dækket. Hertil kommer til dels almen lo- kalradio, der sender lokalt, varie- ret indhold hovedsageligt rettet mod brede grupper. Almene lokal- radioer kan både være kommerci- el og non- kommerciel. De kom- mercielle kan være både selv- stændige radioer og radioer som indgår i lokale mediehuse sammen med en avis. De kommercielle har indtægter primært fra reklamer og sponsorering. De non- kommercielle driver radi- oen vha. bingo, lidt reklame og sponsorering, frivillig lytterlicens samt frivilligt arbejde og egenfi- nansiering. Tredje type, kommerciel lokalra- dio, falder entydigt uden for community media. I alt 13,9 mio. norske kroner blev i 2011 for- delt med 6,3 mio. til radioprojekter (heraf 2,2 mio. til programproduktion og 2,2 mio. til brancheorganisation) og 7,5 mio. til tv- projekter (heraf 4,7 mio. til programprodukti- on og 2 mio. til brancheorganisation). De forskellige programmer/projekter, der støttes, omfatter kun gammeldags broadca- sting, ikke internetaktiviteter. Nicheradioerne må have sponsor- /reklameindtægter på op norske kro- ner årligt eller op til 40% af stationens sam- lede indtægter. Nicheradioerne må ikke udbe- tale udbytte til sine ejere. Lokal- tv- stationerne har fri mulighed for at generere de indtægter, de nu kan, her gælder ingen beløbsgrænser eller andet. (Der pågår et arbejde mhp. en mere plat- formsneutral mediestøtteordning.) Community media- stationernes økonomi er i væsentlig grad præget af blandingsøkonomi; statsstøtte, reklame, bingo, kontingenter mv. Der er ikke krav om specifikt indhold hos de non- kommercielle lokalradio- er ( nicheradio ). De er i deres natur spredt blandt forskellige temaer (reli- giøse radioer, foreningsradioer, mi- noritetsradioer mv.) Der er således ikke specifikke krav til lokalt indhold eller andet. De non- kommercielle radioer (niche- radioerne) er som udgangspunkt af- skåret fra sendetid i primetime. Sendetiden på en frekvens deles ofte mellem én kommerciel almen- radio og en eller flere nicheradioer, hvor almenradioen har retten til prime- time. Projekt- og investeringsstøtte (der udgør den største del af statsstøtten) udbetales i to rater; 50% forud og 50% ved projektets afslut- ning/rapportaflæggelse. Driftsstøtte udbetales også i to rater; første rate udbetales ved tilsagn om støtte, anden rate udbetales i anden halvdel af støtteåret, efter afrappor- tering/regnskabsaflæggelse for det forudgående år er aflagt og god- kendt. Det har ikke været muligt at opdrive lyttertal for com- munity media. 15

17 Irland Typer Økonomiske forhold Vilkår Brugere Der ydes støtte til både lokalradio og - tv, og Indholdet skal være baseret på com- community broadcasters er i vid udstrækning munity access (jf. dansk public ac- afhængige af statslig støtte. Støtten er knyttet til cess) og skal reflektere de særlige specifikke aktiviteter, f.eks. træning/uddannelse, interesser og behov, kanalen har fået initiativer til nye programmer, lokal udvikling etc. licens til at favne. Ca. 21 community radioer og 3 community tv- stationer. En community radio er ejet af en lokal non- profit organisation, hvor lokale kan være medlemmer af organisationen, og det også er lo- kale, der styrer organisationen. I øvrigt må en community radio ikke have mere end højst 50% af sine indtægter fra én kilde, herun- der staten. Derfor forventes den at have mange forskellige interes- senter, herunder (betalende) med- lemmer, annoncører mv. En stor del af støtten ydes gennem Sound and Vision - ordningen, der støtter programprodukti- on men ikke kun programproduktion hos lokale medier. Sound and Vision- ordningen får ca. 7% licensmid- lerne. Af Sound and Vision- ordningen går ca. 7-10% til community media. I 2012 blev der uddelt ca. 18 mio. euro fra ord- ningen, hvoraf ca euro gik til communi- ty radio, mens euro gik til community tv. Det er dog ikke sådan, at community media for- lods er sikret en bestemt del af støtten, den for- deles på baggrund af alle de indkomne ansøgnin- ger. Herudover modtager community radio netvær- ket (Craol) ca euro årligt, mens det til- svarende community tv netværk modtager ca euro årligt. Hertil kommer i et eller andet omfang støtte til ansættelse af medarbejdere (jobtræning bl.a.), men det fremgår ikke i hvilket omfang. Community radio må gerne sende reklamer, dog må også max 50% af de samlede indtægter komme herfra. Reklamerne må højst udgøre 6 mi- nutter pr. time og skal være lokale (forhandlere/varer/events). Generelt er vilkårene for community media i Irland præget af, at man helst støtter udvikling og igangsætning af projekter, træning og uddannelse samt evaluering af projekter, men til gengæld helst holder sig fra mere institutionaliseret driftsstøtte, da man hellere vil støtte det entrepre- nante og udviklende. Normalt udbetales 50-60% af den tildelte støtte forud. De sidste ca. 15% af støtten tilbageholdes indtil regnskab for det støttede pro- jekt/initiativ er aflagt og godkendt. Det har ikke været muligt at støve data op ang. lytte- re/seere til com- munity media i Ir- land. Støtten er altovervejende rettet mod tv/radio (broadcasting), men kan dog også omfatte udvik- ling af aktiviteter på internettet. 16

18 Finland Typer Økonomiske forhold Vilkår Brugere Der er ingen statslig støtte (specifikt) til commu- nity media. Community media eksisterer ikke som et særskilt begreb i Finland. Ikke- kommerciel radio fandtes i periode Alle lokalradioer har således fulde kommercielle muligheder og kan sende reklamer. Dog er der pt. 5 radioer, der ope- rerer efter community media prin- cipper. Herudover er der communi- ty tv- stationer i forskellige kabel- netværk rundt om i landet, hvoraf dog kun sender regelmæs- sigt. Det kræver ikke sendetilladel- se at sende den slags kabel- lokal- tv. Som udgangspunkt skal organisationerne selv finde den nødvendige finansiering. Dog har Mini- steriet for uddannelse og kultur fra tid til anden midler, som alle former for medier (inkl. lokalra- dio/- tv) kan søge på lige fod (ifølge Marko Ala- Fossi) Nye regler kræver blot 1 time dagligt mandag- fredag med lokalt indhold. Dette er væsentligt mildere betingel- ser end i den forudgående periode ( ). Finnpanel har reelt monopol på seer- /lyttertal i Fin- land. Seer- /lyttertal er noget, man skal kø- be sig adgang til. Ingen af kilderne har kunnet henvise til tal for forbruget af community me- dia i Finland. Samtidig er de loka- le stationer ikke særligt interessere- de i disse tal, fordi de ikke rigtigt skal leve af reklameind- tægter, men i øvrigt har de ikke råd til at betale for sådanne tal. 17

19 Nederlan- dene Island Typer Økonomiske forhold Vilkår Brugere Der er ikke statslig (national) støtte til communi- ty media. Derimod er de lokale myndigheder for- pligtet til at støtte det lokale broadcasting miljø med mindst 1,30 euro pr. husstand. Ca. 260 community radioer og 120 community tv- stationer. Hver lokal station skal have et programråd (program policy board) sammensat repræsentativt ift. de væsentligste grupper (socia- le, kulturelle, religiøse, arbejdsgi- vere/- tagere, sportsforeninger, ældre/unge mv.) i lokalsamfundet. Community media betragtes altså i udpræget grad som et lokalt (ikke nationalt) anliggende i Nederlandene. Reklameindtægter er ikke tilladt. Sponsorindtægter er generelt set heller ikke tilladt. For en lokal radio- /tv- organisation skal mindst 50% af programmerne være af informativ, kulturel eller op- lysende karakter med relevans for det lokale samfund (by- en/kommunen). Stationens pro- gramråd skal holde øje med, at det- te sker. Programrådet holder såle- des øje med den overordnede forde- ling af programmerne, men ikke som sådan med selve indholdet. Det er ikke lykkedes at få nye tal for seer- /lytter- tilslutningen på an- det end hollandsk. Men tal fra OLON 2005 viste, at 12% havde lyttet deres lokale community radio i løbet af den sidste uge, mens 34% havde set de- res lokale communi- ty tv. Melder generelt tilbage, at der ikke gælder særlige vilkår for community media. Indikerer samtidig, at det ikke rigtigt er noget, man går op i på Is- land. 18

20 Udvalgte kilder vedr. udenlandske lokalradio- og lokal- tv- ordninger Island: Islands Media Act No. 38/2011 pdf/media- Act- 38- English- translation- nov pdf Islands Broadcasting Act No. 53/2000 pdf/brodcasting_act_53_2000.pdf Islands Regulation on broadcasting activities No. 50/2002 Sverige: och- registrering/tv/kabel- tv/lokala- kabelsandarforetag/ och- registrering/tv/marksand- tv/ och- registrering/radio/narradio/ marksand- tv/ radio/ mediebranschen/mediestatistik/ mediebranschen/branschstruktur/ A report on Swedish community radio from October this year, Närradio 2012, which contains information on the radio landscape, legal structure, economic condi- tions and audience oss/nyheter/2012/rapport- om- narradion/ Medieutveckling

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttoliste over stikord fra drøftelse af distribution af ikkekommerciel lokalradio og -tv via internettet den 29. januar 2014 1a) Hvilke muligheder

Læs mere

INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV

INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Baggrund... 3 2.1 Lovteksten... 3 2.2 Indsamlingsmetode... 3 2.3 Redaktionsgruppe... 4 3. Komplet indsamling...

Læs mere

Nabolands-tv i dansk digitalt tv

Nabolands-tv i dansk digitalt tv Nabolands-tv i dansk digitalt tv Eri k No r d a h l Sv e n d s e n Mediesekretariatet, Styrelsen för Bibliotek og Medier DTT i Danmark Distributionen af tv digitaliseres på alle platforme. På satellit

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Af journalistisk lektor Filip Wallberg Center for Journalistik, Syddansk Universitet Odense, marts 213 1 af 5 Forord

Læs mere

DI-indspil til medieforlig 2014

DI-indspil til medieforlig 2014 DI-indspil til medieforlig 014 Nyt medieforlig medio 014 1. Baggrund Det nuværende medieforlig gælder for 013-014. Der skal derfor indgås nyt forlig i 014 for de efterfølgende år. Medieaftalen sætter de

Læs mere

PLUS gruppen. Annoncering med regionalt perspektiv

PLUS gruppen. Annoncering med regionalt perspektiv PLUS gruppen Annoncering med regionalt perspektiv Målrettet markedsføring med PLUSgruppen PLUSgruppen skaber værdi for din virksomhed via: Redaktionel værdi Attraktive målgrupper Det er PLUSgruppens mission,

Læs mere

Forbrugeradfærd. Mediestøtteudvalget 8. februar 2011

Forbrugeradfærd. Mediestøtteudvalget 8. februar 2011 Forbrugeradfærd Mediestøtteudvalget 8. februar 2011 Radiofakta Danskerne lytter til radio i 14 timer og 17 minutter om ugen hovedparten sker i dagtimerne. Radiofakta 60% 50% Danskerne lytter til radio

Læs mere

BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14

BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14 BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14 Udvalget har bedt Rambøll regne på de forretningsmæssige muligheder for en DTTgatekeeper ved varierende antal MUX til rådighed. Som nævnt vil

Læs mere

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv.

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K BILAG 4 Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København K T +45 3520 3040 www.dr.dk Peter Kyhl D +45 3520 8013 F

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

(herefter tilladelseshaver) Tilladelse til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3, område nr.

<Ansøgers navn og adresse> (herefter tilladelseshaver) Tilladelse til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3, område nr. (herefter tilladelseshaver) Radio- og tv-nævnet 1. juli 2015 Sagsnr: 2014-022763 Lill-Jana Vandmose Larsen Specialkonsulent, cand.jur. lvl@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 33

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED KULTUR OG FRITID RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED GODKENDT I BYRÅDET DEN 27. NOVEMBER 2012 1 BAGGRUND Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens 6 en årlig beløbsramme

Læs mere

Vejledning 2015. Vejledning til ansøgning om tilskud fra Europa-Nævnets Pulje C 2. runde

Vejledning 2015. Vejledning til ansøgning om tilskud fra Europa-Nævnets Pulje C 2. runde Vejledning 2015 Vejledning til ansøgning om tilskud fra Europa-Nævnets Pulje C 2. runde Tilskud fra Pulje C søges ved at udfylde et elektronisk ansøgningsskema, der tilgås fra Europa-Nævnets hjemmeside

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Rapport om distribution af ikkekommerciel lokalradio og -tv på internettet

Rapport om distribution af ikkekommerciel lokalradio og -tv på internettet Rapport om distribution af ikkekommerciel lokalradio og -tv på internettet 1. Resume... 2 2. Baggrunden for rapporten... 4 2.1. Oversigt over rapportens indhold... 5 2.2. Begrebsafklaring... 5 3. Medielandskabet

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune Initialer: bhh Sag: 306-2012-16511 Dok.: 306-2012-286990 Oprettet: 28. november 2012 Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Baggrund Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens

Læs mere

BIBLIOTEK OG MEDIER. ~ sryrelsln For~ lvgaderummet (Lorry) Bogtrykkervej 25, st. th. 2400 København NV. Tilsagn om tilskud i 2009 og 2010 i MUX l

BIBLIOTEK OG MEDIER. ~ sryrelsln For~ lvgaderummet (Lorry) Bogtrykkervej 25, st. th. 2400 København NV. Tilsagn om tilskud i 2009 og 2010 i MUX l ~ sryrelsln For~ BIBLIOTEK OG MEDIER lvgaderummet (Lorry) Bogtrykkervej 25, st. th. 2400 København NV Radio- og tv-nævnet 22. oktober 2009 Sagsnr: LDT20.2009-0241 ith@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Maj 2015 1: Om vejledningen Denne vejledning gælder for driftstilskud fra Danskernes Digitale Biblioteks driftspulje (DDB s driftspulje) for ansøgningsåret

Læs mere

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven li DANMARK Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010 SAG 2010-00182 MeeljRibu Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for 360-graders undersøgelse om digital radio mv.

NOTAT. Kommissorium for 360-graders undersøgelse om digital radio mv. NOTAT 2. september 2015 Kommissorium for 360-graders undersøgelse om digital radio mv. Det fremgår af tillægsaftalen til medieaftalen for 2015-2018 af 28. april 2015 om digital radio mv., at: Der gennemføres

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Ved høringsfristens udløb havde 24 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag

Ved høringsfristens udløb havde 24 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag NOTAT 8. december 2011 Kommenteret høringsnotat om udkast til revideret bekendtgørelse om fordeling af billedprogrammer i fællesantenneanlæg Styrelsen for Bibliotek og Medier sendte den 27. oktober 2011

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Vejledning om tilskud til ikkekommercielle radiostationer 2015

Vejledning om tilskud til ikkekommercielle radiostationer 2015 Vejledning om tilskud til ikkekommercielle radiostationer 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Ansøgning om tilskud... 3 NemID... 3 Vedtægter... 3 Budget... 5 CVR. nr. og P-nr....

Læs mere

er ansøges om) Udbud af tv-sendemulighederne på Kanal 23 i København og af såkaldte "vinduestilladelser" m.v.

er ansøges om) Udbud af tv-sendemulighederne på Kanal 23 i København og af såkaldte vinduestilladelser m.v. er ansøges om) Udbud af tv-sendemulighederne på Kanal 23 i København og af såkaldte "vinduestilladelser" m.v. Ansøgningsskemaet skal udfyldes på dansk og alle Felter skal udfyldes! Radio- og tv-nævnet

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Vejledning om tilskud til ikke-kommercielle radiostationer i 2013

Vejledning om tilskud til ikke-kommercielle radiostationer i 2013 Vejledning om tilskud til ikke-kommercielle radiostationer i 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 2 Ansøgning og ansøgningsfrist... 3 Alle foreninger skal have et cvr-nr. og

Læs mere

Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3

Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3 Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3 I medfør af 45, stk. 5, og 48 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4...

file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4... file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4... Page 1 of 1 02-06-2015 From: KFFKP Sekretariat og Presse Sent: 27-05-2015 09:43:21 To: Stine H i S rensen CC:

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Egnsteateraftale mellem

Egnsteateraftale mellem Egnsteateraftale mellem Carte Blanche, Egnsteater i Viborg (herefter teatret) Og Viborg Kommune (herefter kommunen) For perioden 01.01.2014 31.12.2017 Aftalen er indgået i henhold til Bekendtgørelse om

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Pay-per-view Fremtidens TV?

Pay-per-view Fremtidens TV? Pay-per-view Fremtidens TV? Claus Thustrup Kreiner, Lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet Søren Kyhl Finansiel konsulent og ph.d. studerende ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Læs mere

Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder. Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014

Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder. Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014 Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014 Baggrund Baggrund Rådets 2007 afgørelse - I 2007 afgav Divisionsforeningen/Superligaen A/S/DBU

Læs mere

VEJLEDNING. 3. september 2013. Vejledning om Formidlingsordningen (Billetkøbsordningen) til teatre i pulje 1

VEJLEDNING. 3. september 2013. Vejledning om Formidlingsordningen (Billetkøbsordningen) til teatre i pulje 1 VEJLEDNING Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk 3. september 2013 Vejledning om Formidlingsordningen

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 Danske husstandes forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstandenes samlede forbrug mod 5,5 % i 1994. For husstande med de laveste

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Projekter og U-lands-tv-puljen

Projekter og U-lands-tv-puljen November 2014 D A N I D A S O P L Y S N I N G S B E V I L L I N G Retningslinier for ydelse af tilskud til oplysningsvirksomhed i Danmark om udviklingslandene, udviklingsproblemer og udviklingssamarbejde

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Digitalt TV og Digital modtager

Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV er en betegnelse for det TV signal, du modtager. Når man taler Digitalt TV taler man også tit om DVB, henholdsvis DVB T, DVB C eller DVB S. DVB står for Digital

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Bilag 4: Udkast til programtilladelse for sendemulighed med en kapacitet på 128 kbit/s

Bilag 4: Udkast til programtilladelse for sendemulighed med en kapacitet på 128 kbit/s Bilag 4: Udkast til programtilladelse for sendemulighed med en kapacitet på 128 kbit/s RADIO- OG TV-NÆVNET Tilladelse til programvirksomhed på sendemulighed Y med en kapacitet på 128 kbit/s (kaldet DAB

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Spørgsmål og svar til udbud af programtilladelse i MUX 1

Spørgsmål og svar til udbud af programtilladelse i MUX 1 Radio- og tv-nævnet 6. december 2013 Grace Nguyen Suhadi Fuldmægtig, cand.jur. gns@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 3374 5033 Spørgsmål og svar til udbud af programtilladelse i MUX 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Notat Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Til: Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Inddragelse af etniske minoriteter i de

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

DK som Nordens førende live-scene

DK som Nordens førende live-scene DK som Nordens førende live-scene Referat. HANDLINGSPLAN DISPOSITION I. SUCCESFORTÆLLING II. III. IV. HVAD HAR VI FÅET UD AF DET? VISION: DANMARK SOM NORDENS FØRENDE LIVESCENE DEN BRÆNDENDE PLATFORM V.

Læs mere

Beretning Nøragersminde Antenneforenings generalforsamling maj 2007!

Beretning Nøragersminde Antenneforenings generalforsamling maj 2007! Beretning Nøragersminde Antenneforenings generalforsamling maj 2007! Bestyrelsen har i det forløbende år arbejdet ud fra den målsætning, vi altid har arbejdet ud fra, nemlig det at forsyne vores område

Læs mere

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk 30. august 2013 CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk Høring over grønbog om en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier Europa-kommissionen har i april udsendt

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Public service-kontrakt mellem TV 2/BORNHOLM og kulturministeren for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2014

Public service-kontrakt mellem TV 2/BORNHOLM og kulturministeren for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2014 Den 19. april 2011 Public service-kontrakt mellem TV 2/BORNHOLM og kulturministeren for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2014 I. FORMÅL OG PRÆMIS FOR TV 2/BORNHOLMs PUBLIC SERVICE 1. Rammer for

Læs mere

6. februar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

6. februar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 6. februar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Sammen om et nyt Norden

Sammen om et nyt Norden Sammen om et nyt Norden Nordisk Kulturfond støtter kulturprojekter, som gentænker og genskaber det nordiske, og som udvikler kulturlivet i Norden. Fonden uddeler årligt ca. DKK 29 millioner til 200 projekter.

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Kulturstyrelsens Årsmøde 2014 Asbjørn K. Høgsbro Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Partnerskaber: Formål og problemer

Partnerskaber: Formål og problemer Partnerskaber: Formål og problemer -belyst gennem Det Kongelige Biblioteks erfaringer Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek De nye partnerskaber - hvor går grænsen? Den 24. november 2011 Det Kongelige

Læs mere

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 1 of 7 20. januar 2015 Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 2 of 7 1 Baggrund Foreningen af mindre og mellemstore biografer

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Beretning Nøragersminde Antenneforeninf}Æ generalforsamling maj 2013!

Beretning Nøragersminde Antenneforeninf}Æ generalforsamling maj 2013! N0RACERSMINDE ANTENNEfORENING Beretning Nøragersminde Antenneforeninf}Æ generalforsamling maj 2013! Jubilæum: I år er det 25 år siden foreningen blev stiftet. Grundlaget var at sikre vores område mod paraboler,

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C 8946 2022 sb@statsbiblioteket.dk www.statsbiblioteket.dk Danske Bank 02164069038514 CVR/SE 1010 0682 EAN 5798000791084 DIREKTE 0000 0000 MOBIL 0000 0000 nkf@statsbiblioteket.dk

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Bilag 6 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme i virksomheder

Bilag 6 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme i virksomheder Bilag 6 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum Skærme i virksomheder I det følgende værditestes tjenesten Skærme i virksomheder. I Indledningen gøres der kort rede for den testede tjeneste samt

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr. 2013-008563 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 Side 1 af 7 Indhold 1 - Østøtteloven... 3 2 - Projekter der

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere