Stressbehandling 2. Inspiration til lægens rådgivende samtale med stresspatienter længerevarende forløb. Arbejdsmedicin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stressbehandling 2. Inspiration til lægens rådgivende samtale med stresspatienter længerevarende forløb. Arbejdsmedicin"

Transkript

1 Arbejdsmedicin Stressbehandling 2 Inspiration til lægens rådgivende samtale med stresspatienter længerevarende forløb Af Berit Just, Pernille Hulvei og Bo Netterstrøm Biografi Berit Just er cand. psych.aut., privatpraktiserende erhvervspsykolog og har medvirket i COPEstress. Pernille Hulvei er cand.pæd.psych.aut., privatpraktiserende psykolog og har medvirket i COPEstress. Bo Netterstrøm er overlæge på Arbejdsog Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital og leder af behandlingsprojektet COPEstress. Har skrevet disputats om psykosociale påvirkninger i arbejdet og iskæmisk hjertesygdom. Bo Netterstrøms adresse Arbejds og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København. Stress er tiltaget gennem de senere år og er hyppig henvendelsesårsag i almen praksis. Spørgsmål om sygemelding eller ikke, hvordan vi håndterer situationen, og hvornår andre aktører skal på banen, er spørgsmål, der kræver afklaring. Dette er den anden af to artikler, der gennemgår de nyeste danske erfaringer vedrørende stressbehandling. På Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, er projektet Copestress netop afsluttet. Projektet fokuserede på behandling af i øvrigt raske personer, som var sygemeldt pga. arbejdsrelateret stress. Projektet fokuserede på tilbagevenden til arbejdet og inddrog kliniske erfaringer fra tidligere projekter. I nærværende artikel gives de erfaringer videre, som, vi skønner, kan inspirere, når lægen har gennemført en udredende og afklarende samtale. Samtaleforløbet blev gennemført af fire læger og fire psykologer og er beskrevet i den foregående artikel. Efter en visiterende samtale med læge og psykolog fulgte otte stresshåndteringssamtaler med en behandler. Desuden fulgte deltagerne sideløbende et kursus over otte gange i mindfulness-meditation. De foreløbige resultater viser, at chancen for at vende tilbage på arbejde i løbet af behandlingsperioden var signifikant større for de patienter, der fik samtalebehandling i forhold til ventelistegruppen, ligesom en reduktion i sygefraværslængden også kunne påvises. Den rådgivende samtale med stresspatienter i almen praksis Når den stressede patient møder i praksis, er det ofte kulminationen af et længerevarende forløb med stresssymptomer. For nogle stresspatienter vil en enkelt samtale med egen læge være tilstrækkelig til, at patienten kommer videre og håndterer situationen på egen hånd. Men i mange tilfælde vil det være nødvendigt med en fortsættelse i en form, 477

2 Arbejdsmedicin som almen lægepraksis tillader - typisk op til seks samtaler a minutter. Et egentligt behandlingsforløb foregår imidlertid hos en autoriseret psykolog eller læge med specialerfaring inden for stressbehandling. Således er vores inspirationsforslag i denne artikel møntet på den praktiserende læge, der vil gå ind i et forløb med gruppen af stressramte patienter, som ikke skønnes at have brug for egentlig specialistbehandling. Mål i den rådgivende samtale Når patienter med stress skal hjælpes på ret køl, er der ofte behov for en ændring af livsstil. Lægen kan gennem samtaleforløbet hjælpe stresspatienten med at opnå overblik og fastholde nye prioriteter og beslutninger om relevante og realistiske ændringer i arbejds- og/eller privatliv. Det er vigtigt, at patienten inddrages og påtager sig eget ansvar for at blive rask og undgå at få stress igen. I forløbet lærer stresspatienten indsigt, selvforståelse og egenomsorg, der gør det muligt at reducere stresssymptomer, tage ansvar for egen helbredelse og forebygge tilbagefald samt eventuel sygemelding. De korte samtaler mellem læge og patient er således et fremtidsorienteret samarbejde og bygger på de elementer af løsning af stressproblemet, som allerede er til stede i patientens eget liv. Der samarbejdes om patientens evne til at realisere personlige lang- og kortsigtede målsætninger. Lægen hjælper patienten til at udvikle evnen til at forholde sig til belastning på en hensigtsmæssig og konstruktiv måde. Det er vigtigt, at lægen løbende vurderer patientens symptomudvikling. Hvis der ses en bedring i tilstanden, er man på rette vej. Men hvis patienten ikke har rykket sig med hensyn til velbefindende og arbejdsevne i løbet af 2-3 samtaler på ca. 1 måned, eller der decideret er sket en symptomforværring, er det tiden at overveje at visitere patienten videre til et specialiseret behandlingsforløb. Månedsskrift for almen praksis juni/juli Tillid og gennemskuelighed En forudsætning for at opbygge tillid, dialog og samarbejde mellem læge og patient er, at der er kontinuitet og gennemskuelighed i rådgivningen: Hvem skal patienten tale med, hvad er fokus for samtalen, hvor ofte foregår samtalerne, og hvor lang tid er afsat til den enkelte samtale. Stresspatienter har oftest vanskeligt ved at huske og danne overblik. En klar struktur for samtalerne og opfordring til at tage noter undervejs i samtalen kan hjælpe patienten til at fastholde ny indsigt og til at huske de aftaler, der indgås fra gang til gang. Dagsorden for den rådgivende samtale En relevant og overskuelig dagsorden for hver af de samtaler, der følger efter statussamtalen, er vigtig. En sådan dagsorden er samtidig patientens rettesnor til egen forberedelse fra gang til gang, og den sikrer, at samtalen holder sig på sporet:

3 Status på symptombillede og belastning Opfølgning på hjemmearbejde Dagens tema: Hvad vil være et godt udbytte for patienten i dag? Ny hjemmeopgave: Hvad skal patienten realisere til næste samtale, herunder formål og forventninger til egen indsats og resultater heraf Vigtige tilgange i lægens samtalerække med den stressede patient Nedenfor beskrives de tilgange, som skønnes mest egnede til den alment praktiserende læges samtaler med stresspatienter, og som har vist sig særligt virksomme for deltagerne i Copestressprojektet. De forskellige tilgange til stressproblematikken er prioriteret således, at der er nogle, som vi erfaringsmæssigt ser som nødvendige uafhængig af, hvordan den enkeltes specifikke problem tegner sig (1-6). Andre værktøjer kan vælges udfra de særlige forhold, som gælder for den konkrete patient (7-10). 1. Psykoedukation Patienter med stress oplever, at de mister kontrol og styring i eget liv. Psykoedukation er undervisning af patienten i de forskellige former for stressreaktioner og deres opståen. Formålet med undervisningen er at give patienten en viden, der gør det muligt for ham/hende at forebygge tilbagefald, reducere symptomer og generelt gøre det lettere at få hverdagen til at hænge sammen og tage en mere tilfredsstillende form. Psykoedukation giver ro og en positiv forventning om bedring - allerede inden selve behandlingen er igangsat - og danner grundlaget for, at stresspatienter udvikler større bevidsthed om fornemmelser i kroppen, følelser og tanker samt mere hensigtsmæssige og proaktive handlemåder. Undervisningen omfatter som regel en grundig og individuelt tilpasset information om, hvad stress er, om det normale stressforløb, og om hvordan patienten tidligt opdager sine stresssymptomer. Dernæst fokuseres på, hvad patienten kan gøre her og nu for at Boks 1 / Tilgange i samtalerækken om stress. Psykoedukation og skalaspørgsmål Mestringsstrategier Kort- og langsigtede mål Hjemmeopgavereo Fremtidssikring Den kognitive diamant Mindfulness Vægtskåle Energiregnskab 479

4 Arbejdsmedicin reducere sine stresssymptomer, f.eks. gennem meditation, kost, motion, et hensigtsmæssigt søvnmønster og mindfulness (se pkt.8). Undervisningen omfatter også dialog om, hvordan patienten kan forholde sig til sine omgivelser; familien, arbejdspladsen, vennerne. Endelig får patienten forståelse af, at ubehaget og de foruroligende symptomer er normale og genkendelige reaktioner som følge af overbelastning. 2. Skalaspørgsmål Skalaspørgsmål er spørgsmål, hvor patienten på en skala fra 0 til 10 skal illustrere, hvor vigtigt noget opfattes af vedkommende. Skalaspørgsmål bruges bl.a. til at konkretisere status i situationen og til at afdække, hvad der skal til for at bringe patienten nærmere sit mål for samtalen og dermed danne udgangspunkt for en drøftelse af, hvad der skal til for at reducere stressniveauet. Eksempel på spørgsmål kan være:»på en skala fra 0 til 10 hvor højt vil du score dit stressniveau lige nu«?»hvor ønsker du, det skal være«?»hvilke kropslige fornemmelser vil du have, hvis det ligger der«? «På en skala fra 0 til10 hvor vigtig er forandringen«?»hvad er grunden til, at du vælger netop det tal, og hvad er det, der gør, at stressniveauet ikke ligger på et 10 tal«? osv. Spørgsmålene kan reformuleres og anvendes i relation til ethvert af de foreslåede værktøjer og specielt til at skærpe ønskerne for patientens kort- og langsigtede mål. Fordelen ved at anvende skalaspørgsmålene er, at patient og læge i fællesskab finder ud af, hvor galt det faktisk står til, henholdsvis hvad der hurtigt kan få tingene til at udvikle sig i en god retning, og endelig hvad der allerede er gjort for at løse problemet eller sammenlignelige situationer. Hensigten er at få de situationer frem i lyset, hvor der allerede sker noget af det, patienten ønsker, og dermed få mulighed for at analysere disse, samt blive inspireret til nye tiltag og bedre vaner. Månedsskrift for almen praksis juni/juli Mestringsstrategi - håndtering af indre og ydre stressorer Mestring (coping) er mentale og/eller adfærdsmæssige reaktioner, der har til formål at forebygge, mildne eller afbøde en stresstilstand. Vores mestringsstrategi kan både rettes mod indre og ydre kilder til stress. Med mestring søger vi at håndtere kilderne til stress og at mildne selve stresssymptomerne. Formålet med at drøfte stressorer er at hjælpe patienten til selv at afdække de specifikke kilder til stress og skelne mellem, hvad patienten reelt har mulighed for at påvirke/ændre, og hvad patienten må betragte som et vilkår og derfor lære at leve med på en ny måde. De indre stressorer er de krav og forventninger, patienten stiller til sig selv. Lægen kan hjælpe med at afdække de mestringsstrategier, patienten almindeligvis anvender til at imødekomme krav og forventninger, herunder hjælpe patienten til at udvikle nye, mere realistiske og hensigtsmæssige strategier til at forstå og påvirke sin situation.

5 Figur 1 / Kontorstress. Foto: Colourbox. De ydre stressorer er de eksplicitte krav og forventninger fra omgivelserne: arbejdmæssige fra f.eks. chef og kolleger og privat fra f.eks. ægtefælle, børn, egne forældre og venner. De mest almindeligt forekommende stressfaktorer på arbejdspladsen er overbelastning/ tidspres, dårlig ledelse, uklarhed om krav og forventninger samt konflikter med kolleger. Ubalance mellem privat- og arbejdsliv forekommer ofte. Erfaringen viser, at stressorerne ofte kan påvirkes gennem ændring af prioriteringer og gennem planlægning og en gennemtænkt struktur i dagligdagen. I de indledende 1-2 samtaler har lægen allerede drøftet indre og ydre kilder til stress. Vi ser imidlertid ofte, at der dukker flere op undervejs i samtaleforløbet. Derfor er det relevant at have dette punkt i baghovedet under hele samtalerækken. Lægens spørgsmål til patientens opfattelse af stressorerne konkretiserer og specificerer de vigtigste kilder til stress. Case Hanne, projektleder i medicinalfirma, 47 år Hanne kommer til lægen, fordi hun gennem de sidste måneder har haft tiltagende søvnproblemer, koncentrations- og hukommelsesproblemer. Hun beskriver desuden, at hun ofte oplever hjertebanken, uro i kroppen og øget svedtendens. Hanne synes, hun har et drømmejob, men har på det sidste følt, at hun ikke slår til i stillingen. Under samtalen viser det sig, at hun primært har problemer med at håndtere omgivelsernes krav og forventninger (de ydre stressorer). Hun bliver i samtalen bevidst om, at hendes coping-strategier gennem livet har været at klare mere end de fleste, levere 110%. Samtidig har hun 481

6 Arbejdsmedicin svært ved at mærke, give udtryk for og handle på egne behov og ønsker (de indre stressorer). 4. Kort- og langsigtede mål Ved indgåelse af aftalen om de rådgivende samtaler fastsætter læge og patient i samarbejde patientens kort- og langsigtede mål. Målene udgør de pejlepunkter og den ramme, som samtalerne løbende evalueres op imod. De kortsigtede mål omhandler de mål i prioriteret rækkefølge, som patienten ønsker at nå gennem samtalerne. De langsigtede mål omhandler patientens overordnede udviklingsønsker og -behov. Begge typer af mål skal være specifikke, målbare og realistiske, samt kunne knyttes til konkret handling (jf. metoden SMARTE mål). Ved afslutning af samtalerækken er succesen hjemme, hvis patienten har nået de selvvalgte kortsigtede mål, er bevidst om, hvor han/hun er på vej hen, og hvordan retningen og de nye gode vaner fortsættes. Case fortsat I samarbejdet med lægen fastsættes Hannes langsigtede mål: at blive god til at mærke, hvad hun vil og ikke vil samt give udtryk for det og handle på det. På en skala fra 1 til 10 befinder Hanne sig på 3, efter tre måneder vil hun gerne være på seks og om ca. et halvt år på 8-9 velvidende, at det er en livslang proces (jf. tilgang 2, skalaspørgsmål). De kortsigtede mål bliver: 1) at bede om at hendes chef prioriterer opgaverne, når der stilles ekstra krav til hende, 2) at sige hvilke opgaver hun helst vil have og 3) at sige fra, når hun får tildelt ekstra opgaver. 5. Hjemmeopgaver Det er almindeligt anerkendt, at forandringsprocesser fremmes, og patientens ansvarsfølelses øges, når patienten skaber ændringer og praktiserer nye handlemåder mellem de enkelte samtaler. Aftalen om hjemmeopgaven er samtidig medvirkende til, at patienten kan fastholde den røde tråd i både kort- og langsigtede mål for udviklingen. Hjemmeopgaven aftales i slutningen af hver samtale. Månedsskrift for almen praksis juni/juli Case forsat En af Hannes hjemmeopgaver bliver, at hun registrer, hvor ofte hun siger ja til opgaver, hun ikke har lyst til. Sideløbende registerer hun sine stresssymptomer i en dagbog og rater disse på en skala fra 1 til 10. Ved næste samtale drøftes nye erkendelser og afledte ideer til mere konstruktive vaner fremover. 6. Fremtidssikring I stressbehandling ligger implicit ønsket om at forebygge tilbagefald og sikre en hensigtsmæssig balance i patientens liv fremover. En meget

7 virksom fremgangsmåde er at udlede læring af det skete; både hvad angår oplevelsen af at være syg af stress og fra selve de rådgivende samtaler med lægen. Patienten skriver en liste sammen med lægen om vigtigste stresstegn, bedste værktøjer til at mestre/cope og forebygge, nye vaner fremover, samt faldgruber i forhold til at nå det langsigtede mål. Alt afhængig af, hvilke stressorer der er identificeret, kan vi anbefale en eller flere af de følgende tilgange til stresssamtalerne. 7. Den kognitive diamant Kognitiv adfærdsterapi beskæftiger sig med, hvorledes patientens subjektive fortolkninger af verden har betydning for den psykiske tilstand. Den kognitive diamant er en model fra den kognitive adfærdsterapeutiske metode, der bruges til at undersøge sammenhængen mellem patientens negative automatiske tanker (NAT), følelser, kropslige fornemmelser og adfærd. Denne model har vist sig at være indsigtsgivende og samtidig et effektivt og praktisk redskab, når stresspatienter skal finde forklaringer og nye veje (Figur 2, hentet fra Wikipedia). I samtalen med patienten er målet en omstrukturering af patientens negative automatiske kognitioner ved at finde beviser for, hvad der taler for/ imod, at tankerne skulle være sande og dermed udarbejdelsen af nye mere hensigtsmæssige tanker. På samme måde er målet en omstrukturering af patientens leveregler og grundlæggende antagelser om sig selv, andre og verden. Lægen hjælper således patienten til at finde mere hensigtsmæssige tanker om den stressfremkaldende situation. Case fortsat I situationer, hvor Hanne ikke siger fra, bliver hun (jf. den kognitive diamant) bevidst om sin negative automatiske tanke:»nu opdager de, at Figur 2 / Den kognitive diamant / rhombe. TANKER FØLELSER FYSISKE FORNEMMELSER ADFÆRD 483

8 Arbejdsmedicin jeg ikke er dygtig nok til jobbet«. Den ledsagende følelse: stress og angst. Den tilhørende kropsfornemmelse: uro, hjertebanken og sved i hænderne. Den afledte adfærd: Hanne tager opgaven alligevel. I samarbejdet med lægen omstruktureres Hannes NAT i første omgang til følgende hjælpetanke:»det er ikke alle, der tror, at jeg ikke duer til mit job«. Ud fra denne nye tanke kommer nye følelser, kropslige fornemmelser og handlinger, som er med til at bevæge Hanne tættere på sit mål. Det fremgår endvidere af samtalen, at Hannes grundlæggende antagelser om andre er, at de er mere værd end hende, at verden stiller høje krav, og at hun er ubetydelig i forhold til andre. Hun har ud fra denne grundantagelse følgende leveregler:»man bør/skal/er nødt til at tilfredsstille andre, ellers bliver de skuffede«. Månedsskrift for almen praksis juni/juli Mindfulness Mindfulness er en effektiv metode til at styrke patientens opmærksomhed over for sig selv og egne reaktioner. Gennem mindfulness trænes patientens bevidsthed om nuet, uden at tage stilling eller vurdere. Nærværet styrker patientens evne til at opnå indre ro og overblik, også under særligt pres. Bevidstheden om at være i nuet styrker desuden patientens opmærksomhed på, hvornår hun/han forstyrres af tanker og deraf følgende uro og dermed en bevægen sig væk fra nuet. Gennem træning i mindfulness bliver det muligt at vælge mellem at forfølge en tanke eller blive i fokus med sig selv. Således kan patienten over tid lære at lægge autopiloten på hylden og bevidst vælge at forholde sig til det, der konkret sker her og nu. Forskellige mindfulness-øvelser kan introduceres til patienten i løbet af den rådgivende samtale og gives efterfølgende som hjemmeopgave til udførelse mindst én gang om dagen. F.eks. kan øvelsen 3-5 minutters»ånderum«anvendes som en meditationsøvelse, hvor patienten træner at være i nuet. På en ikkedømmende måde undersøger patienten sine tanker, kropsfornemmelser og følelser, som de udfolder sig i øjeblikket, og på den måde bliver vedkommende helt til stede og nærværende i øjeblikket. Opnåelsen af indre ro giver patienten mulighed for at forholde sig aktivt til stressbelastningen, herunder mærke efter og fornemme, hvad der kunne være mere hensigtsmæssigt at gøre eller ikke gøre. Lægen kan med fordel starte de efterfølgende to sessioner med»ånderummet«for at træne og for at skabe ro inden samtalen. Case fortsat Efter at have øvet»ånderumøvelsen«med lægen, oplever Hanne, at hun næste gang, hun har sagt fra over for en ekstraopgave på jobbet, er i stand til at nedregulere sine stresssymptomer og skabe indre ro. 484

9 Figur 3 / Vægtskålmodellen giver forståelse for og konkretiserer balancen mellem patientens ressourcer på en ene vægtskål og udfordringer på den anden vægtskål. 9. Vægtskåle Lægen tegner en vægt med to vægtskåle og forklarer patienten om konsekvensen af ubalance mellem ressourcer og udfordringer. Vægtskålmodellen giver forståelse for og konkretiserer balancen mellem patientens ressourcer på en ene vægtskål og udfordringer på den anden vægtskål. Ressourcer er tid, energi, kompetencer og personlige styrker. Udfordringer er ydre og indre krav og forventninger i job og privatliv. Patienten får tegningen med hjem. Stresspatienter har ubalance mellem udfordringer og ressourcer. Målet i rådgivningssamtalerne er at skabe en balance, hvilket betyder, at patienten har det godt og føler, at han/hun kan imødekomme og påvirke de krav, der stilles. Case fortsat Hanne bliver klar over ubalancen mellem sine ressourcer (den rette uddannelse og indstilling til projektlederjobbet, ægtefællens opbakning, viden, indsigt og mod til at udvikle sig på jobbet) og krav (egen leder har minimal viden om stresshåndtering, beslutningsgange samt ansvarsfordeling fremstår uklart, stillingen som projektleder indebærer, at hun er problemløser i en uendelig strøm af udfordringer). 10. Energiregnskab Energiregnskabet konkretiserer, hvilke opgaver, forpligtelser og relationer der henholdsvis giver og dræner patienten for energi. Patienten laver sammen med lægen eller som hjemmeopgave lister over henholdvis det i patientens liv, der giver energi og det, der tapper patienten for energi. De enkelte aktiviteter får point fra 1 til 5. Derefter reorganiseres listen med henblik på at opnå en bedre balance. Dette er en nyttig fremgangsmåde, når der skal tilføjes og fjernes faktorer i balancen mellem krav og ressourcer. Case- fortsat Hanne bliver under udarbejdelsen af energiregnskabet klar over, at hun især tappes for energi, når opgaverne kommer uforudset ind fra højre. Derudover bliver hun bevidst om, at det giver hende energi at sige fra, sikre en god nattesøvn og få daglig motion. Som et resultat af dette tager hun fat på at sikre plads til det, der skaber energi og afklare ansvar og roller i forhold til opgavekrav. Relationen til arbejdspladsen Lægen kan hjælpe patienten til at sætte rammen for den bedst mulige håndtering af krav og forventninger på arbejdet. Denne hjælp er især relevant, hvis patientens stress kommer af tidspres, mangelfuld mulighed for planlægning, uklar prioritering af opgaver og vanskelighed ved at gennemføre en dialog om sin situation. Forudsætningen for, at patienten er en effektiv og glad medarbej- 485

10 Arbejdsmedicin der, er, at der er tydelighed om rolle og ansvar, samt den rette balance mellem krav og ressourcer. Lægen kan sammen med patienten konkretisere, hvilke ændringer der vil sikre, at trivsel og effektivitet kommer til at gå hånd i hånd. Samtidig kan lægen hjælpe patienten til at konkretisere de nye vaner, der skal sættes i værk for at forebygge ny stress. Endelig kan det være vigtigt, at patienten formulerer, hvilken rolle hans/hendes chef kan spille: Hvad har patienten brug for af opbakning? Hvad har chefen brug for at vide mere entydigt og klart fra sin medarbejder? Økonomiske interessekonflikter: Alle forfatterne har været aflønnet af forskningsmidler fra TrygFonden til gennemførelse af Copestressprojektet, som danner grundlag for artiklerne. Artiklen er blevet til som led i et projekt financieret af TrygFonden. Litteratur Der findes en uendelig mængde af bøger om stress og stressbehandling og rigtig mange af dem er gode. Vi kan anbefale nedenstående liste ud fra de kriterier, at de er brugsorienterede, velskrevne og videnskabeligt funderede. Vi kan yderligere anbefale, at stresspatienter supplerer deres samtaleforløb med en eller flere af nedenstående cd er. 1. Langslet GJ. LØFT (spørgeteknik). Gyldendal Akademisk, Levine P. Væk tigeren. Borgen, Psykiatrifonden. Stressbogen - af en tværfaglig forfattergruppe. PsykiatriFondens Forlag, Rasmussen P. Livet efter stress. Gyldendal, Steffensen L. Effektiv uden stress Zachariae B. Stress-kompetence - øvelsesbog og -cd - redskaber til håndtering af stress. Kbh: Rosinante, Kabat-Zinn, Jon. Find hjem til dig selv lektioner i mindfulness (uddrag af Coming to our senses). Dansk Psykologisk Forlag Eje, N. Musicure cd er kan købes på nettet eller på apoteket Månedsskrift for almen praksis juni/juli

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Psykisk rehabilitering Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Undervisning Projektet er baseret på undervisning om psykisk sårbarhed i en arbejdsmæssig sammenhæng, herunder årsager, symptomer, behandling og forebyggelse

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte

Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte Psykologen tilbyder den sygemeldte et opfølgende samtaleforløb

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Ve og Vel. Sygemeldinger med psykisk årsag. Gert Thomsen. Staffmeeting Psykiatri Vest

Ve og Vel. Sygemeldinger med psykisk årsag. Gert Thomsen. Staffmeeting Psykiatri Vest Ve og Vel Sygemeldinger med psykisk årsag Gert Thomsen 11. Jan oktober Schmidt 2012 Staffmeeting Psykiatri Vest Baggrund Stigende hyppighed af sygemeldinger med stress og depression Hyppig årsag til langtidssygemelding

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Behandling af arbejdsbetinget stress

Behandling af arbejdsbetinget stress Behandling af arbejdsbetinget stress Erfaringer fra en stressklinik Ved Cand. Psych. Eva Borgen Paulsen & Cand. Psych. Sara Lundhus Løkken Stress Center a/s www.lokkenstresscenter.dk Indhold Om Løkken

Læs mere

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Øget selvværd og øget effektivitet Bedre kropsbevidsthed og stresshåndtering Trivsel og personlig tilfredshed

Læs mere

Fra stress til trivsel

Fra stress til trivsel Til medarbejdere Fra stress til trivsel Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er stress? Stress er en reaktion, ikke en sygdom. Der findes flere former for stress - den

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.studerende Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Baggrund for

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Benita Holt Rasmussen

Benita Holt Rasmussen LAP Konferencen Mennesket i Balance - 26 februar 2013 Mindfulness baseret Stress Reduktion (MBSR) -et evidensbaseret forløb v.psykolog & mindfulness-instruktør fra CFM Benita Holt Rasmussen Det danske

Læs mere

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress. Stresspolitik Stresspolitik på Danmarks Evalueringsinstitut 1 Visionen Vi vil forebygge at medarbejdere og ledere bliver syge eller forlader Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) på grund af arbejdsrelateret

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

stress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress

stress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress stress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress 1 Stress Stress har mange omkostninger såvel på det menneskelige plan som for arbejdspladsen. Stressramte medarbejdere

Læs mere

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. SOLGÅRDEN Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. Denne politik er lavet på baggrund af et overordnet arbejdsmiljømål i Thisted kommunes ældreafdeling for 2006 med overskriften

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress

Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

Trepartssamtale - lederens rolle

Trepartssamtale - lederens rolle Trepartssamtale - lederens rolle Formål med Trepartssamtalen Trepartssamtalen er en samtale mellem medarbejderen (der har været igennem et samtaleforløb), hans eller hendes nærmeste leder og psykologen.

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Stresspolitik HSU 15. juni 2015 Indhold 1. Vision... 3 2. Beskrivelse af stress og stresspåvirkninger... 3 3. Forebyggelse af stress... 4 3.1 Organisation... 4 3.2 Ledelse...

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

www.psykologcentret.dk

www.psykologcentret.dk Mens I venter kan I scanne QR koden og besøge vores hjemmeside Mestring og Mestringsstrategier med udgangspunkt i Psykolog Lisbeth Rasmussen www.psykologcentret.dk Hvad vil det sige at arbejde efter? Den

Læs mere

ET VELFUNGERENDE PSYKISK ARBEJDSMILJØ. Forslag til indsatsområder og indsatsmåder

ET VELFUNGERENDE PSYKISK ARBEJDSMILJØ. Forslag til indsatsområder og indsatsmåder ET VELFUNGERENDE PSYKISK ARBEJDSMILJØ Forslag til indsatsområder og indsatsmåder Forslag til indsatsområder og indsatsmåder for et velfungerende psykisk arbejdsmiljø Psykosocialt arbejdsmiljø handler om,

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

STRESSPOLITIK I RED BARNET

STRESSPOLITIK I RED BARNET STRESSPOLITIK I RED BARNET Indledning For at understøtte Red Barnets overordnede ønske om at fremme ledernes og medarbejdernes trivsel er det besluttet, at der skal udarbejdes en egentlig stresspolitik

Læs mere

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stort fællesmøde med almen praksis Christiansminde 19. april 2016 Lars Brandt

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm

Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm Aftenens program Hvad er stress? Hvem får stress? Hvad får vi stress af? Konsekvenser af stress PAUSE Hvad gør vi ved det? Spørgsmål og svar 3 Hvad er stress? Stress

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

Stress. Organisationen under forandring. Stress

Stress. Organisationen under forandring. Stress Organisationen under forandring 1. Hvad er stress? 2. Symptomer på stress 3. belastninger for akademikere 4. Forebyggelse 5. Når skaden er sket Hvad er stress? Ubalance mellem oplevede krav og egen formåen

Læs mere

STRESS MANAGEMENT VED JESPER OLSEN (YESPER) www.yescoaching.dk

STRESS MANAGEMENT VED JESPER OLSEN (YESPER) www.yescoaching.dk STRESS MANAGEMENT VED JESPER OLSEN (YESPER) HVAD ER INDHOLDET? Hvad er Stress og hvad er Stress ikke? Hvorfor er stress kommet på dagsordenen? Hvordan opdages stress? Hvad kan starte Stress og hvad kan

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF www.thomasmilsted.dk Www.thomasmilsted.dk Forventning om omstrukturering, Job-usikkerhed og stress Dårligt helbred Forhøjet

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig

Læs mere

MINDFULNESS MED MENING

MINDFULNESS MED MENING MINDFULNESS MED MENING Tekst og foto: Merethe Morgen Om MBSR-forløb i et beskæftigelsescenter Klokken er lidt over otte en tirsdag morgen, jeg er stille og roligt i gang med at gøre undervisningslokalet

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Emma Rehfeld Overlæge, Psykiater Funktionelle Lidelser Hvorfor bruge metoder fra KAT ved funktionelle tilstande / somatisering?

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Mindful Self- Compassion

Mindful Self- Compassion Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer.

Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer. Trivselspolitik for Hoven Friskole og Børnehus Indledning Målet med en trivselspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats og

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Stress og stresshåndtering Teamets form Stressorer i tandlægefaget Forebyggelse og håndtering af stress 28. november 2013 v. Benjamin Mac Donald Oplevede stressorer: Intensitet% Frekvens% Rang Rang Blive

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning,

Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning, Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning, oplevelse fornemmelse følelse forbundet med aktuel eller potentiel vævsbeskadigelse, eller beskrevet i vendinger svarende til en sådan beskadigelse.

Læs mere

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 SundTrivsel A/S KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 VELKOMMEN Sammensætningen i vores kursus- og uddannelsesrække bygger på vores forståelse af trivsel hos det hele menneske. For os indebærer trivsel/sundhed,

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Stress og kriser i livet

Stress og kriser i livet Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med Frivilligcenter Fredensborg I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGCENTER FREDENSBORG Årsager Forebyggelse Værktøjer 22. oktober 2014 Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog

Læs mere

Stressvejleder - Certificeringsuddannelse

Stressvejleder - Certificeringsuddannelse Stressvejleder - Certificeringsuddannelse Markedets bedst dækkende Stressvejleder Uddannelse 6 moduler / 9 dages uddannelse I samarbejde med DISCOVER har vi som de første i Danmark valgt at tilføre vores

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Stressbehandling rådgivningsguide for almen praksis

Stressbehandling rådgivningsguide for almen praksis Arbejdsmedicin Forfatterfoto mangler 300 dpi Biografi Bo Netterstrøm er overlæge og leder af behandlingsprojektet COPEstress. Han har skrevet disputats om psykosociale påvirkninger i arbejdet og iskæmisk

Læs mere

Lone Beier Lauridsen Stresscoach Mindfulnessinstruktør Organisationskonsulent

Lone Beier Lauridsen Stresscoach Mindfulnessinstruktør Organisationskonsulent Lone Beier Lauridsen Stresscoach Mindfulnessinstruktør Organisationskonsulent Opskrift! På arbejdet: Krav, ændringer, borgerklager, teamsamarbejde, værdikonflikter, pres, for lidt dialog Privat: Parforhold,

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Arbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende

Arbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende Arbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende Arbejdsglæde og trivsel Balance mellem krav og ressourcer Klare forventninger og krav Indflydelse Der skal være mere af det

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Sådan spotter du stress og mistrivsel

Sådan spotter du stress og mistrivsel Sådan spotter du stress og mistrivsel Kend de små tegn og reager v/erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen IGLO: Stress kommer til udtryk og skal håndteres på flere niveauer på arbejdspladsen Individ Gruppe

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere