Folkekirkens Nødhjælp

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkekirkens Nødhjælp"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Folkekirkens Nødhjælp - en undersøgelse af stabiliteten blandt de frivillige indsamlere Stine Lyngborg & Helle Bendix Lauritzen Nr. 174/2006 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 174/2006 Folkekirkens Nødhjælp - en undersøgelse af stabiliteten blandt de frivillige indsamlere Stine Lyngborg & Helle Bendix Lauritzen ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 Folkekirkens Nødhjælp - en undersøgelse af stabiliteten blandt de frivillige indsamlere Aalborg Universitet Sociologi 5. semester 2005/06 - gruppe 10 Af Helle Bendix Lauritzen & Stine Lyngborg

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Opgavens videre forløb og struktur Problemformulering Præsentation af Folkekirkens Nødhjælp Problemformulering Problemstilling Teori Zygmunt Bauman; Etik og moral Etik og modernitet Postmodernitet og moral Teoretisk tese udledt fra Bauman Anthony Giddens Aftraditionalisering Selv-identitet Teoretisk tese udledt af Giddens Andre undersøgelser - tidligere skrevet Hypoteser udledt af Frivillighedsundersøgelsen Hypoteser relevante for FKN s markedsstrategi Opsamling af hypoteser Metode Undersøgelsesdesign Operationalisering Operationalisering af moral Operationalisering af individualisering Operationalisering af kirkegang og deltagelse i frivilligt arbejde Operationalisering af andet frivilligt arbejde Operationalisering af hvervning Operationalisering af stabilitet Konstruktion af spørgeskema Dataindsamling Kritiske overvejelser ved valg af population Valg af population Afgrænsning af population Pilottest Kontakten til og med feltet Svarprocent og frafaldsanalyse Optakt til analyse

5 Indholdsfortegnelse 5.1 Konstruktion af skalaer og indeks Analysens opbygning og brug af statistiske mål Forbehold i henhold til de statistiske mål Konstruktion af den afhængige variabel De fire stabilitetstyper Missings i forbindelse med den afhængige variabel Konstruktion af refleksivt indeks Konstruktion og kontrol af de fire stabilitetstyper Opsamling Analyse Præsentation af datasættet Køn, alder og beskæftigelse Køn, alder og beskæftigelse i forhold til stabilitet Analyse af hypotese 1 Moral ud fra Bauman Konstruktion af skala over moral Konstruktion af et formativt indeks for moral Opsummering på konstruktion af moral-indeks Bivariat analyse af hypotese Multivariat analyse af hypotese Elaborering for alder Elaborering for køn Opsamling Analyse af hypotese 2 Individualisering ud fra Giddens Konstruktion af indeks for individualisering Bivariat analyse af hypotese Arbejdsindekset Motivindeks Multivariat analyse af hypotese Elaborering for køn Elaborering for alder Opsamling Analyse af Hypotese 3 kirkegang Udvalg af respondenter og behandling af missings Bivariat analyse af hypotese Multivariat analyse af hypotese Elaborering for køn Elaborering for alder

6 Indholdsfortegnelse Elaborering for moral Opsamling Analyse af hypotese 4 - Andet frivilligt arbejde Bivariat analyse af hypotese Multivariat analyse af hypotese Elaborering for køn Elaborering for alder Opsamling Analyse af hypotese 5 hvervning Forberedelse af variablene til analysen Bivariat analyse af hvervning og stabilitet Multivariatanalyse af hypotese Opsummering og konklusion på hypotese Konklusion Perspektivering Litteraturliste Web-adresser:

7 Indledning 1 Indledning Vi kender det alle; en eftermiddag i weekenden ringer det uventet på døren. Udenfor står en eller flere personer med indsamlingsbøssen i udstrakt arm og et mildt smil om munden og opfordrer til at støtte en given sag. Febrilsk leder man efter småmønter, der kan udløse den så velkendte klingende lyd af mønter, der rammer bunden af indsamlingsbøssen, og et øjeblik afløser den dårlige samvittighed over, at vi lever så godt i Danmark, når andre i denne verden lider nød. På én måde ligger den 3. verdens lidelser så fjernt fra vores hverdag, at det for eksempel er utænkeligt ikke at have mad at spise, når man er sulten eller vand at drikke, når man er tørstig. På den anden side, er vi netop blevet mere bevidste om den nød og ulykke som fx sultkatastrofer medfører blandt andet via den bredere og mere intense mediedækning. Verden er således blevet mindre og det fjerne er kommet tættere på. Det at hjælpe andre i nød er absolut ikke et nyt fænomen. Før velfærdsstatens opståen var der også mennesker i Danmark, som ikke selv kunne tjene til livets ophold og derfor led nød. Indtil fattigforordningen blev indført i 1708, var det tilladt for alle at tigge, men efter indførelsen blev det strafbart såvel at tigge som at donere. Det var dog ikke så stort et problem for de fattige fra landsognene, da det var kutyme, at man på skift gav dem tøj, mad og brændsel. I byerne var det anderledes, her havde en fattiginspektion ansvaret for at finde ud af, hvem der var mest trængende og samle penge ind på frivillig basis til disse (Busck 2002:221f). Det er knap 300 år siden at fattigforordningen blev indført og siden da er fattighjælpen og hjælpen til øvrigt trængende blevet kraftigt institutionaliseret. Der er ikke længere på samme måde brug for den direkte hjælp og det civileengagement fra borgeren, da denne indirekte giver sit bidrag gennem skatten til opretholdelse af velfærdsstaten, som har overtaget og institutionaliseret hjælpen og omsorgen for de svagere stillede. Som tidligere nævnt er fjerne begivenheder kommet tættere på vores hverdag, selvom de foregår på den anden side af jorden. Hjælpen til ofrene for naturkatastrofer og bistand til Ulandene er også institutionaliseret i den forstand, at Danmark som land donerer penge og de materialer, der er knaphed på i de kriseramte områder. Støtten til andre verdensborgere kræver derfor heller ikke et civilt enga- 4

8 Indledning gement af den enkelte dansker, fordi så længe man betaler skat bidrager man ligeledes indirekte til fx katastrofeberedskabet og Ulandsbistanden. Alligevel er der nogle personer, som vælger at engagere sig yderligere i at hjælpe mennesker og lande - udover det som Danmark bidrager med som nation. En organisation som Folkekirkens Nødhjælp (herefter FKN), der udelukkende støtter udviklingsprojekter i de fattigste dele af verden, har i de seneste 5 år oplevet en stigning i antallet af frivillige indsamlere. Yderligere kan det nævnes, at naturkatastrofer som Tsunamien i Indonesien i 2004 og jordskælvet i Pakistan 2005 har engageret et rekord stort antal civile personer, både som arbejdskraft i forbindelse med indsamling af penge og i nogle tilfælde endda ved fysisk tilstedeværelse og personlig hjælp i katastrofeområdet. Man kan både beundre, men også undre sig over, hvem de mennesker, der udfører frivilligt arbejde er og hvorfor de engagerer sig i et arbejde, som de reelt ikke er forpligtet til og oven i købet uden betaling som belønning. Man kan videre undre sig over, hvilke områder de frivillige vælger at engagere sig indenfor. Nogle er eksempelvis frivillige i det lokale, andre i det globale, nogle indenfor det kulturelle og andre indenfor det religiøse. Nogle bruger en smule tid, mens andre bruger meget tid på det frivillige arbejde. Men hvad betyder denne stigende interesse for at hjælpe andre medmennesker i nød? Kunne man tænke sig, at en stigning i antallet af indsamlere hos FKN og ligeledes en stigning i interessen for at hjælpe i forbindelse med katastrofer, skyldes utilfredshed i befolkningen med hensyn til Danmarks internationale bistandsydelser? Eller kunne man modsat forestille sig, at der ikke ligger et sådant politisk motiv bag, men at det i stedet er trend at hjælpe eller bidrage med enten kapital eller arbejdskraft for at opnå en personlig tilfredsstillelse ved at hjælpe? Eller er en helt tredje mulighed, at der hverken ligger et politisk eller egoistisk, men i stedet et dybtfølt altruistisk motiv bag? Sådanne overvejelser har repræsentanter for FKN gjort sig i henhold til det indsamlerkorps, som hvert år går på gaden i forbindelse med den årlige Sogneindsamling. Eftersom FKN ikke har faste medlemmer og selve hvervningen i vid udstrækningen foregår decentralt ude i sognene, har organisationen ikke et overblik over, hvem der reelt udgør indsamlerkorpset. Er det eksempelvis de samme 5

9 Indledning mennesker, som år efter år går ud med indsamlingsbøssen, eller er engagementet mere sporadisk? Via en større, bredere og dybere viden vedrørende indsamlerkorpsets sammensætning, vil FKN fremover i højere grad kunne målrette og effektivisere deres kampagner, for dermed at kunne hverve og eventuelt fastholde flere indsamlere. Netop derfor har FKN også ønsket denne undersøgelse iværksat. En beskrivelse af indsamlerkorpsets sammensætning, samt benyttelse af mere abstrakte teoretiske begreber om nutidens samfund og udviklingstendenser til intern analyse af korpset, vil derfor være dette projekts omdrejningspunkt. 1.1 Opgavens videre forløb og struktur Efter denne indledning, fortsættes først med en kort præsentation af FKN. Derefter en mere specifik præsentation af opgavens problemformulering, som til sidst præciseres i den eksakte problemstilling. Problemstillingen søges herefter besvaret ved opstilling af en række både teoretisk og ikke-teoretisk udledte hypoteser, som skal efterprøves empirisk gennem en spørgeskemaundersøgelse. Inden analysen vil de metodiske overvejelser samt brugen af statistiske mål og midler blive beskrevet og validiteten og reliabiliteten af resultaterne vil i denne sammenhæng blive diskuteret. Det skal desuden nævnes, at analysen i første omgang vil bestå af en kort beskrivelse af de overordnede undersøgelsesresultater, som fungerer som en præsentation af datasættet. Herefter vil hypoteserne blive testet og endeligt undersøges mulige kausale sammenhænge. Slutteligt opsummerer vi resultaterne af hypotesetestene, samt konkluderer og perspektiverer opgavens mest betydningsfulde resultater. 6

10 Problemformulering 2 Problemformulering Nedenfor beskrives FKN s historiske udvikling, hvorefter selve rammen for projektet og den bredere problemformulering følger. Slutteligt munder afsnittet ud i projektets præcise problemstilling. 2.1 Præsentation af Folkekirkens Nødhjælp FKN blev dannet i 1922 i efterdønningerne fra 1. Verdenskrig, som et led i at hjælpe det krigshærgede Europa på fode igen. Der blev derfor oprettet et europæisk kirkeligt netværk, hvor lande som Danmark, Sverige og Schweiz dannede hver deres nationale komité til Nødhjælpen for Europas evangeliske Kirker for derved at hjælpe kirkerne i de lande, som var hårdt trængende (www.noedhjaelp.dk). I udgangspunktet var nødhjælpen således et projekt, som afgrænsede sig til tiden efter 1. Verdenskrig. Men i forbindelse med 2. Verdenskrig besluttede kredsen omkring Nødhjælpen sig imidlertid for at gendanne det internationale kirkelige netværk og dermed genoptage indsamlingerne. Det mellemkirkelige europæiske netværk fik igen en central placering i nødhjælpsarbejdet også i forhold til at støtte det store sociale arbejde, de evangeliske kirker, trods deres fattigdom, tog på sig. I forbindelse med Congo-krigen i 1960 indledtes FKN s globale engagement for alvor. Årene fra 1960 til 1980 var præget af mange forskellige naturkatastrofer og borgerkrige rundt om i verden. FKN oparbejder gennem sin bistand og hjælp ekspertise i at få katastrofehjælpen af sted i en fart, hvilket fører til, at organisationen bliver udpeget til at koordinere og lede kirkernes fælles internationale hjælpearbejde. I dag har FKN kontorer i størstedelen af verdens udviklingslande og yder deres hjælp og rådgivning i forbindelse med sikring af menneskerettigheder, såsom støtte til demokratiske kræfter i lokalområder samt økonomisk bistand i forbindelse med uddannelse og sundhed. Hjælpen og bistanden som FKN udøver rækker dermed udover den akutte nødhjælp, og er i høj grad udviklingsprojekter, som består længe efter at nødhjælpen er ophørt, hvilket bedst kan beskrives som hjælp til selvhjælp. 7

11 Problemformulering I Danmark arbejder FKN på tre primære områder: pengeindsamling, fortalervirksomhed samt oplysningsarbejde vedrørende årsager til nød. Oplysningsarbejdet har blandt andet til hensigt at påvirke den danske regering og EU i konkrete sager, hvor der bør skrides ind i forhold til lande, der eksempelvis overtræder menneskerettighederne. Organisationen består af to kontorer i henholdsvis København (Hovedkontoret) og Århus, mens et nyt kontor er undervejs i Odense. FKN er en selvejende og selvstændig organisation, som ud fra det beskrevne kristne værdigrundlag arbejder med udvikling og nødhjælp. Det finansielle grundlag stammer hovedsageligt fra indsamlinger og donationer af pengemidler, mens et mindre tilskud ydes af DA- NIDA. FKN har omkring støtter, der blandt andet repræsenteres af tidligere udsendte eller volontører, medarbejdere i genbrugsbutikker, indsamlingsledere samt folk engagerede i forskellige ungdoms- og kirkelige organisationer. Derudover melder omkring frivillige sig hvert år til at gå på gaden med indsamlingsbøssen ved den årlige Sogneindsamling. Sogneindsamlingerne begyndte med "Afrika Sulter" -kampagnen i 1984 og siden slutningen af 1990 erne har denne tilbagevendende årlige indsamlingsdag været en del af FKN s faste program. Resultatet er, at et stigende antal frivillige melder sig år efter år. Lidt over mennesker samlede således ind ved Sogneindsamling 2001; et tal som siden er steget til omkring på landsplan ved Sogneindsamlingen i De frivillige indsamlere, og de penge som de årligt samler ind, udgør derfor et meget centralt finansielt grundlag for den nødhjælp, der ydes rundt om i verden. Som beskrevet udgør de frivillige indsamlere et essentielt fundament for FKN, hvorfor de også bliver det videre fokus for nærværende undersøgelse. 2.2 Problemformulering Den følgende problemformulering begynder med en præsentation af semesterets temaramme, hvorefter der argumenteres og redegøres for relevansen af såvel et konkret studie af FKN s frivillige indsamlere som problemstillingens tidstypiske aktualitet i et bredere samfundsperspektiv. 8

12 Problemformulering 5. semesters overordnede temaramme Strukturer under forandring fordrer en makroteoretisk tilgang til et valgt emne således, at et konkret fænomen sættes i en større samfundsmæssig kontekst, som skal undersøges kvantitativt. Vi mener, at den årlige Sogneindsamling hos FKN og de frivillige indsamleres bagvedliggende motiver for deltagelse, kan belyses på en interessant og meningsfuld måde med udgangspunkt i organisationsformer i dagens Danmark 1. Fokus for projektet vil derfor være stabiliteten blandt indsamlere, både i forhold til den enkelte men også i forhold til de samfundstendenser, som skaber stabilitet - eller mangel på samme - i det organisatoriske engagement generelt. FKN står hvert år, ligesom andre større organisationer, der på lignende vis gennemfører en årlig landsindsamling, i den situation, at de er 100pct. afhængige af, at tilstrækkeligt mange mennesker er villige til at deltage i indsamlingsarbejdet denne ene dag om året. Et interessant spørgsmål er derfor, hvad der får folk til at melde sig. Men endnu mere interessant er det, hvad der får dem til at melde sig år efter år. Hvad karakteriserer de frivillige indsamlere, som vender tilbage, forudsat at de findes, og er der i så fald fællestræk at spore blandt de eventuelle gengangere. Udfordringen for en organisation som FKN ligger dermed i, at fastholde og forsøge at sikre sig, at deres frivillige indsamlere kommer igen næste år. Derfor bliver det interessant for dem at danne sig et billede af det allerede eksisterende indsamlerkorps, for på den måde at få et indtryk af, om der gør sig fællestræk gældende. Som vores kontaktperson hos FKN sagde under et opstartsmøde på hovedkontoret i København: Det ville jo være interessant at vide, om en stor del af indsamlerne eksempelvis spiller bingo hver lørdag. I så fald må vi jo sætte ind med en hvervekampagne i bingo-klubberne. Ved at få tegnet et billede af indsamlerkorpset, er der altså en chance for, at man som organisation kan få ideer til eller pejlinger på hvilke konkrete grupper, man skal målrette en del af sine kampagnemidler mod at nå ud til. En undersøgelse kan på den måde være et idéoplæg til eller et udgangspunkt for en strategi om, hvordan man får budskabet ud til de rette mennesker. 1 Projektet er resultatet af et ønske fra FKN om en undersøgelse af deres indsamlere. Projektforslaget er fundet i Videnskabsbutikken, Københavns Universitet. 9

13 Problemformulering Som sagt er udfordring for FKN at få deres frivillige indsamlere til at vende tilbage igen året efter. Faktum er imidlertid, at FKN oplever en stigende tilslutning til den årlige Sogneindsamling. Denne stigning finder vi spændende at undersøge i relation til den udvikling, som flere samfundsvidenskabsfolk peger på foregår i øjeblikket. Problematikken drejer sig om konsekvenserne af, at traditionelle foreningstyper såsom fagforeningerne præges af medlemsfald og manglende aktiv deltagelse, mens nye mere specialiserede og mindre formelle foreningstyper såsom patientforeninger og klientorganisationer dukker op (Mikkelsen 2002: 205). Faldet i medlemskab og aktiv deltagelse hos de traditionelle foreningstyper forklares blandt andet ud fra en generel tendens, der går i retning af en såkaldt zapperkultur eller zappermentalitet i befolkningen (Torpe 2001:80). Dette afspejles blandt andet i, at det livslange foreningsmedlemskab i højere grad afløses af et her-og-nu engagement i enkeltsager. Engagementet udtrykker i dag måske nærmere en aktuel interesse hos den enkelte. Zapperkulturen skal derfor heller ikke forstås som et udtryk for en useriøs og halvhjertet deltagelse; tværtimod skal begrebet tolkes således, at man i en periode støtter fuldt op om en sag, for senere at vende interessen mod andre og mere aktuelle områder (Torpe 2001). Støtten er således i højere grad udtryk for et valg om at bakke op om en enkelt sag, og dermed måske ikke et valg der udtrykker en endelig tilslutning til den pågældende forenings eller organisations værdisæt. Torpe beskriver denne valgfrihed og praksis med metaforen om markedet og forbrugeren. De potentielle medlemmer kan således frit shoppe rundt og iagttage udbuddet af foreninger og sager og på den baggrund frit foretage valg efter interesse. Desuden påpeger Torpe, at foreninger i højere grad indretter sig efter denne markedssituation i deres images og kampagneprofiler, hvor de i højere grad skal sælge sig selv (Torpe 2001). En vigtig tendens som udfordrer den klassiske foreningskultur, er således en voksende individualisering og livsstilsorientering, som får konsekvenser ikke blot i forenings-regi, men også på en lang række andre områder. Sociologer som Anthony Giddens, taler i den forbindelse om, at det moderne menneske er optaget af at komponere sit liv med det for øje at få skabt en biografisk sammenhæng. Individualisering handler om at være fri til at vælge. Det har ikke nødvendigvis noget med egoisme at gøre, selvom mange bruger begreberne synonymt (Kaspersen 2001:16). 10

14 Problemformulering En af fagforeningernes primære funktioner har været at udgøre en betydningsfuld organisation med en bemyndigelse og magt til at agere talerør for en bestemt gruppes interesser. I takt med at de store kollektive grupperinger er under opløsning er denne strategi imidlertid ikke længere tidssvarende (Børsch & Israelsen 2001:9). Undersøgelser viser således, at det er aldersgruppen over 40, som mest aktivt støtter op om mødekulturen i foreningerne, hvor den årlige generalforsamling og udvalgsarbejdet spiller en dominerende rolle. Modsat tyder det på, at generationen under 40 i stedet støtter den foreningskultur, som sætter enkeltsager i centrum, hvor rammer og deltagere varierer fra sag til sag (Ibid: 10). De nye organisationer og foreningstyper, som dukker op og får vind i sejlene samt ældre foreninger, som har gennemgået en moderniseringsproces, repræsenterer en anderledes og måske mere tidssvarende strategi, hvor ærindet ikke længere er at tale på kollektivets vegne, men i stedet at rette henvendelse til enkeltindivider eller typer, som for en tid engagerer sig i en personlig relevant sag. Ovenstående perspektiv er interessant at sætte i relation til en organisation som FKN, da den mere eller mindre fremstår som en slags hybrid mellem dels en traditionel- og dels en moderne organisationsform. Organisationen er som tidligere nævnt grundlagt for over 100 år siden, men hører muligvis til blandt de moderne organisationer i og med, at det op til hver Sogneindsamling er en bestemt sag, der er tema for indsamlingen. Denne sag bliver omdrejningspunktet for PRkampagne og præsenterer ofte en eller flere personlige historier, der retter fokus mod et bestemt område i nød, samt de problematikker der dér gør sig gældende. Af tidligere temaer kan nævnes: Landminer, Kasteløse i Indien og Sult i Malawi. Denne specielle sagsorientering betyder, at FKN har lighedstræk med den gruppe af organisationer, der gør det muligt for det enkelte individ at vælge engagement ud fra interesse, og hvor rammer og deltagere således varierer fra sag til sag. Det er dog ikke FKN som organisation, der er fokus for denne opgave, men derimod de frivillige indsamlere. Grunden til, at zapperkulturen inddrages i forhold til deres deltagelse i den årlige Sogneindsamling skyldes, at denne årlige deltagelse kunne siges at være et udtryk for et her-og-nu engagement. Deltagelse i en indsamling er formelt set et uforpligtende foretagende, som begrænser sig til én eftermiddag én gang om året. Med den sagsorienterede kampagneprofil som 11

15 Problemformulering FKN har skabt sig, risikerer organisationen i udpræget grad at opmuntre til et kortvarigt og sagsorienteret engagement, idet den ikke udtrykker en opfordring eller forpligtigelse til at engagere sig mere generelt i organisationens virke. For en organisation som FKN er det vigtigste som sagt at kunne mobilisere nok frivillige den ene gang om året, hvor der afholdes Sogneindsamling. Deres strategi og kampagneførelse går ud på at skabe fokus og opmærksomhed omkring den gode sag, som kan tiltrække frivillige. I forhold til ovenstående gennemgang må FKN betegnes som tidssvarende i deres fremgangsmåde, og de oplever da også stor opbakning til deres indsamlinger. Problemet som FKN står overfor er imidlertid, at frivillige indsamlere udgør et forholdsvist usikkert grundlag sammenlignet med faste medlemmer. Derfor er spørgsmålet, om der kan lægges en strategi i dagens samfund, som kan hjælpe til at højne stabiliteten i det antal af mennesker, som frivilligt melder sig. 2.3 Problemstilling Den eksakte problemstilling som dette projekt ønsker at belyse, lyder som følger: Hvordan kan stabilitet blandt de frivillige indsamlere ved FKN s årlige Sogneindsamling forklares ud fra et makrosociologisk perspektiv? Problemstillingen søges herefter besvaret ud fra teoretisk udledte teser vedrørende individualisering og moral, som antages at have dels begrænsende og dels fremmende indflydelse på stabiliteten. Yderligere konstrueres teser, som blandt andet er inspireret af tidligere undersøgelser indenfor feltet og som i højere grad drejer sig om bestemte karakteristika såsom kirkegang, engagement i andet frivilligt arbejde samt hvorledes de frivillige hverves. 12

16 Teori 3 Teori I følgende afsnit præsenteres både de teoretikere, hvorudfra de teoretiske teser udledes samt Frivillighedsundersøgelsen, hvorfra de ikke-teoretiske teser udledes. I slutningen af hvert afsnit specificeres de konkrete teser, som i forbindelse med analysen operationaliseres yderligere til at kunne belyse og forklare stabiliteten blandt frivillige indsamlere for FKN. 3.1 Zygmunt Bauman; Etik og moral I følgende afsnit vil Baumans sondring mellem etik og moral i henholdsvis det moderne og postmoderne samfund blive beskrevet med henblik på at kunne udlede begreber, der kan forklare stabiliteten eller mangel på samme - blandt indsamlere ved FKN s årlige Sogneindsamling. Den polske sociolog Zygmunt Bauman (1925-) har gennem sit lange virke som sociolog og forfatter udgivet en stor mængde af bøger om forskellige temaer indenfor det sociologiske felt. I den senere periode af sit forfatterskab har Bauman koncentreret sig om det postmoderne samfund, som han også benævner den Flydende modernitet (Bauman 2004b), hvormed han mener, at mennesket er frisat fra tidligere tiders traditioner og normer. Dette betyder, at mennesket på den ene side har fået frihed til at handle og agere, men på den anden side er denne frihed også en forbandelse, i det mennesket står alene og uden nogen rettesnor at gå efter Etik og modernitet Bauman mener, at etik hører moderniteten til mens moralen hører hjemme i postmoderniteten. Forskellen på etik og moral ligger i, dels hvor de udspringer fra og dels, hvilke fordringer de stiller til individets handlinger. Bauman definerer etik som en udefrakommende fordring, som individet skal praktisere, overholde og efterleve - eksempelvis Kants kategoriske imperativ. Bauman benytter selv i Postmodern Ethics (Bauman 1993) Moses nedstigning fra Sinaibjerget med de to stentavler, hvorpå de ti bud stod mejslet, som billede på modernitetens etik og derfra kommende etiske fordringer. Med de ti bud fik menneskene konkret at vide, hvad der var rigtigt og forkert og hvordan de skulle handle og agere i livet. Dette kalder Bauman for konformitetens moral (Hviid Jacobsen 13

17 Teori 2004:192). Hermed mener Bauman, at det er behageligt for mennesket, at der i overført betydning er lagt en rettesnor ud, som handlinger kan vurderes ud fra i forhold til rigtigt og forkert. Det er netop denne konforme moral, der er grundlæggende for modernitetens menneskelige etik (Bauman 1993: 25f). Bauman fremhæver videre, at mange af de etiske fordringer i høj grad er blevet institutionaliseret op gennem moderniteten. De etiske kodekser og konformitetens moral er gjort juridiske, bureaukratiske, universelle, overindividuelle og fjernet fra det enkelte menneskes egen vurdering og moralsk ansvarlighed (Bauman 1993: 25ff, Hviid Jacobsen 2004:173ff) Postmodernitet og moral Anderledes forholder det sig i postmoderniteten, som ifølge Bauman karakteriseres og gennemsyres af individualisering, rodløshed og frihed. Som tidligere nævnt kalder han også postmoderniteten for den flydende modernitet. Den flydende benævnelse er en metafor for fleksibiliteten, relativiteten og omskifteligheden af både mellem menneskelige relationer som det beskrives i Flydende kærlighed (Bauman 2004b), men også i forhold til moral og etik (Bauman 1993). Hviid Jacobsen beskriver det således: Den flydende modernitet er kendetegnet ved at være let, foranderlig og fleksibel modsat den tidligere modernitet, der var solid, tung og rigid (Hviid Jacobsen 2004b: 21). Analogt med Moses og de ti bud i forhold til moderniteten bruger Bauman syndefaldsmyten som metafor for overgangen mellem moderniteten og postmoderniteten. I Edens have er der kun én regel, som skal overholdes, nemlig forbuddet mod at plukke og spise æbler fra kundskabens træ. Da Adam og Eva alligevel forbryder sig på reglen bortvises de fra haven og er herefter tvunget til at leve efter, hvad Bauman oversat kalder valgfrihedens moral (Hviid Jacobsen 2004:192, Bauman 1993: 111). Valgfrihedens moral indebærer, at mennesket må leve et liv uden regler, hvilket jo giver frihed i forhold til konformitetens moral. Men Bauman mener, at denne frihed er tvetydig og byrdefuld, da der ikke eksisterer nogen regler for, hvad der er rigtigt og forkert eller godt og ondt, hvilket paradoksalt nok skaber en utryghed og usikkerhed hos mennesket (Hviid Jacobsen 2001: ). 14

18 Teori Ifølge Bauman står vi i postmoderniteten ligesom Adam og Eva efter syndefaldet uden konformitetens moral at handle efter. Samfundsudviklingen har bevirket, at vi lever under valgfrihedens moral, hvilket betyder, at der ikke er nogen eller noget, som vi ufrivilligt eller tvunget skal føle os moralske overfor. Moralen er et dybt personlige anliggende og kommer derfor kun til udtryk i det enkelte menneske som en personlig impuls, der er valgfri at efterfølge og føre ud i livet (Bauman 1993). I postmoderniteten ændrer moralen sig således fra at være et udefrakommende kodeks til et internaliseret personligt anliggende. Bauman beskriver det således: ( ) lade moralen undslippe den stive rustning af de kunstigt skabte etiske kodekser ( ) betyder, at man atter personliggør den (Bauman i Hviid Jacobsen 2004: 197) Moralen i postmoderniteten bliver således til noget, som aktivt skal udøves, men det er ikke givet, hvem vi skal føle os moralske overfor. Den personlige morale opstår ifølge Bauman som en impuls i mennesket ved tilsynekomsten af Den Andens ansigt 2 (Hviid Jacobsen 2004:197). Bauman definerer moral og moralsk handling i postmoderniteten således: Moralske motiver er uforenelige med motiver for vinding, idet moralsk handlen kræver solidaritet, uegennytte, hjælp, villighed til at hjælp næsten i nød uden at kræve eller forvente nogen form for belønning. En moralsk indstilling kommer til udtryk i, at man tager hensyn til andres behov, hvilket hyppigt vil medføre, at man lægger bånd på egne interesser og frivilligt giver afkald på personlig vinding (Bauman & May 2003: 102) Bauman er ofte beskrevet som en hybrid mellem pessimist og optimist i sit syn på postmoderniteten og globaliseringen. Den optimisme, der er at spore hos Bauman relaterer sig til, at det altid er muligt at handle anderledes (Hviid Jacobsen 2004b:20). Bauman mener, at det spinkle håb for postmoderniteten er, at vi alle begynder at være bevidst moralsk i forhold til Den Anden som så også skulle 2 Bauman er inspireret af Lévinas moralteori i forhold til Den andens ansigt som moralfordrende hos jeg et) 15

19 Teori gælde alle de, der ikke lige er inden for vore åsyn. Dette minder til en vis grad om Løgstrups Etiske fordring, som blandt andet siger: Den enkelte har aldrig med et andet menneske gøre uden at holde noget af dets liv i sin hånd ( )Vi er hinandens verden og hinandens skæbne (Løgstrup 1991: 25f). Således er vi altid ansvarlige for vores næste, og vi bør handle derefter Teoretisk tese udledt fra Bauman Baumans sondring mellem den moderne etik og den postmoderne moral, skal i denne forbindelse bruges til at belyse og analysere bevæggrundene bag det at melde sig som indsamler, samt at undersøge om moralen påvirker og dermed øger den enkelte indsamlers stabilitet ved de årlige Sogneindsamlinger. Som omtalt i indledningen er det ikke længere den enkeltes ansvar at sørge for og hjælpe svagere personer i samfundet. Set ud fra Baumans optik er forpligtigelsen til at hjælpe andre blevet så kraftigt institutionaliseret i det postmoderne samfund, at den enkelte ikke længere tynges af krav om og forpligtigelse til at være hjælpsom og omsorgsfuld overfor både nære og fjerne medmennesker, hvilket i højere grad har gjort sig gældende tidligere. Fritagelsen fra forpligtigelsen og friheden til selv at bestemme hvem man vil hjælpe er netop kernen i Baumans sondring mellem etik og moral. Det at være indsamler kan ud fra denne sondring karakteriseres som en personlig moralsk handling. Indsamlerne er ikke bundet af en institutionel regel eller pålagt fra andre instanser at skulle indsamle. Valget om at være indsamler er således ikke et valg mellem rigtigt og forkert, idet at disse begreber er opløst i det postmoderne samfund. Det er som sagt heller ikke en pligt, idet at man sagtens kan undlade at være indsamler uden blive sanktioneret eller straffet. Det er et valgt, efterfulgt af en handling der udspringer af en personlig tilskyndelse hos den enkelte. Ud fra Baumans beskrivelse er en moralsk handling en handling som udføres uden at kræve eller forvente nogen belønning. Dette aspekt kan relateres til en indsamling i og med, at de penge som indsamles ikke kommer indsamleren selv til gode. Der ydes dermed en indsats og der ofres tid og ressourcer for at hjælpe andre mennesker uden at tænke på egen vinding. 16

20 Teori I sin teori beskriver Bauman ikke den postmoderne moral som en allestedsnærværende absolut størrelse, men anser nærmere moralen som en lys forude et håb, som ville kunne afhjælpe mange af postmodernitetens fremmedgørende og flydende relationer - ikke blot i det nære, men også i det fjerne. I den optik er det at udøve en personlig moralsk handling, som hjælper andre uden at komme en selv til gode en speciel egenskab at besidde. Frivillig indsamling kan i høj grad opfattes som en sådan moralsk handling. Men moralske handlinger begrænser sig naturligvis ikke blot til frivillig indsamling; sådanne handlinger kan antage mange forskellige former. Et faktum er imidlertid, at det er de færreste danskere, som er indsamlere. Ud fra Baumans optik kan man derfor antage, at de mennesker som melder sig som indsamlere, på lige præcist det punkt må siges at udføre en moralsk handling. Det særegne ved indsamlere er således, at de i modsætning til de fleste danskere ikke blot donerer penge til velgørende formål, men også yder en aktiv indsats for at hjælpe. Den teoretiske tese udledt af Baumans sondring mellem etik og moral, tager derfor udgangspunkt i, at indsamlere aktivt har meldt sig og således på det punkt handler ud fra en moralsk og næstekærlig impuls, som udtrykker den personligt følte lyst og tilskyndelse til at hjælpe andre mennesker, uden at tænke på egen vinding og kræve noget til gengæld. Den præcise formulering af hypotesen udledt af Baumans teori lyder: Med udgangspunkt i Baumans moralbegreb forventes det, at der viser sig en positiv sammenhæng mellem den enkeltes personlige moral og dennes stabilitet i deltagelsesmønsteret ved den årlige Sogneindsamling 3.2 Anthony Giddens I følgende afsnit præsenteres den engelske sociolog Anthony Giddens (1938-) teoretiske overvejelser omkring modernitetens udvikling. Fokus vil primært være på begreberne aftraditionalisering og selv-identitet med det formål at kunne forklare stabilitetsniveauet blandt FKN s frivillige indsamlere ud fra disse begreber. 17

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Værdibaseret planlægning. Bauman og byen. Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet. Hensigten med oplægget

Værdibaseret planlægning. Bauman og byen. Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet. Hensigten med oplægget Værdibaseret planlægning Bauman og byen - om den flydende moderne metropol Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet Hensigten med oplægget Præsentere et kritisk sociologisk perspektiv

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve Arbejde eller marginalisering? Fællesdel 1a) Denne opgave vil ud fra en liberalistisk grundholdning argumentere imod Christian Bøgh Kristensens syn på globaliseringens følger. Globalisering bliver defineret

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver

Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hjerteforeningen, Nyborg Strand, 9. maj 2015 1 Hvad vil jeg komme ind på

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Indsamlinger til gode formål

Indsamlinger til gode formål 1. Indsamlinger til gode formål I Danmark er der en lang og fin tradition for at samle penge ind til organisationers og foreningers almennyttige arbejde. Vi samler ind i forbindelse med akutte katastrofer,

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

NOTAT OM PILOTTEST AF

NOTAT OM PILOTTEST AF BRUGER INDFLYDELSE DK NOTAT OM PILOTTEST AF SPØRGESKEMA TIL AT MÅLE FORANDRINGER PÅ SYV OMRÅDER, NÅR SOCIALE TILBUD ARBEJDER MED BRUGERINDFLYDELSE Mål forandringerne på syv områder Mange bo- og dagtilbud

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk SCENARIE 1 Det Politiske Operation Dagsværk Projektet - Befri Grønland! Operation Dagsværk vil ikke bare hjælpe undertrykte mennesker - vi vil også ændre på de årsager, der er selve grunden til, at mennesker

Læs mere