1. INDLEDNING Foreningslivet Året 2013

Transkript

1 STATUSRAPPORT FRITIDS- OG KULTUROMRÅDET 2013

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING IDRÆT OG BEVÆGELSE IDRÆTSANLÆG OG FACILITETER DIF-FRIKOMMUNE IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLE OG INSTITUTION SÆRLIGE MÅLGRUPPER FORENINGSIDRÆT ET KIG FREM MOD KULTURPOLITIK OG KULTURFACILITETER VESTEGNENS KULTURUGE KUNST OG KULTURARV I DET OFFENTLIGE RUM CORABELLE ELEKTRONISK MUSIKFESTIVAL TAASTRUP TEATER OPERA HEDELAND KROPPEDAL MUSEUM BIBLIOTEKERNE DE MUSISKE SKOLER KULTURHUSENE KULTURELT SAMRÅD OG KULTURELLE FORENINGER DET BOLIGSOCIALE, INTEGRATION OG FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE MÅL OG STATUS FOR DET BOLIGSOCIALE OG INTEGRAION BOLIGSOCIALE- OG INTEGRATIONSPROJEKTER DET FRIVILLIGE SOCIALE OMRÅDE FRITIDS- OG UNGDOMSKLUBBERNE POLITIKKER OG INDSATSOMRÅDER KLUBOMRÅDET I DAG KONKRETE PROJEKTER OG INDSATSER FOREBYGGENDE ARBEJDE I SSP OG GADEPLAN SSP KOORDINERENDE OG FOREBYGGENDE SAMARBEJDE GADEPLAN MEDLEMSUDVIKLING OG TILSKUD TILSKUD TIL IDRÆTS-, SPEJDER- OG ØVRIGE FORENINGER IDRÆT SPEJDERE ØVRIGE FORENINGER KULTURELLE FORENINGER AFTENSKOLER FOLKEOPLYSNINGSUDVALGETS UDVIKLINGSPULJE LOKALETILSKUD SAMMENLIGNING AF TILSKUD MED ANDRE KOMMUNER NØGLETAL - UDGIFTER PÅ FRITIDS- OG KULTUROMRÅDET. 50

4 1. INDLEDNING Statusrapporten for fritids- og kulturområdet i Høje-Taastrup kommune er en overordnet status og en opgørelse over alle Fritid og Kulturcentrets fagområder i Derudover rummer den en beskrivelse af de udviklingsområder, der arbejdes videre med i løbet af Statusrapporten for 2013 skal ses som et værktøj, der giver overblik over året der gik samt et udgangspunkt for at reflektere og drøfte fremtiden for området. Foreningslivet Foreningslivet lever i borgernes fritid, og næres af frivillighed og fællesskab, og er det kit, som binder kommunen sammen. Kommunens støtte betyder, at der i Høje-Taastrup Kommune findes et rigt og mangfoldigt foreningsliv. Borgernes deltagelse i foreningslivet bidrager til dannelsen af lokal identitet og sociale netværk, som både har betydning for den sociale integration og for det lokale demokrati. Fritids- og kulturområdet rummer idrætsaktiviteter for både børn og voksne, kulturarrangementer, hjælp og støtte til socialt udsatte, utallige interessefællesskaber på kryds og tværs og meget meget mere. Og hver dag yder frivillige en enorm indsats for at sikre disse tilbud og er på den måde med til at skabe et levende fritids- og foreningsliv. Idræt, kultur og alle de andre dele af fritids- og kulturlivet har det til fælles, at det skaber sociale relationer, giver fælles oplevelser og inspiration og styrker kompetencer og erfaringer, som kan anvendes i andre sammenhænge i livet. Det er med andre ord et anderledes og supplerende fællesskab til det i skolen, på jobbet eller i familien og er for mange et vigtigt socialt netværk. Høje-Taastrup Kommunes stærke og varierede foreningsliv spiller også sammen med klubtilbud og de boligsociale og kriminalpræventive indsatser, som i fællesskab er med til at give alternative muligheder og positive rammer for kommunens børn og unge. Året har været præget af udmøntningen af Idræts- og bevægelsespolitikken, Kulturpolitikken, Folkeoplysningspolitikken og Integrations- og Medborgerskabspolitikken. I Idræts- og Bevægelsespolitikken er det en målsætning at forbedre de fysiske rammer for foreningsidrætten og forbedre mulighederne for at dyrke selvorganiseret idræt og bevægelse. I 2013 har dette resulteret i stor aktivitet i udbygningen af Høje-Taastrup Kommunes idrætsfaciliteter. Både større og mindre anlægsprojekter har bidraget til et markant løft i kommunens idrætsanlæg til glæde for brugerne både de foreningsaktive og de selvorganiserede. I Kulturpolitikken anbefales det, at Høje-Taastrup Kommune i højere grad samarbejder på tværs af genrer, foreninger, institutioner og kommuner på kulturområdet. Hensigten er at skabe inspiration og nye idéer, samt opnå en større ressourceudnyttelse. Et af de konkrete kulturprojekter i 2013, som har været tværgående og bredt forankret, er Vestegnens Kulturuge. Kulturugen formåede at samle mere end 140 samarbejdspartnere (kulturinstitutioner, virksomheder, foreninger og uddannelsesinstitutioner) fra Vestegnen, som i fællesskab løftede mere end 350 aktiviteter. Integrations- og Medborgerskabspolitikken går på tværs af de kommunale politik- og fagområder og indeholder en række må,l der skal styrke integrationen inden for fire hovedområder: Læring og uddannelse, Beskæftigelse, Forenings- og kulturliv og Boligsocial indsats. De enkelte politikker på Fritid og Kulturcentrets fagområder skal ses i sammenhæng med kommunens Udviklingsstrategi , hvor visionen er at styrke inklusion, ligeværd og et stærkt fællesskab, ved at fokusere på ressourcerne i hvert menneske. Der lægges vægt på at se mangfoldighed som en styrke og at modvirke dannelsen af parallelsamfund. 4

5 Udviklingsstrategien udpeger Vækst, Uddannelse og Et aktivt liv som tre afgørende indsatsområder i de kommende år. Alle tre er områder, som Fritid og Kultur arbejder indenfor og er vist i figuren nedenfor. VÆKST - Kultur- og fritidsliv tænkes ind i byudviklingen - Skabe rekreative grønne områder - Events og branding - Publikumsudvikling - Partnerskaber med frivillige aktører - Livslang læring UDDANNELSE FRITID OG KULTURCENTERET - Empowerment og integration - Sundhed og fritidsliv - Deltagelse i foreningslivet ET AKTIVT LIV 5

6 2. IDRÆT OG BEVÆGELSE Idræt og motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter, men handler først og fremmest om at bruge sin krop og have det sjovt individuelt eller i fællesskab med andre. Bevægelse, idræt, motion - det er sjovt og udfordrende - og det skaber sociale relationer og styrker kompetencer og erfaringer. For mange er netop det sociale netværk en lige så vigtig grund til at være aktiv i en idrætsforening, som selve idrætten. Det er et alternativt fællesskab og for mange et vigtigt socialt netværk. Idræt i det frivillige foreningsliv er også et væsentligt politisk og kulturelt forbindelsesled mellem borgerne og kommunen. Høje-Taastrup Kommune ønsker at skabe de bedste rammer for udfoldelse for alle kommunens borgere. For at sikre dette har Høje-Taastrup Kommune vedtaget en Idræts- og bevægelsespolitik. Idræts- og bevægelsespolitikken er udarbejdet med en 12-årig vision og 4-årige mål og indsatser. Politikken er fra 2011 og de nuværende mål og indsatser løber til IDRÆTSANLÆG OG FACILITETER Idræts- og Bevægelsespolitikken har en målsætning om at forbedre de fysiske rammer for foreningsidrætten samt at forbedre mulighederne for at dyrke selvorganiseret idræt og bevægelse. I 2013 har der været stor aktivitet i udbygningen af Høje-Taastrup Kommunes idrætsfaciliteter. Både større og mindre anlægsprojekter har bidraget til et markant løft i kommunens idrætsanlæg til glæde for brugerne både de foreningsaktive og de selvorganiserede. Samtidig understøtter anlægget af multibaner også mulighederne for fysisk aktivitet i skole og SFO. Nedenfor er der en beskrivelse af de større anlægsarbejder og projekter, som er igangsat eller gennemført i 2013, til gavn for foreninger, skoler, institutioner og borgere, som selv organiserer deres idræt eller motion. Facilitetsanalyse Et udvalg bestående af repræsentanter fra Idrættens Samråd, Høje-Taastrup Kommunes Center for Intern Service (CEIS), Institutions- og Skolecenteret og Fritid og Kulturcenteret udarbejdede i 2013 et oplæg med anbefalinger til den fremtidige planlægning af idrætsfaciliteter i Høje-Taastrup Kommune. Oplæggets anbefalinger var, at der er brug for en forøgelse af svømmehalskapaciteten der er brug for en facilitet specielt indrettet til springgymnastik der bør afsættes ekstraordinære midler til at indhente renoveringsefterslæbet på idrætsområdet der skabes grundlag for nye og forbedrede analyseværktøjer på idrætsområdet Dertil kom en række fokusområder som arbejdsgruppen anbefaler at Høje-Taastrup Kommune skal fokusere på i årene fremover. I Budget 2014 afsatte Byrådet økonomiske midler til de to førstnævnte punkter. Kunstgræsbane i vest Antallet af Høje-Taastrup Kommunes kunstgræsbaner blev i 2013 udvidet fra en til to, da grusbanen i Hedehusene Idrætspark blev lagt om til en kunstgræsbane. Banen er anlagt i en størrelse, der opfylder DBUs krav, med et ekstra opvarmningsareal samt ny forbedret belysning. Multibaner Der er anlagt nye multibaner ved to af kommunens skoler. På Borgerskolen er der opført to store boldbure til brug i undervisningen, frikvartererne og fritiden. I burene kan der spilles basketball, fodbold, hockey m.m. 6

7 På Gadehaveskolen er der opført en nytænkt multibane og aktivitetsområde. Projektet er en del af Sundhed i Gadehavegård og er støttet af Lokale- og Anlægsfonden. Udover en skæv fodboldbane med tre mål, er der også mulighed for at bokse, springe i trampolin og lytte til sin egen medbragte musik på områdets højtalere. Tribune Opvisningsbanen i Taastrup Idrætscenter er blevet opgraderet med en stationær tilskuertribune med plads til 200 tilskuere. Mindre idrætsgrene For en række mindre idrætsgrene kan en lille investering i netop deres idrætsfaciliteter betyde en enorm forskel. I 2013 er der sket betydelige forbedringer for taekwondo og cricket. For Taastrup Taekwondo Club har etableringen af et mobilt kampsportsgulv i sal B på Selsmoseskolen samt indkøb af elektroniske kampveste betydet, at træningsforhold er helt på højde med andre veldrevne taekwondo-klubber i Danmark. Taastrup Cricket Club har fået etableret et cricket-træningsanlæg på boldbanen ved Torstorp Skole. Det betyder, at klubben ikke behøver at tage til andre klubbers anlæg for at træne. Dermed kan klubben også rekruttere medlemmer til deres børne- og ungehold. Klubbens resultater er forbedret og klubben kvalificerede sig i 2013 til at spille i 1. division. I 2014 er der planlagt anlæggelse af en cricket-bane til afvikling af hjemmekampe. Den bliver placeret i Hedehusene Idrætspark. Maratonringen Maratonringen er et tværgående projekt og kan ses nærmere beskrevet i kapitel 2. Fløng Svømmehal Fløng Svømmehal var i perioden 1. maj 2013 til 5. januar 2014 lukket på grund af renovering. Denne renovering bestod af etablering af overløbsrender og deraf medfølgende forbedring af vandbehandingssystemet, nyt adgangssystem og nye skabe til omklædningsrummene, en udvidelse af babybassinet samt ny flisebelægning i hele hallen. Fløng Svømmehal fremstår nu flot og gennemrenoveret. 2.2 DIF-FRIKOMMUNE Høje-Taastrup Kommune er en af seks DIF-Frikommuner i perioden Det overordnede formål er at gøre det lettere at være frivillig leder i en forening blandt andet ved at reducere krav, regler og skemaer. I 2013 er der gennemført brugertilfredshedsundersøgelse blandt kommunens foreninger. Det er resultaterne herfra, der ligger til grund for det videre arbejde. I Høje-Taastrup Kommune er der valgt to indsatsområder: Foreningsservice og flere ældre frivillige i foreningerne. Inden for de to indsatsområder vil følgende tiltag blive sat i gang i 2014: Foreningsservice Under foreningsservice bliver der arbejdet på flere delprojekter. Projekt Én Indgang Fritid og Kulturcentret (FKC) bliver Én Indgang til Høje-Taastrup Kommune for alle foreninger. Alle foreninger, der skal i dialog med andre centre, kan henvende sig til FKC, som så guider/vejleder efter behov. Information til foreninger på kommunens hjemmeside bliver opdateret og direkte målrettet til at hjælpe foreningerne. 7

8 Digitalisering Det administrative samarbejde mellem foreninger og kommunen angående lokalefordeling og tilskudsansøgning skal gøres lettere. Det undersøges, hvordan dette kan ske via forbedrede digitale løsninger. Det vil samtidig medføre visse ændringer i krav og procedurer. Nyhedsbrev FKC vil modernisere centrets nyhedsbreve ved at erstatte dem med et fælles nyhedsbrev med indhold fra alle FKC s fagområder. Nyhedsbrevet vil være digitalt. Nyheder kommer løbende og vil også kunne findes på kommunens hjemmeside. Flere ældre frivillige Projektet havde til formål at få flere aktive ældre frivillige i kommunens idrætsforeninger. Projektets erfaringer fra 2013 viser dog, at koblingen mellem frivillige ældre og idrætsforeninger ikke blot handler om at koble to parter til et fællesskab. Der findes en række udfordringer i denne kobling. Hvis det skal lykkes, skal der være et særligt fokus på rekrutteringen og foreningerne skal være gearet til at modtage ældre frivillige og have passende opgaver til dem. Redegørelser og analyser af deltagende idrætsforeninger i projektet har vist, at der ved udgangen af 2013 kun var én idrætsforening, som havde energien og kreativiteten til at igangsætte aktiviteter i forbindelse med rekruttering af ældre frivillige. På baggrund af dette reviderer Høje-Taastrup Kommune sammen med Danmarks Idræts Forbund (DIF) projektets videre forløb i IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLE OG INSTITUTION Et centralt mål i Idræts- og Bevægelsespolitikken er at højne trivsel og bevægelsesglæde hos skolebørn, ligesom det er et indsatsområde at styrke samarbejdet mellem skole, SFO og idrætsforeninger. Nedenfor er nogen af de større indsatser for området beskrevet. Fodboldben. Foto: Colourbox 8

9 Skolereform 2014 I 2013 blev der vedtaget en ny folkeskolereform. Den stiller bl.a. krav om, at skoledagen i gennemsnit indeholder minimum 45 minutters fysisk aktivitet. Dette åbner for nye muligheder for at koble skole og idrætsforeninger sammen. Til at opfylde skolereformens rammer blev der i 2013 nedsat flere arbejdsgrupper. En af disse arbejdsgrupper har bl.a. haft fokus på at sikre implementeringen af de 45 minutters fysisk aktivitet. I denne arbejdsgruppe sidder en repræsentant fra Fritid og Kulturcentret. Her bidrager repræsentanten blandt andet med at tænke det omgivende samfund ind i udmøntningen af skolereformen. Heri ligger en tættere kobling mellem skoler, SFO er og idrætsforeninger. Arbejdsgruppen fortsætter arbejdet indtil reformen træder i kraft i august Idrætscertificering og motorikkursus I Høje-Taastrup Kommune udtrykker flere og flere institutioner og skoler interesse for idræt og bevægelse. Dette har ført til flere idrætscertificeringer af institutioner, SFO er og klubber. Formålet med sådanne certificeringer er, at øge børn og unges fysiske aktivitetsniveau gennem idræt, bevægelse og motorisk træning samt at motivere til et aktivt liv. Samtidig er certificeringerne med til at kvalificere det idræts- og bevægelsesfaglige arbejde, der tilbydes de tilknyttede børn og unge. Certificeringen startede i 2009, hvor tre institutioner blev certificeret. Ved udgangen af 2013 var i alt 17 idrætscertificerede og i 2014 er der indtil videre planlagt certificering af yderligere to institutioner. TABEL: ANTAL IDRÆTSCERTIFICEREDE INSTITUTIONER* Note: Institutioner inkluderer vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, SFOér og klubber. Foruden idrætscertificeringer har to daginstitutioner indgået aftale med VIA University College om et motorikkursus. Kurset afvikles i 2014 og erfaringer samt viden fra motorikkurset bliver via idrætskonsulenten formidlet til andre interesserede daginstitutioner. Dance Attack Kommune Høje-Taastrup blev i 2013 udvalgt som Dance Attack Kommune for Dette betyder et særligt fokus på dans i 2014 med Dansens Dag den 29. april 2014 som et af højdepunkterne. I løbet af 2014 skal dans, igennem workshops, inspirere idrætslærere og elever rundt om i kommunen, ligesom dans vil komme til at præge forskellige kulturelle arrangementer. 2.4 SÆRLIGE MÅLGRUPPER I idræts- og bevægelsespolitikken er der fokus på en række særlige målgrupper, hvor det kan være nødvendigt med mere målrettede indsatser, når det handler om idræt og bevægelse. I 2013 har der specielt været fokus på to projektforløb. Overvægt Projektet Cool2BFit er et 40 ugers program, som arbejder med overvægtige børn og deres familier. I programmet indgår der bl.a. fysiske træningspas, fælles arrangementer for børnene og familierne, individuelle kostvejledninger til familierne. Forløbet startede i slutningen af 2013 og fortsætter ind i Inkluderet i forløbet ligger foruden de 40 uger også 1½ års opfølgning. Girl Power Girl Power er et projekt for piger i aldersgruppen år, som hører til i området omkring Gadehavegård. Fokus har været at styrke pigernes selvværd og kropsbevidsthed samt vække deres interesse for fysisk aktivitet og sund kost. 9

10 I 2013 har der været fokus på at forankre indsatsen og de positive resultater. I samarbejde med HTI Gymnastik, Danmarks Idrætsforbunds Get2Sport indsats, Sundhedsprojektet og Gadehaveskolen er pigerne blevet tilbudt et skræddersyet introduktionsforløb til Zumba, en særlig form for danse-fitness. Ved at bygge på de positive erfaringer fra det tidligere projekt er det målet at få en del af pigerne til at blive aktive medlemmer af HTI Gymnastik og derigennem få en sundere og mere aktiv livsstil. Dette arbejde fortsætter resten af 2014 bl.a. ved, at de mest motiverede af pigerne vil blive tilbudt en træneruddannelse. Håbet er, at Zumba-tilbuddet til kvarterets piger kan fortsætte på frivillig basis i HTI Gymnastik. 2.5 FORENINGSIDRÆT En af målsætningerne i Idræts- og Bevægelsespolitikken er at sikre en forbedring af de fysiske rammer og optimere anvendelsen. Flere af de ovennævnte tiltag omkring idrætsanlæg har i 2013 været med til at forbedre rammerne. Samtidig søger en justering af timefordelingsregler at optimere anvendelsen og i budget 2014 er der også fokus på nye faciliteter. Justering af timefordelingsregler Reglerne for tildeling af faciliteter for kommunes folkeoplysende foreninger på Idrætsområdet er justeret. Den vigtigste ændring findes på fodboldområdet: Børn under 10 år tildeles træningstider indendørs i vinterhalvåret. Børn over 10 år tildeles træningstider på kunstgræsbanerne. Det forventes at medføre en bedre udnyttelse af faciliteterne. Tidligere lå dette skel ved 16 år. 2.6 ET KIG FREM MOD vil blive et spændende år for idrætslivet i Høje-Taastrup Kommune. En lang række af nye initiativer vil se dagens lys. Til glæde for foreninger, borgere og brugere. Idrætsanlæg Byrådet har i budget 2014 afsat midler til en ny svømmehalsstruktur i Taastrup. Målet med dette er at udbygge svømmehalskapaciteten og sikre borgerne adgang til svømmehaller. Dette gælder borgere i alle aldre, i skoler, institutioner, foreninger og offentlige gæster. Hallen forventes at stå klar ultimo Svømmehal. Foto: Gitta Friis 10

11 Der er ligeledes afsat midler til at opføre en springgymnastik hal i Hedehusene. Målet med den kommende springgymnastikhal er at imødekomme et ønske fra kommunens mange springgymnaster om en facilitet primært indrettet til springgymnastik. Desuden vil opførelsen af springgymnastikhallen betyde, at halkapaciteten udvides fra 10 til 11 haller, og dermed mindskes presset generelt på idrætshallerne i hele kommunen. Breddeidrætskommune Kulturministeriet og Nordea-Fonden har udvalgt Høje-Taastrup Kommune og 6 andre kommuner til at være breddeidrætskommuner i perioden I alt 36 kommuner søgte om at være med. Med udnævnelsen følger i alt 3 mio. kr. til gennemførelse af Høje-Taastrup Kommunes 8 projekter. Høje-Taastrup Kommune bidrager med samme beløb i egenfinansiering. Overskriften er Idræt for alle. Formålet er at udbrede idræts- og motionstilbud til de borgere, der i dag ikke har mulighed for at deltage eller vælger det fra. Dermed bliver det et supplement til det eksisterende idrætsliv i Høje-Taastrup Kommune. Projektet har specielt fokus på de målsætninger i Idræts- og Bevægelsespolitikken, der omhandler særlige målgrupper. Mange af projekterne vil inddrage idrætsforeninger i kommunen. De 8 projekter i Høje-Taastrup er: Projekt 1: Patienter og Ældre Projektet skal afprøve en række motionstilbud særligt tilpasset henholdsvis ældre med funktionsnedsættelser og borgere med en diagnose, som på grund af deres sygdom eller funktionsnedsættelser ikke deltager i de foreningstilbud, som eksisterer. Det kan være sygdomme som gigt, diabetes og kræft. Der kan være tale om forskellige motionstyper, som tilpasses den specifikke målgruppe. Projekt 2: Etniske Piger Projektet er et udviklingsprojekt, hvor piger med etnisk minoritetsbaggrund er med til at udvikle et motionstilbud til dem selv og deres netværk. Motionstilbuddet, som vil være målrettet piger/kvinder år, skal efterfølgende oprettes og udbydes i samarbejde med lokale foreninger. Formålet er via netværk at nå en målgruppe, som sjældent er aktive i de lokale idrætsforeninger. Projekt 3: Lokal Motion Projektet skal i samarbejde med lokale foreninger og grundejer-/lejerforeninger udvikle idrætsaktiviteter i områder i kommunen med relativt langt til de etablerede idrætsfaciliteter. Målgruppen er børnefamilier og andre borgere, der kan have svært ved at finde tid og lejlighed til at få opsøgt de eksisterede idrætsfaciliteter. Aktiviteterne kan f.eks. være: løb, gang, cykelmotion, fodbold-fitness. Projekt 4: Foreningsidrætten ind i Folkeskolen I folkeskolereformen stilles der krav om min. 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen. Samtidig skal skolerne, i endnu højere grad end tidligere, indgå samarbejde med relevante og kompetente foreningsaktører. Projektet ønsker at koble skolen og idrætsforeningen i arbejdet med at realisere de 45 min. for 7-9 klasser (udskolingstrinnet). Det vil give idrætsforeningerne en oplagt mulighed for, at præsentere målgruppen for kommunens mangfoldige idrætstilbud på en motiverende, aldersrelateret og kompetent måde. Samspillet mellem skolen og idrætsforeningen udvikler både idrætslærere såvel som foreningsaktørerne i forhold til at aktivere målgruppen. Projekt 5: Idrætsforeninger og Daginstitutioner Høje-Taastrup kommune har 13 idrætscertificerede daginstitutioner. Det arbejde som institutionerne udfører i forhold til idræt og bevægelse ønsker kommunen at understøtte og kvalificere yderligere. Projektet tilbyder således en idrætscertificering 2.0. Målsætningen er, at de største børnehavebørn bliver introduceret for specifikke idrætsgrene og herigennem stimuleres til en alsidig motorisk udvikling. Det kræver et samarbejde mellem kompetente idrætsforeninger og de idrætscertificerede daginstitutioner. Et samarbejde der for idrætsforeningerne kan betyde flere medlemmer og for personalet i daginstitutioner betyde udbygning af deres nuværende videns- og kompetenceniveau på idræts- og bevægelsesområdet. 11

12 Projekt 6: Inklusion for Fysisk og Psykisk Handicappede Mennesker med handicap kan have svært ved at indgå i de idrætsaktiviteter, som foreningerne udbyder. Der eksisterer et behov hos fysisk og psykisk handicappede for at kunne dyrke idræt i foreningsregi. Dette behov kan idrætsforeninger være med til at dække ved at udvikle og nuancere deres nuværende idrætstilbud. Foruden medlemstilgang giver projektet foreningerne en mulighed for, at deres frivillige kan blive superviseret i forhold til at udvikle foreningen, så den er rustet til at håndtere målgruppen. Målgrupperne for projektet er udviklingshæmmede, unge med ADHD, brugere af socialpsykiatrien eller borgere der har tilknytning til kommunens støttetilbud. Projekt 7: Idræt på arbejdspladsen Mange borgere har en travl hverdag, hvor det er svært at få passet idræt og motion ind. I samarbejde med en større virksomhed vil Høje-Taastrup Kommune etablere tilbud, der gør det muligt at dyrke motion i forlængelse af arbejdsdagen. Det konkrete indhold af motionstilbuddet skal udvikles i samarbejde med virksomheden. Det kan f.eks. være løbe- eller cykelhold, fodbold-fitness eller noget helt andet, der kan motivere virksomhedens medarbejdere. For at sikre høj kvalitet i aktiviteterne, skal der indgås aftaler med lokale idrætsforeninger, der skal varetage instruktion og stå for at gennemføre de valgte aktiviteter. Projekt 8: Aktivt for alle Projektet skal give mulighed for at afprøve nye ideer og sammenhænge indenfor motion og idræt. Det kan være nye trends der kommer til Danmark eller nye muligheder, der skal afprøves. Det kan f.eks. være: Kajakpolo i Selsmosen Far/datter mountainbike i Hedeland Dans Zumba på legepladsen 12

13 3. KULTURPOLITIK OG KULTURFACILITETER Kulturen giver os fælles oplevelser og inspiration, skaber følelser, får os til at reflektere og gør, at vi udvider vores horisont. Kulturen er en enestående mulighed for at udtrykke sig på og at opfatte på. Gennem kulturen kommer vi nærmere på det, der er, fortolker det og omsætter det i vores tankeunivers. Kulturen lærer os om os selv og om verden omkring os. Kulturen spiller derfor en vigtig rolle i forhold til vores mentale velbefindende. Med Kulturpolitikken har Høje-Taastrup Kommune fået en vision, nogle målsætninger og nogle indsatser, der kan arbejdes systematisk med at realisere. I samarbejde med Kulturelt Samråd og kulturinstitutionerne blev der i 2013 udarbejdet handleplaner og konkrete aktiviteter blev iværksat. I det følgende er flere af disse aktiviteter beskrevet. Derefter følger en beskrivelse af kulturfaciliteternes aktiviteter i VESTEGNENS KULTURUGE I kulturpolitikken anbefales det, at Høje-Taastrup Kommune i højere grad samarbejder på tværs af genrer, foreninger, institutioner og kommuner på kulturområdet. Hensigten er at skabe inspiration og nye idéer, samt opnå en større ressourceudnyttelse. Et af de konkrete kulturprojekter i 2013, som har været tværgående og bredt forankret, er Vestegnens Kulturuge. Projektet I 2012 blev der gennem Vestegnens Kulturinvesteringsråd (VKIR) igangsat et samarbejde mellem de syv kommuner Hvidovre, Vallensbæk, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Ishøj og Høje-Taastrup, som skulle styrke Vestegnen som et samlet kulturelt og kreativt område. Der blev lavet en perspektivrapport for Vestegnen som ny kulturregion, og på baggrund heraf blev det besluttet at have en årlig tilbagevendende kulturuge. Vestegnens Kulturuge blev gennemført for første gang i uge 37, Kulturugen formåede at samle mere end 140 samarbejdspartnere (kulturinstitutioner, virksomheder, foreninger og uddannelsesinstitutioner) fra Vestegnen, som i fællesskab løftede mere end 350 aktiviteter. Temaet for Vestegnens Kulturuge 2013 var Rum til Bevægelse, som kom til udtryk i mange spændende aktiviteter. Høje-Taastrup Kommune bød for eksempel på disse bevægende aktiviteter: Salon Vestegnen - Rum til Bevægelse? debat og snak Taastrup Teater lagde hus til et udvalgt borgerpanel, som tog dagens/aftenens tema under (k)ærlig behandling. Debatten blev styret af dagens/aftenens konferencier. Under Træet En folkelig festival for alle aldre i og ved Taastrup Kulturcenter. Masser af underholdning fra tre scener og masser af aktiviteter. Man kunne bl.a. opleve Jesper Nohrstedt, Martin Hampenberg, Dancing Queen, AB/CD Rock og et Speakers Corner. Kultur På Hjul Kultur på hjul var transportable drivhuse, som hver dag blev indrettet med et nyt tema. Man kunne opleve udstillinger, lytte til eventyr, smage på æbler og være med til at skabe et ønsketræ for éns bibliotek. Kultur på hjul kunne hver dag opleves foran Taastrup Bibliotek eller på Hedehusene Torv. 13

14 Drivhusene fra Kultur på Hjul Hedens Kulturdag Foreningen Hedemarkedet bød velkommen til en festlig dag i Hedehusene med oplevelser for alle aldre spredt ud over hele dagen i Vesterkøb, på Hovedgaden i Hedehusene samt i Ansgarkirken. Lokale historier - Vestegnens Fortællerkreds Festival Her kunne man slå ørerne ud og lytte til 15 nye historier fra de varme lande eller det kolde nord fortalt af Vestegnens fortællerkreds. Carsten Islington, Annette Skov og Jimmy Stahr var gæsteoptrædere. Folkedans på tværs Oplevelsen af den store danseglæde. Der var dans med instruktør, levende musik og livsglæde. I City 2 kunne man stille indkøbsvognen og få en dans. 14

15 Folkedanserne foran Blaakildegaard. Foto: Taastrup Folkedanserforening Vestegnens Kulturuge genopstår i uge 37, 2014, hvor der vil blive budt ind med af nye oplevelser, udtryk og impulser. 3.2 KUNST OG KULTURARV I DET OFFENTLIGE RUM Kunst og kulturarv i det offentlige rum er et af temaerne under kulturpolitikken, som der blev arbejdet med i I forhold til konkrete aktiviteter kan nævnes anlæggelse af Maratonringen og etableringen af to kløverstier i Hedehusene. Høje-Taastrup Maratonring Høje-Taastrup Kommune har et vidt forgrenet stisystem som i 2013 er blevet udbygget med Maratonringen, som blev indviet til cykelløbet Taastrup Rundt den. 2. juni Med en strækning på 42 km. er maratonringen oplagt som motions- og cykelrute til naturoplevelser, leg og bevægelse i et afvekslende landskab. På Maratonringen kan man opleve, lege og bevæge sig i et spændende og afvekslende landskab. Man kan f.eks. prøve forhindringsbaner, hængekøjer og vippestole, og der er bord/bænkesæt, legepladser og shelters. Da der er strækninger på både 7, 10, 21, 30 og 42 km., er det muligt at hoppe på og af Maratonringen efter tid og lyst. Maratonringen inviterer både til fysisk udfoldelse og til fordybelse i den lokale kulturarv. Kroppedal Museum har i 2013 arbejdet med formidlingen af historien på fem infotavler, som skal stå i landsbyerne Sengeløse, Soderup, Vridsløsemagle, Reerslev og Vadsby. De historiske infotavler er et samarbejdsprojekt med Billedskolen, som skal lave illustrationerne til de færdige skilte. Skiltene forventes at stå færdige i sommeren Kløverstier i Hedehusene og omegn 2013 var også året, hvor der kom flere kløverstier i kommunen. De fire stier i Taastrup blev således suppleret med to nye i Hedehusene og omegn. I forbindelse med processen omkring områdefornyelsen i Hedehusene, udtrykte en gruppe borgere interesse for at lave stier med afsæt i lokalhistorien. Gruppen af frivillige borgere med navnet den historiske gruppe blev nedsat til at 15

16 arbejde med udviklingen af stier sammen med Kroppedal Museum som projektleder, og kløverstikonceptet blev valgt som ramme. Der er nu er blevet etableret to stier i Hedehusene og omegn, som byen og borgerne er meget tilfredse med. Den røde sti på 7,5 km til Fløng tager f.eks. den nysgerrige med forbi Forskolen, Den gamle møllebakke og de tre gamle kroer. Den sorte sti på 11 km i Hedehusene fortæller om industrikulturarven, og her kan man bl.a. møde interessepunkterne Arbejdere og handel, Tingstedet og fællesskabet og Tomater og tulipaner. En høj grad af borgerinvolvering og borgerindflydelse har gjort, at der er kommet et stort ejerskab til de to stier. Der er opstået et meget engageret netværk af borgere omkring stierne, og i dette netværk er der udtrykt interesse for at arbejde videre med udviklingen af yderligere to stier i den vestlige del af kommunen. Kløverpælen foran Hedehusene Station, Foto: Kroppedal Museum Kunstarbejdet Kunstudvalget under Kulturelt Samråd har kompetencen til at indkøbe og placere kunst samt administrere kunstarkivet. Den samlede kunstpulje 2013 var på kr. Kunstudvalget har i årets løb arbejdet med at videreudvikle den elektroniske skulpturguide med QR-koder. Det betyder, at der på hver af guidens fysiske skulpturer nu er opsat QR-koder med detaljeret viden om den enkelte skulptur. Der er mulighed for at gå ombord i skulpturguidens øvrige 49 skulpturer på 16

17 Konen med ægget af Stine Ring Hansen, Foto: Klaus Setting Jensen Konen med Æggene er én blandt 29 bronzeskulpturer over de mest kendte af H.C. Andersens eventyr. Skulpturen er lavet af Stine Ring Hansen og står ved Henriksdal Plejecenter. Her kan man f.eks. læse kunstnerens egen udtalelse om skulpturen: Ægget symboliserer drømmen. Man ser altid Konen med æggene med en bakke æg. Men det er for indlysende. Selvfølgelig skal eventyret bare symboliseres med et enkelt æg. Ikke mængden, men drømmen er vigtig. Kunstarkivet Høje-Taastrup Kommune har et kunstarkiv med opmagasinering af de værker, som kommunen har indkøbt gennem en lang årrække, og som ikke er i brug på rådhusets kontorer. Her har kunstudvalget taget initiativ til at få lavet en gennemgang af værkerne i kunstarkivet og hyret en kunstrådgiver til at registrere og vurdere 76 værker. Registreringen har resulteret i en række anbefalinger til det videre arbejde med kunstarkivet, herunder mulighed for at sælge flere af værkerne på auktion. Kunstudvalget vil arbejde med disse tiltag og aktiviteter i Desuden kan kommunens institutioner Kan henvende sig til Høje-Taastrup Kommunes kulturkonsulent, hvis de ønsker at låne kunst til at udsmykke deres lokaler. Birkehøj Plejecenter Kunstudvalget spiller også en rolle i forbindelse med opførelsen af det nye Birkehøj Plejecenter. Ud af byggesummen er der afsat kr. til kunstnerisk udsmykning, og i dialog med det tilknyttede sundhedsfaglige personale skal kunstudvalget finde ud af, hvad der skal være af kunst ved plejecentret. Birkehøj Plejecenter forventes at blive indviet i maj

18 3.3 CORABELLE ELEKTRONISK MUSIKFESTIVAL Det er en målsætning i kulturpolitikken, at der gennemføres større begivenheder, som også appellerer til borgere udenfor Høje-Taastrup Kommune. Denne målsætning bliver nu realiseret med afholdelse af Corabelle Festivalen i Hedeland. Byrådet besluttede i december 2013 at give et tilskud på kr. årligt til den elektroniske musikfestival Corabelle i Festivalen, som skal være Nordeuropas største af sin art, skal foregå for første gang i Hedeland i august 2014 efter afholdelse af operaen. Arrangørerne er Fonden for Roskilde Festivalen, som er i gang med at udvikle en helt ny elektronisk musikprofil. For festivalens profil kommer det visuelle og det auditive til at være i centrum for at indfange publikum i et helstøbt og unikt univers af elektronisk musik. Høje-Taastrup Kommune har indgået partnerskab med Corabelle Festivalen for at sikre et stabilt miljø til at opbygge festivalen i. Corabelle skal være en grøn begivenhed med naturen som medspiller, og kommunens frivillige organisationer, foreninger, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv skal så vidt muligt involveres i afviklingen af Corabelle. Høje-Taastrup kommune vil fortsat udvikle nye koncepter for aktiviteter, oplevelser og rekreation i fri natur. Det er ambitionen, at Hedeland skal åbnes mere for omverdenen, da det er et unikt område med potentiale til at tiltrække store internationale events. 3.4 TAASTRUP TEATER 2013 blev et turbulent år for Taastrup Teater. Det skyldtes både, at teatret undervejs var påvirket af en bedragerisag, og at teatret samtidig stod i en vanskelig proces med at skulle skifte status fra at være egnsteater til at være 100 % kommunalt teater/spillested. Taastrup Teater arbejder nu på at opbygge en ny succesfuld institution, men det kræver tid og kræfter. Forneden tegnes et billede af aktiviteterne i Første halvdel af året: Afvikling af de sidste produktioner og opgaver i forbindelse med overgangen fra egnsteater til teater-og musikhus. Årets satsning var produktionen af Etnoporno - monolog og debatteater, et hårdt angreb på begrebet multikultur, hykleri og kvindeundertrykkelse, og mediernes fremstilling og rovdrift på etniske minoriteter. Anden halvdel af året blev Taastrup Teaters nye profil søsat med et ambitiøst program, der afspejlede teaterets nye virke som teater- og musikhus. Åbent hus arrangement, hvor der bl.a. blev solgt ud af div. ting og sager fra kostume og rekvisitlageret samt givet tilbud om rundvisning i teatret. Koncerter med bl.a. NOAH, MC Einar og Poul Dissing Stand Up konceptet Comedy zoo on tour Teaterforestillinger og arrangementer for børn og deres voksne Gadekunst et forløb med ugentlige workshops inden for rap, dj, graffiti og hip hop. Afsluttet med et brag af en event, hvor workshopdeltagerne viste deres nye færdigheder indenfor gadekunsten og en omgang graffiti battle med meget erfarne graffiti kunstnere. Luftkasteller - En helt ny forestilling sammensat af alle genre fra hip hop kulturen. I en verden hvor livet leves igennem forbrug, sociale medier og andet der foregår på en skærm, skulle Luftkasteller påminde om, at det er udfordrende, sundt og gratis at bruge sin krop! 18

19 Svenske Wintergatan på Taastrup Teater, Baes Foto Økonomisk grundlag Det totale driftstilskud fra Høje-Taastrup Kommune i 2013 udgjorde 2,1 mio. kr. TABEL: ANTAL BESØGENDE PÅ TAASTRUP TEATER Kulturfacilitet Antal besøgende i 2012 Antal besøgende i 2013 Taastrup Teater Kilde: Taastrup Teater Note: Besøgstal i 2013: vurderes at ligge omkring Nedgangen i forhold til 2012 skyldes omstillingen fra egnsteater til teater- og musikhus. Fremtidsperspektiv 2014 bliver året hvor Taastrup Teater, med erfaringerne fra efteråret 2013, målrettet arbejder videre med at implementere og synliggøre teaterets nye profil og oplevelsestilbud i lokalmiljøet. Der vil også være fokus på nytænkning inden for teater, musik og oplevelsesdesign. Et nyt tiltag er Impro Bingo, der er en kombination af Impro Teater og klassisk bingo dette er udviklet af Taastrup Teater i samarbejde med teatergruppen LAMA. Taastrup Teater har samarbejdet med Rumlerikkerne om produktion af deres nye forestilling Volapyk, der har gallapremiere på Taastrup Teater i foråret. 3.5 OPERA HEDELAND Opera Hedeland er et professionelt producerende egnsteater, hørende hjemme i amfiteatret i Hedeland, der med sin kapacitet på 3300 pladser er Danmarks største permanente udendørs scene. Opera Hedelands stort anlagte sats i 2013 var Puccini s Madame Butterfly - den tragiske historie om barnebruden Chio-Chio San (Butterfly) der gifter sig med den amerikanske flådeofficer Pinkteron og i hans fravær i hemmelighed føder deres søn. Da Pinkerton igen dukker op i Nagasaki, 19

20 Butterfly s hjemby, er det som barnløst par med sin nye, amerikanske hustru for at kræve sin søn udleveret. Med et stærkt kunstnerisk hold på og bag scenen forløstes operaen på højeste niveau. Madame Butterfly fik flotte anmeldelser og blev ved premieren godt modtaget af publikum. Opera Hedeland slog efter Reumert-nomineringen af Don Giovanni i 2012 fast, at der leveres stabilt høj kunstnerisk kvalitet og positionerer sig i europæisk klasse for udendørs operaproduktioner. Flere end 8000 gæster fandt frem til de tre opførelser. Opera Hedelands deltagelse i Vestegnens kulturuge i uge 37 indbefattede besøg fra 5 sjette-klasser fra 3 forskellige skoler i og udenfor Høje-Taastrup, der fik 1 times intens oplevelse leveret af to unge operasangere og en pianist. Økonomisk grundlag Samlet tilskud i 2013 fra Høje-Taastrup Kommune: kr. TABEL: ANTAL BESØGENDE PÅ OPERA HEDELAND Kulturfacilitet Antal besøgende i 2012 Antal besøgende i 2013 Opera Hedeland Kilde: Opera Hedeland 3.6 KROPPEDAL MUSEUM Årets gode historie fra Kroppedal Museum er særudstillingen Alletiders samlinger. Her udstillede borgerne deres egne samlinger og samarbejdede med museets personale om udstillingsopbygning og efterfølgende aktiviteter. En afledt aktivitet var veterancykelløbet Bananiløbet, hvor ruten lå i lokalområdet. Bananiløbet Foto: Kroppedal Museum 20