Indholdsfortegnelse: Hvad kan du læse i denne vejledning?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse: Hvad kan du læse i denne vejledning?"

Transkript

1 Sæt ny løn på dagsordenen Få indflydelse på budgettet Diskuter råderummet til ny løn Det kan du få inspiration til i denne vejledning Penge til ny løn Løngangstræde 25, København K Det økonomiske råderum Underskud/overskud Fra drift til løn Effektivisering Overenskomsten Penge til særlige formål Øget indtjening Afledte lokale effekter Jobskifte Overgangstillæg Personaleændring Reststigning Forhåndsaftaler Vakancer Det Forlodsfinansiering økonomiske råderum

2 1 Indholdsfortegnelse: Hvad kan du læse i denne vejledning? 1. Hvad kan du læse i denne vejledning? Hvad er der af penge til ny løn? 2.1. Ny løn er ikke et puljesystem Fastlæggelse af midler til ny løn Garanti for lønudvikling Kampen om nye midler og fastholdelse af gamle midler Kampen om midler til ny løn i budgetlægningen 3.1. Lønudvikling, lønsum og serviceniveau Den årlige procentfremskrivning af løn Budgetreguleringer i løbet af året Lønsumsstyring eller normeringsstyring hvilken betydning har styreformen i forhold til ny løn? Hvad er der at gøre godt med? 4.1. Det samlede råderum til ny løn i kommunen eller amtet er ikke et kroner/øre-regnskab Faktorer som påvirker råderummet Veje til indflydelse Lokale drøftelser af det økonomiske råderum Budgetbehandling Lønpolitik, budgetlægning og forhandlingsforløb i en sammenhæng Hvor kan jeg hente yderligere viden og inspiration? Bilag 1: Det lokale økonomiske råderum Bilag 2: 4 eksempler på positiv reststigning Med denne vejledning vil KTO give dig inspiration til, hvordan du som tillids- og medarbejderrepræsentant kan opnå indflydelse på budgettet og lønudviklingen. Denne indflydelse kan du opnå gennem aktive drøftelser i samarbejdssystemet samt i de konkrete lønforhandlinger. Ved overenskomstfornyelsen i 2002 er der i et bilag til aftalen om ny løndannelse beskrevet 12 faktorer, der påvirker det lokale økonomiske råderum til ny løn, se bilag 1. Med bilaget om det økonomiske råderum har KTO-siden opnået: At du som medarbejderrepræsentant i samarbejdssystemet opnår bedre mulighed for indflydelse på budgettet blandt andet gennem en drøftelse af størrelsen af midler til ny løn. At du og din arbejdsgivermodpart får en fælles oversigt over de vigtigste faktorer, som påvirker det lokale økonomiske råderum. At du som forhandler kan bruge denne oversigt offensivt i lønforhandlingerne til at lægge pres på kommunen eller amtet til at kunne indgå aftaler, der ligger udover de afsatte midler til forlodsfinansiering. For at give dig inspiration og hjælp hertil, gives der i denne vejledning en nærmere beskrivelse af de 12 faktorer, der påvirker det økonomiske råderum, samt en beskrivelse af, hvilke forhold du skal være opmærksom på ved budgetlægningen. Vejledningen indeholder en lang række tekniske oplysninger i forhold til de 12 faktorer og i forhold til budgetlægningen. Det må du dog ikke lade dig forskrække af. Det vigtigste er, at du bruger vejledningen som afsæt for en politisk diskussion af det lokale økonomiske råderum til ny løn i din kommune eller amt.til brug herfor er der på s opstillet en række spørgsmål og overvejelser, som du kan tage udgangspunkt i. Arbejdsgiversiden har også en forpligtelse til at indgå i en dialog om råderummet. Det er en forudsætning for at ny løn kommer til at fungere, at der lokalt er en positiv dialog, og at det lokale økonomiske råderum anvendes. Vejledningen er udgivet af Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) i januar Vejledningen er udarbejdet af KTO s lønteknikerudvalg: Torben Glitzky, FOA, Forbundet af Offentligt Ansatte Knud Røddik, PMF, Pædagogisk Medhjælperforbund Steen V. Kristensen, HK/Kommunal Leif F. Petersen, DKK, Det Kommunale Kartel Bjørn P. Langbakke, DKK, Det Kommunale Kartel Michael Jespersen, DSR, Dansk Sygeplejeråd Christian E. Christensen, BUPL, Forbundet for pædagoger og klubfolk Erik Hald, LC, Lærernes Centralorganisation Gitte T. Henriksen,AC,Akademikernes Centralorganisation Jørgen Holst, KTO s sekretariat Anne-Marie S. Jensen, KTO s sekretariat Henrik Würtzenfeld, KTO s sekretariat Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Løngangstræde 25, København K Tlf.: fax: Vejledningen, som koster 30,00 kr. (excl. forsendelsesomkostninger og et ekspeditionsgebyr på 30,00 kr.) kan bestilles ved henvendelse til KTO. Hvad kan du læse i denne vejledning? 3

3 2 Hvad er der af penge til ny løn? 2.1. Ny løn er ikke et puljesystem Med ny løn er der skabt mulighed for at fastlægge løndannelsen fleksibelt. Ny løn er ikke et puljesystem, der i sig selv sætter grænser for anvendelsen. Dermed er ny løn forskellig fra det puljesystem, vi kendte under decentral løn. Som én blandt flere faktorer i den lokale løndannelse er der af den samlede ramme ved KTO-forliget 2002 afsat midler til forlodsfinansiering af ny løn. Foruden forlodsfinansieringen indgår en række yderligere faktorer, som påvirker det lokale økonomiske råderum. Se bilag 1. KTO og de (amts)kommunale arbejdsgiverparter er enige i, at målsætningen med ny løndannelse ikke er at skabe besparelser på lønbudgettet Fastlæggelse af midler til ny løn Hvor mange penge, der er til ny løn på den enkelte arbejdsplads/forvaltning/(amts)- kommune, fastlægges på to måder: i budgetfasen, hvor der tages stilling til nye midler til løn, og ved anvendelse af de gamle afsatte midler løbende hen over året på arbejdspladsen/forvaltningen. På den enkelte arbejdsplads vil der løbende ske en personaleudskiftning, hvor fx yngre, mere uerfarne og lavere lønnede medarbejdere erstatter ældre, mere erfarne og højere lønnede medarbejdere, eller fx være vakancesituationer i perioder fra en medarbejder fratræder til en ny tiltræder. Situationer som disse vil kunne frigøre midler til råderummet til ny løn ude på den enkelte arbejdsplads. Omvendt vil en personaleudskiftning, hvor en yngre og lavere lønnet medarbejder erstattes af en ældre, mere erfaren og højere lønnet medarbejder, mindske det økonomiske råderum. Det lokale økonomiske råderum til ny løn er derfor en bevægelig størrelse, som vil være forskellig fra amt til amt, kommune til kommune og fra arbejdsplads til arbejdsplads. 2.3 Garanti for lønudvikling Alle ansatte i amter og kommuner er sikret en lønudvikling via de aftalte generelle lønstigninger. Langt størstedelen af den samlede lønudvikling sker via generelle lønstigninger. I forhold til udviklingen i ny løn er der 2 garantimekanismer: Reguleringsordningen og det der kaldes gennemsnitsløngarantien. De fleste akademikergrupper er dog ikke omfattet af en gennemsnitsløngaranti. I forhold til ny løn garanterer ordningerne: en parallel lønudvikling med det private arbejdsmarked, og at ingen personalegrupper sakker agterud i ny løn. Reguleringsordningen Dette indebærer, at såfremt kommuner og amter ikke anvender ny løn aktivt, vil pengene til ny løn i stedet blive samlet op af garantiordningerne. Amtet eller kommunen har derfor ikke noget godt argument for ikke af afsætte nye midler eller anvende allerede afsatte midler til ny løn. Garantiordningerne udelukker imidlertid ikke, at nogle kommuner og amter vil Lønsystemet på det kommunale og amtskommunale arbejdsmarked er indrettet, så der stort set sikres en parallel lønudvikling med det private arbejdsmarked. Reguleringsordningen sikrer denne sammenhæng. Er lønudviklingen i amter og kommuner lavere end på det private arbejdsmarked udløses en lønstigning til ansatte i amter og kommuner. En del af lønstigningen forudsættes anvendt til forlodsfinansiering af ny løn i amter og kommuner. Den resterende del bliver udmøntet i form af generelle lønstigninger. Anvender amter og kommuner efterfølgende ikke pengene til ny løn, vil midlerne året efter på ny blive samlet op af reguleringsordningen, og her blive udløst i form af generelle lønstigninger til alle. Det bemærkes, at ordningen beregnes på grundlag af lønudviklingen i amter og kommuner under ét. Selvom den samlede lønudvikling i amter og kommuner under ét er lavere end på det private arbejdsmarked, vil der kunne være kommuner/amter/ arbejdspladser/grupper/ansatte, som kan have haft en lønudvikling, der isoleret set ligger over det private arbejdsmarked. En lav amtslig eller kommunal lønudvikling kan blandt andet skyldes, at råderummet til ny løn i amter og kommuner er for lavt, eller at det ikke anvendes. I så fald vil der ske en omfordeling fra det lokale råderum til ny løn til generelle lønforbedringer. Hvis lønudviklingen i amter og kommuner omvendt er højere end lønudviklingen på det private arbejdsmarked, nedsættes de aftalte generelle lønstigninger nogenlunde tilsvarende. Faktaboks 1! Som tillidsrepræsentant og medarbejderrepræsentant i hovedudvalg/hovedsamarbejdsudvalg (HSU) eller som lønforhandler skal du løbende være opmærksom på de faktorer, der påvirker det økonomiske råderum, hvad enten det gælder kommunens/amtets budgetlægning eller ved personaleudskiftning, vakancer, effektiviseringer mv. ude på den enkelte arbejdsplads. Gennemsnitsløngarantien For at undgå, at nogle personalegrupper sakker agterud i ny løn, har parterne desuden aftalt, at personalegrupper, som under ét i amter og kommuner modtager mindre end 72 pct. af forlodsfinanseringen mv. i forhold til tidspunktet for overgangen til ny løn, sikres opfyldning ved næstkommende overenskomstfornyelse det vil sige i Hvad er der af penge til ny løn? Hvad er der af penge til ny løn? 5

4 kunne spekulere i, at andre kommuner og amter har en højere lønudvikling, og dermed bevidst holder igen for på den ene side at undgå en højere lønudvikling end gennemsnittet og for på den anden side at satse på, at de øvrige kommuner og amter har en lønudvikling, som samlet set betyder, at garantiordningerne udløser mindst muligt. En sådan holdning vil imidlertid svække arbejdsgiverens troværdighed i forhold til ny løn. Holdningen vil også stride mod parternes fælles målsætning om, at ny løn ikke skal bruges til at skabe besparelser på lønbudgettet. For den pågældende kommune eller amt vil en lavere lønudvikling end i andre amter og kommuner desuden gøre det sværere i fremtiden at rekruttere og fastholde arbejdskraften Kampen om nye midler og fastholdelse af gamle midler Du skal være opmærksom på, at afsættelse af midler til løn sker i budgetfasen. De nye lønbudgetter fremkommer som oftest ved en politisk besluttet procentfremskrivning af eksisterende budgetter suppleret med forudsætninger om ændringer i aktiviteten på området. Der tages dermed i budgettet stilling til udviklingen af aktiviteten og de samlede lønmidler (lønsummen) til de ansatte. Den politisk besluttede procentfremskrivning er forenklet sagt de nye midler til løn. Kampen om nye midler til ny løn handler derfor om at opnå indflydelse på budgetlægningen og forsøge at sikre sig: at de centrale aftaleparters politiske forventninger til ny løn indbudgetteres, at der er sammenhæng mellem det, der i budgettet er afsat til ny løn og kommunens eller amtets lønpolitik, og at amtet eller kommunen også i fremtiden kan rekruttere og fastholde medarbejdere. Kampen om midler til ny løn handler også om muligheden for at kunne fastholde og overføre eventuelle uforbrugte (gamle) midler i det hidtidige budget til det nye budget, så disse eksempelvis også kan anvendes til nye lønaftaler. I kapitel 3 Kampen om midler til ny løn i budgetlægningen er det nærmere beskrevet, hvilke elementer/overvejelser der kan indgå ved budgetlægningen. I kapitel 4 Hvad er der at gøre godt med sættes fokus på, hvordan forskellige handlinger i løbet af året ude på arbejdspladserne inden for det vedtagne budget vil kunne udvide eller mindske råderummet til ny løn. Her omtales de 12 faktorer, der påvirker det økonomiske råderum. I kapitel 5 Veje til indflydelse anvises der nogle bud på, hvordan du som medarbejderrepræsentant kan søge at udvide det økonomiske råderum til ny løn ved at få indflydelse på budgetlægningen og på anvendelsen af de midler, der frigøres i løbet af året, fx når en højere lønnet medarbejder erstattes af en lavere lønnet medarbejder. 3 Kampen om midler til ny løn i budgetlægningen 3.1. Lønudvikling, det samlede lønbudget og serviceniveau Ved overenskomstforhandlingerne og efterfølgende i de lokale lønforhandlinger indgås aftaler om lønudviklingen for de ansatte i amter og kommuner. Lønnen og lønudviklingen er et udtryk for prisen på arbejdskraften. Prisen fastlægges centralt i aftaler og overenskomster, samt lokalt i aftaler om ny løn. Kompetencen til at træffe beslutning om det samlede lønbudget, herunder aktivitets- og serviceniveauet ligger i byrådet eller amtsrådet. Stillingtagen hertil har direkte betydning i forhold til personalet det gælder i form af effektiviseringer, ændrede arbejdsgange, ansættelser, omflytninger, fyringer mv. Men det kan også påvirke lønudviklingen. Skal lønudviklingen være positiv forudsætter det, at der politisk er en fornuftig sammenhæng mellem det samlede lønbudget og aktivitets- og serviceniveauet. Har kommunalpolitikerne politisk forudsat et aktivitets- og serviceniveau, som kun vanskeligt lader sig gøre inden for det samlede lønbudget, er der en fare for, at den samlede lønudvikling bliver lavere end forudsat. Har en kommune eksempelvis besluttet at hæve aktivitetsniveauet ved at øge antallet af ansatte generelt inden for et område med 3% og samtidig fremskrevet det samlede lønbudget på området med 4%, vil mulighederne for en positiv lønudvikling været meget begrænsede. Forenklet sagt skal det undgås, at medarbejderne betaler for et serviceniveau, som kommunen eller amtet ikke har råd til, gennem en lav lønudvikling. Der ligger derfor et væsentligt politisk arbejdsgiveransvar i byrådet eller amtsrådet til at sikre, at der er en balanceret sammenhæng, og at der ved fastlæggelsen af det samlede lønbudget er skabt det nødvendige rum til at sikre en fornuftig lønudvikling for de ansatte. Det er vigtigt, at du som medarbejderrepræsentant søger en afklaring af, hvor stor en! del af det samlede lønbudget, der skyldes ændrede normerings- og aktivitetsforudsætninger, og hvor stor en del af ændringen, der skyldes afsættelse af midler til lønudvikling. 6 Hvad er der af penge til ny løn? Kampen om midler til ny løn i budgetlægningen 7

5 Faktaboks Den årlige procentfremskrivning af løn I budgettet fastlægges midlerne til løn. Dette sker som oftest ved en politisk besluttet fremskrivning af det hidtidige lønbudget. Til brug herfor udarbejder KL og Amtsrådsforeningen budgetvejledninger til kommuner og amter indeholdende et skøn, som kommuner og amter kan anvende ved fremskrivning af blandt andet lønningerne. Stort set alle kommuner og amter anvender dette skøn. Også en række faglige organisationer udarbejder vejledninger til brug for de lokale repræsentanters arbejde med og forståelse af budgetlægningen. Ved fremskrivningen af lønningerne i kommuner og amter bør der, hvis der forudsættes en uændret normerings- og aktivitetsniveau, som minimum fremskrives med de omkostningsprocenter, der fremgår af KTO-forliget. I dette tilfælde vil fremskrivningen skulle ske med udgangspunkt i lønsummen i indeværende år. Lønsum i indeværende år x fremskrivningsprocenten = forhøjelse af lønsummen i budgettet Fremskrivningsprocenten er udtryk for den centralt aftalte lønudvikling incl. værdien af pension, ferie mv., samt de afsatte midler til forlodsfinansiering af ny løn. KL har overfor kommunerne understreget, at det er af afgørende betydning, at! der på budgettet afsættes de forudsatte midler til ny løn det vil sige de afsatte midler til forlodsfinansiering af ny løn. Ved budgetlægningen har amter og kommuner også mulighed for at afsætte yderligere midler til ny løn det vil sige midler udover forlodsfinansieringen. I så fald skal lønsummen fremskrives med en højere procent end den omkostningsprocent, der fremgår af KTO-forliget, jf. tabel 1, 2 og 3. Fremskrives lønsummen med en procent udover ovennævnte medfører dette en reststigning, hvis midlerne anvendes. Se faktaboks 4. Ved overenskomst- og aftalefornyelsen er der for hvert af årene 2002, 2003 og 2004 forudsat en reststigning på 0,8 pct. på landsplan. I bilag 2 er der beskrevet 4 eksempler på positiv reststigning. Faktaboks 3 Reststigningen dækker over lønomkostninger, der ikke er finansieret ved overenskomst- og aftalefornyelsen. Det gælder bl.a.: lokale lønstigninger udover forlodsfinansieringen til ny løn, erfaringsbaseret lønudvikling, som følge af at der bliver relativt flere ansatte med høj anciennitet, og lønstigning som følge af ændret personalesammensætning, herunder eksempelvis, hvis en medarbejder skifter til en ny og højere stilling. Historisk har reststigningen udgjort ca. 0,8% pr. år på landsplan. KL har i deres budgetvejledning lagt op til, at den enkelte kommune selv tager stilling til håndteringen af reststigningen. KL har desuden efterfølgende gjort opmærksom på, at det i skønnet over størrelsen af reguleringsordningen er forudsat, at lønudviklingen i 2003 ville udgøre de aftalte stigninger plus 0,8% herudover. Amtsrådsforeningen anbefaler, at amterne lokalt tager hensyn til personalesammensætningen og lønstigningernes fordeling geografisk og på personalegrupper ved fastlæggelsen af budgettet, idet den udmeldte lønstigningsprocent og reststigningen på 0,8 pct. alene har karakter af et gennemsnitligt niveau. Der bør efter KTO s opfattelse altid indgå en skønnet reststigning i en kommunes eller i et amts budgettering. Faktaboks 4! 8 Kampen om midler til ny løn i budgetlægningen Kampen om midler til ny løn i budgetlægningen 9

6 Den centralt aftalte lønudvikling fremgår af nedenstående tabel, hvor lønomkostningerne ved KTO-forliget i procent er angivet. Hertil bør tillægges en reststigning på fx 0,8 pct. i 2002, 2003 og Tabel : Skøn over stigningen i lønomkostningerne - i pct. Procent I alt Generelle lønstigninger 1 0,99 2,94 2,32* 6,25 Forlodsfinansiering af ny løn 0,25 1,22 0,40 1,87 Tabel : Budgetvirkningen i i pct. Procent Overenskomst ,72 Overhæng fra ,31 I alt 4,03* * Denne procent er et udtryk for budgetvirkningen af KTO-forliget. Feriefridage 0,40 0,40 0,80 Puljer og projekter mv. 2 1,05 1,05 Tabel : Budgetvirkningen i i pct. Procent I alt 1,24 5,61 3,12 9,97 Incl. reguleringsordningen. Reguleringsordningen udmøntede 0,96% i generelle lønstigninger i 2002 og 0,86% i I 2004 skønnes reguleringsordningen at udmønte 0% i generelle lønstigninger. Anvendelsen af midlerne til puljer og projekter er primært anvendt til forbedringer af de enkelte overenskomster det gælder fx til lønforbedringer for visse grupper, pensionsudbygning mv. Tabellen viser, at der i perioden er aftalt en stigning i lønomkostningerne på 9,97 pct. (2004 er dog skønnet). Den aktuelle lønomkostningsprocent indeholdende det seneste skøn over reguleringsordningen kan du finde på KTO s hjemmeside Når aftaleresultatet skal omregnes til budgettet, som løber i et kalenderår, beregner man virkningen af en lønstigning i forhold til det antal måneder, den kommer til udbetaling i året og i det efterfølgende år fx udbetales lønstigninger pr. 1. april 9 gange (måneder) i løbet af året og 3 gange (måneder) i det efterfølgende år. Ved fastlæggelse af budgettet vil der med dette eksempel skulle tages højde for de 3 måneder, som løber ind i det år, der fastlægges budget for. Dette kaldes overhæng. Den såkaldte budgetvirkning af aftaleresultatet i år 2003 og 2004 fremgår af tabel 2 og 3. Det er procenterne i tabel 2 og 3 plus reststigningen, der som udgangspunkt skal foretages regulering efter. Du skal være opmærksom på, at de aftalemæssige omkostningsforudsætninger er beregnet som et gennemsnit på landsplan. Den faktiske virkning i det enkelte amt/ kommune/arbejdsplads vil derfor aldrig stemme helt overens hermed, blandt andet fordi personalesammensætningen vil være afgørende for den samlede lønomkostning. Men forudsætningerne er et godt udgangspunkt for en nærmere gennemgang og drøftelse af budgettet, og for at få et billede af, hvad der er regnet med til lønstigninger. Overenskomst ,67* Overhæng fra ,89 I alt 3,56* * Budgetvirkning af KTO-forliget er et foreløbigt skøn, idet udmøntningen i 2004 beror på et skøn om, at reguleringsordningen udmønter 0 pct. i generelle lønstigninger. 3.3 Budgetreguleringer i løbet af året Formålet med budgetreguleringer i løbet af året er at sikre, at arbejdspladser/forvaltninger også i løbet af budgetåret har et retfærdigt budget såvel i forhold til de faktiske lønudgifter som i forhold til andre arbejdspladser/forvaltninger. Det kan fx være budgetusikkerheder vedrørende barsel, sygdom, uplanlagt overarbejde, ændrede skøn for reguleringsordningen, politisk prioriterede projekter mv. Midlerne til budgetreguleringer vil kunne findes i form af tillægsbevillinger eller i form af afsættelse af centrale udligningspuljer. I amter og kommuner, hvor lønnen styres i form af normeringsstyring, vil ovennævnte skævheder som regel blive udlignet, mens dette ikke i alle tilfælde vil ske på arbejdspladser med lønsumsstyring, jf. kapitel 3.4. og 4. Tages der ikke højde for disse usikkerheder, vil de kunne påvirke det økonomiske råderum til ny løn på arbejdspladserne. Det er vigtigt, at du som medarbejderrepræsentant søger indflydelse på fastlæggelsen! af principper for, i hvilke situationer lønbudgettet kan reguleres i løbet af året, så det undgås, at fx en højere udmøntning af reguleringsordningen end forudsat, mindsker råderummet til ny løn. 10 Kampen om midler til ny løn i budgetlægningen Kampen om midler til ny løn i budgetlægningen 11

7 Faktaboks Lønsumsstyring eller normeringsstyring hvilken betydning har styreformen i forhold til ny løn? I de enkelte kommuner og amter anvendes forskellige redskaber til at styre lønomkostningerne med. Typisk anvendes normeringsstyring eller lønsumsstyring. I nogle kommuner og amter anvendes der både og. Det kan være, at der for nogle arbejdspladser anvendes normeringsstyring, mens der for andre anvendes lønsumsstyring, eller der kan være tale om en kombination, hvor arbejdspladsen er tildelt en ramme for lønudgiften suppleret med normeringsstyring. Valg af styreform har imidlertid en række konsekvenser i forhold til ny løn. Det gælder i forhold til hvilken løn, som skal opskrives med fremskrivningsprocenten, samt muligheden for at anvende de midler, der fx frigøres i løbet af året til nye lønaftale. Valget af styreform har imidlertid ikke betydning i forhold til fastlæggelsen af fremskrivningsprocenten, som er den samme, hvad enten der bruges den ene eller anden styreform. For en nærmere beskrivelse af de to styreformer henvises til faktaboks 10. Lønsumsstyring særlige forhold På arbejdspladser/forvaltninger/(amts)- kommuner, der anvender lønsumsstyring fremskrives lønsummen typisk på følgende måde: Lønsum i indeværende år x fremskrivningsprocenten = forhøjelse af lønsummen i budgettet På lønsumsstyrede arbejdspladser skal du være opmærksom på, at KTO-forligets lønomkostningsprocent er et udtryk for et landsdækkende gennemsnit. Anvendes denne procentfremskrivning på de enkelte arbejdspladser skal du være opmærksom på, at virkningerne af aftaleog overenskomstfornyelsen vil have forskellig værdi alt efter personalesammensætning mv. Fx er der i de enkelte overenskomster aftalt forbedringer for særlige grupper. Er der mange af disse grupper på en arbejdsplads, vil omkostningen her være højere end den omkostningsprocent, som afspejler gennemsnittet i kommunen eller amtet, jf. også ovenstående afsnit om budgetreguleringer i løbet af året. Det er vigtigt, at du som medarbejderrepræsentant drøfter og søger indflydelse på, hvilket grundlag der indgår i fremskrivningen af arbejdspladsens lønsum. Her skal du være opmærksom på, at du i nogle situationer kan have sammenfaldne interesser med din leder i forhold til at opnå indflydelse på grundlaget for lønfremskrivningen. På lønsumsstyrede arbejdspladser/forvaltninger vil der typisk være mulighed for at overføre uforbrugte lønmidler fra ét år til det næste. Disse midler vil kunne indgå i en kommende lønforhandling. Faktaboks 6 Normeringsstyring særlige forhold Normeringsstyring indebærer, at budgettet lægges efter en fastlagt norm bestående af et vist antal timer/årsværk (norm) eventuelt fordelt på faggrupper - fx antal pædagoger/pædagogmedhjælpere i en daginstitution. I budgettet fastlægges den nye lønsum ved at fremskrive normen i det indeværende år med procentfremskrivningen. Konkret sker dette ved, at kommunen eller amtet beregningsteknisk opgør det konkrete forbrug af timer/ årsværk på et givent tidspunkt i løbet af året, og ganger dette med fremskrivningsprocenten: Norm pr. 1.oktober 2002 (omregnet til løn) x fremskrivningsprocent = forhøjelse af lønsummen i budgettet På normeringsstyrede arbejdspladser er der typisk ikke råderet over lønmidler, der fx bliver frigjort i løbet af året ved jobskifte. De ledige lønmidler vil fremstå som overskud ved regnskabsaflæggelsen, og vil, fordi der i budgetlægningen på normeringsstyrede arbejdspladser tages udgangspunkt i normen på et givet tidspunkt, ikke indgå i budgetlægningen, og derved heller ikke kunne anvendes til nye lønaftaler. Det er vigtigt, at du som medarbejder-repræsentant i drøftelsen af budgettet på normeringsstyrede områder søger indflydelse på, hvad der skal ske med eventuelle ledi-! ge lønmidler fra indeværende år skal disse indgå i det kommende års budget og hermed kunne bruges i nye lønaftaler? Hvis der ikke træffes beslutning om, at pengene kan indgå i det kommende års budget, forsvinder pengene automatisk. Faktaboks 7 12 Kampen om midler til ny løn i budgetlægningen Kampen om midler til ny løn i budgetlægningen 13

8 4 Hvad er der at gøre godt med? 4.1. Det samlede råderum til ny løn i kommunen eller amtet er ikke et kroner/øre-regnskab En lang række faktorer påvirker, hvad der er til forhandling det gælder både i opadog nedadgående retning. I dette kapitel er der beskrevet en række faktorer, som har betydning i forhold til det økonomiske råderum, og som sammen med de nye midler, der er afsat på budgettet, udgør råderummet til ny løn i kommunen eller amtet. De faktorer, som har betydning for det økonomiske råderum, er også nævnt i det fælles papir om det økonomiske råderum, som KTO og de kommunale og amtslige arbejdsgiverparter i fællesskab har udarbejdet, som bilag til aftalen om ny løndannelse, jf. bilag 1. Det er vanskeligt at danne sig et eksakt billede af det økonomiske råderum i kommuner og amter, fordi råderummet påvirkes, når der fx ansættes nye medarbejdere, når personalegrupper erstattes af andre personalegrupper, ved vakancesituationer mv. De faktorer, som er nævnt i denne pjece, kan sammen med de nye midler, der er afsat i budgettet, anvendes som pejlemærke for, hvad der kan tages udgangspunkt i ved forhandlingerne om ny løn. Der er ikke tale om en facitliste, der angiver nogle præcise tal på kroner og øre for, hvor meget der er til rådighed. I hovedparten af beskrivelserne af de enkelte faktorer er der udarbejdet et eller flere eksempler til illustration af, hvordan det økonomiske råderum påvirkes ved forskellige bevægelser og handlinger på arbejdspladsen. Det økonomiske råderum er ikke forhåndsopdelt på de enkelte faggrupper eller organisationer, men er et udtryk for det råderum, der er til forhandling samlet set i kommunen eller amtet. Størrelsen af det lokale økonomiske råderum skal ses i sammenhæng med den tidsperiode, der forhandles for. Det lokale økonomiske råderum til ny løn er de midler, der er til rådighed for de lokale forhandlinger om ny løn i form af forhåndsaftaler, aftaler for enkeltpersoner og gruppevise aftaler. Faktaboks 8 I gennemgangen af de 12 faktorer beskrives en række problemstillinger og overvejelser, som det vil være en god idé, at du tager op til diskussion i samarbejdsorganerne eller på et personalemøde, jf. også kapitel 5. Det lokale økonomiske råderum påvirkes desuden af den valgte økonomistyreform det vil sige, om der anvendes lønsumsstyring eller normeringsstyring. Den valgte styreform har i høj grad indflydelse på, hvordan det økonomiske råderum dannes. Hvordan fastlægges lønnen? I nedenstående gennemgang af de forskellige faktorer beskrives, hvordan styreformen påvirker, hvad der er af penge til forhandling af ny løn. I gennemgangen er der taget udgangspunkt i lønsumstyring og normeringsstyring i en slags rene modeller. Virkeligheden i kommuner og amter er ofte meget broget, og den anvendte styreform vil mange gange være en slags blanding, eller den ene eller anden model i modificeret form. Eksemplerne i gennemgangen af de 12 faktorer må derfor tilpasses den konkrete styreform i kommunen eller amtet. Lønnen fastlægges både centralt i overenskomsterne og lokalt i form af ny løn. Lokalt kan lønnen være aftalt i form af en forhåndsaftale eller i form af aftaler for enkeltpersoner og/eller grupper: Den centralt aftalte overenskomst. I nogle overenskomster er der alene fastlagt en grundløn. Øvrig lønudvikling aftales lokalt. I andre overenskomster er der, ud over grundlønnen, aftalt en anciennitetsbestemt kvalifikationsløn eller en anciennitetsbestemt garantiløn. Endvidere er der i flere overenskomster aftalt funktionsløntillæg for særligt definerede funktioner. Desuden er der i en række overenskomster aftalt, at der enten skal eller kan ydes et tillæg uden beløbsgrænse et såkaldt skal - henholdsvis kan -tillæg. En lokal forhåndsaftale indebærer, at der som oftest udløses et funktions- og/eller kvalifikationsløntillæg, når den ansatte opfylder forudsætningerne i aftalen. I mange forhåndsaftaler skelnes der mellem såkaldte skal-tillæg og kan-tillæg. Skal-tillæg udløses, når den ansatte opfylder forudsætningerne i aftalen. Kan-tillæg udløses først efter en konkret vurdering og aftale herom. Faktaboks 9! For at opnå maksimal indflydelse på fastlæggelsen og anvendelsen af det lokale økonomiske råderum vil det være en god idé, at du sammen med tillidsrepræsentanter fra andre personalegrupper overvejer mulighederne for at optræde samlet på tværs af organisationer/faggrupper fx i en budgetbande eller i et lokalt forhandlingssamarbejde. Se også s. 29. Aftaler for enkeltpersoner eller gruppevise aftaler (samt aftaler om resultatløn). Der kan her fx være tale om aftale om tillæg til den enkelte ansatte. Disse tillæg kan være løntillæg for personlige kvalifikationer eller for varetagelse af særlige funktioner. Der kan desuden være tale om løndele, der er omdøbt til personlige tillæg i forbindelse med overgangen til ny løn. Det kan være udligningstillæg. Endelig kan det også være overgangstillæg, der blev givet til alle de ansatte, der var ansat ved overgangen til ny løn. 14 Hvad er der at gøre godt med? Hvad er der at gøre godt med? 15

Sæt ny løn på dagsordenen

Sæt ny løn på dagsordenen Sæt ny løn på dagsordenen - 2 - Indholdsfortegnelse 1. Veje til indflydelse... 3 2. Råderum til ny løn... 3 3. Ny løn på budgettet... 5 4. Indflydelse på råderum og budget... 7 5. Spørgsmål du kan stille

Læs mere

Det lokale økonomiske råderum

Det lokale økonomiske råderum Nedenstående er bilag 1 til Fællesaftalen om lokal løndannelse på det kommunale område. Bilaget er parternes beskrivelse af det økonomiske råderum. Bilag 1 Det lokale økonomiske råderum Det lokale økonomiske

Læs mere

Lokal løndannelse i praksis. en pjece til dig, som forhandler løn til Sundhedskartellets medlemmer

Lokal løndannelse i praksis. en pjece til dig, som forhandler løn til Sundhedskartellets medlemmer Lokal løndannelse i praksis en pjece til dig, som forhandler løn til Sundhedskartellets medlemmer Lokal løndannelse i praksis en pjece til dig, som forhandler løn til Sundhedskartellets medlemmer Copyright

Læs mere

Lokal løn i det offentlige

Lokal løn i det offentlige Lokal løn i det offentlige FAKTA Nana Wesley Hansen Det Ny lønsystem Igennem 1980 erne var der et stigende pres for at decentralisere dele af løndannelsen i det offentlige. Særligt arbejdsgiverne pressede

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

Gennemsnitsløngarantien

Gennemsnitsløngarantien Side 1 KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Organisationer i KTO Gennemsnitsløngarantien Gennemsnitsløngarantien sikrer hver garantilønsgruppe omfattet af lokal løndannelse en

Læs mere

Aftale om Gennemsnitsløngaranti

Aftale om Gennemsnitsløngaranti Aftale om Gennemsnitsløngaranti KL Organisationer i KTO Side 1 Udkast af 24. august 2010 Indholdsfortegnelse Side Side 2 Gennemsnitsløngarantien... 3 Beregningsgrundlaget for gennemsnitsløngarantien...

Læs mere

Inspiration til drøftelse af arbejdspladsbudgetter.

Inspiration til drøftelse af arbejdspladsbudgetter. September 2009 Inspiration til drøftelse af arbejdspladsbudgetter. I forbindelse med de lokale lønforhandlinger er det meget vigtigt at være opmærksom på overholdelse af MED retningslinjen for drøftelse

Læs mere

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg Hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Udgivet maj 2012 af Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

op, hvor mange penge, der er anvendt til lokal løndannelse.

op, hvor mange penge, der er anvendt til lokal løndannelse. Løn- og Personalenyt Orienteringsbrev nr. 2011:30 / 24. marts 2011 Forenklet og fri lokal løndannelse KL har ved O.11 opnået et paradigmeskift med lokal løndannelse. Der er fortsat forudsat lokal løndannelse.

Læs mere

Forberedelse til de lokale forhandlinger 2009

Forberedelse til de lokale forhandlinger 2009 Forberedelse til de lokale forhandlinger 2009 Der blev som bekendt ved OK08 afsat 0,8 % til lokal lønforhandling både i 2009 og 2010. Midlerne er afsat til Sundhedskartellets basisgrupper (ikke ledere),

Læs mere

Organisationsaftale for Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen

Organisationsaftale for Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen Organisationsaftale for Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen 2002 Forbundet af Offentligt Ansatte Finansministeriet Overenskomsten er forenklet, både for så vidt angår systematik og sprogbrug.

Læs mere

Guidelines for lønforhandlinger i Region Hovedstaden

Guidelines for lønforhandlinger i Region Hovedstaden Region Hovedstaden Guidelines for lønforhandlinger i Region Hovedstaden Region Hovedstaden Gennem disse guidelines vil regionens ledelse og de faglige organisationer styrke den lokale lønforhandlingsproces.

Læs mere

i praksis en pjece til dig, som forhandler løn til Sundhedskartellets

i praksis en pjece til dig, som forhandler løn til Sundhedskartellets Lokal løndannelse i praksis en pjece til dig, som forhandler løn til Sundhedskartellets medlemmer Lokal løndannelse i praksis -en pjece til dig, som forhandler løn til Sundhedskartellets medlemmer Redaktion:

Læs mere

OK 2008-2011 NY LØN FRIE SKOLER

OK 2008-2011 NY LØN FRIE SKOLER OK 2008-2011 NY LØN FRIE SKOLER Midlertidigt lønsystem i OK 2008 Der aftaltes nedenstående midlertidige justeringer. sbestemmelser med virkning fra 1.4.2009. er den mindste samlede løn en lærer/bh.kl.leder

Læs mere

Fællesaftale om lokal løndannelse på det tekniske område

Fællesaftale om lokal løndannelse på det tekniske område Fællesaftale om lokal løndannelse på det tekniske område KL FOA - Fag og Arbejde Fagligt Fælles Forbund 3F Det Offentlige Beredskabs Landsforbund Dansk Formands Forening Serviceforbundet Landsklubben For

Læs mere

AFTALE OM GENNEMSNITSLØNGARANTI

AFTALE OM GENNEMSNITSLØNGARANTI REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SUNDHEDSKARTELLET 11.20.6 Side 1 AFTALE OM GENNEMSNITSLØNGARANTI **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse

Læs mere

Lokal løndannelse i praksis. en pjece til dig, som forhandler løn til Sundhedskartellets medlemmer

Lokal løndannelse i praksis. en pjece til dig, som forhandler løn til Sundhedskartellets medlemmer Lokal løndannelse i praksis en pjece til dig, som forhandler løn til Sundhedskartellets medlemmer Indhold 1. indledning 3 2. lønstatistik til lokale forhandlinger 4 Lønstatistikker - FLD 4 Lønbegreber

Læs mere

09.03 O.13 47/2013 Side 1. Forlængelse af Aftale om lokal løndannelse for lærere m.fl.

09.03 O.13 47/2013 Side 1. Forlængelse af Aftale om lokal løndannelse for lærere m.fl. Side 1 Forlængelse af Aftale om lokal løndannelse for lærere m.fl. Indholdsfortegnelse Side 09.03 Side 2 Kapitel 1. Anvendelsesområde... 3 1. Område... 3 Kapitel 2. Lokale forhandlinger... 3 2. Lønpolitisk

Læs mere

Aftale om lokal løndannelse for tandlæger, musikskoleledere/-lærere og tjenestemandsansatte

Aftale om lokal løndannelse for tandlæger, musikskoleledere/-lærere og tjenestemandsansatte Side 1 Aftale om lokal løndannelse for tandlæger, musikskoleledere/-lærere og tjenestemandsansatte bibliotekarer KL Bibliotekarforbundet De Offentlige Tandlæger Fællesudvalget for Musikundervisere inden

Læs mere

Lokal løn. Lokal løn - baggrund

Lokal løn. Lokal løn - baggrund Lokal løn Lokal løn baggrund og krav ved OK 15 Projekt i OK 15 perioden om lokal løndannelse Nyt bilag om økonomisk råderum Løn- og personaleudvikling i perioden med lokal løn dbio s regneark til lokal

Læs mere

Nye lønsystemer sat på sporet

Nye lønsystemer sat på sporet Finansministeriet Personalestyrelsen Centralorganisationernes Fællesudvalg Nye lønsystemer sat på sporet Nye lønsystemer sat på sporet Januar 2003 Januar 2003 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information

Læs mere

Lokal løndannelse for lærere på frie skoler

Lokal løndannelse for lærere på frie skoler Lokal løndannelse for lærere på frie skoler Udarbejdet af Frie Skolers Lærerforening og Efterskoleforeningen Oktober 2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Løn- og personalepolitik... 3 3. Forhandlingen...

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Aftale om vilkår ved forsøg med nye lønsystemer for lager- og handelsarbejdere i Hovedstaden

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Aftale om vilkår ved forsøg med nye lønsystemer for lager- og handelsarbejdere i Hovedstaden FINANSMINISTERIET Cirkulære om Aftale om vilkår ved forsøg med nye lønsystemer for lager- og handelsarbejdere i Hovedstaden 1999 1 AFTALE OM VILKÅR VED FORSØG MED NYE LØNSY- STEMER FOR LAGER- OG HANDELSARBEJDERE

Læs mere

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 1. Formål og mål Formålet med lønpolitikken i University College Lillebælt er at skabe sammenhæng mellem institutionens mål, udvikling, strategi på den ene side

Læs mere

Lokal løndannelse i Aarhus Kommune. Temamøde den 14. november 2016

Lokal løndannelse i Aarhus Kommune. Temamøde den 14. november 2016 Lokal løndannelse i Aarhus Kommune Temamøde den 14. november 2016 1. Overblik 1. Overblik 2. Baggrund 1. Formål med drøftelsen 3. Begreber 1. Om lokal løndannelse 2. Centrale begreber 4. Overblik 1. Andel

Læs mere

Aftale om Gennemsnitsløngaranti

Aftale om Gennemsnitsløngaranti Side 1 Aftale om Gennemsnitsløngaranti KL Organisationer i handlingsfællesskabet Indholdsfortegnelse Side Side 2 Gennemsnitsløngarantien...3 Beregningsgrundlaget for gennemsnitsløngarantien...3 Regulering

Læs mere

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 Bilag Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 1. Direktionens strategi for Lokal løndannelse uden forlodsfinansiering: Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 er der fortsat lokal løndannelse,

Læs mere

Fællesaftale om lokal løndannelse for pædagogisk. 09.06 O.13 3/2014 Side 1

Fællesaftale om lokal løndannelse for pædagogisk. 09.06 O.13 3/2014 Side 1 Fællesaftale om lokal løndannelse for pædagogisk område KL 09.06 Side 1 BUPL Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund FOA Fag og Arbejde Socialpædagogernes Landsforbund Fagligt Fælles Forbund (3F) Dansk

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

AFTALE OM PROCEDURE VEDR. LOKAL LØNDANNELSE FOR LÆRERE M.FL. I HELSINGØR KOMMUNE

AFTALE OM PROCEDURE VEDR. LOKAL LØNDANNELSE FOR LÆRERE M.FL. I HELSINGØR KOMMUNE AFTALE OM PROCEDURE VEDR. LOKAL LØNDANNELSE FOR LÆRERE M.FL. I HELSINGØR KOMMUNE INDGÅET MELLEM HELSINGØR KOMMUNE, HELSINGØR LÆRERFORENING (HLF) OG LANDSFORBUNDET AF VOKSEN- OG UNGDOMSUNDERVISERE (LVU)

Læs mere

Aftale om lokal løndannelse for lærere m.fl O.11 33/2011 Side 1

Aftale om lokal løndannelse for lærere m.fl O.11 33/2011 Side 1 Aftale om lokal løndannelse for lærere m.fl. KL Lærernes Centralorganisation (LC) 09.03 Side 1 Indholdsfortegnelse Side 09.03 Side 2 Kapitel 1. Anvendelsesområde... 3 1. Område... 3 Kapitel 2. Lokale forhandlinger...

Læs mere

09.05 O.13 47/2013 Side 1. Aftale om lokal løndannelse for tandlæger, musikskoleledere/-lærere og tjenestemandsansatte

09.05 O.13 47/2013 Side 1. Aftale om lokal løndannelse for tandlæger, musikskoleledere/-lærere og tjenestemandsansatte Side 1 Aftale om lokal løndannelse for tandlæger, musikskoleledere/-lærere og tjenestemandsansatte bibliotekarer KL Bibliotekarforbundet De Offentlige Tandlæger Fællesudvalget for Musikundervisere inden

Læs mere

Den administrative håndtering af lønfastsættelsen

Den administrative håndtering af lønfastsættelsen Den administrative håndtering af lønfastsættelsen Indledning Direktionen har det overordnede ansvar for udmøntningen af kommunens lønpolitik, lønudviklingen og løndannelsen i kommunen. Det er personalechefen

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Lønstatistik for begyndere. en introduktion

Lønstatistik for begyndere. en introduktion en introduktion en introduktion 1. Indledning I forbindelse med en forhandling har du brug for at kunne præsentere lønudviklingen blandt sygeplejersker i din egen (amts)kommune fra 2001 til 2002. Lønudviklingen

Læs mere

FORHÅNDSAFTALE OM NY LØN. For fysioterapeuter og ergoterapeuter. ved. Center for Hjælpemidler og Kommunikation. Aabenraa kommune. pr. 1.

FORHÅNDSAFTALE OM NY LØN. For fysioterapeuter og ergoterapeuter. ved. Center for Hjælpemidler og Kommunikation. Aabenraa kommune. pr. 1. FORHÅNDSAFTALE OM NY LØN For fysioterapeuter og ergoterapeuter ved Center for Hjælpemidler og Kommunikation Aabenraa kommune pr. 1.april 2009 XuoJ D < ry>u\ty\ > tcr*> Generelle forhold Betingelser Forhåndsaftalen

Læs mere

Vedr.: Oplysninger og kommentarer til barselsfond-udvalget

Vedr.: Oplysninger og kommentarer til barselsfond-udvalget Økonomistyrelsen Att.: Leif H. Skytt Landgreven 4 Postboks 2193 1017 København K J.nr.: 5.10.03-18 HW Direkte tlf.nr.: 3347 0614 26. november 2003 Vedr.: Oplysninger og kommentarer til barselsfond-udvalget

Læs mere

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober.

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober. Nummer 3 oktober 2014 Redaktion: Julie Johnsen Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Forbundet Arkitekter og Designere Layout: Per Rehfeldt,

Læs mere

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Lønpolitik

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Lønpolitik UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 Indhold 1. Formål og mål... 3 2. Målgruppe... 3 3. Løndannelsen... 3 3.1 Ny løn... 4 3.2 Pulje... 4 4. Forhandling... 4 4.1 Lønaftale...

Læs mere

Aftale for tjenestemandsansatte musikskoleledere. 51.02 O.08 39/2008 Side 1

Aftale for tjenestemandsansatte musikskoleledere. 51.02 O.08 39/2008 Side 1 Aftale for tjenestemandsansatte musikskoleledere KL Fællesudvalget for Musikundervisere inden for Musikskoleområdet (FMM) Side 1 Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1. Personafgrænsning... 3 1. Hvem

Læs mere

AFTALE OM GENNEMSNITSLØNGARANTI

AFTALE OM GENNEMSNITSLØNGARANTI REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN ORGANISATIONER I KTO 11.20.5 Side 1 AFTALE OM GENNEMSNITSLØNGARANTI **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse

Læs mere

Løn på EUD, AMU og TAMU. TR-Uddannelse Modul 1A 2. 4. september 2015

Løn på EUD, AMU og TAMU. TR-Uddannelse Modul 1A 2. 4. september 2015 Løn på EUD, AMU og TAMU TR-Uddannelse Modul 1A 2. 4. september 2015 OVERSIGT Lønsystemet Lønseddel Løntabel Ny løn Det lokale råderum Krav til lokaler aftaler LØNSYSTEM PÅ ERHVERVSSKOLER Basisløn Faste

Læs mere

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det kommunale område

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det kommunale område Sundhedskartellets forlig Overenskomstforhandlingerne 2011 - det kommunale område Løn til hele livet Det samlede resultat Generelle lønstigninger på 2,65 pct. (inkl. skøn for reguleringsordningen) Derudover

Læs mere

Afholdelse af omsorgsdage...3

Afholdelse af omsorgsdage...3 Omsorgsdage - vejledning Finansforbundet Indledning... 2 Hvem er omfattet af bestemmelserne... 2 A. Generelt... 2 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 2 Erhvervelse af ret til omsorgsdage...

Læs mere

Denne pjece er en del af en serie på ialt 4 pjecer NY LØN ØKONOMISKE RÅDERUM

Denne pjece er en del af en serie på ialt 4 pjecer NY LØN ØKONOMISKE RÅDERUM Denne pjece er en del af en serie på ialt 4 pjecer NY LØN DET ØKONOMISKE RÅDERUM D E T K O M M U N A L E K A R T E L Med aftalen om Ny Løn er der kommet nogle helt nye vilkår for det lokale budgetarbejde.

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Regionale TR-møder februar/marts Præsentation af forhandlingsresultat

Regionale TR-møder februar/marts Præsentation af forhandlingsresultat Regionale TR-møder februar/marts 2011 Præsentation af forhandlingsresultat KTO KL Periode 1. april 2011 31. marts 2013 Sikring af reallønnen for alle i 2. år 1. år er et nul-år, hvor gælden fra 1. oktober

Læs mere

Løn øvelse øvelse øvelse evt. walk and talk

Løn øvelse øvelse øvelse evt. walk and talk Løn i kommunen Løn Emner Hvad er 100 kr.? Reguleringsordning samt med/uden pension Hvad er centralt aftalt løn? Kend din OK øvelse Hvad er lokalt aftalt løn? Lønsedlen Kend din lønseddel / tjek af lønseddel

Læs mere

Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune

Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune 1. Indledning Lønpolitikken er den overordnede beskrivelse af, hvordan vi ønsker at bruge løn i samspil med de øvrige personalepolitiske værktøjer til at indfri

Læs mere

Aftale for tjenestemandsansatte driftsledere ansat i MOVIA og tjenestegørende i ARRIVA Danmark A/S

Aftale for tjenestemandsansatte driftsledere ansat i MOVIA og tjenestegørende i ARRIVA Danmark A/S Side 1 Aftale for tjenestemandsansatte driftsledere ansat i MOVIA og tjenestegørende i ARRIVA Danmark A/S KL FOA - Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 1. Hvem er omfattet...3 2. Løn...3 3. Grundløn...3

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse

Aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse Side 1 Aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse KL Sundhedskartellet Indholdsfortegnelse Side 09.30 Side 2 Kapitel 1 Område, definition og formål... 3 1. Aftalens område...3 2.

Læs mere

Økonomiforvaltningen Sagsnr Oktober 2005 Aftalenr. 1377

Økonomiforvaltningen Sagsnr Oktober 2005 Aftalenr. 1377 Økonomiforvaltningen Sagsnr. 265048 Oktober 2005 Aftalenr. 1377 Københavns Kommune og Socialpædagogernes Landsforbund, Dansk Socialrådgiverforening og FOA Fag og Arbejde har aftalt fornyelse pr. 1. april

Læs mere

Gennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger

Gennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger Gennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger Materiale til vejledende urafstemning Bibliotekarforbundet, marts 2011 Indledning Til brug for den

Læs mere

Cirkulære om rammeaftale om. Nye lønsystemer. Cirkulære af 19. november 2003 Perst. nr PKAT nr. J.nr

Cirkulære om rammeaftale om. Nye lønsystemer. Cirkulære af 19. november 2003 Perst. nr PKAT nr. J.nr Cirkulære om rammeaftale om Nye lønsystemer 2002 Cirkulære af 19. november 2003 Perst. nr. 076-03 PKAT nr. J.nr. 01-400-9 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Bemærkninger til de enkelte

Læs mere

Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler

Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Analyse af svar på Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i april 2015 gennemført en undersøgelse på

Læs mere

Fællesaftale om lokal løndannelse. 09.01 O.11 38/2011 Side 1

Fællesaftale om lokal løndannelse. 09.01 O.11 38/2011 Side 1 Fællesaftale om lokal løndannelse KL Blik- og Rørarbejderforbundet Dansk El-bund Dansk Metal Dansk Socialrådgiverforening Fagligt Fælles bund 3F handlingskartellet HK/KOMMUNAL Malerforbundet i Danmark

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: pz/dep Sagsnr.: 10/25165

NOTAT. Sagsbeh.: pz/dep Sagsnr.: 10/25165 SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT Emne: Analyse af skolernes merforbrug i 2010 Til: Familie- og uddannelsesudvalget Dato: 3. marts 2011 Sagsbeh.: pz/dep Sagsnr.: 10/25165 Baggrund for analysen 3 af

Læs mere

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform: Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende

Læs mere

FOAS og LC s Vejledning om den lokale lønpulje iht. FOAS almene overenskomst Januar 2013

FOAS og LC s Vejledning om den lokale lønpulje iht. FOAS almene overenskomst Januar 2013 FOAS og LC s Vejledning om den lokale lønpulje iht. FOAS almene overenskomst Januar 2013 Beregning af puljen Puljen til lokal løn opgøres som: Årligt beløb (31.3.12-niveau) pr. årsværk Puljen opgøres altså

Læs mere

Regionsdækkende forhåndsaftale

Regionsdækkende forhåndsaftale Regionsdækkende forhåndsaftale mellem Region Midtjylland og HK / Kommunal for Kontorpersonale 2007 Område Nærværende forhåndsaftale gælder for såvel medarbejdere, der ansættes ved Region Midtjylland fra

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen 50.01

Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen 50.01 Forhåndsaftale mellem Nordfyns Lærerkreds og Nordfyns Kommune vedrørende aflønning efter Lokal løndannelse Indledning og indhold: Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen 50.01 Nordfyns Kommunes forhåndsaftaler

Læs mere

Notat. Udviklingen i andelen af lokal løn i Aarhus Kommune. BORGMESTERENS AFDE- LING Juridisk Service Aarhus Kommune. FællesMED Orientering

Notat. Udviklingen i andelen af lokal løn i Aarhus Kommune. BORGMESTERENS AFDE- LING Juridisk Service Aarhus Kommune. FællesMED Orientering Notat Til Til FællesMED Orientering Side 1 af 6 Udviklingen i andelen af lokal løn i Aarhus Kommune Baggrund FællesMED har bedt om oplysninger vedrørende udviklingen i andelen af lokal løn i Aarhus Kommune.

Læs mere

FLØS-Vejledning til overenskomstansatte som kirkefunktionærer med arbejdsfunktion som graver

FLØS-Vejledning til overenskomstansatte som kirkefunktionærer med arbejdsfunktion som graver FLØS-Vejledning til overenskomstansatte som kirkefunktionærer med arbejdsfunktion som graver Nærværende vejledning er udarbejdet som et hjælpeværktøj til de lønansvarlige, der skal oprette ansættelsesforhold

Læs mere

Vejledning til skabelon til en resultatlønsaftale

Vejledning til skabelon til en resultatlønsaftale Vejledning til skabelon til en resultatlønsaftale Her er vejledningen til skabeloner til en lokal resultatlønsaftale, som tillidsrepræsentanten kan anvende i forhandlinger med ledelsen om en resultatlønsaftale.

Læs mere

Fællesaftale om lokal løndannelse. 09.01 O.13 50/2013 Side 1

Fællesaftale om lokal løndannelse. 09.01 O.13 50/2013 Side 1 Fællesaftale om lokal løndannelse KL Blik- og Rørarbejderforbundet Dansk El-bund Dansk Metal Dansk Socialrådgiverforening Fagligt Fælles bund 3F handlingskartellet HK/KOMMUNAL Malerforbundet i Danmark

Læs mere

Lokal løndannelse/lønstrategi

Lokal løndannelse/lønstrategi NOTAT Kontakt: Steffen Nielsen sni@sl.dk Dok.nr. 2629252 Sagsnr. 2015-SLCFA-10793 15. september 2015 Lokal løndannelse/lønstrategi 2015-2018 Indledning Siden indførelsen af den lokale løndannelse i 1998

Læs mere

AFTALE OM UDMØNTNINGSGARANTI AF NYE MIDLER TIL LOKAL LØNDANNELSE PÅ SUNDHEDSKARTELLETS OMRÅDE

AFTALE OM UDMØNTNINGSGARANTI AF NYE MIDLER TIL LOKAL LØNDANNELSE PÅ SUNDHEDSKARTELLETS OMRÅDE REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SUNDHEDSKARTELLET 11.20.7 Side 1 AFTALE OM UDMØNTNINGSGARANTI AF NYE MIDLER TIL LOKAL LØNDANNELSE PÅ SUNDHEDSKARTELLETS OMRÅDE = Nyt i forhold til tidligere gældende

Læs mere

- dine rettigheder kort fortalt

- dine rettigheder kort fortalt Det nye lønsystem og lønforhandlinger - dine rettigheder kort fortalt For ansatte på virksomheder omfattet af overenskomst mellem DANSKE ARK og Arkitektforbundet JA (Jordbrugsakademikerne) Konstruktørforeningen

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

Aftale for tjenestemandsansatte driftsledere ansat i MOVIA og tjenestegørende i ARRIVA Danmark A/S

Aftale for tjenestemandsansatte driftsledere ansat i MOVIA og tjenestegørende i ARRIVA Danmark A/S MOVIA Side 1 Aftale for tjenestemandsansatte driftsledere ansat i MOVIA og tjenestegørende i ARRIVA Danmark A/S KL FOA - Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 1. Hvem er omfattet... 3 2. Løn... 3 3.

Læs mere

Vedr.: De generelle overenskomst- og aftaleforhandlinger pr. 1. april 2005

Vedr.: De generelle overenskomst- og aftaleforhandlinger pr. 1. april 2005 Til KTO's medlemsorganisationer J.nr.: 7.01.03-02 JH/jb Direkte tlf.nr.: 3347 0621 17. november 2011 Vedr.: De generelle overenskomst- og aftaleforhandlinger pr. 1. april 2005 Ved den første forhandling

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

30.32 O.15 31/2015 Side 1. Aftale for tjenestemandsansatte socialrådgivere og socialformidlere

30.32 O.15 31/2015 Side 1. Aftale for tjenestemandsansatte socialrådgivere og socialformidlere Side 1 Aftale for tjenestemandsansatte socialrådgivere og socialformidlere KL Dansk Socialrådgiverforening HK/KOMMUNAL Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1. Hvem er omfattet... 3 2. Generelle bestemmelser...

Læs mere

løn& udvikling nyt job sæt prıs på dig selv økonomaforeningen

løn& udvikling nyt job sæt prıs på dig selv økonomaforeningen løn& udvikling nyt job sæt prıs på dig selv økonomaforeningen Nyt job sæt pris på dig selv Layout: Torben Wilhelmsen Tryk: Eks Skolens Trykkeri økonomaforeningen oktober 2001 Må gengives med angivelse

Læs mere

Rammeaftale om seniorpolitik

Rammeaftale om seniorpolitik Rammeaftale om seniorpolitik KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 05.21 Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Indledende bestemmelser... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen...3 2.

Læs mere

Aftale for tjenestemandsansatte tandlæger

Aftale for tjenestemandsansatte tandlæger Aftale for tjenestemandsansatte tandlæger KL De Offentlige Tandlæger Side 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Hvem er omfattet... 3 2. Generelle bestemmelser... 3 3. Personlig løn- og pensionsgaranti og overgangstrin/-tillæg...

Læs mere

FORHÅNDSAFTALE FOR KONSTRUKTØRER I VEJLE AMT.

FORHÅNDSAFTALE FOR KONSTRUKTØRER I VEJLE AMT. VEJLE AMT Løn- og personaleafdelingen. OK 99 FORHÅNDSAFTALE FOR KONSTRUKTØRER I VEJLE AMT. INDLEDNING. Der er afholdt forhandling den 11. november 1999 og den 13. december 1999 mellem Konstruktørforeningen

Læs mere

Overordnet lønpolitik for Norddjurs Kommune

Overordnet lønpolitik for Norddjurs Kommune Overordnet lønpolitik for Norddjurs Kommune Formål: De overordnede mål for Norddjurs Kommune er, at kommunen skal udføre sine opgaver økonomisk fornuftigt og med høj kvalitet og dermed fremstå som en moderne

Læs mere

Afdelingsledere og uddannelseskonsulenter ved AMU-centrene

Afdelingsledere og uddannelseskonsulenter ved AMU-centrene Cirkulære af 22. juni 2011 Perst.nr. 031-11 PKAT 0074 J.nr. 10-333/02-19 Cirkulære om organisationsaftale for Afdelingsledere og uddannelseskonsulenter ved AMU-centrene 2011 Dataark PKAT med specifikation

Læs mere

For at være på Personlig Ordning er kravet, at man 31. marts 2000 havde mindst 8 års erfaring som lærer.

For at være på Personlig Ordning er kravet, at man 31. marts 2000 havde mindst 8 års erfaring som lærer. LØNNINGER for talehørelærere 1. august 2015 Reguleringsprocenten fra 1. april til 30. september 2015 er 1,305367 Nyansatte og nyuddannede lærere har fra 1. april 2010 et lønforløb med starttrin på trin

Læs mere

Hovedelementerne i KTO-forliget 2005

Hovedelementerne i KTO-forliget 2005 KTO Sekretariatet 19. februar 2004 Hovedelementerne i KTO-forliget 2005 Den 19. februar 2005 er der opnået enighed mellem de (amts)kommunale arbejdsgivere og KTO om de generelle vilkår for fornyelse af

Læs mere

Cirkulære om organisationsaftale for. Uddannelseskonsulenter

Cirkulære om organisationsaftale for. Uddannelseskonsulenter Cirkulære om organisationsaftale for Uddannelseskonsulenter 2002 3.3.51 Indholdsfortegnelse Side CIRKULÆRE...3 1. Generelle bemærkninger...3 2. Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser...3

Læs mere

AFTALE. vedrørende løn- og arbejdsforhold for kontorpersonale

AFTALE. vedrørende løn- og arbejdsforhold for kontorpersonale AMTSRÅDSFORENINGEN 22.01.1 Side 1 HK/KOMMUNAL AFTALE vedrørende løn- og arbejdsforhold for kontorpersonale 2005 = Nyt i forhold til tidligere gældende overenskomst/aftale mv. tilrettet f.eks. 01-07-2005

Læs mere

Socialpædagogerne Sydjyllands lønpolitik for overenskomstperioden 2015 til 2018:

Socialpædagogerne Sydjyllands lønpolitik for overenskomstperioden 2015 til 2018: Socialpædagogerne Sydjyllands lønpolitik for overenskomstperioden 2015 til 2018: Socialpædagogerne Sydjyllands mål er: At faget og faglighed bringes i centrum. At der er synlig sammenhæng mellem løn, funktioner

Læs mere

Til Danske Fysioterapeuters lønforhandlere samt andre interesserede har Forhandlingsgruppen Off. udarbejdet et notat vedr. lønstatistik.

Til Danske Fysioterapeuters lønforhandlere samt andre interesserede har Forhandlingsgruppen Off. udarbejdet et notat vedr. lønstatistik. Til Danske Fysioterapeuters lønforhandlere samt andre interesserede har Forhandlingsgruppen Off. udarbejdet et notat vedr. lønstatistik. Notat i Word-format her..\..\..\..\..\ok99 - info\lønstatistik.doc

Læs mere

Ergoterapeuter og Fysioterapeuter

Ergoterapeuter og Fysioterapeuter Cirkulære om organisationsaftale for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter 2004 Cirkulære af 19. februar 2004 Perst. nr. 011-04 PKAT nr. J.nr. 01-333/26-3 Indholdsfortegnelse Cirkulære Bemærkninger til de

Læs mere

Redskaber til dig, der skal forhandle lokalt. Vejledning til regneark

Redskaber til dig, der skal forhandle lokalt. Vejledning til regneark Redskaber til dig, der skal forhandle lokalt Vejledning til regneark 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad kan regnearkene bruges til?... 3 Vælg det regneark, som er relevant for dig... 3 Opdatering

Læs mere

Side 1 AFTALE OM LOKAL LØNDANNELSE FOR AMTSVEJMÆND M.FL., AMTSBETJENTE M.FL. OG SKOLEBETJENTE M.FL. OK-05

Side 1 AFTALE OM LOKAL LØNDANNELSE FOR AMTSVEJMÆND M.FL., AMTSBETJENTE M.FL. OG SKOLEBETJENTE M.FL. OK-05 AMTSRÅDSFORENINGEN 11.20.16 Side 1 FOA FAG OG ARBEJDE AFTALE OM LOKAL LØNDANNELSE FOR AMTSVEJMÆND M.FL., AMTSBETJENTE M.FL. OG SKOLEBETJENTE M.FL. 2005 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 11.20.16 Side 3 KAPITEL

Læs mere

Lønanalyse på lærerområdet i folkeskolen 2016

Lønanalyse på lærerområdet i folkeskolen 2016 Lønanalyse på lærerområdet i folkeskolen 2016 Personale og forhandling Marts 2016 1 Lønanalyse (Gennemført af Personale og Forhandling med konsultation af økonomikonsulenter) Denne analyse gennemføres

Læs mere

Rapport vedrørende underskuddet på daginstitutionsområdet

Rapport vedrørende underskuddet på daginstitutionsområdet 1 Rapport vedrørende underskuddet på daginstitutionsområdet Indledning Det samlede dagtilbudsområde i Børn og Unge-afdelingen havde ved udgangen af 2003 en gæld på 34,7 Det forventede regnskab for 2004

Læs mere

Lønpolitik - og sådan gør vi i praksis

Lønpolitik - og sådan gør vi i praksis Lønpolitik - og sådan gør vi i praksis 1 Lønpolitik Indledning Silkeborg Kommunes lønpolitik skal medvirke til at realisere kommunens overordnede politiske mål og skal til stadighed sikre den fornødne

Læs mere

De årlige lokale lønforhandlinger for ledere

De årlige lokale lønforhandlinger for ledere De årlige lokale lønforhandlinger for ledere Der er ved de seneste mange overenskomstrunder afsat specifikke midler til lokal løndannelse med en forpligtelse til udmøntning. Både i 2011 og 2013 blev det

Læs mere

07.39 O.13 27/2013 Side 1. Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger

07.39 O.13 27/2013 Side 1. Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger Side 1 Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger KL Sundhedskartellet Indholdsfortegnelse Side 07.39 Side 2 Aftalens område... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen... 3 Lønstatistik... 3 2.

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

10. juni 2013. Pr. 1. august 2013 består lønsystemet af: Pensionsgivende basisløn for lærere og børnehaveklasseledere: Enighed om et nyt lønsystem

10. juni 2013. Pr. 1. august 2013 består lønsystemet af: Pensionsgivende basisløn for lærere og børnehaveklasseledere: Enighed om et nyt lønsystem 1. juni 213 Vejledning om lønsystemet for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler, herunder beregning af trin 4-tillæg Enighed om et

Læs mere

Feriepengeforpligtelsen

Feriepengeforpligtelsen Feriepengeforpligtelsen Erhvervsdrivende fonde er underlagt deres helt eget regelsæt lov om erhvervsdrivende fonde, som senest er blevet væsentligt justeret med virkning fra 1. januar 2015. Som følge af

Læs mere