Den tidligere teoridannelse omkring landbrugets indkomstproblem samt påvirkningen af den fælles landbrugspolitik i Europa.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den tidligere teoridannelse omkring landbrugets indkomstproblem samt påvirkningen af den fælles landbrugspolitik i Europa."

Transkript

1 The Royal Veterinary and Agricultural University Food and Resource Economic Institute Unit of Economics Working Papers 2001/2 Den tidligere teoridannelse omkring landbrugets indkomstproblem samt påvirkningen af den fælles landbrugspolitik i Europa. Henrik Zobbe

2 Den tidlige teoridannelse omkring landbrugets indkomstproblem samt påvirkningen af den fælles landbrugspolitik i Europa af: Henrik Zobbe, Institut for økonomi, skov og landskab Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Abstract Teoridannelsen omkring landbrugets indkomstproblem udspringer af empiriske undersøgelser, der viser, at landbrugets indkomster over tid er ustabile og faldende sammenlignet med andre erhverv. Teorierne forklarer dette med, at landbrugets produktionsfaktorer er forholdsvis fastlåste på grund af en ringe alternativ anvendelsesværdi. Dette gør, at den nødvendige tilpasning til ændringerne i de relative priser ikke sker hurtigt nok. En løsning er en forbedring af den alternative anvendelsesværdi ved hjælp af strukturpolitiske foranstaltninger. Den fælles landbrugspolitik, der blandt andet bygger på en indkomstmålsætning, arbejder med prispolitik og ikke strukturpolitik som hovedinstrument. Artiklen begrunder dette valg ud fra både historiske og økonomiske forhold. Nøgleord: Landbrugspolitik, Indkomstproblem, Den fælles landbrugspolitik JEL: Q18, N44 1. Indledning Indenfor den traditionelle jordbrugsøkonomiske teori og politik har begrebet landbrugets indkomstproblem (The Farm Problem) igennem mange år haft nærmest dogmestatus 1 i forbindelse med forklaringen af, hvorfor staten bør gribe ind og regulere landbruget 2. De tidlige og grundlæggende teorier omkring landbrugets indkomstproblem er formuleret af amerikanske økonomer med baggrund i udviklingen i amerikansk landbrug i første halvdel af det 20. århundrede og udspringer af empiriske studier, der sammenfattet viser, at landbrugets indkomster over tid er relativt ustabile og faldende sammenlignet med andre sektorer. Teoridannelsen 1) Op igennem 1980 erne og 1990 erne er der sket en opblødning af landbrugets indkomstproblem som den eneste fornuftige forklaring på, hvorfor der gribes ind i landbrugets forhold af staten. Gardner (1992) stiller faktisk spørgsmål ved, om der overhovedet eksisterer et indkomstproblem i landbruget i dag og forklarer derefter landbrugsstøtten ud fra blandt andet politisk økonomi og velfærdsøkonomisk teori. For en dybere gennemgang af denne debat kan der henvises til Gardner (1992) og Brandow (1977). For en oversigt over politisk-økonomiske argumenter og velfærdsøkonomiske argumenter kan der henvises til Nedergaard et al. (1993), Munk (1994) og Brunstad et al. (1995). 2) At landbrugets indkomstproblem kan begrunde støtte bygger på en antagelse om, at det spiller en central rolle i politikernes og samfundets nyttefunktion, at alle grupper har nogenlunde samme velstandsniveau.

3 omkring landbrugets indkomstproblem tager udgangspunkt i, at der eksisterer en række særlige forhold for landbrugssektoren. Disse forhold kan opdeles i forhold på udbudssiden og i forhold på efterspørgselssiden. På udbudssiden er der for det første landbrugets produktionsforhold, der i høj grad er afhængig af biologi, jordforhold og klima. For det andet erhvervets særlige strukturforhold der blandt andet giver sig udslag i, at det samlede udbud af landbrugsvarer bliver ret upåvirket af prisændringer samt for det tredje og sidste den generelle økonomiske og tekniske udviklings påvirkning, der viser sig som kraftige produktivitets stigninger i erhvervet samt et faldende bytteforhold. På efterspørgselssiden er det den relative uelastiske efterspørgsel efter fødevarer der sætter landbruget under pres. Indkomstproblemet er kompliceret og sammensat og viser sig på forskellig måde for en økonomis agenter som her udtrykt af Hathaway (1963): To most laymen the farm problem is surpluses - large stocks of farm products held by the government in shiny steel bins - periodically reported as mounting in size and maintenance costs. To the economist the farm problem is malallocation of resources - the use of too many resources producing farm products relative to other goods and services. To the farmer it is mainly their low and unstable income - despite hard work, careful management, and often large capital investments. To the Congress and the Excecutive the farm problem is a multibillion dollar drain on the federal budget, which, if reduced, would allow more public funds to other pressing needs. To many politicians the farm problem is a hopeless trap that increasingly promises to end their political futures as they are caught between unhappy farmers and irate taxpayers, with little hope of pleasing either, let alone both (Dale E. Hathaway, 1963 side 81). Den landbrugspolitiske integration i Europa tog sin begyndelse i slutningen af Den Anden Verdenskrig under drøftelser i Europarådet og OEEC (Organisation for European Economic Cooperation). Landbrugets indkomstproblem var fra begyndelsen en af hjørnestenene i disse drøftelser. Ifølge OEEC (1956) arbejdede alle OEEC s medlemslande med en indkomstmålsætning i deres landbrugspolitik på dette tidspunkt (OEEC, 1956 side ). I 1957 underskriver Vesttyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg Rom- Traktaten og dermed er den fælles landbrugspolitik for disse lande en realitet. Grundlaget for den fælles landbrugspolitik findes i Traktaten og de landbrugspolitiske målsætninger findes i artikel 39 hvor sikring af landbrugets indkomster igennem for det første en forøgelse af landbrugets produktivitet og for det andet en stabilisering af landbrugsmarkederne har højeste prioritet. Den praktiske landbrugspolitik formuleres og implementeres fra 1958 og op igennem 1960 erne. Formuleringen af indkomstproblemets teoretiske fundament foregår altså i samme tidsperiode i Amerika, som diskussionen af en eventuel fælles landbrugspolitik i Europa. Formålet med denne artikel er at præsentere og diskutere den tidlige teoridannelse omkring landbrugets indkomstproblem samt at vurdere disse teoretiske bidrags mulige påvirkning af formuleringen og implementeringen af den fælles landbrugspolitik i Europa i 1950 erne og 1960 erne. I afsnit 2 indeholder en kort beskrivelse af etableringen og implementeringen af den fælles landbrugspolitik i Europa. Afsnit 3 indeholder en gennemgang og diskussion af den tidlige 2

4 teoridannelse omkring indkomstproblemet. I afsnit 4 vurderes det om den tidlige teoridannelse omkring landbrugets indkomstproblem har påvirket den europæiske landbrugspolitik. Afsnit 5 indeholder en kort konklusion. 2. Etableringen af den fælles landbrugspolitik i Europa Arbejdet med at udforme en egentlig fælles landbrugspolitik i Europa blev påbegyndt lige efter afslutningen af Den Anden Verdenskrig. Dette arbejde foregik formelt i OEEC der blev oprettet i 1948 og i Europarådet, der blev oprettet i I 1950 blev der i regi af Europarådet oprettet en egentlig landbrugskomite, hvor der på baggrund af tre konkrete forslag fra henholdsvis Frankrig, Holland og England blev diskuteret en eventuel etablering af en fælles landbrugspolitik. Frankrig argumenterede for, at der skulle oprettes en overnational myndighed der på den ene side skulle administrere en fælles europæisk toldmur mod den øvrige verden og på den anden side styre et stort fælles europæisk landbrugsmarked med fælles priser samt en stærk fællesskabs præference. Dette forslag blev langt hen af vejen støttet af Holland, der så dette projekt som en forløber for frihandel med alle varegrupper i Europa. England var imod et centralt organ med overnational myndighed og et enhedsmarked med fællesskabs præferencer. Den primære årsag var, at England ville gå meget langt for at opretholde handlen landene i Commonwealth. Forhandlingerne stod på imellem Der kunne ikke opnås enighed om en fælles landbrugspolitik, og i 1955 blev landbrugsområdet overflyttet fra Europarådet til en nyoprettet landbrugskomite under OEEC, hvis primære opgave skulle være at arbejde for en mere harmoniseret landbrugspolitik i Europa (Ingersent & Rayner, 1999 side ; Fearne, 1997 side 12; Tracy, 1982 side ). Efter at det stod klart for de lande i Europa der var mest pro-integration, at andre lande med England i spidsen var tøvende tog de sagen i egen hånd. I 1955 mødtes Vesttyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg i Messina, Italien til en konference om etableringen af et egentligt europæisk fællesskab. Resultatet af dette blev en rapport (Spaakrapporten), der lagde fundamentet til Rom-Traktaten, der trådte i kraft den 1. januar Ifølge Fearne (1997) blev det understreget i kapitlet vedrørende landbruget, at et europæisk fællesskab uden landbrugssektoren var utænkelig (Fearne, 1997 side 14). De vigtigste årsager til det var ifølge Mansholt (1963) følgende. For det første fordi det kan være svært at finde skillelinien mellem landbrugsvarer og ikke-landbrugsvarer. For det andet fordi landbrugseksporten i nogle lande udgør en væsentlig andel af den samlede eksport. For det tredje fordi efterspørgslen efter, og prisen for fødevarer påvirker den industrielle produktion og for det fjerde og sidste fordi en generel økonomisk vækst er afhængig af ændringer i landbruget (Mansholt, 1963 side 83-89). Spaak-rapporten opstiller en række målsætninger for den fælles landbrugspolitik med baggrund i nogle specielle forhold for europæisk landbrug. Ifølge Fennell (1997) var disse forhold: familielandbrugets sociale forhold og struktur, nødvendigheden af en stabil produktion samt de særlige forhold omkring erhvervets naturgrundlag og produktion af nødvendighedsgoder. Det blev derudover understreget i rapporten, at de problemer der var inden for landbruget i de enkelte 3

5 lande og som begrundede national støtte ikke bare ville forsvinde ved oprettelsen af et fælles marked for landbrugsvarer, men ville kræve en fælles europæisk politik på landbrugsområdet (Fennell, 1997 side 13-14). Rom-Traktaten bliver vedtaget i 1957, og artikel 39 indeholder de fem landbrugspolitiske målsætninger for den fælles landbrugspolitik: at forøge landbrugets produktivitet ved fremme af den tekniske udvikling, ved rationalisering af landbrugsproduktionen og ved den bedst mulige anvendelse af produktionsfaktorerne, især arbejdskraften, herigennem at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, især ved en forhøjelse af de individuelle indkomster for de i landbruget beskæftigede personer, at stabilisere markederne, at sikre forsyningerne, at sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer. Udover disse målsætninger for den fælles landbrugspolitik indeholder Rom-Traktaten ikke mange ord om, hvordan disse målsætninger skal forsøges opfyldt. Ifølge Fearne (1997) var de seks lande godt klar over, at en diskussion om en egentlig implementering af en aktiv landbrugspolitik ville blive vanskelig, og i 1957 var det vigtigste at blive enige om et traktatgrundlag for europæisk integration. Den egentlige detail diskussion måtte komme efterfølgende (Fearne, 1997 side 15). I sommeren 1958 blev der afholdt en konference i Stresa, Italien med deltagelse af politikere, embedsmænd og interesseorganisationer fra de seks medlemslande samt personer fra Kommissionen. Formålet med dette møde var at få defineret de problemer den fælles landbrugspolitik skulle løse, samt vurdere hvilke instrumenter der skulle benyttes (Tracy, 1994). De væsentlige konklusioner fra konferencen kan sammenfattes i følgende forhold. For det første blev det endnu engang påpeget, at landbruget skulle opfattes som en integreret del af den øvrige økonomi. For det andet skulle den europæiske handel med landbrugsvarer sikres imod forvridende kræfter fra verdensmarkedet. For det tredje skulle der etableres en form for styring af de forskellige markeder for landbrugsvarer i tæt forening med strukturpolitiske foranstaltninger, der skulle sikre den mest optimale udnyttelse af de til rådighed værende ressourcer. For det fjerde blev det understreget, at familielandbruget skulle være grundstenen i europæisk landbrug. Det femte og i denne forbindelse vigtigste forhold var, at der blev udtrykt håb om at den fælles landbrugspolitik ville sikre en fornuftig aflønning af landbrugets produktionsfaktorer (Fearne, 1997 side 17; Tracy, 1994). På baggrund af de opnåede konklusioner under Stresa-Konferencen fremlagde den hollandske landbrugskommissær Mansholt Kommissionens forslag til den fælles landbrugspolitik i Dette forslag blev langt hen af vejen vedtaget og implementeret i tiden fremover. Den fælles landbrugspolitik bygger på tre vigtige principper 3 : 2) Ud over disse tre grundlæggende principper der har været gældende for den fælles landbrugspolitik siden starten, blev der i 1980 erne indført et fjerde princip, nemlig producent medansvarsprincippet. Dette princip 4

6 Enhedsmarkedet Fællesskabspræference Fælles finansiering Princippet vedrørende enhedsmarkedet betød, at der blev etableret et marked med fri bevægelighed for landbrugsprodukter samt markedsordninger for de enkelte produkter med et fælles europæisk prisniveau. For at sikre denne (høje) pris blev der indført importrestriktioner ved import fra verdensmarkedet ved hjælp af en variabel importafgift. Hvis de europæiske landmænd ville eksportere til verdensmarkedet fik de kompensation for den lavere verdensmarkedspris i form af eksportrestitutioner. Eventuelle prissvingninger bliver udjævnet af direkte intervention på markedet. Ud over højprisniveauet blev der indført en fællesskabs præference, der yderligere sikrede en fortrinsstilling for produkter produceret af medlemslande i forhold til import fra tredje lande. Fælles finansiering betød, at den fælles landbrugspolitik skulle finansieres over fællesskabets budget. For en mere detaljeret gennemgang af den fælles landbrugspolitik kan der henvises til Ritson & Harvey (1997) og Nedergaard et al. (1993). Implementeringen af landbrugspolitikken foregik løbende op igennem 1960 erne med udformningen af de enkelte markedsordninger. 3. Den tidlige tilgang til landbrugets indkomstsproblem 4 Den egentlige teoridannelse omkring landbrugets indkomstproblem tager udgangspunkt i Theodore W. Schultz s omfattende analyse af udviklingen i amerikansk landbrug i første halvdel af det 20. århundrede (Schultz, 1945). Analysen kan sammenfattes i fire grundlæggende forhold. For det første ser Schultz teknologien som en eksogen faktor, der var med til at få landbrugsproduktionen til at stige kraftigt og øge behovet for faktorsubstitution. For det andet er landbrugsarealet i USA blevet øget på grund af offentlige tilskud til jordforbedring og mere effektive dyrkningsmetoder. For det tredje ser han markedsforholdene for landbruget som værende under fuldkommen konkurrence. Dette gør, at den enkelte landmand er nødt til at indføre ny teknologi for ikke at give andre en konkurrencemæssig fordel. Den enkelte landmand er pristager, har meget kapital bundet i bedriften, og da den alternative anvendelsesværdi af produktionsfaktorerne er ringe, har han ikke noget alternativ til bare at producere løs. For det fjerde sætter en lav befolkningsvækst samt en uelastisk efterspørgsel efter fødevarer priserne for blev indført med den begrundelse, at også producenterne skulle bære et medansvar for de problemer den fælles landbrugspolitik skabte for det europæiske samarbejde. 3) Da ideen bag denne artikel er at belyse den tidlige teoridannelse omkring landbrugets indkomstproblem og dennes indflydelse på den fælles landbrugspolitiks start, vil tidsperspektivet være fra afslutningen af den Anden Verdenskrig og frem til omkring Hvis læseren vil have et overblik over nyere bidrag til emnet, kan der henvises til Cochrane & Ryan (1976). Tweeten (1979) og (1989), Johnson (1987) og (1991) og Garrdner (1987) og (1992). 5

7 fødevarer under pres. Den vigtigste konklusion fra Schultz (1945) er en konstatering af, at disse fire forhold medfører, at landbrugets agregerede udbud af fødevarer vokser hurtigere over tid end den aggregerede efterspørgsel efter fødevarer. Dette sætter pres på mobiliteten af produktionsfaktorene, hvis indkomsten skal holdes. En vigtig konstatering i analysen er imidlertid, at mobiliteten foregår relativt trægt, især med hensyn til arbejdskraftbevægelser. Dette fænomen gør, at der konstant er et overudbud af arbejdskraft inden for landbruget selv i situationer med fremgang og gode jodmuligheder i det øvrige samfund. Dette betyder, at arbejdskraftsmobiliteten bliver et helt centralt element i en løsningsmodel. Schultz (1945) mener, at årsagen til denne immobilitet af landbrugets arbejdskraft skal findes uden for landbruget og sætter derfor fokus på den generelle økonomiske politik i samfundet og dennes evne til at skabe en stabil økonomisk vækst og gode beskæftigelsesmuligheder og argumentere for at fokus ændres fra en massiv regulering af landbrugssektoren til en mere langsigtet fokusering på den generelle økonomiske politik: Farm People, therefore, have a major stake in policies affecting non-agricultural employment and production. They stand to gain much from fiscal-monetary measures and other programs that seek to lessen the fluctuations of business and to keep production at a general level sufficiently large to absorb all the available resources and advances technology. When this objective is attained, the distribution of the labour force between agriculture and other occupations will improve greatly. This redistribution may not solve fully, certainly not in a decade, the low-income problem of farms that are essentially self-contained, but it would set the stage as no other development could for facilitating the correction of even this deeply rooted problem in agriculture. The cure would be slow, but the gain would be important, its importance can not be exaggerated (Theodore W. Schultz, 1945 side 203). Ifølge Brandow (1977) og Ingersent & Rayner (1999) var der stor konsensus omkring Schultz s diagnostisering af landbrugets indkomstproblem blandt (landbrugs)økonomer i USA, og de fleste bidrag til udviklingen af den amerikanske landbrugspolitik gik derfor imod en generel pris- og indkomststøtte til landmændene. Støtteinstrumentet skulle kun benyttes i tilfælde af egentlige kriser (Brandow, 1977 side ; Ingersent & Rayner, 1999 side 165). Som allerede antydet i indledningen og understreget i Schultz (1945) reagerer landbrugets samlede udbud meget trægt på prisfald. Landbrugets udbudskurve er med andre ord relativt uelastisk på kort sigt. Dette forhold blev taget op i Johnson (1950) i en artikel om landbrugets udbudsfunktions natur. Artiklen gennemgår en række forhold der har været inddraget i debatten som mulige forklaringer på den træge udbudsreaktion i forbindelse med økonomisk ressession. For det første nævnes landbrugets store andel af faste omkostninger. Dette mener Johnson ikke er nogen god forklaring i det empirien viser, at antallet af lønnede medhjælper har været ret konstant, i den periode han analyserer. Også med hensyn til jord mener han ikke, at den holder. Muligheden for at leje jorden ud til andre landmænd er ikke blevet benyttet. Det konstante 6

8 faktorforbrug skyldes ikke store faste omkostninger konkluderer Johnson men i stedet en uelastisk udbudskurve og fleksible faktorpriser eller ændringer i produktionsfaktorernes alternative anvendelsesværdi. For det andet nævnes argumentet om at produktionen bevares eller måske endda forøges for at modsvare et fald i afsætningsprisen som en mulig forklaring. Ved et fald i indkomsten øges familiearbejdskraftens nytte ved at arbejde relativt i forhold til deres nytte ved at holde fri. Dette kan forklare en eventuel stigning i produktionen. For det tredje må det formodes at den relative lange produktionstid i landbruget, der er afhængig af blandt andet vækstsæsoner og reproduktionscykler kan forklare noget af trægheden. For det fjerde nævnes det, at landbruget har en mere konkurrencepræget struktur end andre sektorer. Dette argument mener Johnson dog ikke holder. Han henviser til data, der viser at også sektorer med mindre konkurrence ikke nødvendigvis varierer deres output i løbet af konjunktur-cyklen. Samlet set mener Johnson (1950), at den bedste forklaring er den, at familiearbejdskraften bliver øget ved økonomisk rescession (Johnson, 1950 side ). Desuden mener Johnson (1950), at landbrugets samlede udbud bygger på to fundamentale forhold. For det første at landmanden er rationel og profitmaximerende, og for det andet at der er visse karakteristika forbundet ved produktionsfaktorernes udbudsfunktioner. Udbudet af arbejdskraft skifter ved ændringer i den generelle økonomiske aktivitet og arbejdsløshed og ved alle niveauer af økonomisk aktivitet, ledighed og lønniveauer priselasticiteten for udbudet af landbrugets arbejdskraft så lav, at der vil være næsten fuld beskæftigelse. Udbudskurven for jord er prisuelastisk på kort sigt på grund af den lave alternative anvendelsesværdi. Udbudskurven for kapitalgoder har også en lav priselasticitet ved nedadgående prisbevægelser, fordi disse kapitalgoder kun kan anvendes i landbruget. Ved opadgående prisbevægelser stiger elasticiteten, når nyinvesteringer bliver mulige for landmanden (Johnson, 1950 side 563). En af de vigtigste bidrag til teoridannelsen omkring indkomstproblemet kommer i 1958, hvor Willard W. Cochrane udgiver sin berømte monografi Farm Prices, Myth and Reality, hvor han udvikler teorien om landbrugets altid stigende produktion og kroniske uligevægt, eller som han kalder det, landbrugets trædemølle (Cochrane, 1958). Udgangspunktet er kapløbet mellem det agregerede udbud af landbrugsvarer og den agregerede efterspørgsel efter landbrugsvarer eller sagt på en anden måde kapløbet mellem befolkningstilvækst og teknologiske fremskridt. Empirien viser med stor tydelighed, at det aggregerede udbud og dermed de teknologiske fremskridt har sejret, endda ret tydeligt. Indføring af ny teknologi i landbruget foregår ifølge Cochrane (1958) nærmet per automatik: The adoption of new techniques has become as much a part of farming as getting up in the morning, the farmer is expected to adopt new practices and technologies which reduces the costs and expand his output in the same way that he is expected to care for his livestock, send his children to school, and honor his wife, the farmer is the last link in an endless chain of events, called technological advance, which almost everyone considers good (Willard W. Cochrane, 1958 side 91). 7

9 Det helt store spørgsmål er, hvorfor landbruget har fulgt denne strategi og er fortsat med, at indføre teknologiske ændringer eller som udtrykt af Cochrane (1958): Why in the face of falling farm prices and declining gross income do farmers persist in adopting new technologies, and thus expanding output? Why, in the 1950s, have farmers pushed aggregate output ahead of demand though widespread technological advance, and thus, driven down the prices of their own products? And why are they likely to keep right on behaving in this seemingly irrational manner? (Willard W. Cochrane, 1958 side 94). Svaret på disse spørgsmål ligger ifølge Cochrane (1958) gemt i landbrugssektorens strukturelle forhold. To forhold har her særlig interesse. For det første er den enkelte landmand pristager og agerer på et marked med fuldkommen konkurrence, og for det andet skal teknologiske fremskridt ses som en minimering af produktionsomkostningerne per enhed. Med udgangspunkt i disse to forhold vil det være sådan, at de første landmænd, der indfører en ny teknologi, vil få en reduktion af deres produktionsomkostninger samtidig med at den produktions forøgelse, der vil komme vil være så lille totalt set, at prisen på produktet vil forblive uændret. Dette vil ceteris peribus føre til en indkomststigning for de første landmænd, der indfører den ny teknologi. Derudover vil det sætte pres på de resterende landmænd, eller som Cockrane kalder dem, de gennemsnitlige landmænd, til at indføre den ny teknologi og dermed opnå en stigende indtjening. Informationen om teknologien spredes fra landmand til landmand eller eventuel igennem forskellige rådgivningskanaler (Cockrane, 1958 side 85-96). I takt med at denne dynamiske proces med en gradvis indførsel af den ny teknologi foregår sker der to ting. For det første vil den stigende produktion få prisen til at falde på det aktuelle produkt, og for det andet vil de produktionsbetingede enhedsomkostninger stige igen efter det initiale fald på grund af den ny teknologis kapitalisering i de benyttede produktionsfaktorers værdi. Resultatet bliver, at de gennemsnitlige landmænd står tilbage med en øget produktion med en indtjening som før indføringen af den ny teknologi. Processen skal ses dynamisk. De første landmænd, der indfører teknologien, får en gevinst. Denne gevinst bliver mindre og mindre for hver gang en landmand indfører teknologien. På et tidspunkt er produktionsstigningen så stor, at afregningsprisen falder, og dette tvinger de resterende landmænd til at indføre teknologien for ikke at stå over for en indkomsttilbagegang eller sagt på en anden måde, er gennemsnitslandmanden fanget i en trædemølle med hensyn til at indføre ny teknologi. Trædemøllen vil fortsætte så længe, der bliver udviklet ny teknologi. Ud over den lille gruppe særligt innovative landmænd og den store gruppe gennemsnitslandmænd er der ifølge Cochrane (1958) også en gruppe landmænd, der enten ikke vil eller kan indføre den ny teknologi. Disse efternøleres situation vil være meget vanskelig. De vil stå over for faldende afregningspriser samt relative høje produktionsomkostninger. Dette vil ceteris paribus føre til en faldende indkomst (Cochrane, 1958 side ). Teorien om landbrugets trædemølle har igennem tiden været udsat for en del kritik. Den 8

10 nyere kritik skal ikke diskuteres i denne artikel, fordi den ligger uden for artiklens tidsperspektiv, men for en oversigt kan der henvises til Gardner (1992). Hathaway (1963) fremfører, at udviklingen i den samlede landbrygsproduktion i USA siden 1920 erne ikke udelukkende er sket på baggrund af indføring af ny teknologi men også på baggrund af en øget ressourceanvendelse. Derudover fremfører han, at teknologi ikke er en eksogen faktor for landmanden, men at indføring af ny teknologi hænger nøje sammen med den aktuelle afsætningspris og indkomst (Hathaway, 1963 side ). Langt de fleste af den tids (landbrugs)økonomer er på trods af små nuancer enige med Cochrane i, at løsningen på landbrugets indkomstproblem må være at få øget mobiliteten af landbrugets produktionsfaktorer og i denne forbindelse især arbejdskraften for, at afløningen af de tilbageværende ressourcer kan øges tilstrækkelig. Efternølerne skal hjælpes ud af erhvervet (Johnson, 1959 side 48; Tweeten, 1969 side 800, Tweeten, 1970 side 178). For at kunne øge mobiliteten er det nødvendigt at vide, hvorfor denne mobilitet ikke sker automatisk. Det næste der derfor skal diskuteres omkring landbrugets særlige udbudsreaktion, er produktionsfaktorernes fastlåsning i landbruget (The fixed assets theory). Tankerne bag dette blev præsenteret i Schultz (1945) og Johnson (1950), sammenfattet i Johnson (1958) og videreudviklet til en egentlig teori i Johnson (1960a) og tager udgangspunkt i den neo-klassiske produktionsøkonomiske teori, der siger, at den optimale faktoranvendelse er, hvor produktionsfaktorens marginale produkt værdi (MPV) er lig med den samme faktors marginale pris. Teorien antager, at produktionsfaktorerne er mobile og dette gør det muligt at købe mere hvis dette er fordelagtig eller at sælge ud, hvis dette er ønskeligt. Dette vil med andre ord sige, at hvis eksempelvis prisen falder på den vare, der produceres, og MPV-kurven rykker til venstre i et pris/mængde diagram, vil der ske et fald i den forbrugte mængde af den aktuelle produktionsfaktor, indtil MPV igen er lig med faktorens marginale pris. Men hvad nu hvis der findes to og ikke en pris for den samme produktionsfaktor som her udtrykt af Johnson (1960): The farm firm whether specialized or diversified, typically faces two prices for its inputs - one when it acquires and another when it sells them. This is true for farm produced durables such as breeding stock, fruit trees, and pasture stands; for nonfarm durables such as tractors and bulk tanks for milk, for mush of the U. S. labor force; and for such farm produced expendables as feed grains, hay, pastures and seeds,..., In agriculture, off-farm acquisition costs for factors of production typically exeed off-farm salvage values. Whitin farms, the same is often true between enterprises (Glenn L. Johnson, 1960 side 441). Dette betyder, at så længe der er forskel på produktionsfaktorens anskaffelsesværdi og realisationsværdi, vil denne faktor være fastlåst i landbruget. Dette betyder, at selv om der kommer et prisfald på et landbrugsprodukt, vil dette ikke føre til en udbudsreaktion på sigt. Dette vil naturligvis afhænge en del af, hvilke produktionsfaktorer der er tale om. Dette vil ikke blive diskuteret yderligere her, men der kan henvises til Johnson (1958). At der er en forskel i 9

11 anskaffelsesværdi og realisationsværdi begrundes ved transport- og tranaktionsomkostninger samt en ringe alternativ anvendelsesværdi (Johnson, 1960 side ). Efter formaliseringen af teorien om de fastlåste produktionsfaktorer kommer der en række bidrag der samlet set argumenterer for, at den vigtigste faktor i denne forbindelse er arbejdskraftmobiliteten. En løsning på indkomstproblemet vil være at øge denne mobilitet ved at øge den alternative anvendelsesværdi ved hjælp af f. eks. en forbedret grunduddannelse på landet, information om alternative jobmuligheder samt støtte til migration, jvf.tweeten (1969); Tweeten (1970), Johnson (1958), Johnson (1960) og Hathaway (1963). 4. Landbrugets indkomstproblem og den fælles landbrugspolitik Indledningsvis er der to grundlæggende spørgsmål der skal diskuteres. Eksisterede der et indkomstproblem i europæisk landbrug i den analyserede periode? Hvis svaret på det første spørgsmål er ja, kan teoridannelsen omkring det amerikanske indkomstproblem overføres til også at gælde for Europa? Med hensyn til besvarelsen af disse spørgsmål kan der tages udgangspunkt i fem rapporter udgivet af OEEC i perioden , der belyser landbrugets situation i organisationens medlemslande og altså dermed også de seks oprindelige lande i det europæiske samarbejde. Disse rapporter viser, at alle landene havde politiske målsætninger om at sikre landmændene rimelige indkomster. En politisk indblanding i dette var nødvendigt ud fra en række forhold, der gjorde det svært for landbruget at tilpasse deres produktion i takt med en generel økonomisk udvikling (OEEC, ) Disse fem rapporter dannede baggrund for en OECD rapport fra 1964, der udelukkende omhandlede indkomstproblemet. Sammenfattet blev der i denne rapport konkluderet, at den lave indkomst i landbrugssektoren hang sammen med et stort antal ineffektive landbrug, der primært var et resultat af den ringe mobilitet af erhvervets produktionsfaktorer og herunder særligt forholdene omkring afvandringen af arbejdskraften, der i rapporten blev understreget, som værende alt for ringe (OECD, 1964 cf. Tracy, 1976 side 13). Under konferencen i 1958 i Stresa, der er omtalt i afsnit 2, hvor det blev diskuteret, hvordan den fælles landbrugspolitik skulle se ud, stod det ret tidligt klart, at der ville være store problemer med at få formuleret et fælles grundlag for en landbrugspolitik. Udgangspunktet var en samling politiske målsætninger i Rom-Traktaten, der på den ene side på flere måder var i strid med hinanden og på den anden side formuleret relativt bredt og derfor meget upræcise (Fennell, 1985). Dette faktum medførte, at selve valget af politikinstrument var kompliceret. Stemningen blandt mange af de delegerede var etableringen af en fælles prispolitik, der skulle sikre landmændene stabilitet og sikkerhed for deres indkomster (Fearne, 1997 side 17). Kommissionen var fra starten meget skeptisk over for en administrativ fastsat pris ud fra to betragninger. Det første var den, at en stabil pris på et niveau over verdensmarkedsprisen ville medføre en stigende produktion, der med tiden ville give overskudsproblemer. Disse overskudsproblemer ville for det andet på et tidspunkt give finansielle problemer for fællesskabet og forvridende effekter for tredje landenes handel med landbrugsvarer. Det andet grundlæggende problem Kommissionen så i prispolitikken var den, at den i stedet for at øge mobiliteten af 10

12 landbrugets produktionsfaktorer, ville være en medvirkende årsag til en yderligere fastlåsning af disse. Landbrug der producerede fødevarer med for store omkostninger ville, blive holdt kunstig i live, og dette ville medføre en for dårlig og langsom strukturudvikling. Stresa-konferencen ender som nævnt i afsnit 2 med nogle brede anbefalinger. Kommissionens forslag til indholdet i den fælles landbrugspolitik, der bliver fremlagt i 1960 (COM (60) 105) indeholdt tre dele. Første del gennemgik udviklingen af fællesskabets landbrugssektor og analyserede den aktuelle situation. Anden del præsenterede vigtige principper for en fælles landbrugspolitik (jvf. afsnit 2) og afslutningsvis indeholdt tredje del en relativ detaljeret beskrivelse af markedsordninger for hver enkelt landbrugsprodukt produceret i fællesskabet (European Commission, 1960 cf. Fennell, 1997 side 23-29). På trods af at Kommissionen under Stresa-Konferencen og frem til fremlæggelsen af deres forslag i 1960 jævnligt fremførte argumenter om, at hvis landbrugets grundlæggende problemer skulle løses, måtte pris- og markedspolitikken suppleres med en langsigtet strukturpolitik, indeholdt forslaget ikke mange ord om strukturpolitiske foranstaltninger. Der er nævnt, at der er behov for, at prisog markedspolitikken bør suppleres med struktur-, social- og regionalpolitikker, men at disse bør være af national karakter og derfor være underlagt nationalstaternes egen kompetence. Det understreges dog, at disse politikker vil være en forudsætning for, at indkomstmålsætningen kan opfyldes. Pris- og markedspolitikken vil ikke i sig selv kunne opfylde dette mål. Fennell (1997) giver to mulige forklaringer på, at Kommissionen ikke lægger op til, at også strukturpolitikken skal baseres på en fælles politik. Enten har Kommission været udsat for et massivt pres fra medlemslandene, eller også har de selv erkendt, at den politiske vilje for en fælles strukturpolitik ikke var til stede og dermed undladt at fremføre deres egentlige holdning (Fennell, 1997 side 37). Under de efterfølgende politiske forhandlinger bliver store dele af Kommissionens forslag vedtaget og frem til omkring 1968 bliver de enkelte markedsordninger implementeret. I modsætning til Kommissionens forslag bliver resultatet dog, at den fælles pris bliver fastsat alt for højt. Forklaringen på dette er, at man for at blive enige mellem de seks lande er nødt til at fastsætte højeste fællesnævner (Fearne, 1997 side 19.21). Symptomerne af landbrugets indkomstproblem viser sig ifølge afsnit 4 som henholdsvis lave og relativt svingende indkomster. Teoridannelsen omkring landbrugets indkomstproblem giver nogle svar på, hvilke faktorer der er skyld i den relative lave indkomst over tid. Den vigtigste faktor er den ringe mobilitet af landbrugets produktionsfaktorer, herunder særligt arbejdskraften. Hvis der kan sikres en højere grad af blandt andet afvandringen af arbejdskraft, vil dette ceteris paribus øge indkomsten for de tilbageværende. Dette kræver tre ting. For en øget afvandring af lønnet medhjælp og familiearbejdskraft, udover ejeren, kræves der en øget indførelse af teknologi, så denne medhjælp overflødiggøres. Derudover kræves det, at deres arbejdskraft kan benyttes i andre erhverv. Dette må kræve at der er aktuelle jobmuligheder, samt at de har nødvendige kvalifikationer til at kunne udfylde disse jobs. For en øget afvandring af ejerne af de dårligste landbrug (efternølerne) kræves naturligvis også, at disse personer kan finde et alternativt job samt det, at andre landmænd har en mulighed for at overtage disse landbrug. Dette gælder 11

13 både med hensyn til lovgivning og muligheden for at skaffe kapital. Effekterne af en prispolitik på disse samt mere generelle forhold skal diskuteres i det følgende. Ifølge OEEC (1957) er der fem forhold, der mindsker effektiviteten af prispolitik. For det første vil den aktuelle prispolitik nemt blive påvirket af de to berørte grupper landmænd og forbrugere, og dette kan forrykke fokus fra det egentlige mål med politikken. For det andet vil en prispolitik sløre de markedssignaler, der normalt genereres gennem prisen. For det tredje vil landmændene selv forhindre prispolitikken i at virke, på grund af at de bliver hængende i bestemte produktioner og teknikker for at minimere risiko og usikkerhed mest muligt. For det fjerde vil der være en træghed, før ændrede forbrugersignaler slår igennem i de fastsatte priser. Derudover konkluderer OEEC, at samlet set har prispolitikken i medlemslandene ikke kunnet løse indkomstproblemet frem til (OEEC, 1957 side ). Produktionen af landbrugsvarer vil umiddelbart blive stimuleret af en (høj)prispolitik. På meget kort sigt vil afregningspris forbedre bytteforholdet, og dette vil afhængigt af udbudskurvens elasticitet give et større udbud. Da landbrugets udbudskurve på kort sigt er uelastisk og på længere sigt mere elastisk, vil produktionen gradvis blive tilpasset prisstigningen. 5. Konklusion Den tidlige teoridannelse omkring landbrugets indkomstproblem tager udgangspunkt i at der eksisterer en række særlige forhold for landbruget sammenlignet med andre sektorer i en økonomi. De væsentlige er selve naturgrundlaget for produktionen, særlige strukturelle forhold for landbrugssektoren samt det faktum at landbruget producere nødvendighedgoder. Empiriske undersøgelser viser at disse forhold resultere i at landbrugets indkomster over tid er faldende sammenlignet med andre erhverv. Dette fænomen forklarer de tidlige teorier med det forhold at mobiliteten af landbrugets produktionsfaktorer er for ringe til at aflønningen af de tilbageværende bliver rimelig. En mulig løsningsmodel er at forøge den alternative anvendelsværdi for landbrugets produktionsfaktorer, herunder særligt for landbrugets egen- og fremmedarbejdskraft. Parallelt med udviklingen af teorierne omkring landbrugets indkomstproblem var der i Europa en debat om etableringen af en fælles landbrugspolitik. Landbrugets særlige forhold spillede også en vigtig rolle i den forbindelse og det må formodes at også selve teoridannelsen omkring indkomstproblemet var kendt og anvendt i denne proces. Ved Rom-Traktatens iværksættelse den 1. januar 1958 var den fælles landbrugspolitik en realitet på papiret. Selve detailplanlægningen foregik dog efterfølgende og landbrugspolitikken med dens prispolitik og markedsordninger blev gradvis indført i løbet af 1960 erne. At valget af politikinstrument blev prisstyring må i forbindelse med teoridannelsen omkring landbrugets indkomstproblem betegnes som uheldigt. En administrativ fastsat (høj)pris skaber på den ene side et forøget udbud der på grund af den uelastiske efterspørgsel efter landbrugsvarer sætter markedet og selve den fælles landbrugspolitik under pres. En resultat af dette er at tilpasningsomkostningerne i en vis grad overføres til producenter i tredje lande der er afhængige af verdensmarkedet. På den anden side medfører prispolitikken at landbruget vil tiltrække produktionsfaktorer der ved en normal pris ville 12

14 være blevet anvendt i andre sektorer. Afslutningsvis skal det diskuteres, hvorfor den fælles landbrugspolitik ser ud som den gør? Især når det ser ud til, at landbrugets indkomstproblem faktisk har spillet en hovedrolle i etableringsfasen af politikken uden at dette dog har påvirket valget af landbrugspolitisk instrument. Svaret på dette spørgsmål må findes i tre forhold. For det første skal det fremhæves at ved en analyse af problemstillinger der tager udgangspunkt i forhold omkring etablering og implementering af den fælles landbrugspolitik i Europa, er det vigtigt altid at holde sig for øje, at denne landbrugspolitiske integration er et resultat af en general europæisk økonomisk integration og altså ikke grunden til den generelle økonomiske europæiske integration. Dette faktum betyder, at den landbrugspolitik der blev skabt i sidste halvdel af 1950 erne og op igennem 1960 erne er blevet indpasset i allerede eksisterende økonomiske og institutionelle strukturer og derfor i høj grad betinget af det generelle europæiske samarbejde. Her tænkes ikke kun på tre traktater, der danner fundamentet for det europæiske fællesskab, nemlig EuroAtom, Kul-.og Stålunionen og Rom-traktaten men også i særdeleshed på Benelux-aftalen fra1948. Alle disse aftaler afspejler en klar model med hensyn til integration, der tager udgangspunkt i supranationale institutioner der søger at harmonisere fællesskabet i retning af fælles normer og værdier. Det andet forhold udspringer også af det første forhold, idet den fælles landbrugspolitik er kraftigt betinget af den landbrugspolitik, der har været ført i hovedparten af de seks medlemslande før etableringen af den fælles landbrugspolitik. Det tredje forhold hænger sammen med alternativet til prisstøtten og den anden målsætning i artikel 39 om at sikre forsyningerne. Mange steder i Europa havde man sultet under krigen og en forøgelse af landbrugsproduktionen fik derfor ret høj prioritet efter krigen. En stimulering af produktionen kunne ske enten ved en direkte prisstøtte eller ved en tillægsbetaling udbetalt af fællesskabet til landmanden en gang om året. At valget faldt på prisstøtten må formodes at hænge sammen med at når et land er nettoimportør giver et sådan system indtægter i form af importafgifter. Derudover er prisstøtte nemt og billigt at administrere. For en god ordens skyld skal det nævnes, at strukturpolitikken i dag spiller en større rolle i europæisk landbrugspolitik end den gjorde i starten. Allerede i 1968 fremlagde Kommissionen et forslag til forbedring af især strukturpolitiske forhold på grund af begyndende problemer med pris- og markedspolitikken. Strukturpolitikken spiller dog stadigvæk en sekundær rolle i EU, og dette faktum viser med al tydelighed, at det initiale valg af økonomisk-politiske instrumenter er overordentlig vigtigt for den fremtidige politik på området. Dette er hvad der inden for den økonomiske historie ofte omtales som parth dependens. For EU s landbrugspolitiks vedkommende er man selv efter to relative omfattende reformer stadigvæk ikke kommet af med prispolitikken. Litteratur Brandow, G. E. (1977). Policy for Commercial Agriculture, ". In Martin (eds.). 2A Survey of Agricultural Economic literature Volume 1". University of Minnesota Press 13

15 1977. Minnapolis. pp Brunstad, R. J. & I. Gaasland, E. Vårdal (1995). Agriculture as a provider of public goods: a case study for Norway. Agricutural Economics No Cochrane, W. W. (1958). Some Additional Views on Demand and Suppy. In Heady et al. (eds). Agricultural Adjustment Problems in a Growing Economy. The Iowa State College Press Annes. Cochrane, W. W. (1958). Farm Prices - Myth and Reality. University of Minnisota Press Minneapolis. pp Cochrane, W. W. & M. Ryan (1976). American Farm Policy, ". University of Minnesota Press Minneapolis. ). European Commission (1960). Proposals for the Working Out and Putting into Effect of the Common Agricultural Policy in aplication of article 43 of the Treaty Establishing the European Economic Community VI/ COM (60) 105. Fearne, A. (1997). The History and Development of the CAP ". In Ritson & Harvey (eds.). The Common Agricultural Policy. CAB International Wellingford. Fennell, R. (1985). Reconsideration of the Objectives of the Common Agricultural Policy. Journal of Common Market Studies, No Fennell, R. (1997). The Common Agricultural Policy- Continuaity and Change. Clarendon Press Oxford. Gardner, B. L.(1992). Changing Economic Perspectives on the Farm Problem. Journal of Economic Literature March 1992 Volume XXX Number 1. pp Gardner, B. L. (1987). The Economics of Agricultural Policy. Macmillan Publishing Company New York. pp Hathaway, D. (1963). Government and Agriculture - Economic Policy in a Democratic Sociaty. The MacMillan Company New York. pp Heady, E. O. (1962). Agricultural Policy Under Economic Development. Iowa State University Press Antes. pp Ingersent, K. A. & A. J. Rayner (1999). Agricultural Policy in Western Europe and the United States. Edward Elgar Northampton. Johnson, D. G. (1950). The Nature of the Supply Function for Agricultural Products. American Economic Review September 1950 Johnson, D. G. (1958a). Labour Mobility and Agricutural Adjustment. In Heady et al. (eds). Agricultural Adjustment Problems in a Growing Economy. Rhe Iowa State College Press Annes. Johnson, D. G. (1959). The Dimensions of the Farm Problem!. In Problems and Policies of American Agriculture. Center for Agricultural Adjustment. Iowa State University Press Annes. Johnson, D. G. (1987). World Agriculture in Disarray Revistied. Australian Journal of Agricultural Economics, Vol. 31. No. 2 August

16 Johnson, D. G. (1991). World Agriculture in Disarray. For the Trade Policy Research Center. MacMillan Press Ltd London Johnson, G. L. (1958b). Supply Funktion - Some Facts and Notions. In Heady et al. (eds). Agricultural Adjustment Problems in a Growing Economy. Rhe Iowa State College Press Annes. Johnson, G. L. (1960a). The State of Agricultural Supply Analysis. Journal of Farm Economics May Johnson, G. L. (1960b). The Labour Utilisation Problem in European and American Agriculture. Journal of Agricultural Economics Vol. XIV. No. 1. June Mansholt, S. (1963). Regional Agreements for Agricutural Markets. Proceedings of the Eleventh International Conference of Agricultural Economics. Oxford University Press London. Munk, K. (1994). Explaining Agricultural Policies. In European Commission (eds.). EC Agricutural Policy for the 21st Century. European Economy, Reports and Studies No Brussels. Nedergaard, P. & H. O. Hansen, P. Mikkelsen (1993). EF s landbrugspolitik og Danmark - Udviklingen frem til år 2000". Handelshøjskolens Forlag København. OEEC (1956). Agricultural Policues in Europe and North America - First Report of the Ministerial Committee for Agriculture and Food. Organisation for European Economic Co-operation Paris. OEEC (1957). Agricultural Polices in Europe and North America, Price and income policies - Second Report of the Ministerial Committee for Agriculture and Food. Organisation for European Economic Co-operation Paris. OEEC (1958). Agricultural Polices in Europe and North America - Third Report of the Ministerial Committee for Agriculture and Food. Organisation for European Economic Co-operation Paris. OEEC (1960). Agricultural Polices in Europe and North America - Forth Report of the Ministerial Committee for Agriculture and Food. Organisation for European Economic Co-operation Paris. OEEC (1961). Trend in Agricultural Policies Since 1955, Agricultural Policues in Europe and North America - Fifth Report of the Ministerial Committee for Agriculture and Food. Organisation for European Economic Co-operation Paris. OECD (1964). Low incomes in Agriculture. Organisation for Economic Co-operation and Development Paris. Ritson, C. & D. R. Harvey (1997). The Common Agricultural Policy. CAB International Wellingford. Schultz, T. W. (1945). Agriculture In An Unstable Economy. Committee for Economic Development Research Study. McGraw-Hill Book Company, Inc New York. pp

17 Tracy, M. (1976). Fifty Years of Agricultural Policy. Journal of Agricultural Economics 1976 Tracy, M. (1982). Agriculture in Western Europe - Challenge and Response ". Granada London. Tracy, M. (1994). The Spirit of Stresa. European Review of Agricultural Economics Vol. 21 No. 3/4 Mouton de Gruyter1994. Amsterdam.. Tweeten, L. G. (1969)Theoryes Explaining the Persistance of low Ressource Returns in a Growing Farm Economy. American Journal of Agricultural Economics, Vol. 51., No Tweeten, L. G. (1970). Foundations of Farm Policy. First Edition. University of Nebraska Press Lincolm. Tweeten, L. G. (1979). Foundations of Farm Policy. Second Edition Revisted. University of Nebraska Press Lincolm. Tweeten, L. G. (1989). Farm Policy Analysis. Westview Special Studies in Agricultural Science and Policy. Westview Press Boulder. pp

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte university of copenhagen Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte Publication date: 214 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Hansen, H. O.,

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015 Medlemsmøde om 22. Juni 2015 Realitet I (Extract) bewildering amount of firm news lower barriers to global investment increasingly competitive environment the value created by effectively communicating

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Arbitration in Denmark

Arbitration in Denmark Arbitration in Denmark Steffen Pihlblad Christian Lundblad Claus Søgaard-Christensen DJØF PUBLISHING Arbitration in Denmark Eds. Grith Skovgaard Ølykke Carina Risvig Hansen Steffen Pihlblad, Christina

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Forvridningseffekter af jordbeskatning

Forvridningseffekter af jordbeskatning Forvridningseffekter af jordbeskatning Forvridningseffekter af jordbeskatning Nationaløkonomisk Tidsskrift 2014:1 Morten Skak, lektor Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet Det

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier CENTRE FOR EUROPEAN CONSTITUTIONAL LAW THEMISTOKLES AND DIMITRIS TSATSOS FOUNDATION Offerdirektivet Victims Protection eu Protecting Victims Rights in the EU: The theory and practice of diversity of treatment

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master 1 Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master I Straticator kan man på sin egen konto automatisk følge erfarne investorers handler, så når de handler, så handles der automatisk på ens

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Straticator: Sådan handler du CFD-aktier

Straticator: Sådan handler du CFD-aktier 1 Straticator: Sådan handler du CFD-aktier Når man handler aktier i Straticator, så handler man det i CFD-form, hvilket vil sige, at man ikke får den fysiske aktie i sit depot, men man modtager udbytte.

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Kan danske mælkeproducenter konkurrere fremover?

Kan danske mælkeproducenter konkurrere fremover? Kan danske mælkeproducenter konkurrere fremover? 29. september 2014 Anders Andersen, EDF STAR Denmark www.dairyfarmer.dk www.facebook.com/europeandairyfarmers Agenda 1. Kort om resultater ved danske mælkeproducenter

Læs mere

Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H

Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H Building resilience to disasters Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen og forskningsprofessor Jens Christian Refsgaard GEUS Tre hovedtyper

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

EU's vejledninger om klima

EU's vejledninger om klima EU's vejledninger om klima VED LONE KØRNØV MV dag 2011 Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering hvor er koblingerne? kræver Klimaændringer kræver Forebyggelse MILJØ- VURDERING Tilpasning bidrager

Læs mere

OECD Economic Outlook: June No. 77 - Volume 2005 Issue 1. OECD Economic Outlook: Juni Nr. 77 - Vol. 2005, udgave 1 LEDER

OECD Economic Outlook: June No. 77 - Volume 2005 Issue 1. OECD Economic Outlook: Juni Nr. 77 - Vol. 2005, udgave 1 LEDER OECD Economic Outlook: June No. 77 - Volume 2005 Issue 1 Summary in Danish OECD Economic Outlook: Juni Nr. 77 - Vol. 2005, udgave 1 Sammendrag på dansk LEDER TABER MAN BALANCE OG MOMENTUM? Af cheføkonom

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

4. Oktober 2011 EWIS

4. Oktober 2011 EWIS 4. Oktober 2011 EWIS EWIS 1.Hvad betyder EWIS 2.Historien bag bestemmelserne 3.Implementering i Part M / 145 4.Konklusion Hvad er EWIS Electrical Wiring Interconnection System Men i denne sammenhæng: Særlig

Læs mere

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC)

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) - Gruppering af chasere igen bag efter. På den måde kan laves cirkelbevægelser og det kan 2,787.00 DKK Side 1 Sunlite pakke 2006 Standard (EC) LAN (SUN SL512EC

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF)

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) KvægKongres 2013 Herning, Danmark Steffi Wille-Sonk (European Dairy Farmers e.v.)

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Betydningen af de nye aktionærrettigheder

Betydningen af de nye aktionærrettigheder Betydningen af de nye aktionærrettigheder - boosting aktivt ejerskab på tværs af EU - af Caspar Rose EU Parlamentet vedtog 15. februar direktivet om "Shareholders Rights" EU-Kommissær Charlie McCreevy

Læs mere

Social farming / Green care

Social farming / Green care Social farming / Green care En ny bro mellem by og land Erfaringer fra Europa An investigation of potentials and barriers Ole Hjorth Caspersen LIFE. Skov & Landskab, Københavns Universitet Baggrund Globaliserings

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Alternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen

Alternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen Alternative og Illikvide Investeringer Børsmæglerforeningen 2015 Lasse Heje Pedersen Copenhagen Business School and AQR Capital Management Oversigt over Foredrag: Alternative og Illikvide Investeringer

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Simuleringsmodel for livsforløb

Simuleringsmodel for livsforløb Simuleringsmodel for livsforløb Implementering af indkomststokastik i modellen 9. november 2009 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk Indledning I forbindelse med EPRN projektet Livsforløbsanalyse for karakteristiske

Læs mere