Stressbehandling 2. Inspiration til lægens rådgivende samtale med stresspatienter længerevarende forløb. Arbejdsmedicin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stressbehandling 2. Inspiration til lægens rådgivende samtale med stresspatienter længerevarende forløb. Arbejdsmedicin"

Transkript

1 Arbejdsmedicin Stressbehandling 2 Inspiration til lægens rådgivende samtale med stresspatienter længerevarende forløb Af Berit Just, Pernille Hulvei og Bo Netterstrøm Biografi Berit Just er cand. psych.aut., privatpraktiserende erhvervspsykolog og har medvirket i COPEstress. Pernille Hulvei er cand.pæd.psych.aut., privatpraktiserende psykolog og har medvirket i COPEstress. Bo Netterstrøm er overlæge på Arbejdsog Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital og leder af behandlingsprojektet COPEstress. Har skrevet disputats om psykosociale påvirkninger i arbejdet og iskæmisk hjertesygdom. Bo Netterstrøms adresse Arbejds og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København. Stress er tiltaget gennem de senere år og er hyppig henvendelsesårsag i almen praksis. Spørgsmål om sygemelding eller ikke, hvordan vi håndterer situationen, og hvornår andre aktører skal på banen, er spørgsmål, der kræver afklaring. Dette er den anden af to artikler, der gennemgår de nyeste danske erfaringer vedrørende stressbehandling. På Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, er projektet Copestress netop afsluttet. Projektet fokuserede på behandling af i øvrigt raske personer, som var sygemeldt pga. arbejdsrelateret stress. Projektet fokuserede på tilbagevenden til arbejdet og inddrog kliniske erfaringer fra tidligere projekter. I nærværende artikel gives de erfaringer videre, som, vi skønner, kan inspirere, når lægen har gennemført en udredende og afklarende samtale. Samtaleforløbet blev gennemført af fire læger og fire psykologer og er beskrevet i den foregående artikel. Efter en visiterende samtale med læge og psykolog fulgte otte stresshåndteringssamtaler med en behandler. Desuden fulgte deltagerne sideløbende et kursus over otte gange i mindfulness-meditation. De foreløbige resultater viser, at chancen for at vende tilbage på arbejde i løbet af behandlingsperioden var signifikant større for de patienter, der fik samtalebehandling i forhold til ventelistegruppen, ligesom en reduktion i sygefraværslængden også kunne påvises. Den rådgivende samtale med stresspatienter i almen praksis Når den stressede patient møder i praksis, er det ofte kulminationen af et længerevarende forløb med stresssymptomer. For nogle stresspatienter vil en enkelt samtale med egen læge være tilstrækkelig til, at patienten kommer videre og håndterer situationen på egen hånd. Men i mange tilfælde vil det være nødvendigt med en fortsættelse i en form, 477

2 Arbejdsmedicin som almen lægepraksis tillader - typisk op til seks samtaler a minutter. Et egentligt behandlingsforløb foregår imidlertid hos en autoriseret psykolog eller læge med specialerfaring inden for stressbehandling. Således er vores inspirationsforslag i denne artikel møntet på den praktiserende læge, der vil gå ind i et forløb med gruppen af stressramte patienter, som ikke skønnes at have brug for egentlig specialistbehandling. Mål i den rådgivende samtale Når patienter med stress skal hjælpes på ret køl, er der ofte behov for en ændring af livsstil. Lægen kan gennem samtaleforløbet hjælpe stresspatienten med at opnå overblik og fastholde nye prioriteter og beslutninger om relevante og realistiske ændringer i arbejds- og/eller privatliv. Det er vigtigt, at patienten inddrages og påtager sig eget ansvar for at blive rask og undgå at få stress igen. I forløbet lærer stresspatienten indsigt, selvforståelse og egenomsorg, der gør det muligt at reducere stresssymptomer, tage ansvar for egen helbredelse og forebygge tilbagefald samt eventuel sygemelding. De korte samtaler mellem læge og patient er således et fremtidsorienteret samarbejde og bygger på de elementer af løsning af stressproblemet, som allerede er til stede i patientens eget liv. Der samarbejdes om patientens evne til at realisere personlige lang- og kortsigtede målsætninger. Lægen hjælper patienten til at udvikle evnen til at forholde sig til belastning på en hensigtsmæssig og konstruktiv måde. Det er vigtigt, at lægen løbende vurderer patientens symptomudvikling. Hvis der ses en bedring i tilstanden, er man på rette vej. Men hvis patienten ikke har rykket sig med hensyn til velbefindende og arbejdsevne i løbet af 2-3 samtaler på ca. 1 måned, eller der decideret er sket en symptomforværring, er det tiden at overveje at visitere patienten videre til et specialiseret behandlingsforløb. Månedsskrift for almen praksis juni/juli Tillid og gennemskuelighed En forudsætning for at opbygge tillid, dialog og samarbejde mellem læge og patient er, at der er kontinuitet og gennemskuelighed i rådgivningen: Hvem skal patienten tale med, hvad er fokus for samtalen, hvor ofte foregår samtalerne, og hvor lang tid er afsat til den enkelte samtale. Stresspatienter har oftest vanskeligt ved at huske og danne overblik. En klar struktur for samtalerne og opfordring til at tage noter undervejs i samtalen kan hjælpe patienten til at fastholde ny indsigt og til at huske de aftaler, der indgås fra gang til gang. Dagsorden for den rådgivende samtale En relevant og overskuelig dagsorden for hver af de samtaler, der følger efter statussamtalen, er vigtig. En sådan dagsorden er samtidig patientens rettesnor til egen forberedelse fra gang til gang, og den sikrer, at samtalen holder sig på sporet:

3 Status på symptombillede og belastning Opfølgning på hjemmearbejde Dagens tema: Hvad vil være et godt udbytte for patienten i dag? Ny hjemmeopgave: Hvad skal patienten realisere til næste samtale, herunder formål og forventninger til egen indsats og resultater heraf Vigtige tilgange i lægens samtalerække med den stressede patient Nedenfor beskrives de tilgange, som skønnes mest egnede til den alment praktiserende læges samtaler med stresspatienter, og som har vist sig særligt virksomme for deltagerne i Copestressprojektet. De forskellige tilgange til stressproblematikken er prioriteret således, at der er nogle, som vi erfaringsmæssigt ser som nødvendige uafhængig af, hvordan den enkeltes specifikke problem tegner sig (1-6). Andre værktøjer kan vælges udfra de særlige forhold, som gælder for den konkrete patient (7-10). 1. Psykoedukation Patienter med stress oplever, at de mister kontrol og styring i eget liv. Psykoedukation er undervisning af patienten i de forskellige former for stressreaktioner og deres opståen. Formålet med undervisningen er at give patienten en viden, der gør det muligt for ham/hende at forebygge tilbagefald, reducere symptomer og generelt gøre det lettere at få hverdagen til at hænge sammen og tage en mere tilfredsstillende form. Psykoedukation giver ro og en positiv forventning om bedring - allerede inden selve behandlingen er igangsat - og danner grundlaget for, at stresspatienter udvikler større bevidsthed om fornemmelser i kroppen, følelser og tanker samt mere hensigtsmæssige og proaktive handlemåder. Undervisningen omfatter som regel en grundig og individuelt tilpasset information om, hvad stress er, om det normale stressforløb, og om hvordan patienten tidligt opdager sine stresssymptomer. Dernæst fokuseres på, hvad patienten kan gøre her og nu for at Boks 1 / Tilgange i samtalerækken om stress. Psykoedukation og skalaspørgsmål Mestringsstrategier Kort- og langsigtede mål Hjemmeopgavereo Fremtidssikring Den kognitive diamant Mindfulness Vægtskåle Energiregnskab 479

4 Arbejdsmedicin reducere sine stresssymptomer, f.eks. gennem meditation, kost, motion, et hensigtsmæssigt søvnmønster og mindfulness (se pkt.8). Undervisningen omfatter også dialog om, hvordan patienten kan forholde sig til sine omgivelser; familien, arbejdspladsen, vennerne. Endelig får patienten forståelse af, at ubehaget og de foruroligende symptomer er normale og genkendelige reaktioner som følge af overbelastning. 2. Skalaspørgsmål Skalaspørgsmål er spørgsmål, hvor patienten på en skala fra 0 til 10 skal illustrere, hvor vigtigt noget opfattes af vedkommende. Skalaspørgsmål bruges bl.a. til at konkretisere status i situationen og til at afdække, hvad der skal til for at bringe patienten nærmere sit mål for samtalen og dermed danne udgangspunkt for en drøftelse af, hvad der skal til for at reducere stressniveauet. Eksempel på spørgsmål kan være:»på en skala fra 0 til 10 hvor højt vil du score dit stressniveau lige nu«?»hvor ønsker du, det skal være«?»hvilke kropslige fornemmelser vil du have, hvis det ligger der«? «På en skala fra 0 til10 hvor vigtig er forandringen«?»hvad er grunden til, at du vælger netop det tal, og hvad er det, der gør, at stressniveauet ikke ligger på et 10 tal«? osv. Spørgsmålene kan reformuleres og anvendes i relation til ethvert af de foreslåede værktøjer og specielt til at skærpe ønskerne for patientens kort- og langsigtede mål. Fordelen ved at anvende skalaspørgsmålene er, at patient og læge i fællesskab finder ud af, hvor galt det faktisk står til, henholdsvis hvad der hurtigt kan få tingene til at udvikle sig i en god retning, og endelig hvad der allerede er gjort for at løse problemet eller sammenlignelige situationer. Hensigten er at få de situationer frem i lyset, hvor der allerede sker noget af det, patienten ønsker, og dermed få mulighed for at analysere disse, samt blive inspireret til nye tiltag og bedre vaner. Månedsskrift for almen praksis juni/juli Mestringsstrategi - håndtering af indre og ydre stressorer Mestring (coping) er mentale og/eller adfærdsmæssige reaktioner, der har til formål at forebygge, mildne eller afbøde en stresstilstand. Vores mestringsstrategi kan både rettes mod indre og ydre kilder til stress. Med mestring søger vi at håndtere kilderne til stress og at mildne selve stresssymptomerne. Formålet med at drøfte stressorer er at hjælpe patienten til selv at afdække de specifikke kilder til stress og skelne mellem, hvad patienten reelt har mulighed for at påvirke/ændre, og hvad patienten må betragte som et vilkår og derfor lære at leve med på en ny måde. De indre stressorer er de krav og forventninger, patienten stiller til sig selv. Lægen kan hjælpe med at afdække de mestringsstrategier, patienten almindeligvis anvender til at imødekomme krav og forventninger, herunder hjælpe patienten til at udvikle nye, mere realistiske og hensigtsmæssige strategier til at forstå og påvirke sin situation.

5 Figur 1 / Kontorstress. Foto: Colourbox. De ydre stressorer er de eksplicitte krav og forventninger fra omgivelserne: arbejdmæssige fra f.eks. chef og kolleger og privat fra f.eks. ægtefælle, børn, egne forældre og venner. De mest almindeligt forekommende stressfaktorer på arbejdspladsen er overbelastning/ tidspres, dårlig ledelse, uklarhed om krav og forventninger samt konflikter med kolleger. Ubalance mellem privat- og arbejdsliv forekommer ofte. Erfaringen viser, at stressorerne ofte kan påvirkes gennem ændring af prioriteringer og gennem planlægning og en gennemtænkt struktur i dagligdagen. I de indledende 1-2 samtaler har lægen allerede drøftet indre og ydre kilder til stress. Vi ser imidlertid ofte, at der dukker flere op undervejs i samtaleforløbet. Derfor er det relevant at have dette punkt i baghovedet under hele samtalerækken. Lægens spørgsmål til patientens opfattelse af stressorerne konkretiserer og specificerer de vigtigste kilder til stress. Case Hanne, projektleder i medicinalfirma, 47 år Hanne kommer til lægen, fordi hun gennem de sidste måneder har haft tiltagende søvnproblemer, koncentrations- og hukommelsesproblemer. Hun beskriver desuden, at hun ofte oplever hjertebanken, uro i kroppen og øget svedtendens. Hanne synes, hun har et drømmejob, men har på det sidste følt, at hun ikke slår til i stillingen. Under samtalen viser det sig, at hun primært har problemer med at håndtere omgivelsernes krav og forventninger (de ydre stressorer). Hun bliver i samtalen bevidst om, at hendes coping-strategier gennem livet har været at klare mere end de fleste, levere 110%. Samtidig har hun 481

6 Arbejdsmedicin svært ved at mærke, give udtryk for og handle på egne behov og ønsker (de indre stressorer). 4. Kort- og langsigtede mål Ved indgåelse af aftalen om de rådgivende samtaler fastsætter læge og patient i samarbejde patientens kort- og langsigtede mål. Målene udgør de pejlepunkter og den ramme, som samtalerne løbende evalueres op imod. De kortsigtede mål omhandler de mål i prioriteret rækkefølge, som patienten ønsker at nå gennem samtalerne. De langsigtede mål omhandler patientens overordnede udviklingsønsker og -behov. Begge typer af mål skal være specifikke, målbare og realistiske, samt kunne knyttes til konkret handling (jf. metoden SMARTE mål). Ved afslutning af samtalerækken er succesen hjemme, hvis patienten har nået de selvvalgte kortsigtede mål, er bevidst om, hvor han/hun er på vej hen, og hvordan retningen og de nye gode vaner fortsættes. Case fortsat I samarbejdet med lægen fastsættes Hannes langsigtede mål: at blive god til at mærke, hvad hun vil og ikke vil samt give udtryk for det og handle på det. På en skala fra 1 til 10 befinder Hanne sig på 3, efter tre måneder vil hun gerne være på seks og om ca. et halvt år på 8-9 velvidende, at det er en livslang proces (jf. tilgang 2, skalaspørgsmål). De kortsigtede mål bliver: 1) at bede om at hendes chef prioriterer opgaverne, når der stilles ekstra krav til hende, 2) at sige hvilke opgaver hun helst vil have og 3) at sige fra, når hun får tildelt ekstra opgaver. 5. Hjemmeopgaver Det er almindeligt anerkendt, at forandringsprocesser fremmes, og patientens ansvarsfølelses øges, når patienten skaber ændringer og praktiserer nye handlemåder mellem de enkelte samtaler. Aftalen om hjemmeopgaven er samtidig medvirkende til, at patienten kan fastholde den røde tråd i både kort- og langsigtede mål for udviklingen. Hjemmeopgaven aftales i slutningen af hver samtale. Månedsskrift for almen praksis juni/juli Case forsat En af Hannes hjemmeopgaver bliver, at hun registrer, hvor ofte hun siger ja til opgaver, hun ikke har lyst til. Sideløbende registerer hun sine stresssymptomer i en dagbog og rater disse på en skala fra 1 til 10. Ved næste samtale drøftes nye erkendelser og afledte ideer til mere konstruktive vaner fremover. 6. Fremtidssikring I stressbehandling ligger implicit ønsket om at forebygge tilbagefald og sikre en hensigtsmæssig balance i patientens liv fremover. En meget

7 virksom fremgangsmåde er at udlede læring af det skete; både hvad angår oplevelsen af at være syg af stress og fra selve de rådgivende samtaler med lægen. Patienten skriver en liste sammen med lægen om vigtigste stresstegn, bedste værktøjer til at mestre/cope og forebygge, nye vaner fremover, samt faldgruber i forhold til at nå det langsigtede mål. Alt afhængig af, hvilke stressorer der er identificeret, kan vi anbefale en eller flere af de følgende tilgange til stresssamtalerne. 7. Den kognitive diamant Kognitiv adfærdsterapi beskæftiger sig med, hvorledes patientens subjektive fortolkninger af verden har betydning for den psykiske tilstand. Den kognitive diamant er en model fra den kognitive adfærdsterapeutiske metode, der bruges til at undersøge sammenhængen mellem patientens negative automatiske tanker (NAT), følelser, kropslige fornemmelser og adfærd. Denne model har vist sig at være indsigtsgivende og samtidig et effektivt og praktisk redskab, når stresspatienter skal finde forklaringer og nye veje (Figur 2, hentet fra Wikipedia). I samtalen med patienten er målet en omstrukturering af patientens negative automatiske kognitioner ved at finde beviser for, hvad der taler for/ imod, at tankerne skulle være sande og dermed udarbejdelsen af nye mere hensigtsmæssige tanker. På samme måde er målet en omstrukturering af patientens leveregler og grundlæggende antagelser om sig selv, andre og verden. Lægen hjælper således patienten til at finde mere hensigtsmæssige tanker om den stressfremkaldende situation. Case fortsat I situationer, hvor Hanne ikke siger fra, bliver hun (jf. den kognitive diamant) bevidst om sin negative automatiske tanke:»nu opdager de, at Figur 2 / Den kognitive diamant / rhombe. TANKER FØLELSER FYSISKE FORNEMMELSER ADFÆRD 483

8 Arbejdsmedicin jeg ikke er dygtig nok til jobbet«. Den ledsagende følelse: stress og angst. Den tilhørende kropsfornemmelse: uro, hjertebanken og sved i hænderne. Den afledte adfærd: Hanne tager opgaven alligevel. I samarbejdet med lægen omstruktureres Hannes NAT i første omgang til følgende hjælpetanke:»det er ikke alle, der tror, at jeg ikke duer til mit job«. Ud fra denne nye tanke kommer nye følelser, kropslige fornemmelser og handlinger, som er med til at bevæge Hanne tættere på sit mål. Det fremgår endvidere af samtalen, at Hannes grundlæggende antagelser om andre er, at de er mere værd end hende, at verden stiller høje krav, og at hun er ubetydelig i forhold til andre. Hun har ud fra denne grundantagelse følgende leveregler:»man bør/skal/er nødt til at tilfredsstille andre, ellers bliver de skuffede«. Månedsskrift for almen praksis juni/juli Mindfulness Mindfulness er en effektiv metode til at styrke patientens opmærksomhed over for sig selv og egne reaktioner. Gennem mindfulness trænes patientens bevidsthed om nuet, uden at tage stilling eller vurdere. Nærværet styrker patientens evne til at opnå indre ro og overblik, også under særligt pres. Bevidstheden om at være i nuet styrker desuden patientens opmærksomhed på, hvornår hun/han forstyrres af tanker og deraf følgende uro og dermed en bevægen sig væk fra nuet. Gennem træning i mindfulness bliver det muligt at vælge mellem at forfølge en tanke eller blive i fokus med sig selv. Således kan patienten over tid lære at lægge autopiloten på hylden og bevidst vælge at forholde sig til det, der konkret sker her og nu. Forskellige mindfulness-øvelser kan introduceres til patienten i løbet af den rådgivende samtale og gives efterfølgende som hjemmeopgave til udførelse mindst én gang om dagen. F.eks. kan øvelsen 3-5 minutters»ånderum«anvendes som en meditationsøvelse, hvor patienten træner at være i nuet. På en ikkedømmende måde undersøger patienten sine tanker, kropsfornemmelser og følelser, som de udfolder sig i øjeblikket, og på den måde bliver vedkommende helt til stede og nærværende i øjeblikket. Opnåelsen af indre ro giver patienten mulighed for at forholde sig aktivt til stressbelastningen, herunder mærke efter og fornemme, hvad der kunne være mere hensigtsmæssigt at gøre eller ikke gøre. Lægen kan med fordel starte de efterfølgende to sessioner med»ånderummet«for at træne og for at skabe ro inden samtalen. Case fortsat Efter at have øvet»ånderumøvelsen«med lægen, oplever Hanne, at hun næste gang, hun har sagt fra over for en ekstraopgave på jobbet, er i stand til at nedregulere sine stresssymptomer og skabe indre ro. 484

9 Figur 3 / Vægtskålmodellen giver forståelse for og konkretiserer balancen mellem patientens ressourcer på en ene vægtskål og udfordringer på den anden vægtskål. 9. Vægtskåle Lægen tegner en vægt med to vægtskåle og forklarer patienten om konsekvensen af ubalance mellem ressourcer og udfordringer. Vægtskålmodellen giver forståelse for og konkretiserer balancen mellem patientens ressourcer på en ene vægtskål og udfordringer på den anden vægtskål. Ressourcer er tid, energi, kompetencer og personlige styrker. Udfordringer er ydre og indre krav og forventninger i job og privatliv. Patienten får tegningen med hjem. Stresspatienter har ubalance mellem udfordringer og ressourcer. Målet i rådgivningssamtalerne er at skabe en balance, hvilket betyder, at patienten har det godt og føler, at han/hun kan imødekomme og påvirke de krav, der stilles. Case fortsat Hanne bliver klar over ubalancen mellem sine ressourcer (den rette uddannelse og indstilling til projektlederjobbet, ægtefællens opbakning, viden, indsigt og mod til at udvikle sig på jobbet) og krav (egen leder har minimal viden om stresshåndtering, beslutningsgange samt ansvarsfordeling fremstår uklart, stillingen som projektleder indebærer, at hun er problemløser i en uendelig strøm af udfordringer). 10. Energiregnskab Energiregnskabet konkretiserer, hvilke opgaver, forpligtelser og relationer der henholdsvis giver og dræner patienten for energi. Patienten laver sammen med lægen eller som hjemmeopgave lister over henholdvis det i patientens liv, der giver energi og det, der tapper patienten for energi. De enkelte aktiviteter får point fra 1 til 5. Derefter reorganiseres listen med henblik på at opnå en bedre balance. Dette er en nyttig fremgangsmåde, når der skal tilføjes og fjernes faktorer i balancen mellem krav og ressourcer. Case- fortsat Hanne bliver under udarbejdelsen af energiregnskabet klar over, at hun især tappes for energi, når opgaverne kommer uforudset ind fra højre. Derudover bliver hun bevidst om, at det giver hende energi at sige fra, sikre en god nattesøvn og få daglig motion. Som et resultat af dette tager hun fat på at sikre plads til det, der skaber energi og afklare ansvar og roller i forhold til opgavekrav. Relationen til arbejdspladsen Lægen kan hjælpe patienten til at sætte rammen for den bedst mulige håndtering af krav og forventninger på arbejdet. Denne hjælp er især relevant, hvis patientens stress kommer af tidspres, mangelfuld mulighed for planlægning, uklar prioritering af opgaver og vanskelighed ved at gennemføre en dialog om sin situation. Forudsætningen for, at patienten er en effektiv og glad medarbej- 485

10 Arbejdsmedicin der, er, at der er tydelighed om rolle og ansvar, samt den rette balance mellem krav og ressourcer. Lægen kan sammen med patienten konkretisere, hvilke ændringer der vil sikre, at trivsel og effektivitet kommer til at gå hånd i hånd. Samtidig kan lægen hjælpe patienten til at konkretisere de nye vaner, der skal sættes i værk for at forebygge ny stress. Endelig kan det være vigtigt, at patienten formulerer, hvilken rolle hans/hendes chef kan spille: Hvad har patienten brug for af opbakning? Hvad har chefen brug for at vide mere entydigt og klart fra sin medarbejder? Økonomiske interessekonflikter: Alle forfatterne har været aflønnet af forskningsmidler fra TrygFonden til gennemførelse af Copestressprojektet, som danner grundlag for artiklerne. Artiklen er blevet til som led i et projekt financieret af TrygFonden. Litteratur Der findes en uendelig mængde af bøger om stress og stressbehandling og rigtig mange af dem er gode. Vi kan anbefale nedenstående liste ud fra de kriterier, at de er brugsorienterede, velskrevne og videnskabeligt funderede. Vi kan yderligere anbefale, at stresspatienter supplerer deres samtaleforløb med en eller flere af nedenstående cd er. 1. Langslet GJ. LØFT (spørgeteknik). Gyldendal Akademisk, Levine P. Væk tigeren. Borgen, Psykiatrifonden. Stressbogen - af en tværfaglig forfattergruppe. PsykiatriFondens Forlag, Rasmussen P. Livet efter stress. Gyldendal, Steffensen L. Effektiv uden stress Zachariae B. Stress-kompetence - øvelsesbog og -cd - redskaber til håndtering af stress. Kbh: Rosinante, Kabat-Zinn, Jon. Find hjem til dig selv lektioner i mindfulness (uddrag af Coming to our senses). Dansk Psykologisk Forlag Eje, N. Musicure cd er kan købes på nettet eller på apoteket Månedsskrift for almen praksis juni/juli

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Psykisk rehabilitering Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Undervisning Projektet er baseret på undervisning om psykisk sårbarhed i en arbejdsmæssig sammenhæng, herunder årsager, symptomer, behandling og forebyggelse

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Stressbehandling rådgivningsguide for almen praksis

Stressbehandling rådgivningsguide for almen praksis Arbejdsmedicin Forfatterfoto mangler 300 dpi Biografi Bo Netterstrøm er overlæge og leder af behandlingsprojektet COPEstress. Han har skrevet disputats om psykosociale påvirkninger i arbejdet og iskæmisk

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Benita Holt Rasmussen

Benita Holt Rasmussen LAP Konferencen Mennesket i Balance - 26 februar 2013 Mindfulness baseret Stress Reduktion (MBSR) -et evidensbaseret forløb v.psykolog & mindfulness-instruktør fra CFM Benita Holt Rasmussen Det danske

Læs mere

Stressbehandling rådgivningsguide for almen praksis

Stressbehandling rådgivningsguide for almen praksis Arbejdsmedicin Stressbehandling rådgivningsguide for almen praksis Af Marianne Borritz, Bo Netterstrøm og Nanna Eller Biografi Marianne Borritz er afdelingslæge, speciallæge i arbejdsmedicin. Hun har skrevet

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER

STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP Kasper, der er teamleder, får allerede i bilen på vej til arbejde morgenens

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje

Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje Velkommen til Aktivgruppe 4 og til et 12 ugers behandlingsprogram. Dette hæfte vil være din manual, og på de følgende sider vil du blive introduceret

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Oplæg ved Susanne Konnerup Oversygeplejerske AUH Master i organisationsetik, Sundhedsfaglig supervisor Mindfulnessinstruktør Program

Læs mere

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker MINDFULNESS for særligt sensitive mennesker m ø b e r g s f o r l a g Mindfulness for særligt sensitive mennesker af Susanne Møberg www.moeberg.dk Møbergs Forlag, 2010 1. udgave 1. oplag ISBN 978-87-988993-5-8

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn?

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Sov bedre med hjælp fra dig selv! V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut En kamp mellem to kræfter»har man søvnproblemer, foregår der

Læs mere

NÅR DET HELE HOBER SIG OP

NÅR DET HELE HOBER SIG OP Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP Kasper, der er teamleder, får allerede i bilen på vej til arbejde

Læs mere

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed Mindfulness Meditation & Opmærksomhed DELTAGERINFORMATION Projektets originaltitel: Mindfulness and Attention (MIA) Har du lyst til at deltage i en videnskabeligt forskningsprojekt? Projektets formål og

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk Mindfulness Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut Mindfulness Mindfulness er evnen til at være opmærksom, på en bevidst måde, i det aktuelle øjeblik, uden at dømme. (Jon Kabat-Zinn)

Læs mere

STRESSCOACH BLIV CERTIFICERET STRESSCOACH. Stresscoachuddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress.

STRESSCOACH BLIV CERTIFICERET STRESSCOACH. Stresscoachuddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress. STRESSCOACH BLIV CERTIFICERET STRESSCOACH Stresscoachuddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress. STRESSCOACH APRIL - OKTOBER 2015 For professionelle, der

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Mindfulness i organisationer v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Vores sind Fortid Mig NU NU Dig Fremtid Grundindstillinger i mindfulness? Opmærksomt nærvær mellem stimulus og respons > disciplin i handling

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Flerstrenget intervention til at forbedre trivslen og forebygge nedsat arbejdsevne samt sygefravær fokus på stresshåndteringskurser

Flerstrenget intervention til at forbedre trivslen og forebygge nedsat arbejdsevne samt sygefravær fokus på stresshåndteringskurser Flerstrenget intervention til at forbedre trivslen og forebygge nedsat arbejdsevne samt sygefravær fokus på stresshåndteringskurser AM:2014 workshop Henriette Cranil, Psykiatrifonden Signe Ravn Andersen

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759

V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759 Motivation i praksis V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759 Formål og program 1 At udforske hvad motivation er og hvordan man som leder kan medvirke til at det daglige arbejde bliver

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

ROBUST MENTAL SUNDHED

ROBUST MENTAL SUNDHED ROBUST MENTAL SUNDHED Individuel rådgivning Mindfulness Online Kurser Foredrag Holdundervisning Workshop Mindfulness som faglig kompetence INDHOLD Mindbusiness 1 2 3 4 5 6 Individuel rådgivning Mindfulness

Læs mere

Misbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ

Misbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ Misbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ Modul 5, dag 2 11. september 2013 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Program 9.00-12.00 Fokusområder

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Spørgeskema til medarbejdere. Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet

Spørgeskema til medarbejdere. Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet Spørgeskema til medarbejdere Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet 1.1 Introtekst til spørgeskema Dette spørgeskema indgår i en landsdækkende undersøgelse, der løber over tre år. Projektet

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Politik vedrørende håndtering af stress i Udlændingeservice

Politik vedrørende håndtering af stress i Udlændingeservice Personale- og Servicekontoret Dato: 15. september 2006 Politik vedrørende håndtering af stress i Udlændingeservice Indledning Målet med en stresshåndteringspolitik er at modvirke stress, da stress indvirker

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere