ITS - for bedre fremkommelighed, sikkerhed og miljø

Transkript

1 Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Teknik og Miljø Dato 3. maj 2016 ITS - for bedre fremkommelighed, sikkerhed og miljø Udmøntning af de afsatte midler til intelligent transportsystemer med henblik på at sikre bedre fremkommelighed, sikkerhed og miljø. 1. Resume Intelligente transportsystemer (ITS) er et meget effektivt element til at sikre en bedre udnyttelse af den eksisterende infrastruktur. ITS kan skabe øget fremkommelighed på vejnettet, som vil reducere rejsetiden. ITS-tiltag kan supplere eksisterende vejanlæg, planlagte udvidelser af vejnettet samt andre mere traditionelle midler til sikkert og effektivt at imødekomme de stigende krav til fremkommeligheden. Prioritering af ITS i Aarhus har allerede resulteret i forbedring af rejsetider på indfalds- og ringveje. Men med stigende trafikmængder er det nødvendigt med en løbende optimering af disse strækninger, ligesom der er en række lokaliteter og strækninger, hvor der fortsat er et stort potentiale for at anvende ITS. I Budget afsatte byrådet 34,5 millioner kroner til udvikling af ITS-området over de næste fire år. Disse midler vil i budgetperioden blive anvendt til at dække anlægs- og driftsudgifter for ITS-indsatser. Midlerne anvendes hovedsagligt på de, i ITS-planen, beskrevne ITS-områder, jf. bilaget. Disse vurderes at give den størst mulige trafikale gevinst her og nu. ITS - for bedre fremkommelighed, sikkerhed og miljø side 1 af 9

2 2. Beslutningspunkter At 1) de 34,5 mio. kr. afsat til ITS over 4 år prioriteres som foreslået i afsnit Baggrund Byrådet har tidligere afsat midler til en styrkelse af ITSområdet ( ). De hidtidige initiativer har eksempelvis resulteret i forbedringer af rejsetider på Ringgaden, Ringvejen og Viborgvej. Rejsetiden i myldretiden blev således reduceret med 33 % på Ringgaden, % på Ringvejen og 17 % på Viborgvej umiddelbart efter udførelse af ændringerne. Men disse effektvurderinger er foretaget inden, at trafikken flyttede fra Kystvejsstrækningen til andre dele af byen. Generelt er der et behov for en løbende optimering af eksisterende anlæg for at fastholde forbedringer i fremkommeligheden over tid i takt med, at trafikintensiteten stiger og/eller flytter sig i en dynamisk by som Aarhus. Derudover er der behov for løbende at implementere nye ITS-tiltag for fortsat at forbedre den trafikale situation i kommunen. Som følge af en hastig teknologisk udvikling giver ITS til stadighed flere lovende muligheder for at styrke Aarhus Kommunes fremtidige mobilitet og kan dermed bidrage til at Aarhus fortsat er en velfungerende by. Teknik og Miljø fremlagde i 3. kvartal 2015 en ITS-plan (se bilag 1) med fokus på fremkommelighed, sikkerhed og miljø. Planen beskriver de mulige ITS-teknologier og et såkaldt ITS-katalog samt fremlægger forslag til konkrete tiltag på ni lokaliteter i byen, som vil kunne gøre en stor forskel for fremkommeligheden i Aarhus nu og her. ITS-planen skitserer således det brede gevinstfelt, der øges ved prioritering af ITS-området og tydeliggør muligheder og effekter ved at realisere en ITS-vision. ITS - for bedre fremkommelighed, sikkerhed og miljø side 2 af 9

3 4. Effekt Aarhus strategi for at sikre god mobilitet er baseret på følgende virkemidler, som repræsenterer en bevidst bred vifte af indsatser: - Minimere transportbehovet - Påvirke og ændre transportvaner - Udnytte eksisterende infrastruktur bedre - Anlægge ny infrastruktur og tilbyde nye transporttilbud ITS er et af de centrale elementer i det spor, der handler om at udnytte den eksisterende infrastruktur bedre. ITS kan forbedre ydeevnen i et vejnet ved at maksimere kapacitetsudnyttelsen af den eksisterende infrastruktur. Dette reducerer behovet for udbygninger og nyanlæg. Optimering af kapacitetsudnyttelsen gennem bedre samordninger af signalanlæg og trafikstyring på bl.a. ringsystemerne er særdeles vigtig, da stigningen i trafikintensitet klart overgår stigningen i vejkapacitet over tid. For det aarhusianske vejnet er biltrafikken som helhed steget med 30 % de sidste 20 år. En maksimering af kapacitetsudnyttelsen i vejnettet vil sikre en øget fremkommelighed og derved forbedre det overordnede serviceniveau for borgerne. Dette kan eksempelvis være som resultat af it-baseret, intelligent skiltning, som tilbyder borgerne et dynamisk og fleksibelt rutevalg. Alternativt er det muligt at prioritere bestemte trafikgrupper, så man på en given strækning eller i et givent kryds prioriterer fremkommeligheden for eksempelvis cyklister, bilister eller busser. En bedre udnyttelse af vejnettet vil desuden komme til udtryk som en markant reduktion i de samfundsøkonomiske omkostninger ved trængsel, idet mængden af spildtid kan reduceres i trafikken. Fjernes bilerne hurtigere fra vejnettet gennem effektiv trafikledelse, vil det ligeledes medføre en ITS - for bedre fremkommelighed, sikkerhed og miljø side 3 af 9

4 reduktion i trafikkens brændstofforbrug og dermed udledning af CO 2. De største samfundsmæssige gevinster ved en øget implementering af ITS vil derfor være: 1) forhøjet trafiksikkerhed, 2) øget fremkommelighed og serviceniveau, samt 3) reduktion af trafikkens miljøbelastning: 1. Forhøjet trafiksikkerhed: Ved brug af intelligente transportsystemer kan der opnås mange sikkerhedsfordele. ITS bidrager således i dag til at reducere antallet af såvel tilskadekomne som dræbte i trafikken, bl.a. ved hjælp af din fart skilte. Skiltene registrerer og informerer omkring bilernes hastighed på udvalgte strækninger f.eks. foran/ved byens skoler. 2. Øget fremkommelighed og serviceniveau: ITS forbedrer mobiliteten ved at reducere trængsel og forbedre udnyttelsen af vejnettets kapacitet. Trafikanter får realtidsinformation på bl.a. dynamiske tavler, som giver den enkelte bruger mulighed for at træffe et bedre rutevalg. Ligeledes vil en løbende optimering af signalprogrammer med ny og bedre teknologisk detektering give bedre afvikling og mindre trængsel i signalanlæggene. 3. Reduktion af trafikkens miljøbelastning: ITS har en unik mulighed for at bidrage med miljømæssige gevinster, da transport er en væsentlig årsag til udledning af drivhusgasser. Gevinsterne opnås ved at reducere trængsel på vejene gennem en række tiltag, der tillader et mere gnidningsløst trafikflow, nudging af bilister om rejseeffektivitet og ved at mindske/udskyde behovet for at bygge flere/større veje. Fokus på ITS-strategien er således helt i tråd med flere af Teknik og Miljøs budgetmål: Vi skal sikre bæredygtig vækst ITS - for bedre fremkommelighed, sikkerhed og miljø side 4 af 9

5 Vi skal sikre mobilitet og forbundethed Vi skal sikre en effektiv og serviceminded drift 5. Ydelse ITS-planen vil være dynamisk og blive opdateret jævnligt grundet den løbende rivende udvikling, der er på ITSområdet, og den dynamiske udvikling af trafikken. Revisioner skal desuden tage højde for de andre planer, f.eks. den nye Trafik- og Mobilitetsplan for Midtbyen, som ITS-planen er forbundet med. I ITS-planen er der forslag til hvilke områder, der bør arbejdes med - med forbehold for ændringer i trafikmønstre og for, at der kommer ny teknologi, som giver en højere effekt på andre lokaliteter. I første omgang anbefales det at gennemføre udvalgte projekter inden for Signal, Cykeltiltag og Parkering. De konkrete projekter, der vil blive gennemført, vil være angivet og beskrevet i det årlige anlægsprogram. Ydelserne omhandler både nyt udstyr (anlæg) og løbende optimering (drift). Bilagene i ITS-planen viser et øjebliksbillede af udvalgte fokuslokaliteter og i takt med udrulningen skal det derfor løbende vurderes, hvilke projekter, der giver den størst mulige trafikale gevinst i forhold til fremkommelighed, trafiksikkerhed og miljø. Fokuslokaliteterne bidrager til at skabe en helhedsløsning på nuværende trafikale udfordringer. Der vil naturligvis løbende komme nye fokuslokaliteter til, som bør prioriteres i forhold til de nuværende. Den konkrete prioritering vil afhænge af flere faktorer: Hvor får vi mest for pengene? Hvor vi kan være med til at understøtte en byudvikling? Hvor vi kan understøtte andre planer (Planstrategi, Trafik- og Mobilitetsplan)? Og hvor vi har muligheden for at udvikle nye løsningsprojekter? Den løbende prioritering af indsatsområder vil bl.a. blive baseret på målinger af fremkommeligheden. Teknik og Miljø har på det overordnede vejnet etableret et rejsetidssystem ITS - for bedre fremkommelighed, sikkerhed og miljø side 5 af 9

6 baseret på Bluetooth registrering. Data fra systemet har flere anvendelsesmuligheder, herunder måling af rejsetid og fremkommelighed. Ligeledes benyttes data fra systemet til en vurdering af ændringer i rejsetiden efter f.eks. forbedrede samordninger. 6. Organisering Projekterne gennemføres af Center for Byens Anvendelse i Teknik og Miljø. Center for Byens Anvendelse har gennemført de indledende analyser/igangsætter løbende analyser af trafikken i Aarhus. I de kommende Anlægsprogrammer vil der år for år blive angivet, hvilke ITS projekter, der gennemføres det kommende år. For at kunne understøtte de igangsatte projekter har Center for Byens Anvendelse styrket en række kontaktflader med bl.a. et formaliseret strategisk samarbejde med østjyske kommuner samt Vejdirektoratet. Samtidig findes et tæt samarbejde med både nationale og udenlandske leverandører af ITS. Formålet hermed er at teste den nyeste teknologi og sikre os den nyeste viden. Ydermere vil indsatsen blive koordineret med udarbejdelse af nye lokalplaner, udvikling af byudviklingsområder etc. Henvendelser fra borgere med lokalkendskab kan ligeledes være med til at belyse problemstillinger, der skal tages hånd om. ITS - for bedre fremkommelighed, sikkerhed og miljø side 6 af 9

7 7. Ressourcer I nedenstående tabel redegøres for, hvordan de tildelte ressourcer på 34,5 millioner kr. forventes udmøntet. Merudgifter til drift af kommunens ITS-udstyr på 3,4 mio.kr. i 2019 vedrører dels et aktuelt budgetmæssigt efterslæb på 2,4 mio. kr. til den almindelige systemtekniske drift af signaludstyr samt drift af cykeludstyr og steler, dels merudgifter som følge af nye ITS-anlæg. Der er ikke afsat midler i 2020 til dækning heraf. Tabel 1. Forventede fordeling af ITS-midler iht. pulje 2015 I 1000 kroner (2016 priser) Anlæg iht. pulje Afledt drift iht. pulje Almindelige drift Sum år Sum total Figur 1 illustrerer den forventede udvikling i ITS-økonomien frem til et tidspunkt efter den periode, som indeværende indstilling berører. En stigning i anlægsprojekter medfører en proportionel stigning i de afledte driftsmidler. Som det fremgår af figuren vil de i øjeblikket afsatte midler være utilstrækkelige til at sikre drift og vedligehold efter ITS - for bedre fremkommelighed, sikkerhed og miljø side 7 af 9

8 Figur 1. Forventede udvikling i ITS-økonomi ITS - for bedre fremkommelighed, sikkerhed og miljø side 8 af 9

9 Kristian Würtz Rådmand / Erik Jespersen Direktør Bilag Bilag 1: ITS-plan Tidligere beslutninger I budgetforliget for 2015 blev der afsat midler fra MOVE på 34,5 mio. kr. til ITS-området fra Midlerne fordeler sig hhv. med 11,5 mio. kr. i 2016, 11,5 mio. kr. i 2017, 6,0 mio. kr. i 2018 samt 5,5 mio. kr. i Som led i budgetforliget for 2012 afsatte Byrådet 30 mio. kr. til ITS-området fra , samt en rammeudvidelse til afledte driftsudgifter stigende til 1,5 mio. kr. om året fra 2015 og frem. Center for Byens Anvendelse Tlf.: E-post: akch@aarhus.dk Lix: 51 Tegn: Sagsbehandler: Anders Kruse Christiansen Tlf.: ITS - for bedre fremkommelighed, sikkerhed og miljø side 9 af 9