Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende"

Transkript

1 Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte udpeget i 214 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende November 216

2 Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte udpeget i 214 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende November 216

3 Opsummering Side 7 Kapitel 1 Én gang udsat boligområde, altid udsat boligområde Side 13 Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte udpeget i 214 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende Af: Cecilie Dohlmann Weatherall, Bence Boje-Kovacs og Aske Egsgaard-Pedersen Kraks Fond Byforskning Layout: Ene Es Redaktion: Marie Wiuff Kruse Fotograf: Torben Nielsen Oplag: 2 Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S 216 Kraks Fond Byforskning Kraks Fond Byforskning Frederiksholms Kanal København K Kapitel 2 Til- og fraflytningsmønstre i de særligt udsatte Side 27 Kapitel 3 Sammenhængen mellem flytninger og ressourceniveauet i de særligt udsatte Side 39 Appendiks Side 5 Litteratur Side 52 Direktør: Lars Pico Geerdsen kraksfondbyforskning@kraksfond.dk Kraks Fond Byforsknings publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Kraks Fond Byforsknings publikationer, bedes sendt til forskningsenheden

4 Opsummering 7

5 Opsummering Stadig store udfordringer i udsatte, skrev Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i en pressemeddelelse, i forbindelse med at ministeriet i 214 offentliggjorde en revideret definition af de særligt udsatte. 1 år forinden, i 24, beskrev regeringen i rapporten Regeringsstrategi mod ghettoisering, hvordan særligt udsatte var et onde på grund af koncentrationen af social belastning i områderne. Diskussionen omkring, hvordan særligt udsatte påvirker beboernes livschancer, har således længe præget den politiske og offentlige debat. De særligt udsatte, der blev udpeget i 214, er kendetegnet ved en ensartet boligform og en stor andel af beboere, der socioøkonomisk er vanskeligere stillet end flertallet i samfundet. De har ringere tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, mindre uddannelse, mindre økonomisk rådighed og er i højere grad blevet dømt for kriminalitet. Samtidig er andelen af beboerne med anden etnisk baggrund høj. Tidligere internationale og nationale studier viser, at personers socioøkonomiske og demografiske karakteristika ser ud til at have en betydning for, hvor de vælger at bosætte sig, og at familier, der ligner hinanden på socioøkonomiske karakteristika, vælger at bosætte sig i de samme (Mulalic et al, 215, Bayer & Timmins, 27). Det er derfor ikke overraskende, at beboere i ensartede som de særligt udsatte ligner hinanden. I Danmark ser vi blandt andet dannelsen af de ensartede, når flygtninge vælger at bosætte sig i store byer på grund af job-, uddannelses- og boligmuligheder (først og fremmest i lejeboliger og almene boliger) samt i, hvor der allerede findes familier af den samme etniske herkomst (Damm, 25). I dette temahæfte kortlægger vi udviklin g- en over 29 år for de særligt udsatte, der er udpeget i 214, med henblik på at undersøge, hvor udsatte de særligt udsatte er i forhold til andre. Vi kortlægger samtidig, hvordan de særligt udsatte s beboersammensætning har udviklet sig historisk, og hvilken betydning denne udvikling har haft for de særligt ud satte s udsathed. I kapitel 1 belyser vi udviklingen hos beboerne i de særligt udsatte fra 1985 til 213 ved at sammenligne de særligt udsatte med lignende i forhold til de fem kriterier, som de særligt udsatte blev udpeget efter i 214. I kapitel 2 undersøger vi, hvorvidt tilflytternes og fraflytternes samt de fastboendes socioøkonomiske og demografiske karakteristika varierer med udsatheden i de særligt udsatte. I kapitel 3 illustrerer vi, i hvilken grad tilflytning og fraflytning bidrager til koncentrationen af ressourcesvage personer i de særligt udsatte i nogle specifikke perioder. Kortlægningen af de særligt udsatte over de sidste 29 år giver indblik i den historiske forandring i nes beboersammensætning og belyser dermed bosætningsmønsteret for husstande med forskellige socioøkonomiske og demografiske karakteristika. Resultaterne kan bidrage til at styrke vidensgrundlaget omkring initiativer inden for sundheds-, beskæftigelses-, uddannelses- og kriminalitetsområdet samt områdefornyelse. Temahæftets datagrundlag omfatter de særligt udsatte s adresser, som blev udpeget i 214. I vores undersøgelse af forandringen af nes beboersammensætning fører vi adresserne tilbage i tid (over 29 år, fra 1985 til 213). Vi kigger på beboernes socioøkonomiske og til dels demografiske karakteristika samt deres flyttemønstre og sammenligner disse med de socioøkonomiske og demografiske forhold samt flyttemønstre, der gælder for beboere i andre almene samt i private etageboliger til leje (som herefter refereres til som private etageboliger). Vi har valgt at sammenligne de særligt udsatte med andre almene, der har samme antal beboere som de særligt udsatte og er beliggende i de samme kommuner. Samtidig har vi valgt at sammenligne de særligt udsatte med boligkvarterer, som vi forventer er forskellige fra de særligt udsatte, med henblik på at vise, hvordan variationen i beboernes socioøkonomiske karakteristika har indflydelse på, hvilken boligtype de bosætter sig i. Figur 1 illustrerer de særligt udsatte, som er udpeget i 214, og de kommuner, disse ligger i. I analysen anvender vi forskellige datakilder. Definitionen af de særligt udsatte og andre almene stammer fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (se faktaboks 1.1. (MBBL, 214)), mens vi bruger registeroplysninger fra Danmarks Statistik i forhold til at definere beboere i private etageboliger. Ligeledes har vi adgang til registeroplysninger om beboernes flyttemønstre, demografiske og socioøkonomiske karakteristika samt deres eventuelle kriminelle historie. FIGUR 1. DEN GEOGRAFISKE FORDELING AF DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK I 214 pr. 1. februar 214 Kommuner med særligt udsatte Kommuner uden særligt udsatte Hedelundsgårdparken Stengårdsvej-kvarteret Præstebakken/ Syrenparken Munkebo Skovparken/Skovvejen Sebbersundvej Trigeparken Bispehaven Gjellerupparken/Toveshøj Højvangen Agervang Sundparken Æblehaven/ Rønnebærparken Finlandsparken Søndermarksvej Korskærparken Vollsmose Motalavej Byparken/Skovparken Ringparken Tingbjerg/ Utterslevhuse Bispeparken Mjølnerparken Sjælør Boulevand Lundtoftegade Degnegården Hedemarken Tåstrupgård Gadehavegård Charlotteager Karlemose 8 9

6 Hovedresultater - Temahæftets kortlægning af de særligt udsatte, der blev udpeget i 214, viser, at ne over en periode på 29 år ( ) har haft Danmarks største andel af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, den største andel med flest domme og den største andel med det laveste indkomst- og uddannelsesniveau. De særligt udsatte har samtidig oplevet en kraftig vækst i andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. - Kortlægningen af de særligt udsatte over 29 år viser, at der eksisterer et selektivt flyttemønster i disse, hvor tilflyttere, fraflyttere og fastboende har forskellige socioøkonomiske karakteristika. Personer, der flytter til et særligt udsat boligområde, har således en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, et lavere uddannelses- og indkomstniveau, får flere domme og kommer i højere grad fra ikke-vestlige lande end personer, der flytter fra et særligt udsat boligområde. Tilflytterne i de særligt udsatte har i mange år også haft ringere tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, lavere indkomst og flere domme end de fastboende i disse. - Det selektive flyttemønster i de særligt udsatte medvirker til, at andelen af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet øges i perioder. Andelen af beboere, der ikke har en uddannelse, samt beboere, som har modtaget en dom, opretholdes af det selektive flyttemønster. Ligesom flyttemønsteret medvirker til, at andelen af beboere med anden etnisk baggrund end dansk stagnerer i slutningen af erne. Det er dog kun et lille antal tilflyttere og fraflyttere, der hvert år er med til at påvirke ressourceniveauet i de særligt udsatte, og det selektive flyttemønster har således ikke stor betydning for nes ressourcenivau fra år til år i den kortlagte periode. 1 11

7 1 Én gang udsat boligområde, altid udsat boligområde 12 13

8 Har de særligt udsatte, udpeget i 214, altid været særligt udsatte? Boligområder med en ensartet beboersammensætning er ganske almindeligt og ikke et samfundsmæssigt problem i sig selv. Problemerne kan til gengæld opstå, hvis de selvsamme har mange beboere med få ressourcer. Undersøgelser fra Danmark og USA viser således, at med mange ressourcesvage husstande kan have en begrænsende effekt på beboernes muligheder og indkomstgrundlag (Damm & Dustmann, 214, Chetty et al., 215, Votruba & Kling, 29). Ressourcesvage husstande er karakteriset ved personer med en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, en lav indkomst, kort eller ingen uddannelse, en eventuel plettet straffeattest og sommetider et usædvanligt dårligt helbred (Børresen, 22). Boligområder med en høj koncentration af sådanne ressourcesvage husstande kan samtidig betyde et pres på de samfundsmæssige ressourcer. En lang række studier har fundet, at der er en sammenhæng mellem udsatte og beboernes socioøkonomiske karakteristika, og undersøgelser viser blandt andet, at stor social og økonomisk belastning i et boligområde kan reducere beboernes sandsynlighed for at opnå beskæftigelse. Ham & Manley (21, 213) dokumenterer en negativ sammenhæng mellem et boligområdes udsathed og social mobilitet for 15-5-årige i Skotland. En analyse fra USA, hvor man har fulgt de samme personer fra 1979 til 199, viser, at jo længere man forbliver i et økonomisk fattigt område, desto mindre er sandsynligheden for at forlade området (Quillian, 23). Galster et al. (27) har undersøgt sammenhængen mellem udsatte og uddannelsesniveauet i USA. De finder en sammenhæng mellem en høj koncentration af ressourcesvage husstande og en lav sandsynlighed for at afslutte en ungdomsuddannelse blandt 18-årige, der blev født mellem 1968 og Sharkey & Elwert (211) finder samtidig, at børn af forældre og bedsteforældre, som er opvokset i udsatte i USA, har ringere læsefærdigheder sammenlignet med børn, hvis forældre og bedsteforældre kommer fra et ikke udsat boligområde. Nogle studier finder endda en kausal sammenhæng, hvor boligområdets karakteristika påvirker beboernes adfærd og muligheder (Chetty et al., 215, Damm & Dustmann, 214, Ludwig et al., 211, Votruba & Kling, 29). Chetty et al., Ludwig et al. og Votruba & Kling viser således, at det at blive flyttet fra et udsat boligområde til et ikke udsat boligområde øger ens indkomst og forbedrer ens helbred, mens Damm og Dustmann viser, at børn, der vokser op i et boligområde med en høj kriminalitetsrate, har en højere sandsynlighed for at begå kriminalitet sammenlignet med børn, der opvokser i et boligområde med en lav kriminalitetsrate. Ofte tager undersøgelserne højde for, hvordan den etniske sammensætning er i ne, da nogle etniske grupper er mere udsatte end andre. Blandt danske politikere er der stor interesse for at forbedre de særligt udsatte, som er karakteriseret ved en stor andel af personer med få økonomiske ressourcer. Forskellige regeringer har derfor valgt løbende at overvåge og tilrettelægge sociale indsatser i, der er særligt udsatte og karakteriseret ved at opfylde minimum tre ud af de fem kriterier, som er præsenteret i faktaboks 1.1 (Regeringen, 24, 21, Christensen, 213). I dette kapitel vil vi med udgangspunkt i de fem kriterier se nærmere på, hvordan de særligt udsatte har udviklet sig. FAKTABOKS 1.1 Hovedkonklusion De særligt udsatte har de sidste 29 år haft den største andel af personer med færrest økonomiske ressourcer på landsplan Temahæftets kortlægning af de særligt udsatte, der blev udpeget i 214, viser, at ne over en periode på 29 år ( ) har haft Danmarks største andel af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, den største andel med flest domme og den største andel beboere med det laveste indkomst- og uddannelsesniveau. De særligt udsatte har samtidig oplevet en kraftig vækst i andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Definitionen på et særligt udsat boligområde i 214 Et særligt udsat boligområde karakteriseres i 214 ved at være et fysisk sammenhængende boligområde med mindst 1. beboere, som opfylder minimum tre ud af fem nedenstående kriterier. 1. Andelen af årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse (se appendiks 1.1) overstiger 4 pct. (et gennemsnit for de seneste to år). 2. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 5 pct. 3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer overstiger 2,7 pct. af beboere på 18 år og derover (et gennemsnit for de seneste to år). 4. Andelen af beboere i alderen 3-59 år, der alene har en grunduddannelse (inklusive uoplyst uddannelse), overstiger 5 pct. af beboere i samme aldersgruppe. 5. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. Anm.: I forhold til kriterierne 1 og 3 opgøres nes gennemsnit per år i dette temahæfte. Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter,

9 Kortlægning af de særligt udsatte Vi kortlægger udviklingen de sidste 29 år i de særligt udsatte, som i 214 er defineret ud fra følgende fem områder: tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, uddannelsesniveau, indkomst, etnicitet og kriminalitet (jf. faktaboks 1.1). Kortlægningen af perioden giver et indblik i den historiske udvikling i ne og beboernes socioøkonomiske karakteristika og belyser dermed bosætningsmønsteret for husstande med forskellige socioøkonomiske karakteristika. I vores kortlægning ønsker vi at vise, hvorvidt udviklingen i de særligt udsatte adskiller sig fra udviklingen i andre. Over en periode på 29 år sammenligner vi således de særligt udsatte med andre almene samt med bestående af private etageboliger. Vi har valgt at sammenligne de særligt udsatte med disse to boligområdetyper, da ingen af boligtyperne kræver en FIGUR 1.1 ALDERSFORDELING FOR DE ENKELTE BOLIGOMRÅDER. I PROCENT. Under 18 år Mellem 18 og 64 år Over 64 år udbetaling og på dette punkt er lig de særligt udsatte. Samtidig forventer vi, at andre almene ligner de særligt udsatte, både i fht. antal beboere og beboernes karakteristika, og at de private etageboliger er dem, der adskiller sig mest fra de særligt udsatte. Kortlægningen omhandler kommuner, hvor der findes mindst ét særligt udsat boligområde. Med afsæt i de fem kriterier opgør vi udviklingen ved først at beregne gennemsnittet i de enkelte, hvorefter vi beregner gennemsnittet på tværs af inden for den enkelte kommune og til slut på tværs af kommuner. Boligbehov og flyttemønstre hænger sammen med socioøkonomiske karakteristika, ligesom demografiske karakteristika som køn, alder og familiesammensætning i høj grad også er knyttet til flytteadfærd (Lundholm et al., 24, Fischer & Malmberg, 21). I vores kortlægning tager vi ikke højde for nes demografiske karakteristika, men berører blot ganske kort disse forhold, jf. figur 1.1 og faktaboks 1.2. FAKTABOKS 1.2 Boligområderne og demografiske karakteristika i perioden I 214 er der 31 særligt udsatte fordelt på 17 kommuner og 47 andre almene fordelt på 11 ud af de 17 kommuner. De private etageboliger ligger i hver af de 17 kommuner. I 1985 eksisterer 69 pct. af de i 214 udpegede særligt udsatte boligområde-adresser. De resterende adresser fra ne Mjølnerparken, Vollsmose, Æblehaven/Rønnebærparken samt Gadehavegård optræder først i hhv. 1987, 1988 og Tilsvarende eksisterer 86 pct. af adresserne blandt de andre almene og 68 pct. af private etageboliger i I forhold til de resterende adresser i de andre almene eksisterer adresserne fra 214 allerede i starten af 9 erne, mens det for private etageboliger først gælder fra slut erne, hvilket skyldes den kraftige vækst i nybyggede boliger i erne. Det årlige antal beboere i de særligt udsatte er steget fra personer i 1985 til i 213, mens antallet af personer i de andre almene er steget fra til i de undersøgte kommuner. Tilsvarende er antallet af beboere i private etageboliger steget fra til i samme periode i de undersøgte kommuner.. Aldersfordelingen i de særligt udsatte er næsten konstant mellem 1985 og 213. Samtidigt er andelen af beboer i den erhvervsaktive alder steget tydeligt i de private etageboliger, mens andelen af beboer over 64 år er faldet fra 23 pct. til 9 pct. Gennemsnitsalderen ligger uforandret på 32 år i de særligt udsatte gennem de sidste 29 år. I andre almene er gennemsnitsalderen steget fra 37 til 4 år, hvorimod den er faldet fra 41 til 33 år blandt beboere i private etageboliger. Fordelingen af mænd og kvinder er ligelig på tværs af Anm.: Andelene er beregnet ud fra et gennemsnit i de enkelte, inden for den kommune, som ne ligger i. Herefter er der beregnet et gennemsnit på kommuneniveau og til sidst på tværs af kommuner for årene 1985 og 213. I alt observatione. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

10 Svag tilknytning til arbejdsmarkedet Et kriterie for at blive udpeget som særligt udsat boligområde i 214 omhandler beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Vi undersøger derfor, om andelen af årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet overstiger 4 pct. Figur 1.2 viser, at tilknytningen til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet i de enkelte i høj grad følger Danmarks økonomiske udvikling målt ved Brutto National Produktet (BNP). Når Danmark oplever økonomisk vækst (fx fra 1993 til 2), mindskes andelen af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Det omvendte er gældende, når Danmark rammes af økonomisk krise (fx i 28). Figur 1.2 viser også, at de særligt udsatte, der er udpeget i 214, gennem de sidste 29 år har haft den største andel af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet sammenlignet med andre. Fra 1985 og frem til 27 har minimum 4 pct. af beboerne i de særligt udsatte ikke været tilknyttet Endnu et kriterie for udpegelsen af de særligt udsatte i 214 lyder, at andelen af beboere i alderen 3-59 år, der alene har en grunduddannelse (inklusive uoplyst uddannelse), overstiger 5 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe. Figur 1.3 viser uddannelsesniveauet for beboere i alderen 3-59 år for de forskellige. Vi ser, at de særligt udsatte over de seneste 29 år har haft den største andel af personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Derudover viser figuren, at andelen af beboere uden kompetencegivende uddannelse generelt mindskes i hele perioden ( ) i alle. Andelen af beboere med grundskole som højest fuldførte uddannelse mindskes markant mere i de private etageboliger frem til 25 sammenlignet med hhv. de særligt udsatte og andre almene. Således har 65 pct. af de 3-59-årige beboere i de særligt udsatte i 1985 ingen kompetencegiarbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, mens hhv. 3 pct. og 2 pct. ikke har haft nogen tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet i de andre typer. Først i 28 reduceres andelen i de særligt udsatte til under 4 pct. i forbindelse med en økonomisk højkonjunktur, men andelen vokser efterfølgende på grund af den finansielle krise, der starter i 28. Således var i gennemsnit hver anden beboer i alderen år i de særligt udsatte uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet i 213. Udviklingen fra slut 9 erne (vist i figur 1.2) skyldes ikke alene Danmarks økonomi, men flere politiske tiltag såsom fleksibel og kombineret udlejning samt kommunal anvisningsret (Ellerbæk & Høst, 212). Disse har haft til formål at regulere beboersammensætningen i ne ved at mindske tilflytningen af ressourcesvage beboere og tiltrække ressourcestærke beboere. Igennem de sidste 29 år med undtagelse af perioden har de særligt udsatte, der blev udpeget i 214, samlet set opfyldt det arbejdsmarkedskriterie, der er defineret for denne type (jf. faktaboks 1.1). FIGUR 1.3 Lavt uddannelsesniveau vende uddannelse, mens andelen i 213 udgør 49 pct. Derimod mindskes andelen blandt beboerne i de private etageboliger fra 49 pct. til 26 pct. i den samme periode. Vores kortlægning viser således, at uddannelseskriteriet, som er defineret for de særligt udsatte, der blev udpeget i 214, er opfyldt frem til 25. Herefter og i resten af perioden er det meget tæt på at være opfyldt. ANDEL AF 3-59-ÅRIGE MED GRUNDUDDANNELSE SOM HØJESTE FULDFØRTE UDDANNELSE. I PROCENT. FIGUR 1.2 Private etageboliger BNP ANDEL AF ÅRIGE UDEN TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET ELLER UDDANNELSESSYSTEMET SAMT UDVIKLINGEN I BNP. I 21-PRISER I DANSKE KRONER , 1,8 1,6 1,4 1,2 1,,8 BNP i bio. kroner Private etageboliger ,6 1,4 1, Anm.: Andelene er beregnet ud fra et gennemsnit i de enkelte, inden for den kommune, som ne ligger i. Herefter er der beregnet et gennemsnit på kommuneniveau og til sidst på tværs af kommuner. I alt observationer. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger., Anm.: Andelene er beregnet ud fra et gennemsnit i de enkelte inden for den kommune, som ne ligger i. Herefter er der beregnet et gennemsnit på kommuneniveau og til sidst på tværs af kommuner. Da indvandrers uddannelsesniveau efter 26 ikke længere registreres, har vi valgt at tage denne gruppe ud før 27 for at kunne sammenligne udviklingen over tid. I alt observationer. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

11 FIGUR 1.4 Lav indkomst Kriterierne for de særligt udsatte, der blev udpeget i 214, omhandler også boligområdets indkomstniveau. Således skal den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen år i boligområdet (eksklusive uddannelsessøgende) være mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. De sidste 29 år har de særligt udsatte haft det laveste indkomstniveau relativt til regionsgennemsnittet sammenlignet med andre almene og de private etageboliger (jf. figur 1.4). Udviklingen i figur 1.4 skal ses relativt i forhold til den gennemsnitlige indkomstudvikling i regionen. Det betyder, at nes gennemsnitlige bruttoindkomst på trods af en positiv udvikling falder, hvis udviklingen i regionen overhaler den i ne. Fra 1994 indgår flere ydelser blandt andet kontanthjælp i opgørelsen af den skattepligtige bruttoindkomst, hvilket resulterer i, at især de særligt udsatte samt de andre almene, hvor der er relativt mange kontanthjæpsmodtagere, oplever en pludselig stigning i indkomstniveau (se figur 1.4). Figur 1.5 viser den absolutte udvikling i nes og de tilhørende regioners gennemsnitlige bruttoindkomst. Således skyldes udviklingen præsenteret i figur 1.4, at den gennemsnitlige bruttoindkomst i regionen er steget mere i perioden end den gennemsnitlige bruttoindkomst i hhv. de særligt udsatte, de andre almene og de private etageboliger. Desuden viser figuren, at den gennemsnitlige bruttoindkomst på tværs af ne stagnerer fra 1995 til 26, mens regionsgennemsnittet stiger konstant frem til 28. I forbindelse med den finansielle krise oplever de tre forskellige typer af et kraftigere fald i indkomstniveau end regionsgennemsnittet, og det er især beboere i de private etageboliger, der har den største tilbagegang i gennemsnitlig indkomst i perioden Gennem de sidste 29 år har de særligt udsatte ikke opfyldt det indkomstkriterie, som er defineret i forbindelse med udpegelsen i 214, idet den gennemsnitlige bruttoindkomst ikke har været mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst i regionen. GENNEMSNITLIG BRUTTOINDKOMST FOR ÅRIGE I FORHOLD TIL REGIONSGENNEMSNITTET. I PROCENT. FIGUR 1.5 Region Private etageboliger DEN GENNEMSNITLIGE BRUTTOINDKOMST FOR ÅRIGE. I 214-PRISER I DANSKE KRONER. Kroner Anm.: Tallene er beregnet ud fra et gennemsnit i de enkelte, inden for den kommune, som ne ligger i. Herefter er der beregnet et gennemsnit på kommuneniveau og til sidst på tværs af kommuner. I forhold til regionsgennemsnittet er tallene et gennemsnit af regionerne per år. Fra 1994 indgår flere ydelser blandt andet kontanthjælp i opgørelsen af den skattepligtige bruttoindkomst, som resulterer i, at især de særligt udsatte og de andre almene, hvor disse grupper primært koncentrerer sig, oplever en pludselig stigning. I alt observationer. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 1 9 Private etageboliger Anm.: Andelene er beregnet ud fra et gennemsnit i de enkelte, inden for den kommune, som ne ligger i. Herefter er der beregnet et gennemsnit på kommuneniveau og til sidst på tværs af kommuner. Fra 1994 indgår flere ydelser blandt andet kontanthjælp i opgørelsen af den skattepligtige bruttoindkomst, som resulterer i, at især de særligt udsatte og de andre almene, hvor disse grupper primært koncentrerer sig, oplever en pludselig stigning. I alt observationer. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 2 21

12 Større andel af dømte Endnu et kriterie for udpegningen af de særligt udsatte i 214 omhandler andelen af dømte. Således gælder det, at antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer skal overstige 2,7 pct. af beboerne på 18 år og derover. Figur 1.6 viser udviklingen i andelen af dømte særskilt for de enkelte, hvor de dømte ikke nødvendigvis har begået lovovertrædelsen i boligområdet, men er bosat i det pågældende boligområde, når de får deres dom. Vi ser en tydelig niveauforskel mellem de særligt udsatte, andre almene og private etageboliger. De særligt udsatte har således den største andel af personer, der er blevet dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer. Andelen i de særligt udsatte er vokset fra 2,4 til 2,9 pct. i perioden Siden 1994 har andelen ligget omkring 2,4 pct. Den samme udvikling gør sig gældende for de andre almene og for de private etageboliger, dog ligger tallene her hhv. 1 og 1,2 procentpoint lavere end i de særligt udsatte. Med undtagelse af perioden har de særligt udsatte set over de seneste 29 år ikke opfyldt kriminalitetskriteriet defineret i 214, hvor antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer skal overstige 2,7 pct. af beboerne på 18 år og derover. Mange med anden etnisk baggrund end dansk Det sidste kriterie for udpegningen af de særligt udsatte i 214 omhandler indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det er således et kriterie, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande skal overstige 5 pct. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande vokser på tværs af ne i perioden (se figur 1.7). De særligt udsatte har allerede i 1985 en hhv. 5 og 7 procentpoint større andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end andre almene og private etageboliger. Herefter vokser andelen drastisk frem til 22, hvor beboere med anden etnisk baggrund udgør 45 pct. af beboerne i de særligt udsatte. Efter 22 er væksten mindre kraftig, hvilket formodentlig skyldes stramningen af udlændingeloven i 22. De andre almene og private etageboliger oplever også en markant forøgelse i andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i perioden Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er i denne periode nidoblet i de særligt udsatte, mens antallet er hhv. seks- og firedoblet i de andre almene boliger og de private etageboliger. Udviklingen i andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har resulteret i, at de særligt udsatte siden 21 har opfyldt etnicitetskriteriet defineret i 214, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande skal være 5 pct. eller derover. FIGUR 1.6 ANDEL AF PERSONER PÅ 18 ÅR ELLER DEROVER DØMT FOR OVERTRÆDELSE AF STRAFFELOVEN, VÅBENLOVEN ELLER LOVEN OM EUFORISERENDE STOFFER. I PROCENT. FIGUR 1.7 ANDEL AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE. I PROCENT. 3,5 6 Private etageboliger 3 2,5 Private etageboliger , , Anm.: Andelene er beregnet ud fra et gennemsnit i de enkelte, inden for den kommune, som ne ligger i. Herefter er der beregnet et gennemsnit på kommuneniveau og til sidst på tværs af kommuner. De dømte skal ikke nødvendigvis have begået lovovertrædelsen i boligområdet, de skal blot være bosat i pågældende boligområde, når de får deres dom. I alt observationer. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Andelene er beregnet ud fra et gennemsnit i de enkelte, inden for den kommune, som ne ligger i. Herefter er der beregnet et gennemsnit på kommuneniveau og til sidst på tværs af kommuner. I alt observationer. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

13 De fem kriterier for særligt udsatte opfyldes forskelligt over de sidste 29 år Vores kortlægning viser uden at tage højde for demografiske karakteristika at de særligt udsatte gennem de sidste 29 år har haft en beboersammensætning med landets største andel af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, den største andel af domme og det laveste indkomst- og uddannelsesniveau. Samtidig har de særligt udsatte oplevet en kraftig vækst i andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Opgørelsen af udviklingen, med udgangspunkt i de fem kriterier, beregnes som sagt ud fra gennemsnittet af de enkelte inden for den pågældende kommune i et givet år, hvorefter der beregnes et gennemsnit på tværs af kommunerne. Det medfører, at det er vanskeligt at se, hvorvidt udviklingen drives af nogle få, eller om der er tale om en generel tendens i alle. Belysningen af antallet af de særligt udsatte, der opfylder de enkelte kriterier over tid, giver et overblik over, i hvilken udstrækning kriterierne generelt opfyldes. Figur 1.8 viser, at der forskel på, hvorvidt de enkelte særligt udsatte opfyldeler de fem 214-kriterier, præsenteret i faktaboks 1.1. Kriteriet, der omhandler tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, opfyldes af de fleste særligt udsatte over tid, dog ikke i perioden Kriteriet, der vedrører andelen af beboere uden yderligere uddannelse end grundskoleniveau, bliver mindre og mindre relevant over årene, men næsten halvdelen af de særligt udsatte opfylder fortsat kriteriet i 213. Samtidig synes kriteriet vedr. den gennemsnitlige bruttoindkomst i forhold til regionens gennemsnit ikke at blive opfyldt over tid. Figur 1.8. viser desuden, at omkring en tredjedel af de særligt udsatte opfylder kriteriet for domme i hele perioden. Kriteriet for anden etnicitet end vestlig bliver opfyldt af flere og flere særligt udsatte over årene, og i 213 opfylder næsten to tredjedele af disse kriteriet. En høj koncentration af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet samt et generelt lavt uddannelsesniveau kendetegner altså de fleste af de særligt udsatte udpeget i 214. Nogle få specifikke har været karakteriseret ved en høj koncentration af dømte. Derudover er der flere og flere personer fra ikke-vestlige lande, der har bosat sig i de særligt udsatte over de sidste 29 år. FIGUR 1.8 ANTAL AF SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER, UDPEGET I 214, DER OPFYLDER DE ENKELTE KRITERIER HVERT ÅR. Tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessytemet Grunduddannelse som højeste fuldførte uddannelse Dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Gennemsnitlige bruttoindkomst Antal Anm.: I alt 31. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

14 2 Til- og fraflytningsmønstre i de særligt udsatte 26 27

15 Ser vi et selektivt flyttemønster i de særligt udsatte? Kapitel 1 kortlagde, at de særligt udsatte, udpeget i 214, gennem de sidste 29 år har været karakteriseret ved husstande med få arbejdsmarkeds-, indkomst- samt uddannelsesmæssige ressourcer. I dette kapitel ser vi på flyttemønstrene i de særligt udsatte. Forskning viser, at individers flyttemønstre kan være med til enten at opretholde eller ændre s eksisterende strukturer (Bergström & Ham, 21), og undersøgelser fra Sverige dokumenterer, hvordan flyttemønstre bidrager til, at beboere i udsatte bliver ved med at være udsatte, idet tilflyttere typisk har en lavere indkomst og er tilknyttet arbejdsmarkedet i mindre grad end fraflyttere (Bråmå & Andersson, 24, Bergström & Ham, 21, Christensen et al., 215) I dette kapitel undersøger vi således, hvorvidt koncentrationen af hustande med få ressourcer i de særligt udsatte, udpeget i 214, skyldes et selektivt flyttemønster, hvor de ressourcestærke beboere flytter ud, mens de ressourcesvage flytter ind eller bliver boende. Igen tager vi udgangspunkt i de fem kriterier defineret for særligt udsatte i 214 (jf. faktaboks 1.1). Målinger af flyttemønstre Vi kortlægger flyttebevægelserne i Danmarks særligt udsatte ved at koble registeroplysninger om nes adresser med beboernes flyttemønstre for perioden , som beskrevet i faktaboks 2.1. Med afsæt i 214-kriterierne sammenligner vi udviklingen blandt hhv. tilflyttere og fraflyttere samt fastboende personer, som ikke flytter til eller fra de særligt udsatte, med udviklingen i flyttemønstrene blandt beboerne i andre almene og beboerne i private etageboliger. FAKTABOKS 2.1 Dataforklaring i forhold til at se på flyttemønstre i 1. Vi kobler registeroplysninger om nes adresse med beboernes flyttemønstre for perioden Vi identificerer bevægelser til og fra ne på baggrund af registreringer af befolkningens flytninger. Vi definerer tilflytning til et boligområde som personens sidste flytning i et givet år, mens vi definerer en fraflytning fra et boligområde som den første flytning fra boligområdet i et givet år. 3. En indvandring til et boligområde fra udlandet samt en udvandring fra et boligområde til udlandet tæller som hhv. en tilflytning og fraflytning. 4. En flytning inden for det samme boligområde defineres som en intern flytning, og en sådan flytning tæller derfor ikke som hverken en tilflytning eller fraflytning i kortlægningen. Hovedkonklusion Flyttemønstret i de særligt udsatte er selektivt Kortlægningen af de særligt udsatte over 29 år viser, at der eksisterer et selektivt flyttemønster i disse, hvor tilflyttere, fraflyttere og fastboende har forskellige socioøkonomiske karakteristika. Personer, der flytter til de særligt udsatte, har således en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, et lavere uddannelses- og indkomstniveau, får flere domme og kommer i højere grad fra ikke-vestlige lande end personer, der flytter fra de særligt udsatte. Tilflytterne i de særligt udsatte har i mange år også haft ringere tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, lavere indkomst og flere domme end de fastboende i disse

16 Flyttemønstre og demografiske karakteristika Flyttemønstre hænger ofte sammen med socioøkonomiske karakteristika (Duijn & Rouwendal, 212, Brueckner et al., 1999) og demografiske karakteristika som køn, alder, etnicitet og familiesammensætning (Lundholm et al., 24, Fischer & Malmberg, 21). Undersøgelser blandt de nordiske lande viser blandt andet, at unge i alderen år flytter oftere end ældre, det samme gælder for husstande uden børn sammenlignet med børnefamilier, mens mænd har en lavere sandsynlighed for at flytte end kvinder. Fischer og Malmberg, 21 viser i en nordisk kontekst yderligere, at immigranter i højere grad flytter end sven skere. Vi beskriver i det følgende kort de særligt udsatte ud fra den sidstnævnte type karakteristika de de mografiske forhold. I perioden er gennemsnitsalderen blandt tilflyttere og fraflyttere i de særligt udsatte 25 år, mens beboere, som ikke flytter, i gennemsnit er otte år ældre. og fraflyttere i hhv. de andre almene og de private etageboliger er i gennemsnit 27 år, hvor de fastboende i disse i gennemsnit er 4 år. og fraflyttere i de særligt udsatte og andre almene er i perioden i høj grad husstande med børn, mens over halvdelen af tilflytterne i private etageboliger er husstande uden børn. Blandt de fastboende i de særligt udsatte i årene er der en mindre andel af husstande uden børn sammenlignet med de fastboende i andre almene og private etageboliger. Mænd og kvinder er ligeligt fordelt blandt tilflyttere og fraflyttere på tværs af ne. Det gør sig også gældende for fastboende i de særligt udsatte samt for beboere i de private etageboliger. Til gengæld udgør kvinder en større andel end mænd i de andre almene. Nettoflytninger I kapitel 1 beskrev vi beboersammensætningens historiske udvikling ved at føre adresserne for de i 214 udpegede særligt udsatte tilbage i tid og sammenligne udviklingen i forhold til de fem kriterier med udviklingen i andre almene (med samme antal beboere som de særligt udsatte ) samt med private etageboliger. Det betyder, at antallet af adresser er næsten konstant i den tidsperiode, vi undersøger, og at antallet af nettotilflytninger i områderne hhv. falder og stiger mest i forbindelse med, at familiestørrelserne ændrer sig, og ikke fordi antallet af hustande ændrer sig. Figur 2.1 viser antallet af nettotilflyttere i de enkelte i perioden Nettotilflytning beregnes ved at trække antallet af fraflyttere fra antallet af tilflyttere. Et positivt tal indikerer, at der er flere personer, som flytter til et boligområde, end personer, som flytter fra det. Figuren viser, at frem til 2 flytter lidt flere personer til end fra de særligt udsatte, som er udpeget i 214, hvorefter antallet af fraflyttere stiger svagt. Der sker en lignende udvikling i de andre almene og de private etageboliger frem til 22. Fra 26 og frem oplever de private etageboliger en lille nettotilflytning, hvor de andre hovedsageligt mærker en lille nettofraflytning. Generelt er forskellen på antallet af tilflyttere og fraflyttere lille gennem hele perioden. De relativt små forskelle i nettoflytninger understøttes af figur 2.2, der viser udviklingen i andelen af tilflyttere og fraflyttere i de enkelte. Andelen af tilflyttere og fraflyttere i de særligt udsatte er mindsket over de sidste 28 år (se figur 2.2). Således flyttede hver femte ud i 1986 og hver ottende i 213. Samtidig følger indflytningsandelen udflytningsandelen. I de private etageboliger er andelen af tilflyttere og fraflyttere vokset fra 18 til pct., mens de andre almene har en næsten konstant tilflytning og fraflytning på pct. Samtidig er der tale om en stor intern flytning inden for de forskellige, specielt i de særligt udsatte og de andre almene. Hertil er det kun omkring 1 pct., der flytter internt i private etageboliger. Disse interne flytninger tæller dog ikke som flytninger i vores undersøgelse (se appendiks 2.1). FIGUR 2.1 FIGUR 2.2 ANTAL AF NETTOTILFLYTTERE. Antal Anm.: I alt observationer. Nettotilflytning beregnes ved at trække antallet af fraflyttere fra antallet af tilflyttere. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. ANDEL AF TILFLYTTERE OG FRAFLYTTERE. I PROCENT Anm.: Grafen indeholder ikke flytninger inden for de samme. For at få viden om interne flytningers definition og omfang se appendiks 2.1. Hvis en person er både tilflytter og fraflytter i det samme år, tæller personen som både tilflytter og fraflytter. I alt observationer. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 3 31

17 og fastboende i de særligt udsatte har den ringeste tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet Vi undersøger, om der er forskel på tilflyttere, fraflyttere og fastboende ved at tage udgangspunkt i 214-kriteriet for tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet (jf. faktaboks 1.1.). Vores undersøgelse viser, at personer i den erhvervsdygtige alder, der flytter til de særligt udsatte, generelt har ringere tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet end fraflyttere (se figur 2.3). Det samme gør sig gældende for de andre almene. I de private etageboliger er andelen af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet ofte lige stor blandt hhv. tilflyttere og fraflyttere. Yderligere viser figur 2.3, at tilflyttere i de særligt udsatte frem til 2 har den største andel af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, hvorefter andelen er størst blandt beboere, der ikke flytter. Ændringen kan blandt andet skyldes flere politiske tiltag fra slut 9 erne, såsom fleksibel og kombineret udlejning samt kommunal anvisningsret, hvor man prøvede at regulere beboersammensætningen i ne (se Ellerbæk & Høst, 212). Over de sidste 28 år, med undtagelse af 24, har tilflyttere i de særligt udsatte haft en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end fraflyttere. Det selektive flyttemønster er blevet mindre markant over årene, hvilket betyder, at tilflyttere og fraflyttere ikke er så forskellige, som de var tidligere. Dette mønster ses også i de andre almene og private etageboliger. Omfanget af tilflyttere og fraflyttere i de særligt udsatte er nogenlunde lige stort frem til 2 (se figur 2.2). Samtidig ser vi, at tilflyttere har en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet end fraflyttere (se figur 2.3). Det tyder på, at det selektive flyttemønster kan være med til at øge andelen af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet i de særligt udsatte. Efter 21 står de fastboende for den største andel med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, mens andelen af tilflyttere med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet stadig er større end andelen af fraflyttere (24 undtaget). Således ser det ud til, at flyttemønstret kan bidrage til at opretholde det lave arbejdsmarkedstilknytningsniveau i de særligt udsatte. FIGUR 2.3 ANDEL AF PERSONER I ALDEREN ÅR UDEN TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET ELLER UDDAN- NELSESSYSTEMET BLANDT TILFLYTTERE OG FRAFLYTTERE SAMT FASTBOENDE. I PROCENT Anm.: Andelene er beregnet ud fra et gennemsnit i de enkelte, inden for den kommune, som ne ligger i. Herefter er der beregnet et gennemsnit på kommuneniveau og til sidst på tværs af kommuner. I alt observationer. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

18 i de særligt udsatte har det laveste uddannelsesniveau Med udgangspunkt i 214-kriteriet, der omhandler beboernes uddannelsesniveau (jf. faktaboks 1.1.), viser vi, at fastboende er forskellige sammenlignet med tilflyttere og fraflyttere. Andelen af personer uden uddannelse i alderen 3-59 år er på tværs af ne lidt større blandt tilflyttere end blandt fraflyttere (se figur 2.4). Niveauforskellen er tydeligst blandt beboere i private etageboliger. Samtidig er andelen af personer uden uddannelse størst blandt Vi undersøger nu, hvordan udviklingen ser ud i forhold til indkomstkriteriet (jf. faktaboks 1.1.) for hhv. tilflyttere, fraflyttere og fastboende i de særligt udsatte, udpeget i 214. Figur 2.5 viser, at tilflyttere i alderen år uanset boligområde har den laveste gennemsnitlige bruttoindkomst, mens fraflyttere har den højeste i hele undersøgelsesperioden. Tilsvarende viser figuren, at den gennemsnitlige bruttoindkomst blandt de fastboende i hhv. de særligt udfastboende både i de særligt udsatte, udpeget i 214, og i de andre almene og private etageboliger. Generelt mindskes andelen uden uddannelse blandt alle beboergrupper i perioden , ligesom det er tilfældet i resten af befolkningen (Danmarks Statistisk, 216). Da fastboende i de særligt udsatte har den største andel af personer uden uddannelse, mens tilflyttere har et lavere uddannelsesniveau end fraflyttere, kan det selektive flyttemønster være med til at opretholde det eksisterende uddannelsesniveau i de særligt udsatte. har den laveste indkomst satte og de andre almene ligger på et niveau mellem tilflytternes og fraflytternes, mens indkomstniveauet blandt fastboende i de private etageboliger er på niveau med fraflytternes i denne type boligområde. Forskellen i indkomstniveau blandt tilflyttere i de særligt udsatte og personer, som forbliver boende i disse, udvikler sig ens, mens fraflytterenes indkomstniveau i gennemsnit ligger højere end tilflytternes. Flyttemønstret kan således medvirke til at reducere indkomstniveauet i de særligt udsatte. FIGUR 2.4 ANDEL AF PERSONER I ALDEREN 3-59 ÅR MED GRUNDSKOLE SOM HØJESTE FULDFØRTE UDDANNELSE FIGUR 2.5 BLANDT TILFLYTTERE OG FRAFLYTTERE SAMT FASTBOENDE. I PROCENT. DEN GENNEMSNITLIGE BRUTTOINDKOMST BLANDT TILFLYTTERE OG FRAFLYTTERE SAMT FASTBOENDE I ALDEREN ÅR. I 214-PRISER I DANSKE KRONER Kroner Anm: Andelene er beregnet ud fra et gennemsnit i de enkelte, inden for den kommune, som ne ligger i. Herefter er der beregnet et gennemsnit på kommuneniveau og til sidst på tværs af kommuner. I alt observationer. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm: Tallene er beregnet ud fra et gennemsnit i de enkelte, inden for den kommune, som ne ligger i. Herefter er der beregnet et gennemsnit på kommuneniveau og til sidst på tværs af kommuner. I alt observationer. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

19 i de særligt udsatte har flest domme Med udgangspunkt i 214-kriteriet, hvor de særligt udsatte, udpeget i 214, bliver vurderet på antallet af domme blandt beboerne (se faktaboks 1.1.), undersøger vi dette i forhold til tilflyttere, fraflyttere og fastboende. Figur 2.6 viser, at andelen af personer over 18 år, der er blevet dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer, generelt er større blandt tilflyttere og fraflyttere i de særligt udsatte sammenlignet med de andre. Andelen af dømte blandt de fastboende i de særligt udsatte er mindre end blandt tilflytterne og fraflytterene, men større end i andre. Ligeledes viser figuren, at andelen af dømte blandt tilflyttere i de særligt udsatte er større end blandt fraflyttere, mens tilflytternes og fraflytternes andel er nogenlunde lige stor i de andre almene og blandt beboere i private etageboliger. Personer, der er blevet dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer, har over de sidste 28 år generelt haft en høj flyttefrekvens specielt i de særligt udsatte. i de særligt udsatte har i høj grad et andet etnisk tilhørsforhold end dansk Et kriterie for de særligt udsatte, der blev udpeget i 214, omhandler andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande (jf. faktaboks 1.1.), og vi kigger derfor nærmere på etnicitet og flyttemønstre. Tilflytterne i de særligt udsatte er i højere grad indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end fraflytterne (se figur 2.7). Forskellen mellem tilflyttere og fraflyttere er især markant i perioden Det kan skyldes, at indvandrere fra ikke-vestlige lande før og efter 9 erne hovedsageligt har bosat sig i almene boliger (Andersen, 26). Efter 22 stagnerer andelen. Stagneringen kan blandt andet hænge sammen med stramningen af udlændingeloven i 22. Den samme tendens gør sig gældende i både de andre almene og de private etageboliger, men forskellen mellem tilflyttere og fraflyttere er begge steder markant lavere. Ligeledes viser figuren, at fastboende i hhv. de andre almene og de private etageboliger over de sidste 28 år har haft den mindste andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande blandt fastboende i de særligt udsatte har frem til 21 ligget på et niveau mellem tilflytternes og fraflytternes, for derefter at ligge højest. Der er forskel på familiesammensætningen blandt vesterlændinge og beboere med ikke-vestlig baggrund. Andelen af børnefamilier vokser blandt beboere med ikke-vestlig baggrund i perioden , mens det modsatte gør sig gældende for gruppen af vesterlændinge. Samtidig udgør børnefamilier med mere end to børn en større gruppe blandt beboerne med ikke-vestlig baggrund sammenlignet med vesterlændingene. Dermed er både det selektive flyttemønster og de forskellige familiekonstellationer i de særligt udsatte med til at påvirke nes etniske sammensætning. FIGUR 2.6 ANDEL AF DØMTE OVER 18 ÅR BLANDT TILFLYTTERE OG FRAFLYTTERE SAMT FASTBOENDE. I PROCENT. FIGUR 2.7 ANDEL AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE BLANDT TILFLYTTERE OG FRAFLYTTERE SAMT FASTBOENDE. I PROCENT Anm: Andelene er beregnet ud fra et gennemsnit i de enkelte, inden for den kommune, som ne ligger i. Herefter er der beregnet et gennemsnit på kommuneniveau og til sidst på tværs af kommuner. I alt observationer. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm: Andelene er beregnet ud fra et gennemsnit i de enkelte, inden for den kommune, som ne ligger i. Herefter er der beregnet et gennemsnit på kommuneniveau og til sidst på tværs af kommuner. I alt observationer. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i 2014 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende November 2016 Opsummering 2 Opsummering Stadig store udfordringer i udsatte

Læs mere

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte udpeget i 2014 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende November 2016 Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte udpeget i 2014 Udviklingen

Læs mere

Dine naboer kan påvirke din mentale sundhed. September 2018

Dine naboer kan påvirke din mentale sundhed. September 2018 Dine naboer kan påvirke din mentale sundhed September 2018 Opsummering OPSUMMERING 7 Opsummering Globalt vil én ud af fire personer i løbet af deres liv opleve alvorlige psykiske problemer såsom depressioner

Læs mere

Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017

Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Opsummering 7 Opsummering I Danmark har man, ligesom i mange andre europæiske lande, oplevet et flyttemønster

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Nye kriterier De fem hidtidige ghettokriterier bibeholdes, men kriterierne vedr. uddannelse og kriminalitet justeres.

Nye kriterier De fem hidtidige ghettokriterier bibeholdes, men kriterierne vedr. uddannelse og kriminalitet justeres. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Nye ghettokriterier I forbindelse med indsatsen mod parallelsamfund opdateres og konsolideres ghettokriterierne. Det gør kriterierne mere robuste og sikrer, at

Læs mere

Opvækst i ghettoområder

Opvækst i ghettoområder Opvækst i ghettoområder På den seneste ghettoliste pr. 1. december 217 indgår i alt 22 boligområder med samlet set 55. indbyggere. Det er almene boligområder med mindst 1. beboere, som er kendetegnet ved,

Læs mere

Analyse 8. januar 2014

Analyse 8. januar 2014 8. januar 2014 Øget koncentration af økonomisk fattige i særligt udsatte boligområder Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette

Læs mere

Dine naboer kan påvirke din mentale sundhed

Dine naboer kan påvirke din mentale sundhed Pressemeddelelse: Ny forskning i nabolagseffekter fra Kraks Fond Dine naboer kan påvirke din mentale sundhed Dit nabolag kan få betydning for dit forbrug. Ny forskning i nabolagseffekter fra Kraks Fond

Læs mere

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.

Læs mere

Cover. Analyse: Karakteristik af beboerne i de syv udsatte boligområder

Cover. Analyse: Karakteristik af beboerne i de syv udsatte boligområder Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen Cover Analyse: Karakteristik af beboerne i de syv udsatte boligområder i Københavns Kommune Københavns Kommune har pr. 1. december 2018 syv boligområder på statens

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Listen omfatter almene boligområder med mindst beboere, der opfylder mindst 3 af følgende fem kriterier:

Listen omfatter almene boligområder med mindst beboere, der opfylder mindst 3 af følgende fem kriterier: NOTAT Dato J. nr. [dato] [j.nr.] Liste over ghettoområder pr. 1. december 2016 I henhold til almenboligloven beregner og offentliggør transport-, bygnings- og boligministeren hvert år den 1. december en

Læs mere

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. februar 2014

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. februar 2014 Dato: 30. januar 2014 Kontor: Boligøkonomi/Almene Boliger Sagsnr.: 2011-5589 Sagsbehandler: kll/ior Dok id: Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. februar 2014 I henhold til almenboligloven beregner

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Aftaler om initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund. Maj 2018

Aftaler om initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund. Maj 2018 Aftaler om initiativer på boligområdet, der modvirker Maj 2018 Indgåede aftaler Følgende aftaler er indgået om initiativer på boligområdet, der modvirker : Nye ghettokriterier Initiativer på undervisningsområdet

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2018 Forord indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse samt indkomstforhold for beboerne

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier

Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier Dato: 1. oktober Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2011-5589 Sagsbehandler: kll Dok id: Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier Før sommerferien indgik regeringen en

Læs mere

Agervang et område i positiv udvikling. Fysisk tiltag. Boligsociale tiltag

Agervang et område i positiv udvikling. Fysisk tiltag. Boligsociale tiltag Agervang et område i positiv udvikling Agervang har været på ghettolisten, siden den første liste udkom i 2010. Agervang har dog i perioden siden 2010 gennemgået en positiv udvikling, som bl.a. skyldes

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Nærmere belysning af genhusning af beboere i de 16 hårde ghettoområder

Nærmere belysning af genhusning af beboere i de 16 hårde ghettoområder Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk tbst.dk Notat BO401-0123 01-10-2018 Nærmere belysning af genhusning af beboere i de 16 hårde ghettoområder Fraflytningen

Læs mere

Vækst og beskæftigelse

Vækst og beskæftigelse Vækst og beskæftigelse Udsatte byområder Materiale til udlevering / Kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden i Københavns Kommune Vækst og beskæftigelse for borgere i tre udsatte boligområder 2.660 boliger

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Emne: Befolkningsprognose bilag 1

Emne: Befolkningsprognose bilag 1 Emne: Befolkningsprognose 218-232 bilag 1 Dato 13. marts 218 Sagsbehandler Jan Buch Henriksen Direkte telefonnr. 2937 734 Journalnr..1.-P1-1-18 Resume Der forventes en samlet befolkningstilvækst i Vejle

Læs mere

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at

Læs mere

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Børn fra udsatte boligområder i daginstitutioner

Børn fra udsatte boligområder i daginstitutioner Velfærdspolitisk Analyse Børn fra udsatte boligområder i daginstitutioner Regeringen har d. 28. maj indgået aftale med Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkepartiet om bedre fordeling

Læs mere

Udviklingen i udsatte boligområder i København og på Frederiksberg. v/bo Andersen Konsulent, Boligsocial Funktion, Landsbyggefonden

Udviklingen i udsatte boligområder i København og på Frederiksberg. v/bo Andersen Konsulent, Boligsocial Funktion, Landsbyggefonden Udviklingen i udsatte boligområder i København og på Frederiksberg v/bo Andersen Konsulent, Boligsocial Funktion, Landsbyggefonden Emner i dagens workshop Udsatte boligområder hvordan udsat? Boligsociale

Læs mere

3. Andelen af beboere i alderen år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

3. Andelen af beboere i alderen år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe. NOTAT Dato J. nr. 1. december 2018 2018-6411 Liste over ghettoområder pr. 1. december 2018 I henhold til almenboligloven beregner og offentliggør transport-, bygnings- og boligministeren hvert år den 1.

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015 GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Udarbejdet af Sekstanten 0 Januar 2015 Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen August 2016 1 Boligsociale data, august 2016 Resume...3 Baggrund...4 0. Demografi...5 1. Beskæftigelsesgrad...10

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2013

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2013 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2013 FORORD Beboere i den almene boligsektor 2013 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene boligsektor pr. 1. januar 2013 fordelt

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Flyttemønstre i Aalborg Kommune 2018

Flyttemønstre i Aalborg Kommune 2018 Flyttemønstre i Aalborg Kommune 2018 Dato: 21.06.2019 Indholdsfortegnelse: A. Befolkningstal- og tilvækst i Aalborg Kommune... 2 1. Befolkningstal... 2 2. Fødselsoverskud... 2 3. Nettotilflytning... 2

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Hvad karakteriserer beboerne i de syv udsatte boligområder på statens ghettoliste?

Hvad karakteriserer beboerne i de syv udsatte boligområder på statens ghettoliste? September 2019 Enheden for udsatte boligområder Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Hvad karakteriserer beboerne i de syv udsatte boligområder på statens ghettoliste? Med udgangspunkt i statens ghettoliste

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

UDSATTE BOLIGOMRÅDER OG GHETTOER. Hvordan undgår vi flere hårde ghettoer i Odense?

UDSATTE BOLIGOMRÅDER OG GHETTOER. Hvordan undgår vi flere hårde ghettoer i Odense? UDSATTE BOLIGOMRÅDER OG GHETTOER Hvordan undgår vi flere hårde ghettoer i Odense? UDSAT BOLIGOMRÅDE: ALMENT BOLIGOMRÅDE MED MINDST 1000 BEBOERE, DER OPFYLDER 2 UD AF FØLGENDE 4 KRITERIER: BESKÆFTIGELSE

Læs mere

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005. 2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Aarhus Kommunes kategoriseringsmodel

Aarhus Kommunes kategoriseringsmodel Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt Aarhus Kommunes kategoriseringsmodel Den 11. april 2018 Christian Mølgaard, Formand for Bestyrelsen for Boligsociale Helhedsplaner,

Læs mere

Befolkningsbevægelser 2017 I Aalborg Kommune

Befolkningsbevægelser 2017 I Aalborg Kommune Befolkningsbevægelser 2017 I Aalborg Kommune Dato 07.05.2018 Resumé Befolkningstallet pr. ultimo dec. 2017 udgjorde 213.589 personer i alt. Befolkningstilvæksten i 2017 resulterede i 1.656 personer. Befolkningstilvæksten

Læs mere

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER FEBRUAR 2018

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Vis hjælpelinjer til By i balance 8. marts 2017

Vis hjælpelinjer til By i balance 8. marts 2017 By i balance 8. marts 2017 Problemstillingerne - data 60.000 mennesker bor i de 25 udsatte boligområder på regeringens liste Udsatte boligområder er udfordret af: Et uddannelsesgab. 25% af de unge i udsatte

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Nabolag & mentalt helbred. Seniorforsker Cecilie Dohlmann Weatherall Bence Boje-Kovacs & Jane Greve

Nabolag & mentalt helbred. Seniorforsker Cecilie Dohlmann Weatherall Bence Boje-Kovacs & Jane Greve Nabolag & mentalt helbred Seniorforsker Cecilie Dohlmann Weatherall Bence Boje-Kovacs & Jane Greve Hvorfor er det interessant? Procent 1 ud af 4 vil i løbet af livet opleve alvorlige psykiske problemer

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere Kriminalitet hvordan måler vi det? Lisbeth Lavrsen 18 pct. af de personer, der blev dømt i 2015 havde udenlandsk oprindelse er det meget eller lidt? 2 Afhænger selvfølgelig

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri Bolig- og befolkningsudvikling Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Holstebro Kommune har i 2009-2014 varieret fra 138 til 114 boliger pr. år et gennemsnit på 123 boliger pr. år. I prognoseårene

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014 FORORD Beboere i den almene bolig 2014 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2014 fordelt på husstandstyper

Læs mere

Befolkningsprognose 2019

Befolkningsprognose 2019 Befolkningsprognose 2019 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen bygger hovedsageligt på forventninger til antallet

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015 STATISTIK Beboere i den almene bolig 2015 Forord Beboere i den almene bolig 2015 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2015 fordelt på husstandstyper

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken

Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med

Læs mere

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Marts 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 FORORD Beboere i den almene boligsektor 2012 indeholder oplysninger om beboere og husstande i den almene boligsektor fordelt på husstandstyper og størrelser,

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Højvangen styrket boligsocial indsats. Byrådets temamøde d. 24. april 2014

Højvangen styrket boligsocial indsats. Byrådets temamøde d. 24. april 2014 Højvangen styrket boligsocial indsats Byrådets temamøde d. 24. april 2014 Tag politisk ejerskab og lederskab Styrk den kommunale kernedrift i de udsatte by- og boligområder Styrk samarbejdet med de almene

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN HANS SKIFTER ANDERSEN Min opgave Hvad betyder Regeringens forslag for bosætningen? Hvor flytter

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Indhold Indledning... 2

Indhold Indledning... 2 Befolkningsprognose 216 228 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 215... 5 Fordeling på aldersgrupper... 6 Forventet

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere