Læremidler og Læreprocesser

Transkript

1 TEMA 2 Læremidler og Læreprocesser - Lav din egen matematikbog 1

2 Indholdsfortegnelse Intro s. 3 Krav til eleverne.. s. 3 Tidsramme s. 3 It-faglige mål.s. 4 Fag-faglige mål s. 4 Pædagogiske og didaktiske overvejelser s. 5 Beskrivelse af forløbet samt eksempler på elevarb... s. 7 Relation til Junior PC-Kørekortet. s. 12 Outro s. 13 2

3 Lav din egen matematikbog Intro Vi har i løbet af skoleåret anvendt Sigma for fjerde som grundbog i matematik. Bogen har behandlet følgende emner: brøker, decimaltal, k-systemer, geometri og division. Som afslutning på skoleåret får eleverne i 4.klasse til opgave, at lave deres egen matematikbog. Matematikbogen skal indeholde eksempler på opgaver i alle emnerne. PowerPoint er valg som digitalt læremiddel og eleverne skal benytte det som redskab i hele processen samt bruge det som form til den færdige matematikbog. Krav til eleverne Bogen skal behandle følgende emner: brøker, decimaltal, k-systemer, geometri og division. Der må gerne indgå andre regnearter i bogen. Bogen skal udarbejdes, og efterfølgende præsenteres for klassen, i PowerPoint. Bogen skal indeholde forklaringer til opgaverne, illustrationer samt tydelige overskrifter og en indholdsfortegnelse. Eleverne må hente inspiration til opgaverne, præsentationen og layout på internettet, på skolebiblioteket, hos mig og hos hinanden. Der skal udarbejdes en elektronisk facitliste til deres matematikbog her er der frit valg om facitlisten bliver afleveret i PowerPoint, Word eller Excel. Der skal arbejdes sammen i grupper á 2-3 elever. Tidsramme Til forløbet er der afsat 4 ugers matematikundervisning á 5 timer, hvoraf den sidste uge går med fremlæggelser og evaluering. Har man brug for mere tid for at gøre sin bog færdig, arbejdes der selv derhjemme. 3

4 It-faglige mål Jeg har opstillet følgende it-faglige mål for projektet - eleverne skal lære at producere en præsentation i PowerPoint. at arbejde med billed- og tekstopsætning, herunder arbejde med overskrifter og indholdsfortegnelse. at planlægge, tilrettelægge og udføre et arbejde af et medieprodukt. at præsentere sine slides ved en fremlæggelse foran klassen. - og blive bedre til at færdes på skolens netværk. Fag-faglige mål Følgende 9 fag-faglige mål er hentet fra trinmål for matematik på Teksten markeret med blåt, er de områder jeg har valgt at fokusere på i dette forløb, og som også er de områder hvor jeg mener it gør en forskel i jagten på at opnå netop disse mål. Konkrete fag-faglige mål eleverne skal kende til koordinatsystemet og herunder sammenhængen mellem tal og tegning 1 arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division 2 regne med decimaltal og benytter brøker 3 måle og beregne omkreds, areal og rumfang 4 tegne, undersøge og eksperimentere med geometriske figurer, bl.a. ved at benytte computer 5 vælge og benytte regningsarter i forskellige sammenhænge 6 kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer 7 formulere, løse og beskrive problemer og i forbindelse hermed anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber 8 samarbejde med andre om at anvende matematik ved problemløsning 9 1 trinmål for matematik efter 6.kl,Tal og Algebra 2 trinmål for matematik efter 3.kl, Tal og Algebra 3 trinmål for matematik efter 6.kl, Tal og Algebra 4 trinmål for matematik efter 6.kl, Geometri 5 trinmål for matematik efter 6.kl, Geometri 6 trinmål for matematik efter 6.kl, Matematik i Anvendelse 7 trinmål for matematik efter 6.kl, Kommunikation og Problemløsning 8 trinmål for matematik efter 6.kl, Kommunikation og Problemløsning 4

5 Pædagogiske og didaktiske overvejelser Da eleverne tidligere har arbejdet med PowerPoint, starter forløbet med en fælles snak om indhold og krav til forløbet og produktet. Derudover snakker vi en del om arbejdsformen i dette forløb, som betyder meget for det færdige produkt. Forløbet kræver, at der arbejdes med de nævnte opgavetyper fra den modsatte vinkel end de er vant til. I introen snakker vi om, hvordan man tænker baglæns for at kunne lave nogle interessante opgaver til bogen. Herefter dannes der grupper og eleverne er klar! Første opgave er, at lave en skitse over indholdet i deres matematikbog, som skal godkendes inden de går i gang med arbejdet. Grunden til dette er, at sikre at gruppere ikke kommer på afveje i forhold til oplægget. Eleverne skal løbende melde tilbage vedr. det planlagte omfang af de enkelte emner, så de får en realistisk arbejdsbyrde i forhold til tiden de har til forløbet. Da eleverne arbejder sammen 2 og 2 har vi brug for maskiner til arbejdet. Vi bruger skolens bærbare, så elever kan sidde uforstyrret på eks. gangarealerne eller i grupperummet. Derudover bruges klassens 6 stationære maskiner til arbejdet. Arbejdsform og ansvar Forløbet kræver en høj grad af selvdisciplin fra den enkelte elev modsat er der stor frihed forbundet med arbejdsformen, da eleverne til en vis grad selv bestemmer indholdet af deres matematikbog og layout. På den måde bliver elevernes ejerskab til projektet en vigtig faktor i forløbet. Ansvar for egen læring - opgaven er en formidlingsopgave, som inddrager eleverne i undervisningen, giver dem et ansvar for læring og selvevaluering ud fra devisen om, at man først rigtig har forstået en opgave eller emne, når man kan formidle det med egne ord. Bearbejdelsen der sker i forbindelse med den konkrete matematikbog og formidlingen, vil afsløre forståelsesniveauet. 9 trinmål for matematik efter 6.kl, Kommunikation og Problemløsning 5

6 PowerPoint Jeg valgte PowerPoint som digitalt læremiddel og redskab, da det er et forholdsvist nemt redskab med stor effekt. PowerPoint (PP) er rigtig god til grafisk bearbejdelse, i det der er mange skabeloner og billeder til begyndere og mulighed for selv af supplere med egne billeder og evt. tegninger for de lidt mere øvede. Alternativet, altså at lave en matematikbog med blyant og papir, ville bestemt opfylde det matematikfaglige mål, men jeg mener inddragelsen af digitale læremidler i form af PP øger både kreativiteten, produktiviteten og ikke mindst skaber den overskud til - og interesse i, at forstå det faglige. Når PP inddrages som formidlingsredskab bliver det muligt at udtrykke sig personligt og lave et vedkommende oplæg. Netop kreativiteten og et personligt udtryk udfordrer den gængse opfattelse af matematik som et kedeligt facit-fag. Det er muligt for særligt visuelle elever at benytte relevante billeder og illustrationer. I og med eleverne allerede har arbejdet med PP tidligere, er vi ovre pille-fasen, hvor alle knapper, funktioner og effekter skal prøves af. Dem kender de, de kan hjælpe hinanden med at finde dem, og frem for alt kan de koncentrere sig om indholdet i deres opgave. Generelt lærer eleverne hurtigt at bruge PP, da de ofte har arbejdet en del med tekstbehandling i Word. Det er derfor nemt for dem at overføre deres kompetencer til PP og komme i gang med arbejdet. Eleverne bruger som udgangspunkt de færdige skabeloner, og skal nu tænke over ting som skriftstørrelse, farveopsætning og billeder der kan understøtte deres budskab. 6

7 Beskrivelse af forløbet samt eksempler på elevarb. Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Indhold Introduktion til emnet Samtale om PP som redskab Samtale om opgavekonstruktion Etablering af grupper Selvstændigt gruppearbejde Løbende vejledning og respons Selvstændigt gruppearbejde Løbende vejledning og respons Præsentation Evaluering Konkrete opgaver Skitse af PP layout og indhold Udarbejdelse af faglig indholdsfortegnelse Udarbejdelse af fag-fagligt indhold Udarbejdelse af fag-fagligt indhold Udarbejdelse af PP præsentation Fremlægge PP Formidle og evaluere arbejdsgang og udbytte Uge 1 Timerne i denne uge blev brugt til forberedende samtaler i klassen, eksempler på hvordan eleverne kunne udtænke de opgaver de skulle i gang med at producere, etablering af grupperne samt et kort oplæg om PP og de virkemidler eleverne skulle overveje at benytte i deres arbejde. Uge 2+3 Så skulle arbejdet i gang og eleverne skulle i gang med deres gruppearbejde. Konkret foregik det på den måde, at eleverne som udgangspunkt skulle have deres indholdsfortegnelse til deres matematikbog godkendt af mig inden de kunne gå i gang med at lave den. Dvs. de orienterede mig om hvilke emner og opgaveområder der skulle indgå i deres matematikbog. Derefter kunne de gå i gang. De lavede et område færdigt, f.eks. opgaverne med division, hvorefter jeg gav dem respons på deres arbejde. Denne proces var kendetegnende for disse uger at eleverne arbejdede selvstændigt men fik løbende vejledning af mig til arbejdet med opgaverne. På den måde fik de efterhånden konstrueret opgaver til hvert af de 5 hovedområder (brøker, decimaltal, k-systemer, geometri og division) alt sammen lavet i PP. Hver time startede med eksempler på opgaver i et af de 5 hovedområder. Ved tavlen fik eleverne et facit, som de skulle konstruere en opgave til. Derefter talte vi om løsningsforslagene, sværhedsgraden og forståelsen af 7

8 regnearten. Ofte bad jeg eleverne om at formulere opgaven som en regnehistorie. Et eks. på en regnehistorie i division kunne være: Facit: 12 Regnehistorien: en mand går ind i en butik og køber 60 appelsiner, som ligger i 5 kasser. Der ligger lige mange appelsiner i hver kasse. Hvor mange appelsiner ligger der i hver kasse? På den måde fik eleverne sat ord på deres forståelse af en regneart og dermed var de bedre rustet til at konstruere de opgaver, som skulle indgå i deres bog. Uge 4 Denne uge gik med PP-fremlæggelser og evaluering af forløbet. Eksempler på elevarbejder En side med opgaver der omhandler addition samt en tekst opgave med relation til additionsopgavernes resultater. 8

9 En fin opgave med brøker, som viser hvor enkelt det kan gøres. En grafisk og en tekstopgave som omhandler division. 9

10 Udover at denne gruppe har lavet en måleopgave, har de også arbejdet med computerens indbyggede webcam, og brugt billedet som baggrund. Eleverne var meget motiverede og gik til opgaven med stor energi. De havde virkelig lyst til at lave deres helt egen matematikbog. Det var en fornøjelse at se hvordan arbejdsformen, og den høje grad af selvbestemmelse, kunne motivere selv den mest dovne og feriehungrende 4.klasses elev, til at få noget fra hånden. Grupperne hjalp hinanden indbyrdes og der var i det hele taget en meget høj grad af samarbejde, eksperimenterende arbejde og fagligt arbejde. Eleverne oplevede ikke de store tekniske problemer og når de havde brug for hjælp til PP, spurgte de ofte hinanden frem for læreren. Dermed havde læreren tid til løbende at give respons og vejlede grupperne frem for at løse evt. tekniske problemer. Tiden der var afsat til forløbet, viste sig ikke at være tilstrækkelig, så der blev arbejdet hårdt frem til deadline. Mest af alt tog den indledende fase længere tid end forventet. Det tager tid at skabe sig overblik inden man kan gå i gang, og flere af eleverne fandt ud af vigtigheden af, at man tager sig tid, da det vil 10

11 lette arbejdet med selve opgaven. Denne erfaring var vigtig for eleverne, da de fremadrettet ofte skal arbejde projektorienteret. Resultaterne af arbejdet, blev nogle utroligt flotte, farverige, alsidige, spændende og interessante matematikbøger. Indholdet var gennemarbejdet og der var blevet regnet både forlæns og baglæns mange gange, for at sikre sig at deres opgaver virkede. I processen rådførte eleverne sig med hinanden og udfordrede hinanden med regnestykker, for at finde frem til et passende (højt) niveau. Med få undtagelser, levede alle op til kravene jeg havde præsenteret dem for fra starten. Fremlæggelserne gik fantastisk. Alle var gode til at lytte for derefter at respondere konstruktivt på hinandens fremlæggelser og produkter, hvilket gjorde det til en god oplevelse for alle i klassen. Endelig var det nogle meget stolte elever der forlod klassen den dag vi havde set fremlæggelserne. De havde leveret et produkt, fremlagt det for deres klasse, lyttet til kritik og selv givet kritik. Efterfølgende er produkterne med stor succes blevet offentliggjort på forældre- og elevintra, den lette tilgængelighed og formidling bekræfter nødvendigheden af at inddrage digitale læremidler i enhver undervisning da det både er praktisk og naturligt at kommunikere digitalt. Hvor finders så merværdien i it i forhold til mine fag-faglige mål for matematik i dette forløb? Når jeg bagefter ser på mængden og kvaliteten af det eleverne har præsteret, er jeg overbevist om, at det har øget deres viden og forståelse om de konkrete fag-faglige mål ingen tvivl om det! Mest af alt i kommunikations- og problemløsningsdelen. AT skulle benytte it i denne opgave, gav plads til at eksperimentere og samarbejde om matematiske problemer og emner. Der blev indsamlet viden, der blev analyseret på den viden, som til sidst blev formidlet til resten af klassen. I den pågældende 4.klasse er der også fagligt svage elever. Deres udbytte af forløbet var tilfredsstillende i forhold til deres kendskab til emnerne før forløbet, men de opnåede ikke at opfylde alle mine fag-faglige krav. De deltog helhjertet 11

12 og på lige fod i samarbejdet, dvs. det eksperimenterende arbejde, den projektorienterende arbejdsform og fremlæggelsen for klassen. De forbedrede sig på flere af de 5 hovedområder (brøker, decimaltal, k- systemer, geometri og division). For disse elever var det vigtigste udbytte i dette forløb samarbejdsdelen, at de kunne udfordre andre - og det faktum, at matematik er andet end et kedeligt facit-fag. Relation til Junior PC-kørekort Junior pc-kørekortets 5 hovedområder 10 : It- og mediestøttede læreprocesser, hvor hovedvægten ligger på elevens evne til at bruge it- og medier som en støtte og inspiration til at lære og udvikle sig. Informationsindsamling er koncentreret om de informationer, der kan findes på internettet og tilhørende databaser. Produktion og analyse handler om de traditionelle it-værktøjsprogrammer og de it-baserede medieværktøjer. Kommunikation handler om den elektroniske udveksling af information som , i konferencer og som webkommunikation. Computere og netværk beskriver de kompetencer eleven skal udvikle for at kunne benytte hjemmets, skolens eller virksomhedens computere og lokalnet. I forhold til Junior pc-kørerkortets hovedområder, mener jeg, at dette forløb er med til at sikre, at eleven udvikler sig indenfor 4 af de 5 nævnte hovedområder, nemlig: It- og mediestøttede læreprocesser Informationsindsamling Produktion og analyse Computere og netværk 10 pc koerekort.dk/om/hovedomraader.html 12

13 Jeg mener, at elevernes erkendelsesdybde bevæger sig fra fokus på betjening af de enkelte værktøjer, i retning af forståelse af hvorfor det er hensigtsmæssigt at benytte dem. De er blevet mere målrettede ved brug af PP som værktøj. Derudover har de også benyttet sig af internettet i arbejdet med deres opgave og her ser jeg også en klar fremgang i måden af søge information på. De blev bedre til at analysere og sortere i resultaterne og finde relevante informationer. Outro Jeg mener, at dette forløb beviser nødvendigheden af, at tænke bredere i et fag som matematik. Matematik er alt andet end et kedeligt-facit-fag matematik er i høj grad et sprogligt fag, som kræver nye arbejdsformer, metoder og tankegange. Det er et fag som er med til at udvikle kreative tankegange, lære børn at tænke problemløsende og i højere grad formulere sig matematisk. Matematik kan i høj grad og med tydelig positiv effekt inddrage digitale læremidler i undervisningssituationer, og disse PowerPointMatematikbøger er et eksempel på dette. NB! Læssøesgades Skole har indhentet samtykkeerklæringer fra alle forældre mht. offentliggørelse af elevarbejderne/billederne i opgaven. 13