Handlingsplan for øget gennemførelse

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Nordjyllands Landbrugsskole Institutionsnummer: Journalnr: Dato: 29 februar Underskrift: (bestyrelsesformand) Torben Myrup Indsæt link til skolens handlingsplan jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr af 15/12/2010 ) 7. stk. 3

2 Indledning Denne handlingsplan er en fortsættelse af handlingsplanen udarbejdet i Der vil derfor være en del af planen fra 2011 som videreføres og udbygges jf. anbefalinger fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Den første handlingsplan blev udarbejdet i 2008 og derfor er det naturligt at se tilbage og se på udviklingen i frafaldet. Det er også væsentlig og se fremad for at imødegå de udfordringer der venter. Generelt har landbrugsskolerne et lavt frafald. Skoleformen med en forholdsvis fast og struktureret dagligdag betyder samt, at eleverne generelt er målrettede, at frafaldet er lavt. Landbrugserhvervet er generelt gode til at tackle de elever som har lidt småproblemer. Landbruget gør en stor indsats for de elever som af én eller anden grund er blevet skoletrætte. Målsætningen var og er at fastholde den meget lave frafaldsprocent på under 5 %.

3 1. Opnåede resultater i 2011 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat i skabelonen de eksisterende måltal for 2011 og 2012 (jf. handlingsplanen for 2011) og resultatet for 2011 er ligeledes indsat i skabelonen Tabel 1. Opnåede resultater i 2011 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Grundforløb under ét Hovedforløb under ét Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2011 Resultat (gl. opgørelsesmetode) KUN til orientering resultat 2012 måltal 2013 måltal 7,0 4,0 5,0? 12,6 (6,7) 5,0 5,0 7,0 1,2 5,0? 2,2 (1,6) 5,0 5,0 2 En tidligere fejlagtig håndtering af elever med central afgangsårsag=2 (Eleven kunne ikke kontaktes) er blevet rettet således at disse elever modsat tidligere nu indgår i basispopulationen som afbrudte.

4 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2011 Målsætningen i 2011 blev ikke opnået for grundforløbet. Her var frafaldet 12,6(6,7 % under skoleopholdet), hvilket er over målsætningen, men dog stadigvæk lavt. Frafadet er højst sandsynligt lavere, idet vi har kendskab til at mindst 8 af de 25 elever som har afbrudt uddannelsen (grundforløbet) er påbegyndt anden uddannelse uden at det fremgår af statistikgrundlaget. Grunden til at vi ser en tendens til et større frafald kan skyldes, at flere elever ikke har landmandsuddannelsen som første prioritet ved valg af uddannelse. I denne forbindelse skal nævnes at statistikgrundlaget er begrænset. Der forventes, at det fortsat kan blive svært at fastholde måltallet, idet der forventes et lidt større frafald i fremtiden, da flere elever, der søger ind på skolen i tider med ungdomsarbejdsløshed, ikke har landbrug som første prioritet. Frafaldet på hovedforløbet er særdeles lavt på 2,2 % (1,6 % under skoleopholdet). Det samlede frafald på grundforløbet og på begge hovedforløb er 6,5 %! Særlige indsatsområder i 2011 Indsatsområde 1: Skærpelse af skolens kompetencer indenfor området uddannelsesparathed. Indsatsområde 2: Praksisnær undervisning. vedligeholdes og udvikles. Indsatsområde 3: Fastholdelse af elever i grundforløbet og i grundforløbspraktikken Indsatsområde 4: Fleksibelt forløb for elever der bliver skoletrætte. Indsatsområde 5: Fortsat udvikle vejledningen af elever i praktik mellem 1. og 2. hovedforløb. Indsatsområde 6: Særlig støtte til elever, der er frafaldstruede pga. af personlige og sociale problemer. Årsagen til at det opnåede resultat ikke nåede måltallet for grundforløbet var, at der var flere end sædvanligt, der ikke var motiverede for skolegang. Vi har analyseret årsagerne til frafaldet. I lere tilfælde skyldes det uheldig adfærd på skolen, både i undervisningstiden og i fritiden. Uheldig adfærd dækker over misbrugsproblemer, adfærdsproblemer i forhold til kammerater og ansatte på skolen og kriminel adfærd (tyverier). Ad.1: Skolens pædagogiske personale og vejlederne afgør om en elev kan opfylde følgende 4 punkter: 1. At ville deltage og have lyst til læring og uddannelse. 2. At have kendskab til uddannelsen og have deltaget i intro, brobygning, visitationssamtaler mv. 3. At have relevant fagligt fundament og basale læringsfærdigheder.

5 4. At kunne møde op og have lyst til at bidrage til fællesskabet på uddannelsesinstitutionen. Flere elever bliver henvist til egu-uddannelsen indenfor landbrug og flere elever rådes til at stå af uddannelsen tidligere som landbrugsassistent. Vi vil fortsat have fokus på området, ikke mindst for at elever, der har lidt problemer og der flere gange tidligere, har haft problemer i skolen,ikke endnu engang skal lide nederlag. Ad.2: En meget stor del af eleverne i landmandsuddannelsen indlærer bedst gennem Learning by doing. Derfor er det vigtigt, at en del af undervisningen, især i grundforløbet er tilrettelagt som øvelsesundervisning på skolen og på landbrug. Undervisning i praktisk landbrug er en god indfaldsvinkel til at få den nødvendige teori indlært. Skolen vil fortsat indgå samarbejdsaftaler med tidssvarende og moderne landbrugsbedrifter i lokalområdet for at styrke den praksisnære undervisning. Konklusionen er klar: Skolen har succes med praksisnær undervisning. I evalueringer placeres skolens undervisning helt i top. Ad 3: Da skolen forventer flere elever i de kommende år på grundforløbet skal indsatsen for at sikre eleverne praktikaftaler øges. Situationen i landbruget har ændret sig og elevgrundlaget har ændret sig. Det er skolens opgave sammen med branchen, fortsat at motivere landmændene til at oprette praktikpladser. Det er ingen tvivl om, at skiftende regeringers opmærksomhed på praktikpladssituationen for unge, og tilskud til praktikpladser motiverer erhvervet til at oprette praktikpladser. Ad.4: Aktiviteten skal fortsættes. Grundforløbet skal videreudvikles således at forløbet inddeles i blokke. Derved vil det være muligt for eleven at opdele grundforløbet i et eller flere blokke afbrudt af en praktiktid. Derved tilgodeser vi eleven der har lidt svært ved at overskue 20 uger på skolebænken. Elever der er skoletrætte kan evt. tilbydes at en del af undervisningen (f.eks. 2 dage om ugen) er virksomhedsforlagt. Grundforløbet kan forlænges, således at de nødvendige kompetencer kan opnås. Kompetencerne der skal opnås på praktikdagene skal defineres klart af skolens undervisere. Der er opnået positive erfaringer med elever der er kørt fast får en pause i skoleopholdet (f.eks. med praktikophold) for senere at vende tilbage. Med opdeling af skoleopholdene i fortløbende blokke er det nemmere for elever at stoppe og komme tilbage. Ad.5: Frafaldet i den sidste del af praktikperioden er minimeret betydeligt. Problemstillingen var at eleverne får tilbudt eller kræver høje lønninger. Høj løn kræver stor indsats og kompetence. Ofte kommer læretiden mere til at handle om arbejde/arbejdskraft end om læring. Flere uddannelsesaftaler afbrydes pga. uoverensstemmelser i ansættelsesvilkårene. Det er vigtigt at arbejdsgiverne får vejledning i deres identitet og i rollen som læremestre, og at også eleverne indser at det handler om læring frem for løn. Det er ingen tvivl om, at mange elever blev stærke af et stort ansvar og en stor arbejdsmængde, men det var ved at udvikle sig til en crashtest af nogle elever. For langt de fleste ansættelsesforhold er der nu overensstemmelse mellem indsats og løn, samt overensstemmelse arbejdskraft kontra læring. Ad.6: Det er ingen tvivl om at socialt svage elever er den elevgruppe som er mest frafaldstruet. Skolen har et velorganiseret tilbud som ofte benyttes af eleverne. Området prioriteres højt af skolens ledelse. På dette område er rettidigt omhu væsentlig. Derfor er skolens coach meget synlig i hverdagen og klar til at gå i aktion. Det vil drage for vidt at beskrive hele indsatsen her. Derfor henledes opmærksomheden på Kvalitetspatruljens bemærkninger om indsatsen i forbindelse med Patruljens besøg.

6

7 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 2.1 Elevprofiler på skolen mht. alder, køn, etnicitet mv. Nordjyllands Landbrugsskole optager elever, der generelt er meget målrettede mod uddannelser indenfor landbrug. Skolen tilbyder såvel grunduddannelsen som lederuddannelsen indenfor landbrug. Da landbrugserhvervet er et mandsdomineret erhverv afspejles dette i elevsammensætningen. Ca. 80% af eleverne er mænd og ca. 20% er kvinder. Andelen af indvandrere er lav. Dette kan skyldes at landbrug blandt indvandrere har en speciel lavstatus. Gennemsnitsalderen blandt alle elever ligger mellem 20 og 21 år. Frafaldet af elever på grundforløbet skyldes ofte adfærdsmæssige problemer, sociale og psykiske problemer ofte flere problemer samtidigt. Udfordringen ligger i at problemerne spottes tidligt for hurtigt at målrette indsatsen, både af hensyn til eleven, men også af hensyn til de øvrige elever og de ansatte. På grundforløbet er det påfaldende at meget få falder fra pga. forkert valg af uddannelse. Frafaldet i hovedforløbspraktikken skyldes ofte problemer med forventningsafstemning mellem eleven og arbejdsgiverne. Nogle elever overraskes over at man skal møde til tiden, møde hver dag og yde en indsats på lærepladsen. Det kan også overraske nogle elever at man skal være syg for at sygemelde sig og at man i det hele taget skal melde sygdom til arbejdsgiveren. Problemstilling skal analyseres i fremtiden. Skolen fører protokol over årsager til frafaldet under skoleopholdene (hvilke, hvornår og hvorfor). Skolen var for år tilbage med i FOU-projektet Hvor gik de hen, da de gik ud?. En ny analyse bør iværksættes. Tabel 3.Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2009/ / / /13 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Beskrivelse af skolens udfordringer mht. gennemførelse og frafald Landbrugsuddannelsen har generelt et lavt frafald. Såvel under skoleophold og praktikophold er der tæt kontakt mellem skole, elev og praktikstedet. Landbrugsskolerne er kostskoler, der skaber trygge rammer for eleverne.. Frafaldet ligger på et meget lavt niveau både på grundforløbet og på hovedforløbet. Det er skolens indtryk, at ordningen med elevcoach virker særdeles godt. Skolen forventer, ar presset på elevcoachen vil blive endnu større. Dette skal ses i lyset af, at flere elever vælger uddannelsen som det sekundære valg og at flere elever ikke er uddannelsesparate. Flere elever starter uden forudgående erhvervskendskab. Det er skolens klare opfattelse, at UU-vejledere og forældre i højere grad også skal indse, at en elev skal være uddannelsesparat, når han eller hun startet på en landbrugsskole.

8 2.4 Gennemførelses- og frafaldsstrategi Gennemførelses- og frafaldsstrategi. Da gennemførelsesprocenten gennem flere år har ligget højt, handler det i høj grad om at fastholde den på samme niveau gennem de tilbud vi allerede har på skolen, suppleret med nye tiltag, som passer til den ungdomskultur, og til de ønsker, som erhvervet har til uddannelsen. Det handler simpelthen om at sikre et godt fagligt miljø i tryghedsskabende rammer. Følgende oversigt viser de ydelser, som skolen bidrager med under uddannelsen til landmand: 1. Før optagelse eleverne afklares om valg af uddannelse Information til UU- vejledere om muligheder i erhvervet. Studievejleder besøger folke- og efterskoler. Præsentationsforløb for 8. og 9. klasser. Brobygningsforløb for 10.klasser Informationsbesøg og Åbent hus på Nordjyllands Landbrugsskole. 2. Ved start på grundforløb Kompetenceafklaring Elevplan 3. På klassen Introtur med overnatning Faste klasser med max. 24 elever. Max. 12 elever pr. øvelseshold. 34 lektioner pr. uge med lærerundervisning + uge- og hjemmeopgaver. Klasselærerfunktion Midtvejsevalueringer elevcoach. Studievejledning og specialpædagogisk støtte. 4. Udenfor skoletiden på skolen Fællesspisning med skolens ansatte i spisesalen. God kost er vigtigt for indlæringen. Eftermiddags- og aftenvagter der tager sig af lektiehjælp og hjælper eleverne med personlige problemer. Voksenkontakt. Sociale fællesarrangementer som arrangeres én til to gange ugentligt (sport, virksomhedsbesøg etc.). Skolens ansatte følger op på fravær dagligt. Elever der ikke møder, kontaktes på værelset eller hjemadressen. Elevernes netværk er velkommen på skolen udenfor undervisningstiden. 5. I praktiktiden Praktikværtsmøder hvor forventninger om praktiktiden drøftes mellem arbejdsgiver og elev. Praktikpladsbesøg af vejleder i den første del af praktiktiden. Praktikpladsbesøg af lærer i den midterste del af praktiktiden. Sms kæder. Fællessociale arrangementer arrangeret af Landboungdom og Nordjyllands Landbrugsskole. 6. Ved frafald Eleven vejledes til anden uddannelse eller hjælpes til fast arbejde. Henvisning til Produktionsskole eller anden uddannelsesinstitution. UU og evt. sociale myndigheder orienteres.

9 4. Særlige indsatsområder i 2012 Skema 1: Indsatsområder uden medfinansiering. Indsatsområde nr. :1 Titel: Skærpelse af skolens kompetencer indenfor uddannelsesparathed Baggrund/beskrivelse af Frafaldet af elever på grundforløbet skyldes primært adfærdsmæssige problemstillingen problemer samt socialt og psykiske problemer. (henvisning til analyse af skolens udfordringer afs. 3): Målgruppe: Initiativer/redskaber: Målet med indsatsen/ forventet effekt: Elever der overvejer eller er startet på grundforløbet. Frafaldstruede elever. Elever der er usikre på valg af uddannelse. Kompetenceafklaring, Kontakt til skolens coach. De elever som har problemer skal spottes tidligt i forløbet, således de kan overskue uddannelsesforløbet og udnytte deres potentiale. Evaluering af indsatsen: (beskrivelse af, hvorledes indsatsen evalueres) Planlagt starttidspunkt: Planlagt sluttidspunkt: Flere elever overflyttes til EGU eller overføres til praktik ( pause fra skoleopholdet) i stedet for at droppe helt ud. Er iværksat Ingen sluttidspunkt men tilpasses jævnligt Indsatsområde nr. :2 Baggrund/beskrivelse af problemstillingen (henvisning til analyse af skolens udfordringer afs. 3): Målgruppe: Initiativer/redskaber: Målet med indsatsen/ forventet effekt: Titel: Fleksible forløb Selv på forholdsvis korte skoleophold kan nogle elever blive skoletrætte. Frafaldstruede elever, der er starter på grundforløbet. Delt grundforløb. Mere virksomhedsforlagt undervisning for skoletrætte. Mindre frafald. Skoletræthed erstattes af læringslyst. At eleven gennemfører et grundforløb og kommer i praktik. Evaluering af indsatsen: (beskrivelse af, hvorledes indsatsen evalueres) Planlagt starttidspunkt: Er iværksat. Fortsættes Planlagt sluttidspunkt: Afsluttes medio 2013 Indsatsområde nr. :3 Baggrund/beskrivelse af Titel: Frafaldet i praktikperioden mellem grundforløbet og 1. hovedforløb. Frafaldet i det første praktikforløb skyldes ofte, manglende eller util-

10 problemstillingen (henvisning til analyse af skolens udfordringer afs. 3): Målgruppe: strækkelige forventningsafstemninger mellem elev og læremester. Læremester kan have svært ved at forstå at en elev på16 år kan have begrænsede kompetencer i praktisk landbrug og/eller læremester kan have svært ved at forstå skiftende trends i ungdomskulturen. Nogle elever kan overraskes over at man skal møde til tiden hver dag og yde en indsats på lærepladsen. Det kan også overraske nogle elever, at man skal melde evt. sygdom til arbejdsgiveren og at man i det hele taget skal være syg for at melde sig syg! Elever i praktikperioden mellem grundforløbet og 1. hovedforløb Initiativer/redskaber: Mere vejledning af eleven om pligt og ret på arbejdspladsen. Arbejdsgiveraftener hvor emner som forventningsafstemning og ungdomskultur, konfliktløsning mv. behandles. Tidlig erkendelse af problemer på lærepladsen og hurtig opfølgning af skolens praktikvejledere. Registrering af afbrud og omvalg forbedres. Målet med indsatsen/ forventet effekt: Mindre frafald. Mere læring. Bedre livskvalitet. Evaluering af indsatsen: Redegørelse fra vejlederne. (beskrivelse af, hvorledes indsatsen evalueres) Planlagt starttidspunkt: Snarest Planlagt sluttidspunkt: Ultimo 2013 Indsatsområde nr.:4 Baggrund/beskrivelse af problemstillingen (henvisning til analyse af skolens udfordringer afs. 3): Målgruppe: Initiativer/redskaber: Målet med indsatsen/ forventet effekt: Titel: Socialt svage elever Af en eller anden grund er landmænd generelt gode til at tage et socialt ansvar. Mange socialt dårligt stillede unge og unge med problemer i skolen har fået en chance for at komme lidt videre i tilværelsen med et fritidsjob på et landbrug. Fritidsjobbet har for mange været trinbrættet til uddannelsen som landmand. Desværre ses flere eksempler på at problemerne vender tilbage når de så starter på skole eller starter i et fuldtidsforløb på et landbrug. Unge i begyndelsen af grundforløbet Kompetenceafklaring elever med sociale problemer skal spottes tidligt helst inden start på grundforløbet. Mindre frafald. Evaluering af indsatsen: (beskrivelse af, hvorledes indsatsen evalueres) Planlagt starttidspunkt: Fortløbende tilbagemelding til uddannelseslederen. Er iværksat og velfungerende

11 Planlagt sluttidspunkt: Fortsættes Handlingsplanen er udarbejdet af forstander Niels Quist-Jensen