2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

Transkript

1 Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28 4 Historisk tilbageblik 29 Moralske og humanitære motiver 31 Politiske og økonomiske motiver 35 Miljøpolitiske overvejelser 36 Sammenfatning om motiver til at yde udviklingsbistand 37 Teoretiske begrundelser for og imod bistand 39 Mikro-niveauet og argumenter for bistand til fattige 42 Modtagerlandenes motiver til at modtage bistand 44 Bistandssamarbejdet efter afslutningen af den kolde krig 46

2 Bistand - udvikling eller afvikling 3. Udviklingsmål i bistandssamarbejdet 48 Bistandsorganisationernes udviklingsmål: Et historisk overblik 49 Officielle udviklingsmål for bistanden i 1990'erne 52 Demokratisering og god regeringsførelse 53 Menneskelig udvikling og fokus på fattigdom 56 Bistand til erhvervsudvikling i den private sektor 58 Bistand til institutionsudvikling 59 Udviklingsmål i NGO'ernes bistandssamarbejde 62 Sammenfatning om udviklingsmål i bistandssamarbejdet Strategier i bistandssamarbejdet 66 Interventionstyper, bistandsformer og samfundsniveauer 'erne: Nedsivning og spredning 'erne: Integrerede projekter og opfyldelsen af basale behov 'erne: Fra enkeltprojekter til strukturtilpasningsprogrammer 'erne: Politisk, social og økonomisk samfundsopbygning : Faste elementer og nye udfordringer 81 Bistandsstrategier og donortyper Bistandens omfang og fordeling 88 Officiel udviklingsbistand 88 Udviklingsbistandens omfang 91 Udviklingsbistand fra Øst- og Sydlande 97 Fordeling på multilateral og bilateral bistand 99 Fordeling på regioner og lande 101 Fordelingen på sektorer 104 5

3 Indholdsfortegnelse Bistandens betydning for modtagerlandene 105 NGO'ernes rolle 107 Bistand og andre overførsler mellem i-lande og u-lande Bilateral statslig bistand 114 DAC-landenes samarbejde 114 Binding af bistand 116 Fødevarebistand 118 Erhvervsinteresser og bistandspolitik 119 USA's bistands- og sikkerhedspolitik 121 Japans bistand og udenrigsøkonomiske politik 126 Frankrigs bistands- og udenrigspolitik 130 Danmarks bistands- og udviklingspolitik 133 Sammenfattende om variationen i den bilaterale bistand Multilateral bistand 142 Multilateral bistand: kompleksitet i formål og organisering Politiske forventninger til den multilaterale bistand 147 Størrelse og sammensætning af den multilaterale bistand 152 Finansiering af multilateral bistand 157 FN-systemet: Debat og vedtagelser i Generalforsamlingen 160 FN-systemet: Forhandlinger om internationale regelsæt 163 FN-systemet: Globale konferencer og topmøder 165 FN-systemet: Faglig bistand fra særorganisationerne 168 FN-systemet: Udviklingsbistand og ressourceoverførsler 170

4 Bistand - udvikling eller afvikling Styrker og svagheder i Verdensbankens bistand 172 Styrker og svagheder i EU's bistand 178 Danmarks aktive multilateralisme 182 Multilateral bistand i 1990'erne NGO'ernes rolle i udviklingssamarbejdet 196 Fire generationer af NGO'er og deres strategier 197 Tredjeparts- og førsteparts-organisationer 200 Partnervalg og samarbejdsformer =. 202 Katalysatorer for udvikling 206 'Empowerment'-strategier 208 Flerstrengede strategier 211 NGO'ernes komparative fordele til debat 214 Konvergens mellem NGO'er og officielle bistandsorganer 216 NGO'ernes oplysningsarbejde 218 NGO'ernes forhold til staterne i Nord 219 NGO'ernes forhold til staterne i Syd 222 Variationer regionalt og over tid 223 Variationer blandt NGO'erne 225 "Småt er smukt" - er det også effektivt? Aktørsamspillet i bistandssamarbejdet 232 Professionalisme og afstand 234 Deltagelse og institutioner 237 Folkelig opbakning til bistand i donorlande 240 Situationen i Danmark - Paldams analyse 244 De institutionelle rammer for bistandssamarbejdet i u-landene 249

5 Indholdsfortegnelse Projektsamarbejdsformens overlevelse 253 Donorkoordination og bistandsintegration 256 Aktørsamspillet på forskellige samfundsniveauer i u-landene Evaluering og forskning 266 Evaluering af bistand 267 Participatoriske evalueringer 272 Udfordringer for evalueringsarbejdet i 1990'erne 274 Anvendelsen af evalueringer i Nord og Syd 277 Bistand til kapacitetsopbygning i Syd 279 Bistand til at lære at lære Bistandens virkninger i modtagerlandene 284 Problemer i vurdering af bistandsvirkninger 287 Makrovirkninger af bistanden 297 Verdensbankens analyse af bistandsvirkninger 302 Diskussion af Verdensbankens bistandsanalyse 305 Bistand og fattigdomsbekæmpelse 311 Bistandsprojekter og fattigdomsbekæmpelse 314 Virkningsovervejelser i dansk bistand 319 Problematiske bistandsvurderinger 326 Afslutning Problemer og udfordringer i bistandssamarbejdet med staterne i Syd 336 Ændrede globale betingelser for udvikling 337 Svage stater under eksternt formynderi 339

6 Bistand - udvikling eller afvikling Bistandsformer og ejerskab 342 Korruption og politisk kultur 344 Demokratisering, menneskerettigheder og bistand 352 Staten som udviklingsproblem 355 Bistand til stater i opløsning Perspektiver for bistandssamarbejdet efter år Bistand via en international udviklingsfond 366 Internationale betalinger for tjenester 370 Kompensation for skadevoldende international adfærd 371 Finansiering via øremærkede afgifter 373 Bistand til fremme af private kapitaloverførsler 374 Nationalt ejerskab, donorkrav og bæredygtighed 375 Bistand efter behov eller præstationer 380 Kriterier for præstationsafhængig bistand 382 U-landstyper og præstationer 385 Bistandsformer og præstationer 389 Donortyper og præstationer 394 Bistandsmodeller efter år Appendiks 1: Donor- og modtagerlande 406 Litteraturhenvisninger 410 Internethenvisninger 426 Personregister 430 Emne- og begrebsregister 434