PISA (Programme for International Student Assessment) 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PISA (Programme for International Student Assessment) 2009"

Transkript

1 58 AKTUEL ANALYSE PISA (Programme for International Student Assessment) 2009 Niels Egelund Redaktionen: Vi har bedt to eksperter, nemlig Niels Egelund, professor og direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning, DPU, Aarhus Universitet, og national projektleder for PISA i Danmark og Eva Davidsson, adjunkt i naturfagsdidaktik, DPU, Aarhus Universitet og delansvarlig for PISA naturfag i Danmark om at analysere resultaterne af 2009 runden. De to bidrag følger nedenfor. Vi planlægger at følge op med en analyse af matematik-delen i næste nummer af MONA. PISA s baggrund Danmark har deltaget i internationale sammenligninger af elevfærdigheder samt de ressourcer der anvendes til uddannelse, gennem en periode på godt 20 år. IEAlæseprøver (The International Association for the Evaluation of Educational Achievement) blev gennemført i starten af 1990 erne, og senere kom TIMMS (IEA s Third International Mathematics and Science Study) hvor færdigheder i matematik og naturvidenskab blev målt. Fra 2006 har Danmark også deltaget i PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study). Resultaterne fra de internationale sammenligninger er i Danmark, som i en del andre lande, i særdeleshed i starten, blevet mødt med en del skepsis der først og fremmest bunder i forbehold over for muligheden af at måle og vurdere på tværs af kulturelle forskelle i uddannelsessystemernes værdier, strukturer og læseplaner. I Danmark besluttedes det politisk i slutningen af 1997 at man fortsat skulle indgå i internationale sammenligninger, og at man ville satse på at også de almene personlige og sociale kompetencer skulle indgå i målingerne. PISA-programmet er etableret i et samarbejde blandt OECD-medlemslande og en række andre lande. Formålet med programmet er at måle hvor godt unge mennesker er forberedt til at møde udfordringerne i dagens informationssamfund, samt at lære af andre lande. Programmet består af treårlige undersøgelsesrunder af survey-typen.

2 AKTUEL ANALYSE PISA (Programme for International Student Assessment) Den første runde blev gennemført i 2000, og 2009 er fjerde runde, hvor 65 lande har deltaget. PISA udgør dermed den hidtil mest omfattende og dybtgående vurdering af unges kunnen. Hvad måler PISA? PISA vil gerne svare på følgende spørgsmål: Er elever godt forberedte til at møde fremtidens udfordringer? Kan de analysere, forstå og kommunikere deres idéer effektivt? Har de fundet interesser som de kan forfølge gennem deres liv som produktive medlemmer af deres samfund? Spørgsmålene søges besvaret gennem treårlige undersøgelser af nøglekompetencer hos 15-årige unge i samtlige OECD-lande samt yderligere 44 lande. Tilsammen udgør de 74 lande der nu er i gang med PISA 2012, knap 90 % af verdensøkonomien. PISA er karakteristisk ved at den ikke vurderer kompetencerne ud fra specifikke læseplaners indhold, men i stedet ser på hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer i det virkelige liv, således som det kan måles med de bedste test der på undersøgelsestidspunktet er til rådighed. Hvordan måler PISA? Forsøg på at definere og sætte mål for basale kundskaber og færdigheder for livet har fundet sted i forskellige sammenhænge og i en betydelig grad uafhængigt af hinanden. Det første sted hvor der foregår udviklingsarbejde, er i Holland. Her begynder man omkring 1985 på at udarbejde test der kan måle ikke specifikt fagbundne kompetencer. Den teoretiske baggrund kan bl.a. findes i en publikation udarbejdet af Resnick: Education and Learning to Think (Resnick, 1987). Personer i det hollandske udviklingsarbejde indgik senere i en gruppe hvor man i OECD-regi tog systematisk hul på hvad læring for livet er. I publikationen Prepared for Life fra 1997 redegøres der således for et udredningsarbejde hvor man i perioden har søgt efter og afprøvet forskellige indikatorer som dækker spørgsmålet Hvilke evner og egenskaber har unge brug for når de forlader skolen, hvis de skal være i stand til at indgå konstruktivt som medlemmer af samfundet?. PISA er dermed baseret på en dynamisk model for livslang læring, i hvilken nye kundskaber og færdigheder som er nødvendige for med succes at kunne indgå i en omskiftelig tilværelse, erhverves kontinuerligt gennem livet. I modsætning til tidligere

3 60 Niels Egelund AKTUEL ANALYSE internationale sammenligninger der har koncentreret sig om skolekundskaber som disse er defineret ved en fællesnævner for de deltagende landes læseplaner, ser PISA på de kompetencer der er nødvendige i det virkelige liv. Test i PISA blev udviklet til at måle de ting 15-årige kan forventes at have lært og vil have brug for i deres fremtidige liv. Testene har altså ikke skullet måle kundskaber og færdigheder som eleverne ifølge læseplaner bør have lært på et givent klassetrin. Dette betyder dog ikke at PISA forsøger at måle færdigheder uafhængigt af kundskabsindhold. Det er jo netop sådan at fx det at have kendskab til grundlæggende naturvidenskabelige principper er en vigtig forudsætning for at forstå fænomener og hændelser i det daglige liv. PISA lægger ydermere vægt på en vurdering af elevernes evne til at reflektere over deres kundskaber og erfaringer og at behandle emner i forhold til deres eget liv. Herunder at kunne gennemskue et underforstået budskab og at kunne vurdere perspektiverne i en samfundsmæssig sammenhæng. Endelig betoner PISA de kommunikative færdigheder, omend kun i en skriftlig form (og her indgår ikke blot tekster, men også diagrammer, kort og andre visuelle repræsentationer). Man kan spørge i hvilket omfang PISA måler livsfærdigheder. Svaret kan ikke blot blive givet ved brug af subjektive vurderinger af hvad der er vigtigt i livet. Det er nok så vigtigt at se på hvilke kundskaber og færdigheder der har været til stede ved de personer som faktisk klarer sig bedst. Undersøgelsen International Adult Literacy Survey (IALS) pegede på forhold af betydning, og disse, især literacy der er vanskeligt at oversætte til dansk, er også inkluderet i PISA som centrale begreber og måleområder. Således er det der vurderes på alle tre domæner, graden af literacy henholdsvis reading literacy, mathematical literacy og scientific literacy. Overordnet kan det dog siges at brugen af begrebet literacy i PISA er meget bredere end den historiske forståelse som evnen til at læse og skrive i dårlig oversættelse alfabetisme. Ydermere er det efterhånden accepteret at der ikke er en entydig gradsforskel mellem personer som er i besiddelse af literacy, og personer der ikke er det analfabeter. Literacy måles på et kontinuum, ikke som noget man er i besiddelse af eller ikke er i besiddelse af. I PISA ses literacy som kundskaber og færdigheder til at begå sig i voksenlivet. Kundskaber og færdighed i literacy opnås i en livslang proces som finder sted ikke bare i skolen, men også i samværet og samspillet med kammerater, kolleger og det bredere samfund. 15-årige kan ikke forventes i skolen at have lært alt hvad de har brug for at kunne som voksne. De har behov for et bredt fundament af kundskaber og færdigheder på områder som læsning, matematik og naturvidenskab, men for at kunne fortsætte med læring på disse felter og for at kunne bruge dem i den virkelige verden har de behov for at forstå nogle basale processer og principper og for at have fleksibiliteten til at bruge dem i forskellige situationer.

4 AKTUEL ANALYSE PISA (Programme for International Student Assessment) Bedømmelsen af domænerne defineres ved hjælp af: Indholdet eller strukturen af de kundskaber og de færdigheder eleven er nødt til at have i hvert domæne (fx kendskabet til videnskabelige begreber eller forskellige skriftlige udtryksformer) Processerne som skal kunne klares (fx at uddrage den skriftlige information i en tekst) De sammenhænge hvor kundskaber og færdigheder anvendes (fx at træffe beslutninger i relation til sit eget liv eller modsat at forstå det der sker i verden). Denne artikels læsere vil formentlig være mest interesserede i hvordan matematik og naturfag vurderes, og lad mig derfor give en beskrivelse af det. Matematisk kompetence forstås som det enkelte individs evne til at identificere og forstå den rolle matematik spiller i verden, til at give velfunderede bedømmelser og til at bruge og engagere sig ved hjælp af matematik på måder der lever op til de behov der er, for at individet kan fungere som en konstruktiv, engageret og reflekterende borger. Denne definition er på mange måder i harmoni med mål og områder i folkeskolens læseplan, Fælles Mål 2009, idet der i PISA lægges vægt på kompetencer og matematik i anvendelse, og idet definitionen er i harmoni med formålet med undervisningen. Formålet ifølge Fælles Mål 2009 er at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Naturvidenskabelig kompetence forstås som det enkelte individs brug af naturvidenskabelig viden til at identificere spørgsmål, tilegne sig ny viden, forklare naturvidenskabelige fænomener og drage evidensbaserede konklusioner om problemstillinger/emner der er relateret til naturvidenskab. Der lægges endvidere vægt på forståelse af karakteristiske træk ved naturvidenskab som en form af menneskets viden og undersøgelsesmåder samt bevidsthed om hvordan naturvidenskab og teknologi påvirker vores materielle, intellektuelle og kulturelle miljø. Endelig indgår villighed til at beskæftige sig med sagsforhold/emner relateret til naturvidenskab og med naturvidenskabelige begreber/forestillinger som en reflekterende samfundsborger. For definitionen gælder at der med de nuværende læseplaner er en rimelig god overensstemmelse mellem slutmål for naturfagene og PISA s fagindhold. I fysik/ kemi lægges der i læseplanerne ikke så meget vægt på kræfter, gnidningsmodstand og hastighed som i PISA s opgaver, og der er dele af det danske geografifag som ikke indgår i PISA, fordi vi i Danmark har valgt at kombinere kultur- og naturgeografi. I de danske Fælles Mål indgår fagenes arbejdsmåder og tankegange som en del af

5 62 Niels Egelund AKTUEL ANALYSE fagindholdet, og der skal derfor arbejdes med praktiske undersøgelser, ekskursioner og laboratoriearbejde. Praktisk arbejde testes ikke i PISA, men elevernes viden om naturvidenskabelige arbejdsmåder og tankegange indgår alligevel i testningen som en vurdering af om eleverne har opnået kompetence til at identificere naturvidenskabelige problemstillinger. Hvordan resultaterne kan relateres til tidligere resultater Som nævnt tidligere i denne artikel er PISA-undersøgelserne nu gentaget i fire omgange, og formålet hermed har primært været at gøre det muligt for de deltagende lande ikke bare at bedømme deres uddannelsessystemers resultater, men også at få et indtryk af udviklingen over tid om fx en intensiveret satsning på nogle bestemte felter giver sig udslag i forbedrede resultater. Sammenligningerne er dog behæftet med visse begrænsninger der hænger sammen med at der i hver af undersøgelsesrunderne fokuseres særlig grundigt på et af de tre hovedområder, domænerne der testes, læsning, matematik og naturvidenskab. Det betyder at sammenligninger først er helt sikre når et domæne har været hovedområde hvor antallet af opgaver er stort. Matematik var hovedområde i 2003, og naturvidenskab var hovedområde i Matematik har hele tiden været det domæne hvor Danmark relativt set har placeret sig bedst, mens vi frem til 2006 lå ret lavt i naturvidenskab. Ved testen i 2009 er vi gået en smule tilbage i matematik, mens vi har holdt vores placering i naturfag. Forskydningerne giver naturligvis anledning til at overveje årsagsforhold, og de sandsynlige forklaringer er at den varige forbedring i naturvidenskab siden 2006 skyldes at de elever der blev testet i 2006, var de første som havde haft faget natur/ teknik siden skolestarten, ligesom alle naturfagene var blevet prøvefag. Tilbagegangen i matematik i 2009 kan måske skyldes at mundtlig matematik ikke længere indgår i afgangsprøven, men indtil videre afventer vi resultaterne af den kommende testning i 2012 før vi kommer med mere bastante forklaringsmodeller. Ud over elevernes testresultater indsamles der i PISA en række oplysninger om elevernes erfaringer og oplevelser, ligesom der indgår informationer om elevernes hjemmeforhold og om deres skoler. Dette sammen med de faglige test gør PISA til et væsentligt værktøj i bedømmelsen af hvad der for elever og uddannelsessystemet som helhed fører til gode resultater. Hvis vi ser på resultaterne i læsning, har der trods en ganske massiv satsning i skolen ikke været fremgang siden 2000, men PISA viser også at elevernes læseaktiviteter i fritiden er faldet betydeligt, hvad der meget vel kan være en del af forklaringen.

6 AKTUEL ANALYSE PISA (Programme for International Student Assessment) Hvordan resultaterne kan relateres til andre lande Det er som nævnt et erklæret formål at PISA skal kunne bruges til internationale sammenligninger, og den internationale rangordning er også det der springer medierne i øjnene ved offentliggørelsen af resultaterne. Men er det nu egentlig rimeligt med sådanne sammenligninger? Der er naturligvis en række historisk-kulturelle forhold der påvirker mulighederne for at sammenligne lande. Forskellige faggrupper kan tillægges forskellig vægt i forskellige lande, ligesom der kan være et forskelligt indhold i fagene. Forskelle i skolesystemerne kan betyde at nogle elever er gået ud af skolen i 15-års-alderen, og hvis det netop er de svageste elever der er gået ud, giver det alt andet lige de pågældende lande en fordel. Skolesystemernes relative rummelighed over for svage elever antages også at have en indflydelse. Nogle skolesystemer, især i Sydøstasien, betragter PISA som et verdensmesterskab der gerne skal vindes, mens flere vestlige lande tager mere afslappet på PISA. Alle disse forhold betyder naturligvis at sammenligninger skal foretages med passende forbehold. Når det er sagt, gælder dog at de krav ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelser stiller, ikke varierer meget fra land til land. Det er stort set samme krav der stilles hvis man vil være elektriker, ingeniør, psykolog eller sygeplejerske, hvad enten man er i Mexico, Danmark, Thailand eller Canada, og det er netop de krav der indgår i PISAopgaverne, hvoraf en del i øvrigt er offentligt tilgængelige, bl.a. på DPU s hjemmeside. Spørgsmålet om fravær af de svageste elever er relevant, og i et land som Singapore med kun seks års undervisningspligt spiller det ind. Derfor bliver sammenligninger mellem nærtstående lande mest interessant, og sammenligninger mellem de nordiske lande er også i centrum i de danske PISA-rapporter. Hvad rummelighed angår, er det i den forbindelse værd at bemærke at Danmark er det land der skiller flest elever ud på grund af særlige behov, så for sammenligninger gælder faktisk at vi har omkring 3 PISA-point bedre gennemsnit end vi burde have, når vi sammenligner med de andre nordiske lande. Finland er helt klart det land der for os danske er mest interessant, og helt tilbage fra 1996 har der da også været foretaget sammenligninger der viser at der er en række historiske og kulturelle forhold som gør at undervisning og læring prioriteres højere af finske forældre end det gælder for de andre nordiske lande. Finland er også det land i Norden der har den mest omfattende, krævende og populære læreruddannelse. I nedenstående figur 1 kan det ses hvorledes Danmark har klaret sig i forhold til de øvrige nordiske lande fra 2000 til 2009.

7 64 Niels Egelund AKTUEL ANALYSE Figur 1. Danske resultater. Læsning Matematik Naturfag Læsning Matematik Naturfag Vurdering af PISA s politiske rolle PISA har i mange lande haft en meget betydelig politisk rolle. Tydeligst er det set i Polen hvor man efter de første resultater afskaffede den delte skole og dermed fik en enhedsskole som vi har det i Norden, og det gav omgående anledning til bedre resultater i den følgende PISA-test. I Danmark har PISA-resultaterne mere eller mindre ført til en række ændringer, hvoraf dog de færreste har kunnet relatere sig direkte til PISA s fund. Den intensiverede evalueringskultur er et resultat af PISA, men PISA siger ikke noget om værdien af fx et nationalt testsystem. Indføring af afgangsprøve i alle naturfag er et resultat af PISA som de fleste læsere af dette tidsskrift sikkert er glade for. PISA er til for at blive brugt, men i politiske processer sker der som regel det at politikere fremhæver det der passer til deres grundsyn, og så lader de det andet ligge. Sådan er det nu engang, og så må fagfolk hjælpe med, støtte og advare, og det gør vi også så godt vi kan. Mange lærere ønsker sikkert PISA hen hvor peberet gror, men der er næppe tvivl om at PISA er kommet for at blive, og der er endnu ingen OECD-lande der har meldt sig ud af PISA. Det må også erindres at det var Margrethe Vestager der som radikal undervisningsminister meldte Danmark ind i PISA i 1997, så uanset hvilken farve en dansk regering har, vil PISA fortsætte. Derfor må vi også indstille os på at få det bedste ud af PISA. Efter min opfattelse er det da også opløftende at læse hvilke officielle anbefalinger den seneste PISA-undersøgelse der havde fokus på læsning, sluttede med, og den kommer her: Endelig er der set på, hvad der helt overordnet set karakteriserer skolesystemerne i de lande, hvor eleverne både opnår en høj gennemsnitlig læsescore, og hvor gode læseresultater ikke er særlig afhængige af socioøkonomisk baggrund. Sammenfattende viser det sig, at flere af de succesfulde skolesystemer deler en række fællestræk: lav grad af elevsegregering, høj grad af skoleindflydelse på læseplaner og brug af elevevalueringer,

8 AKTUEL ANALYSE PISA (Programme for International Student Assessment) begrænsede muligheder for forældrenes skolevalg til deres børn og høje udgifter pr. elev med fokus på lærerlønninger. Det er dog samtidig vigtigt at understrege, at det, at disse organisatoriske træk ses hyppigere blandt de succesfulde skolesystemer end blandt de andre skolesystemer, ikke er ensbetydende med, at det hverken er nødvendige eller tilstrækkelige betingelser for succes. Ikke alle de succesfulde skolesystemer har de samme organisatoriske karakteristika, og ikke alle skolesystemer, som er organiseret på denne måde, opnår høje gennemsnitlige læsefærdigheder og lav socioøkonomisk påvirkning af læseresultaterne samtidig.

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA NIELS EGELUND, PROFESSOR, DR.PÆD., DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE, AARHUS UNIVERSITET I slutningen af 1990 erne begyndte der at komme forskningsmæssig

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

PISA og ungdomsuddannelserne

PISA og ungdomsuddannelserne pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 1 Niels Egelund PISA og ungdomsuddannelserne 2006 kompetencer hos 16½-årige elever i fire typer af danske ungdomsuddannelser foråret 2006 Danmarks Pædagogiske

Læs mere

1 Sammenfatning af resultaterne fra PISA-København

1 Sammenfatning af resultaterne fra PISA-København 1 Sammenfatning af resultaterne fra PISA-København PISA-programmet PISA-programmet (Programme for International Student Assessment) er etableret i et samarbejde blandt regeringer i OECD medlemslande, og

Læs mere

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 TIMSS 2007 Trends In International Mathematics and Science Study International komparativ sammenligning mellem elevpræstationer i fagene

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

Hovedresultater fra PISA 2009

Hovedresultater fra PISA 2009 Hovedresultater fra PISA 2009 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2009. Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund

Læs mere

Forventninger og færdigheder

Forventninger og færdigheder Forventninger og færdigheder danske unge i en international sammenligning Annemarie Møller Andersen Niels Egelund Torben Pilegaard Jensen Michael Krone Lena Lindenskov Jan Mejding AKF SOCIAL FORSKNINGS

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Niels Egelund, Chantal Pohl Nielsen og Beatrice Schindler Rangvid. PISA Etnisk 2009. Etniske og danske unges resultater i PISA 2009

Niels Egelund, Chantal Pohl Nielsen og Beatrice Schindler Rangvid. PISA Etnisk 2009. Etniske og danske unges resultater i PISA 2009 Niels Egelund, Chantal Pohl Nielsen og Beatrice Schindler Rangvid PISA Etnisk 2009 Etniske og danske unges resultater i PISA 2009 Publikationen PISA Etnisk 2009 Etniske og danske unges resultater i PISA

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Har PISA tabt pusten?

Har PISA tabt pusten? 86 KOMMENTARER Har PISA tabt pusten? Inge Henningsen, exbus, DPU, Aarhus Universitet Abstract. For at kunne levere de rangordninger af lande som tydeligvis efterspørges hos beslutningstagere og i offentligheden,

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Danske unge i en international sammenligning

Danske unge i en international sammenligning PISA 2012 Danske unge i en international sammenligning Niels Egelund (red.) Niels Egelund (red.) PISA 2012 Danske unge i en international sammenligning Publikationen PISA 2012 kan hentes fra hjemmesiden

Læs mere

PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2012. Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består

Læs mere

PISA 2009. Danske unge i en international sammenligning. Bind 1 Resultatrapport

PISA 2009. Danske unge i en international sammenligning. Bind 1 Resultatrapport PISA 2009 Danske unge i en international sammenligning Bind 1 Resultatrapport PISA 2009 Danske unge i en international sammenligning Bind 1 Resultatrapport Niels Egelund (red.) Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Læs mere

Vibeke Tornhøj Christensen, Niels Egelund og Chantal Pohl Nielsen. PISA København 2010. Kompetencer hos elever i 9. klasse i København

Vibeke Tornhøj Christensen, Niels Egelund og Chantal Pohl Nielsen. PISA København 2010. Kompetencer hos elever i 9. klasse i København Vibeke Tornhøj Christensen, Niels Egelund og Chantal Pohl Nielsen PISA København 2010 Kompetencer hos elever i 9. klasse i København Publikationen PISA København 2010 Kompetencer hos elever i 9. klasse

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

PISA Etnisk 2012. PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund

PISA Etnisk 2012. PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund Vibeke Tornhøj Christensen, Niels Egelund, Eskild Klausen Fredslund og Torben Pilegaard Jensen PISA Etnisk 2012 PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund PISA Etnisk 2012 PISA 2012 med fokus på

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Af Casper Strunge, MF I en tid hvor der diskuteres folkeskole som aldrig før, kunne man savne perspektiv på debatten. For et øjeblik

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

PISA 2003. Danske unge i en international sammenligning. Redaktion: Jan Mejding

PISA 2003. Danske unge i en international sammenligning. Redaktion: Jan Mejding PIS 2003 Danske unge i en international sammenligning Redaktion: Jan Mejding PIS 2003 Danske unge i en international sammenligning Redaktion: Jan Mejding Udgivet af Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Matematiklærerforeningen. 20. april 2015 ICILS 2013. Resultater og perspektiver

Matematiklærerforeningen. 20. april 2015 ICILS 2013. Resultater og perspektiver Matematiklærerforeningen 20. april 2015 ICILS 2013 Resultater og perspektiver Professor Jeppe Bundsgaard National forskningskoordinator i ICILS 2013 Hvad er ICILS The International Computer and Information

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

integration vs. inklusion

integration vs. inklusion integration vs. inklusion Produktionsskolernes mange formål Produktionsskolen skal forberede til uddannelse. Produktionsskolen som en arbejdspraktisk oplæringsvirksomhed. Produktionsskolen som socialpædagogisk

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Hedegård Friskoles Evalueringsplan 2015-2018

Hedegård Friskoles Evalueringsplan 2015-2018 Hedegård Friskoles Evalueringsplan 2015-2018 Årlige trivselsundersøgelser på klasseniveau (klasselærere / klassetrivsel.dk) indgår ikke i planen Tid Fokus / Evalueringsmetode Organisering Deltagere Bemærkninger

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Indledning Som led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Assens 10. klassecenter rummer i indeværende skoleår 168 elever fordelt på 6 stamklasser. Stamklasserne danner fundamentet i vores opbygning. Klasserne

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Grønlandske elevers præstationer i matematik i et internationalt perspektiv. Internationalt anerkendte opgaver (TIMSS) afprøvet i Grønland

Grønlandske elevers præstationer i matematik i et internationalt perspektiv. Internationalt anerkendte opgaver (TIMSS) afprøvet i Grønland Grønlandske elevers præstationer i matematik i et internationalt perspektiv Internationalt anerkendte opgaver (TIMSS) afprøvet i Grønland Arbejdspapir: 2012:1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 1. INTERNATIONALE

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Peter Allerup, André Torre og Vibeke Hetmar Institut for Uddannelse og Pædagogik

Læs mere

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere