Indholdsfortegnelse: Hvad kan du læse i denne vejledning?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse: Hvad kan du læse i denne vejledning?"

Transkript

1 Sæt ny løn på dagsordenen Få indflydelse på budgettet Diskuter råderummet til ny løn Det kan du få inspiration til i denne vejledning Penge til ny løn Løngangstræde 25, København K Det økonomiske råderum Underskud/overskud Fra drift til løn Effektivisering Overenskomsten Penge til særlige formål Øget indtjening Afledte lokale effekter Jobskifte Overgangstillæg Personaleændring Reststigning Forhåndsaftaler Vakancer Det Forlodsfinansiering økonomiske råderum

2 1 Indholdsfortegnelse: Hvad kan du læse i denne vejledning? 1. Hvad kan du læse i denne vejledning? Hvad er der af penge til ny løn? 2.1. Ny løn er ikke et puljesystem Fastlæggelse af midler til ny løn Garanti for lønudvikling Kampen om nye midler og fastholdelse af gamle midler Kampen om midler til ny løn i budgetlægningen 3.1. Lønudvikling, lønsum og serviceniveau Den årlige procentfremskrivning af løn Budgetreguleringer i løbet af året Lønsumsstyring eller normeringsstyring hvilken betydning har styreformen i forhold til ny løn? Hvad er der at gøre godt med? 4.1. Det samlede råderum til ny løn i kommunen eller amtet er ikke et kroner/øre-regnskab Faktorer som påvirker råderummet Veje til indflydelse Lokale drøftelser af det økonomiske råderum Budgetbehandling Lønpolitik, budgetlægning og forhandlingsforløb i en sammenhæng Hvor kan jeg hente yderligere viden og inspiration? Bilag 1: Det lokale økonomiske råderum Bilag 2: 4 eksempler på positiv reststigning Med denne vejledning vil KTO give dig inspiration til, hvordan du som tillids- og medarbejderrepræsentant kan opnå indflydelse på budgettet og lønudviklingen. Denne indflydelse kan du opnå gennem aktive drøftelser i samarbejdssystemet samt i de konkrete lønforhandlinger. Ved overenskomstfornyelsen i 2002 er der i et bilag til aftalen om ny løndannelse beskrevet 12 faktorer, der påvirker det lokale økonomiske råderum til ny løn, se bilag 1. Med bilaget om det økonomiske råderum har KTO-siden opnået: At du som medarbejderrepræsentant i samarbejdssystemet opnår bedre mulighed for indflydelse på budgettet blandt andet gennem en drøftelse af størrelsen af midler til ny løn. At du og din arbejdsgivermodpart får en fælles oversigt over de vigtigste faktorer, som påvirker det lokale økonomiske råderum. At du som forhandler kan bruge denne oversigt offensivt i lønforhandlingerne til at lægge pres på kommunen eller amtet til at kunne indgå aftaler, der ligger udover de afsatte midler til forlodsfinansiering. For at give dig inspiration og hjælp hertil, gives der i denne vejledning en nærmere beskrivelse af de 12 faktorer, der påvirker det økonomiske råderum, samt en beskrivelse af, hvilke forhold du skal være opmærksom på ved budgetlægningen. Vejledningen indeholder en lang række tekniske oplysninger i forhold til de 12 faktorer og i forhold til budgetlægningen. Det må du dog ikke lade dig forskrække af. Det vigtigste er, at du bruger vejledningen som afsæt for en politisk diskussion af det lokale økonomiske råderum til ny løn i din kommune eller amt.til brug herfor er der på s opstillet en række spørgsmål og overvejelser, som du kan tage udgangspunkt i. Arbejdsgiversiden har også en forpligtelse til at indgå i en dialog om råderummet. Det er en forudsætning for at ny løn kommer til at fungere, at der lokalt er en positiv dialog, og at det lokale økonomiske råderum anvendes. Vejledningen er udgivet af Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) i januar Vejledningen er udarbejdet af KTO s lønteknikerudvalg: Torben Glitzky, FOA, Forbundet af Offentligt Ansatte Knud Røddik, PMF, Pædagogisk Medhjælperforbund Steen V. Kristensen, HK/Kommunal Leif F. Petersen, DKK, Det Kommunale Kartel Bjørn P. Langbakke, DKK, Det Kommunale Kartel Michael Jespersen, DSR, Dansk Sygeplejeråd Christian E. Christensen, BUPL, Forbundet for pædagoger og klubfolk Erik Hald, LC, Lærernes Centralorganisation Gitte T. Henriksen,AC,Akademikernes Centralorganisation Jørgen Holst, KTO s sekretariat Anne-Marie S. Jensen, KTO s sekretariat Henrik Würtzenfeld, KTO s sekretariat Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Løngangstræde 25, København K Tlf.: fax: Vejledningen, som koster 30,00 kr. (excl. forsendelsesomkostninger og et ekspeditionsgebyr på 30,00 kr.) kan bestilles ved henvendelse til KTO. Hvad kan du læse i denne vejledning? 3

3 2 Hvad er der af penge til ny løn? 2.1. Ny løn er ikke et puljesystem Med ny løn er der skabt mulighed for at fastlægge løndannelsen fleksibelt. Ny løn er ikke et puljesystem, der i sig selv sætter grænser for anvendelsen. Dermed er ny løn forskellig fra det puljesystem, vi kendte under decentral løn. Som én blandt flere faktorer i den lokale løndannelse er der af den samlede ramme ved KTO-forliget 2002 afsat midler til forlodsfinansiering af ny løn. Foruden forlodsfinansieringen indgår en række yderligere faktorer, som påvirker det lokale økonomiske råderum. Se bilag 1. KTO og de (amts)kommunale arbejdsgiverparter er enige i, at målsætningen med ny løndannelse ikke er at skabe besparelser på lønbudgettet Fastlæggelse af midler til ny løn Hvor mange penge, der er til ny løn på den enkelte arbejdsplads/forvaltning/(amts)- kommune, fastlægges på to måder: i budgetfasen, hvor der tages stilling til nye midler til løn, og ved anvendelse af de gamle afsatte midler løbende hen over året på arbejdspladsen/forvaltningen. På den enkelte arbejdsplads vil der løbende ske en personaleudskiftning, hvor fx yngre, mere uerfarne og lavere lønnede medarbejdere erstatter ældre, mere erfarne og højere lønnede medarbejdere, eller fx være vakancesituationer i perioder fra en medarbejder fratræder til en ny tiltræder. Situationer som disse vil kunne frigøre midler til råderummet til ny løn ude på den enkelte arbejdsplads. Omvendt vil en personaleudskiftning, hvor en yngre og lavere lønnet medarbejder erstattes af en ældre, mere erfaren og højere lønnet medarbejder, mindske det økonomiske råderum. Det lokale økonomiske råderum til ny løn er derfor en bevægelig størrelse, som vil være forskellig fra amt til amt, kommune til kommune og fra arbejdsplads til arbejdsplads. 2.3 Garanti for lønudvikling Alle ansatte i amter og kommuner er sikret en lønudvikling via de aftalte generelle lønstigninger. Langt størstedelen af den samlede lønudvikling sker via generelle lønstigninger. I forhold til udviklingen i ny løn er der 2 garantimekanismer: Reguleringsordningen og det der kaldes gennemsnitsløngarantien. De fleste akademikergrupper er dog ikke omfattet af en gennemsnitsløngaranti. I forhold til ny løn garanterer ordningerne: en parallel lønudvikling med det private arbejdsmarked, og at ingen personalegrupper sakker agterud i ny løn. Reguleringsordningen Dette indebærer, at såfremt kommuner og amter ikke anvender ny løn aktivt, vil pengene til ny løn i stedet blive samlet op af garantiordningerne. Amtet eller kommunen har derfor ikke noget godt argument for ikke af afsætte nye midler eller anvende allerede afsatte midler til ny løn. Garantiordningerne udelukker imidlertid ikke, at nogle kommuner og amter vil Lønsystemet på det kommunale og amtskommunale arbejdsmarked er indrettet, så der stort set sikres en parallel lønudvikling med det private arbejdsmarked. Reguleringsordningen sikrer denne sammenhæng. Er lønudviklingen i amter og kommuner lavere end på det private arbejdsmarked udløses en lønstigning til ansatte i amter og kommuner. En del af lønstigningen forudsættes anvendt til forlodsfinansiering af ny løn i amter og kommuner. Den resterende del bliver udmøntet i form af generelle lønstigninger. Anvender amter og kommuner efterfølgende ikke pengene til ny løn, vil midlerne året efter på ny blive samlet op af reguleringsordningen, og her blive udløst i form af generelle lønstigninger til alle. Det bemærkes, at ordningen beregnes på grundlag af lønudviklingen i amter og kommuner under ét. Selvom den samlede lønudvikling i amter og kommuner under ét er lavere end på det private arbejdsmarked, vil der kunne være kommuner/amter/ arbejdspladser/grupper/ansatte, som kan have haft en lønudvikling, der isoleret set ligger over det private arbejdsmarked. En lav amtslig eller kommunal lønudvikling kan blandt andet skyldes, at råderummet til ny løn i amter og kommuner er for lavt, eller at det ikke anvendes. I så fald vil der ske en omfordeling fra det lokale råderum til ny løn til generelle lønforbedringer. Hvis lønudviklingen i amter og kommuner omvendt er højere end lønudviklingen på det private arbejdsmarked, nedsættes de aftalte generelle lønstigninger nogenlunde tilsvarende. Faktaboks 1! Som tillidsrepræsentant og medarbejderrepræsentant i hovedudvalg/hovedsamarbejdsudvalg (HSU) eller som lønforhandler skal du løbende være opmærksom på de faktorer, der påvirker det økonomiske råderum, hvad enten det gælder kommunens/amtets budgetlægning eller ved personaleudskiftning, vakancer, effektiviseringer mv. ude på den enkelte arbejdsplads. Gennemsnitsløngarantien For at undgå, at nogle personalegrupper sakker agterud i ny løn, har parterne desuden aftalt, at personalegrupper, som under ét i amter og kommuner modtager mindre end 72 pct. af forlodsfinanseringen mv. i forhold til tidspunktet for overgangen til ny løn, sikres opfyldning ved næstkommende overenskomstfornyelse det vil sige i Hvad er der af penge til ny løn? Hvad er der af penge til ny løn? 5

4 kunne spekulere i, at andre kommuner og amter har en højere lønudvikling, og dermed bevidst holder igen for på den ene side at undgå en højere lønudvikling end gennemsnittet og for på den anden side at satse på, at de øvrige kommuner og amter har en lønudvikling, som samlet set betyder, at garantiordningerne udløser mindst muligt. En sådan holdning vil imidlertid svække arbejdsgiverens troværdighed i forhold til ny løn. Holdningen vil også stride mod parternes fælles målsætning om, at ny løn ikke skal bruges til at skabe besparelser på lønbudgettet. For den pågældende kommune eller amt vil en lavere lønudvikling end i andre amter og kommuner desuden gøre det sværere i fremtiden at rekruttere og fastholde arbejdskraften Kampen om nye midler og fastholdelse af gamle midler Du skal være opmærksom på, at afsættelse af midler til løn sker i budgetfasen. De nye lønbudgetter fremkommer som oftest ved en politisk besluttet procentfremskrivning af eksisterende budgetter suppleret med forudsætninger om ændringer i aktiviteten på området. Der tages dermed i budgettet stilling til udviklingen af aktiviteten og de samlede lønmidler (lønsummen) til de ansatte. Den politisk besluttede procentfremskrivning er forenklet sagt de nye midler til løn. Kampen om nye midler til ny løn handler derfor om at opnå indflydelse på budgetlægningen og forsøge at sikre sig: at de centrale aftaleparters politiske forventninger til ny løn indbudgetteres, at der er sammenhæng mellem det, der i budgettet er afsat til ny løn og kommunens eller amtets lønpolitik, og at amtet eller kommunen også i fremtiden kan rekruttere og fastholde medarbejdere. Kampen om midler til ny løn handler også om muligheden for at kunne fastholde og overføre eventuelle uforbrugte (gamle) midler i det hidtidige budget til det nye budget, så disse eksempelvis også kan anvendes til nye lønaftaler. I kapitel 3 Kampen om midler til ny løn i budgetlægningen er det nærmere beskrevet, hvilke elementer/overvejelser der kan indgå ved budgetlægningen. I kapitel 4 Hvad er der at gøre godt med sættes fokus på, hvordan forskellige handlinger i løbet af året ude på arbejdspladserne inden for det vedtagne budget vil kunne udvide eller mindske råderummet til ny løn. Her omtales de 12 faktorer, der påvirker det økonomiske råderum. I kapitel 5 Veje til indflydelse anvises der nogle bud på, hvordan du som medarbejderrepræsentant kan søge at udvide det økonomiske råderum til ny løn ved at få indflydelse på budgetlægningen og på anvendelsen af de midler, der frigøres i løbet af året, fx når en højere lønnet medarbejder erstattes af en lavere lønnet medarbejder. 3 Kampen om midler til ny løn i budgetlægningen 3.1. Lønudvikling, det samlede lønbudget og serviceniveau Ved overenskomstforhandlingerne og efterfølgende i de lokale lønforhandlinger indgås aftaler om lønudviklingen for de ansatte i amter og kommuner. Lønnen og lønudviklingen er et udtryk for prisen på arbejdskraften. Prisen fastlægges centralt i aftaler og overenskomster, samt lokalt i aftaler om ny løn. Kompetencen til at træffe beslutning om det samlede lønbudget, herunder aktivitets- og serviceniveauet ligger i byrådet eller amtsrådet. Stillingtagen hertil har direkte betydning i forhold til personalet det gælder i form af effektiviseringer, ændrede arbejdsgange, ansættelser, omflytninger, fyringer mv. Men det kan også påvirke lønudviklingen. Skal lønudviklingen være positiv forudsætter det, at der politisk er en fornuftig sammenhæng mellem det samlede lønbudget og aktivitets- og serviceniveauet. Har kommunalpolitikerne politisk forudsat et aktivitets- og serviceniveau, som kun vanskeligt lader sig gøre inden for det samlede lønbudget, er der en fare for, at den samlede lønudvikling bliver lavere end forudsat. Har en kommune eksempelvis besluttet at hæve aktivitetsniveauet ved at øge antallet af ansatte generelt inden for et område med 3% og samtidig fremskrevet det samlede lønbudget på området med 4%, vil mulighederne for en positiv lønudvikling været meget begrænsede. Forenklet sagt skal det undgås, at medarbejderne betaler for et serviceniveau, som kommunen eller amtet ikke har råd til, gennem en lav lønudvikling. Der ligger derfor et væsentligt politisk arbejdsgiveransvar i byrådet eller amtsrådet til at sikre, at der er en balanceret sammenhæng, og at der ved fastlæggelsen af det samlede lønbudget er skabt det nødvendige rum til at sikre en fornuftig lønudvikling for de ansatte. Det er vigtigt, at du som medarbejderrepræsentant søger en afklaring af, hvor stor en! del af det samlede lønbudget, der skyldes ændrede normerings- og aktivitetsforudsætninger, og hvor stor en del af ændringen, der skyldes afsættelse af midler til lønudvikling. 6 Hvad er der af penge til ny løn? Kampen om midler til ny løn i budgetlægningen 7

5 Faktaboks Den årlige procentfremskrivning af løn I budgettet fastlægges midlerne til løn. Dette sker som oftest ved en politisk besluttet fremskrivning af det hidtidige lønbudget. Til brug herfor udarbejder KL og Amtsrådsforeningen budgetvejledninger til kommuner og amter indeholdende et skøn, som kommuner og amter kan anvende ved fremskrivning af blandt andet lønningerne. Stort set alle kommuner og amter anvender dette skøn. Også en række faglige organisationer udarbejder vejledninger til brug for de lokale repræsentanters arbejde med og forståelse af budgetlægningen. Ved fremskrivningen af lønningerne i kommuner og amter bør der, hvis der forudsættes en uændret normerings- og aktivitetsniveau, som minimum fremskrives med de omkostningsprocenter, der fremgår af KTO-forliget. I dette tilfælde vil fremskrivningen skulle ske med udgangspunkt i lønsummen i indeværende år. Lønsum i indeværende år x fremskrivningsprocenten = forhøjelse af lønsummen i budgettet Fremskrivningsprocenten er udtryk for den centralt aftalte lønudvikling incl. værdien af pension, ferie mv., samt de afsatte midler til forlodsfinansiering af ny løn. KL har overfor kommunerne understreget, at det er af afgørende betydning, at! der på budgettet afsættes de forudsatte midler til ny løn det vil sige de afsatte midler til forlodsfinansiering af ny løn. Ved budgetlægningen har amter og kommuner også mulighed for at afsætte yderligere midler til ny løn det vil sige midler udover forlodsfinansieringen. I så fald skal lønsummen fremskrives med en højere procent end den omkostningsprocent, der fremgår af KTO-forliget, jf. tabel 1, 2 og 3. Fremskrives lønsummen med en procent udover ovennævnte medfører dette en reststigning, hvis midlerne anvendes. Se faktaboks 4. Ved overenskomst- og aftalefornyelsen er der for hvert af årene 2002, 2003 og 2004 forudsat en reststigning på 0,8 pct. på landsplan. I bilag 2 er der beskrevet 4 eksempler på positiv reststigning. Faktaboks 3 Reststigningen dækker over lønomkostninger, der ikke er finansieret ved overenskomst- og aftalefornyelsen. Det gælder bl.a.: lokale lønstigninger udover forlodsfinansieringen til ny løn, erfaringsbaseret lønudvikling, som følge af at der bliver relativt flere ansatte med høj anciennitet, og lønstigning som følge af ændret personalesammensætning, herunder eksempelvis, hvis en medarbejder skifter til en ny og højere stilling. Historisk har reststigningen udgjort ca. 0,8% pr. år på landsplan. KL har i deres budgetvejledning lagt op til, at den enkelte kommune selv tager stilling til håndteringen af reststigningen. KL har desuden efterfølgende gjort opmærksom på, at det i skønnet over størrelsen af reguleringsordningen er forudsat, at lønudviklingen i 2003 ville udgøre de aftalte stigninger plus 0,8% herudover. Amtsrådsforeningen anbefaler, at amterne lokalt tager hensyn til personalesammensætningen og lønstigningernes fordeling geografisk og på personalegrupper ved fastlæggelsen af budgettet, idet den udmeldte lønstigningsprocent og reststigningen på 0,8 pct. alene har karakter af et gennemsnitligt niveau. Der bør efter KTO s opfattelse altid indgå en skønnet reststigning i en kommunes eller i et amts budgettering. Faktaboks 4! 8 Kampen om midler til ny løn i budgetlægningen Kampen om midler til ny løn i budgetlægningen 9

6 Den centralt aftalte lønudvikling fremgår af nedenstående tabel, hvor lønomkostningerne ved KTO-forliget i procent er angivet. Hertil bør tillægges en reststigning på fx 0,8 pct. i 2002, 2003 og Tabel : Skøn over stigningen i lønomkostningerne - i pct. Procent I alt Generelle lønstigninger 1 0,99 2,94 2,32* 6,25 Forlodsfinansiering af ny løn 0,25 1,22 0,40 1,87 Tabel : Budgetvirkningen i i pct. Procent Overenskomst ,72 Overhæng fra ,31 I alt 4,03* * Denne procent er et udtryk for budgetvirkningen af KTO-forliget. Feriefridage 0,40 0,40 0,80 Puljer og projekter mv. 2 1,05 1,05 Tabel : Budgetvirkningen i i pct. Procent I alt 1,24 5,61 3,12 9,97 Incl. reguleringsordningen. Reguleringsordningen udmøntede 0,96% i generelle lønstigninger i 2002 og 0,86% i I 2004 skønnes reguleringsordningen at udmønte 0% i generelle lønstigninger. Anvendelsen af midlerne til puljer og projekter er primært anvendt til forbedringer af de enkelte overenskomster det gælder fx til lønforbedringer for visse grupper, pensionsudbygning mv. Tabellen viser, at der i perioden er aftalt en stigning i lønomkostningerne på 9,97 pct. (2004 er dog skønnet). Den aktuelle lønomkostningsprocent indeholdende det seneste skøn over reguleringsordningen kan du finde på KTO s hjemmeside Når aftaleresultatet skal omregnes til budgettet, som løber i et kalenderår, beregner man virkningen af en lønstigning i forhold til det antal måneder, den kommer til udbetaling i året og i det efterfølgende år fx udbetales lønstigninger pr. 1. april 9 gange (måneder) i løbet af året og 3 gange (måneder) i det efterfølgende år. Ved fastlæggelse af budgettet vil der med dette eksempel skulle tages højde for de 3 måneder, som løber ind i det år, der fastlægges budget for. Dette kaldes overhæng. Den såkaldte budgetvirkning af aftaleresultatet i år 2003 og 2004 fremgår af tabel 2 og 3. Det er procenterne i tabel 2 og 3 plus reststigningen, der som udgangspunkt skal foretages regulering efter. Du skal være opmærksom på, at de aftalemæssige omkostningsforudsætninger er beregnet som et gennemsnit på landsplan. Den faktiske virkning i det enkelte amt/ kommune/arbejdsplads vil derfor aldrig stemme helt overens hermed, blandt andet fordi personalesammensætningen vil være afgørende for den samlede lønomkostning. Men forudsætningerne er et godt udgangspunkt for en nærmere gennemgang og drøftelse af budgettet, og for at få et billede af, hvad der er regnet med til lønstigninger. Overenskomst ,67* Overhæng fra ,89 I alt 3,56* * Budgetvirkning af KTO-forliget er et foreløbigt skøn, idet udmøntningen i 2004 beror på et skøn om, at reguleringsordningen udmønter 0 pct. i generelle lønstigninger. 3.3 Budgetreguleringer i løbet af året Formålet med budgetreguleringer i løbet af året er at sikre, at arbejdspladser/forvaltninger også i løbet af budgetåret har et retfærdigt budget såvel i forhold til de faktiske lønudgifter som i forhold til andre arbejdspladser/forvaltninger. Det kan fx være budgetusikkerheder vedrørende barsel, sygdom, uplanlagt overarbejde, ændrede skøn for reguleringsordningen, politisk prioriterede projekter mv. Midlerne til budgetreguleringer vil kunne findes i form af tillægsbevillinger eller i form af afsættelse af centrale udligningspuljer. I amter og kommuner, hvor lønnen styres i form af normeringsstyring, vil ovennævnte skævheder som regel blive udlignet, mens dette ikke i alle tilfælde vil ske på arbejdspladser med lønsumsstyring, jf. kapitel 3.4. og 4. Tages der ikke højde for disse usikkerheder, vil de kunne påvirke det økonomiske råderum til ny løn på arbejdspladserne. Det er vigtigt, at du som medarbejderrepræsentant søger indflydelse på fastlæggelsen! af principper for, i hvilke situationer lønbudgettet kan reguleres i løbet af året, så det undgås, at fx en højere udmøntning af reguleringsordningen end forudsat, mindsker råderummet til ny løn. 10 Kampen om midler til ny løn i budgetlægningen Kampen om midler til ny løn i budgetlægningen 11

7 Faktaboks Lønsumsstyring eller normeringsstyring hvilken betydning har styreformen i forhold til ny løn? I de enkelte kommuner og amter anvendes forskellige redskaber til at styre lønomkostningerne med. Typisk anvendes normeringsstyring eller lønsumsstyring. I nogle kommuner og amter anvendes der både og. Det kan være, at der for nogle arbejdspladser anvendes normeringsstyring, mens der for andre anvendes lønsumsstyring, eller der kan være tale om en kombination, hvor arbejdspladsen er tildelt en ramme for lønudgiften suppleret med normeringsstyring. Valg af styreform har imidlertid en række konsekvenser i forhold til ny løn. Det gælder i forhold til hvilken løn, som skal opskrives med fremskrivningsprocenten, samt muligheden for at anvende de midler, der fx frigøres i løbet af året til nye lønaftale. Valget af styreform har imidlertid ikke betydning i forhold til fastlæggelsen af fremskrivningsprocenten, som er den samme, hvad enten der bruges den ene eller anden styreform. For en nærmere beskrivelse af de to styreformer henvises til faktaboks 10. Lønsumsstyring særlige forhold På arbejdspladser/forvaltninger/(amts)- kommuner, der anvender lønsumsstyring fremskrives lønsummen typisk på følgende måde: Lønsum i indeværende år x fremskrivningsprocenten = forhøjelse af lønsummen i budgettet På lønsumsstyrede arbejdspladser skal du være opmærksom på, at KTO-forligets lønomkostningsprocent er et udtryk for et landsdækkende gennemsnit. Anvendes denne procentfremskrivning på de enkelte arbejdspladser skal du være opmærksom på, at virkningerne af aftaleog overenskomstfornyelsen vil have forskellig værdi alt efter personalesammensætning mv. Fx er der i de enkelte overenskomster aftalt forbedringer for særlige grupper. Er der mange af disse grupper på en arbejdsplads, vil omkostningen her være højere end den omkostningsprocent, som afspejler gennemsnittet i kommunen eller amtet, jf. også ovenstående afsnit om budgetreguleringer i løbet af året. Det er vigtigt, at du som medarbejderrepræsentant drøfter og søger indflydelse på, hvilket grundlag der indgår i fremskrivningen af arbejdspladsens lønsum. Her skal du være opmærksom på, at du i nogle situationer kan have sammenfaldne interesser med din leder i forhold til at opnå indflydelse på grundlaget for lønfremskrivningen. På lønsumsstyrede arbejdspladser/forvaltninger vil der typisk være mulighed for at overføre uforbrugte lønmidler fra ét år til det næste. Disse midler vil kunne indgå i en kommende lønforhandling. Faktaboks 6 Normeringsstyring særlige forhold Normeringsstyring indebærer, at budgettet lægges efter en fastlagt norm bestående af et vist antal timer/årsværk (norm) eventuelt fordelt på faggrupper - fx antal pædagoger/pædagogmedhjælpere i en daginstitution. I budgettet fastlægges den nye lønsum ved at fremskrive normen i det indeværende år med procentfremskrivningen. Konkret sker dette ved, at kommunen eller amtet beregningsteknisk opgør det konkrete forbrug af timer/ årsværk på et givent tidspunkt i løbet af året, og ganger dette med fremskrivningsprocenten: Norm pr. 1.oktober 2002 (omregnet til løn) x fremskrivningsprocent = forhøjelse af lønsummen i budgettet På normeringsstyrede arbejdspladser er der typisk ikke råderet over lønmidler, der fx bliver frigjort i løbet af året ved jobskifte. De ledige lønmidler vil fremstå som overskud ved regnskabsaflæggelsen, og vil, fordi der i budgetlægningen på normeringsstyrede arbejdspladser tages udgangspunkt i normen på et givet tidspunkt, ikke indgå i budgetlægningen, og derved heller ikke kunne anvendes til nye lønaftaler. Det er vigtigt, at du som medarbejder-repræsentant i drøftelsen af budgettet på normeringsstyrede områder søger indflydelse på, hvad der skal ske med eventuelle ledi-! ge lønmidler fra indeværende år skal disse indgå i det kommende års budget og hermed kunne bruges i nye lønaftaler? Hvis der ikke træffes beslutning om, at pengene kan indgå i det kommende års budget, forsvinder pengene automatisk. Faktaboks 7 12 Kampen om midler til ny løn i budgetlægningen Kampen om midler til ny løn i budgetlægningen 13

8 4 Hvad er der at gøre godt med? 4.1. Det samlede råderum til ny løn i kommunen eller amtet er ikke et kroner/øre-regnskab En lang række faktorer påvirker, hvad der er til forhandling det gælder både i opadog nedadgående retning. I dette kapitel er der beskrevet en række faktorer, som har betydning i forhold til det økonomiske råderum, og som sammen med de nye midler, der er afsat på budgettet, udgør råderummet til ny løn i kommunen eller amtet. De faktorer, som har betydning for det økonomiske råderum, er også nævnt i det fælles papir om det økonomiske råderum, som KTO og de kommunale og amtslige arbejdsgiverparter i fællesskab har udarbejdet, som bilag til aftalen om ny løndannelse, jf. bilag 1. Det er vanskeligt at danne sig et eksakt billede af det økonomiske råderum i kommuner og amter, fordi råderummet påvirkes, når der fx ansættes nye medarbejdere, når personalegrupper erstattes af andre personalegrupper, ved vakancesituationer mv. De faktorer, som er nævnt i denne pjece, kan sammen med de nye midler, der er afsat i budgettet, anvendes som pejlemærke for, hvad der kan tages udgangspunkt i ved forhandlingerne om ny løn. Der er ikke tale om en facitliste, der angiver nogle præcise tal på kroner og øre for, hvor meget der er til rådighed. I hovedparten af beskrivelserne af de enkelte faktorer er der udarbejdet et eller flere eksempler til illustration af, hvordan det økonomiske råderum påvirkes ved forskellige bevægelser og handlinger på arbejdspladsen. Det økonomiske råderum er ikke forhåndsopdelt på de enkelte faggrupper eller organisationer, men er et udtryk for det råderum, der er til forhandling samlet set i kommunen eller amtet. Størrelsen af det lokale økonomiske råderum skal ses i sammenhæng med den tidsperiode, der forhandles for. Det lokale økonomiske råderum til ny løn er de midler, der er til rådighed for de lokale forhandlinger om ny løn i form af forhåndsaftaler, aftaler for enkeltpersoner og gruppevise aftaler. Faktaboks 8 I gennemgangen af de 12 faktorer beskrives en række problemstillinger og overvejelser, som det vil være en god idé, at du tager op til diskussion i samarbejdsorganerne eller på et personalemøde, jf. også kapitel 5. Det lokale økonomiske råderum påvirkes desuden af den valgte økonomistyreform det vil sige, om der anvendes lønsumsstyring eller normeringsstyring. Den valgte styreform har i høj grad indflydelse på, hvordan det økonomiske råderum dannes. Hvordan fastlægges lønnen? I nedenstående gennemgang af de forskellige faktorer beskrives, hvordan styreformen påvirker, hvad der er af penge til forhandling af ny løn. I gennemgangen er der taget udgangspunkt i lønsumstyring og normeringsstyring i en slags rene modeller. Virkeligheden i kommuner og amter er ofte meget broget, og den anvendte styreform vil mange gange være en slags blanding, eller den ene eller anden model i modificeret form. Eksemplerne i gennemgangen af de 12 faktorer må derfor tilpasses den konkrete styreform i kommunen eller amtet. Lønnen fastlægges både centralt i overenskomsterne og lokalt i form af ny løn. Lokalt kan lønnen være aftalt i form af en forhåndsaftale eller i form af aftaler for enkeltpersoner og/eller grupper: Den centralt aftalte overenskomst. I nogle overenskomster er der alene fastlagt en grundløn. Øvrig lønudvikling aftales lokalt. I andre overenskomster er der, ud over grundlønnen, aftalt en anciennitetsbestemt kvalifikationsløn eller en anciennitetsbestemt garantiløn. Endvidere er der i flere overenskomster aftalt funktionsløntillæg for særligt definerede funktioner. Desuden er der i en række overenskomster aftalt, at der enten skal eller kan ydes et tillæg uden beløbsgrænse et såkaldt skal - henholdsvis kan -tillæg. En lokal forhåndsaftale indebærer, at der som oftest udløses et funktions- og/eller kvalifikationsløntillæg, når den ansatte opfylder forudsætningerne i aftalen. I mange forhåndsaftaler skelnes der mellem såkaldte skal-tillæg og kan-tillæg. Skal-tillæg udløses, når den ansatte opfylder forudsætningerne i aftalen. Kan-tillæg udløses først efter en konkret vurdering og aftale herom. Faktaboks 9! For at opnå maksimal indflydelse på fastlæggelsen og anvendelsen af det lokale økonomiske råderum vil det være en god idé, at du sammen med tillidsrepræsentanter fra andre personalegrupper overvejer mulighederne for at optræde samlet på tværs af organisationer/faggrupper fx i en budgetbande eller i et lokalt forhandlingssamarbejde. Se også s. 29. Aftaler for enkeltpersoner eller gruppevise aftaler (samt aftaler om resultatløn). Der kan her fx være tale om aftale om tillæg til den enkelte ansatte. Disse tillæg kan være løntillæg for personlige kvalifikationer eller for varetagelse af særlige funktioner. Der kan desuden være tale om løndele, der er omdøbt til personlige tillæg i forbindelse med overgangen til ny løn. Det kan være udligningstillæg. Endelig kan det også være overgangstillæg, der blev givet til alle de ansatte, der var ansat ved overgangen til ny løn. 14 Hvad er der at gøre godt med? Hvad er der at gøre godt med? 15

Sæt ny løn på dagsordenen

Sæt ny løn på dagsordenen Sæt ny løn på dagsordenen - 2 - Indholdsfortegnelse 1. Veje til indflydelse... 3 2. Råderum til ny løn... 3 3. Ny løn på budgettet... 5 4. Indflydelse på råderum og budget... 7 5. Spørgsmål du kan stille

Læs mere

Det lokale økonomiske råderum

Det lokale økonomiske råderum Nedenstående er bilag 1 til Fællesaftalen om lokal løndannelse på det kommunale område. Bilaget er parternes beskrivelse af det økonomiske råderum. Bilag 1 Det lokale økonomiske råderum Det lokale økonomiske

Læs mere

Lokal løndannelse i praksis. en pjece til dig, som forhandler løn til Sundhedskartellets medlemmer

Lokal løndannelse i praksis. en pjece til dig, som forhandler løn til Sundhedskartellets medlemmer Lokal løndannelse i praksis en pjece til dig, som forhandler løn til Sundhedskartellets medlemmer Lokal løndannelse i praksis en pjece til dig, som forhandler løn til Sundhedskartellets medlemmer Copyright

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

Aftale om Gennemsnitsløngaranti

Aftale om Gennemsnitsløngaranti Aftale om Gennemsnitsløngaranti KL Organisationer i KTO Side 1 Udkast af 24. august 2010 Indholdsfortegnelse Side Side 2 Gennemsnitsløngarantien... 3 Beregningsgrundlaget for gennemsnitsløngarantien...

Læs mere

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg Hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Udgivet maj 2012 af Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Aftale om lokal løndannelse for tandlæger, musikskoleledere/-lærere og tjenestemandsansatte

Aftale om lokal løndannelse for tandlæger, musikskoleledere/-lærere og tjenestemandsansatte Side 1 Aftale om lokal løndannelse for tandlæger, musikskoleledere/-lærere og tjenestemandsansatte bibliotekarer KL Bibliotekarforbundet De Offentlige Tandlæger Fællesudvalget for Musikundervisere inden

Læs mere

Fællesaftale om lokal løndannelse på det tekniske område

Fællesaftale om lokal løndannelse på det tekniske område Fællesaftale om lokal løndannelse på det tekniske område KL FOA - Fag og Arbejde Fagligt Fælles Forbund 3F Det Offentlige Beredskabs Landsforbund Dansk Formands Forening Serviceforbundet Landsklubben For

Læs mere

Nye lønsystemer sat på sporet

Nye lønsystemer sat på sporet Finansministeriet Personalestyrelsen Centralorganisationernes Fællesudvalg Nye lønsystemer sat på sporet Nye lønsystemer sat på sporet Januar 2003 Januar 2003 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information

Læs mere

09.03 O.13 47/2013 Side 1. Forlængelse af Aftale om lokal løndannelse for lærere m.fl.

09.03 O.13 47/2013 Side 1. Forlængelse af Aftale om lokal løndannelse for lærere m.fl. Side 1 Forlængelse af Aftale om lokal løndannelse for lærere m.fl. Indholdsfortegnelse Side 09.03 Side 2 Kapitel 1. Anvendelsesområde... 3 1. Område... 3 Kapitel 2. Lokale forhandlinger... 3 2. Lønpolitisk

Læs mere

Lønstatistik for begyndere. en introduktion

Lønstatistik for begyndere. en introduktion en introduktion en introduktion 1. Indledning I forbindelse med en forhandling har du brug for at kunne præsentere lønudviklingen blandt sygeplejersker i din egen (amts)kommune fra 2001 til 2002. Lønudviklingen

Læs mere

Fællesaftale om lokal løndannelse for pædagogisk. 09.06 O.13 3/2014 Side 1

Fællesaftale om lokal løndannelse for pædagogisk. 09.06 O.13 3/2014 Side 1 Fællesaftale om lokal løndannelse for pædagogisk område KL 09.06 Side 1 BUPL Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund FOA Fag og Arbejde Socialpædagogernes Landsforbund Fagligt Fælles Forbund (3F) Dansk

Læs mere

OK 2008-2011 NY LØN FRIE SKOLER

OK 2008-2011 NY LØN FRIE SKOLER OK 2008-2011 NY LØN FRIE SKOLER Midlertidigt lønsystem i OK 2008 Der aftaltes nedenstående midlertidige justeringer. sbestemmelser med virkning fra 1.4.2009. er den mindste samlede løn en lærer/bh.kl.leder

Læs mere

09.05 O.13 47/2013 Side 1. Aftale om lokal løndannelse for tandlæger, musikskoleledere/-lærere og tjenestemandsansatte

09.05 O.13 47/2013 Side 1. Aftale om lokal løndannelse for tandlæger, musikskoleledere/-lærere og tjenestemandsansatte Side 1 Aftale om lokal løndannelse for tandlæger, musikskoleledere/-lærere og tjenestemandsansatte bibliotekarer KL Bibliotekarforbundet De Offentlige Tandlæger Fællesudvalget for Musikundervisere inden

Læs mere

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober.

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober. Nummer 3 oktober 2014 Redaktion: Julie Johnsen Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Forbundet Arkitekter og Designere Layout: Per Rehfeldt,

Læs mere

Fællesaftale om lokal løndannelse. 09.01 O.13 50/2013 Side 1

Fællesaftale om lokal løndannelse. 09.01 O.13 50/2013 Side 1 Fællesaftale om lokal løndannelse KL Blik- og Rørarbejderforbundet Dansk El-bund Dansk Metal Dansk Socialrådgiverforening Fagligt Fælles bund 3F handlingskartellet HK/KOMMUNAL Malerforbundet i Danmark

Læs mere

Fællesaftale om lokal løndannelse. 09.01 O.11 38/2011 Side 1

Fællesaftale om lokal løndannelse. 09.01 O.11 38/2011 Side 1 Fællesaftale om lokal løndannelse KL Blik- og Rørarbejderforbundet Dansk El-bund Dansk Metal Dansk Socialrådgiverforening Fagligt Fælles bund 3F handlingskartellet HK/KOMMUNAL Malerforbundet i Danmark

Læs mere

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 1. Formål og mål Formålet med lønpolitikken i University College Lillebælt er at skabe sammenhæng mellem institutionens mål, udvikling, strategi på den ene side

Læs mere

Aftale for tjenestemandsansatte musikskoleledere. 51.02 O.08 39/2008 Side 1

Aftale for tjenestemandsansatte musikskoleledere. 51.02 O.08 39/2008 Side 1 Aftale for tjenestemandsansatte musikskoleledere KL Fællesudvalget for Musikundervisere inden for Musikskoleområdet (FMM) Side 1 Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1. Personafgrænsning... 3 1. Hvem

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 Bilag Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 1. Direktionens strategi for Lokal løndannelse uden forlodsfinansiering: Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 er der fortsat lokal løndannelse,

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

FORHÅNDSAFTALE OM NY LØN. For fysioterapeuter og ergoterapeuter. ved. Center for Hjælpemidler og Kommunikation. Aabenraa kommune. pr. 1.

FORHÅNDSAFTALE OM NY LØN. For fysioterapeuter og ergoterapeuter. ved. Center for Hjælpemidler og Kommunikation. Aabenraa kommune. pr. 1. FORHÅNDSAFTALE OM NY LØN For fysioterapeuter og ergoterapeuter ved Center for Hjælpemidler og Kommunikation Aabenraa kommune pr. 1.april 2009 XuoJ D < ry>u\ty\ > tcr*> Generelle forhold Betingelser Forhåndsaftalen

Læs mere

Lønpolitik - og sådan gør vi i praksis

Lønpolitik - og sådan gør vi i praksis Lønpolitik - og sådan gør vi i praksis 1 Lønpolitik Indledning Silkeborg Kommunes lønpolitik skal medvirke til at realisere kommunens overordnede politiske mål og skal til stadighed sikre den fornødne

Læs mere

Den lokale løndannelse er altså sat fri fra bindinger og bureaukrati.

Den lokale løndannelse er altså sat fri fra bindinger og bureaukrati. N O TAT Fri og forenklet lokal løndannelse Den 7. juni 2011 Ref CVH/JAI Indhold Fri og forenklet lokal løndannelse... 1 1. Udfordringer... 2 2. Løsninger... 3 2.1. Anvend lokal løn!... 3 2.2. Brug løn

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Til Danske Fysioterapeuters lønforhandlere samt andre interesserede har Forhandlingsgruppen Off. udarbejdet et notat vedr. lønstatistik.

Til Danske Fysioterapeuters lønforhandlere samt andre interesserede har Forhandlingsgruppen Off. udarbejdet et notat vedr. lønstatistik. Til Danske Fysioterapeuters lønforhandlere samt andre interesserede har Forhandlingsgruppen Off. udarbejdet et notat vedr. lønstatistik. Notat i Word-format her..\..\..\..\..\ok99 - info\lønstatistik.doc

Læs mere

Løn på EUD, AMU og TAMU. TR-Uddannelse Modul 1A 2. 4. september 2015

Løn på EUD, AMU og TAMU. TR-Uddannelse Modul 1A 2. 4. september 2015 Løn på EUD, AMU og TAMU TR-Uddannelse Modul 1A 2. 4. september 2015 OVERSIGT Lønsystemet Lønseddel Løntabel Ny løn Det lokale råderum Krav til lokaler aftaler LØNSYSTEM PÅ ERHVERVSSKOLER Basisløn Faste

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

FÆLLESAFTALE OM LOKAL LØNDANNELSE

FÆLLESAFTALE OM LOKAL LØNDANNELSE Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN ORGANISATIONERNE I DEN PÆDAGOGISKE BRANCHE: FOA FAG OG ARBEJDE SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND FAGLIGT FÆLLES FORBUND (3F) DANSK METAL FÆLLESAFTALE OM LOKAL LØNDANNELSE

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

30.32 O.15 31/2015 Side 1. Aftale for tjenestemandsansatte socialrådgivere og socialformidlere

30.32 O.15 31/2015 Side 1. Aftale for tjenestemandsansatte socialrådgivere og socialformidlere Side 1 Aftale for tjenestemandsansatte socialrådgivere og socialformidlere KL Dansk Socialrådgiverforening HK/KOMMUNAL Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1. Hvem er omfattet... 3 2. Generelle bestemmelser...

Læs mere

Rammeaftale om seniorpolitik

Rammeaftale om seniorpolitik Rammeaftale om seniorpolitik KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 05.21 Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Indledende bestemmelser... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen...3 2.

Læs mere

09.04 O.13 07/2014 Side 1. Aftale om lokal løndannelse for Sundhedskartellets

09.04 O.13 07/2014 Side 1. Aftale om lokal løndannelse for Sundhedskartellets Side 1 Aftale om lokal løndannelse for Sundhedskartellets område KL Sundhedskartellet Indholdsfortegnelse Side 09.04 Side 2 Indledning... 3 Kapitel 1. Område... 4 1. Område... 4 Kapitel 2. Lokale forhandlinger...

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Illustration I det kalenderår den ansatte fylder 60 2 61 3 62 og derover 4

Illustration I det kalenderår den ansatte fylder 60 2 61 3 62 og derover 4 Seniordage 2. oktober 2008 Ved trepartsaftalerne indgået mellem Regeringen, KL, LO, FTF og AC blev der afsat 538 mio. kr. til seniorpolitiske initiativer i kommunerne. Midlerne er et engangsbeløb til brug

Læs mere

Vedr.: Oplysninger og kommentarer til barselsfond-udvalget

Vedr.: Oplysninger og kommentarer til barselsfond-udvalget Økonomistyrelsen Att.: Leif H. Skytt Landgreven 4 Postboks 2193 1017 København K J.nr.: 5.10.03-18 HW Direkte tlf.nr.: 3347 0614 26. november 2003 Vedr.: Oplysninger og kommentarer til barselsfond-udvalget

Læs mere

Afholdelse af omsorgsdage...3

Afholdelse af omsorgsdage...3 Omsorgsdage - vejledning Finansforbundet Indledning... 2 Hvem er omfattet af bestemmelserne... 2 A. Generelt... 2 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 2 Erhvervelse af ret til omsorgsdage...

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere

OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere OK 2015 Ekstra: 10.03.2015 OK 2015 Orientering om CFU-aftalen af 6. Februar og Organisationsaftale af 9. marts. OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere Mandag formiddag nåede Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34. Gældende for overenskomstperioden 01.04.15-31.03.

Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34. Gældende for overenskomstperioden 01.04.15-31.03. Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34 Gældende for overenskomstperioden 01.04.15-31.03.2018 1. Aftalens område Denne aftale har hjemmel i og supplerer

Læs mere

- dine rettigheder kort fortalt

- dine rettigheder kort fortalt Det nye lønsystem og lønforhandlinger - dine rettigheder kort fortalt For ansatte på virksomheder omfattet af overenskomst mellem DANSKE ARK og Arkitektforbundet JA (Jordbrugsakademikerne) Konstruktørforeningen

Læs mere

kobling af løn og kvalitetsmål

kobling af løn og kvalitetsmål kobling af løn og kvalitetsmål KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune KTO Indledning/forord Formålet med denne publikation er at skitsere nogle af de overvejelser, som ledelse og

Læs mere

Opmærksomheden henledes på, at pensionsberegning nu sker af den samlede løn, og ikke som hidtil efter tjenestemændenes lønrammesystem, skalatrin 0.

Opmærksomheden henledes på, at pensionsberegning nu sker af den samlede løn, og ikke som hidtil efter tjenestemændenes lønrammesystem, skalatrin 0. FLØS-Vejledning til overenskomstansatte DOKS-organister Den 1. september 2009 trådte en ny overenskomst i kraft for de nyansatte DOKS-organister, der ikke ansættes som tjenestemænd. Samme overenskomst

Læs mere

Aftale for tjenestemandsansatte tandlæger

Aftale for tjenestemandsansatte tandlæger Aftale for tjenestemandsansatte tandlæger KL De Offentlige Tandlæger Side 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Hvem er omfattet... 3 2. Generelle bestemmelser... 3 3. Personlig løn- og pensionsgaranti og overgangstrin/-tillæg...

Læs mere

10. juni 2013. Pr. 1. august 2013 består lønsystemet af: Pensionsgivende basisløn for lærere og børnehaveklasseledere: Enighed om et nyt lønsystem

10. juni 2013. Pr. 1. august 2013 består lønsystemet af: Pensionsgivende basisløn for lærere og børnehaveklasseledere: Enighed om et nyt lønsystem 1. juni 213 Vejledning om lønsystemet for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler, herunder beregning af trin 4-tillæg Enighed om et

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

Overordnet lønpolitik for Norddjurs Kommune

Overordnet lønpolitik for Norddjurs Kommune Overordnet lønpolitik for Norddjurs Kommune Formål: De overordnede mål for Norddjurs Kommune er, at kommunen skal udføre sine opgaver økonomisk fornuftigt og med høj kvalitet og dermed fremstå som en moderne

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

07.39 O.13 27/2013 Side 1. Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger

07.39 O.13 27/2013 Side 1. Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger Side 1 Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger KL Sundhedskartellet Indholdsfortegnelse Side 07.39 Side 2 Aftalens område... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen... 3 Lønstatistik... 3 2.

Læs mere

Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3

Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3 Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3 Deltagere: Lise-Lotte Tilsted, Finn Olsen, Svend Rosager, Jeppe Ottosen, Masoum Moradi, Curt Sørensen,

Læs mere

AFTALE MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG HÆRENS KONSTABEL- OG KORPORALFORENING OM NYT LØNSYSTEM.

AFTALE MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG HÆRENS KONSTABEL- OG KORPORALFORENING OM NYT LØNSYSTEM. Bilag 3 til overenskomstaftale mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever samt korporaler af linjen og reserven

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

Hovedelementerne i forliget på KL s område. Den 16. februar 2015 er der opnået enighed mellem KL og Forhandlingsfællesskabet om et 3-årigt forlig.

Hovedelementerne i forliget på KL s område. Den 16. februar 2015 er der opnået enighed mellem KL og Forhandlingsfællesskabet om et 3-årigt forlig. FORHANDLINGSFÆLLESSKABET Sekretariatet 16. februar 2015 3982.22 Hovedelementerne i forliget på KL s område Den 16. februar 2015 er der opnået enighed mellem KL og Forhandlingsfællesskabet om et 3-årigt

Læs mere

Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning

Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning Arbejdsgiver Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon +45 3374

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

40.32 O.13 48/2013 Side 1. Aftale for tjenestemandsansatte arbejdsformænd, vejformænd, faglærte gartnerformænd m.fl.

40.32 O.13 48/2013 Side 1. Aftale for tjenestemandsansatte arbejdsformænd, vejformænd, faglærte gartnerformænd m.fl. Side 1 Aftale for tjenestemandsansatte arbejdsformænd, vejformænd, faglærte gartnerformænd m.fl. KL Dansk mands ening FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 1. Aftalens område... 3 2. Generelle bestemmelser...

Læs mere

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. marts 2013 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Forhåndsaftale for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne fra 1. august 2015

Forhåndsaftale for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne fra 1. august 2015 Forhåndsaftale Forhåndsaftale for lærere m.fl. i og ved specialundervisning for voksne fra 1. august 2015 Kontakt Susanne Lyngsie Personalekonsulent Center for Økonomi og Personale Løn og Personale Tlf.

Læs mere

FILADELFIA OG DANSK LÆGESEKRETÆRFORENING/HK

FILADELFIA OG DANSK LÆGESEKRETÆRFORENING/HK FORHÅNDSAFTALE FOR LÆGESEKRETÆRERNE INDGÅET MELLEM: FILADELFIA OG DANSK LÆGESEKRETÆRFORENING/HK IKRAFTTRÆDELSESDATO: 01.04.09 Omfattet af udmøntningsgarantien pr. 01.04.09 Alt indføjet med kursivskrift

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

For at være på Personlig Ordning er kravet, at man 31. marts 2000 havde mindst 8 års erfaring som lærer.

For at være på Personlig Ordning er kravet, at man 31. marts 2000 havde mindst 8 års erfaring som lærer. LØNNINGER i folkeskoler 1. april 2015 Reguleringsprocenten fra 1. april 2015 er 1,305367 Nyansatte og nyuddannede lærere har fra 1. april 2010 et lønforløb med starttrin på trin 33+3000 kr. i årligt grundbeløb,

Læs mere

KTO s generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2008 med bemærkninger til Kommunernes Landsforening (KL)

KTO s generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2008 med bemærkninger til Kommunernes Landsforening (KL) KTO Sekretariatet 10. oktober 2007 Sagsnr.: 1127.27 KTO s generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2008 med bemærkninger til Kommunernes Landsforening (KL) Idet KTO s formål for forhandlingerne ved OK-08

Læs mere

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1 LUP 2014 Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen 1 DE GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I OVERENSKOMSTSYSTEMET Retten til at organisere sig Retten til at føre

Læs mere

PPR-psykolog løn. Psykologerne på PPR-området har nu to nye lønsystemer. Hvilke forskelle er der og hvilke ligheder? Kan man sige, hvad der er bedst?

PPR-psykolog løn. Psykologerne på PPR-området har nu to nye lønsystemer. Hvilke forskelle er der og hvilke ligheder? Kan man sige, hvad der er bedst? Kroner én, kroner to Af Lene Maigaard PPR-psykolog løn Psykologerne på PPR-området har nu to nye lønsystemer. Hvilke forskelle er der og hvilke ligheder? Kan man sige, hvad der er bedst? Siden 1. april

Læs mere

Struer Kommune Lønpolitik

Struer Kommune Lønpolitik Struer Kommune Lønpolitik side1 af 6 Lønpolitik Struer kommunes lønpolitik gælder for alle driftsområder og alle kommunalt ansatte. Lønpolitikken skal understøtte opfyldelsen af vedtagne politikker og

Læs mere

Cirkulære om rammeaftale om. Nye lønsystemer. Cirkulære af 21. januar 2009 Perst. nr. 001-09 J.nr. 08-400-10

Cirkulære om rammeaftale om. Nye lønsystemer. Cirkulære af 21. januar 2009 Perst. nr. 001-09 J.nr. 08-400-10 Cirkulære om rammeaftale om Nye lønsystemer 2008 Cirkulære af 21. januar 2009 Perst. nr. 001-09 J.nr. 08-400-10 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Rammeaftale 1. Dækningsområde...

Læs mere

AFTALE OM lokal løndannelse

AFTALE OM lokal løndannelse AFTALE OM lokal løndannelse for det regionale område 2011 1 for det regionale område 20111 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 13-02 Copyright Sundhedskartellet 2013 Januar 2013 Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

Hvordan går det med Ny Løn? Vejledning og statistik

Hvordan går det med Ny Løn? Vejledning og statistik Hvordan går det med Ny Løn? Vejledning og statistik I Fællesaftalen om Ny Løn er det aftalt, at - der pr. 1. oktober foretages en midtvejsstatus for, hvordan det er gået den enkelte personalegruppes lønudvikling

Læs mere

Fællesaftale om Ny Løn

Fællesaftale om Ny Løn Fællesaftale om Ny Løn KL Blik- og Rørarbejderforbundet Dansk El-bund Dansk Frisør- og Kosmetiker bund Dansk Funktionærforbund Dansk Metal Dansk Socialrådgiverforening Fagligt Fælles bund 3F bundet Træ-Industri-Byg

Læs mere

Kommentarer til. landsdækkende overenskomster. mellem. BL og HK-Privat/Faglig Puls

Kommentarer til. landsdækkende overenskomster. mellem. BL og HK-Privat/Faglig Puls Kommentarer til landsdækkende overenskomster mellem BL og HK-Privat/Faglig Puls December 2008 side 2 Indholdsfortegnelse Seniorfridage...3 Valgfri ordning...4 Pension...5 Lokale aftaler...6 Beboerrådgivere/Boligsociale

Læs mere

Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om. skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere

Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om. skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere Indhold: Konklusion side 2 Indledning side 2 Overenskomst 2011 side 4 Specialistanalysen

Læs mere

man en lønpolitik på sin arbejdsplads? Spørgsmålet kan ikke besvares entydigt.

man en lønpolitik på sin arbejdsplads? Spørgsmålet kan ikke besvares entydigt. Psykologløn Af Lars Michaelsen Lønpolitik p å arbejdspladsen Det kan lade sig gøre at udfærdige en praktisk, anvendelig lønpolitik, der virker mere retfærdig og gennemsigtig og som kan forklares for medarbejderne

Læs mere

FORHÅNDSAFTALE FOR LÆGESEKRETÆRER I VEJLE AMT. Lægesekretærer, ikke-uddannede lægesekretærer og ledende lægesekretærer ansat under Vejle Amt.

FORHÅNDSAFTALE FOR LÆGESEKRETÆRER I VEJLE AMT. Lægesekretærer, ikke-uddannede lægesekretærer og ledende lægesekretærer ansat under Vejle Amt. Dato: 12.11.02 J.nr.: 1-2-38-02 Initialer: JDP/prolgsk02-1 FORHÅNDSAFTALE FOR LÆGESEKRETÆRER I VEJLE AMT. Lægesekretærer, ikke-uddannede lægesekretærer og ledende lægesekretærer ansat under Vejle Amt.

Læs mere

Når du har importeret går du ind i den orange boks i decentral lønstyring og klikker på økonomisk oversigt. Så kommer følgende billede frem.

Når du har importeret går du ind i den orange boks i decentral lønstyring og klikker på økonomisk oversigt. Så kommer følgende billede frem. Brugervejledning decentral lønstyring: Beregning af anslået lønforbrug: I programmet kan du, når du står i den orange boks økonomi få beregnet et anslået lønforbrug for resten af året. Du skal være opmærksom

Læs mere

Rammeaftale om seniorpolitik

Rammeaftale om seniorpolitik Rammeaftale om seniorpolitik KL Sundhedskartellet Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1 Indledende bestemmelser... 3 1 Hvem er omfattet af aftalen... 3 2 Gyldighedsområde... 3 3 Seniorsamtaler... 4 4 Lokal

Læs mere

Tilkendegivelse. Meddelt den 12. oktober 2011. i faglig voldgiftssag, 2011.0037 FOA Fag og Arbejde (advokat Peter Nisbeth)

Tilkendegivelse. Meddelt den 12. oktober 2011. i faglig voldgiftssag, 2011.0037 FOA Fag og Arbejde (advokat Peter Nisbeth) Tilkendegivelse Meddelt den 12. oktober 2011 i faglig voldgiftssag, 2011.0037 FOA Fag og Arbejde (advokat Peter Nisbeth) mod RLTN (Regionernes Lønnings og Takstnævn) og Region Nordjylland (advokat Morten

Læs mere

Aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd i Kriminalforsorgen under Fængselsforbundet i Danmarks forhandlingsområde.

Aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd i Kriminalforsorgen under Fængselsforbundet i Danmarks forhandlingsområde. Side 1 af 7 Bilag a Aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd i Kriminalforsorgen under Fængselsforbundet i Danmarks forhandlingsområde. 1. Dækningsområde Aftalen omfatter tjenestemandsansatte medarbejdere

Læs mere

Dansk CentralbibUotek for Sydslesviq e.v. AFTALE OM OVERENSKOMST FOR BIBLIOTEKARER VED DANSK CENTRALBIBLIOTEK FOR SYDSLESVIG (DCB)

Dansk CentralbibUotek for Sydslesviq e.v. AFTALE OM OVERENSKOMST FOR BIBLIOTEKARER VED DANSK CENTRALBIBLIOTEK FOR SYDSLESVIG (DCB) Dansk CentralbibUotek for Sydslesviq e.v. AFTALE OM OVERENSKOMST FOR BIBLIOTEKARER VED DANSK CENTRALBIBLIOTEK FOR SYDSLESVIG (DCB) 1 Generelle bemærkninger Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig og Bibliotekarforbundet

Læs mere

NOTAT Økonomisk Afdeling. Økonomiske udfordringer for skolerne fra skoleåret 2011/12

NOTAT Økonomisk Afdeling. Økonomiske udfordringer for skolerne fra skoleåret 2011/12 Budget 2011 NOTAT Skoler Økonomisk Afdeling Bilag 8 Økonomiske udfordringer for skolerne fra skoleåret 2011/12 Kommunens økonomi har de seneste år været under pres. Det har også påvirket skolernes økonomiske

Læs mere

Lønforhandlinger på arbejdspladsen. - dét skal du vide, når du forhandler løn i staten

Lønforhandlinger på arbejdspladsen. - dét skal du vide, når du forhandler løn i staten Lønforhandlinger på arbejdspladsen - dét skal du vide, når du forhandler løn i staten Maj 2012 Dét skal man vide om lokale lønforhandlinger Lønforhandlinger skal ske mindst én gang om året, hvis en af

Læs mere

33.04 O.13 02/2014 Side 1. Aftale for tjenestemandsansat beredskabspersonale i chef-/lederstillinger ved de kommunale redningsberedskaber

33.04 O.13 02/2014 Side 1. Aftale for tjenestemandsansat beredskabspersonale i chef-/lederstillinger ved de kommunale redningsberedskaber Side 1 Aftale for tjenestemandsansat beredskabspersonale i chef-/lederstillinger ved de kommunale redningsberedskaber KL Det Offentlige Beredskabs Landsfo rbund Ingeniørforeningen i Danmark Teknisk Landsforbund

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU OK15 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU Udgivet af Offentligt Ansattes

Læs mere

Aftale om Ny Løn for lærere og børnehaveklasseledere i Ballerup Kommune

Aftale om Ny Løn for lærere og børnehaveklasseledere i Ballerup Kommune Aftale om Ny Løn for lærere og børnehaveklasseledere i Ballerup Kommune 1. Område Aftalen omfatter alle lærere og børnehaveklasseledere i Ballerup Kommune, som er omfattet af Overenskomst for lærere m.fl.

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34. Gældende for overenskomstperioden 01.04.13-31.03.

Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34. Gældende for overenskomstperioden 01.04.13-31.03. Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34 Gældende for overenskomstperioden 01.04.13-31.03.2015 1. Aftalens område Denne aftale har hjemmel i og supplerer

Læs mere

Forhandlingskartellets Fællesaftale (Aftale for tjenestemandsansatte)

Forhandlingskartellets Fællesaftale (Aftale for tjenestemandsansatte) handlingskartellets Fællesaftale (Aftale for tjenestemandsansatte) KL Danske Skov- og Landskabsingeniører og Have- og Parkingeniører HI Organisation for ledende medarbejdere i Idræts-, Kultur og Fritidssektoren

Læs mere

Opmærksomheden henledes på, at pensionsberegning nu sker af den samlede løn, og ikke som hidtil efter tjenestemændenes lønrammesystem skalatrin 0.

Opmærksomheden henledes på, at pensionsberegning nu sker af den samlede løn, og ikke som hidtil efter tjenestemændenes lønrammesystem skalatrin 0. FLØS-Vejledning til overenskomstansatte PO-organister Den 1. september 2009 trådte en ny overenskomst i kraft for de nyansatte PO-organister. Samme overenskomst træder pr. 1. januar 2010 i kraft for de

Læs mere

Fredericia Kommune. Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring

Fredericia Kommune. Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring Fredericia Kommune Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring 2014 Indledning Daginstitutionsområdet skal pr. 1. januar 2014 overgå til lønsumsstyring. Dermed overgår området fra at styre

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

51.02 O.13 51/2013 Side 1. Aftale for tjenestemandsansatte musikskoleledere

51.02 O.13 51/2013 Side 1. Aftale for tjenestemandsansatte musikskoleledere Side 1 Aftale for tjenestemandsansatte musikskoleledere KL Fællesudvalget for Musikundervisere inden for Musiksk o- leområdet (FMM) Indholdsfortegnelse Side 51.02 Side 2 Kapitel 1. Personafgrænsning...

Læs mere

Rammeaftale om åremålsansættelse

Rammeaftale om åremålsansættelse Side 1 Rammeaftale om åremålsansættelse KL Forhandlings fælles skabet Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1 Åremålsansættelse på Tjenestemandsvilkår. 3 5 1. Indholdet af åremålsansættelse 3 2. Åremålsstillingen

Læs mere

Aftale for assistenter, mestre og driftsledere m.fl. 40.22 O.11 42/2011 Side 1

Aftale for assistenter, mestre og driftsledere m.fl. 40.22 O.11 42/2011 Side 1 Aftale for assistenter, mestre og driftsledere m.fl. KL Blik- og Rørarbejderforbundet Dansk El-bund Dansk mands ening Dansk Metal Lederne Maskinmestrenes ening Teknisk Landsforbund Side 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

44.02 O.13 51/2013 Side 1. Aftale vedrørende tjenestemandsansat ledende værkstedspersonale mv. ved klientværksteder

44.02 O.13 51/2013 Side 1. Aftale vedrørende tjenestemandsansat ledende værkstedspersonale mv. ved klientværksteder Side 1 Aftale vedrørende tjenestemandsansat ledende værkstedspersonale mv. ved klientværksteder KL Dansk Metal FOA Fag og Arbejde Lederne Socialpædagogernes Landsforbund Side 2 Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere