Nyhedsbrev. For Foreningen HEXIS. Nr. 19. August 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrev. For Foreningen HEXIS. Nr. 19. August 2004"

Transkript

1 Nyhedsbrev For Foreningen HEXIS Nr. 19. August 2004 Nyhedsbrevet er foreningen HEXIS forum for diskussion og faglig udveksling. HEXIS formål er at videreføre den franske sociolog Pierre Bourdieus tænkemåde med særligt henblik på empirisk forskning i samfundsmæssige praksisformer. Deadline for indlæg til næste nummer: 15. oktober Nr. 20 udkommer ca. 1. november Redaktør: Carsten Sestoft Redaktionel assistance: Anders Høg Hansen Hjemmeside og arkiv for nyhedsbreve, arbejdspapirer m.v.: Indhold 1. Redaktionelt (s1) 2. Arrangementer: 16/9 Om det der (måske stadig) savnes i dansk pædagogisk forskning. 27/10 (s2) 3. Meddelelser: Søgning på Hexis hjemmeside, Deadline for artikler til Distinktion temanummer Political Theology and Religious Politics, Efterlysning af Bourdieu In Algerien (s2) 4. Orientering om artikler/bøger m.v.: Luc Boltanski & Eve Chiapello: Le nouvel espirit du capitalisme (Galimard, 1999); Durkheim og demokratiet; Colonialism and ethnography; Fra Evolution til Strukturation; Svensk pigesocialisering; Bouveresse om Bourdieu; Det svenske lyrikfelt i 70erne, Myten om det polariserede USA (s3) 5. Læserbrev: Hvorfor ungdom? Og hvordan? En kommentar til Anders Høg Hansen, af Jimmy Krab og Christian Sandbjerg Hansen (s6) 1. Redaktionelt Så begynder efteråret efter denne noget mangelfulde sommer: dagene kortes, blommerne kommer - samt det første efterårsnummer af nyhedsbrevet. Vi fortsætter med at udsende nyhedsbrevet som pdf-fil på trods af forskellige indvendinger. Dels fordi redaktøren ikke bryder sig om Word, som også er mere egnet til at transportere virus end pdf-filer. Dels fordi man med en pdf-fil kan sikre sig, at formateringen forbliver som den skal være - hvilket især ville have været en fordel for nyhedsbrev nr. 18, hvis ikke redaktøren havde forkludret medredaktør Anders'arbejde med opsætningen. Endelig viser det sig, at man godt kan kopiere fra pdf-filer, hvis man f.eks. vil gemme en reference eller sende en bogomtale videre til andre. (Godt at Hexis'bestyrelse har nogle kvindelige medlemmer, der kan lære de vankundige mænd, hvad sådan noget IT går ud på!) Man skal blot klikke på Adobe Reader'ens T-ikon for "Marker tekst" og 1

2 markere den ønskede tekst, som så kan kopieres og indsættes i et tekstbehandlings- eller mailprogram, ganske som man plejer. Næste deadline for nyhedsbrevet er 15. oktober. 2. Arrangementer: Om det der (måske stadig) savnes i dansk pædagogisk forskning Torsdag 16. September 2004, kl , lokale F 400. Danmarks Pædagogiske Universitet. Empdrupvej København NV. Oplæg ved Staf Callewaert og diskussion med Peter Koudahl, Kim Esmark og Kristian Larsen. Se nærmere på Hexis hjemmeside Temadag Torsdag 21. Oktober 2004, kl i Blågård medborgerhus med Kirsten Beedholm og Marianne Johnsen. Nærmere detaljer udsendes senere. 3. Meddelelser: Søgning på Hexis' hjemmeside Et søgetip til brug for dem, der mindes at have læst et eller andet på Hexis-hjemmesiden (fx i nyhedsbrevene), men ikke kan finde det og ikke orker at læse det hele igennem: Brug Googles mulighed for at specificere et "Domæne" i en "Avanceret søgning". Her kan man nemlig søge på en specifik hjemmeside (= domæne), altså f.eks. Man kan også gøre det direkte i Googles 'normale' søgefelt ved at skrive "site:www,hexis.dk" (uden anførselstegn og uden mellemrum) samt det ord, man vil søge på. Call for Papers til temanummer af Distinktion Political Theology and Religious Politics Det århusianske tidsskrift Distinktion. Scandinavian Journal of Social Theory har call for papers til deres kommende temanummer om Political Theology and Religious Politics. Artikler skal indleveres senest 1. September (på engelsk eller et skandinavisk sprog). Se nærmere om temanummeret på hjemmesiden Efterlysning af ny Bourdieu bog In Algerien (på tysk) Af Anders Høg Hansen Jeg planlægger et indlæg om Bourdieu og fotografi i anledning af, at hans fotos fra Algeriet er blevet udstillet flere steder i Europa gennem de sidste år (kommer til Tyskland og Sverige i 2005). Der er 2

3 desuden udkommet en bogen på fransk og i udkom en tysk oversættelse. En engelsk oversættelse er på vej. Da den tyske udgave tilsyneladende er vanskelig at opspore (amazon er prøvet) hører jeg gerne fra nogen der kan låne mig et eksemplar eller ved, hvor den findes. I Indlægget vil formentlig forsøge at sammenholde og diskutere udstillingen, den nye bog sammen med Bourdieus ældre værk om emnet On Photography. A Middle-brow Art, fra Orientering om bøger og artikler: Luc Boltanski & Eve Chiapello: Le nouvel esprit du capitalisme (Gallimard, 1999) Af Carsten Sestoft Redaktøren er desværre strandet midtvejs i denne omgangsrige bog, hvilket måske ikke er den bedste baggrund af hævde dens afgørende betydning og store vigtighed på; men det er nu egentlig ikke bogens skyld. Dens udgangspunkt er en sammenligning af management-diskursen i 1960erne og 1990erne, særligt i Frankrig, men da meget af denne management-diskurs alligevel er amerikansk, har analysen så at sige global interesse; der er i al fald for et dansk perspektiv meget, der kan genkendes. Det interessante er imidlertid, at denne analyse føjes sammen med en mængde andre analyser - af udviklingerne i perioden i kapitalismen, på arbejdsmarkedet, i fagforeningernes status, i den kapitalismekritiske diskurs og meget andet. Også disse analyser er specifikt franske, men også de langt hen ad vejen genkendelige. Til sammen giver de en af de bedste analyser af nogle hovedtræk ved nutidens samfund, jeg har læst. Tesen er i korthed, at kapitalismen har det fint, mens samfundet (særligt lønmodtagerne) har det dårligt. Bogens titel - "kapitalismens nye ånd" - henviser til Max Weber, og grundideen er, at kapitalismen altid har brug for en "ånd", dvs. en slags legitimationsgrundlag, som går ud over opfordringen til at skabe profit, fordi profitmaksimeringen ikke i sig selv mobiliserer særligt mange til at deltage i den kapitalistiske produktion. Ifølge forfatterne er specielt 90ernes kapitalistiske ånd uegnet til at mobilisere den brede befolkning til at medvirke i den kapitalistiske produktion, fordi den kun giver et fåtal muligheder for reel udfoldelse - de bekendte fleksible, omstillingsparate og projektorienterede medarbejdere - mens resten i stigende grad udsættes for usikkerhed, reallønsfald, tidsbegrænsede kontraktansættelser og andre trusler mod et stabilt og nogenlunde forudsigeligt liv. Forfatterne er, som man ser, ikke revolutionære: de mener, at kapitalismen som produktionsform er kommet for at blive. Men de er ikke ukritiske, og et af deres mål er netop bidrage til en fornyelse af kapitalismekritikken, som de anser for en integreret og nødvendig del af kapitalismen. De ser således et behov for en "ny ånd" for kapitalismen, som er baseret på en større grad af retfærdighed, og som er mere egnet til at give tilslutning til produktionen. Om man er enig eller ej, så er bogen overmåde interessant, selv om den også har nogle irriterende sider. Luc Boltanski er som bekendt en af Bourdieus gamle medarbejdere (indtil omkring 1982), og noget af det, han har brugt sin tid på siden da, er udformningen af en ret besynderlig sociologisk teori om 3

4 retfærdighed og social legitimitet. Den anvendes i bogen og ligner et skolastisk skoleridt. Ligeledes er nogle af analyserne af management-diskursen ret bizar - noget i retning af en slags rationel rekonstruktion af dens indhold, hvor en kritisk analyse af dens egentlige indhold ville være mere interessant. Den anden forfatter, Eve Chiapello, er en yngre forsker ved Frankrigs vistnok stadig mest prestigiøse handelshøjskole, HEC (i nyhedsbrev nr. 17 er der et link til hendes artikel om "Accounting and the Birth of the Notion of Capitalism"). Bogen findes i tysk oversættelse: Der neue Geist des Kapitalismus (Konstanz: UVK Verlag, "Editions discours", 2003), og en artikellang omtale kan findes i tidsskriftet New Left Review (nr. 1, januar-februar 2000); den kan læses på nettet, hvis ens institution abonnerer på den elektroniske udgave: Durkheim og demokratiet Ved et tilfælde faldt redaktøren over Durkheims tosiders artikel fra 1904 om den "intellektuelle elite og demokratiet", "L'élite intellectuelle et la démocratie". Interessant læsning: Durkheim skriver, at forskere og intellektuelle er "citoyens" (dvs. medlemmer af samfundet, 'samfundsborgere') og som sådanne har pligt til at deltage i den offentlige debat - men på hvilken måde? Durkheim mener, at forskere er uegnede til at være politikere, og at deres offentlige engagement må bruge "bogen, foredraget og det folkelige oplysningsarbejde" som kanaler: "Vi skal fremfor alt være rådgivere, opdragere. Vi er i langt højere grad egnede til at hjælpe vores samtidige med at finde sig selv i deres ideer og i deres følelser end til at regere dem; og i den tilstand af mental forvirring, som vi lever i, hvilken mere nyttig rolle kan man spille?" Durkheims lille artikel er samtidig med Webers skrift om forskernes forhold til politik (som er kommet på dansk i en vældig tobindsudgave af Weber-skrifter på Hans Reitzel), og det interessante er, at Durkheims formuleringer peger på, at modstillingen mellem Bourdieus engagerede viden og Webers skarpe adskillelse mellem forskning og politik (eller værdier)egentlig er falsk: Durkheim hævder så at sige begge dele uden modsigelse. Læs selv resten på adressen c_et_action/texte_3_11/elite_intellectuelle.pdf Colonialism and ethnography (en oversættelse af forordet til Travail et travailleurs en Algérie ) Bestyrelsesmedlem Jens A. Hansen gør opmærksom på en engelsk oversættelse af forordet til Bourdieus "Travail et travailleurs en Algrie" (1963) med titlen "Colonialism and ethnography". Den findes i Anthropology today, vol. 19 (2003), Nr. 2, og der er også en introduktion af Derek Robbins. Robbins'intro: Bourdieus forord: 4

5 Fra Evolution til strukturation Bestyrelsesmedlem Kim Esmark skriver: Bourdieu skriver i "Vive la crise! For heterodoxy in social science" (Theory and Society vol. 17, 1988, s. 780) at "Whether to be a Marxist or a Weberian is a religious alternative, not a scientific one", og denne tankevækkende sentens har lektor Christian Jantzen fra Aalborg Universitet gjort til epigraf på en ganske nyttig tekst kaldet "Fra Evolution til strukturation - Rids af nogle kulturteoretiske positioner". Teksten gennemgår i historisk-kronologisk orden en række forskellige indflydelsesrige måder at forstå og studere kultur på, fra de tidlige antropologiske evolutionister over bl.a. funktionalister og strukturalister til semiologer og sidst Giddens og Bourdieu. Der er tale om en kortfattet og dermed praktisk fremstilling, der fx må kunne bruges i undervisningssammenhæng. Teksten kan downloades fra Svensk pigesocialisering Fanny Ambjörnsson: I en klass för sig. Genus, klass och sexualitet bland gymnasietjejer. Stockholm: Ordfront förlag, 2004 Denne bog blev for nylig omtalt i Weekendavisen(16. juli 2004). Der er tale om en svensk antropologs feltstudie i et svensk gymnasium. Studiet gik ud på en komparativ undersøgelse af rige pigers dannelse af kønsidentitet i to forskellige slags klasser med forskellig social baggrund (og fremtid). (Svenske gymnasier synes at være mere i retning af amerikanske high schools end danske gymnasier, dvs. med et bredere fagudbud og dermed en potentielt større forskel mellem fagklasser.) Det fremgik, at der var stor forskel på pigerne og deres opfattelse af kønsidentitet i klassen, der med relativt lav social baggrund sigtede mod uddannelse som børnehavepædagog ol., og dem i klassen med en gennemsnitligt højere social baggrund, hvor sigtet snarere var universitetet. Det ser ud som en stærkt interessant tilbagevisning af redaktørens tidligere fremsatte formodning om, at en fælles kommerciel ungdomskultur skulle give social baggrund mindre betydning. En svensk anmeldelse kan læses p adressen Bouveresse om Bourdieu Jacques Bouveresse: Bourdieu, savant & politique (Marseille: Agone, 2004) Denne samling artikler om Bourdieu af filosoffen Jacques Bouveresse blev kort nævnt i nyhedsbrev nr. 17, Nu da jeg har haft stunder til at læse lidt i den, vil en lidt mere fyldig omtale være på sin plads. To ting er værd at fremhæve. Den ene er, hvor Bouveresse taler om, hvad han har lært af Bourdieu: "Når man spørger mig, hvad jeg har lært af at læse Bourdieu, og hvorfor jeg skylder ham så meget - et spørgsmål, der er ganske forståeligt, givet den type problemer, jeg har beskæftiget mig med inden for filosofien - er jeg fristet til at svare, at han har tvunget mig til netop ikke at tænke som ham, for på mange områder har jeg ikke tænkt og tænker ikke som ham, men derimod til at tænke mere selvstændigt eller, sagt på en anden måde, mere frit." (s. 10) Bourdieus nonkonformisme som tænker - dvs. som den, der rekonstruerer menneskelig og social virkelighed i teoretiske modeller - er således smittende: den kan være 5

6 en opfordring til selv at tænke nyt og anderledes. Den anden ting er Bouveresses overvejelse, om hvorfor Bourdieu altid havde et så sikkert greb om de utallige emner, han beskæftigede sig med. Det er netop noget, der godt kan undre: hvordan kunne det overhovedet lade sig gøre at være så velorienteret om så forskellige emner som litteraturanalysens historie, den katolske kirkes udvikling i Frankrig i det 20. århundrede eller den økonomiske teoris historie? (Jeg mindes at have læst en økonom, der netop fandt Bourdieus referencer i artiklen om det økonomiske felt uhyre velvalgte og dækkende.) Bouveresse skriver: "Jeg har ofte spurgt mig selv, hvorfor Bourdieu i sin intellektuelle fremgangsmåde trådte så sikkert. Og et af svarene er det, som antydes af Musil, når han om sin helt Ulrich i Manden uden Egenskaber siger, at han havde praktiseret videnskab i bjergklatrerens ånd, dvs. ud fra det synspunkt, at den sikreste fod altid er den, der er lavest placeret. Når Bourdieu inden for alle områder trådte så sikkert, så tror jeg, det er fordi han altid havde i det mindste én fod placeret lavere end de andre [!], hvormed jeg mener, at han altid havde én fod helt nede i den sociale virkelighed og i virkeligheden i det hele taget." (s. 26) Set fra et mindre filosofisk synspunkt kunne man måske også sige det omvendte: En del af Bourdieus sikkerhed som sociolog kommer visselig af at have et ben solidt plantet i empirien - men også af at have et andet og mere teoretisk ben, hvorfra det empiriske kaos kunne anskues abstrakt og teoretisk som varianter af beslægtede strukturer - for nu at blande metaforerne uhjælpeligt sammen. Det svenske lyrikfelt i 1970erne Daan Vandenhaute: Om inträdet i världen. Lyrikdebutantarna i 1970-talets svenska litterära fält (Hedemora: Gidlunds Förlag, 2004) Denne bog, som venlige mennesker har sendt redaktøren, er en uhyre interessant og meget veldokumenteret analyse af de svenske lyrikdebutanter på det litterære felt i begyndelsen af 1970erne. Forfatteren er tilknyttet universitetet i Gent (Belgien) og har været tilknyttet Donald Broadys gruppe i Uppsala. Myten om det polariserede USA Morris P. Fiorina: Culture War? The Myth of a Polarized America (Longman, 2004) Martin Munk har sendt omtale af en nyligt udkommet bog, der tilbageviser myten om, at de amerikanske vælgere er polariserede. Ifølge Morris P. Fiorina, der er professor ved Stanford University og senior fellow ved den moderate tænketank The Hoover Institution, er vælgerbefolkningen i USA ikke mere politisk polariseret nu end for tyve eller tredive år siden. Det er politikerne til gengæld og især alle mulige aktivister i medierne. For egen regning kunne man tilføje, at meget tyder på, at det er højrefløjen, der har iværksat skredet mod ekstremisme og løgnagtighed ikke kun republikanerne, men også kristne fundamentalister og talrige mærkelige galninge. En introduktion kan læses på følgende adresse, hvor man også kan downloade bogens første (letlæste og interessante) kapitel som PDF-fil: 6

7 5. Læserbrev: Hvorfor ungdom? Og hvordan? En kommentar til Anders Høg Hansen Af Jimmy Krab og Christian Sandbjerg Hansen Indledning Anders Høg Hansen har nu i to omgange præsenteret tekster, analyser og teorier der skulle kaste lys over Carsten Sestofts spørgsmål om hvorvidt børn og unges relativt selv-forvaltede dannelse af sociale mønstre og hierarkier ikke er et relativt underbelyst område. Overordnet ser det ud til at Høg Hansens projekt er at føre kulturteoretiske analyser og tilgange til studier af ungdoms-(sub)-kulturer sammen med Bourdieuinspireret felt-teori. Umiddelbart lyder dette inspirerende, og det bekræfter vores fornemmelse af at Birminghamskolen har sat sig tungt på forskningen af unge i ikke-skole sammenhænge (Røgilds 2004, Qvortrup Jensen 2002, Andersen m.fl. 2001; 2004). Hvorvidt projektet er frugtbart med henblik på at bibringe ny viden og erkendelse må konkrete empiriske studier vise. For os er der ingen tvivl om at Birminghamskolen tilbyder inspirerende perspektiver til analyser af dele af felter hvor ungdom indgår, men spørgsmålet om en særlig kombination af tekstanalyse og sociologi, om strukturerede og/eller strukturerende unge skal ikke være dette indlægs omdrejningspunkt. I stedet vil vi forsøge at fokusere forskelle mellem de to tilganges konstruktioner af objektet. Høg Hansen præsenterer i sin første artikel (I) forskellige undersøgelser af unges håndtering af forskellige voksentilrettelagte rum og diskuterer kort Bourdieus begreb felt. 1 I sin seneste artikel (II) udfolder Høg Hansen perspektivet yderligere og med et mini casestudie af en sportsklub afprøver han om feltteorien tilbyder nogle andre former for indsigter end de mere tekstanalytiske og kulturgeografiske greb (II:11). Det er imidlertid bemærkelsesværdigt at Høg Hansen så forundringsløst tager Sestofts spørgsmål op. Det ser ud til at Sestoft og Høg Hansen er enige om at det er væsentligt at undersøge hvordan unge modificerer og præger deres rum, men glemmer at spørge hvorfor er det relevant?, hvorfor stilles dette spørgsmål således? og hvorvidt kan det bruges til at undersøge et felt med?. I stedet tages det for givet at ungdom er konstruktionens udgangspunkt og objekt, at der (skal) konstrueres fra de unges syns-punkt, at det handler om at konstruere hvorledes de unge håndterer de voksentilrettelagte rum, at forstå de unges kultur, ungdomsmiljøerne mv. Der konstrueres ikke et ungdoms-felt, men der ses på den rolle de unge spiller som del af en række af samfundets geografier. Ungdommens historie Høg Hansen (II) indleder sit arbejdspapir med generelle historiske betragtninger over ungdom og det at blive ung, hvor der tages afstand fra ungdommen som naturlig og eviggyldig kategori. Som bl.a. Mørch (1990; 1996) viser Høg Hansen at det var middel- og overklassens mulighed for at forlænge deres børns skoling, som var med til at danne denne periode for modning mellem barn og voksen (II:12). Behovet for ungdom opstår i borgerskabet, men i løbet af sidste halvdel af nittenhundredetallet får alle unge tildelt 1 Vi kan i den forbindelse gøre opmærksom på at Birminghamskolens danske pioner, kultursociologen Flemming Røgilds, netop har udgivet en bog med titlen De udsatte. Bander, kulturmøder, socialpædagogik (2004). 7

8 ungdom og rettigheder og pligter som samfundsborgere. Nu er alle lige med hensyn til retten til at være ung og ungdomsforskerne kan se på hvorledes de unge skaber sig selv, konstruerer sig selv, forhandler, tilkæmper sig, farver mv. Forskelsmarkørerne bliver overvejende stil, kultur og etnicitet (Qvortrup Jensen 2002, Røgilds 2004). En sådan konstruktion af de unge glemmer eller underbetoner den meget simple pointe Bourdieu (1997a) fremfører, nemlig at man som minimum må skelne mellem to kategorier af ungdom, hvor studerende unge fra borgerskabet indtager den ene pol, mens den anden indtages af arbejdende unge, der stort set ikke har nogen ungdom. Konstrueret således bliver det muligt systematisk og præcist at konstruere de forskellige ungdomskategoriers sociale forskelle. Ligeledes bliver objektet ikke studier af de enkelte ungdomskulturer i sig selv og evt. i relation til de voksne som har tilrettelagt de unges (fysiske, geografiske) rum, men et komplekst net af relationer mellem kategorier af ungdom og kategorier af voksne. Det er vel noget af det felt som begreb kan tilbyde fordringen til forskeren om at tænke relationelt, konstruere relationer. Samtidig er det vigtigt at have for øje at det præcis er forestillingen om alle unges ret til ungdom, dvs. af ungdommen som en relativ homogen størrelse eller social enhed, der er med til at sløre de sociale, klassebaserede forskelle mellem de forskellige ungdomskategorier. Derudover er det i den sociologiske analyse af ungdommens opkomst vigtigt at være opmærksom på at tildelingen af ungdom til de dominerede grupper ikke var en tilkæmpelse af forskellige rettigheder og privilegier, men en måde at holde dem på plads, en måde at skjule sandheden om de klassemæssige forskelle og dominansrelationer mellem de forskellige kategorier af ungdom og dermed sikre at modstand og oprør ikke mobiliseredes (Hansen & Krab 2004). Feltet af sportsamatører Det synes åbenlyst, at udbredelsen af forestillingerne om skolen og dennes fornuft har spillet en afgørende rolle i indkapslingen af unge arbejdere (Bourdieu 1997/1980a). Høg Hansens mini case-studie er imidlertid et glimrende eksempel på hvorledes tilbud om fritids- og idrætsaktiviteter har været redskaber til at forvandle dominansrelationerne mellem ungdomskategorierne. Eksemplet viser ligeledes hvordan kulturteorien må arbejde med at få kontrol over sine spontankonstruktioner. Høg Hansens anliggende er ungdom og med mini-casen afprøver han hvorvidt ungdom kan placeres i et felt af sportsamatører. Høg Hansens afsluttende pointe er at det imidlertid er svært at afgrænse ungdom til et specifikt felt felter overlapper hinanden, siger han. Måske er problemet at ungdom er konstruktionens udgangspunkt? Høg Hansen gør indledningsvist opmærksom på samme pointe som Bourdieu (1997b), nemlig at sporten har været en måde at forme ungdommens karakter på, et middel til beskæftigelse med mindst mulige omkostninger og med gode overvågningsmuligheder, hvor de unge hengiver sig til sund aktivitet og retter deres voldelige adfærd mod deres kammerater i stedet for mod omgivelserne. Høg Hansen glemmer imidlertid at sportspraktikkerne med dyder som sundhed, individualitet, konkurrence og fair-play i udgangspunktet er sat på begreb af og opstået i relation til borgerskabet og dets unge og at udbredelsen af disse praktikker hænger tæt sammen med at sporten som neutral og formålsløs konkurrence slører de variationer af forskellige sociale betydninger og funktioner der tildeles de forskellige sportsgrene, og som afhænger af og knytter sig til bestemte positioner i det sociale rum generelt og specifikt i sportsfeltet. 8

9 Man burde mere systematisk undersøge 2 de dobbelte strukturelle homologier vi her kun har mulighed for at antyde og konstruere mellem på den ene side fritidsaktiviteternes mentale og sociale strukturer og på den anden side ungdomskriminalitetens mentale og sociale strukturer. Således ser det ud til at opfattelser og vurderinger af sport som forebyggende kriminalitet, som en måde at få fysisk og psykisk afløb, som et middel til at opøve selvbeherskelse tages i brug i forhold til unge fra de dominerede klasser, mens opfattelser og vurderinger af sport som opbyggende karakter, personlighed, styrke, kraft og lederegenskaber knytter sig til unge fra de dominerende klasser. På samme måde ser det ud til at opfattelser og vurderinger af ungdomskriminaliteten fordeler sig således at lovbrud, der begås af afvigere, utilpassede, asociale mv. knyttes til unge fra de dominerede klasser som forbrydelser, mens lovbrud, der klassificeres som drengestreger, dvs. som en del af ungdommens normaludvikling, der handler om oprørskhed og at finde sig selv, knyttes til unge fra de dominerende klasser som lovovertrædelser (Hansen & Krab 2004). Når Høg Hansen skriver at der engang var en ungdomsafdeling i en lille sportsklub i en almindelig lille by, som der er 100vis af andre klubber landet over (II:17), så mistes det at denne by og klub rent faktisk er indlejret i et socialt hierarki og at dens klassifikationer og funktioner står i relation til andre byer og klubber. På samme måde får Høg Hansen kun svagt antydet at de relationer der eksisterer mellem de unge har at gøre med andet end at være god/dårlig til bordtennis. Modsat den aristokratiske sport har bordtennis i Albertslund ikke værdi i sig selv, den er ikke uegennyttig, men har en social funktion der sigter mod dels at forebygge at nogle af disse unge mennesker ikke befinder sig på gaden eller begår kriminalitet eller slet og ret forstyrrer den almindelige borger og den gode ro og orden, dels at opbygge bestemte kapitaler hos andre af disse unge (Hansen & Krab 2004). Hvad vi her snævert søger at gøre opmærksom på er således, at konstruktionen af ungdommen som en homogen, konstitueret størrelse, en social enhed, og sporten som en neutral, klasseløs praktik skjuler sandheden om disse kategoriers sociale fordelinger. Ved at afdække de strukturelle homologier, der eksisterer i relationen mellem de mentale strukturer i form af klassifikationsprincipper og de sociale strukturer i form af klassemæssige hierarkier konstitueret omkring fordelinger af kapitaler bliver det muligt at afsløre denne fortryllelse af modsætningerne eller forskellene mellem de forskellige klassebaserede ungdoms-, sports- og lovbryderkategorier som forudsætning for dominans- og undertrykkelsesrelationer, der ikke opfattes som sådanne. På denne måde ville den kulturteoretiske tilgang kunne hente inspiration fra Bourdieus teori om symbolsk vold. Samtidig bliver det synligt at hvis man ikke mere radikalt konstruerer objektet på en anden måde end kulturteorien har tradition for, altså overvejer hvad det betyder at ungdom gøres til udgangspunkt for konstruktionen af feltet, så kan man ikke tænke andet end det den dominerende tanke giver mulighed for, hvorfor man blot reproducerer dominerende egen-logikker, klassifikationer og selv-repræsentationer. Vi håber hermed at vi konstruktivt har bidraget til diskussionen af hhv. Birminghamskolen og Bourdieu. Litteratur Bourdieu, Pierre (1996): The State Nobility. Elite Schools in the Field of Power. Polity Press, Cambridge. 2 En sådan undersøgelse kunne hente inspiration i Bourdieus analyse af de akademiske klassifikationsmåder i de franske eliteskoler (Bourdieu 1996:30-53). 9

10 Bourdieu, Pierre (1997a): Ungdom er kun et ord. I Men hvem skabte skaberne interviews og forelæsninger. Akademisk Forlag A/S, København. Bourdieu, Pierre (1997b): Hvordan er det muligt at være interesseret i sport. I Men hvem skabte skaberne interviews og forelæsninger. Akademisk Forlag A/S, København. Hansen, Christian & Krab, Jimmy (2004): En splittet venstre hånd. Skitse til konstruktion af feltet for socialt arbejde med børn og unge. Opgave i Pædagogisk Sociologi, Afdeling for Pædagogik, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet. Mørch, Sven (1990): Ungdomsteori og intervention. I UDKAST nr. 1, 18. årgang. Mørch, Sven (1996): Ungdomsliv: Identitet og kultur? I Højholt, Charlotte & Witt, Gunnar (red.): Skolelivets socialpsykologi: nyere socialpsykologiske teorier og perspektiver. Unge Pædagoger. Qvortrup Jensen, Sune (2002): Subkulturel pædagogik snarere end kulturel pædagogik med vilde unge. I Lihme, Benny (red.): Social Kritik nr. 80/2002. København. Røgilds, Flemning (2004): De udsatte. Bander, Kulturmøde, Socialpædagogik. Forlaget politisk revy, København. Kort svar til Jimmy Krab og Christian Sandbjerg Hansen (af Anders Høg Hansen) Først og fremmest tak fordi I gad fare i blækhuset og kommentere mine arbejdspapirer. Jeg undrer mig dog lidt over kritikken og uddybningen, der indtil flere steder lyder som en lettere omskrivning og parafrasering af pointer omkring symbolsk vold, jeg ikke er uenig i. Jeg skriver dog om det i en ganske anderledes stil end i gør, apropos og jonglerer med flere teoretiske indgange, hvilket måske skaber unødige huller i mit kludetæppe og uklarheder i mit papir? Hverken Birminghamskolen eller jeg er ude på (jvf., for eksempel, Hall og Jefferson Resistance Through Rituals, 1976 og Willis 1977 Learning to Labour. Why Working Class Kids get Working Class Jobs) at konstruere ungdom som en social enhed, at negligere det sociales betydning eller den symbolske og hegemoniske vold, som er med til at strukturere og reproducere visse forhold i alle samfundslag, eller generere forskellige former for modstand og diskurser omkring unge tvært imod! Ej heller er det min hensigt, eller Birminghamskolens, at reducere ungdommelige forskelle til forskelle i stil. Brugen af de teksteoretiske redskaber i artiklen er med til at differentiere og nuancere de udtryksformer som socialt forskellige, og hybride, unge i eksisterende hierarkier - som alt andet end end homogene størrelser - tager i brug i håndteringen af den symbolske vold og struktur - en håndtering, der også tavst kan virke som reproducerende af eksisterende relationer og hierarkier. Jeg beklager, at jeg tilsyneladende ikke har gjort det åbenlyst klart, at der er meget mere på spil end blot bordtennis i klubben i Albertslund. Det var ellers netop meningen. I en uddybet version af arbejdspapiret, er der allerede arbejdet lidt mere med den symbolske vold, som jeres svar foregriber, og med feltteoriens eventuelt problematiske sider, som jeres indlæg ikke stiller kritiske spørgsmål til. Til sidst (med beklagelse over at det er kun en lille del af jeres temaer og interessante uddybninger, jeg tager fat på i dette kort svar): der er ikke megen diskussion af Birminghamskolen i jeres svar, jvf. 10

11 hensigten om at diskutere de to i forhold til hinanden - men jeres gennemgang af Bourdieu-begreber omkring symbolsk vold og om sport som hhv. forebyggende kriminalitet og opbyggende af karakter er inspirerende, og I eventuelle fortsatte udforskninger af feltteori, vil jeg vende tilbage til jeres betragtninger. Tak igen. 11

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen

tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen Indhold Forord 5 Kampen mod det æstetiske udtryks dominans 7 Martin Blok Johansen og Ole Morsing

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver

Læs mere

US AAR H. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi. Navn på universitet i udlandet: Institute of education London

US AAR H. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi. Navn på universitet i udlandet: Institute of education London US AAR H Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi Navn på universitet i udlandet: Institute of education London Land: England Periode: Fra: 1 oktober 2012 Til: 14 december

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2013 Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden mens man

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Sociale netværkstjenester for unge

Sociale netværkstjenester for unge - Om unges brug af sociale netværkstjenester på internettet Oplæg ved temadag om Sociale teknologier i fremtidens bibliotek 2.0, Danmarks Biblioteksskole, den 27. september 2007 Malene Charlotte Larsen

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Antisemitisme i Danmark?

Antisemitisme i Danmark? Arbejdsrapporter fra DCHF 5 Antisemitisme i Danmark? Forskningsseminar den 2. marts 2001 Red.: Michael Mogensen Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Evaluering, Strategisk ledelse, F15

Evaluering, Strategisk ledelse, F15 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

KONFLIKTER. i byggeriet

KONFLIKTER. i byggeriet konflikter _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 31 KONFLIKTER i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS I en virkelighed,

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Brugertest af folkeskolen.dk

Brugertest af folkeskolen.dk Folkeskolen.dk Brugertest af folkeskolen.dk Undersøgelsen er udført af Peytz Analyse via en exit-pop på folkeskolen.dk. Undersøgelsen blev foretaget fra d. 2. juni 14. juni 2010. I alt har 818 gennemført

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022

Læs mere

Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3

Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3 Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3 Mål for læringsudbytte i pædagogik 1. semester: Den pædagogiske relation med fokus på det personlige vs. det professionelle Målene for dit læringsudbytte

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager

Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager I nedenstående Vejledning en pdf-fil - er der mange nyttige links til medlemmer af byforeninger og borgere, som gerne vil

Læs mere

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende

Læs mere

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske

Læs mere

Kort introduktion til Google.

Kort introduktion til Google. Google Side 1 af 10 Kort introduktion til Google.... 2 Tilpas din søgning... 2 Generelle Tips... 2 Udelukkelse af ord... 2 Brug af *... 3 Sætningssøgninger... 3 Jeg Føler Mig Heldig... 3 Avanceret søgning...

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere