Der foretages endvidere en såkaldt overlapsbehandling, der sikrer, at ingen ledig indgår i statistikken med mere end 37 timer pr. uge.

Transkript

1 Notat Vedrørende: Ledighedsstatistik og sæsonkorrektion Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: G Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen Forvaltning: Social og Arbejdsmarked sekretariat Dato: Sendes til: EVA Forum for Erhverv, Vækst og Arbejdsmarked Danmarks Statistik udarbejder hver måned statistikker over arbejdsmarkedsparate ledige. Arbejdsmarkedsparate ledige er forsikrede ledige (ledige der er medlemmer af en a-kasse, og modtager a-dagpenge), jobparate kontanthjælpsmodtagere, unge på uddannelseshjælp der er visiteret som åbenlyst uddannelsesparate og ledige, der har mistet dagpengeretten. Den sidste kategori kan være overgået til særlig arbejdsmarkedsydelse eller uddannelsesydelse. Danmarks Statistik modtager hver måned indberetninger fra a-kasserne og kommunernes sagsbehandlingssystemer til brug for opgørelserne i den registrerede ledighedsstatistik. De indsamlede data gennemgår en databehandling og kvalitetssikring. Databehandling og kvalitetssikring Ledigheden opgøres normalt i fuldtidsledige brutto. En fuldtidsledig svarer til en person der er ledig i 37 timer pr. uge. Opgørelsen i fuldtidsledige betyder, at deltidsledige omregnes til fuldtidsledige. Deltidsledighed kan skyldes, at den ledige søger deltidsbeskæftigelse, og altså ikke er til rådighed for 37 timer arbejde pr. uge, eller at den ledige ikke har fuld ledighed, men f.eks. har nogle vikartimer hver uge eller anden indkomst, der modregnes i a-dagpengene. Der foretages endvidere en såkaldt overlapsbehandling, der sikrer, at ingen ledig indgår i statistikken med mere end 37 timer pr. uge. Med bruttoledige forstås ledige og ledige i aktivering. Nettoledige er ledige der ikke er i aktivering. Bruttoledighedstallet omfatter altså alle ledige. Der er hver måned a-kasser der af forskellige grunde ikke får indberettet alle ledige. Danmarks Statistik foretager derfor en opregning af tallene, hvor det indberettede ledighedstal forhøjes med en procentsats. Procentsatsen ændres løbende. På grund af opregningen skelner Danmarks Statistik mellem opregnede tal og indberettede tal. De opregnede tal er højere end de indberettede tal. De opregnede tal danner grundlag for en efterfølgende sæsonkorrektion. Sæsonkorrektionen gennemføres for at udjævne sæsonudsving i ledighedstallene og dermed tydeliggøre trenden. Sæsonkorrektionen øger også sammenligneligheden med tilstødende måneder. 1

2 Ledighedsstatistikkerne kan efterreguleres, men ca. 6 måneder efter de aktuelle ledighedstal udarbejder Danmarks Statistik en endelig ledighedsopgørelse. Der skelnes derfor også mellem foreløbige og endelige tal. Ledighedsstatistikker fra Danmarks Statistik: Danmarks Statistik udarbejder 22 statistiske opgørelser over registreret ledighed. Opgørelserne har forskelligt indhold f.eks. hvilke variable de ledige kan fordeles på (køn, alder, område, a-kasse). Ikke alle opgørelserne omfatter det kommunale niveau som områdevariabel. Nogle af de mest anvendte statistikker er: AUF01 Statistikken er udarbejdet på baggrund af de indberettede foreløbige tal, og tallet er derfor lavere end de opregnede og endelige tal. Ledigheden kan fordeles på område (kommuner), ydelsestype, a- kasser, køn og alder. AUF02 Den endelige opgørelse af ledigheden. Den kan fordeles på område (kommuner), ydelsestype, a- kasser, køn og alder. AUS08 Statistikken indeholder opregnede faktiske og sæsonkorrigerede ledighedstal, samt den faktiske og sæsonkorrigerede ledighed i procent af arbejdsstyrken. Ledigheden kan fordeles på områder (kommuner, landsdele og regioner). 2

3 Figuren viser 4 forskellige opgørelser af ledigheden i Randers i perioden januar 2012 til juli De opregnede faktiske tal er stort set identiske med den endelige statistik (kurverne er sammenfaldende) Den endelige opgørelse foreligger senere end de aktuelle tal, og derfor ses kurven for de opregnede faktiske tal fra januar 2015 til juli Sæsonudsvingene ses tydeligt på de faktiske tal, mens tendensen i ledigheden træder tydeligere frem i den sæsonkorrigerede kurve. Figuren viser dermed også, hvorfor det er vigtigt at bruge de sæsonkorrigerede tal, hvis man vil følge den underliggende trend i ledigheden fra måned til måned i løbet af året. Beregning af ledige i procent af arbejdsstyrken Danmarks Statistik beregner ledighed i procent af arbejdsstyrken. Til det anvendes den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en individbaseret opgørelse, hvor befolkningens (16 64 år)tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres på den sidste arbejdsdag i november i året før. Pr. september 2015 anvendes arbejdsstyrketallet for Arbejdsstyrkestatistikken udarbejdes efter retningslinjer fra FN organisationen ILO (International Labour Market Organisation) Kernevariablen i arbejdsstyrkestatistikken er borgernes socioøkonomiske status. Ud fra denne variabel kan befolkningen opdeles i 3 hovedgrupper: Beskæftigede Arbejdsløse Personer uden for arbejdsstyrken Beskæftigede er enten lønmodtagere, selvstændige eller medarbejdende ægtefæller. De beskæftigedes tilknytning til arbejdsmarkedet afgøres ud fra deres arbejdsmarkedsstatus inden for en referenceperiode. Arbejdsløse omfatter bruttoledige dagpenge- og jobparate kontanthjælpsmodtagere, herunder også personer på særlig arbejdsmarkedsydelse og uddannelsesydelse (personer der har mistet dagpengeretten på grund af varighed over 2 år). Personer uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet offentligt forsørgede (f.eks. aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere), studerende, børn og unge og alderspensionister. Arbejdsstyrken består af beskæftigede og arbejdsløse. Sæsonkorrektion af ledighedstallet Sæsonkorrektion har til formål at udligne de sæsoneffekter, som påvirker ledigheden i løbet af et år. Ved at tage højde for sæsoneffekter kan man bedre følge den generelle, underliggende udvikling i ledigheden. Danmarks Statistik benytter en omfangsrig statistisk model til sæsonkorrektion, der inddrager 48 variable, som ifølge Danmarks Statistik påvirker hvor store udsving, der er i ledigheden i 3

4 den enkelte kommune, bl.a. fordelingen på ydelsestyper blandt de ledige samt køn- og aldersfordelingen i arbejdsstyrken. Da befolkningssammensætningen er forskellig i forskellige kommuner, er sæsoneffekterne også forskellige. For de fleste kommuner, herunder Randers Kommune, betyder sæsonkorrektion, at det sæsonkorrigerede ledighedstal om sommeren er højere end det faktiske ledighedstal, mens det om vinteren er lavere end det faktiske ledighedstal. For enkelte kommuner, f.eks. København og Aarhus, er der ikke så stor forskel om sommeren på de sæsonkorrigerede og de faktiske tal. Det skyldes måske at arbejdsstyrken forøges om sommeren, når et stort antal studerende bliver en del af arbejdsstyrken ved afslutningen af deres uddannelse. Kommuner som har en højtuddannet arbejdsstyrke, vil typisk ikke opleve lige så store sæsonudsving i ledigheden, som kommuner med en relativt lavt uddannet arbejdsstyrke. De små Ø-kommuner oplever de største sæsonudsving, hvilket kan skyldes at turismen fylder relativt meget i disse kommuner, sammenlignet med de større kommuner. Graferne nedenfor illustrerer hvordan forskellige typer kommuner i Østjylland oplever forskellige sæsonudsving i ledigheden, og hvordan sæsonkorrektion udjævner disse forskelle (se graferne på næste side). 4

5 Faktisk ledighed i % aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14 jan-15 feb-15mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 Landsdel Østjylland Randers Samsø Aarhus Sæsonkorrigeret ledighed i % aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14 jan-15 feb-15mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 Landsdel Østjylland Randers Samsø Aarhus Den øverste af de to grafer ovenfor viser, hvordan der kan være forskel mellem kommuner i forhold til både styrken og tidspunktet for sæsoneffekter. Samsø Kommune oplever meget voldsomme sæsonudsving, hvilket er normalt for de små Ø-kommuner. Derfor ville man ved at sammenligne de faktiske ledighedstal kunne få det indtryk, at Samsø Kommune de seneste fem måneder har haft en fantastisk udvikling, mens især Aarhus Kommune har stået stille. Aarhus Kommune har i faktiske tal haft højere ledighed end både Randers og Samsø i juli og august, fordi mange studerende er dimitteret henover sommeren. 5

6 I den nederste graf ovenfor, er sæsonudsvingene fjernet. På den måde fås et langt mere pålideligt billede af den reelle udvikling i ledigheden det seneste år. Her kan man se, at Randers siden august 2014 har overhalet Samsø, og hentet lidt ind på Aarhus og Østjylland som helhed. Sammenligningen af de to grafer ovenfor viser, hvorfor det er vigtigt at bruge den sæsonkorrigerede ledighed både når man følger udviklingen måned for måned i Randers og når man vil sammenligne udviklingen i Randers med udviklingen i andre kommuner. Simpel sæsonkorrektion En simpel måde at sæsonkorrigere ledighedstallene på er, at sammenligne de aktuelle tal med samme tid i året før / tidligere år. De sæsonbetonede effekter på ledigheden må forventes at være nogenlunde de samme år for år, og dermed vil forskelle i ledighedstallene mellem årene give et billede af trenden. Dette gælder dog kun, hvis man ikke skal sammenligne med andre kommuner, hvor sæsoneffekterne kan se anderledes ud. Arbejdskraftundersøgelsen AKU ledigheden Danmarks Statistik gennemfører en spørgeskemabaseret månedlig og kvartalsvis arbejdskraftundersøgelse efter fælles europæiske retningslinjer. Undersøgelsen viser befolkningens (15 74 år) tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder også ledighed. Da undersøgelsen ikke bygger på registeroplysninger om de ydelser borgerne modtager, kan den også indfange ledige uden ydelse. AKU ledigheden kan ikke fordeles på kommunalt niveau, og er bedst egnet til at betragte arbejdsmarkedet på nationalt eller internationalt plan. 6