Tema. Sex. krænkelser side 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema. Sex. krænkelser side 4"

Transkript

1 M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o m s o r g A a r h u s k o m m u n e m a g a s i n m a r t s Tema Sex krænkelser side 4

2 a b Gæt en gang Arbejdsredskaber som vi bruger dagligt og mener vi kender, kan få et helt andet udseende, hvis de kommer meget tæt på. VORES var forbi Lokalcenter Carl Blochs Gade og så på nogle af de ting, der bruges hver eneste dag i forbindelse med pleje og praktisk hjælp. Og vi gik meget tæt på. Kan du gætte, hvad vi så? Se svaret på side 28.

3 indhold Tema: Sexkrænkelser Grænserne må ikke skride Seksuelle ønsker i sundhedsklinikken Et klap bagi Jeg ringer ikke til en prostitueret side 4 Kolofon Oplag: 5600 Udsendes til Sundhed og Omsorgs arbejdspladser 6 gange om året Layout: Anders Gejl Tryk: Scanprint Redaktionsgruppe: Ingrid Terkelsen Adresse: Rådhuset 8100 Aarhus C. Pernille Bonne Rasmussen Ansvarshavende: Strategi- og Allan Witte sekretariatschef Thune Korsager Helle Erenbjerg Innovation VORES er personalemagasin for alle ansatte i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Ansættelse på skinner Kurser på Folkeuniversitetet Kick off på social kapital Ny organisering af praktikvejledning Livsmod gennem højre storetå Arbejdsmiljø Sundhed Vores bedste forside Offentlig-privat samarbejde side 10 side 16 side 32 Målsætning: VORES skal: være med til at skabe arbejdsglæde, korpsånd og samhørighed hos medarbejderne, være med til at skabe rammer for en åben og ærlig dialog i Sundhed og Omsorg, understøtte Sundhed og Omsorgs værdier, mål og rammer i emnevalg og vinkling Redaktionsudvalg: Strategi- og sekretariatschef Thune Korsager, Strategi, sekretariat og kommunikation, , Sosu-hjælper Tanja Sjøberg, Lokalcenter Sabro, , Sygeplejerske Kirsten Blaabjerg Pedersen, Lokalcenter Holme & Skåde, , Konsulent Lasse Dahl Personaleudvikling , Chefkonsulent Peter Kaas Frivilligområdet, , Udviklingschef Vibeke Sjøgreen Personaleudvikling, , Sosu-hjælper Susanne Hansen Frederiksbjerg Lokalcentre , Sosu-hjælper Anne-Lise Jordhøj Jensen Lokalcenter Holme og Skåde , 35 Minsitre i træningshumør side 36 Næste nr. udkommer først i maj Deadline 2. april 36 Tag Sundhed og Omsorg med i lommen I VORES bruges den tegnsætning der anbefales af Dansk Sprognævn. Får I de blade I skal have? Hvis I på din arbejdsplads får for få eller for mange eksemplarer af VORES, bedes I meddele det til redaktionen ,

4 sex tema: krænkelser sex-krænk "Det var altid det samme når jeg skulle besøge den mand. Fjernsynet var tændt og der var en pornofilm på skærmen. Den kørte for fuldt tryk. Samtidig lå manden på sin seng og onanerede. Jeg tog fjernbetjeningen fra ham og slukkede for filmen. Det kunne være klamt at tage den fjernbetjeningen. Jeg sagde: Jeg går min vej, hvis du gør det der. Så gik jeg udenfor og ventede til han var holdt op. En situation som denne beskrives af en kollega som et eksempel på, hvad man kan komme ud for på jobbet i Sundhed og Omsorg. En seksuel tone på jobbet har mange i Sundhed og Omsorg prøvet. Nogle på en måde så de føler sig krænket. Ca. 7 procent eller knap 300 ansatte oplyser til Trivselsundersøgelsen fra 2012 at de har været udsat for uønsket seksuel kontakt fra borgere, pårørende eller kolleger. VORES har talt med en række medarbejdere. Mange har været tæt på borgernes seksualitet. Konklusionen er at der er et stort behov for retningslinjer og viden om emnet. n 4 vores magasin marts 2013

5 Tekst Claus Rasmussen Foto Thomas knoop elser Grænserne må ikke skride i forhold til seksuel adfærd man er i hjemmeplejen, er man ikke forpligtet til at tåle mere end andre faggrupper. Vi skal holde fast i vores græn- "Fordi ser, ellers bliver det pludselig legalt at opføre sig skidt. Det siger Lise Bisgaard, teamleder på Midtbyens Lokalcentre, Carl Blochsgade. Hun har en baggrund i det psykiatriske system i regionen og har erfaring i situationer hvor man som ansat må holde fast i den professionelle tilgang. Hjemmeblindhed kan være farligt Lise Bisgaard har været i ansat i Sundhed og Omsorg i blot fire måneder og taler derfor ud fra sine erfaringer fra psykiatrien. På psykiatri-området taler vi om at blive hjemmeblind. Det betyder at man får et alt for tæt forhold til borgeren. Så kan grænserne for samværet med borgeren virkelig flytte sig. Man får en sympati-relation frem for en professionel relation. Pludselig kan medarbejderen komme i en situation hun ikke ønsker at være i. Og så kan en krænkelse opstå. En professionel tilgang betyder ikke at man skal tage afstand til borgerens seksualitet, men at man arbejder metodisk. Her skal vi vise, hvilke normer og spilleregler der gælder, også for seksuel adfærd. Det gælder både ved tilnærmelser og forelskelser. Sosu-assistenten i billedserien hedder Sascha Munch Petersen og er ansat på Lokalcenter Carl Blochs Gade. Mød hende på side 8. Målepunkter for god sygepleje Lise Bisgaard efterlyser større viden om seksuelle problemstillinger. Hun siger: Vi har som sygeplejersker en formel pligt til at forholde os til seksuelle problemstillinger hos borgerne. I den sygefaglige vurdering de såkaldte 12 målepunkter indgår borgerens seksuelle forhold. Det er dog sjældent at vi virkelig begynder at arbejde med de seksuelle problemstillinger på baggrund af den vurdering. Området er så tabu-belagt. Jeg synes der er behov for en stor bevågenhed fra ledelsesside, så en medarbejder ikke oplever at skulle stå alene med en dårlig oplevelse. Der bør være en politik på dette område, helt ligesom der er i forhold til vold på jobbet. Det kunne også være rart med en sexolog, man kunne henvise til. n vores magasin marts

6 sex tema: krænkelser Seksuelle ønsker i Sundhedsklinikken Tekst Claus Rasmussen foto Niels Åge Skovbo I sundhedsklinikken på Lokalcenter Møllestien oplever sygeplejerske Inger Pedersen af og til at borgere kommer ind på seksuelle spørgsmål når de besøger klinikken. Jeg taler med folk om livet, samtidig med at jeg f.eks. ser på den dårlige fod. I den forbindelse kan jeg spørge om der er noget de savner i livet. Nogle gange kan jeg forstå at de føler sig generet af ensomhed. De kan savne nogen at tale med eller holde i hånden. Andre gange gives der udtryk for et udækket behov for sex. Inger Pedersen har ikke selv været udsat for situationer som har været krænkende. "Jeg har enkelte gange i mit arbejde haft en følelse af at mænd kan blive interesseret i mig, og jeg er eksempelvis blevet inviteret ud at spise En gang måtte jeg gøre det klart for en mand at jeg altså var på arbejde, og at vores relation kun var professionel, ikke privat. Det var faktisk ikke så vanskeligt at sige på en ordentlig måde. Professionel rolle Påklædningen kan være vigtig for at undgå nærgående situationer. Inger Pedersen foreslår: Vi bør på lokalcentrene bære en diskret påklædning. Kavalergang og lårkort er ikke den bedste start for en saglig samtale. Vi skal hele tiden være bevidste om de signaler vi sender. Hun synes at seksuelle situationer i mødet med borgeren i høj grad er tabu i Sundhed og Omsorg. Vi har jo ikke retningslinjer i afdelingen. De ansatte finder deres egne løsninger og bruger deres livserfaring og sunde fornuft. Vi er gode til at tale om kost og motion. Men dette område er desværre lidt tys-tys, selvom vi nok alle kommer til at opleve det, siger hun. Hjælp til at finde prostituerede kan ende galt Inger Pedersen ser et stort dilemma for personalet, hvis en borger ønsker hjælp til at kontakte en prostitueret. Jeg har hørt om et tilfælde hvor en borger blev henvist til telefonnumrene på Ekstra Bladets sex-sider, og så blev borgeren rodet ind i et skummelt og kriminelt miljø. I det konkrete tilfælde var det en psykisk svag borger, og det er jo et kæmpe ansvar man tager på sig ved at henvise til en prostitueret. Inger Pedersen har kendskab til et registreret firma med seksualterapeuter, der hjælper handicappede og ældre. Jeg fik for en del år siden kontakt til dette firma, da jeg i forbindelse med noget undervisning hørte godt om dem. I flere tilfælde har jeg fortalt borgere om dette sted, men det er klart at det er borgerens eget ansvar at lave en aftale. Jeg har ikke selv formidlet en kontakt, fortæller hun. n Fakta De 12 sygeplejefaglige indsatser De 12 problemområder er faglige områder, som Sundhedsstyrelsen anbefaler at sygeplejersker skal dokumentere i forhold til. Et af punkterne, nr. 8, handler om seksualitet. Indsats ift. seksualitet Indsatsen gives til patienter med seksualitetsproblemer forårsaget af fx sygdom, operation, alderdom, bivirkning efter medicin. Indsatsen kan fx bestå i oplæring og vejledning i relation til den givne problemstilling, fx hjælpemidler, fysiske symptomer, samlivsforstyrrelser (Kilde: Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser fra KL). 6 vores magasin marts 2013

7 Et klap bagi Tekst Claus Rasmussen Foto Thomas Knoop Hjemmehjælper Berit Jensen fra Midtbyens Lokalcentre fortæller: Næsten alle kolleger har oplevet seksuelle situationer, et klap bagi eller et sprog man ikke har lyst til at høre. Der kan også være borgere der bliver forelsket i hjælperen. Vi får en erfaring i at tackle det, og det er nok hårdest for de yngre. Hun har ikke følt sig direkte truet på sit job. Jeg synes ikke disse episoder virker truende. De fleste ældre er jo svækkede, og vi skal som hjælpere kunne tåle lidt af hvert. Også ældre har en naturlig seksualdrift. Et rap over fingrene virker godt Hun kan trække en grænse. Nogle gange må jeg give en over nallerne til en nærgående person, eller jeg må meget tydeligt sige at det vil jeg ikke finde mig i. Er man utryg ved en bestemt borger, er kollegerne heldigvis gode til at tage over, så man ikke behøver komme tilbage til den borger mere, siger hun. n Bladet Sygeplejersken I Sygeplejersken har der på det seneste været flere artikler om seksualitet på jobbet, f.eks. i nr. 2 fra den 24. januar 2013, s. 30 om 5400 sygeplejersker oplever sexchikane. Retningslinjer for vold og krænkende adfærd Sundhed og Omsorg har retningslinjer for vold. Her står: I sundhed og Omsorg tolerer vi ikke vold eller anden adfærd, der har negativ indflydelse på arbejdsmiljøet og påfører enkeltindivider psykiske eller fysiske mèn. Den enkelte leder er forpligtet til at forebygge vold og håndtere eventuelle voldssager og, med handlingsplanen i hånden, iværksætte de nødvendige foranstaltninger. Denne retningslinje beskriver, hvordan vi handler, når voldsepisoder opstår, og hvordan vold forebygges. Hvert LMU skal udarbejde en konkret handlings- og forebyggelsesplan. Retningslinjerne for vold er tilgængelige i Arbejdsmiljøledelsessystemet. vores magasin marts

8 sex tema: krænkelser Jeg ringer ikke til en prostitueret Tekst Claus Rasmussen Foto Thomas Knoop Sascha Munch Petersen har en særlig forudsætning for at tale om seksualitet i hjemmeplejen. Hun er både sosu-assistent på Lokalcenter Carl Blochs Gade og uddannet sexolog hos den kendte sexolog Joan Ørting. Jeg mener at der mangler mere dialog, forståelse og åbenhed i forhold til det seksuelle. Min tanke er at hvis der skabes mere dialog, vil det give et mindre tabu og gøre det en del nemmere for den enkelte beboer at udtrykke sit seksuelle behov og på den måde forbygge at det kommer til udtryk på uheldig vis. Et kig ned i blusen Jeg har oplevet nogle små episoder, f.eks. en borger der trækker ned i min trøje for at få et bedre kik på barmen. Men jeg er nu ikke blevet skræmt. Vi taler meget om vores oplevelser i mit team. Vi mener at det er helt legalt og almindeligt at søge kærlighed og nærhed. Man kan blive tiltrukket af andre, uanset sygdom, handicap eller alder. Jeg synes vi som personale har en særlig pligt til at være åbne og lyttende, også på dette område. Men det er selvfølgelig vigtigt at vi som personale sætter grænser og kan skelne mellem det at være professionel og så de dybere relationer. Hvis det er for svært at tale om sex og kærlighed, kunne det være en ide at tale med sin personalegruppe eller med en helt anden fagperson. For eksempel skal vi som personale ikke finde os i at føle os seksuelt krænket, men vi skal være mere åbne og turde gå i dialog med borgeren i stedet for at lukke af. Hjælp til dildo Sascha Munch Petersen mener at vi i Sundhed og Omsorg skal kunne vejlede om seksualitet, hvis borgeren er begrænset af sygdom eller handicap. Borgerne kan føle ensomhed og savn, men det kan også handle om fysisk stimulation. Det kan jo f.eks. være meget svært med seksuel stimulation, hvis man har fået opsat et kateter. Jeg har for eksempel hjulpet en ældre dame med at skaffe en særlig dildo, der kunne dække lige netop hendes behov, og med at forklare hende, hvordan den skulle bruges. Stripshow gik over grænsen Sascha Munch Petersen mener at personalet bør have en åben dialog om grænserne på dette område. En beboer ønskede for eksempel at personalet lavede en aftale med en stripper. Bølgerne gik lidt højt i de forskellige afdelinger, og vi endte med at det kunne vi ikke arrangere her. Hun synes der er et behov for uddannelse i at tackle disse situationer. Afdelingen eller lokalcentrene kunne tilbyde kurser eller gå-hjemmøder og mulighed for vejledning af en uddannet sexolog. Ret til sex Sascha Munch Petersen er ikke fortaler for prostitution, men siger: De ældre har den samme ret som alle andre til at søge en prostitueret. Men prostitutionsmiljøet rummer kvinder der er ofre for menneskehandel. Det er selvfølgelig ikke alle, men har vi som personale en ide om hvem det er der kommer ud til den enkelte beboer, og hvem tager ansvaret her? Og kan den enkelte beboer skelne mellem sex og følelser? Jeg synes man skal kigge på det hele menneske, og vi bør som personale kunne skabe en dialog med den enkelte beboer om kærlighed, følelser, sex og nærhed. n 8 vores magasin marts 2013

9 Som leder, TR eller arbejdsmiljørepræsentant er din opgave at: Lytte til personen der har oplevet noget grænseoverskridende (chikane eller seksuel krænkelse) Lave handleplan for løsning af problematikken, eks.: - tage op på personalemøde - vurdere behov for psykologhjælp - vurdere behov for supervision i forhold til at håndtere situationen, eks. via demenskoordinator - aftale opfølgning/evaluering på løsning af problemet Efter behov inddrage arbejdsmiljøkoordinatoren Anvende risikostyringsværktøjet (RisiKort) Trivselsundersøgelse 2012 Ofte kan humor være med til at opbløde en svær situation. Trivselsundersøgelsen fra Sundhed og Omsorg viser at 7 procent af medarbejderne oplever i en eller anden grad at være udsat for uønsket seksuel opmærksomhed. Det drejer sig om 279 personer, der har markeret dette i deres besvarelse. De 7 procent oplever især uønsket seksuel opmærksomhed fra borgere en mindre andel oplever det også fra kolleger og pårørende. 263 personer har oplevet disse situationer fra borgere, men 21 angiver kolleger, pårørende og andre. (Kilde: Sundhed og Omsorg: Trivselsundersøgelsen 2012) Foto Anders gejl Det er bare ikke i orden! Hvad kan og skal man gøre, hvis man føler sig krænket seksuelt på jobbet? Vi har spurgt lederen af Arbejdsmiljø, Maj Morgenstjerne Bek: At blive udsat for hændelser at se, høre eller opleve noget som du føler seksuelt krænkende, er ikke i orden. Det er vigtigt, at du taler med din leder, dine kollegaer eller din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant, hvis du føler dig krænket af en borger du har besøgt. Det er ikke den enkeltes ansvar at håndtere borgere eller situationer der opleves chikanerende det er i fællesskab, vi skal løse det. Det vigtigste er at få det sagt højt. Del det du har oplevet med andre. Hvis du ikke synes det var i orden, så var det ikke i orden. Hvad vil det sige at føle sig krænket? Grundlæggende er der tale om ubehagelige fænomener, som har det til fælles at den ramte føler sig krænket eller truet, samt at man føler det som et angreb på selvværd, værdighed og integritet. Krænkende adfærd er uacceptabelt og skal bekæmpes. Hvis du har oplevet noget eller føler dig krænket, så tag kontakt til din leder, din tillidsrepræsentant eller din arbejdsmiljørepræsentant. vores magasin marts

10 Innovation Innovationsuddannelsen: Hvad er det Kunstnere, frivillige, forskere, præster, pædagoger, bankrådgivere, gamle og unge. Tre dage i januar satte kursister fra innovationsuddannelsen fokus på fremtidens serviceydelser. Det skete sammen med 200 inviterede gæster fra alle dele af erhvervslivet. tekst helle erenbjerg synes det er modigt af Sundhed og Omsorg at sætte den her proces i gang, hvor Jeg vi skal diskutere service som andet end tildeling af ydelser i et katalog, siger præst i Aarhus Domkirke, Tina B. Andersen. Hun var en af de ca. 200 gæster, der deltog i innovationsdagene, som blev holdt i Rådhushallen i januar. Som præst og som menneske er jeg grundlæggende optaget af: Hvordan løser vi opgaven med at drage omsorg for det hele menneske? For omsorg er andet end støttestrømper og støvsugning, siger Tina B. Andersen, som bidrog til debatten og spørgsmålet: Hvad nu hvis vi tilbød åndelig og eksistentiel omsorg? Hvad er vores rolle som kommune - efter din mening? Som kommune og offentlig myndighed har I naturligvis først og fremmest ansvaret for til at løse grundopgaven med pleje og omsorg. Men det ændrer jo ikke ved, at man kan udfordre og stille spørgsmålet: hvordan er det så vi løser den opgave. Hvordan gør vi det bedst muligt? Al omsorg er grundlæggende et møde mellem to liv, og det vi skal kigge på er, hvordan vi skaber de bedste rammer for det møde. Og jeg synes det er befriende, at vi kan diskutere spørgsmålet så åbent, som vi gjorde på workshoppen. Hvad mener du, vi får ved at låne fra andre domæner og andre verdners måder at tænke på? Alle os udefra kan bidrage med at sætte spot på andre ressourcer og andre måder at forstå mødet med borgerne på. For det er hele tankegangen, vi skal ind og røre ved. Det at drage omsorg for andre end os selv. Det er noget vi alle har i os. Men vi skal hele tiden diskutere, hvordan vi gør det. Om vi kan etablere nogle andre måder at mødes på og finde andre ressourcer. Det er et vilkår for alle mennesker, at vi består af andet end de konkrete ydelser, der lige nu ligger i servicekataloget. Livet består af andre og mere udefinerlige begreber - så som livskvalitet og at alle har ret til at blive mødt som hele mennesker, siger Tina B. Andersen. Hvordan? Inden deltagerne blev sluppet løs i jagten på ideer, præsenterede hver af de syv grupper deres erfaringer fra opdagelsesrejser i borgernes verden, hvor de har været på jagt efter paradokser, skjulte skatte og vandrehistorier. Opdagelser som hver gruppe omsatte til hvordan-spørgmål for eksempel: Hvordan kan vi skabe boliger, hvor borgerne kan bo ud fra egne ønsker og behov? Bedre tid til fleksibilitet Også formand for ældrerådet Carl Aksel Kragh Sørensen havde valgt at deltage i workshoppen, og han beskriver de tre dage, hvor han deltog, som en dejlig rejse, lige fra familie og netværk til borgere og systemer. Det vi var optaget af på alle tre dage, og i de tre workshops, jeg deltog i, kredsede om spørgsmålet: Retten til et godt ældreliv: at spise det man kan lide, være velklædt, men også det at kunne være en del af et fællesskab med andre. Og det, 10 vores magasin marts 2013

11 gode liv? Opdagelser. Brugerrejser. Hva nu hvis?. Innovationsuddannelsen er også introduktion til nye redskaber og metoder. Blandt andet blev lego-klodserne her taget i brug. at vi selv kan bestemme over vores eget liv. Han håber, at hele diskussionen og det meget grundige arbejde med serviceydelserne denne gang kan bidrage til mere fleksibilitet for borgere og medarbejdere. Vi skal jo finde ud af, hvad der skal til. Det er rigtig godt, at vi også tør tænke abstrakt og nyt, siger han og fortsætter: Det skal ikke være så trist at blive gammel. Selvom man ikke magter ret meget, mister man jo ikke sin evne til at smile. Og selvom kroppen knirker og man har ondt, mister man jo ikke sin grundlæggende humor. n Fakta Kan vi gøre det anderledes? Nytænkning er mere end nogensinde på dagsordenen i kommunerne, hvor borgernes forventninger, de økonomiske rammer og befolkningsudviklingen stiller store krav til kommunernes evne til at tænke nyt og anderledes. I Sundhed og Omsorg arbejder vi på at udvikle de kommunale ydelser med høj grad af borger- og medarbejderinddragelse, så der skabes serviceydelser af høj kvalitet inden for de givne rammer. Hva nu hvis de 7 spørgsmål: vi aldrig skulle tale om tid sammen med borgeren vi tilbød åndelig eksistensiel omsorg? vi var mere personlige i vores kontakt med borgerne borgerne selv har lyst til ny teknologi? vi giver slip og lader andre spille med eller løse opgaver? vi lavede plejeboligerne om til landsbyer...vi har styr på overgangene i det nære sundhedsvæsen? vores magasin marts

12 Innovation Innovation puha Er det noget du gør det hele tiden sammen med dine kollegaer eller lyder det som noget de andre gør? Tekst Bjarke Østergaard Vi tror, vi gør det hele tiden i Sundhed og Omsorg. For det handler om at tage noget nyt eller noget vi allerede kender og omforme det til noget, der gør hverdagen nemmere. Simpelt! Så du er allerede innovativ. Vi mangler bare at høre din ide, og vi har fundet nogle penge, så vi kan hjælpe dig med at udvikle den. Din ide kan være stor eller lille. Det kan være en lille ide, der fungerer flot i bestemte situationer, såsom; en klemme i en snor, der hjælper Hr. Jensen med at trække bukserne op når han ikke kan bukke sig. Det kan også være en stor ide, såsom lim på papir, også kaldet post-it, der udvikler sig til en global succes. Der er ingen grænser og vi vil gerne høre alle dine ideer. men hvad hvis det nu går galt og pengene er spildt? Helt ok, for vi ved godt at når vi er innovative, så kender vi ikke resultatet. Det kræver mod at træde ud et sted hvor vi ikke har været før. At foreslå noget ingen andre har hørt om før. At sige Jeg har en god ide Men lad os være modige sammen, så fortæl os om din ide. Vi lover at hjælpe dig alt det vi kan, hvis bare du vil fortælle os hvordan det gik. Fair nok? Vi glæder os til at høre fra dig. n Fakta Byrådet har afsat 40 mio. til fortsat innovation og nytænkning. De 40. mio. er fordelt på to puljer: 30 mio. til fælles tværgående indsatser, der skal sikre innovation og modernisering af kommunens drift inden for udvalgte områder. 10 mio. til lokale indsatser i magistratsafdelingerne, som afdelingerne har frie hænder til at udmønte lokalt. Til lokale indsatser har Sundhed og Omsorg fået tildelt 2.4 mio. kr. årligt i 2013 og Kontakt: Dorthe Grosen på eller skriv en mail til 12 vores magasin marts 2013

13 ansættelse på skinner: Velkommen i klubben tekst og foto Pernille Bonne Rasmussen Sundhed og Omsorg sluser hele tiden nye medarbejdere ind i organisationen, ikke mindst efter at rådmanden i januar ophævede ansættelsesstoppet. VORES har pustet støvet af manualen Ansættelse på skinner og kigget nærmere på, hvordan det er at være nyansat i Sundhed og Omsorg. Den ene arbejder med udsigt over Aarhus Bugt, Egå Marina og den skønne natur i det nordlige Aarhus. Den anden kan hver morgen lade sig betage af Arne Jacobsens arkitektur i den pulserende midtby. Den ene er dagligt personificeringen af begreberne besjæling og varme hænder, den anden må nøjes med at stikke en finger i jorden hist og pist, men fortæller til gengæld hele Sundhed og Omsorg og alle andre, der gider høre, om det. Den ene er Charlotte Olsen, 25, nyansat hjemmesygeplejerske på Lokalcenter Hjortshøj, den anden, det er mig; Pernille Bonne Rasmussen, 32, ny kommunikationsmedarbejder med storrumskontor på rådhuset. Lige i flæsket I lokalcentrets grå Suzuki Splash har vi sammen været en tur rundt i Hjortshøj og omegn for at prikke insulin i maveskind og lår, tilse sår og ikke mindst tale om, hvordan det er at være new kid on the block i Sundhed og Omsorg. Det viste sig, at vi, til for trods for vidt forskellige arbejdsområder, kunne trække flere paralleller i vores oplevelser med jobstart. For eksempel er vi begge blevet ansat på ikke opslåede stillinger i tidsbegrænsede ansættelser, Charlotte til og med september, jeg selv indtil nytår. Og ikke mindst er vi begge fra første dag blevet kastet lige ind i hvirvelstrømmen af arbejdsopgaver, nye kolleger og løbende introduktion. Ikke noget med lige at falde til og lære arbejdspladsen at kende først, men vi er helt enige om, at det faktisk er en fed fornemmelse: Der er vores magasin marts

14 Spørgejørgen. Hvordan logger jeg på pda en, hvor står kaffen, og hvad er det nu, mine nye kolleger hedder? Som nyansat har man mange spørgsmål, og noget af det vigtigste for en god start er, at de nye kolleger har tid og lyst til at hjælpe. Men jeg vil helst ikke forstyrre for meget, så jeg prøver at samle mine spørgsmål sammen og så stille dem på én gang, siger nyansat hjemmesygeplejerske Charlotte Olsen. Dén tager undertegnede, VORES udsendte og nyansatte medarbejder, til sig - når man sidder på fælleskontor er det så let lige at spørge ved siden af. Men fra nu af vil jeg samle spørgsmålene sammen og kun forstyrre en enkelt gang i timen brug for os og tillid til, at vi har kompetencerne i orden. På egne ben Godmorgen Anna Margrethe, det er hjemmesygeplejersken. Jeg har lige taget en med, der skal følge mig i dag, jeg håber, det er okay? siger Charlotte Olsen, da vi træder ind i plejeboligen, der er dagens første stop. Skal jeg have to prik? Jamen, du vælger bare en delle, der er jo nok at tage af, smiler Anna Margrethe og trækker natblusen op over maveskindet. Hun er nu ikke nogen stor dame, men lidt blød hud på hver side af maven er der da, og hun får sin insulin. Charlotte Olsen konverserer lidt, justerer indholdet i doseringsæsken efter lægens anvisning, ønsker god dag og på gensyn og bevæger sig ud i den bidende februarfrost med mig i hælene. Da hun 26. november startede på sit nye job, var det hende, der fulgte i hælene på en kollega. Men kun i to dage, så var det ud på egne ben. Jeg selv startede 1. februar og havde en hel uge som føl, så var jeg kørt i stilling. Første gang, jeg skulle rundt alene, havde jeg det sådan, du ved, siger hun og laver en højlydt synkebevægelse og forklarer: Det er et år siden, jeg blev færdiguddannet, men jeg har arbejdet som stewardesse, indtil jeg fik jobbet her. Så det var faktisk først, da jeg sad i bilen alene, at jeg følte, at nu var jeg rigtig sygeplejerske. Det var fedt, men også hårdt. Og jeg var fandme træt den første måned! Er jeg god nok? HTC-mobilen ringer, og Charlotte Olsen jonglerer hjemmevant rundt med medicinske termer og får lægesekretæren i den anden ende hjulpet videre. Som en ekstra tjans i dag har hun vagttelefonen med på ruten. Vi holder på p-pladsen foran et privat hjem, hvis beboer, en ældre herre, i en periode har aflyst aftaler med både sundhedshus og egen læge og ikke har lukket op for hjemmeplejen. I starten var der dage, hvor jeg tænkte: Kan jeg overhovedet finde ud af det her?, siger hun, nu hvor hun igen står i en ikke-planlagt situation og skal træffe en beslutning. Jeg nikker genkendende, for jeg kan godt huske fornemmelsen fra dengang, jeg selv var nyuddannet og startede på mit første job. To jobskift senere er jeg ikke stødt på følelsen, og ifølge teamleder Kirsten Obling, behøver Charlotte Olsen nu heller ikke bekymre sig. Vi havde akut brug for en ny kollega og fornemmede ved samtalen, at hun kunne noget. Så vi valgte at satse, fortæller Kirsten Obling, da jeg efter hjemmebesøgene passer hende op mellem to møder for at tale ansættelse på skinner. Ikke efter bogen, men alligevel på skinner Kirsten Obling var selv med i processen omkring dokumentet Ansættelse på skinners tilblivelse, og bladrer den gerne igennem forud for en ansættelse, men følger den ikke slavisk. 14 vores magasin marts 2013

15 Ansættelse på skinner Ansættelse på skinner er en håndbog for ansættelse af nye medarbejdere, komplet med skabelon for tidsplan og opgavefordeling, interviewguide til den gode ansættelsesprocedure mm. Du finder guiden på Sundhed og Omsorgs medarbejderportal. Selvom Charlotte er ny i jobbet, jonglerer hun alligevel hjemmevant rundt i de medicinske termer, da telefonen ringer. Den er god som guideline, og vi har da også faste procedurer, vi plejer at følge, siger Kirsten Obling, der udover få faste stillinger ansætter mange vikarer, som f.eks. Charlotte Olsen. På det oplagte spørgsmål; kører jeres ansættelser så på skinner? svarer hun: Det synes jeg. Men vi undersøger i øjeblikket, hvilke informationer vikarer, der f.eks. skal være her tre måneder, egentlig har brug for, siger hun. Mens vi taler, kigger Charlotte Olsen forbi Kirsten Obling, for lige at vende situationen omkring den ældre herre, der ikke lukkede op. Hun har forsøgt at ringe til ham, og har dernæst kontaktet hans egen læge, og vil lige sikre sig, at hun ikke har overset noget. Det illustrerer meget godt, hvad det er nye medarbejdere især har brug for, og understreger en pointe, Charlotte Olsen tidligere selv har nævnt for mig: Det vigtigste som nyansat er, at man kan spørge sine kolleger og sin leder til råds og få hjælp, når man har brug for det. Jeg nikker genkendende. Selvfølgelig er der nogle formelle rammer, der skal holdes ved en ansættelse, og det er rigtig skønt med blomster på bordet og at it- og andet udstyr er klar-parat-til-start. Men det afgørende for en ansættelse på skinner er hjælpsomhed og åbne arme. n vores magasin marts

16 Gratis kurser på Folkeuniversitetet: et tilbud blive kl Folkeuniversitetet? Er det ikke noget med nogle kloge universitetsfolk, der står og holder foredrag om emner og i et sprog, som almindelige mennesker ikke kan forstå? Jo. Og nej. Underviserne kommer mestendels fra universitetsverdenen, og kloge dét er de. Men de kurser, som ansatte i Sundhed og Omsorg kan deltage gratis i, er nøje udvalgt, så de har interesse for og er relevante for medarbejdernes daglige arbejde. Et kursus består typisk af fem aftener, hvor forskellige fagfolk holder oplæg om emnet ud fra forskellige vinkler. I den sæson, der er i gang lige nu, bydes der på kurser og foredrag inden for organisation, ledelse og kommunikation, psykologi, sundhed og pædagogik, samfundsvidenskab, naturvidenskab og religion og filosofi. VORES har spurgte to ansatte, der deltog i efterårets kurser, om hvad de fik ud af det. n Deltager: Lone Krogh- Hansen, sosu-hjælper, arbejdsmiljørepræsentant på Lokalcenter Næshøj/Søholm. Kursus: God arbejdslyst! Underemner: Positiv psykologi på arbejdet, HRs rolle, Læring på arbejdspladsen, Stress, Job og krop, Balance mellem arbejdsliv og privatliv. Man bliver jo ikke dummere af det! Jeg valgte kurset om arbejdslyst fordi jeg tænkte at jeg kunne bruge det som arbejdsmiljørepræsentant. De første foredrag var de bedste, navnlig det om positiv psykologi på arbejdet. Det handlede om at alle ikke skal være gode til alt. Man skal fokusere på det, den enkelte har interesse i, så alle gør det de er bedst til. Jeg vil så sige at de sidste oplæg blev lidt for kinesiske for min smag. Meget af det, vi hørte om, vidste jeg noget om i forvejen, fx om stress, men man bliver jo ikke dummere af at høre tingene igen, på en ny måde. For nogle år siden gik jeg på en kursus om kulturen i de arabiske lande, og det var virkelig interessant og brugbart, også i mit arbejde. Kursus: Mindfulness Underemner: Introduktion til mindfulness, Mindfulness-baseret terapi til angst og depression, Om mindfulness i idræt, kampsport og dans, Mindfulness i hjernen, Mindfulness og arbejdsliv, Mindfulness i mødet med moderniteten: buddhisme, videnskab og wellness, Perspektiver på praktisk anvendelse. Det var lige mig! Deltager: Marianne Kousgaard Madsen, sosu-hjælper på Lokalcenter Carl Blochs Gade. Jeg syntes det var meget spændende, og noget som jeg kan bruge både i arbejdet og personligt. Mindfulness er jo meget oppe i tiden. Noget af det er gammelkendt, men der er også meget nyt, og det kan virkelig bruges. Specielt det der handlede om stress og depression var meget interessant. Jeg har også lært at meditere! Det begyndte vi hver aften med og jeg var da lidt skeptisk over det for i starten, men jeg blev hurtigt overbevist om at det var godt, og nu bruger jeg det faktisk hver dag. Jeg lokkede en kollega med, og det var rart at vi var to, så vi kunne snakke om det vi havde lært. Jeg synes niveauet var passende og ikke for højttravende. Jeg kunne i hvert fald uden videre forstå hvad der blev sagt! Så jeg har meldt mig til en nyt kursus her i foråret for egen regning. 16 vores magasin marts 2013

17 om at ogere Mange ansatte i Sundhed og Omsorg bruger tilbuddet om at deltage gratis på udvalgte kurser på Folkeuniversitetet. VORES har talt med to af dem. Fakta To gange om året udbyder Sundhed og Omsorg, i samarbejde med Folkeuniversitetet, en række gratis kurser til medarbejderne. Man kan melde sig til ét kursus. Sundhed og Omsorg dækker hele kursusafgiften. Når tilmeldingsfristerne nærmer sig, sendes der information og materiale ud til arbejdspladserne. Af de kurser, som Folkeuniversitetet og Sundhed og Omsorg tilbyder medarbejderne her i foråret, er Mindfulness det helt store trækplaster. Af andre populære kurser kan nævnes God arbejdslyst, Læringsstile og Den nødvendige samtale i parforholdet. 24 timers-reglen gælder nu for alle klager Fra 1. marts skal alle borgere, der klager over Sundhed og Omsorg, have svar inden for 24 timer. Siden 1. november er 24 timers-reglen blevet brugt ved klager, der er stilet til rådmanden eller direktøren, men nu udvides ordningen til alle skriftlige kla-ger. Reglen betyder ikke, at klagerne skal være behandlet inden for 24 timer, men at borgeren skal være blevet kontaktet af Sundhed og Omsorg omkring klagen. Kontakten vil typisk foregå pr. telefon eller . Reglen gælder heller ikke i weekenden og på helligdage. Klager, der modtages der eller om Giv lokalcentret besjæling med besøgshunde Har hunde en sjæl? Det spørgsmål har teologer og andre kloge hoveder gennem tiderne brugt meget energi på at diskutere. Derimod er det ikke til diskussion, at hunde har en positiv effekt på besjælingen af lokalcentre og plejeboliger. Trygfonden har gennem tre år kørt et projekt med besøgshunde, som lokalcentrene kan til-melde sig. De positive effekter har hurtigt vist sig: mere liv og besjæling i plejeboligerne og mere livskvalitet og bedre helbred hos beboerne samt større arbejdsglæde hos medarbejder-ne. Trygfonden udvælger og godkender hundene og deres ejere og koordinerer med fredagen, besvares inden 24 timer efter, at en hverdag er påbegyndt. Skulle det kikse en enkelt gang, bliver medarbejderne ikke fyret af den grund. Som rådmand Thomas Medom udtrykker det: Vi har nok tidstyranni i den offentlige sektor, så vi står ikke og tager tid, men logikken er, at det giver så god mening, at man ikke kan lade være med at handle hurtigt. Vil du vide mere om 24 timers-reglen? Så mail eller ring til Søren Sørensen, HR: eller Karen Meisner Christensen, HR: plejeenhederne. Trygfondens forskere indsamler og formidler også data om besøgene, så erfaringerne kan videreføres og bredes ud. Det er gratis for såvel hundeejere som lokalcentre at deltage i projektet. Trygfonden anbefaler, at man etablerer en frivillig organisering lokalt på hvert lokalcenter. Hvis du mener at en eller flere beboere på det lokalcenter, hvor du arbejder, kan have glæde af en besøgshund, så snak med din teamleder om det. I kan finde ud af mere om mulighederne samt tilmelde jer ordningen på vores magasin marts

18 Kick-off på soci tekst ingrid terkelsen Torsdag 7. februar blev arbejdet med Social Kapital for alvor skudt i gang i Sundhed og Omsorg. HovedMedUdvalget, det Fælles Arbejdsmiljøudvalg (FAMU), områdechefer, fællestillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøkonsulenter deltog i et kick-off arrangement på Lokalcenter Skåde. Formålet var dels at få fælles forståelse for hvad Social Kapital egentlig er, samt at drøfte, hvordan den kan rulles ud i Sundhed og Omsorg. Hvad er Social Kapital? En virksomheds Sociale Kapital er den egenskab der sikrer at ledelse og medarbejdere i fællesskab kan løse virksomhedens kerneopgave den ydelse eller det produkt som er grundlaget for virksomheden. Det forudsætter at ledelse og medarbejdere kan samarbejde, og at deres samarbejde er baseret på en stor grad af tillid og retfærdighed. De tre begreber tillid, retfærdighed og samarbejde bliver også kaldt De Tre Diamanter og er omdrejningspunkter i en positiv Social Kapital. Social Kapital er ikke et særligt projekt, som sættes i gang på en arbejdsplads. Social Kapital er noget der i forvejen praktiseres dagligt på alle arbejdspladser. Men ved at sætte fokus på den kan man højne kvaliteten af den. n samarbej De seks regler for en retfærdig proces Konsistens: De samme procedurer skal bruges over for alle ansatte. Upersonlighed: Ledernes personlige interesser skal ikke have indflydelse på processen. Beslutningsgrundlag: Beslutningerne skal være baseret på pålidelige og relevante informationer. Ankemulighed: Der skal være mulighed for at unfair og forkerte beslutninger omgøres. Repræsentation: Alle berørte parter skal involveres og høres i processen. Etik: Processen skal finde sted i overensstemmelse med fundamentale etiske principper. retfærdighed kerneop 18 vores magasin marts 2013 Det handler om, at arbejdsopgaver, løn, forfremmelser og anerkendelse bliver fordelt på en retfærdig måde. Det handler om, at ingen bliver favoriseret, og at alle bliver behandlet med respekt og værdighed. Og det handler om, at der er gennemsigtighed i forhold til beslutningsprocesserne på arbejdspladserne. Tingene skal gå ordentligt for sig.

19 al kapital dsevne Det betyder ganske enkelt, at ledelse og medarbejdere skal kunne samarbejde effektivt om kerneopgaverne - på tværs af fagområder. De seks guldkorn vejen til arbejdstilfredshed Høj indflydelse: hvordan arbejdet udføres, pauser, hvem man arbejder sammen med etc. Højt niveau af mening: formål med arbejdet, sammenhæng med andres indsats, kvalitet God forudsigelighed: relevante informationer om fremtidige forandringer og begivenheder God social støtte: praktisk og følelsesmæssig støtte fra kolleger og ledere Retfærdig belønning: anerkendelse, karriere, løn Passende krav: kvantitative, følelsesmæssige, sociale gaver Sådan opbygger du tillid Tillid opbygges ved at du er troværdig: De ting du gør, er til at gennemskue og forklare Du gør hvad du siger og siger hvad du gør Du viser andre tillid ved at give dem kompetence Du tager andres synspunkter seriøst tillid Vi skal være tillidsvækkende man skal kunne stole på, at vi gør det vi siger, og siger det vi gør. Og vi skal vise andre tillid fx skal ledelsen have tillid til at medarbejderne kan og vil løse deres arbejdsopgaver så godt de formår det. Tillid betyder kort og godt, at vi kan regne med hinanden. vores magasin marts

20 praktikvejledning Professionel praktikvejledning Tekst Trine Krogh Pedersen, udviklingskonsulent Personaleudvikling Foto Lars Aarø SOSU-elever skal kompetencemæssigt kunne matche komplekse opgaver nu og fremover. Her er praktikvejledernes indsats afgørende. Professionaliseringen af vejlederfunktionen giver nye muligheder for kompetenceudvikling og stiller også nye krav til vejledernes udvikling. Færre vejledere, flere elever Sundhed og Omsorg har effektiviseret organiseringen af praktikvejledningen. Fremover vil der være færre vejledere, og den enkelte vejleder vil have flere elever ad gangen. Funktionen som praktikvejleder er blevet en del af et job med en fastlagt jobprofil, der skal søges. Med denne form vil vejlederen varetage funktionen kontinuerligt. Stillingen som praktikvejleder skal være attraktiv og fastholde de dygtige vejledere og åbne op for nye muligheder for en praktikvejlederkarriere. Kompetenceudviklingsforløb SOSU-elever skal kompetencemæssigt kunne matche komplekse opgaver nu og fremover. Her er praktikvejledernes indsats afgørende. Professionaliseringen af vejlederfunktionen giver nye muligheder for kompetenceudvikling og stiller også nye krav til vejledernes udvikling. En del af kompetenceudviklingen består i at alle Sundhed og Omsorgs praktikvejledere skal gennemføre en efteruddannelse. Kompetenceudviklingen sætter fokus på: Den professionelle vejleder, pædagogik, læringsstile, vejledningstilgang, kommunikation og feedback samt dokumentation og refleksion. Klare rammer og kvalitetsaftale Omdrejningspunktet for den nye organisering er også klare rammer for vejledningsopgaven. Der er vedtaget en kvalitetsaftale, der fastsætter fælles ret- 20 vores magasin marts 2013

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg 1 Indledning Denne kvalitetsaftale fastsætter fælles retningslinjer for, hvordan praktikforløb for elever på social- og sundhedsuddannelserne

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Velkommen til workshop. - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013

Velkommen til workshop. - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013 Velkommen til workshop - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013 Program den 2. juni 2013 Præsentation af konsulenter Foreløbige resultater af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken De seks

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

UNDERVISNING I DEMENS

UNDERVISNING I DEMENS UNDERVISNING I DEMENS Katalog over demensrelaterede kurser udbudt af DemensCentrum Aarhus til medarbejdere i Aarhus kommune i efteråret 2014 Viden udfordrer demensen DemensCentrum Aarhus arbejder ud fra

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Bliv SOSU og gør en forskel

Bliv SOSU og gør en forskel Bliv SOSU og gør en forskel For mig findes der ikke noget mere bekræftende end at se den glæde jeg frembringer hos den enkelte borger. Og jeg gør jo bare mit arbejde. Og nogle gange lidt mere Hver eneste

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse

Vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Dialogisk ledelse og styring i Aarhus. Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef

Dialogisk ledelse og styring i Aarhus. Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef Dialogisk ledelse og styring i Aarhus Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef Indhold Dialogisk ledelse og styring i Aarhus kommune via visionen og Kærlig kommune

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan. Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Læs mere