Den gamle mahognisekretærs historie.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den gamle mahognisekretærs historie."

Transkript

1 Søren Hertel Eller Leosalle 26, 6270 Tønder Tlf mobil GLIMT FRA ELLER-SLÆGTENS HISTORIE Den gamle mahognisekretærs historie. Det er et såre menneskeligt karaktertræk, at alle har behov og ønsker for at kende deres aner. Det, at vide hvem man stammer fra på både sin fars og sin mors side, er uhyre vigtigt for udviklingen af et menneskes personlighed. Et andet menneskeligt karaktertræk er at have noget konkret fra slægten, som peger bagud, og som man ved, at generationer før en selv har glædet sig over. Derfor er gamle familieklenodier altså ikke noget, man bare ejer, men nærmere noget man er blevet betroet at passe godt på, indtil det kan gå videre i slægten. I slægten ELLER husker de fleste i mit slægtled - og før os vore forældre - det gamle skuffedarium med det mere smagfulde navn mahognisekretæren, der tidligere stod i enten præstegården i Nr. Vium, i mit barndomshjem på Frederiksberg, i stuen hos vor fælles farmor/mormor i Ribe og senere i Herning, eller fra H.C. og Margareths Hjem. Og det er denne mahognisekretærs historie jeg nu vil forsøge at beskrive glimtvis og i kronologisk orden. Den er svær at følge i alle led, men jeg har henholdt mig til hvad min far, Ludvig Vilhelm Hertel Eller ( ), tidligere har fundet frem til gennem sin slægtsforskning; Herunder i et enkelt tilfælde gennem en bog om sin oldefar på mødrenes side. Desuden er jeg her i foråret 2012 blevet opmærksom på et par gamle breve, som omtaler mahognisekretærens historie.

2 2 Min far havde nu ikke videre held med at komme frem til konkrete resultater, idet der i hans undersøgelser indgår en hel del ca.-årstal, ligesom der også er personer i historien, der ligefrem mangler navne. Det har jeg nu rådet bod på, og jeg ville have ønsket, at min far havde levet længe nok til at opleve internettet, hvor man på få øjeblikke kan google sig frem til de mest utrolige oplysninger. Jeg er ikke klar over af hvem eller hvor mahognisekretæren er blevet fremstillet, men det er ud fra dens stil sandsynligvis sket i København engang midt i 1770 erne. Det er altså et temmelig gammelt møbel, der har været en del af slægtshistorien gennem snart 240 år. Siden dengang er den så gået i arv fra generation til generation, og dette skete også af og til efter dødsfald, hvor der var en efterladt enke. Hun måtte nemlig ofte flytte fra en embedsbolig til mindre bolig, hvor der ikke var plads til det store møbel. - Mahognisekretærens historie omfatter tre forskellige slægtslinier siden dens tilblivelse: I det 18. århundrede (1700-tallet) blev den anskaffet i slægten HAFFNER, arvedes videre gennem det 19. århundrede (1800-tallet) i slægten HERTEL, og endelig i det meste af det 20. århundrede (1900-tallet) og frem til i dag har den været i slægten ELLER. Lidt fakta om mahognisekretæren. Som navnet siger, er mahognisekretæren udført i træsorten mahogni, der er en tropisk/subtropisk amerikansk træsort, der i handelen går under navne som ægte mahogni, Cuba-mahogni, spanskmahogni og Domingo-mahogni. Mahogni kommer fra et op til 30 m højt træ, som vokser i Florida, Mexico, Mellem-amerika og Vestindien. Man anvender veddet af planten Swietenia mahagoni, som er opkaldt efter den amerikanske botaniker Bernhard MacMahon ( ). Træet har uligefinnede blade og små gule blomster. Kerneveddet er hårdt, tungt og velegnet til polering. Det er rødligbrunt og de mange uregelmæssige figurer, som det fremviser i længdesnit, gør det særlig velegnet til finering af møbler i en tykkelse af 1 1,5 mm; - Slægtens mahognisekretær er dog på de ydre flader udført i massiv mahogni. Mahognitræ er første gang indført til Europa i året Navngivningen først omkring år 1800 betyder, at da slægtens prydmøbel blev udført i midten af 1770 erne, blev denne træsort kaldt noget andet. - Men dyr og sjælden har den altid været.

3 3 Og møbelnavnet sekretær, hvor stammer det så fra? I Nudansk ordbog står der: Sekre tær -en, - er (gennem fransk fra middelalder latin secretarius afledt af secretum noget hemmeligt, privat, se sekret; egentlig: person, der opbevarer en højtstående persons privatsegl. 1. funktionær, der assisterer en overordnet; specielt som titel for visse tjenestemænd: s. i Udenrigsministeriet. 2. (muligvis m. tilknytning til latin secretarium hemmeligt rum, jf. sekret) art skabsmøbel med mange skuffer. En 3. forklaring lader jeg ligge, da den drejer sig om den specielle sekretærfugl. Slægtens mahognisekretær er et prægtigt møbel. Overfladen er lakeret og poleret mahogni, og f.eks. ses det på skuffernes forsider, at de er udført i massiv mahogni, der med svalehaler er limet til skuffernes korpus af gedigent egetræ. Møblet består af to dele; - en underdel med to store skuffer, og en overdel, der nederst også har en stor skuffe, og som øverst afsluttes med endnu en stor skuffe med samme dimensioner. Imellem overdelens to store skuffer kan en massiv mahogni skriveklap slås ned, og der åbenbares bagved et skuffedarium med flere mindre skuffer og åbne rum. Størrelsen af møblet er følgende: Højden fra gulv til top er inkl. møblets fødder 152,5 cm, mens det uden fødder er 143,0 cm højt. Bredden af mahognisekretæren er på top-pladen 101,5 cm, mens korpusbredden er 98 cm. Møblets dybde er i lukket tilstand 53,5 cm på top-pladen, og 51,5 cm på korpusset. Mahognisekretæren er enormt tung, og hvis den ikke havde kunnet skilles ad i to dele og skufferne kunne tages ud, så ville det være noget nær umuligt for almindelige mennesker at flytte rundt på den. Jeg har sammen med min fætter Olaf Eller i Påsken 2012 båret den fra en trailer og ind i vort hus i Tønder, og det var en meget krævende opgave. Med nedslået skriveklap fungerer møblet som et mindre skrivebord, hvor bordpladens størrelse er på 88,5 cm gange 60,0 cm. Som det kan ses på et foto af møblet, så åbenbarer den åbne skriveklap nederst 3 mindre skuffer ved siden af hinanden. Over de to yderste skuffer er der to åbne rum, og over den midterste skuffe findes en rektangulær (27 cm høj og 32 cm bred) låge uden nøglehul eller knop til at åbne med. Denne låge åbnes ved tryk på en knap i bunden under lågen, når den midterste skuffe trækkes ud. Bag lågen står et lille løst skuffedarium, der nederst har en bred skuffe, hvorover der sidder yderligere fire parvise mindre skuffer. Dette lille, løse skuffedarium kan ikke lirkes ud, hvorfor det må være indsat i rummet bag lågen inden møblet blev sammenlimet under fremstillingsprocessen. Oven over de åbne rum i siderne og over midterlågen afsluttes skuffedariet bag skriveklappen af to større skuffer i siderne og en stor trekantet skuffe i midten. På undersiden af disse tre øverste skuffer findes en hemmelig smal skuffe (kun 3,0 cm høj), der kan udløses ved tryk på en knap inde bag den rektangulære låge. Den smalle skuffe springer frem drevet af to spændte stålfjedre på dens bagside.

4 4 Den midterste rektangulære låge flankeres af to elfenbenssøjler; begge med messing fodstykke og et kapitæl, der tydeligvis er af den Korinthiske søjletype med både opretstående og nedadbøjede blade af akantus. Skufferne og lågen er dekoreret med indlagte mønstre i geometriske former af skiftende mørke og lyse træsorter (ibenholt og birketræ), der dekorationsmæssigt giver møblet et lidt jødisk præg, der kan lede tanken hen på det Gamle Testamentes Pagtens Ark. Det er i øvrigt lidt af en gåde at finde ud af hvilken måleenhed møbelsnedkeren i sin tid har anvendt ved fremstillingen af mahognisekretæren. Metersystemet, som jeg har anvendt til at opmåle den med, er det jo ikke, idet det først blev indført ved lov i Danmark den 4. maj Metersystemet var ganske vist allerede blevet defineret i 1791 og indført ved lov i Frankrig i 1799, men på dette tidspunkt var slægtens mahognisekretær allerede omkring 20 år gammel. Den normale måleenhed, der blev anvendt i Danmark sidst i 1700-tallet var tommer, fod og alen. Her er en tomme 2,614 cm og der går 12 tommer på en fod (= 0,31385 meter) og 2 fod på en alen (= 0,62771 meter). - Ingen af disse mål giver mening, hvis man omregner mahognisekretærens mål til dem. Ved en tilfældighed er jeg dog måske kommet lidt nærmere på gådens opklaring, da jeg faldt over en interessant artikel i Weekensavisens tillæg Bøger den 11. maj Her anmeldes på side 5 under overskriften Kirkerummets hemmeligheder en ny bog af Helge Nielsen: Et byggeri for Vorherre og evigheden. Helge Nielsen er gennem opmålinger i statistisk signifikante materialer fra middelalderkirker fra Bornholm, Skåneland, Sjælland, Thy og Ribe-egnen nået frem til, at kunne fastlægge, at disse kirker fra tallet har haft fælles måleenhed, og det noget så hjemmegroet og lokalt forankret som måleenhederne fod og alen, svarende til 24,5 cm og 49 cm. Og her siger det Bingo! Mahognisekretærens højde (uden fødder) på 1,43 m svarer næsten på millimeter til 70 tommer, hvilket er lig med 5 fod og 10 tommer. Og endnu bedre passer bredden af korpusset på 98 cm, hvilket er præcis 2 alen af dem, som Helge Nielsen er kommet frem til. Mahognisekretæren er tydeligvis udført i den såkaldte Louis XVI-stil (Louis seize). Denne stilart opstod i Frankrig i sidste halvdel af det 18. århundrede, og var dominerende mellem ca og Herefter aftog stilartens dominans langsomt hen imod Napoleons-tiden, hvor den efterhånden afløstes af Empire-stilen eller Kejser-stilen, der holdt sig i ca. 25 år fra I denne periode var der virkelig gang i kopieringen af den antikke græske og romerske kunst og livsform, og Napoleon I s kejserkroning den 18. maj 1804 var et orgie i antik nostalgi. Louis-seize stilen mahognisekretærens stil - var et svar på den nyvakte interesse for den antikke kunst, der efterfulgte opdagelsen af den askebegravede romerske by Pompeji, der blev fundet i Denne interesse for antikken fremkaldte en reaktion mod rokokoens lette leg med formerne. De efterfølgende arkæologiske udgravninger i både Grækenland og Italien genvakte interessen for klassisk kunst og levevis overalt, og der opstod en trang til forenkling. Ro og værdighed blev altså igen det kunstneriske ideal. Louis-seize-stilen havde dog stadig meget af rokokoens elegance og ynde, og den må betegnes som en overgangsform til den klassiske Empire-stil, der fulgte efter. Louis seize-stilen er først og fremmest en dekorationsstil, som træder stærkest frem i datidens kunsthåndværk og møbelkunst. I ornamentikken møder vi en række antikiserende enkeltheder: Urner, guirlander, rosetter, riflede rammer, ovale medaljoner m.m., og symmetrien og den rette linie kommer igen til anvendelse. Slægtens mahognisekretær er desværre uden mestermærke eller etikette; - Noget alle snedkermestre dengang ellers udstyrede deres møbler med. Der har med stor sandsynlighed tidligere været en sådan etikette på den, men den er nok fjernet ret tidligt i dens historie. Hele møblets form siger sen

5 5 Louis-seize-stil, og sådanne møbler fremstilledes i København fra midt i 1770 erne. Her gik flere snedkermestre f.eks. sammen i Det kongelige Meubelmagazin, der blev etableret i 1777 og virkede frem til Møblet er blevet restaureret engang i slutningen af 1940 erne af en lokal møbelsnedker i Ribe. Her blev revner og sprækker forårsaget af moderne centralvarme på Frederiksberg limet smukt sammen, og sekretæren fik nye fødder af massiv mahogni. Oprindeligt har møblet nok haft originale Louisseize fødder, der er enkle, firkantede klodser, men sikkert grundet nedbrydning fra århundreders ludholdig gulvvask måtte de udskiftes. De nye fødder er fortil dekorative løvefødder med tæer og det hele, hvilket ikke er Louis-seize-stil. Det er derimod sen-empire fra perioden I Tyskland kaldes denne stil for Biedemeyer-stil, som er det samme som Christian VIII-stilen her i Danmark; - Men det har den lokale møbelsnedker i Ribe nok ikke haft helt styr på! - Til hans ros vil jeg dog sige, at mahognisekretæren igen kom til at fremstå i smuk, elegant, nylakeret og højpoleret stand. Lidt om tiden i slutningen af 1700-tallet. Tiden i slutningen af 1700-tallet, hvor sekretæren stammer fra, gav helt anderledes livsvilkår, end dem som nutidens mennesker er underlagt. Familierne fik dengang rigtig mange børn det var ikke unormalt med 10 til 12 børn da datidens præventionsmetoder ikke var effektive, og i de fleste hjem næsten ukendte. Børnedødeligheden var i forhold til i dag enorm høj, og i alle familier blev der født børn, der døde som spæde eller senere i barndommen. Der var ingen offentlig hjælp at hente for de mennesker, der ikke længere kunne arbejde. Enten måtte man gennem sit arbejdsliv eller via arv have opsparet en formue, som man så trak på i alderdommen, eller også måtte man have succesrige børn, der kunne tage sig af forældrene, når de blev gamle og svage. Mange kvinder døde i barselssengen og ofte sammen med det barn, de skulle føde. Bakterier var ukendte, hygiejnen omkring fødslerne var helt manglende, og mange kvinder forblødte, da man ikke havde mulighed for at stoppe indre blødninger. Tab af unge hustruer gjorde, at de tilbageblevne enkemænd ofte blev gift flere gange, hvilket igen gav anledning til yderligere børnefødsler. - Ved at

6 6 studere de tre slægters stamtavler kan vi se, at disse livsvilkår også har været virkeligheden i vor families tidlige historie. Der gik af og til kuk i generationerne især blandt præster (og dem har der jo været mange af gennem slægten Ellers historie), idet det helt frem til starten af 1900-tallet ikke var ualmindeligt, at en ung præst for at få et kald måtte gifte sig med enken efter den tidligere præst. Det var den eneste måde en præsteenke dengang kunne få forsørget sig selv og sine eventuelle børn på. Men ellers var det normalt, at borgerskabets sønner først giftede sig efter endt uddannelse (f.eks. teologerne), når de havde fået kald og indkomst. En yderligere ting, der adskiller mennesker fra 1700-tallet med mennesker fra vor tid er, at i de borgerlige familier som vi her følger, var det helt normalt at forældrene udvalgte ens ægtefælle. Der blev udøvet et voldsomt pres på især unge piger (dengang fik stort set ingen piger en uddannelse), for at blive gift og derved forsørget. Selvfølgelig var der også eksempler på at to unge, som blev forelskede, kunne få hinanden; - men det hørte til undtagelserne! Vi har også set, at flere fra slægten blev gift flere gange, og ofte blev ældre enkemænd så udstyret med en ny og yngre kone. Omvendt er der eksempler på at unge præster for at få et embede, blev nødt til at affinde sig med en ældre kone, som tit havde børn fra et tidligere ægteskab. I disse aldersmæssigt skæve parforhold har det nok krævet meget af den enkelte, for at få ægteskabet til at fungere. Næppe nogen af os, som lever i dag, ville affinde os med sådanne forhold!

7 7 Slægten HAFFNER (kendt fra ca ) (Se også slægtsdiagram I på side 21) Men tilbage til mahognisekretærens historie: Det hele begyndte med, at en tysk feltpræst og magister ved navn Reinhold (von) Haffner indvandrede til Danmark engang i slutningen af tallet se note 1). Vi ved ikke hvorfra i Tyskland, eller præcis hvorfor han kom. Måske blev han inviteret til en stilling i f.eks. militæret? De fleste, som dengang har haft overskud og kræfter til at starte en ny tilværelse i et andet land, var relativt yngre mennesker. Det betyder nok højest omkring år gammel. Måske har Reinhold medbragt kone og barn/børn, men det er nok sandsynligt, at han først har giftet sig og stiftet familie efter ankomsten til det nye land, da det dengang var forbundet med store vanskeligheder at rive sine rødder helt op, hvis de også omfattede ægtefælle og børn. Reinhold von Haffner slog sig efter al sandsynlighed ned i København, idet han fik en søn her i Dengang var København en lille, overskuelig by, hvor de fleste indbyggere inden for f.eks. militæret kendte hinanden. Der er således stor sandsynlighed for at Reinhold von Haffner har kendt slægten ELLERs anden fægtemester Hans Cassimir Eller. Han var født 1645 i Sorø, hvortil hans far, Hans Wilhelm Eller, var indvandret til fra Strasbourg i 1642, hvor han blev fægtemester ved Sorø Ridderlige akademi. Hans Cassimir Eller var fægtemester ved Det Ridderlige Akademi i København fra 1691 og til sin død samme sted i Reinhold von Haffner selv døde i Reinhold von Haffner fik altså en søn (han fik sikkert nok også andre, for os ukendte børn), der blev opkaldt efter faderen og hed Reinhold Wilhelm von Haffner. Han blev født i København i 1689 og døde som løjtnant i Rendsborg i Han giftede sig i Slesvig i 1725 med en Catharina Magretha Bondy ( ). Reinhold Wilhelm von Haffners ægteskab berigedes bl.a. af en søn, som også fik samme navn som sin farfar og far (det gør det lidt forvirrende), så han kom til at hedde Reinhold Jacob von Haffner ( ). Også han gik i sin faders fodspor i militæret og drev det endnu videre end denne. Han endte som oberstløjtnant, og han blev i 1769 gift med Wibecke Margretha Wildenrath ( ). Det er i starten af dette ægteskab at mahognisekretæren blev anskaffet. Det er som tidligere nævnt nok sket i midten af 1770 erne, og allerede dengang har det været et opsigtsvækkende møbel af en ekstrem sjælden træsort; - det har virkelig kostet kassen! - Prydmøblet er herefter gået i arv fra slægtled til slægtled, så det i dag er havnet som Eller-familiens berømte gamle mahognisekretær inkl. et stueur med alabastsøjler og spejlvægge. I dette ægteskab kendes to børn: Johan Wolfgang Reinhold von Haffner ( ) og søsteren Wilhelmine Margrethe Haffner ( ). Hos Wilhelmine forsvandt det lille, snobbede von, og det er gennem arv til hende, da faderen døde i 1806, at sekretæren med ur og det hele, kom videre til slægten Hertel. Om slægten Haffner skal nævnes, at den fortsatte sine stolte militære traditioner, og at store kendte danske personligheder som forfatterne Karen Blixen se note 2) og H.C. Branner se note 3) nedstammer fra denne slægt

8 8 Slægten HERTEL (fra ) (Se også slægtsdiagram II på side 22) Wilhelmine Margrethe Haffner blev gift med Jørgen Lund Hertel ( ), der endte som sognepræst i Ballerup-Maaløv Sogn ved København. I 1792 blev han præst i Rønnebæk og Olstrup sogn ved Næstved, og blev først gift med en Anna Magdalene Møller, der var datter af en hofbagermester i København. Med hende fik han to sønner inden hun døde i januar Samme år ægtede han så Wilhelmine Margrethe Haffner. Jørgen Lund Hertel og hans nye kone Wilhelmine fik seks børn, hvoraf vi kun kender de tre; Det er ikke usandsynligt, at de 3 andre er døde som spæde eller små. De tre kendte børn fulgte hver på deres vis de gamle familietraditioner. Den ældste, Frederik Christian Hertel, blev artillerikaptajn, og fulgte således Haffner-familiens stolte militærtraditioner, som blev fortsat helt frem til nyere tid, hvorunder de bl.a. har omfattet en generalmajor og en krigsminister se note 4). Det var dog hans yngre bror, Hans Wilhelm Hertel, der arvede sekretær og ur, da faderen døde i Hans Wilhelm Hertel blev præst ligesom sin far og farfar. Endelig kendes en yngre søster Vibeke Jacobine Christiane Hertel, som nok var opkaldt efter sin mormor. Moltrup Præstegaard ca Men det er Hans Wilhelm, som vi skal interessere os for, og nu nærmer vi os slægten Eller! Hans Wilhelm blev født i 1800 og døde i Hans levnedsbeskrivelse er kendt i mange detaljer, idet han var meget kendt i det Nordslesvigske område, hvor han blev præst i Moltrup og Bjernede Sogne lidt nordvest for Haderslev. Han var stærkt dansksindet og tog ivrigt del i al dansk kultur. Således var han medstifter af verdens første højskole i Rødding i 1844, hvor man kan se hans underskrift på de aktiebreve, der blev solgt allerede fra omkring Ved tre-årskrigens start i 1848 blev han af de slesvigske myndigheder bortvist fra sit embede. Efter Danmarks sejr i 1850 blev han genindsat i embedet. Efter katastrofen i 1864 blev han lagt på is af de tyske myndigheder, og han måtte til sidst flytte til Danmark for at få mulighed for at leve et anstændigt liv i sine sidste år.

9 9 Hans Wilhelm Hertel 2 fotos fra 1860 erne Hans Wilhelm blev gift med Louise Catinka von Westen, med hvem han fik fem børn fra 1832 til Det yngste af disse børn var Ludvig Vilhelm Hertel, som i 1897 skrev en bog om sin fars liv og levned: H. Wilh. Hertel Bidrag til den sønderjydske Folkevækkelses Historie. Heri nævnes den berømte sekretær på side 350, hvor han beskriver den gamle Moltrup Præstegård, hvor Hans Wilhelm med familien levede et simpelt liv. Efter beskrivelsen af den gamle nedslidte præstegård, står der: Desuden de gamle Værelser og de tarvelige Møbler passede sammen; thi med Undtagelse af den gamle Mahognisekretær og tilhørende Stueuhr med Alabastsøjler og Spejlvægge, som havde tilhørt Oldeforældrene Haffner, var alt tarveligt. Ludvig Vilhelm Hertels bog om faderen H. Wilh. Hertel udkom som sagt i Den udkom i Odense på den Milo ske Boghandels Forlag, på hvilket trykkeri den også blev trykt. Antallet af eksemplarer er mig ukendt. Den bærer som sagt undertitlen Bidrag til den sønderjydske Folkevækkelses Historie, og den er tilegnet Sønderjydernes Historieskriver Hr. Rigsarkivar, Dr. Phil. A.D. Jørgensen. Forfatterens Fortale fylder knap 5 sider, og er dateret Brænderup Præstegaard pr. Ejby, den 11. Maj Mit eksemplar er temmelig slidt, og foran har min farmor Kitty Hertel skrevet sit navn med sirlig skrift. Senere har min farfar slået sit ovale embedsstempel i bogen: Paul Eller Sognepræst. Nr. Vium pr. Herborg. Den har nok oprindelig været skindindbundet, men er senere blevet nyindbundet, og jeg kan genkende min fars hobby som bogbinder i den i 1980 erne foretagne indbinding. Bogen er en lang hyldest til Hans Wilhelm Hertels livsgerning, der tager udgangspunkt i hans tidlige slægtskabsforhold. Især to ting fylder bogen ud: Min tipoldefars religiøse tilhørsforhold og hans store fædrelandskærlighed. Sproget er efter nutidens forhold holdt i meget svulmende og højtideligt vendinger. - Det er fra denne bog vi ved, at både sekretær og ur har tilhørt Reinhold Jacob von Haffner ( ). Det er lidt forvirrende her, idet det var Reinhold Wilhelm von Haffner ( ), der på mødrene side var Hans Wilhelm Hertels oldefar. Men så gammel er mahognisekretæren altså ikke, så det forfatteren af den gamle bog Ludvig Vilhelm Hertel i

10 må have ment var, at den havde tilhørt hans egen oldefar, som altså var den samme som hans fars bedstefar. Ludvig Vilhelm Hertel Engang i 1890 erne Efter Hans Wilhelm Hertels død i 1872 arvede sønnen Ludvig Vilhelm Hertel ( ) både sekretær og ur. Ludvig Vilhelm Hertel blev først præst i Vejerslev på Mors, hvor han blev gift med Thomine Ludovika Husum ( ). Da de ikke selv fik børn adopterede de i 1882 et barn født den 2. juni 1881 af en ugift mor. Efter adoptionen beholdt barnet sit fødenavn og kom til at hedde Jensine Kristine Hertel, men da forældrene ikke selv havde valgt hendes fornavne, kaldtes hun hele sit korte liv for Kitty. Hun blev min biologiske farmor, men hun har altså ingen genetisk forbindelse til de tidligere Hertel er eller Haffner e. Thomine og Ludvig Vilhelm Hertel, samt deres datter Kitty (støttende sig til huset) ca. 1905

11 11 Slægten ELLER (1909 foreløbig 2012) (Se også slægtsdiagram III på side 23) Kitty voksede op i Brænderup Præstegård på Nordfyn. Hendes far giftede hende i 1906 i sin kirke i Brænderup med den unge kapellan Paul Birger Eller ( ). I 1907 fødte hun et dødfødt drengebarn og i 1909 fik de deres eneste overlevende barn Ludvig Vilhelm Hertel Eller ( ), opkaldt efter sin morfar, der døde kun en uges tid efter lille Vilhelms fødsel. Han blev allerede fra fødslen kun kaldt for Vilhelm, og han brugte selv kun på officielle papirer sit første navn Ludvig. Samme år købte Paul Birger Eller mahognisekretæren med tilhørende ur af sin svigermor, der nu var blevet enke. I 1912 døde Kitty kun 31 år gammel i barselsseng og den lille nyfødte dreng overlevede heller ikke. - Efter Kittys død indgik Paul Birger Eller i 1914 i et nyt ægteskab med Kitty s ungdomsveninde Jensine Johanne Andersen ( ). Kitty og Paul Birger Eller, marts 1908 (Ludvig) Vilhelm Hertel Eller (min far) skrev i 1987 på et stykke papir, som han indlagde i sin morfars bog om oldefaderen H. Wilh. Hertel, følgende om den gamle mahognisekretær og uret: Da Paul Birger Eller (Vilhelms far) døde i 1934 fik hans enke i andet ægteskab, Jensine Eller, tilladelse til at sidde i uskiftet bo. Underskrevne, ældste søn af Paul Birger Eller og eneste søn af Kitty Hertel, var dengang ude på Østen og måtte give skriftlig tilladelse hertil. Enkelthederne i tilladelsen husker jeg ikke, men jeg antager, at et beløb på kr , som jeg arvede efter min biologiske mor og som delvis betalte min studietid i København, betød, at jeg ikke kunne gøre krav på noget af bohavet. Omkring 1940 overlod min nye mor, Jensine Eller, mig sekretæren og

12 12 uret mod betaling, men da den gamle sekretær revnede ved at komme til en centralvarmefyret lejlighed på Frederiksberg, tilbød mor mig at tage tingene tilbage og lade sekretæren reparere. Ved mors død i 1981 deltes hendes møbler mellem mine søskende. Jeg måtte jo betragtes som ude af den del af boet, men fik ligelig andel af kontantarven. Ved bodelingen blev de to genstande adskilt, idet sekretæren gik til Hans Christian Eller og uret til Anna Thomsen, født Eller. Begge er senere af mig gjort bekendt med, at de to genstande altid har hørt sammen, og det har været nævnt, at der skal ske en sammenføring ved et senere arveskifte. I forbindelse med nærværende bog ( H. Wilh. Hertel ) synes jeg det er rimeligt, at den følges af Fostbroderskabet af Ludvig Vilhelm Hertel. Denne bog er omtalt i forordet til bogen om Hans Wilhelm Hertel. Lyngby 20/ Ludvig Vilhelm Hertel Eller Paul Birger Eller med sønnen Ludvig Vilhelm Hertel Eller i 1912 kort tid efter Kitty Ellers død. Paul Birger Eller med sin nye kone Jensine Eller og sønnen Ludvig Vilhelm Hertel Eller foran Nr. Vium Præstebolig i Allerede i 1952 har min (sted)farmor Jensine Johanne Eller ( ) nedskrevet sin opfattelse af det arvemæssige hændelsesforløb omkring først min genetiske farmors død i 1912 og senere sin mands (min farfars) død i Det var en dårlig fotokopi af et håndskrevet brev, som jeg fandt i mahognisekretærens hemmelige smalle skuffe, der åbenbarede dette.. Brevet er til Jensines 6 egne børn om bl.a. hvad der skulle ske, hvis deres mor også gik hen og døde i utide. Det gengives i sin fulde ordlyd i det følgende:

13 13 Lidt orientering for at undgå misforståelse. Fru Hertel (Thomine Ludovika Hertel ( )) ønskede at Vilhelm (min far) skulle arve hende (hans mor var død flere år før fru H.) men noget testamente havde hun ikke efterladt, og da Vilhelm var umyndig måtte Far (min farfar) overtage boet og indbetale vurderingssummen i Overformynderiet. Pastor Husum (fru Hertels bror?) blev antaget som værge for Vilhelm. Vilhelms penge blev senere tillige med tilskud hjemmefra brugt til hans uddannelse. Da Far (igen min farfar) var død (i 1934) blev vort bo efter Skifterettens ordning gjort op, og Vilhelm fik udbetalt sin arvepart. I (ulæseligt ord) 35 fik Vilhelm udbetalt en livsforsikring på 500 kr, som Far havde tegnet for ham. Da Vilhelm selv fik hjem, fik han sin mors bøger og det sølvtøj med hendes navn på, bedstefars servietring fra ordinationen og de to andre sølvringe med navn (Ludvig og Thomine), de fine Haffner-billeder og do. merskumspibe, Fars skrivestel m. lysestager, sølvkranse m.m. og det gl. sølvkaffestel istandsat til bryllupsgave. Selv om Vilhelm ikke har krav på noget her i hjemmet, er der nogle ting, jeg synes tilkommer ham, det er buffeten, (udfaldet ord) med på væggen og de tre billeder: Dejlig er jorden *), Jesus renser (?) Templet (*) og Bethesda dam. Far sagde, da vi på sygehuset talte om de ting, at hvis Vilhelm ville have sekretæren skulle det kun være som arvepart. (Sådan havde pastor Hertel for øvrigt reddet den fra sit hjem), Son det fremgår er flere ord vanskelige at tyde, hvilket skyldes at den yderste højre side af første side i det håndskrevne brev, har ligget skævt på fotokopimaskinen, hvorved der mangler omtrent en cm af højre side af originalen. Nederst på første side er tilføjet følgende: *)*)*) de tre ting har Vilh. fået. Buffeten *) og uret *)*) var bryllupsgave *) fra Br. Sogn (Brænderup Sogn) *)*) fra faster Augusta og Tram. Jensine Ellers brev fortsætter: så satte vi den og det gl. ur til 250 kr., deraf har Vilhelm betalt 85 kr.(3x 25+10), mere har Vilhelm ikke talt om, og efter Fridas (min biologiske mor) sygdom og død har jeg heller ikke ønsket flere afdrag, (i Skjern og de første år her trængte jeg hårdere end nu). Jeg håber, I seks børn ordner tingene på god måde. De penge, jeg nu har, er arv efter mine forældre og onkel Herting (?); somme tider har de næsten været brugt, men er så samlet igen omtrent. Det er med både undren og tak jeg tænker på, at alt er gået for os, som det alligevel er efter Fars død. Vi har været under Guds velsignelse. Der har været sorger og tunge tider, men gud har hjulpet os igennem, det kan vi ikke takke nok for. Selv kan jeg ikke takke nok for den hjælp og trøst Guds ord og hans forjættelser har givet mig som mange dejlige salmer. Om begravelse, som præsten i N. Vium nok vil foretage, vil jeg kun sige, at jeg finder det mest tiltalende at et menneske stedes til hvile i stilhed og bekendtgørelse om dødsfald efter begravelsen. - - (Men gør, som I synes.) I finder nok en lille sten, der passer ved siden af Fars, og vil I skrive på den:

14 14 Han lover mig en evig vår, Trods vinterstorm og død, Så skal I have tak for det og meget, meget andet og så er der en hel del, som I nok vil tilgive jeres lidt skrappe Mor Ribe, Pastor Bruuns dejlige enkesæde, hvor jeg har haft lov at bo så mange år, først med børnene og så ene. Oktober 52 Paul Birger Eller og Jensine Eller med deres børneflok i Nederste række fra venstre: Karen (f. 1923) Jensine (f. 1888) Hans Christian (f. 1925) Paul Birger (f. 1876) Inger (f og eneste stadigt levende). Øverste række fra venstre: Einar (f. 1919) Astrid (f. 1917) Vilhelm (f. 1909) og Anna (f. 1915). Min farmor, Jensine Eller, levede heldigvis meget længere end hun forsøgte at forudse i Hun døde først som 93-årig i Herning i Samme år (1952), som hun skrev sit brev til sine børn, besøgte jeg hende som 10-årig i Ribe en uges tid. Her erindrer jeg ikke at mahognisekretæren stod. Det må den dog have gjort, da min farmor omtaler den i sit brev fra 1952, og da min farmor i 1958 flyttede til Herning i en bedre og mere moderne lejlighed tæt på sin datter Anna (min faster), fulgte mahognisekretær og ur med. At jeg er sikker på at det var i 1952 skyldes at jeg rejste alene med tog fra Ribe til Herning, og at jeg nøje erindrer, at jeg og mine kusiner (og en yngre fætter) sad og hørte radioreportager med Gunnar NU Hansen fra de olympiske leje i Helsinki. Sammen med kopien af min farmors brev i den hemmelige skuffe fandt jeg også et brev fra min far (Vilhelm Eller) til hans yngste bror (Hans Christian Eller) dateret 16. februar 1982; altså kun lidt over 2 måneder efter at min farmor var død i Herning. Dette brev kan også have interesse for flere af Eller-slægtens efterkommere, så det afskriver jeg bagest i denne beretning som Note nr. 5.

15 15 Jeg skylder at vise portrætter af de to personer, der i min levetid har været mest omtalt i forbindelse med mahognisekretæren; - Min far, Ludvig Vilhelm Hertel Eller, der ofte kun skrev sit navn som Vilh. Eller, og min farmor Jensine Eller, uden hvis indgriben mahognisekretæren sandsynligvis ville være gået ud af slægten: Vilh. Eller med 30 års interval (piben var karakteristisk for ham!): tv som 40 årig i 1949 i perioden hvor mahognisekretærens skæbne i slægten ELLER blev afgjort, og th som 70 årig i 1979; - Altså samme alder, som jeg hans næstældste søn har i dag. Jensine Eller; - Min generations elskede farmor/mormor; Sådan er vi mange, der husker hende. Her fotograferet på sin 90 års fødselsdag den 29. april 1978 i sit hjem på Brorsonsvej 37 i Herning. Hun havde stor sans for vigtigheden af at bevare og videregive slægtens historie og klenodier.

16 16 Jeg vil supplere min farmors og fars beskrivelser af historien om sekretæren med, hvad jeg selv erindrer om den. - Jeg har en svag erindring om mahognisekretærens tilstedeværelse i mit barndomshjem på Julius Valentinersvej 32 på Frederiksberg. Derimod har jeg ingen erindring om uret, men min ældre bror Paul Birger Eller (født 1936) fortæller, at han udmærket husker også uret. I Herning husker jeg begge dele fra nogle af mine besøg hos min farmor, hvor de stod indtil hendes død i Herefter gik sekretæren, som min far skrev, til min farbror Hans Christian Eller ( ; - i familien aldrig kaldet andet end H.C.), mens uret gik til min faster Anna Eller Thomsen ( ). Selv om min far i brevet fra 1982 troede at uret også endte hos H.C., så var det altså dengang efter farmors/mormors død i 1981, at de to ting sekretæren og uret blev adskilt efter at have været et samlet hele siden midt i 1770 erne. For at gøre en lang historie kortere bliver jeg nødt til og absolut uden malice - at fremføre følgende: Der kan skrives rigtigt meget godt om min kære afdøde far, som jeg beundrede og savner meget. Men noget finansgeni var han ikke. I al den tid jeg husker ham, har han tjent pænt over den danske gennemsnitsindkomst, men desværre brugte han af og til et par procent mere end han fik ind. Ikke at forstå sådan, at jeg på nogen måde følte at vi manglede noget i mit barndomshjem, men det var årsagen til, at min far især i sine yngre år af og til kom i bekneb med at få pengene til at slå til. Det betød, at han i 1940 erne og lidt ind i 1950 erne stampede sølvtøj og andre arvesager. Da det samme så ud til at skulle overgå mahognisekretæren greb min farmor resolut ind og købte den tilbage. Jo, den var gået noget i forfald ved at komme fra en kakkelovnsfyret lejlighed i Ribe og ind i en centralvarmet lejlighed på Frederiksberg. - Derfor fik hun den sendt til en dygtig møbelsnedker i Ribe, som fik den tilbage til dens prægtige tilstand. Engang først i det nye årtusinde var familien samlet i en eller anden anledning. Her satte H.C. sig ned ved mit bord og fortalte, at han engang efter sin død ville overlade sekretæren til mig, da jeg var den sidste i Eller-slægten, der bar navnet Hertel, der jo var den gren af familien, hvorfra sekretæren kom ind i slægten Eller. Det blev jeg selvfølgelig smigret over, og min faster Inger (Inger Eller Nystad (født i 1921), som overhørte det, kommenterede det positivt. Senere nogle få år før sin død gentog H.C. dette over for mig, men jeg tror aldrig at han nedskrev noget om det. Da H.C. i 2008 døde som enkemand, tænkte jeg ikke på sekretæren, da jeg deltog i hans begravelse. Det var hans 3 børn, som opgjorde og arvede boet, og det ville have været meget taktløst af mig efterfølgende at bringe H.C. s gamle tilbud om at overtage sekretæren på bane. - Jeg har egentlig ikke vidst, hvad der blev af den efter H.C. s død. Lidt om det gamle urs skæbne. Som nævnt ovenfor blev mahognisekretæren og det tilhørende ur adskilt ved min farmors død i Mahognisekretæren gik til min farbror, Hans Christian Eller (HC), og det gamle ur gik til min faster, Anna Eller Thomsen. Da sidstnævnte, som var blevet enke allerede i 1991, døde i 1998, arvede hendes fire børn hende. Efter lidt telefonsnak med den ældste, Ingrid Eller Thomsen (født 1940), fik jeg at vide at det gamle ur var endt hos det næstældste barn, Karen Eller Thomsen (født 1942), gift med Kristian Vestergaard-Jensen (kaldet Kras, født 1945). Uret stod nu i deres hjem i Middelfart. - Jeg besøgte Kras en dag sidst i juni i år, hvor jeg så og fotograferede det gamle ur, som stod oven på en gammel egetræssekretær i deres stue. Det kunne ikke gå mere, men det kan en god urmager nok rette op på.

17 17 Som det fremgår af fotoet, så er uret ligesom mahognisekretæren - udført i den klassiske Louisseize stil fra sidste fjerdedel af 1700-tallet. Urets korpus er poleret mahognitræ, og det har fire søjler i alabast, hvor sekretæren har to. Bag søjlerne er placeret et spejl, foran hvilket urværkets pendul hænger. Selve uret står oven på søjletemplet, og urskiven er dækket af en cirkulær glasramme. - For neden på den hvide urskive med romertal står producentens navn: ROBERT Á PARIS. Jeg har brugt megen tid med at surfe på internettet for at prøve at finde ud af hvem denne urmager Robert fra Paris egentlig var. Det har ikke givet noget tilfredsstillende resultat. Mit bedste bud er en fransk urmager (horloger) Robert Robin, født i 1742 og død i 1799; d.v.s. at han netop har været aktiv i Louis-seize stilens glansperiode fra ca , altså den samme tidsperiode som mahognisekretæren blev udført i. Hvis det er rigtigt, at det er fra Robert Robins værksted uret stammer, så er det et fantastisk ur! Robert Robin var Kong Louis XVI s hofurmager, som bl.a. er berømt for i 1785 at producere et fantastisk ur til Dronning Marie-Antoinette. Dette ur blev kort efter konfiskeret af den franske revolutions fædre, og det står i dag som en perle i det store galleri på det nationale historiske revolutionsmuseum i Paris. Hvis ELLER-sælgtens gamle ur virkelig stammer fra dette værksted, så vil det være en vaskeægte sensation! MEN, - der er sikkert udført mange flotte stueure på den tid af os i dag ukendte urmagere, og varemærketyveri af kendte mærker var bestemt ikke ukendt! Jeg viste for nylig fotoet af det gamle ur til min faster Inger Eller Nystad (født 1921), som er den eneste stadig levende fra min fars generation. Hun fik et farvebillede af uret, og blev meget glad for det. Hun huskede det tydeligt fra sin barndom i præsteboligen i Nr. Vium, hvor hun og hendes søskende havde givet det øgenavnet spejlkommoden.

18 18 Andre familiearvesager. Jeg har siden min fars død i 1996 haft nogle få ting stående, hvoraf nogle stammer fra slægten Hertel og andre fra slægten Eller. - Et spejl med mahogniramme og med tilhørende konsol, som hænger i min og Ullas entre i Tønder. Et lille lavt nodebord med fire hylder i mørkbejset og lakeret nød, som jeg selv har repareret, da en af hylderne var flækket. Disse to ting antager jeg er fra omkring Dertil kommer en gammel gyngestol (ca. 1900), der er af mørkbejset træ. Den har såkaldte faste gænger; d.v.s. at de to gænger er fastholdt af stærke fjedre, så den kan gynge på et fast understel; - Mine børnebørn elsker den! Oprindeligt var den betrukket med vinrød silkebrokade, men den måtte ombetrækkes, da stoffet var meget slidt. Det nye stof stammer fra bolsteret af en gammel underdyne fra Dragsholm Slot. Det er såkaldt olmerdug ( fra Ulm ) af hør og uld. Farven er beige og der er karakteristiske sorte striber i stoffet. Et sidste par arvestykker med forbindelse til Hertel-slægten, som jeg husker fra min barndom, er følgende: En lang pibe med merskumshoved, som hang på væggen i mit barndomshjem. Farven er gennem tid og brug blevet smuk gyldent mørkebrun, og det lange rør er flettet af sorte hestehår. Men det mest karakteristiske ved den er et sølvlåg, hvorpå der med gotisk skrift er indgraveret Haffner. Som barn havde jeg svært ved at læse indskriften, og i lang tid troede jeg, at der stod hofnar. Den lange pibe må altså stamme fra Haffner-slægten, og den er nok fra engang i sidste del af 1700-tallet. Den omtales i min farmors brev fra 1952, og i dag ejes den af min yngre bror Lars Olaf Glaring Eller (født 1950). Endelig et væg-slagur i egetræ, som var en bryllupsgave til min farfars og farmors bryllup i 1906; vistnok fra en lokal fynsk godsejer, der kendt min oldefar Ludvig Vilhelm Hertel. - Det hænger nu hos min ældre bror Paul Birger Eller (født 1936) i hans hjem i Hillerød. Mahognisekretærens nyeste historie. Men i februar 2012 mailede min fætter Olaf Eller (født 1960 og H.C. s ældste søn) til mig og fortalte, at han og hans kæreste Mette den 1.maj 2012 flyttede til et mindre hus i Dragør, og hvor de så konstaterede, at de ikke vil få plads til mahognisekretæren. Da han vidste, at jeg nok havde mailadresser på alle vore fælles fætre og kusiner, så bad han mig om at videresende det om sekretæren til alle, da han havde lovet at informere om det, hvis han ikke længere havde plads til den. Jeg mailede tilbage og fortalte om min tilknytning til sekretæren gennem bl.a. gener til Kitty Hertel, og at jeg huskede den fra mit barndomshjem. Samtidigt fortalte jeg ham, at min ældre bror Paul ikke var interesseret i den. Min historie gjorde indtryk på Olaf, der skrev tilbage og sagde, at selvfølgelig skal sekretæren tilbage til dig, Søren. Og her står den så i mit hjem i Tønder, hvor alle er meget velkomne til at komme og se den (og besøge os!). Jeg skal nok passe rigtig godt på den, og lade den gå videre til et af Kitty s oldebørn (mine børn), som en gang i fremtiden lader den gå videre til et af hendes tipoldebørn og så videre. - Jeg er mig mit ansvar bevidst og vil gøre mit til, at den gamle, smukke mahogni-sekretær forbliver i slægten ELLER og får den anerkendelse, som den klart har krav på. Tønder, den 29. oktober 2012 Søren Hertel Eller

19 19 Noter: 1) Militærslægten (von) Haffner kom til Danmark i slutningen af det 17. århundrede med feltpræst, magister Reinhold Haffner (død 1707), der efter familieoptegnelser var sønnesøn af Johan Jacob von Haffner til Westhoffen, som tilhørte en elsassisk uradelsslægt. Reinhold Haffner var bedstefar til oberstløjtnant Reinhold Jacob (von) Haffner ( ) - (Ifølge mine (Søren Ellers) optegnelser var han født i 1733). Denne sidstnævnte Reinhold var fader til oberstløjtnant Johan Friedrich Wilhelm (von) Haffner ( ) til Dal i Ullensaker, hvis efterkommere lever i Norge. (Denne søn er ukendt for mig (Søren Eller), da hans forældre først blev gift i 1769). Han var også far til generalmajor Adam Mogens Wenzel (von) Haffner ( ) og generalløjtnant Johan Wolfgang (Reinhold) (von) Haffner ( ) til Egholm. Denne sidste var fader til politiker og general Wolfgang Haffner ( ) til stamhuset Egholm hvis datter Ebba Wilhelmine Haffner ( ), gift med overhofstaldmester, grev Alfred Piper, bragte stamhuset til denne svenske greveslægt, af hvilken hendes efterkommere nu fører navnet von Haffner-Piper og til oberst Waldemar Haffner ( ), hvis søn, stutteriejer, kammerherre Johannes Wolfgang Haffner ( ) til Brodda var fader til amtsforvalter i Haderslev Waldemar Haffner ( ). Et andet dansk medlem af slægten var officeren og tegneren Johan Heinrich Wilhelm von Haffner ( ). Slægten blev aldrig naturaliseret i Danmark (d.v.s. givet indfødsret, der var en lovfæstet optagelse af udlændinge og indvandrere som statsborgere i samfundet; Søren Ellers kommentar). Fra Wikipedia, den frie encyklopædi. 2) Karen Blixen ( ) var datter af Adolph Wilhelm Dinesen ( ) og Ingeborg Westenholz ( ). Karen Blixens farfar hed også Adolph Wilhelm Dinesen ( ) og han var gift med Dagmar Alvilde Haffner ( ). Dagmar Alvilde Haffners far var Johan Wolfgang Reinhold von Haffner ( ), som var bror til Wilhelmine Margrethe Haffner ( ). De to sidstnævnte søskende var børn af Reinhold Jacob von Haffner ( ) og Wibecke Margretha Wildenrath ( ), som altså var dem, der anskaffede mahognisekretæren til deres officershjem i København i 1770 erne. 3) Hans Christian Branner ( ) var søn af Georg Christian Johannes Branner ( ) og Fanny Frederiksen ( ). H.C. Branners farfar var Georg Christian Mechlenburg Branner ( ), som var gift med farmoderen Louise Vilhelmine Hertel ( ). Farmoderens forældre var granfætter/grankusine Nicolaj Andreas Hertel ( ) gift med Vibeke Jacobine Christiane Hertel ( ), idet de havde fælles bedsteforældre (Peder Hansen Hertel ( ) og Anna Hedvig Bloch ( )). Pudsigt nok var Vibeke J.C. Hertel datter af Jørgen Lund Hertel ( ), der var gift med Wilhelmine Margrethe Haffner ( ), som vi også finder i Karen Blixens slægt. Det var små cirkler i borgerskabet, som man dengang havde omgang med! 4) Johan Wolfgang Reinhold von Haffner ( ) udnævntes i 1812 til generalmajor, og var under krigen militærrådgiver for Kong Frederik VI. Han fik sønnen Wolfgang Haffner ( ), som først blev officer og senere politiker. I 3-års krigen var han fører for en eskadron herregårdsskytter. I perioden 1866 til sin død i 1887 var han medlem af Landstinget. I 1869 blev han Indenrigsminister og i var han som general Krigs- og Marineminister i Holsteins kabinet. Denne post fortsatte han på i i ministeriet Estrup. 5) Brev fra min far (Vilhelm Eller) til min farbror (Hans Christian Eller H.C. ) dateret Lyngby, : Kære Hans Christian! Det har glædet mig meget at erfare, at den gamle sekretær og uret er havnet hos dig, for jeg synes ikke, det kan finde en bedre plads end i jeres dejlige hus. Desværre har jeg jo ikke plads og desuden har jeg for længst givet afkald på disse ting. Det kan måske interessere dig at høre lidt om møblets historie, og jeg vil derfor citere et uddrag af en bog, der hedder: Hans Wilhelm Hertel Bidrag til den sønderjydske Folkevækkelses Historie, udgivet i 1897 af min biologiske morfar, pastor Ludvig Hertel i Brænderup.

20 20 Hans Wilhelm Hertel min mødrende oldefar var sognepræst i Moltrup og Bjernede sogne i Haderslev stift, efter at han først havde haft et præstekald i Sdr. Felding. Han var én af danskhedens forkæmpere i Sønderjylland og blev i 1848 bortvist fra embedet, fordi hans indstilling ikke faldt i tråd med de tyske myndigheders ønsker. Han blev senere genindsat i embedet. Der hang hos mor i Herning en lille akvarel, 22 x 15 cm, af den gamle, for længst nedrevne Moltrup Præstegård, et billede, som jeg nu har. (i dag hænger det på min væg i Tønder, Søren Eller). Om denne gamle præstegård beretter bogen bl.a.: Mod syd laa Stuehuset med de grønne Vinduesskodder omkring de lave, temmelig smaa Vinduer, og dette saa endnu mere uanseeligt ud mod Gaarden end fra Haven og Vejen forbi denne; men alt dette glemtes, naar man kom ind i Forstuen med Stenfliserne som gulv, var blevet skilt ved Overtøjet og traadte ind i Værelserne. Ja, ganske vist var disse smaa og lave, saa naar de voksne Sønner kom hjem, klappede de på Bjælkerne for at føle sig hjemme. Skulde man fra det ene til det andet Værelse, maatte man et Trin op eller ned, og i Værelserne havde hist og her Gulvet en mærkværdig skraa Hældning ned mod Murene, forsaavidt Gulvet ikke gik i Bakke og Dal; men hyggeligt var der alligevel, og vel var det en bestemmelse i Haderslev Provsti at Sognefolkene skulde vedligeholde og ombygge Præstegaarden, men derom vilde hverken Hertel eller hans Børn høre Tale. Desuden de gamle Værelser og de tarvelige Møbler passede sammen; thi med Undtagelse af den gamle Mahognisekretær og tilhørende Stueuhr med Alabastsøjler ogspejlvægge, som havde tilhørt Oldeforældrene Haffner, var alt tarveligt Oldeforældrene Haffner var: Oberstløjtnant Jacob Haffner, gift med Vibeke Margrethe Wildenroth. Deres datter Wilhelmine Magdalene Haffner, arvede sekretæren. Hun blev gift med min mødrene tipoldefar, Jørgen Lund Hertel, født 1764, sognepræst i Ballerup-Måløv. Deres søn var pastor Han Wilhelm Hertel i Moltrup, hvis søn, Ludvig Vilhelm Hertel, i Brænderup var min biologiske mors far. Når vi regner fra vor generation, er sekretæren altså 6 generationer gammel! Dens senere historie er: Vores Far overtog den fra pastor Hertels enke, min bedstemor, og betalte vistnok 500 kr. for den. Aftalen var, at jeg skulle have den for det samme, og det fik jeg da jeg selv giftede mig i 1935 (min far oplyser i sit brev fra 1987, at han først fik den omkring 1940). Desværre forstår jeg på Mors brev fra 1952, at jeg aldrig fik betalt hende hele summen (på kr. 250, jf. min farmors brev fra 1952), hvilket jeg ville ønske, Mor havde sagt til mig for længst. Men det har nok sine årsager. Som du måske ved, var der nogle år, hvor Mor og jeg ligesom ikke rigtig forstod hinanden, og jeg er klar over, det var min skyld. Heldigvis ved du og mine andre søskende også, hvordan forholdet mellem Mor og mig blev med årene, og i de sidste år tror jeg, vi havde et forhold, der var lige så varmt, som hvis jeg havde været Mors biologiske søn. Det er dejligt at tænke på, nu hvor vi alle savner Mor så usigeligt meget. Nå, videre med sekretæren: Under Fridas lange sygdom og p.gr. af mine gennem nogle år ret svingende indtægter var min økonomi blevet meget anstrengt, og da sekretæren ikke kunne tåle overgangen fra en kakkelovnsfyret til en centralvarmelejlighed, gik den i forfald. Den revnede og klappen var ved at falde af. Jeg prøvede selv at gøre noget ved det, men jeg er jo ikke møbelsnedker, og til sidst blev Mor og jeg enige om, at Mor fik sekretæren tilbage og ville lade den reparere, hvilket jo er sket på en smuk måde. Jeg synes, det kunne være morsomt for dig at vide lidt om det gamle møbels omtumlede tilværelse: Fra et officershjem i København til et præstehjem, først i Sdr. Felding, så i Moltrup, så i Brænderup, så i Nr. Vium og i Skjern, tilbage til København, tilbage til Ribe, så til Herning og nu til sidst til et overlærerhjem i Rødovre! Både Aase og jeg sender dig og Margareth og jeres børn mange kærlige hilsener. Vi glæder os til, at vi ses i Roskilde (hos min faster Karen og onkel Svend) den 27.ds., for det gør vi vel? (underskrevet:) Vilhelm

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Jeg hedder Charlotte Jeg er fra Aage-grenen - I kan læse mere om mig på side 346 Jeg hedder Camilla Jeg er også fra Aage-grenen, men jeg er også fra Ludvig-grenen

Læs mere

Gårdliv på Jørgensminde

Gårdliv på Jørgensminde Gårdliv på Jørgensminde i perioden 1900-1935 Denne lille billedskildring er blevet til efter et par besøg her i hhv. 2006 og 2014 på gården Jørgensminde i Vognsild. Jørgensminde er min fædrene slægtsgård

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Billeder fra familiealbummet

Billeder fra familiealbummet Billeder fra familiealbummet Note fra billedværkstedet: De følgende billeder er kopieret efter forlæg af meget forskellig kvalitet. De er først skannet og derefter nænsomt restaureret og justeret for at

Læs mere

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum 1 Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum Forlaget BB-KULTUR 2013 2 Copyright: Bodil Brændstrup ISBN 978-87-92485-45-8 (CD-rom-udgave) ISBN 978-87-92485-46-5

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Oldefar Andreas Nicolai Høeg

Oldefar Andreas Nicolai Høeg 1 Oldefar Andreas Nicolai Høeg. Fra oldemor Erikke Brøns s fotosamlng: Andreas Nicolaj Høeg som 29. årig soldat i 1864 1 2 Andreas Nicolaj Høeg blev født i Thorsager den 14. maj 1835 som søn af lærer og

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Tue Tjur, april 2012. Personerne.

Tue Tjur, april 2012. Personerne. På billedet her ses de 8 ældste af de mange fotoalbums, som min mor Vibe efterlod sig da hun døde i 2007. Det øverste, som er det ældste, angives at være fra 1914-33. Det er billeder fra dette album, som

Læs mere

Anne Petersen Februar 2013

Anne Petersen Februar 2013 Anne Petersen Februar 2013 Billeder af barndomshjemmet Barndomshjemmet i Sommersted Anne Petersen blev født i 1903 på gården Bjerndrupvej nr. 1 sådan hedder adressen i dag. Til gården hørte ca. 20?? ha,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle

Læs mere

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H.C. Andersen er Odenses berømte bysbarn. Næsten alle mennesker i hele verden kender H. C. Andersens eventyr. I Odense ligger det hus, hvor han voksede op.

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010 Følgende bønner blev læst op: Hey Maestro Hjælp mig til at finde tiden til andre... Yo J.K & Crew Tak for styrken til at gennemføre! Hjælp mig til at smide den kærlige kraft, du har begavet mig med, videre

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Skattejagt på Amalienborg

Skattejagt på Amalienborg Skattejagt på Amalienborg Nr. 2 Skattejagten på Amalienborgmuseet er planlagt som en rundtur i museets værelser. Inden I går i gang med at løse opgaverne, er museet nødt til at gøre opmærksom på, at det

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Når skoven bliver grøn

Når skoven bliver grøn OPGAVER TIL Når skoven bliver grøn NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Kig på billedet på forsiden af bogen. Hvem tror du, de tre personen på billedet er? 1

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

Hosekræmmeren LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Kig på maleriet på bogens forside. 1. Hvornår tror du maleriet er fra? 2. Hvorfor?

Hosekræmmeren LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Kig på maleriet på bogens forside. 1. Hvornår tror du maleriet er fra? 2. Hvorfor? OPGAVER TIL Hosekræmmeren NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Kig på maleriet på bogens forside. 1. Hvornår tror du maleriet er fra? 2. Hvorfor? 3. Hvad tror du, den unge kvinde kigger efter?

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Hjemmesiden har modtaget følgende julehilsner: SlægtsID 6.7.2. Hans Eigil Jensen skriver:

Hjemmesiden har modtaget følgende julehilsner: SlægtsID 6.7.2. Hans Eigil Jensen skriver: Hjemmesiden har modtaget følgende julehilsner: SlægtsID 6.7.2. Hans Eigil Jensen skriver: Tak for jeres arbejde med at ajourføre slægtsregnskabet. Jeg kan fortælle, at vores mor 6.7. Else Kirstine (Stinne)

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Ja, sådan starter et rigtigt eventyr. Det der følger er også et eventyr, som man ikke har kendt mage. Lad eventyret begynde: Der var engang

Læs mere

Alderdomshjemmet på Annebergvej

Alderdomshjemmet på Annebergvej En mild alderdom Her sidder Mette Catrine og Søren Peter foran deres kolonihavehus i Berthelsens Minde på Annebergvej i Aalborg. De er glade og afslappede. Hvad er der sket, siden de to mødtes? Det må

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Ernst C. K. Gelardi. Blot et liv. John Lykkegaard. Erindringer. Skrevet af. Forlaget mine erindringer

Ernst C. K. Gelardi. Blot et liv. John Lykkegaard. Erindringer. Skrevet af. Forlaget mine erindringer Ernst C. K. Gelardi Blot et liv Erindringer Skrevet af John Lykkegaard Forlaget mine erindringer Ernst C. K. Gelardi Blot et liv udgivet marts 2008 e-bog udgivet september 2011 Forside: Maleri af af det

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Et gravsted en myte og et testamente

Et gravsted en myte og et testamente Et gravsted en myte og et testamente Af Ketty Johansson Ketty Johansson Født 13. september 1942 i Torslev. Opvokset i Bonderup, nu bosat i Nørresundby. Cand.mag. i historie og engelsk fra Aalborg Universitet.

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

No. 52 Niels Hansen Knudsen

No. 52 Niels Hansen Knudsen Niels Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 104 Hans Nielsen og nr. 105 Karen Nielsen, født Andersdatter Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen, nr. 26 Søren Dahl

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Margit Gunhild Sofia Albin

Margit Gunhild Sofia Albin Margit Gunhild Sofia Albin D en 25. Juli 1915 blev Margit født i Bjuv, 15 km fra Helsingborg. Når hun i dag fortæller om sin barndom i Sverige, er det livet i Småland, der med drømmende blik og malerisk

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

En hilsen fra Tyrkiet

En hilsen fra Tyrkiet 16. november 2015 En hilsen fra Tyrkiet Via min slægtsside på Internettet får jeg mange mails fra nære og fjerne slægtningen, men her forleden, så fik jeg en mail, der var ret udsædvanlig, for den kom

Læs mere

Hej Hans!!! Da jeg modtog dit ur var det i en sørgelig forfatning det trængte til en istandsættelse!

Hej Hans!!! Da jeg modtog dit ur var det i en sørgelig forfatning det trængte til en istandsættelse! Hej Hans!!! Da jeg modtog dit ur var det i en sørgelig forfatning det trængte til en istandsættelse! Da jeg modtog plastkassen med lodder, ur, nøgle og pendul så jeg at skiven ikke havde det godt! Malingen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg.

ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg. ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Muligt bryllupsbillede Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg. Født 11 11-01-1849 I Holm. Nordborg.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen

Læs mere

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen 725-10-787 Valdemarsgudstjeneste. 15/6-07. 20.30. Johs. 3,16. Jørgen Christensen Læsning: Johannes 3,16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere