Ni år som chef - og pludselig ude

Transkript

1 8. JANUAR 2010 UGE 01 Ni år som chef - og pludselig ude Henrik Keith Hansen DRåben i denne uge: Rabøl igen-igen-igenigen, 5 Mens vi ventede på Cavling, 8 Ud med nyhederne i snestormen, 13 Ny Explorer forsinket - men på vej, 14 DR bygger nyt legohus på kajen, 15 Pompøst rekordforsøg, 16 Multikunstner gæster DR Byen, 17 Hærværk på kunst, 18 Jubilæum, 19 Dødsfald, 21 Tak, 21 Ansættelser og fratrædelser, 22 Ledige stillinger, 23 Det var midt i november 2006, og DR Nyheder var på kogepunktet. Nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen havde lige forladt DR efter at have sagt nej til at blive degraderet. I den øverste ledelse, Direktionen, stod der strukturændring på programmet, samtidig med, at udflytningen af DR Nyheder fra Radiohuset og TV-Byen til DR Byen var i fuld gang. Midt i heksekedlen sad daværende chef for TV Avisen Henrik Keith Hansen og havde mere travlt end på noget andet tidspunkt i sit liv: Ikke nok med, at DRs TV-nyhedsflagskibe var udflaget til en ny og kun delvist færdigbygget havn, de skulle også skifte udseende og kurs. Og der var som nævnt pludselig blevet tomt på nyhedernes øverste kommandobro. Så kom tilbuddet. Det var et super job - en absolut toppost med rigtig god løn uden for DR. Jeg var i forhandling men syntes da det kom til stykket ikke, at jeg kunne tillade mig at forlade Huset på et tidspunkt, hvor alt var så kaotisk. Men nu er jeg blevet klogere: Man må s gu tænke på sig selv. Jeg vil ikke sige, at jeg har fortrudt, at jeg ikke skiftede, jeg har bare overvejet nogle gange, om jeg burde have forladt biksen på det tidspunkt og undgået en masse ikke så sjove ting - blandt andet det, der er sket her på det seneste. 1

2 Siger Henrik Keith Hansen, nu tidligere chef i DR. Efter gennem ni år at have siddet på den ene toppost efter den anden i DR Nyheder - indlandschef på Radioavisen, nyhedsredaktør og senere chef for TV Avisen, chef for Penge- Udland- og Christiansborgredaktionerne - var han i november 2009 blandt de ca. et halvt hundrede chefer, der fik at vide, at de ikke længere skulle være en del af DRs lederflok. Hans jobfunktion var blevet nedlagt. Direktionen havde besluttet en ny struktur med 20 procent færre chefer - og for Henrik Keith Hansens vedkommende endte dén kabale med en fratrædelsesordning, efter at han af familiemæssige årsager havde sagt nej tak til et ellers for ham fristende tilbud om at fortsætte i DR som nyhedskorrespondent med bopæl i Mellemøsten eller Beijing. Dén udgang orienterede 48-årige Henrik Keith Hansen forleden DR Nyheders medarbejdere om i en mail. DRåben satte den tidligere chef stævne for at høre om hans oplevelser i forbindelse med fyringen - og om hans planer for egen fremtid. Hvordan forestillede du dig din fremtidige jobsituation for et par måneder siden - altså inden fyringsrunden? Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg af og til i mine chefjobs i DR har følt mig slidt, og at jeg har overvejet andre muligheder, men ikke lige på dette tidspunkt. Jeg var meget fokuseret på at arbejde videre med at rykke især Udlandsredaktionen det sidste stykke i retning af at kunne producere på topniveau til alle medier og alle formater. Jeg havde lavet et strategipapir, der rakte tre til fem år frem og glædede mig over, at der tilsyneladende var håb om, at vi ville få flere penge til vores internationale dækning. Hvordan fandt du ud af, at det nok ikke lige var sådan, din fremtid skulle forme sig? Jeg fornemmede dagen før det skete, at der var noget i gære. Nogle af topcheferne virkede lidt fraværende og fjerne i blikket, og der blev hvisket i krogene. Men det var først næste dag, da Kenneth Plummer og David Hellemann kaldte redaktionscheferne sammen til møde, at det gik op for mig, at vi befandt os midt i en kæmpe fyringsrunde. Plummer gennemgik en halv snes slides, og på ét af dem stod, at cheflaget skulle reduceres med 20 procent. Det var dér, mange begyndte at kigge sig lidt nervøst omkring og forstod, at dette her ville blive blodigt. Hørte ikke meget til Direktionen Hvilken periode i din tid i DR har været den mest intense? Der har især været to. Udflytningen til DR Byen var et 2

3 giga-projekt, og jeg arbejdede døgnet rundt i et halvt år op til flytningen og tre måneder efter. Det var klart den største opgave i hele mit liv. Og så var der perioden lige efter, at Lisbeth Knudsen forsvandt, hvor der blev løbet stormløb mod DR på grund af dokumentaren Den hemmelige Krig og TV Avisens regeringskritiske opfølgning på filmen. Vi lavede nogle mindre fodfejl, som vi rette?de med det samme, men der ud over mener jeg ikke, at der var en finger at sætte på vores dækning, selv om vinklingen ind imellem blev skarp. Selvfølgelig led doku mentaren under mangel på endegyldige beviser på hovedpåstanden, og det udnyttede regeringen, efter min mening, dygtigt til at iscenesætte en hetz mod DR, og med ikke mindst Nyhedsavisen som hysteriske og komplet utroværdige medløbere. Forsvarsministeriet præsterede effektivt spin, som rigtig mange af vores journalistiske kolleger på aviserne hoppede på, og det politiske pres mod DR fra regeringens side var kolossalt stort. Jeg løb til møder hele tiden, og sidst på eftermiddagen lå der så typisk ubesvarede opkald fra journalister på min mobiltelefon. Det var virkelig heftigt og også ubehageligt: DRs troværdighed blev beklikket, endda af statsministeren. Jeg fik ubehagelige personlige mails. Og jeg følte mig meget alene om at håndtere den meget vanskelige sag på TV Avisen. Indtil Ulrik Haagerup blev ansat, var det ikke meget, jeg hørte til Direktionen, mens det bragede løs. Det kan der være gode grunde til, men det sled. I din afskedsmail til medarbejderne i DR Nyheder skriver du at, citat: Jeg ved, at nogle af jer synes, at vi i vores iver efter at være hurtigst og efter at nå flest mulige danskere har solgt for meget ud af den indholdsmæssige kvalitet. Det kan naturligvis diskuteres og vil forhåbentlig også fremover blive genstand for både grundige og seriøse diskussioner. Citat slut. Betyder det, at du selv synes, at TV- og radioaviserne er blevet for platte? Jeg synes ind imellem, at både TV Avisen og også P4-Radioavisen har været præget af for mange små historier, der måske var hyggelige eller pudsige, men som ikke havde betydning for særlig mange mennesker. Jeg har selv delvist været skyld i det, fordi vi har arbejdet hårdt på at nå den gruppe af licensbetalere, der ikke har en særlig høj uddannelse, og som ikke forstod nyhederne på den måde, de blev fortalt tidligere. Det har været sindssygt vigtigt og rigtigt at arbejde med formidlingen, for det var vi ikke gode nok til tidligere - men det kan diskuteres, om vi er gået for langt. Det ER sket, at jeg har hørt P4-radioaviser eller P3-nyheder, hvor jeg har tænkt: Det er da løgn. Det dér er jo ikke nyhedsbilledet. Men jeg tror, at der vil komme en bevægelse i retning af større fokus på substansen igen uden at det går ud over 3

4 formidlingen. Nogle af dine tidligere medarbejdere oplevede dig som en barsk chef. Hvordan opfatter du dig selv som cheftype? Jeg har hørt det før, men jeg har aldrig selv forstået, at jeg skulle være barsk eller brutal, som nogen har sagt. Måske skyldes det mit udseende: Jeg er stor, jeg er skaldet, og jeg kan se meget brysk ud uden at være det. Jeg er nok en relativt kontant cheftype, og det har jeg det bedst med. Men jeg har virkelig prøvet at være diplomatisk i den måde, jeg har sagt tingene på - ikke mindst til medarbejdere, som jeg ikke syntes gjorde tingene godt nok. Jeg må vel acceptere, at det er en del af mit image, at jeg er både brutal og barsk, men jeg synes det ikke selv. Hvordan er éns journalistiske markedsværdi, når man de sidste ni år har brugt sin tid på at føre jobsamtaler, lægge planer for andre og lave overordnede strategier? Jeg fornemmer, at min markedsværdi er god, og jeg har da heldigvis fået flere følere. Men jeg vil bruge noget tid på at tænke mig om og på at forsøge at finde det helt rigtige job. Gerne noget med projektledelse. Og det behøver ikke at være nyhedsjournalistik: Jeg har en særlig interesse for mediernes rolle i forbindelse med valg, især i nyere eller umodne demokratier. Jeg har skrevet en bog og lavet internationale workshops og seminarer om emnet, og jeg brænder for det. Hvad det munder ud i, ved jeg ikke, men det kunne være spændende at dyrke det noget mere. Hvis du kunne spole tiden tilbage og fik mulighed for at gøre én ting anderledes i din journalistiske karriere - hvad skulle det så være? Jeg har lavet masser af fejl, og nogle af dem ville jeg da godt have været foruden. Noget af det, jeg aldrig har været god nok til, er at arbejde tæt sammen med de journalistiske tillidsfolk. Jeg har nok ment, at de ting, jeg ville, var så indlysende rigtige, at de måtte kunne se det - men nogle af de ting har måske nok berørt nogle mennesker på en måde, så tillidsfolkene skulle have været med ind over. Dér er i hvert fald et forbedringspotentiale for mig som leder. Hvordan har du det med at forlade DR? Jeg synes DR som idé er genial, og jeg brænder virkelig for public service. Men selv om jeg personligt har fået en udmærket fratrædelsesordning, så synes jeg også, at DR har behandlet sine chefer dårligt i de senere år - især husker jeg situationen for nogle år siden, hvor vi alle sammen skulle søge vores eget job. Da den store 4

5 dag oprandt, hvor vi skulle til samtale, kom man ind et sted, hvor der sad en sekretær, og det rygtedes, at hvis man blev bedt om at gå ind i lokalet til højre, så skulle man fyres, og hvis man skulle gå til venstre, fik man lov til at beholde sit chefjob eller fik tilbudt et andet. Det er noget af det mest groteske, jeg har været med til - jeg kan næsten mærke ubehaget endnu. Men public serviceideen - den giver virkelig mening for mig. Henrik Keith Hansen stoppede i DR den 31. december Rabøl igenigen-igenigen Gitte Rabøl DRåben bringer i den kommende tid en serie præsentationsinterviews med de nye medlemmer af DRs direktion. Vi lægger ud med oplysningsdirektør Gitte Rabøl, der har været ansat i DR i flere perioder tidligere - senest fra , hvor hun delte et job som kanalchef for DR2 med Mette Davidsen-Nielsen. Gitte Rabøl, du forlod helt frivilligt DR for kun to år og tre måneder siden - hvad fik dig til at søge tilbage igen efter så kort tid? Jeg har forladt DR tre gange, og hver gang har det været ud fra en lyst til at prøve noget andet og til at se, hvordan man gør tingene andre steder. Jeg har været rigtig glad for det, hver gang jeg har forladt DR, og jeg har været lige så glad, når jeg er vendt tilbage. På Det Fri Aktuelt fik jeg en masse erfaring med undersøgende journalistik, jeg var med til at starte TV2 Lorry, som selvstændig har jeg lavet masser af udviklingsopgaver, også for DR - og i min seneste periode som selvstændig har jeg beskæftiget mig meget med Public Service ude i samfundet, blandt ved at sidde i Radio- og tv-nævnet. At få afstand til DR har været rigtig godt for mig - jeg har kunnet vende tilbage med et nyt perspektiv og et andet overblik, end jeg ellers ville have haft. Nu er du så Oplysningsdirektør. Ordet oplysning sma- 5

6 ger lidt af Oplysning til Borgerne om Samfundet og lugter måske lidt hengemt og skolemesteragtigt - er det tanken, at DR skal bevæge sig tilbage til en mere klassisk oplysningsvirksomhed? For mig er DR Oplysning det sted, hvor nogle af de allervigtigste Public Service-opgaver er samlet. Det handler jo om at få det væsentlige gjort relevant for brugerne og få det serveret på en måde, så det er appellerende. Samfundsudviklingen går hurtigt i disse år, og samtidig sker der også meget på medieområdet - det parallelforløb synes jeg er vildt spændende, og DR Oplysning skal kunne favne det alt sammen. Derfor er det et af de mest interessante steder for mig at sidde lige nu - og hvis det var meningen, at vi skulle formidle stoffet på en mere gammeldags måde, så håber jeg ikke, at det ville have været mig, de havde valgt til at stå i spidsen for det! Du har jo beskæftiget dig rigtig meget med TV i DR, men langt mindre med radio. Hvad er dit forhold til radioen? For sådan ca. 100 år siden havde jeg faktisk radio som speciale på Journalisthøjskolen og lavede også hovedopgave på radio. De første par år som færdiguddannet lavede jeg P4 på P1 og andre P1-programmer, jeg har også vikarieret på Mennesker og Medier sidste år og desuden været inde over noget udvikling på P1 som konsulent. Som bruger har jeg jo interesseret mig for både radioen og nettet gennem alle årene, men jeg er selvfølgelig ikke 100 procent opdateret på alt med radio og Web - dér har jeg brug for medarbejdernes hjælp. Hvad lytter du til i radioen? Jeg hører P3 og P1, og det har jeg stor gavn af - de kanaler kan noget meget forskelligt. Selv om den gamle magtfordeling mellem DR Medier og Programproduktionen er brudt op, så har man holdt fast i systemet med en chefredaktion, der bestemmer, hvad der skal sendes, og nogle afdelinger, der laver programmerne. Altså et kunde/leverandørforhold, der har været beskyldt for at være årsag til magtkampe og dårlig stemning mellem forskellige dele af DR. Hvordan ser du dig selv i det spil? 6

7 Det at få afklaret, hvor grænserne går, og hvordan vi skal samarbejde, er jo en proces, der stadig er i gang. Jeg er rigtig glad for, at jeg selv tidligere har siddet i Chefredaktionen - erfaringerne derfra tager jeg selvfølgelig med mig, når jeg skal samarbejde med den kommende mediedirektør. Og jeg er vant til at samarbejde rigtig meget, blandt andet fra min tid på DR2, hvor Mette Davidsen-Nielsen og jeg delte kanalchefjobbet. Det ligger godt til mig at arbejde i teams, og jeg oplever, at alle er super-motiverede for at få det til at fungere. Men så længe kunde/leverandørforholdet består, og du er direktør på leverandørsiden, kan der vel opstå uenighed, fx om et program er godt nok. Vil det være din opgave at forsvare dine folk og programmet, eller skal du sørge for, at programmet bliver rettet til, så det bliver, som Chefredaktionen vil have det? Jeg tror ikke, det er et spørgsmål OM der opstår sådan nogle diskussioner. De er uundværlige, og jeg ser frem til dem. Jeg kan ikke sige, hvornår jeg vil slå i bordet og kæmpe for det ene eller det andet, men det, jeg altid vil slås for, er det bedst mulige program. Ambitionerne skal være på programmets og på brugernes vegne, og så længe, de er det, kan diskussionerne og kampene - som jeg kender udmærket fra tidligere - bruges konstruktivt til at skabe bedre produkter. Og det er jo en fælles interesse på tværs af kunde/leverandørforholdet. Sidst, du sad i en topstilling i DR, sad du der sammen med Mette Davidsen-Nielsen, som du noget utraditionelt delte jobbet med. Nu sidder du i toppen alene - hvad tænker du om det? Jeg har lært utroligt meget af det tætte samarbejde, men jeg føler mig ikke alene. Jeg sidder i ledelsen med et hold af andre direktører med samme opgaver som jeg, jeg har en underdirektør, op mod 20 chefer og en masse gode medarbejdere, så der er andre, jeg kan inddrage, når der skal tages beslutninger. Men jeg er klar over, at det endelige ansvar er mit, og det har jeg ingen problemer med at tage på mig - alene. Det passede rigtig godt til jobbet på DR2, at vi var to om alt det nye, der skulle ske, men jeg er ikke sikker på, at direktørjobbet her ville egne sig som dele-job. Hvilken slags direktør bliver du? Én, der gerne lytter, og som kan erkende at have taget fejl - eller én, der siger: Det er mig, der bestemmer her? Det, vi laver i DR, er ikke en eksakt videnskab. Så selv- 7

8 følgelig kan jeg tage fejl. Heldigvis er det ikke altid det bliver opdaget... Og heldigvis er jeg omgivet af rigtig mange kompetente mennesker, der ved meget mere end mig om en masse ting, så det ville da være dumt ikke at lytte. Noget af det fantastiske ved DR er, at det er et sted, hvor medarbejderne er meget dedikerede og lægger hele deres liv og passion. Alle føler et ejerskab og har masser af meninger, holdninger og gode råd. Men hvad med dig selv - kan DU tillade dig at være så ydmyg, som du antyder her, og måske også både sårbar og følsom, når du er direktør? Er du gal, ja, selvfølgelig! Og nu tror jeg, at de, der kender mig, vil grine, for jeg har været kendt for, at der altid skulle stå en æske Kleenex klar, når jeg kom ind i et tv-redigeringsrum. Så sad programfolkene og holdt øje med mig, mens de viste klippet, og når jeg så begyndte at tude, vidste de, at programmet fungerede. Jeg er jo også et helt menneske - men jeg regner nu ikke med at sidde og tude over nogle beslutninger, der bliver truffet i direktionen eller over kritik i pressen. Min passion er i forhold til produkterne og i forhold til Public Service, og dér er jeg lige så engageret som alle andre. bnc Mens vi ventede på Cavling OPDATERET Denne artikel er skrevet onsdag formiddag - onsdg aften blev Cavling-prisen tildelt Jesper Tynell. De ville vente på afgørelsen sammen. Derfor havde journalisterne Nils Giversen og Jesper Tynell besluttet, at de og deres familier skulle mødes til middag og hygge onsdag aften, så de i fællesskab kunne afvente resultatet af, hvem der i år modtog landets fornemste faglige anerkendelse, Cavling-prisen. I alt var fem journalistiske projekter, og folkene bag dem, indstillet til at modtage Cavling-prisen. Alene det at være indstillet er en stor ære. For Nils Giversen var det anden gang, han var nomineret til Cavling-prisen. Første gang, hvor han stadig var 8

9 under uddannelse, skildrede han i et dokumentarprogram, hvordan en mor hentede sin børn tilbage fra en bortførsel til Ægypten. Denne gang har han i SOS - Fanget af pirater været med i stort set hele forløbet under forhandlingerne mellem det danske rederi Clipper og somaliske pirater, som i Adenbugten havde taget et af rederiets fragtskibe samt dets 13 mand store russiske besætning som gidsler - og endte med at få 1,7 millioner dollars i løsepenge. Men hvordan kommer man som journalist så tæt på en så potent historie i et miljø, hvor rederier og deres forsikringsselskaber normalt betragter diskretion som en livsnødvendighed? Nils Giversen Det var faktisk rederiets direktør Per Gullestrup, der tog initiativet. Da Clipper-rederiet blev mødt med et krav om en løsesum på 7 millioner dollar for sit skib, blev en forhandler ved navn Stefan, involveret. Og på et af de første møder, sagde Gullestrup, at der burde skabes opmærksom og debat om problematikken, og han spurgte Stefan, om han kendte en journalist, man kunne stole på, fortæller han. Jeg havde tidligere været i kontakt med Stefan gennem længere tid, for under arbejdet med et TV 2-program om kapringen af Danica White havde jeg hørt om ham. Og da det langt om længe lykkedes at finde frem til ham, havde jeg en lang række telefonsamtaler med ham, hvor jeg fik uddybet min viden om, hvordan fx den slags kapringsforløb og -forhandlinger kan foregå. Faktisk var det først flere måneder senere, da forhandlingerne om frigivelse af skibet trak ud, at Nils Giversen mødte Stefan ansigt til ansigt. Det har taget sin tid at skabe de tillidsforhold, som har været en forudsætning for, at jeg har kunnet få adgang til så mange personer, oplysninger og så meget materiale, at jeg kunne lave dette program. Dels i forhold til Stefan, dels i forhold til rederiet, men også da jeg senere rejste til Djibouti for at mødes med Ali, der var piraternes 9

10 mellemmand og forhandler. Sådan kaprer man et skib Og det er da også en af de stærkere oplevelser i programmet, at se Ali sidde stille og roligt i en lænestol og forklare baggrunden for pirateriet, sit forhold til piraterne og til de vesterlændinge, der betaler for at skåne skibe og besætninger på de bortførte skibe. Nils Giversen, der ikke tidligere har beskæftiget sig professionelt med at filme, har selv stået for en stor del af optagelserne, ligesom han har instrueret andre - bl.a. de russiske søfolk ombord på skibet - i at filme de gange, hvor han ikke selv har kunnet være til stede. Og slutteligt har han måtte vælge rigtig meget materiale fra, så programmet kunne holdes på en times varighed. Er der så materiale til flere programmer om bortførelser af skibe? Det ved jeg ikke. Jeg har stadig kontakt til flere af de personer, jeg mødte under arbejdet med programmet. Blandt andre Ali, der stadig fungerer som mellemhandler og til tider lader forstå, at han kender til planlægning af kapringer. Men jeg skal ikke deltage i noget kriminelt eller så farligt, som det fx ville være at tage Somalia. Ministeren og respekten for demokratiet I en helt anden boldgade, hvor det har drejet sig om at følge op på konsekvenserne af de love, der vedtages i Folketinget, har Jesper Tynell i sin egenskab af Orienterings social- og retspolitiske medarbejder med jævne mellemrum gennem mere end to år kunnet fortælle lytterne om, hvorledes daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen blandt meget andet havde valgt at fortolke Jesper Tynell den såkaldte 300-timers regel (der fratog den ene ægtefælle kontanthjælpen, hvis begge var på kontanthjælp og vedkommende ikke havde haft mindst 300 timers arbejde indenfor de seneste to år). Se og lyt - klik her Det startede helt klassisk med, at jeg læste en rapport fra Socialforskningsinstituttet, som havde undersøgt virkningerne af denne lov - og undrede mig over, hvordan de var nået frem til nogle af rapportens konklusioner. Hvordan de havde fundet belæg for at tolke tallene, som de gjorde, fortæller Jesper Tynell, der i efteråret modtog 10

11 FUJ-prisen (indstiftet af Foreningen for Undersøgende Journalistik) i radiokategorien for udsendelsesrækken. Ofte ville man vælge at skildre konsekvenserne af en lovgivning gennem interviews med dem, som oplever dem på egen krop - i dette tilfælde altså familier på kontanthjælp. Og dem har Jesper Tynell også talt med. Men langt de fleste indslag baserer sig på interviews med SFIs forskere, administratorer i ministeriet, i flere kommuner og med nogle af de politikere, der havde vedtaget loven. Interviews hvor det afdækkes, at loven blev forvaltet efter ministeriets vejledning, der indeholdt kraftige og ulovlige stramninger i forhold til lovens ord. Ankestyrelsen slog i sidste ende fast, at ministeren ulovligt havde bedt kommunerne om at tage kontanthjælp fra familier, som ikke var omfattet af loven. For mig handler det om hele grundlaget for den demokratiske ordning, vi har, hvor man vedtager love ud fra nogle bestemte forudsætninger, og må forvente at de også administreres i den ånd, siger Jesper Tynell, der har måttet læse sig igennem bunker af materiale - og ofte i flere omgange - for at holde sig skarp på, hvad de forskellige tekster indeholdt og være i stand til at slå direkte ned i dem i forbindelse med bl.a. interviews. Jeg er sådan en slags papirfetichist, der forsøger hele tiden at være opdateret på de forskellige paragraffer og også gerne læser mig igennem de forarbejder, der ligger forud for selve lovgivningsarbejdet. Udfordringen har så efterfølgende været på den ene side løbende at fortælle om de nye udviklinger i sagen, men også sørge for at nye lyttere kunne følge med i, hvad den handlede om. Det er en evig udfordring at få det til at fungere. Beskæftigelsesministeren medvirkede ikke i udsendelserne, for på trods af adskillige forespørgsler lykkedes det aldrig Jesper Tynell at få Claus Hjort Frederiksen i tale. kit Cavling-komiteen, der bestemmer, hvem prisen skal tildeles består af en formand, freelance pressefotograf Carsten Ingemann, samt kommunikationschef Ulla Krag Jespersen, forlaget Systime, freelance journalist Abelone Glahn, journalist Marianne Nielsen, Ekstra Bladet og journalist Kurt Strand, DR. Ud med nyhederne i snestormen Snestormene, som raser især i Jylland, volder problemer, når DRs regionaler skal have nyhederne ud. Men opfindsomheden er stor, når det virkelig gælder. På P4 Nordjylland i Aalborg lå seks medarbejdere natten mellem tirsdag og onsdag rundt omkring i soveposer på luftmadrasser og snorksov, mens snestormen rasede udenfor. Så kunne de både passe aftenvagter og tidlige morgenvagter. 11

12 P4 Nordjylland under sneen På Mors var journalist og fotograf sneet inde og måtte overnatte på hotel, efter deres sng-vogn var blevet trukket af en traktor fra den lokale Falck-station til hotellet. Men det forhindrede dem ikke i at sende til Radioavis. TV Avis, og Update. Journalist Christina Ankerhus, P4 Nordjylland, er en af dem, der har sovet fint på sin arbejdsplads i nat. Hun havde både vagt i går og skulle have morgenvagt i dag onsdag, og det ville være umuligt at nå frem. Da vi så i går tirsdag, det trak op til snestorm, blev der indkøbt luftmadrasser og dyner, men der er nogle af kollegaerne, som altid har en sovepose i bilen for en sikkerhedsskyld. Det var sjovt, sådan lidt pionerånd, og vi snakkede om sidste gang, vi sov på redaktionen på grund af snevejr. Det var i 2007, huskede vi. Vi spiste chili con carne i går, drak lidt rødvin og gik i seng ved 22-tiden. Vi kunne have holdt radioen kørende hele natten, folk blev ved at ringe og maile ind med aflysninger, fortæller hun. Vi var seks, der sov her, både folk som skulle møde tidligt på morgenvagt kl. 5 dem, som ikke kunne nå hjem efter at have sendt til TV Avisen kl. 21. Man behøvede ikke engang bo særligt langt væk, bare inde i Aalborg, før det var umuligt at nå hjem, siger Christina Ankerhus, som selv havde sovet udmærket på redaktionen. Hun er småbørnsmor, og så var det dejligt med en rolig nat. På hotel på Mors På Mors nåede journalist Lise Soelberg Pedersen og fotograf Michael Lyck Poulsen ikke hjem til P4 Midt & Vest i Holstebro i tirsdag, da de i går redaktionens sngvogn var taget på reportagetur til Struer og Mors for at dække - snevejret. De måtte overnatte på hotel i Nykøbing Mors. Men det forhindrede dem ikke ikke at sende til Radioavisen og Update fra Mors, så længe der var strøm på sng-vognen. Lise Soelberg Pedersen fortæller: Vi tilbragte hele aftenen på den lokale Falckstation, hvor vi fik en fantastisk behandling. De forsynede os med varme bukser og støvler - og varm suppe. Vi havde åbenbart ikke varmt nok tøj med til sådan en snestorm, som vi var havnet i. Da 12

13 Fortsat masser af DR-debat det så gik op for os, det var umuligt at nå til Holstebro, forsøgte vi at køre derfra hen til et hotel i byen. Straks sad bilen fast, men heldigvis kom der en traktor og trak os fri og hen til hotellet. Der var rigtig mange ude med firehjulstrækkere og traktorer, som hjalp folk, der sad fast. Men vi har så overnattet på hotellet og sendte radioavis i morges udenfor hotellet. Da DRåben talte med Lise Soelberg Pedersen onsdag formiddag, begyndte det at knibe med strøm på både sngvogn og mobiltelefon - og derfor er der desværre ingen billeder fra Mors. eva Lukningen af DR Byens kiosk - 95 debatindlæg En forældet Explorer-browser - 50 debatindlæg Cykelparkering ved DR Byen - 27 debatlindlæg Multimedieskat på pc og telefon - 13 debatinlæg Nej, debatlysten blandt DRs medarbejdere fejler fortsat ikke noget. Det viser en optælling af antallet af debatstrenge og indlæg bragt i DRåben, foretaget på årets sidste dag. Medarbejderne har en mening, og mange lader den komme frem i debatten, der gennem 2009 snoede sig rundt om alt fra det traditionelle konfliktstof som parkering og kantinemad til det meget aktuelle - fx nedlæggelsen af DR Byens kiosk, cykler langs kanalen i DR Byen og betaling af multimedieskat. Men der blev også plads til at skrive om DRs sprogpolitik og hvilken mælk man kan få at hælde i sin kaffe. Nogle gange hører man, at debatten er sur og kun handler om petitesser som mad kvaliteten i kantinen. Men af de 547 gange DRåben har bragt en mening, er det kun 14, der kritiserer madmangel, problemer med automaterne eller den midlertidige lukning af kantinen i forbindelse med Womex-arrangementet i oktober. Ligesom der også er adskillige debatindlæg igennem året, der indeholder tak til kolleger for en ekstra indsats, for gode programmer - og såmænd også for den buffet til den lille sult, som var et af de nye tiltag i DR Byens kantine. Alt i alt ligger de 547 debatindlæg i 109 debatstrenge med de vidt forskellige emner, som de tager op. Januar 13

14 Ny Explorer forsinket - men på vej var livligst med 95 indlæg om nedlæggelsen af DR Byens selvstændige kiosk. Men også i maj og juni var der gang i debatten med henholdsvis 69 og 70 indlæg om manglende mad til medarbejdere med vagt i weekenderne, problemer med hjemmeopkobling af DR-computere, manglende rengøring i Koncerthuset - og den famøse cykelparkering langs Emil Holms Kanal. Helt hen i juli, hvor store dele af DR traditionelt holder ferie, kunne en debat om den forældede Explorer-browser afføde 24 af de 35 indlæg, denne måned bød på. kit Det skulle have været i december, men nu ser det ud til, at langt de fleste brugere af DRs computere i løbet af den kommende måned kan forvente at få tilbudt opdatering af den Explorer internet-browser, som maskinerne er forsynet med. Vi regner med at kunne udrulle Explorer 8,0 i løbet af januar, siger udviklingschef Kim Brostrøm, Teknologisk Udvikling. Han forklarer den langsommelige browseropdatering med, at man har skullet teste og tilrette en lang række af DRs øvrige computerprogrammer - og dem er der ca. 160 forskellige af - så de kan fungere sammen med den nye Explorer-version. Vi har åbnet for muligheden for at benytte Mozilla Firefox som alternativ browser i DR, men vi har ikke testet alle systemerne op mod Firefox. Det har vi til gengæld gjort med Explorer 8,0, for som Kim Brostrøm siger: Vi er nødt til at sikre os, at der er en browser der med sikkerhed virker op mod alle DRs interne systemer. Især har Avid redigeringssystemerne og journaliseringssystemet ESDH givet problemer i forhold til den nye Explorer, og det ender da også med, at de computere, som har ESDH-adgang forbliver på den nuværende browser indtil videre. Udrulningen af en ny version af ESDH, der kan køre på Explorer 8,0, er afhængig af at DRs Officepakke bliver opgraderet til Office Men den Office-version kræver, at en række af vores pc er opgraderes med mere RAM hvilket vi er i gang med på nuværende tidspunkt, siger Kim Brostrøm. kit 14