Folkekirkens Nødhjælp

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkekirkens Nødhjælp"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Folkekirkens Nødhjælp - en undersøgelse af stabiliteten blandt de frivillige indsamlere Stine Lyngborg & Helle Bendix Lauritzen Nr. 174/2006 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 174/2006 Folkekirkens Nødhjælp - en undersøgelse af stabiliteten blandt de frivillige indsamlere Stine Lyngborg & Helle Bendix Lauritzen ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 Folkekirkens Nødhjælp - en undersøgelse af stabiliteten blandt de frivillige indsamlere Aalborg Universitet Sociologi 5. semester 2005/06 - gruppe 10 Af Helle Bendix Lauritzen & Stine Lyngborg

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Opgavens videre forløb og struktur Problemformulering Præsentation af Folkekirkens Nødhjælp Problemformulering Problemstilling Teori Zygmunt Bauman; Etik og moral Etik og modernitet Postmodernitet og moral Teoretisk tese udledt fra Bauman Anthony Giddens Aftraditionalisering Selv-identitet Teoretisk tese udledt af Giddens Andre undersøgelser - tidligere skrevet Hypoteser udledt af Frivillighedsundersøgelsen Hypoteser relevante for FKN s markedsstrategi Opsamling af hypoteser Metode Undersøgelsesdesign Operationalisering Operationalisering af moral Operationalisering af individualisering Operationalisering af kirkegang og deltagelse i frivilligt arbejde Operationalisering af andet frivilligt arbejde Operationalisering af hvervning Operationalisering af stabilitet Konstruktion af spørgeskema Dataindsamling Kritiske overvejelser ved valg af population Valg af population Afgrænsning af population Pilottest Kontakten til og med feltet Svarprocent og frafaldsanalyse Optakt til analyse

5 Indholdsfortegnelse 5.1 Konstruktion af skalaer og indeks Analysens opbygning og brug af statistiske mål Forbehold i henhold til de statistiske mål Konstruktion af den afhængige variabel De fire stabilitetstyper Missings i forbindelse med den afhængige variabel Konstruktion af refleksivt indeks Konstruktion og kontrol af de fire stabilitetstyper Opsamling Analyse Præsentation af datasættet Køn, alder og beskæftigelse Køn, alder og beskæftigelse i forhold til stabilitet Analyse af hypotese 1 Moral ud fra Bauman Konstruktion af skala over moral Konstruktion af et formativt indeks for moral Opsummering på konstruktion af moral-indeks Bivariat analyse af hypotese Multivariat analyse af hypotese Elaborering for alder Elaborering for køn Opsamling Analyse af hypotese 2 Individualisering ud fra Giddens Konstruktion af indeks for individualisering Bivariat analyse af hypotese Arbejdsindekset Motivindeks Multivariat analyse af hypotese Elaborering for køn Elaborering for alder Opsamling Analyse af Hypotese 3 kirkegang Udvalg af respondenter og behandling af missings Bivariat analyse af hypotese Multivariat analyse af hypotese Elaborering for køn Elaborering for alder

6 Indholdsfortegnelse Elaborering for moral Opsamling Analyse af hypotese 4 - Andet frivilligt arbejde Bivariat analyse af hypotese Multivariat analyse af hypotese Elaborering for køn Elaborering for alder Opsamling Analyse af hypotese 5 hvervning Forberedelse af variablene til analysen Bivariat analyse af hvervning og stabilitet Multivariatanalyse af hypotese Opsummering og konklusion på hypotese Konklusion Perspektivering Litteraturliste Web-adresser:

7 Indledning 1 Indledning Vi kender det alle; en eftermiddag i weekenden ringer det uventet på døren. Udenfor står en eller flere personer med indsamlingsbøssen i udstrakt arm og et mildt smil om munden og opfordrer til at støtte en given sag. Febrilsk leder man efter småmønter, der kan udløse den så velkendte klingende lyd af mønter, der rammer bunden af indsamlingsbøssen, og et øjeblik afløser den dårlige samvittighed over, at vi lever så godt i Danmark, når andre i denne verden lider nød. På én måde ligger den 3. verdens lidelser så fjernt fra vores hverdag, at det for eksempel er utænkeligt ikke at have mad at spise, når man er sulten eller vand at drikke, når man er tørstig. På den anden side, er vi netop blevet mere bevidste om den nød og ulykke som fx sultkatastrofer medfører blandt andet via den bredere og mere intense mediedækning. Verden er således blevet mindre og det fjerne er kommet tættere på. Det at hjælpe andre i nød er absolut ikke et nyt fænomen. Før velfærdsstatens opståen var der også mennesker i Danmark, som ikke selv kunne tjene til livets ophold og derfor led nød. Indtil fattigforordningen blev indført i 1708, var det tilladt for alle at tigge, men efter indførelsen blev det strafbart såvel at tigge som at donere. Det var dog ikke så stort et problem for de fattige fra landsognene, da det var kutyme, at man på skift gav dem tøj, mad og brændsel. I byerne var det anderledes, her havde en fattiginspektion ansvaret for at finde ud af, hvem der var mest trængende og samle penge ind på frivillig basis til disse (Busck 2002:221f). Det er knap 300 år siden at fattigforordningen blev indført og siden da er fattighjælpen og hjælpen til øvrigt trængende blevet kraftigt institutionaliseret. Der er ikke længere på samme måde brug for den direkte hjælp og det civileengagement fra borgeren, da denne indirekte giver sit bidrag gennem skatten til opretholdelse af velfærdsstaten, som har overtaget og institutionaliseret hjælpen og omsorgen for de svagere stillede. Som tidligere nævnt er fjerne begivenheder kommet tættere på vores hverdag, selvom de foregår på den anden side af jorden. Hjælpen til ofrene for naturkatastrofer og bistand til Ulandene er også institutionaliseret i den forstand, at Danmark som land donerer penge og de materialer, der er knaphed på i de kriseramte områder. Støtten til andre verdensborgere kræver derfor heller ikke et civilt enga- 4

8 Indledning gement af den enkelte dansker, fordi så længe man betaler skat bidrager man ligeledes indirekte til fx katastrofeberedskabet og Ulandsbistanden. Alligevel er der nogle personer, som vælger at engagere sig yderligere i at hjælpe mennesker og lande - udover det som Danmark bidrager med som nation. En organisation som Folkekirkens Nødhjælp (herefter FKN), der udelukkende støtter udviklingsprojekter i de fattigste dele af verden, har i de seneste 5 år oplevet en stigning i antallet af frivillige indsamlere. Yderligere kan det nævnes, at naturkatastrofer som Tsunamien i Indonesien i 2004 og jordskælvet i Pakistan 2005 har engageret et rekord stort antal civile personer, både som arbejdskraft i forbindelse med indsamling af penge og i nogle tilfælde endda ved fysisk tilstedeværelse og personlig hjælp i katastrofeområdet. Man kan både beundre, men også undre sig over, hvem de mennesker, der udfører frivilligt arbejde er og hvorfor de engagerer sig i et arbejde, som de reelt ikke er forpligtet til og oven i købet uden betaling som belønning. Man kan videre undre sig over, hvilke områder de frivillige vælger at engagere sig indenfor. Nogle er eksempelvis frivillige i det lokale, andre i det globale, nogle indenfor det kulturelle og andre indenfor det religiøse. Nogle bruger en smule tid, mens andre bruger meget tid på det frivillige arbejde. Men hvad betyder denne stigende interesse for at hjælpe andre medmennesker i nød? Kunne man tænke sig, at en stigning i antallet af indsamlere hos FKN og ligeledes en stigning i interessen for at hjælpe i forbindelse med katastrofer, skyldes utilfredshed i befolkningen med hensyn til Danmarks internationale bistandsydelser? Eller kunne man modsat forestille sig, at der ikke ligger et sådant politisk motiv bag, men at det i stedet er trend at hjælpe eller bidrage med enten kapital eller arbejdskraft for at opnå en personlig tilfredsstillelse ved at hjælpe? Eller er en helt tredje mulighed, at der hverken ligger et politisk eller egoistisk, men i stedet et dybtfølt altruistisk motiv bag? Sådanne overvejelser har repræsentanter for FKN gjort sig i henhold til det indsamlerkorps, som hvert år går på gaden i forbindelse med den årlige Sogneindsamling. Eftersom FKN ikke har faste medlemmer og selve hvervningen i vid udstrækningen foregår decentralt ude i sognene, har organisationen ikke et overblik over, hvem der reelt udgør indsamlerkorpset. Er det eksempelvis de samme 5

9 Indledning mennesker, som år efter år går ud med indsamlingsbøssen, eller er engagementet mere sporadisk? Via en større, bredere og dybere viden vedrørende indsamlerkorpsets sammensætning, vil FKN fremover i højere grad kunne målrette og effektivisere deres kampagner, for dermed at kunne hverve og eventuelt fastholde flere indsamlere. Netop derfor har FKN også ønsket denne undersøgelse iværksat. En beskrivelse af indsamlerkorpsets sammensætning, samt benyttelse af mere abstrakte teoretiske begreber om nutidens samfund og udviklingstendenser til intern analyse af korpset, vil derfor være dette projekts omdrejningspunkt. 1.1 Opgavens videre forløb og struktur Efter denne indledning, fortsættes først med en kort præsentation af FKN. Derefter en mere specifik præsentation af opgavens problemformulering, som til sidst præciseres i den eksakte problemstilling. Problemstillingen søges herefter besvaret ved opstilling af en række både teoretisk og ikke-teoretisk udledte hypoteser, som skal efterprøves empirisk gennem en spørgeskemaundersøgelse. Inden analysen vil de metodiske overvejelser samt brugen af statistiske mål og midler blive beskrevet og validiteten og reliabiliteten af resultaterne vil i denne sammenhæng blive diskuteret. Det skal desuden nævnes, at analysen i første omgang vil bestå af en kort beskrivelse af de overordnede undersøgelsesresultater, som fungerer som en præsentation af datasættet. Herefter vil hypoteserne blive testet og endeligt undersøges mulige kausale sammenhænge. Slutteligt opsummerer vi resultaterne af hypotesetestene, samt konkluderer og perspektiverer opgavens mest betydningsfulde resultater. 6

10 Problemformulering 2 Problemformulering Nedenfor beskrives FKN s historiske udvikling, hvorefter selve rammen for projektet og den bredere problemformulering følger. Slutteligt munder afsnittet ud i projektets præcise problemstilling. 2.1 Præsentation af Folkekirkens Nødhjælp FKN blev dannet i 1922 i efterdønningerne fra 1. Verdenskrig, som et led i at hjælpe det krigshærgede Europa på fode igen. Der blev derfor oprettet et europæisk kirkeligt netværk, hvor lande som Danmark, Sverige og Schweiz dannede hver deres nationale komité til Nødhjælpen for Europas evangeliske Kirker for derved at hjælpe kirkerne i de lande, som var hårdt trængende (www.noedhjaelp.dk). I udgangspunktet var nødhjælpen således et projekt, som afgrænsede sig til tiden efter 1. Verdenskrig. Men i forbindelse med 2. Verdenskrig besluttede kredsen omkring Nødhjælpen sig imidlertid for at gendanne det internationale kirkelige netværk og dermed genoptage indsamlingerne. Det mellemkirkelige europæiske netværk fik igen en central placering i nødhjælpsarbejdet også i forhold til at støtte det store sociale arbejde, de evangeliske kirker, trods deres fattigdom, tog på sig. I forbindelse med Congo-krigen i 1960 indledtes FKN s globale engagement for alvor. Årene fra 1960 til 1980 var præget af mange forskellige naturkatastrofer og borgerkrige rundt om i verden. FKN oparbejder gennem sin bistand og hjælp ekspertise i at få katastrofehjælpen af sted i en fart, hvilket fører til, at organisationen bliver udpeget til at koordinere og lede kirkernes fælles internationale hjælpearbejde. I dag har FKN kontorer i størstedelen af verdens udviklingslande og yder deres hjælp og rådgivning i forbindelse med sikring af menneskerettigheder, såsom støtte til demokratiske kræfter i lokalområder samt økonomisk bistand i forbindelse med uddannelse og sundhed. Hjælpen og bistanden som FKN udøver rækker dermed udover den akutte nødhjælp, og er i høj grad udviklingsprojekter, som består længe efter at nødhjælpen er ophørt, hvilket bedst kan beskrives som hjælp til selvhjælp. 7

11 Problemformulering I Danmark arbejder FKN på tre primære områder: pengeindsamling, fortalervirksomhed samt oplysningsarbejde vedrørende årsager til nød. Oplysningsarbejdet har blandt andet til hensigt at påvirke den danske regering og EU i konkrete sager, hvor der bør skrides ind i forhold til lande, der eksempelvis overtræder menneskerettighederne. Organisationen består af to kontorer i henholdsvis København (Hovedkontoret) og Århus, mens et nyt kontor er undervejs i Odense. FKN er en selvejende og selvstændig organisation, som ud fra det beskrevne kristne værdigrundlag arbejder med udvikling og nødhjælp. Det finansielle grundlag stammer hovedsageligt fra indsamlinger og donationer af pengemidler, mens et mindre tilskud ydes af DA- NIDA. FKN har omkring støtter, der blandt andet repræsenteres af tidligere udsendte eller volontører, medarbejdere i genbrugsbutikker, indsamlingsledere samt folk engagerede i forskellige ungdoms- og kirkelige organisationer. Derudover melder omkring frivillige sig hvert år til at gå på gaden med indsamlingsbøssen ved den årlige Sogneindsamling. Sogneindsamlingerne begyndte med "Afrika Sulter" -kampagnen i 1984 og siden slutningen af 1990 erne har denne tilbagevendende årlige indsamlingsdag været en del af FKN s faste program. Resultatet er, at et stigende antal frivillige melder sig år efter år. Lidt over mennesker samlede således ind ved Sogneindsamling 2001; et tal som siden er steget til omkring på landsplan ved Sogneindsamlingen i De frivillige indsamlere, og de penge som de årligt samler ind, udgør derfor et meget centralt finansielt grundlag for den nødhjælp, der ydes rundt om i verden. Som beskrevet udgør de frivillige indsamlere et essentielt fundament for FKN, hvorfor de også bliver det videre fokus for nærværende undersøgelse. 2.2 Problemformulering Den følgende problemformulering begynder med en præsentation af semesterets temaramme, hvorefter der argumenteres og redegøres for relevansen af såvel et konkret studie af FKN s frivillige indsamlere som problemstillingens tidstypiske aktualitet i et bredere samfundsperspektiv. 8

12 Problemformulering 5. semesters overordnede temaramme Strukturer under forandring fordrer en makroteoretisk tilgang til et valgt emne således, at et konkret fænomen sættes i en større samfundsmæssig kontekst, som skal undersøges kvantitativt. Vi mener, at den årlige Sogneindsamling hos FKN og de frivillige indsamleres bagvedliggende motiver for deltagelse, kan belyses på en interessant og meningsfuld måde med udgangspunkt i organisationsformer i dagens Danmark 1. Fokus for projektet vil derfor være stabiliteten blandt indsamlere, både i forhold til den enkelte men også i forhold til de samfundstendenser, som skaber stabilitet - eller mangel på samme - i det organisatoriske engagement generelt. FKN står hvert år, ligesom andre større organisationer, der på lignende vis gennemfører en årlig landsindsamling, i den situation, at de er 100pct. afhængige af, at tilstrækkeligt mange mennesker er villige til at deltage i indsamlingsarbejdet denne ene dag om året. Et interessant spørgsmål er derfor, hvad der får folk til at melde sig. Men endnu mere interessant er det, hvad der får dem til at melde sig år efter år. Hvad karakteriserer de frivillige indsamlere, som vender tilbage, forudsat at de findes, og er der i så fald fællestræk at spore blandt de eventuelle gengangere. Udfordringen for en organisation som FKN ligger dermed i, at fastholde og forsøge at sikre sig, at deres frivillige indsamlere kommer igen næste år. Derfor bliver det interessant for dem at danne sig et billede af det allerede eksisterende indsamlerkorps, for på den måde at få et indtryk af, om der gør sig fællestræk gældende. Som vores kontaktperson hos FKN sagde under et opstartsmøde på hovedkontoret i København: Det ville jo være interessant at vide, om en stor del af indsamlerne eksempelvis spiller bingo hver lørdag. I så fald må vi jo sætte ind med en hvervekampagne i bingo-klubberne. Ved at få tegnet et billede af indsamlerkorpset, er der altså en chance for, at man som organisation kan få ideer til eller pejlinger på hvilke konkrete grupper, man skal målrette en del af sine kampagnemidler mod at nå ud til. En undersøgelse kan på den måde være et idéoplæg til eller et udgangspunkt for en strategi om, hvordan man får budskabet ud til de rette mennesker. 1 Projektet er resultatet af et ønske fra FKN om en undersøgelse af deres indsamlere. Projektforslaget er fundet i Videnskabsbutikken, Københavns Universitet. 9

13 Problemformulering Som sagt er udfordring for FKN at få deres frivillige indsamlere til at vende tilbage igen året efter. Faktum er imidlertid, at FKN oplever en stigende tilslutning til den årlige Sogneindsamling. Denne stigning finder vi spændende at undersøge i relation til den udvikling, som flere samfundsvidenskabsfolk peger på foregår i øjeblikket. Problematikken drejer sig om konsekvenserne af, at traditionelle foreningstyper såsom fagforeningerne præges af medlemsfald og manglende aktiv deltagelse, mens nye mere specialiserede og mindre formelle foreningstyper såsom patientforeninger og klientorganisationer dukker op (Mikkelsen 2002: 205). Faldet i medlemskab og aktiv deltagelse hos de traditionelle foreningstyper forklares blandt andet ud fra en generel tendens, der går i retning af en såkaldt zapperkultur eller zappermentalitet i befolkningen (Torpe 2001:80). Dette afspejles blandt andet i, at det livslange foreningsmedlemskab i højere grad afløses af et her-og-nu engagement i enkeltsager. Engagementet udtrykker i dag måske nærmere en aktuel interesse hos den enkelte. Zapperkulturen skal derfor heller ikke forstås som et udtryk for en useriøs og halvhjertet deltagelse; tværtimod skal begrebet tolkes således, at man i en periode støtter fuldt op om en sag, for senere at vende interessen mod andre og mere aktuelle områder (Torpe 2001). Støtten er således i højere grad udtryk for et valg om at bakke op om en enkelt sag, og dermed måske ikke et valg der udtrykker en endelig tilslutning til den pågældende forenings eller organisations værdisæt. Torpe beskriver denne valgfrihed og praksis med metaforen om markedet og forbrugeren. De potentielle medlemmer kan således frit shoppe rundt og iagttage udbuddet af foreninger og sager og på den baggrund frit foretage valg efter interesse. Desuden påpeger Torpe, at foreninger i højere grad indretter sig efter denne markedssituation i deres images og kampagneprofiler, hvor de i højere grad skal sælge sig selv (Torpe 2001). En vigtig tendens som udfordrer den klassiske foreningskultur, er således en voksende individualisering og livsstilsorientering, som får konsekvenser ikke blot i forenings-regi, men også på en lang række andre områder. Sociologer som Anthony Giddens, taler i den forbindelse om, at det moderne menneske er optaget af at komponere sit liv med det for øje at få skabt en biografisk sammenhæng. Individualisering handler om at være fri til at vælge. Det har ikke nødvendigvis noget med egoisme at gøre, selvom mange bruger begreberne synonymt (Kaspersen 2001:16). 10

14 Problemformulering En af fagforeningernes primære funktioner har været at udgøre en betydningsfuld organisation med en bemyndigelse og magt til at agere talerør for en bestemt gruppes interesser. I takt med at de store kollektive grupperinger er under opløsning er denne strategi imidlertid ikke længere tidssvarende (Børsch & Israelsen 2001:9). Undersøgelser viser således, at det er aldersgruppen over 40, som mest aktivt støtter op om mødekulturen i foreningerne, hvor den årlige generalforsamling og udvalgsarbejdet spiller en dominerende rolle. Modsat tyder det på, at generationen under 40 i stedet støtter den foreningskultur, som sætter enkeltsager i centrum, hvor rammer og deltagere varierer fra sag til sag (Ibid: 10). De nye organisationer og foreningstyper, som dukker op og får vind i sejlene samt ældre foreninger, som har gennemgået en moderniseringsproces, repræsenterer en anderledes og måske mere tidssvarende strategi, hvor ærindet ikke længere er at tale på kollektivets vegne, men i stedet at rette henvendelse til enkeltindivider eller typer, som for en tid engagerer sig i en personlig relevant sag. Ovenstående perspektiv er interessant at sætte i relation til en organisation som FKN, da den mere eller mindre fremstår som en slags hybrid mellem dels en traditionel- og dels en moderne organisationsform. Organisationen er som tidligere nævnt grundlagt for over 100 år siden, men hører muligvis til blandt de moderne organisationer i og med, at det op til hver Sogneindsamling er en bestemt sag, der er tema for indsamlingen. Denne sag bliver omdrejningspunktet for PRkampagne og præsenterer ofte en eller flere personlige historier, der retter fokus mod et bestemt område i nød, samt de problematikker der dér gør sig gældende. Af tidligere temaer kan nævnes: Landminer, Kasteløse i Indien og Sult i Malawi. Denne specielle sagsorientering betyder, at FKN har lighedstræk med den gruppe af organisationer, der gør det muligt for det enkelte individ at vælge engagement ud fra interesse, og hvor rammer og deltagere således varierer fra sag til sag. Det er dog ikke FKN som organisation, der er fokus for denne opgave, men derimod de frivillige indsamlere. Grunden til, at zapperkulturen inddrages i forhold til deres deltagelse i den årlige Sogneindsamling skyldes, at denne årlige deltagelse kunne siges at være et udtryk for et her-og-nu engagement. Deltagelse i en indsamling er formelt set et uforpligtende foretagende, som begrænser sig til én eftermiddag én gang om året. Med den sagsorienterede kampagneprofil som 11

15 Problemformulering FKN har skabt sig, risikerer organisationen i udpræget grad at opmuntre til et kortvarigt og sagsorienteret engagement, idet den ikke udtrykker en opfordring eller forpligtigelse til at engagere sig mere generelt i organisationens virke. For en organisation som FKN er det vigtigste som sagt at kunne mobilisere nok frivillige den ene gang om året, hvor der afholdes Sogneindsamling. Deres strategi og kampagneførelse går ud på at skabe fokus og opmærksomhed omkring den gode sag, som kan tiltrække frivillige. I forhold til ovenstående gennemgang må FKN betegnes som tidssvarende i deres fremgangsmåde, og de oplever da også stor opbakning til deres indsamlinger. Problemet som FKN står overfor er imidlertid, at frivillige indsamlere udgør et forholdsvist usikkert grundlag sammenlignet med faste medlemmer. Derfor er spørgsmålet, om der kan lægges en strategi i dagens samfund, som kan hjælpe til at højne stabiliteten i det antal af mennesker, som frivilligt melder sig. 2.3 Problemstilling Den eksakte problemstilling som dette projekt ønsker at belyse, lyder som følger: Hvordan kan stabilitet blandt de frivillige indsamlere ved FKN s årlige Sogneindsamling forklares ud fra et makrosociologisk perspektiv? Problemstillingen søges herefter besvaret ud fra teoretisk udledte teser vedrørende individualisering og moral, som antages at have dels begrænsende og dels fremmende indflydelse på stabiliteten. Yderligere konstrueres teser, som blandt andet er inspireret af tidligere undersøgelser indenfor feltet og som i højere grad drejer sig om bestemte karakteristika såsom kirkegang, engagement i andet frivilligt arbejde samt hvorledes de frivillige hverves. 12

16 Teori 3 Teori I følgende afsnit præsenteres både de teoretikere, hvorudfra de teoretiske teser udledes samt Frivillighedsundersøgelsen, hvorfra de ikke-teoretiske teser udledes. I slutningen af hvert afsnit specificeres de konkrete teser, som i forbindelse med analysen operationaliseres yderligere til at kunne belyse og forklare stabiliteten blandt frivillige indsamlere for FKN. 3.1 Zygmunt Bauman; Etik og moral I følgende afsnit vil Baumans sondring mellem etik og moral i henholdsvis det moderne og postmoderne samfund blive beskrevet med henblik på at kunne udlede begreber, der kan forklare stabiliteten eller mangel på samme - blandt indsamlere ved FKN s årlige Sogneindsamling. Den polske sociolog Zygmunt Bauman (1925-) har gennem sit lange virke som sociolog og forfatter udgivet en stor mængde af bøger om forskellige temaer indenfor det sociologiske felt. I den senere periode af sit forfatterskab har Bauman koncentreret sig om det postmoderne samfund, som han også benævner den Flydende modernitet (Bauman 2004b), hvormed han mener, at mennesket er frisat fra tidligere tiders traditioner og normer. Dette betyder, at mennesket på den ene side har fået frihed til at handle og agere, men på den anden side er denne frihed også en forbandelse, i det mennesket står alene og uden nogen rettesnor at gå efter Etik og modernitet Bauman mener, at etik hører moderniteten til mens moralen hører hjemme i postmoderniteten. Forskellen på etik og moral ligger i, dels hvor de udspringer fra og dels, hvilke fordringer de stiller til individets handlinger. Bauman definerer etik som en udefrakommende fordring, som individet skal praktisere, overholde og efterleve - eksempelvis Kants kategoriske imperativ. Bauman benytter selv i Postmodern Ethics (Bauman 1993) Moses nedstigning fra Sinaibjerget med de to stentavler, hvorpå de ti bud stod mejslet, som billede på modernitetens etik og derfra kommende etiske fordringer. Med de ti bud fik menneskene konkret at vide, hvad der var rigtigt og forkert og hvordan de skulle handle og agere i livet. Dette kalder Bauman for konformitetens moral (Hviid Jacobsen 13

17 Teori 2004:192). Hermed mener Bauman, at det er behageligt for mennesket, at der i overført betydning er lagt en rettesnor ud, som handlinger kan vurderes ud fra i forhold til rigtigt og forkert. Det er netop denne konforme moral, der er grundlæggende for modernitetens menneskelige etik (Bauman 1993: 25f). Bauman fremhæver videre, at mange af de etiske fordringer i høj grad er blevet institutionaliseret op gennem moderniteten. De etiske kodekser og konformitetens moral er gjort juridiske, bureaukratiske, universelle, overindividuelle og fjernet fra det enkelte menneskes egen vurdering og moralsk ansvarlighed (Bauman 1993: 25ff, Hviid Jacobsen 2004:173ff) Postmodernitet og moral Anderledes forholder det sig i postmoderniteten, som ifølge Bauman karakteriseres og gennemsyres af individualisering, rodløshed og frihed. Som tidligere nævnt kalder han også postmoderniteten for den flydende modernitet. Den flydende benævnelse er en metafor for fleksibiliteten, relativiteten og omskifteligheden af både mellem menneskelige relationer som det beskrives i Flydende kærlighed (Bauman 2004b), men også i forhold til moral og etik (Bauman 1993). Hviid Jacobsen beskriver det således: Den flydende modernitet er kendetegnet ved at være let, foranderlig og fleksibel modsat den tidligere modernitet, der var solid, tung og rigid (Hviid Jacobsen 2004b: 21). Analogt med Moses og de ti bud i forhold til moderniteten bruger Bauman syndefaldsmyten som metafor for overgangen mellem moderniteten og postmoderniteten. I Edens have er der kun én regel, som skal overholdes, nemlig forbuddet mod at plukke og spise æbler fra kundskabens træ. Da Adam og Eva alligevel forbryder sig på reglen bortvises de fra haven og er herefter tvunget til at leve efter, hvad Bauman oversat kalder valgfrihedens moral (Hviid Jacobsen 2004:192, Bauman 1993: 111). Valgfrihedens moral indebærer, at mennesket må leve et liv uden regler, hvilket jo giver frihed i forhold til konformitetens moral. Men Bauman mener, at denne frihed er tvetydig og byrdefuld, da der ikke eksisterer nogen regler for, hvad der er rigtigt og forkert eller godt og ondt, hvilket paradoksalt nok skaber en utryghed og usikkerhed hos mennesket (Hviid Jacobsen 2001: ). 14

18 Teori Ifølge Bauman står vi i postmoderniteten ligesom Adam og Eva efter syndefaldet uden konformitetens moral at handle efter. Samfundsudviklingen har bevirket, at vi lever under valgfrihedens moral, hvilket betyder, at der ikke er nogen eller noget, som vi ufrivilligt eller tvunget skal føle os moralske overfor. Moralen er et dybt personlige anliggende og kommer derfor kun til udtryk i det enkelte menneske som en personlig impuls, der er valgfri at efterfølge og føre ud i livet (Bauman 1993). I postmoderniteten ændrer moralen sig således fra at være et udefrakommende kodeks til et internaliseret personligt anliggende. Bauman beskriver det således: ( ) lade moralen undslippe den stive rustning af de kunstigt skabte etiske kodekser ( ) betyder, at man atter personliggør den (Bauman i Hviid Jacobsen 2004: 197) Moralen i postmoderniteten bliver således til noget, som aktivt skal udøves, men det er ikke givet, hvem vi skal føle os moralske overfor. Den personlige morale opstår ifølge Bauman som en impuls i mennesket ved tilsynekomsten af Den Andens ansigt 2 (Hviid Jacobsen 2004:197). Bauman definerer moral og moralsk handling i postmoderniteten således: Moralske motiver er uforenelige med motiver for vinding, idet moralsk handlen kræver solidaritet, uegennytte, hjælp, villighed til at hjælp næsten i nød uden at kræve eller forvente nogen form for belønning. En moralsk indstilling kommer til udtryk i, at man tager hensyn til andres behov, hvilket hyppigt vil medføre, at man lægger bånd på egne interesser og frivilligt giver afkald på personlig vinding (Bauman & May 2003: 102) Bauman er ofte beskrevet som en hybrid mellem pessimist og optimist i sit syn på postmoderniteten og globaliseringen. Den optimisme, der er at spore hos Bauman relaterer sig til, at det altid er muligt at handle anderledes (Hviid Jacobsen 2004b:20). Bauman mener, at det spinkle håb for postmoderniteten er, at vi alle begynder at være bevidst moralsk i forhold til Den Anden som så også skulle 2 Bauman er inspireret af Lévinas moralteori i forhold til Den andens ansigt som moralfordrende hos jeg et) 15

19 Teori gælde alle de, der ikke lige er inden for vore åsyn. Dette minder til en vis grad om Løgstrups Etiske fordring, som blandt andet siger: Den enkelte har aldrig med et andet menneske gøre uden at holde noget af dets liv i sin hånd ( )Vi er hinandens verden og hinandens skæbne (Løgstrup 1991: 25f). Således er vi altid ansvarlige for vores næste, og vi bør handle derefter Teoretisk tese udledt fra Bauman Baumans sondring mellem den moderne etik og den postmoderne moral, skal i denne forbindelse bruges til at belyse og analysere bevæggrundene bag det at melde sig som indsamler, samt at undersøge om moralen påvirker og dermed øger den enkelte indsamlers stabilitet ved de årlige Sogneindsamlinger. Som omtalt i indledningen er det ikke længere den enkeltes ansvar at sørge for og hjælpe svagere personer i samfundet. Set ud fra Baumans optik er forpligtigelsen til at hjælpe andre blevet så kraftigt institutionaliseret i det postmoderne samfund, at den enkelte ikke længere tynges af krav om og forpligtigelse til at være hjælpsom og omsorgsfuld overfor både nære og fjerne medmennesker, hvilket i højere grad har gjort sig gældende tidligere. Fritagelsen fra forpligtigelsen og friheden til selv at bestemme hvem man vil hjælpe er netop kernen i Baumans sondring mellem etik og moral. Det at være indsamler kan ud fra denne sondring karakteriseres som en personlig moralsk handling. Indsamlerne er ikke bundet af en institutionel regel eller pålagt fra andre instanser at skulle indsamle. Valget om at være indsamler er således ikke et valg mellem rigtigt og forkert, idet at disse begreber er opløst i det postmoderne samfund. Det er som sagt heller ikke en pligt, idet at man sagtens kan undlade at være indsamler uden blive sanktioneret eller straffet. Det er et valgt, efterfulgt af en handling der udspringer af en personlig tilskyndelse hos den enkelte. Ud fra Baumans beskrivelse er en moralsk handling en handling som udføres uden at kræve eller forvente nogen belønning. Dette aspekt kan relateres til en indsamling i og med, at de penge som indsamles ikke kommer indsamleren selv til gode. Der ydes dermed en indsats og der ofres tid og ressourcer for at hjælpe andre mennesker uden at tænke på egen vinding. 16

20 Teori I sin teori beskriver Bauman ikke den postmoderne moral som en allestedsnærværende absolut størrelse, men anser nærmere moralen som en lys forude et håb, som ville kunne afhjælpe mange af postmodernitetens fremmedgørende og flydende relationer - ikke blot i det nære, men også i det fjerne. I den optik er det at udøve en personlig moralsk handling, som hjælper andre uden at komme en selv til gode en speciel egenskab at besidde. Frivillig indsamling kan i høj grad opfattes som en sådan moralsk handling. Men moralske handlinger begrænser sig naturligvis ikke blot til frivillig indsamling; sådanne handlinger kan antage mange forskellige former. Et faktum er imidlertid, at det er de færreste danskere, som er indsamlere. Ud fra Baumans optik kan man derfor antage, at de mennesker som melder sig som indsamlere, på lige præcist det punkt må siges at udføre en moralsk handling. Det særegne ved indsamlere er således, at de i modsætning til de fleste danskere ikke blot donerer penge til velgørende formål, men også yder en aktiv indsats for at hjælpe. Den teoretiske tese udledt af Baumans sondring mellem etik og moral, tager derfor udgangspunkt i, at indsamlere aktivt har meldt sig og således på det punkt handler ud fra en moralsk og næstekærlig impuls, som udtrykker den personligt følte lyst og tilskyndelse til at hjælpe andre mennesker, uden at tænke på egen vinding og kræve noget til gengæld. Den præcise formulering af hypotesen udledt af Baumans teori lyder: Med udgangspunkt i Baumans moralbegreb forventes det, at der viser sig en positiv sammenhæng mellem den enkeltes personlige moral og dennes stabilitet i deltagelsesmønsteret ved den årlige Sogneindsamling 3.2 Anthony Giddens I følgende afsnit præsenteres den engelske sociolog Anthony Giddens (1938-) teoretiske overvejelser omkring modernitetens udvikling. Fokus vil primært være på begreberne aftraditionalisering og selv-identitet med det formål at kunne forklare stabilitetsniveauet blandt FKN s frivillige indsamlere ud fra disse begreber. 17

Frivillighedsundersøgelse SIFA 1. august 2008. En værdisættelse af det frivillige arbejde i SIFAs foreninger

Frivillighedsundersøgelse SIFA 1. august 2008. En værdisættelse af det frivillige arbejde i SIFAs foreninger En værdisættelse af det frivillige arbejde i SIFAs foreninger 1 1 Executive summary Denne undersøgelse har til formål at belyse omfanget og værdien af det frivillige arbejde, som årligt leveres i SIFAs

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Foreningerne på Fyn. Hvilke organisationer? Undersøgelsen omfatter alle frivillige organisationer, dvs. organisationer der er

Foreningerne på Fyn. Hvilke organisationer? Undersøgelsen omfatter alle frivillige organisationer, dvs. organisationer der er Frivillighedsundersøgelsen Bjarne Ibsen, Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund oktober 2004 Foreningerne på Fyn Organisationsundersøgelsen I denne rapport kan du læse nogle af de første

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE Fakta og tal om danskernes frivillige arbejde Udskrevet: 2016 Indhold Fakta og tal om danskernes frivillige arbejde......................................... 3 Fakta om frivillige i det frivillige

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden...

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Modernitet, velfærd og solidaritet

Modernitet, velfærd og solidaritet SØREN JUUL Modernitet, velfærd og solidaritet En undersøgelse af danskernes moralske forpligtelser HANS REITZELS FORLAG Indhold Forord 9 1. Indledning 11 2. Undersøgelsens solidaritetsbegreb 16 Solidaritetsbegrebets

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere