Ansøgningsfrist. Sendes til: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontor for Regional Sundhed Slotsholmsgade København K
|
|
- Martin Kristoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Høje Taastrup Kommunes ansøgning Høje-Taastrup Kommunes ansøgning om økonomisk tilskud fra puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i Ansøgningsfrist Den 1. oktober 2009 Sendes til: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontor for Regional Sundhed Slotsholmsgade København K eller lvp@sum.dk Ansøger Stillingsbetegnelse Kontaktadresse Tlf. nr. Fax nr. John Sørensen Sundhedschef Sundhedscentret Høje-Taastrup Rådhus Bygaden 2, 2630 Høje-Taastrup Johnsoe@htk.dk Dok.nr.: sagsnr.:
2 Høje Taastrup Kommunes ansøgning Der ansøges om i alt 2010: kr. 2011: kr. 2012: kr kr. jævnfør budgetskema Indsatsens varighed Forløbsprogrammerne forventes igangsat 1/ Indsatsens indhold Kompetenceudvikling: Fælles skolebænk. Refererer til støtteberettigede formål 4 og 5 Nyt kommunalt sundhedstilbud: særskilt diætistvejledning: Refererer til støtteberettigede formål 2 og 3 Kommunal kontaktperson Refererer til støtteberettigede formål 1 og 3 Forløbskoordination Refererer til støtteberettigede formål 2 og 3 IT-udvikling og implementering Refererer til støtteberettigede formål 1 og 6 Indsatsens juridisk ansvarlige person Navn Adresse Tlf. nr. Sundhedschef John Sørensen Sundhedscentret, Høje Taastrup Kommune Bygaden 2, 2630 Høje-Taastrup Indsatsens regnskabsmæssige kontaktperson Navn Adresse Tlf. nr. Administrativ medarbejder Inger Marie Steenbjerg Sundhedscentret, Høje Taastrup Kommune Bygaden 2, 2630 Høje-Taastrup Dok.nr.: sagsnr.:
3 Høje Taastrup Kommunes ansøgning Høje-Taastrup Kommune deltager i et tværkommunalt og tværsektorielt pilotprojekt i 2009 om udvikling og organisering af tilbud til kronikere på Vestegnen. I år har fokus været på inddragelse af almen praksis. Det fremtidige fokus i samarbejdsprojektet er udviklingen af en samarbejdsmodel, hvis fokus er implementeringen af forløbsprogrammer i vestegnskommunerne, herunder fokus på de sårbare patienter. I samarbejdet indgår Albertslund, Brøndby, Glostrup, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner, ca. 100 praktiserende læger fra de seks kommuner, samt Glostrup Hospital. Fra 2010 forventes det at udvide samarbejdet til også at omfatte Hvidovre Hospital og Hvidovre kommune. Det fremtidige samarbejdsprojekt har titlen PULS på Vestegnen Patient Uddannelse Læring Sundhedsfremme. Gennem PULS på Vestegnen planlægges et samarbejde omkring implementering af forløbsprogrammer for kronisk syge borgere i de seks kommuner og to hospitaler, i første omgang for borgere med KOL og type 2 diabetes, herunder sårbare borgere med kronisk sygdom. De erfaringer, der indhøstes gennem projektsamarbejdet, skal anvendes til at målrette og optimere indsatsen for de efterfølgende forløbsprogrammer, som forventes implementeret i samarbejdsprojektet i takt med at de foreligger færdige i regionen. De planlagte indsatser tager udgangspunkt i Forløbsprogrammer for KOL og diabetes for Region Hovedstaden, og hermed også de 6 overordnede mål, der er udmeldt af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Fra regionens side har Glostrup Hospital ansøgt om økonomisk tilskud til projektet Puls på Vestegnen. Da regionen sender én samlet ansøgning, vedlægges den oprindelige ansøgning for Vestegnsprojektet Puls på Vestegnen denne ansøgning som bilag 1-5, og der vil blive refereret til denne oprindelige ansøgning under de efterfølgende punkter. Det tværinstitutionelle samarbejdsprojekt forventes at udgøre en stor del af den enkelte kommunes fremtidige implementering af forløbsprogrammerne for KOL og diabetes. Høje-Taastrup Kommune ansøger om midler til dækning af de afledte aktiviteter i forbindelse med samarbejdsprojektet omkring udvikling og implementering af forløbsprogrammerne. Dok.nr.: sagsnr.:
4 Høje Taastrup Kommunes ansøgning 1. Titel PULS på Vestegnen Patient Uddannelse Læring Sundhedsfremme 2. Baggrund Kroniske sygdomme på Vestegnen Sundhedsprofilen for Region Hovedstaden viser, at der blandt borgerne i Vestegnens kommuner findes særligt store grupper af kronisk syge 1. Andelen af borgere med type 2 diabetes er den næststørste i Region Hovedstaden, og andelen af borgere med rygsygdomme er højere på Vestegnen end regionsgennemsnittet. Når der er taget højde for alderssammensætningen i kommunerne i regionen, findes der også en højere forekomst af osteoporose blandt borgere på Vestegnen end regionsgennemsnittet. Endvidere er andelen af borgere med psykiske lidelser højere på Vestegnen end gennemsnittet i Region Hovedstaden, hvorimod andelen af vestegns-borgere med kræftsygdomme er lavere end regionsgennemsnittet. For hjerte-karsygdomme er forekomsten på Vestegnen omtrent som gennemsnittet i regionen. Andelen af borgere, der lider af kroniske lungesygdomme, herunder KOL, er den højeste i regionen. Desuden er en stor del af borgerne på Vestegnen sårbare både sygdomsmæssigt og af socioøkonomiske årsager. I 2008 etablerede vestegnskommunerne repræsenteret i Vestegnens Sundhedsforum et samarbejde sammen med Glostrup Hospital omkring den generelle patientuddannelse Lær at leve med kronisk sygdom. I 2009 blev samarbejdet mellem Høje-Taastrup Kommune og de andre kommuner under Glostrup klyngens samordningsudvalg udvidet. Der blev opnået støtte fra Forebyggelsespuljen i Region Hovedstaden til et pilotprojekt, der har forberedt og kvalificeret det fremtidige samarbejdsprojekt om udvikling og implementering af forløbsprogrammerne. Samarbejdet er unikt, idet parterne gennem projektet vedrørende udvikling og implementering af forløbsprogrammerne søger at opbygge modeller for, hvordan kommuner, alment praktiserende læger og hospitaler kan samarbejde om at skabe et sammenhængende forløb for kronisk syge patienter, og samtidig sikre rekrutteringen af borgere. Specifikt for Høje Taastrup Kommune (HTK) Ca (16 %) af samtlige borgere i Høje-Taastrup Kommune lider af lungesygdomme, herunder kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Høje-Taastrup hører til blandt de 7 kommuner i hovedstadsregionen med den højeste forekomst af kroniske lungesygdomme. Ca borgere (4,6%) i Høje-Taastrup Kommune har diabetes, 2900 lider af hjerte-kar sygdomme (HKS), mens ca (3,7%) af borgerne i HTK lever med en kræftlidelse. Borgere, der lever med en ryglidelse, udgør ca (6,8%), mens ca (5,8%) af samtlige Høje-Taastrup-borgere lider af osteoporose 2. Ca. 40 % af alle borgere over 55 år i Høje-Taastrup Kommune lider af én eller flere af de store somatiske kroniske folkesygdomme 3. Hertil kommer de psykiske lidelser. I alt lider ca (8,7%) af borgerne i HTK af 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme 4. Endvidere er Høje-Taastrup Kommunes andel af borgerne med en anden etnisk baggrund end dansk knapt 20 % 5, hvilket er den trediestørste procentdel i Region Hovedstaden. Undersøgelser har vist, at indvandrere med anden etnisk baggrund langt højere grad end 1 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed: Sundhedsprofil for region og kommuner Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed: Sundhedsprofil for region og kommuner Høje-Taastrup Kommunes sundhedsprofil (2006) 4 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed: Sundhedsprofil for region og kommuner Danmarks Statistik Dok.nr.: sagsnr.:
5 Høje Taastrup Kommunes ansøgning etnisk danske borgere lider af såvel de nævnte, som af flere samtidige kroniske sygdomme 6. Høje-Taastrup Kommune har erfaringer med patientuddannelse for borgere med anden etnisk baggrund fra et 1-årigt udviklingsprojekt i samarbejde med Glostrup Hospital og de praktiserende læger. Projektet omhandlede et livsstilsvejledningstilbud til borgere med anden etnisk baggrund med T2DM og deres familier. En foreløbig evaluering af dette projekt har vist, at mange af disse borgere har brug for støtte på en række områder ud over det sygdomsspecifikke. Høje-Taastrup Kommune ansøger om økonomisk tilskud fra puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i til udvikling samt organisering, og herved fremme kronikerindsatsen for borgerne gennem egne tiltag og gennem samarbejdet i projekt PULS på Vestegnen. 3. Formål og delmål Det overordnede formål med det tværkommunale og tværsektorielle samarbejde er: (se bilag 1: Vestegnsprojektet PULS på Vestegnen ) Gennem udvikling, afprøvning og etablering af en samarbejdsmodel mellem almen praksis, hospital og kommune at styrke sundhedsfremme og forebyggelse for borgere med kronisk sygdom på Vestegnen De 7 delmål er udtryk for nye initiativer i samarbejdsprojektet PULS på Vestegnen og de ligger indenfor alle de seks af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udmeldte mål i kronikerpuljen til støtte af implementering af forløbsprogrammer. Mål Projektet PULS på Vestegnen har 7 fælles (del)mål 1. At styrke og udvikle forebyggelse og sundhedsfremmende tilbud til borgere med kronisk sygdom, i første omgang for KOL og type 2 diabetes, hvor der foreligger forløbsprogrammer på hospitalerne og i kommunerne. 2. At initiere koordinerede aktiviteter i både almen praksis, kommunerne og de to hospitaler med henblik på udvikling af en samarbejdsmodel mellem parterne, der kan understøtte implementeringen af forløbsprogrammerne for KOL og T2DM, og på længere sigt de øvrige programmer for kronisk syge. 3. At udvikle og implementere en praksisudviklingskonsulentordning, der skal støtte samarbejde med og inddragelse af alment praktiserende læger i forbindelse med patientforløb for kroniske syge. 4. At udvikle tilbud om fælles kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere i projektets tre sektorer, samt udvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder (se bilag 2 og 3: særskilt ansøgning delprojekt 4 og 4 a). 5. At udvikle sundhedsfaglige indsatser og samarbejde der i højere grad inddrager de sårbare borgere (se bilag 4: særskilt ansøgning delprojekt 5). 6. At udvikle elektronisk kommunikation mellem kommuner, almen praksis og hospitaler ved at deltage i afprøvningen af fælles IT løsninger i forbindelse med henvisning til sundhedsfaglige indsatser. 6 Center for folkesundhed Midtjylland: Etniske minoriteters sundhed 2008 Dok.nr.: sagsnr.:
6 Høje Taastrup Kommunes ansøgning 7. At udvikle en samlet evalueringsmodel for implementeringen af forløbsprogrammerne for KOL og T2D ved at foretage evaluering af projektets planlagte aktiviteter, samarbejdsmodel og indsatser (Se bilag 5: særskilt ansøgning til delprojekt 7). 4. Afledte opgaver for kommunerne ved implementering af forløbsprogrammer De 6 deltagende kommuner i Vestegnsprojektet har inden igangsat forskellige patientrettede tilbud, som indgår som dele af forløbsprogrammerne. Opmærksomheden skal derfor henledes på, at den enkelte kommune alene søger dækning for de indsatser, der endnu ikke er iværksat i den pågældende kommune. Kompetenceudvikling Udvikling og implementering af sundhedstilbud i forløbsprogrammerne Kommunal kontaktperson Forløbskoordination for sårbare borgere. IT udvikling og implementering. Kommunal evaluering Projektledelse 5. Metoder og indsatser I det følgende udbygges de afledte kommunale opgaver i forhold til Høje-Taastrup Kommunes indsatsområder vedrørende udvikling og implementering af forløbsprogrammerne. Der redegøres endvidere for udgifterne til gennemførsel af de afledte opgaver, samt det beløb der gennem der gennem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses pulje til kronikerindsats søges til den enkelte opgave. Flere af de deltagende Vestegnskommuner må efter kommunalreformen betragtes som relativt små kommuner. For at sikre tilstrækkelig fleksibilitet og optimal udnyttelse af fælles ressourcer, udbydes der aktiviteter efter forskellige modeller. 5.1 Kompetenceudvikling (se bilag 2 og 3) Kompetenceudvikling og fælles viden på tværs af aktører og faggrupper er fundamentet i den fremtidige ensartethed i implementeringen af forløbsprogrammer for kronisk syge. I PULS på Vestegnen kan kompetenceudvikling opdeles i: - Fælles skolebænk der sker i samarbejde med Region Hovedstaden, samt - Den kommunale kompetenceudvikling, der ses som en kommunal opgave i egen organisation, sådan at kommunerne på længere sigt selv har medarbejdere med sygdomsspecifik viden indenfor KOL, diabetes, muskel-skelet-, hjerte-kar sygdomme m.fl. Regionen er ansvarlig for udvikling og gennemførsel af undervisningsprogrammer i projektet Fælles skolebænk. Udviklingen af undervisningsprogrammerne sker i et samarbejde med kommunerne på Vestegnen og almen praksis. Det forventes at Region Hovedstaden afholder udgifterne til undervisningen i Fælles skolebænk, hvorimod kommunerne afholder de afledte udgifter, herunder udgiften til vikardækning. I 2010 og 2011 forventes der afholdt kurser i KOL og T2DM suppleret med de nye forløbsprogrammer, f.eks. i hjerte-kar- og muskel-skeletsygdomme, når forløbsprogrammerne foreligger. Dok.nr.: sagsnr.:
7 Høje Taastrup Kommunes ansøgning Der er i kommunerne brug for både sygdomsspecifik og pædagogisk kompetenceudvikling af nøglepersoner, således at de får en specialviden inden for det enkelte sygdomsområde. Det giver mulighed for at følge borgeren tættere og eventuelt støtte i forhold til andre tilbud. Kommunal kompetenceudvikling kan også være formidling af viden om forløbsprogrammer til de kommunale medarbejdere og samarbejdspartnere mfl., der ikke deltager i Fælles skolebænk men har en vigtig rolle i forhold til at skabe sammenhæng for borgere, der tilbydes forløbsprogrammer. Formidlingen kan være personlig eller ske gennem annoncer, trykt materiale og AV-materiale mv. Høje-Taastrup Kommune I forbindelse med Fælles skolebænk forventes det, at der i projektperioden gennemføres 32 kurser á en dags varighed for nøglemedarbejdere i Høje-Taastrup Kommune. Det planlægges, at der gennemføres 8 kurser for hvert forløbsprogram, fordelt med 16 KOLog T2DM kurser i 2010, samt 8 kurser i 2011 og 2012 for nyudviklede forløbsprogrammer i hjerte-kar- og muskel-skeletsygdomme. Udgiften til vikardækning anslås til at udgøre ca kr. i 2010 og ca kr. i hvert af årerne 2011 og Kommunen søger i hvert af årene udgiften dækket via puljen. 5.2 Udvikling og implementering af sundhedstilbud i forløbsprogrammerne De kommunale sundhedsfaglige indsatser i forløbsprogrammerne omfatter, i samarbejde med de deltagende hospitaler, følgende forebyggende og sundhedsfremmende indsatser: Sygdomsspecifik patientuddannelse i KOL Sygdomsspecifik patientuddannelse i T2DM Rygestopkursus Lær at leve med kronisk sygdom (generel patientuddannelse) Kommunalt planlagt træningsindsats Diætistvejledning Desuden kan den sundhedsfaglige indsats i kommunerne omfatte Individuelt planlagt træningsindsats Psykosocial støtte Høje-Taastrup Kommune På baggrund af forespørgsler fra de praktiserende læger ønsker Høje-Taastrup Kommune at tilvejebringe mulighed for henvisning til diætistvejledning. På patientskolenerne indgår diætvejledning som del af undervisningen, og herudover ønsker Høje-Taastrup Kommune at undersøge, om der er yderligere behov for særskilt diætistvejledning for deltagere i forløbsprogrammerne. Et tilbud om særskilt diætistvejledning som en del af forløbsprogrammerne er netop det sundhedstilbud, der mangler i Høje-Taastrup Kommune, for at kommunen kan tilbyde de samme sundhedstilbud som de øvrige kommuner i Vestegnssamarbejdet Det forventes at afprøve forskellige modeller for diætistvejledning. Effekten måles i første omgang på efterspørgslen af sundhedstilbuddet. Dok.nr.: sagsnr.:
8 Høje Taastrup Kommunes ansøgning Udgiften til etablering og udvikling af et særskilt diætistvejledningstilbud forventes at udgøre ca kr. pr. år. Kommunen søger i hvert af årene 2010, 2011 og 2012 udgiften dækket via puljen. 5.3 Kommunal kontaktperson Der ansættes én kommunal kontaktperson i hver kommune, som skal sikre én adgang til kommunens forløbsprogrammer. Det skal sikre let kommunikation med hospital og praktiserende læger, samt med borgere. Kontaktpersonen er ansvarlig for kontakten til almen praksis i forhold til de kommunale tilbud, samt at koordinere tilbud med hospital og almen praksis. Kontaktpersonen modtager henvisninger og tager direkte kontakt til de borgere, der henvises til forløbsprogrammer og sikrer effektive, individuelle forløb for den enkelte. Endvidere samarbejder kontaktpersonen tæt med en evt. forløbskoordinator, og er dermed med til at sikre tilbuddet til den sårbare borger. Udgiften til en kommunal kontaktperson anslås at være 8 timer pr. uge pr borgere (svarende til fordelingsnøglen for kommunale kontaktpersoner i pilotprojektet i 2009). Høje-Taastrup kommune planlægger at etablere en kommunal kontaktperson-ordning. Det søger kommunen midler til at igangsætte. Udgiften i Høje-Taastrup Kommune udgør godt kr. pr. år. Kommunen søger udgiften hertil delvist dækket via puljen således: 2010: kr. 2011: kr. 2012: kr. 5.4 Forløbskoordination for sårbare borgere (se bilag 4) Sundhedsstyrelsen anbefaler, at sårbare patienter tilbydes udvidet støtte til gennemførsel og fastholdelse af behandling og rehabilitering via tilknytning af en forløbskoordinator... Der er endnu kun få erfaringer med forløbskoordination, og der er derfor behov for at indhøste erfaringer samtidig med at der sættes fokus på læringsperspektivet gennem systematisk evaluering af indsatserne. 7 Forløbskoordination er en ny opgave og skal udvikles i takt med implementeringen af forløbsprogrammerne i den enkelte kommune og med udgangspunkt i den enkelte kommunes organisering. Forløbskoordinatorens rolle er bl.a. at støtte, motivere og følge den sårbare borger i gennemførsel af rehabiliteringsforløb, samt i mødet med f.eks. almen praksis og hospital. Forløbskoordinatoren planlægger og koordinerer individuelle forløb for den enkelte, sårbare borger, samt sikrer, at der etableres særlige tilbud til sårbare borgere. Sårbare borgere er i denne sammenhæng borgere, som er ude af stand til at udøve den egenomsorg, der normalt forventes. Hospital eller privatpraktiserende læge skønner, om den enkelte borger opfylder sårbarhedskriterier, og derved har brug for en forløbskoordinator. De deltagende kommuner i PULS på Vestegnen forventer at afprøve forskellige modeller for forløbskoordination. Høje-Taastrup Kommune ønsker at etablere en forløbskoordinatorfunktion og at vægte forløbskoordination højt, idet Høje-Taastrup Kommunes socioøkonomiske- og demografiske 7 Region Hovedstadens forløbsprogram for KOL Dok.nr.: sagsnr.:
9 Høje Taastrup Kommunes ansøgning karakteristika peger i retning af, at en betydelig del af de henviste forløbsprogramsdeltagere kan være sårbare patienter, som har brug for ekstra støtte. Forløbskoordinationen i Høje-Taastrup Kommune planlægges bygget op omkring kontaktpersonen-funktionen, jfr. ovenfor. Initialt ved at udvide denne, og afhængigt af erfaringerne efter 1 år, i kombination med andre væsentlige aktører/ nøglepersoner tilknyttet forløbsprogrammerne (hjemmesygeplejen, træningspersonale, praksispersonale hos almen praksis m.fl.) Udgiften til forløbskoordination budgetteres til kr. pr. år. Kommunen søger udgiften hertil delvist dækket via puljen således: 2010: kr. 2011: kr. 2012: kr. 5.5 IT-udvikling og implementering Det er en målsætning, at kommunikationen mellem hospital, kommune og alment praktiserende læger hurtigst muligt og i videst muligt omfang skal være elektronisk og baseret på fælles standarder. Den elektroniske kommunikation omfatter alle patientgrupper, men vil blive af afgørende betydning i forbindelse med forløbsprogrammer vedrørende kroniske patienter og en sammenhængende indsats for ældre medicinske patienter. Der er på nuværende tidspunkt problemer med at etablere en elektronisk henvisningsprocedure som alle tre sektorer kan benytte sig af. Dette problem skal løses på nationalt niveau og i MedCom regi. Det forventes at der i vil være Forberedelse og opstart på henvisning til kommunale forebyggelsestilbud. Kommunerne i PULS på Vestegnen har en forventning om at deltage i afprøvningen af de elektroniske henvisningssystemer. For kommunerne er de afledte udgifter i forbindelse med elektronisk kommunikation imellem hospital/ privat praktiserende læge/ kommuner på forebyggelsesområdet: indkøb af IT, implementering og uddannelse af medarbejdere. Høje-Taastrup Kommune kan for sin del kommunikere korrespondance-meddelser på edifact efter MedCom-standarder. Når den nye standard for elektronisk henvisning til kommunernes patientrettede forebyggelsesmodul er klar, skal den implementeres i kommunens omsorgssystem. Udgiften til selve modulet forventes at blive ca , og hertil kommer køb/implementering af MedCom standard til ca kr. Herudover skal der afsættes kr. pr. år til vedligeholdelse. Kommunen søger udgiften hertil dækket via puljen således: 2010: kr. 2011: kr. 2012: kr. 8 Kommunerne er nået langt i forhold til at kunne modtage elektroniske henvisninger, men venter på udvikling af et modul til forebyggelse. Den tværgående udviklingsgruppe vedr. IT- og informationsudvikling under Region Hovedstaden er tovholder i dette arbejde i Regionen. KL og leverandørerne af omsorgssystemerne er i kontakt for udvikling af et forebyggelsesmodul (Sundhedscenter) samt understøttende MedCom standard. Dok.nr.: sagsnr.:
10 Høje Taastrup Kommunes ansøgning 5.6 Kommunal evaluering PULS på Vestegnen skal evalueres både i forhold til den samarbejdsmodel, der udvikles samt for effekten af indsatsen overfor de kroniske syge borgere i kommunen (for uddybning: se bilag 5). Der vil som følge af den fælles evaluering af PULS på Vestegnen være afledte udgifter, kommunerne ansøger om dækning for. Høje-Taastrup Kommune vil således være ansvarlig for indsamling af data, som genereres på lokalt niveau. Det kan være det enkelte kommunale tilbud, det samlede forløb for den enkelte borger, samt kommunens organisering af implementeringen af forløbsprogrammerne. I forbindelse med den formative evaluering må der, med udgangspunkt i de indhøstede erfaringer, beregnes ressourceforbrug til udviklingsarbejde i forhold til løbende at evaluere og tilpasse forløbsprogrammerne, herunder en model for tilbagemelding til praktiserende læge efter endt patientforløb. Det forventes, at udgiften til kommunal evaluering vil blive ca kr. pr. år. Kommunen ønsker ikke at ansøge særskilt om midler til kommunal evaluering. 5.7 Projektledelse Der er aftalt i projekt PULS på Vestegnen at regionens andel udgør 80 % og de deltagende kommuner bidrager med 20 % til den fælles projektledelse, svarende til maximalt kr. pr. år. De 20 % fordeles i kommunerne efter en fordelingsnøgle, der tager udgangspunkt i kommunernes indbyggertal. Kommunerne skal endvidere bidrage til den overordnede projektledelse i form af deltagelse i projektstyring, samarbejde med praktiserende læger, samt udviklingsarbejde og koordinering samtidig med implementeringen af forløbsprogrammer i kommunerne. Høje-Taastrup Kommunes andel af den fælles projektledelse modsvarer 28,9% af kr. pr. år = kr. pr. år. Kommunen søger i hvert af årene 2010, 2011 og 2012 udgiften hertil dækket via puljen. 6. Budget Høje-Taastrup kommunes samlede udgifter i den 3-årige periode til udvikling og implementering m.v. af forløbsprogrammerne udgør kr. Kommunens maksimale ansøgningsbeløb udgør samlet kr. for perioden , hvorfor der søges om maksimumsbeløbet. Samlet budgetoversigt ses på næste side. Dok.nr.: sagsnr.:
11 Høje Taastrup Kommunes ansøgning Aktivitet Beskrivelse Samlet ansøges i alt. Budget Ansøger om Budget Ansøger om Budget Ansøger om Kompetenceudvikling medarbejdere deltager i Fælles skolebænk Kommunal kontaktperson Forløbskoordination IT-udvikling og implementering Projektledelse Kommunal evaluering Særskilt diætistfunktion Kontaktpersonfunktionen udgør 19 timer ugentligt Forløbskoordination for sårbare borgere Understøttelse af digital kommunikation på tværs af sektorer Høje-Taastrups andel i fælles projektledelse i PULS -projektet Indsamling af data lokalt Nyt sundhedstiltag i Høje-Taastrup Kommune i forbindelse med oprettelse af forløbsprogrammer Budget og andel som Høje-Taastrup Kommune ansøger om Dok.nr.: sagsnr.:
12 Høje Taastrup Kommunes ansøgning Bilagsoversigt (Opmærksomheden henledes på at der fremsendes enslydende bilag fra de deltagende 6 kommuner i Vestegnsprojektet PULS på Vestegnen ). Bilag 1: Vestegnsprojektet PULS på Vestegnen er projektbeskrivelsen, udarbejdet af samarbejdspartneren Glostrup Hospital, hvilket er den overordnede ramme for Høje-Taastrup Kommunes ansøgning. Her redegøres for projektets baggrund, formål og mål, metode og indsatser samt målgrupper, en samlet evalueringplan for PULS på Vestegnen, den forventede effekt af forløbsprogrammerne i projektet, tidsplan og milepæle mv., hvorfor der henvises hertil. I bilag 2 uddyber samarbejdspartneren Glostrup Hospital Fælles skolebænk/ kompetenceudvikling I bilag 3 uddyber Glostrup Hospital Udvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder i relation til forløbsprogrammer I bilag 4 uddyber Glostrup Hospital Inddragelse af sårbare borgere med KOL og type 2 diabetes. I bilag 5 uddyber Glostrup Hospital Udvikling af en samlet evalueringsmodel for implementering af forløbsprogrammerne for KOL og T2DM ved at foretage evaluering af projektets planlagte aktiviteter, samarbejdsmodel og indsatser. Dok.nr.: sagsnr.:
13 Bilag til Høje-Taastrup Kommunes ansøgning Opmærksomheden henledes på at der fremsendes enslydende bilag fra de deltagende 6 kommuner i Vestegnsprojektet PULS på Vestegnen. Bilag 1 ANSØGNINGSSKEMA Projektbeskrivelse 1 Projektets titel Vestegnsprojektet PULS på Vestegnen 2 Projektets baggrund Sundhedsprofilen for Region Hovedstaden viser, at der blandt borgerne i Vestegnens kommuner findes en særlig stor gruppe kronisk syge 1. Andelen af borgere med Type 2 diabetes (T2D)er den næststørste i Region Hovedstaden (5 %), mens andelen af borgere, der lider af kroniske lungesygdomme, herunder KOL, er det højeste i Regionen (16 %). Desuden er en stor del af borgerne på Vestegnen sårbare både sygdomsmæssigt og socialt. Herudover har ca. 20 % af borgerne på Vestegnen en anden etnisk baggrund end dansk, og undersøgelser viser, at disse borgere i langt højere grad end etnisk danske borgere lider af disse kroniske sygdomme 2. Denne ansøgning inddrager alle parterne i Vestegnsklyngen: Seks kommuner, Glostrup og Hvidovre Hospital samt almen praksis i optageområdet. Forebyggelsespuljen har i 2009 støttet et pilotprojekt, der har forberedt og kvalificeret indeværende ansøgning. Parterne har derfor på nuværende tidspunkt erfaringer fra et tæt samarbejde om patienter med kronisk sygdom bl.a. om genoptræning og generel patientuddannelse. Samarbejdet mellem de tre sektorer er unikt og vil gennem dette projekt opbygge modeller for, hvordan kommuner, alment praktiserende læger og hospital samarbejder om kronisk syge patienter. I forbindelse med de forberedende aktiviteter i pilotfasen har projektgruppen primært koncentreret sig om udviklingen af en samarbejdsmodel og inddragelse af almen praksis, og der er nu behov for at udbygge projektet med tre ekstra indsatser. De ekstra indsatser er kompetenceudvikling af personale i de tre sektorer, en indsats i forhold til inddragelse af sårbare borgere og behovet for nye IT løsninger. Endvidere er projektet udvidet med Hvidovre Hospital. På baggrund af ovenstående, samt et ønske om at få erfaringer med at implementere Region Hovedstadens Forløbsprogrammer for KOL og Type 2 diabetes vil Glostrup og Hvidovre Hospital i samarbejde med Albertslund, Brøndby, Glostrup, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner samt områdets ca. 100 praktiserende læger indgå i udviklingsprojektet Vestegnsprojektet PULS på Vestegnen Patient Uddannelse Læring Sundhedsfremme 1 Forskningscenter for forebyggelse og sundhed: Sundhedsprofil for region og kommuner Center for folkesundhed Midtjylland: Etniske minoriteters sundhed
14 I den regionale ansøgning søges midler til: Projektledelse (80%), evaluering (80%), almen praksis, kompetenceudvikling, patientuddannelse, sårbare borgere, kommunal kontaktperson, forløbskoordinator og IT løsninger. 3 Kommunerne sender separate ansøgninger og søger Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om midler til: Projektledelse (20%), evaluering (20%), kompetenceudvikling og forløbskoordinator. Projektets mål Projektet forholder sig til følgende formål vedr. forløbsprogrammerne pkt. 1,3,4 og 5 samt pkt. 1 i formål vedr. patientundervisning og egenomsorg 4 Projektets formål og delmål Formålet med dette udviklingsprojekt er gennem udvikling, afprøvning og etablering af en samarbejdsmodel mellem de tre aktører at styrke sundhedsfremme og forebyggelse for borgere med kronisk sygdom på Vestegnen. Mål Projektet har syv delmål: 1. At styrke og udvikle forebyggelse og sundhedsfremmende tilbud til borgere med kronisk sygdom i første omgang for KOL og type 2 diabetes, hvor der foreligger forløbsprogrammer på hospitalerne og i kommunerne. 2. At initiere koordinerede aktiviteter i både almen praksis, kommunerne og de to hospitaler med henblik på udvikling af en samarbejdsmodel mellem parterne, der kan understøtte implementeringen af forløbsprogrammerne for KOL og T2D, men på sigt de øvrige programmer for kronisk syge. 3. At udvikle og implementere en praksisudviklingskonsulentordning, der skal støtte samarbejde med og inddragelse af alment praktiserende læger i forbindelse med patientforløb for kroniske syge. 4. At udvikle tilbud om fælles kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere i projektets tre sektorer samt udvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder (se særskilt ansøgning delprojekt 4 og 4 a). 5. At udvikle sundhedsfaglige indsatser og samarbejde der i højere grad inddrager de sårbare borgere(se særskilt ansøgning delprojekt 5). 6. At udvikle elektronisk kommunikation mellem kommuner, almen praksis og hospitaler ved at deltage i afprøvningen af fælles IT løsninger i forbindelse med henvisning til sundhedsfaglige indsatser At udvikle en samlet evalueringsmodel for implementeringen af forløbsprogrammerne for KOL og T2D ved at foretage evaluering af projektets planlagte aktiviteter, samarbejdsmodel og indsatser (Se særskilt ansøgning til delprojekt 7). Projektets metode og indsatser Vestegnsprojektet PULS på vestegnen, har 7 delmål, som samtidig er projektets indsatsområder. Ad. 1: At styrke og udvikle forebyggelse og sundhedsfremmende tilbud til 2
15 borgere med kronisk sygdom KOL og type 2 diabetes. De enkelte aktiviteter, som beskrives i det følgende, skal diskuteres og koordineres i samordningsudvalget samt behandles i de enkelte kommuner. Som en del af projektet vil der blive udbudt en række forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter. De sundhedsfaglige indsatser omfatter: Sygdomsspecifik patientuddannelse KOL: Herunder undervisning i diætist/kostvejledning og/eller undervisning i fysisk træning Sygdomsspecifik patientuddannelse T2D: Herunder undervisning i diætist/kostvejledning og/eller undervisning i fysisk træning Rygestopkursus Lær at leve med kronisk sygdom (generel patientuddannelse) Desuden kan den sundhedsfaglige indsats i kommunerne omfatte: Kommunalt planlagt træningsindsats Diætist Psykosocial støtte De enkelte kommuners udbud af sundhedsfaglige indsatser varierer, ligesom indholdet af disse aktiviteter også vil være forskellig, dog med afsæt i gældende sundhedsfaglige retningslinjer. Der sker en løbende udvikling af de sundhedsfaglige sygdomsspecifikke tilbud på hospitalerne og i kommunerne. Ad. 2: At initiere koordinerede aktiviteter i både almen praksis, kommunerne og Glostrup og Hvidovre hospital med henblik på udvikling af en samarbejdsmodel mellem parterne, der kan understøtte implementeringen af forløbsprogrammerne i første omgang for KOL og T2D Det indgår som del af projektet at udvikle og udarbejde henvisningsprocedure og henvisningsblanket til brug på tværs af sektorerne. I hver kommune, oprettes en kontaktpersonsfunktion, der på baggrund af henvisninger fra almen praksis, Glostrup og Hvidovre Hospital visiterer borgere og patienter til de rette sundhedsfaglige indsatser. Den kommunale kontaktperson fungerer således som bindeled mellem almen praksis/hospital, patienten/borgeren og de fagpersoner, der varetager sundhedstilbuddene i kommunerne. Aktørerne i de tre sektorer er desuden enige om en fælles projektledelse af projektet. Ad. 3: At udvikle og implementere en praksisudviklingskonsulent ordning der skal støtte samarbejde med og inddragelse af alment praktiserende læger i forbindelse med patientforløb for kroniske syge. Projektet har som delmål at udvikle og støtte samarbejdet med de alment praktiserende læger i forbindelse med implementering af forløbsprogrammer. Der ansættes Praksisudviklingskonsulenter(PUK). Praksisudviklingskonsulenterne skal arbejde med formidling af viden om kommunale tilbud til kronikere, implementering af forløbsprogrammer, herunder implementering af og læring af datafangst i almen praksis, samt tilbud om støtte til organisationsudvikling i almen praksis. Opgaver for en praksisudviklingskonsulent vil være: Medvirken til Roadshow til alle kommunernes lægeselskaber inkl. praksispersonale og tilbud om besøg i hver enkelt praksis med henblik på orientering om forløbsprogrammer og projektet, introduktion til datafangst, praksisudvikling, proaktiv lægerolle for sårbare patienter mv. Ad. 4: At udvikle tilbud om fælles kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere i projektets tre sektorer samt udvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder i relation til forløbsprogrammer(se særskilt ansøgning delprojekt 4 og 4a) Der udarbejdes et kompetenceudviklingsforløb for ledere og medarbejdere som arbejder med forløbsprogrammer inden for de 3 sektorer. 3
16 Visionen for udviklingsprojekt 4 a er at styrke sundhedsfremme og handlekompetence hos patienter med kroniske sygdomme gennem øget fokus på interprofessionelt samarbejde om sundhedspædagogiske metoder og mål for patientuddannelse i forbindelse med implementering af forløbsprogrammer. Projektet har til formål at styrke self-efficacy gennem nye læringsmetoder og patientcentreret uddannelse. Ad. 5: At udvikle sundhedsfaglige indsatser og samarbejde der i højere grad inddrager de sårbare borgere (se særskilt ansøgning delprojekt 5) Dette udviklingsprojekt har til formål at inddrage sårbare borgere med KOL og T2D i Vestegnsprojektet PULS på Vestegnen. Inddragelse af sårbare borgere handler om opgavedeling og samarbejde mellem almen praksis, kommuner og hospital, kompetenceudvikling af personale i og på tværs af sektorer samt udvikling at patientundervisningstilbud, der understøtter bedre egenomsorg hos de sårbare borgere. Der skal afprøves forskellige organisationsformer og modeller for forløbskoordinatorfunktionen i kommuner og på hospital, samt uddannelse af disse. Det er ligeledes et udviklingsprojekt at indsamle mere viden om, hvem de sårbare borgere er og opstille stratificeringskriterier for, hvornår en borger kan siges at være sygdomsmæssig og socialt sårbar. Ad. 6: Udvikling af elektronisk kommunikation mellem kommuner, almen praksis og hospital i form af fælles IT løsninger i forbindelse med henvisning af patienter. Med midler fra Forebyggelsespuljen, har pilotfasen vist, at der eksisterer problemer med at etablere en elektronisk henvisningsprocedure som alle tre sektorer kan benytte sig af. Dette problem skal løses på nationalt niveau og i MedCom regi. Vestegnsprojektet byder sig gerne til som forsøgsenhed. Der nedsættes en ny arbejdsgruppe til dette delmål. 6 Ad. 7: At planlægge en samlet evalueringsmodel for implementeringen af forløbsprogrammerne ved at foretage formativ evaluering af projektets planlagte aktiviteter, samarbejdsmodel og indsatser (Se særskilt ansøgning til delprojekt 7). Vestegnsprojektet og udvikling af sundhedsfaglige indsatser i kommunerne og på hospitalet er et udviklingsprojekt, som forventes at generere systematisk viden om en fremtidig organisering af arbejdsdelingen mellem almen praksis, kommune og hospital. I projektet indgår en grundig evaluering, som skal give input til en fremtidig organisering af samarbejdet og om tilrettelæggelsen og indhold i de sundhedsfaglige indsatser, herunder vurdering af barrierer for at deltage i de sundhedsfaglige indsatser. Hvert af de 6 delmål skal evalueres, da de tilsammen udgør projektets overordnede formål. Der skal som udgangspunkt evalueres på følgende måde: 1. Samarbejdsmodel og organisering 2. Ændringer af sundhedsadfærd og biologiske mål 3. Patientoplevet kvalitet 4. Sundhedsøkonomi Projektets materiale (målgruppe) Kroniske patienter i de 6 kommuner og på de 2 hospitaler, i første omgang med fokus på KOL og T2D for hvilke der foreligger et forløbsprogram Sårbare borgere med KOL og diabetes Sundhedsfagligt personale i alle 3 sektorer, som arbejder med kronisk syge borgere og patienter. 4
17 7 Evalueringsdesign og dokumentation af opnåelse af målene/resultaterne: Vestegnsprojektet indgår i en grundig formativ evaluering, som munder ud i et udviklingsprojekt for sundhedsfaglige indsatser i kommunerne og på hospitalerne, der forventes at tilvejebringe generel viden om en fremtidig samarbejdsmodel mellem almen praksis, kommuner og hospitaler. Hvert af de 6 delmål skal evalueres, da de tilsammen udgør projektets overordnede formål. Der skal som udgangspunkt evalueres på følgende måde: 1. Samarbejdsmodel og organisering (Det er indgået samarbejde med Thorkil Thorsen og Forskningscenter for forebyggelse og sundhed) 2. Ændringer af sundhedsadfærd og biologiske mål(der er indgået samarbejde med Thorkil Thorsen og Forskningscenter for Forebyggelse og sundhed) 3. Patientoplevet kvalitet (Det forventes, at der indgås et samarbejde med Enheden for Brugerundersøgelse i Regionen) 4. Sundhedsøkonomi (Der etableres kontakt til DSI mhp på konsulentbistand/samarbejde) Se yderligere særskilt ansøgning til delprojekt Projektets forventede resultater Det forventes at: - Der udvikles en samarbejdsmodel for, hvordan almen praksis, kommuner og hospitaler kan samarbejde om kroniske patienter for efterfølgende forløbsprogrammerne, bl.a. muskel/skelet sygdomme, demens og hjerteområdet - Der opnås erfaring med interprofessionel læring og fælles skolebænk på tværs af sektorer - Projektets ambition om at ca borgere får gavn af de sundhedsfaglige indsatser i løbet af projektperioden opnås. - Patienterne får sundhedsmæssig gavn af de sundhedsfaglige tilbud (sandsynliggørelse af sundhedsmæssig effekt). - Vestegnsprojektet giver et overblik over de KOL og type 2 diabetes patienter, der deltager i projektet samt de patienter, der ikke henvises. - Der udvikles en strategi for inddragelse af sårbare borgere. - Der udarbejdes pædagogiske mål for patientuddannelse samt input til indikatorer for relevante kvalitetsstandarder. - Patienterne oplever en bedre sammenhæng mellem sektorerne i forhold til patienternes eget sygdomsforløb, der opstilles kvantitative mål, se evaluering Tidsplan (milepæle) Projektet har syv delmål: 1. At styrke og udvikle forebyggelse og sundhedsfremmende tilbud til borgere med kronisk sygdom KOL og type 2 diabetes. 2009: Forberedelse og pilotafprøvning af de sundhedsfaglige indsatser forventes gennemført. 2010: De sundhedsfaglige indsatser går i gang i kommuner og på hospital. 2011: De sundhedsfaglige indsatser går i gang i kommuner og på hospital med eventuelle justeringer, hvis den formative evaluering giver anledning hertil. 2012: De sundhedsfaglige indsatser går i gang i kommuner og på hospital med eventuelle justeringer, hvis den formative evaluering giver anledning hertil. Planlægning af overgang til drift. 2013: Drift 5
18 2. At initiere koordinerede aktiviteter i både almen praksis, kommunerne og Glostrup og Hvidovre Hospital med henblik på udvikling af en samarbejdsmodel mellem parterne, der kan understøtte implementeringen af forløbsprogrammer 2009: Forberedelse, planlægning og pilotafprøvning af henvisningsprocedure, henvisningsblanket, kontaktpersonfunktion og samarbejdsmodel. 2010: Aktiviteterne iværksættes med eventuelle justeringer, hvis den formative evaluering giver anledning hertil. 2011: Aktiviteterne iværksættes med eventuelle justeringer, hvis den formative evaluering giver anledning hertil. 2012: Aktiviteterne iværksættes med eventuelle justeringer, hvis den formative evaluering giver anledning hertil. Planlægning af overgang til drift. 2013: Drift 3. At udvikle og implementere en praksisudviklingskonsulent ordning der skal støtte samarbejde med og inddragelse af alment praktiserende læger i forbindelse med patientforløb for kroniske syge. 2009: Udviklingsarbejde og pilotafprøvning af roadshows og besøg af praksisudviklingskonsulent i almen praksis. 2010: Praksisudviklingskonsulentordningen udvikles fortsat og starter.der afholdes roadshows med eventuelle justeringer, hvis den formative evaluering giver anledning hertil. 2011: Praksisudviklingskonsulent ordningen udvikles fortsat og der afholdes roadshows med eventuelle justeringer, hvis den formative evaluering giver anledning hertil 2012: Praksisudviklingskonsulent ordningen udvikles fortsat og der afholdes roadshows med eventuelle justeringer, hvis den formative evaluering giver anledning hertil. Planlægning af overgang til drift. 2013: Drift 4. Se særskilt ansøgning 4 og 4 a. 5. Se særskilt ansøgning Endnu ikke fastlagt. 7. At planlægge en samlet evalueringsmodel for implementeringen af forløbsprogrammerne for KOL og T2D ved at foretage formativ evaluering af projektets planlagte aktiviteter, samarbejdsmodel og indsatser. 2009: Forberedelse og evalueringsdesign udarbejdes med relevante samarbejdspartnere. Den formative evaluering begynder. 2010: Indsamling af data. Løbende evaluering af projektets indsatser. 2011: Indsamling af data. Løbende evaluering af projektets indsatser. 2012: Indsamling af data. Løbende evaluering af projektets indsatser. 2013: En samlet evalueringsrapport udgives. 10 Perspektivering af projektet Projektet er et udviklingsprojekt, hvor de erfaringer, der høstes med tværsektoriel samarbejde, rekruttering og aktivering af borgere samt kompetenceudvikling i forbindelse med implementering af forløbsprogrammerne for KOL og T2D bliver model for, hvorledes de følgende forløbsprogrammer bliver implementeret på Vestegnen og i resten af landet. Derudover vil samarbejdet og videndelingen mellem hospitalerne, kommunerne og de almenpraktiserende læger i dette projekt give et godt afsæt for et 6
19
20 Bilag 2 ANSØGNINGSSKEMA Projektbeskrivelse 1 Projektets titel Delprojekt 4: Vestegnsprojektet PULS på Vestegnen - Udvikling, afprøvning og gennemførelse af fælles skolebænk/kompetenceudvikling 2 Projektets baggrund Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere, der indgår i opgaven med at implementere forløbsprogrammer, herunder patientuddannelse, tilrettelægges, så personale på tværs af region og kommune samles. I England, USA og Canada har man i en årrække arbejdet med interprofessionel læring inden for de sundhedsfaglige uddannelser. Man har ligeledes arbejdet med interprofessionelt samarbejde i klinisk praksis, hvor det indgår i forbindelse med træning af personale i forhold til konkrete patientforløb. Det gælder både på hospitaler og i primærsektor. Interprofessionel læring og samarbejde handler om, at det sundhedsfaglige personale lærer med, om og af hinanden med fokus på sammenhæng i det enkelte patientforløb. Sundhedsstyrelsen påpeger i rapporten Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning, at der er behov for undervisning af patientundervisere i pædagogiske metoder 3. Der er moderat evidens for, at viden om forskellige metoder sikrer effektiv patientuddannelse. Dog viser flere studier, at patientundervisere ofte ikke har de fornødne kompetencer til at anvende forskellige pædagogiske metoder. Som led i den fælles kompetenceudvikling sættes fokus på at inddrage tankegangen bag interprofessionel læring og samarbejde, på ledelsesudvikling samt udvikling af sundhedspædagogiske kompetencer. 3 4 Projektets mål Projektet forholder sig til formål for forløbsprogrammer pkt. 1, 2 og 4 samt pkt. 1 i pulje vedr. patientundervisning. Projektets formål og delmål Fælles kompetenceudvikling kan tjene flere formål. For det første kan det udfordre og identificere muligheder og barrierer for det fremtidige samarbejde. For det andet kan det sikre en fælles kultur blandt personale på tværs af fag og sektorer og dermed støtte udvikling af ét fælles sundhedsvæsen i forhold til det enkelte patientforløb. For det tredje kan personalet i forskellige faggrupper og sektorer lære med, af og om hinanden og dermed øge det faglige grundlag for at sikre sammenhængende patientforløb. Programmet kan ses som et led i at styrke interprofessionel læring og samarbejde og forhåbentlig styrke arbejdsglæde og rekruttering af velkvalificerede medarbejdere. Endelig kan fælles kompetenceudvikling samle flere deltagere og i højere grad sikre indhold af en høj faglig kvalitet. Kompetenceudvikling understøtter altså personalets opgave med at sammentænke 3 Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning. Sundhedsstyrelsen
21 patientuddannelsesforløb på tværs af sektorer og bliver dermed en del af en organisatorisk udvikling. Kompetenceudviklingsprogrammet inddrager forslag fra forløbsprogrammerne og udvikles på baggrund af en fælles behovsafdækning. Det vil bl.a. omfatte følgende: 1. Interprofessionelt samarbejde og læring 2. Tværsektoriel ledelse 3. Orientering om forløbsprogrammer introduktionsmøder i alle relevante kliniske afdelinger, almen praksis, hjemmepleje m.v. 4. Kurser/temadage om sundhedsfaglige emner i relation til kronisk sygdom, herunder KOL og Diabetes 5. Sundhedspædagogisk kompetenceudvikling 6. Kompetenceudvikling i forhold til at arbejde med sårbare borgere/patienter 5 Projektets metode ad 1 Interprofessionelt samarbejde og læring Glostrup Hospital har interprofessionelt samarbejde og læring som indsatsområde og har derfor fået nogen erfaring i denne tilgang. Introduktion til tankegangen bag interprofessionalitet kan støtte implementering af forløbsprogrammer på tværs af sektorer. Der udbydes et uddannelesforløb som bl.a. sætter på fokus på: Hvad betyder interprofessionel læring og samarbejde og hvorfor er det nødvendigt? Den professionelle rolle - antagelser, myter og kultur? Hvordan skabes det optimale teamsamarbejde mellem forskellige professioner og sektorer? Professioner møder med en vigtig og helt uundværlig monofaglig viden og erfaring, der er en betingelse for god diagnostik, behandling og pleje, men det interprofessionelle samarbejde kan medvirke til at støtte effektive patientforløb, hvor de enkelte professioner, afdelinger og sektorer bidrager ud fra forskellige perspektiver. Interprofessionel læring er udvikling af et samarbejde, der bygger på fælles værdier, visioner, synlige mål og inddragelse af patienternes ressourcer og viden. Interprofessionelt samarbejde er patientcentreret, hvilket betyder, at der skal skabes en balance mellem de professionelles viden og den viden og værdier, som patient og pårørende har i forhold til egen sygdom. Patienten inddrages som del af det samlede team, i det omfang patienten kan og ønsker at deltage. Der tilknyttes derfor et patientkorps, der indgår som ressourcepersoner i forbindelse med uddannelsesforløbet, se også ansøgning til delprojekt 4a. Endvidere indgår arbejdet med Dialogmøder som del af et forløb i interprofessionel læring, idet disse kan give viden og indsigt i, hvordan patienterne oplever sundhedsvæsenets behandling og interne samarbejde. Fremgangsmåden varierer, men f.eks. kan 4-6 patienter blive inviteret til et dialogmøde, hvor de fortæller, hvordan det er at have en sygdom og blive behandlet i sundhedsvæsenet, mens en gruppe personale lytter og reflekterer. Dialogmødet giver mulighed for at høre og udforske patienternes konkrete erfaringer, ønsker og nuancerede holdninger på en anerkendende måde uden at placere skyld. Patienternes personlige fortællinger gør det vedkommende og lærerigt for personalet at reflektere over egen praksis og diskutere muligheder for at udvikle sammenhængende patientforløb af høj kvalitet. Målgruppen er ledere og medarbejdere, som arbejder med implementering af 9
22 forløbsprogrammer. Det gælder især de kommunale kontaktpersoner, forløbskoordinatorer i kommuner/hospitaler samt undervisere på sygdomsspecifik patientuddannelse. Varighed: 1 dag ad 2. Tværsektoriel ledelse Implementeringen af forløbsprogrammerne fordrer en tværsektoriel ledelse, som kan understøtte udviklingen af en ny samarbejdspraksis mellem primær- og sekundærsektor. En sådan ledelse findes kun delvist i dag. Samordningsudvalgene skal drøfte og træffe beslutninger om samarbejdet på et overordnet niveau, men der er behov for at etablere en operationel ledelsesstruktur, som går på tværs af sektorer i den daglige opgaveløsning. Koblingen mellem samordningsudvalgene og den operationelle ledelsesstruktur er selvsagt meget vigtig, idet disse har et stort ansvar for at sikre forløbsprogrammernes succes. Projektet vil fremme udviklingen af tværsektoriel ledelse gennem to initiativer: Et 2-dages kick-off seminar med deltagelse af repræsentanter fra samordningsudvalgene og operationelle ledere fra almen praksis, hospitaler og kommuner. De operationelle ledere kan have personaleansvar, men de kan også være opgaveledere eller have et fagligt ledelsesansvar. På seminaret sættes der fokus på: - Projektets mål, organisering, ansvars- og opgavefordeling, kvalitetsmonitorering. - Sammenhængende patientforløb af høj faglig kvalitet hvad indebærer det i praksis? Hvilke kompetencer kræver det? Hvordan påvirker det arbejdsgange for sundhedsfaglige aktører og ledere? - Læring af patientfortællinger - patienter inviteres med for at fortælle, hvordan de lever med en kronisk sygdom, og hvilke ønsker og forventninger de har til sundhedsvæsenet. - Etablering af den operationelle ledelsesstruktur afstemning af forventninger, kommunikationsplanlægning, konkrete implementeringsopgaver. Øverste ledelseslag deltager første dag. Den næste dag er for operationelle ledere. Seks halvdagsmøder med de operationelle ledere og evt. deltagelse af repræsentanter fra Samordningsudvalgene. Møderne vil have fokus på de ledelsesmæssige udfordringer, der opstår i det tværsektorielle samarbejde. ad 3. Formidling og kvalitetssikring af forløbsprogrammer Der holdes informationsmøder for alle ledere og medarbejdere som arbejder med implementering af forløbsprogrammer, med henblik på at opnå fælles viden og gensidig forståelse af de organisatoriske rammer og det faglige indhold i forløbspakkerne. På møderne inviteres relevante faggrupper fra de tre sektorer, herunder almen praksis, hjemmepleje og ansatte i relevante kliniske afdelinger. På hvert møde gennemgås intentionerne i forløbsprogrammerne samt formål og indhold i Vestegnsprojektet varighed 3 timer. Som led i projektet udarbejdes et e-learningsprogram, som orienterer om forløbsprogrammer, herunder intention, roller og opgaver for personale i almen praksis, kommuner og hospitaler. Endvidere indgår udvikling af en model for og orientering om, hvorledes man kan arbejde med kvalitetssikring af forløbsprogrammer. Ansvarlig herfor er kvalitetsteamet i Udviklingsafdelingen på Glostrup hospital. 10
Vallensbæk Kommunes ansøgning om økonomisk tilskud fra
Vallensbæk Kommunes ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012. Vallensbæk Kommunes ansøgning
Læs mereBrøndby Kommune kronikeransøgning 30. september. Ansøgningsfrist
Brøndby Kommune kronikeransøgning 30. september Brøndby Kommunes ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk
Læs mereAnsøgningsfrist. Sendes til: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontor for Regional Sundhed Slotsholmsgade København K
Ishøj Kommunes ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012. Ansøgningsfrist Den 1. oktober
Læs mereSammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk
Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mereShared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse
HR&Kvalitet Til: Region Hovedstadens 50 mio. kr. pulje til udsatte borgere Ndr Ringvej 57 2600 Glostrup Opgang 8 Telefon 38633890 Direkte 38633027 Mail GLO-HR-og- Kvalitet@regionh.dk Web www.glostruphospital.dk
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereImplementering af et forløbsprogram (Vestegnsprojektet)
Implementering af et forløbsprogram (Vestegnsprojektet) Årsmøde i DSKS 15 januar 2010 Praktiserende læge Lars Rytter, Albertslund Sundhedschef John Sørensen, Tåstrup kommune Udviklingschef Dorte Jeppesen,
Læs mereANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i
ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger: Gladsaxe Kommune 2 Titel: Implementering af den kommunale
Læs mereANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i
ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger 2 Titel Furesø Kommune Implementering af den kommunale del
Læs mere1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012. 1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef
Læs mereVestegnsprojektet - PULS på vestegnen
Vestegnsprojektet - PULS på vestegnen 6. oktober 2009 Lars Rytter, Region H, DAK E Vestegnsprojektet Vi har set mange gode projekter m enkelt kommuner og evt 1 kommune + 1 hospital Ide i vestegnsprojektet
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i
ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger: Herlev Kommune 2 Titel: Implementering af den kommunale
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mere1 Ansøger Samordningsudvalget, Glostrup Hospital
Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag
Læs mereANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i
ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger: Gladsaxe Kommune 2 Titel: Implementering af den kommunale
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i
ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger 2 Titel Furesø Kommune Implementering af den kommunale del
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE 20. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Albertslund
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 1. Ansøger Rudersdal Kommune. 2. Projektets titel Forløbsprogrammer
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hvidovre Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN HVIDOVRE KOMMUNE 22. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hvidovre Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Hvidovre Kommune
Læs mereImplementering af et forløbsprogram (Vestegnsprojektet)
Implementering af et forløbsprogram (Vestegnsprojektet) Årsmøde i DSKS 15 januar 2010 Praktiserende læge Lars Rytter, Albertslund Sundhedschef John Sørensen, Tåstrup kommune Udviklingschef Dorte Jeppesen,
Læs mere1. Projektets bagrund
Projekt 13, 2010 Tværsektoriel implementering af Forløbsprogrammer for kronisk syge på Bornholm Maj-Britt Fogelstrøm, projektleder Bornholms Hospital Projekt 13, 2010 Indhold 1. Projektets bagrund... 2
Læs mereAnsøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere
Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Dato: 08.04.2013 2012 Ansøgningsskema
Læs mereImplementering af den kommunale del af forløbsprogrammer for de kroniske sygdomme diabetes type 2, KOL og hjerte-karsygdom.
Ansøgning til pulje i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012. 29. september 2009 Implementering af den kommunale del af forløbsprogrammer
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereSkema 2: Projektbeskrivelsesskema
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Fælles undervisning 1. 2. Projektets titel: Fælles undervisning om psykiatri og misbrug i Region Hovedstaden Baggrund: Projektet baserer sig på en række erfaringer og
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereKronisk sygdom og patientuddannelse
Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet
Læs mereUnder henvisning til vedlagte projektkommissorium ansøger Morsø Kommune hermed om tilskud til projektet:
Trivsel og Sundhed Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indats
Læs mereIntroduktion bilag 1-5
1 2 Introduktion Glostrup Kommune deltager i et tværkommunalt og tværsektorielt pilotprojekt i 2009 om udvikling og organisering af tilbud til kronikere på Vestegnen. I år har fokus været på inddragelse
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereRegion Nordjylland og kommuner
Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling
Læs mereSammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen. Vestegnsprojektet. Danske Patienter
Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen Vestegnsprojektet Danske Patienter Brugerinddragelse i tværsektorielle forløb 24. maj 2011 Hvad er brugerinddragelse for dig? Brugerinddragelse på to niveauer
Læs mereGrundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark
Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten
Læs mereImplementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
Læs mereImplementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser
Satspuljeopslag: Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Ansøgningsfrist den 5. april 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet
Læs merePatientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012
Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad
Læs mereSundhedspædagogisk uddannelse
Sundhedspædagogisk uddannelse Doris Nørgård Center for Baggrund Region Midtjyllands strategi Forløbsprogrammer Patientuddannelse styrke egenomsorgen Styrke de pædagogiske kompetencer MTV-rapport Undervise
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereSlutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Helsingør Kommune Projektnummer/numre (jf. tilsagnsskrivelse)
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereFrivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.
Resume af hovedpunkterne i sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune 1.0 Sundhedsaftalens opbygning Københavns Kommunes sundhedsaftale består af den generelle ramme for de individuelle
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereForstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune
Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere
Læs mereAftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland
Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,
Læs mereMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Slotsholmsgade København K.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Slotsholmsgade 12 1216 København K. Ældre- og Handicapforvaltningen Sundhed Ørbækvej 100 5220 Odense SØ www.odense.dk
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region
Læs mereForebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri
Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri Dette notat beskriver forslag til en forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereAnsøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen
Læs mereVision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Læs mereBaggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1
Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012
Læs merePuljeopslag: Indsatser til inklusion og fastholdelse af særligt sårbare patienter med diabetes i behandlings- og rehabiliteringsforløb
Dato 12-06-2018 Sagsnr. 4-1611-128/5 Puljeopslag: Indsatser til inklusion og fastholdelse af særligt sårbare patienter med diabetes i behandlings- og rehabiliteringsforløb Hermed inviteres kommuner, regioner
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereAnsøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i
Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 Afdækning af organisation og muligheder forud for implementering af forløbsprogrammer i Egedal Kommune Tidsperiode
Læs mereKommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereArbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats
Side 1 Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Resume 17. april 2012 Brevid: 1601938 Primær Sundhed Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 Dir.tlf.: 57 87 56 40 primaersundhed
Læs mereHandleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange
Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereBehandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Brøndby Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN BRØNDBY KOMMUNE 22. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Brøndby Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Brøndby Kommune og
Læs mereGrundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark
Blå tekst foreslås tilføjet. Grå tekst foreslås slettet. Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb
Læs mereMålrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber
Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. 11. juni 2012 Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare
Læs mereBilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler
Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler Forebyggelse Samarbejdsaftale om arbejdsdeling - Forebyggelsesområdet Samarbejdsaftale vedr. udsatte gravide Samarbejdsaftale om forældreuddannelse*
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereProjektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen
Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne
Læs mereKolding Kommune søger midler til to indsats områder: i. Forløbskoordinator for borgere med flere kroniske sygdomme eller ringe egenomsorgsevne
Kontornotits Senior- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsområdet Emne: Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk
Læs mereResume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereSundhedsaftalerne
Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering
Læs mereMålrettet opsporing af mennesker med høj risiko for at have eller udvikle type 2-diabetes
Satspuljeopslag: Målrettet opsporing af mennesker med høj risiko for at have eller udvikle type 2-diabetes Ansøgningsfrist den 22. november 2018 kl. 12.00 Sundhedsstyrelsen inviterer hermed kommuner til
Læs mereSlutafrapportering fra Herlev Kommune - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Slutafrapportering fra Herlev Kommune - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende
Læs mereRegion Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens
s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb
Læs mereANSØGNING fra Bornholms Regionskommune til puljen vedrørende forløbsprogrammer
SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKRETARIA- TET Ullasvej 17 3700 Rønne Tlf.: 5692 0000 Fax: 5692 4002 CVR: 26-69-63-48 P-enhed: 1.010.140.109 www.brk.dk ANSØGNING fra Bornholms Regionskommune til puljen vedrørende
Læs mereProjekt Forløbskoordination
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 10/1253 Dato: 11. juni 2012 Udarbejdet af: Janne Horsbøl E-mail: Janne.Horsboel@regionsyddanmark.dk Telefon: 2155 3076 Notat
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mere