Svar på høringssvar vedrørende midlertidige anlæg over Roskilde Fjord

Transkript

1 Dato 30. maj 2016 Sagsbehandler Agnete Jørgensen Mail Telefon Dokument 16/ Side 1/ Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Svar på høringssvar vedrørende midlertidige anlæg over Roskilde Fjord Høringssvar fra Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune har følgende bemærkninger til det fremsendte Støj Såfremt det ansøgte ikke kan rummes inden for henholdsvis Frederikssund Kommunes forskrift for støj og vibrationer og allerede meddelte dispensationer skal der ansøges om yderligere dispensationer. Vejdirektoratet har meget stor fokus på dette område og i udbudsmaterialet er der stillet krav til entreprenøren om, at anlægsarbejdet skal overholde Frederikssund Kommunes forskrift for støj og vibrationer samt de meddelte dispensationer. Løsning 2 (midlertidige adgangsbroer) Frederikssund Kommune vurderer, ligesom det konkluderes i ARUPs notat af 20. maj 2015 Miljøvurdering af forskellige adgangsveje for arbejde på lavt vand, at løsning 2 (midlertidige adgangsbroer) skal vælges, da den vil have den mindste påvirkning på den marine flora og fauna. Frederikssund Kommune vurderer ligeledes, at løsningen ikke vil påvirke tilstødende kyst, land og byarealer i forbindelse med forhøjet vandstand. Vejdirektoratet vurderer, at der ikke vil være væsentlig forskel på påvirkningen på den marine flora og fauna fra dæmning og bro. Fordelen ved en bro fremfor en dæmning er kun, at der er mulighed for nogen vandgennemstrømning på de lavvandede områder, som kommunen peger på, hvor dette ikke vil være muligt ved en dæmning, men netop de lavvandende områder, hvor dæmningen placeres, er ikke af væsentlig betydning for vandgennemstrømningen, se svar på næste spørgsmål. I ARUPs skitseprojekt er søjlerne på den midlertidige bro placeret tæt og Vejdirektoratet vurderer på grundlag af entreprenørenes oplæg til omfanget af midlertidige dæmninger, at dæmningerne kun etableres på de lavvandede områder i fjorden og derfor ikke vil have betydning for vandgennemstrømningen i fjorden ved øget vandstand. Det fremgår ligeledes af VVM-undersøgelsen og DHI s beregninger på den korte tunnel. Løsning 3 (midlertidig dæmning) Af det fremsendte materiale fremgår der ikke en vurdering af hvilken påvirkning (oversvømmelse) en midlertidig dæmning vil have af tilstødende kyst, land og byarealer i forbindelse med forhøjet vandstand. Det fremgår ligeledes ikke hvilken påvirkning en dæmning vil have på vandudskiftningen i Roskilde Fjord. Det er Frederikssund Kommunes vurdering at etablering af en midlertidig dæmning kræver Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej Skanderborg Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 yderligere undersøgelser/vurderinger af påvirkning af Roskilde Fjord og tilstødende kyst, land og byarealer. I VVM-redegørelse, Miljøvurdering del 3, rapport 353 kapitel 18 fjorden, side 416, er forholdene vedrørende vandgennemstrømning beskrevet. Herfra er bl.a. følgende: Strømmen er under rolige vindforhold drevet af en svag tidevandsvariation, som skiftevis resulterer i en indstrømning og udstrømning gennem Løbet. Under passage af stormlavtryk med kraftig vind fra nordvest presses vand fra Kattegat ind i fjorden med forøgede strømhastigheder og vandstand til følge. Når vinden aftager tømmes fjorden igen. Den kraftigste strøm optræder i de dybere dele af Løbet samt på de smalleste passager. I de brede og lavvandede områder og vige er vandet mere stillestående. De markant højeste strømhastigheder optræder ved Kronprins Frederiks Bro og ved den gamle jernbanedæmning. I tværsnittet ved Tørslev Hage kommer strømhastigheder sjældent over 0,5 m/s /18-32//18-33//18-34/. I Løbet findes både fjordens snævreste passage (den nuværende bro) og den laveste tærskel (ved Eskilsø), og Løbet fungerer dermed som en effektiv barriere for udveksling af vand mellem nord og syd. Det er således i VVM redegjort for, at de lavvandede områder ikke har stor betydning for vandgennemstrømningen og det er netop på de lavvandede områder, at dæmningerne placeres. I selve Løbet, der har et væsentligt større vandslug end de eksisterende bro/dæmningspassager, vil der ikke blive etableret dæmning. Myndighed på de marine Natura 2000 habitattyper Da det er Naturstyrelsen som er myndighed på de marine Natura 2000 habitattyper er det denne myndighed som skal vurdere om de ansøgte løsninger til midlertidige anlæg kræver VVM og/eller konsekvensvurdering i forhold til Habitatbekendtgørelsen (BEK nr 408 af 1. maj 2007). Vejdirektoratet er enigt med Frederikssund Kommune. Høringssvar fra Naturstyrelsen Bemærkning fra Naturstyrelsen Naturstyrelsen har primært forholdt sig til den permanente arealinddragelse og sedimentspildet ved de tre løsningsforslag i relation til naturtypen 1160 Større lavvandede bugter og vige, som er den arealmæssigt dominerende i projektområdet. Forholdene for så vidt angår fuglebeskyttelsesområde F105 er grundigt beskrevet af Rambøll1 og behandles ikke yderligere her. Alle tre løsninger medfører en permanent arealinddragelse på m m2. Der må være sket en misforståelse. I det vedhæftede notat til ansøgningen vedrørende midlertidige anlæg er der ikke tale om permanent arealinddragelse i fjorden i forbindelse med de midlertidige arbejder, der behandles her. I notatet behandles den midlertidige arealinddragelse af fjorden, som allerede er fastlagt i Habitatvurderingen, som var et bilag til Folketingets behandling af projektet. Den midlertidige arealinddragelse udgør maksimalt 2 ha. Dette areal vil ikke blive overskredet. Det kan oplyses at den permanente arealinddragelse i fjorden er ca. 0,5 ha. Bemærkning fra Naturstyrelsen I løsning 1 er den midlertidige arealinddragelse omtrent 3 x så stor som i både løsning 2 og 3. Der vil derfor også være et potentiale for en større påvirkning af fx ålegræsbevoksningerne i denne løsning jf. Fig i VVM-redegørelsens Del 3. 2

3 Under dialogmøderne med entreprenørerne har det vist sig, at ingen af entreprenørerne vælger kun at anvende løsning 1 og dermed undgås en væsentlig arealinddragelse fra udgravning. Alle entreprenørerne vil reducere arealinddragelsen således at arealet der inddrages midlertidigt er på maks. 2 ha. Bemærkning fra Naturstyrelsen Ved løsning 1 skal der afgraves m3 sediment med et sedimentspild på 2 %, mens løsning 2 og 3, der gennemføres i fangedæmninger, sker uden sedimentspild. Som nævnt tidligere reducerer alle entreprenørerne omfanget af udgravninger med tilhørende reducering af sedimentspildet. Entreprenørerne er blevet opfordret til at reducere sedimentspildet og dette gøres ved at udføre arbejderne med risiko for sedimentspredning indenfor siltgardiner, boblespærringer eller lignende afværgeforanstaltninger. Bemærkning fra Naturstyrelsen Naturstyrelsen vurderer, at der skal ske en genopfyldning, hvis løsning 1 vælges, fordi det må forventes, at det afgravede sediment skal klappes nord for Hundested. Man kan ikke bare lade renden stå, fordi en naturlig genopfyldning vil tage mange år, og fordi bunden ikke vil udvikles til naturtypen Kravet om retablering af udgravningerne er integreret i Vejdirektoratet s arbejde mht. til alle løsningsforslagene til midlertidige adgangsveje og stillet som krav i udbudsmaterialet. Høringssvar fra Vikingeskibsmuseet Vikingeskibsmuseet har således ikke yderligere bemærkninger til det ansøgte, såfremt det udføres inden for det tidligere frigivne areal. Jfr. ovennævnte forbehold bør ansøger imidlertid, som det fremgår af frigivelseserklæringen, være særligt opmærksom på Museumslovens 29h stk.1, ifølge hvilken fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under anlægsarbejde straks skal anmeldes til Kulturstyrelsen og arbejdet standes. Det vil sige, at det ud fra et arkæologisk perspektiv kan være en fordel at vælge den metode, der medfører det mindste indgreb i havbunden. Som nævnt tidligere reducerer alle entreprenørerne omfanget af udgravninger og dermed også risikoen for at gøre fund af spor af fortidsminder eller vrag. Høringssvar fra Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen har ingen egentlige indvendinger imod de ansøgte midlertidige anlæg, men skal bemærke nedenstående: - Ansøgningen indeholder ikke reelle oplysninger eller analyser for den eventuelle betydning der er for sejladsen på fjorden. Dette skal belyses nærmere, således at de midlertidige anlægs betydning for sejladsen undersøges og begrænses mest muligt. 3

4 - Der skal til enhver tid være fri passagemulighed på langs af fjorden for den sejlads, der sædvanligvis besejler området. - I god tid forinden arbejdet med de midlertidige anlæg påbegyndes skal metoder, arbejdsområder og midlertidig afmærkning være aftalt og godkendt af Søfartsstyrelsen. - Som udgangspunkt forudsættes de midlertidige anlæg fuldstændigt fjernet efter anvendelsen. Såfremt der ønskes efterladt dele af anlæggene, der ikke har sejladssikkerhedsmæssig betydning, vil Søfartsstyrelsen kunne acceptere dette. - Alle berørte områder skal efter fjernelse af anlæg søopmåles efter nærmere aftale/godkendelse fra Geodatastyrelsen. Der ud over henvises til vedlagte bekendtgørelse og vurderingsskema, som begge forudsættes efterlevet. : Vejdirektoratet har et krav til entreprenørerne, at der skal være en åben sejlrende på minimum 50 m igennem hele anlægsperioden. Vejdirektoratet og entreprenørerne ansøger Søfartsstyrelsen efter de gældende regler inden de midlertidige arbejder igangsættes. Udgangspunktet er at alle midlertidige anlæg fjernes, dog har vi taget forbehold for at kunne skære pælene anvendt i en brokonstruktion under fjordbunden.. 4

5 Dato 30. maj 2016 Sagsbehandler Henrik Vincentsen Mail Telefon Dokument 15/00867 Side 1/ Fjordforbindelsen Frederikssund Beskrivelse af midlertidige arbejder og konstruktioner i fjorden samt miljøpåvirkningerne fra disse Kort beskrivelse af broprojektet Broen er en m lang bjælkebro, der går fra Tørslev Hage til Marbæk. I anlægsperioden bliver det nødvendigt at udføre midlertidige arbejder og konstruktioner for at etablere fundamenter til søjler og brovederlag. Roskilde Fjord og den nærmeste kyststrækning er Natura 2000-område. Der skal etableres mellem 20 og 24 fundamenter tværs over Natura 2000 området. Der er mindre forskelle på entreprenørenernes løsningsforslag mht. antallet af fundamenter. Dette er der taget højde for i ansøgning og tilladelse til det permanente anlæg modtaget 27. august Der er specielt fokus på arbejdsmetoderne til at give adgangsmulighed til etablering af fundamenterne og søjlerne på de lavvandede områder ud for Tørslev Hage og ved Marbæk. Ved arbejdet på de dybere dele af fjorden kan adgangen klares fra fartøjer med det nødvendige udstyr til etablering af pæle, fundamenter og bygning af søjler. Proces indtil nu Vejdirektoratet har 12. februar 2016 fremsendt ansøgning om dispensation til at etablere midlertidige adgangsveje på de lavvandende områder i forbindelse med den ny fjordforbindelse over Roskilde Fjord syd for Frederikssund. I denne ansøgning er følgende forskellige løsningsmetoder og miljøpåvirkningen fra disse beskrevet: Løsning 1: Midlertidig udgravet adgangskanal Løsning 2: Midlertidig adgangsbro Løsning 3: Midlertidig dæmning I de indkomne høringssvar var løsning 1 med udgravet adgangskanal, den løsning, der var mindst opbakning til. En mulig adgangsvej tværs over hele fjorden er helt valgt fra. Siden tidligere fremsendte ansøgning er der i projektet arbejdet videre med optimering af løsningerne for adgangsveje. Der arbejdes med løsninger, hvor adgang til arbejdspladsen for brofundamenter på de kystnære områder, som er mest lavvandede (ca m fra kystlinjen på østsiden af fjorden og m på vestsiden), sker fra land via en dæmning eller en bro. Adgang til øvrige brofundamenter sker fra vandsiden med arbejdsfartøjer, hvorfor det kan være nødvendigt med mindre lokale udgravninger i overgangen til de lavvandede områder. Hertil kommer, at der kan være behov for at anlægge Vejdirektoratet Guldalderen Hedehusene Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

6 en midlertidig havn eller anløbskonstruktion for arbejdsfartøjer på østsiden af fjorden, som ligeledes vil kræve lokal uddybning skønnet til maksimalt 140 m x 30 m med en dybde på 3 m. I anlægsperioden vil der altid være en permanent åben sejlrende på mindst 50 m og et bredere område (minimum 400m) med mulighed for vandgennemstrømning. Der er fokus på sedimentspildet, da dette vil være af betydning for tilstanden i fjorden og især for ålegræsset, vil der blive stillet krav til entreprenørerne om, at alle aktiviteter, der er forbundet med risiko for sedimentspild, skal foretages indenfor afværgeforanstaltninger, såsom spuns, silt- eller boblegardiner. Sammenfatning På baggrund af ovenstående og informationer modtaget i dialogrunderne med de prækvalificerede entreprenører, hvor de individuelle ideer til anlægsarbejdernes udførelse har været drøftet, er nærværende notat udarbejdet. I notatet beskrives entreprenørernes foreløbige planer for etablering af midlertidige adgangsveje i form af dæmninger, broer og udgravninger samt anvendelsen af cofferdams/fangedæmninger under etableringen af fundamenter og søjler, hvor der er fokus på Natura 2000 området. Da det er anlægsmetoderne for hele broen, der er afgørende for, hvilken form for adgangsveje, der er behov for, er det vigtigt, at der er fleksibilitet i tilladelsen, så alle nedenstående løsningsmuligheder og kombinationer heraf kan anvendes. Kofferdams (Fangedæmninger) ifm fundamenter og piller/søjler Entreprenørerne har præsenteret flere forskellige løsningsmuligheder til etablering af fangedæmninger/cofferdams til udførelse af højbroens fundering og søjler. De forskellige løsninger kan opdeles i to overordnede principper: alle arbejder med fundering, herunder pæleboring/ramning og søjler udføres i kofferdam pæleboring/-ramning udføres uden kofferdam, men med efterfølgende etablering af kombineret kofferdam/pilecap som sejles ind og sænkes ned over de allerede nedbragte pæle. Tidlig etablering af kofferdam Ved denne løsning er etablering af kofferdam den første aktivitet, efter etableringen af adgangsveje på de lavvandede områder, der udføres ved hver enkelt brofundament enten som en spunsvæg, eller som en præfabrikeret stål-kofferdam. Flere af entreprenørerne gav i 1. dialogrunde udtryk for, at spunsløsningen var en af de oplagte løsningsmuligheder til etablering af arbejdsplads for udførelsen af pæle, pilecap og piller. Ved løsningen med tidlig etablering af kofferdam vil al byggeaktivitet (bortset fra etableringen af kofferdammen samt overflytningen af udgravningsmaterialerne fra kofferdammen til et fartøj, der transporterer materialerne til klappladsen) foregå inden for kofferdammen. Risikoen for sedimentspild ved tidlig etablering af kofferdam Risikoen for sedimentspild ligger ved denne løsning dels i etablering og fjernelse af kofferdammen, samt i forbindelse med håndtering af de materialer, som skal opgraves inde i kofferdammen og bortskaffes. 2

7 Udførelse af pælefundering inden etablering af kofferdam: Løsningen med udførelse af pæle inden etablering af kofferdam er interessant for entreprenøren, dels fordi den sparer arbejdet med at ramme en spuns og dels fordi den giver mulighed for at producere noget af fundamentet/pilecap en som præfabrikeret element, som sejles ud til fundamentets placering. Denne løsning har derfor særligt nogle tidsmæssige fordele. Løsningsmetoden er primært anvendelig for borede betonpæle af relativt stor diameter, og evt. også ved ramning af stålrør med stor diameter, idet mange små pæle vil være vanskelige at tilpasse/kombinere med en præfabrikeret pilecap, når denne skal placeres, og senere skal gøres vandtæt og tømmes for vand. Udførelsestakten for denne løsning vil typisk være, at såfremt underside af fundament/pilecap ligger dybere end havbunden, vil der først skulle foretages uddybning af havbunden inden etablering af pæle påbegyndes. Herefter bores og støbes betonpælene. Fundament/pilecap er på undersiden forsynet med udsparinger til pælene. På toppen af fundament/pilecap er der monteret midlertidige stålkassetter (vandtætte) langs pilecapens ydre kant, der efter nedsænkningen fungerer som kofferdam, mens udfyldning af fundament/pilecap og støbning af søjler foregår. Når pælene er etableret, sejles den præfabrikerede pilecap ud til arbejdsstedet og sænkes ned over pælene, hvorefter fundament/pilecap og stålkassetter udgør en kofferdam for færdiggørelse af fundamenter og søjler. Risikoen for sedimentspild ved pælefundering inden etableringen af cofferdams Ved denne løsningsmetode vil både udgravning og pæleboring foregå uden for kofferdam, hvilket kræver at de enkelte aktiviteter enten tilrettelægges således, at sedimentspil begrænses (foretages inden for siltgardin el. lign) til et acceptabelt niveau. Der vil også ved denne løsning være risiko for sedimentspild i forbindelse med håndtering af materialer, som opgraves inde i kofferdammen Adgangsforhold Dialogoplæggene fra de prækvalificerede entreprenører viste også en række forskellige løsningsmodeller til at skabe adgang på de lavvandede områder til udførelse af brofunderingen. Entreprenøren kan som udgangspunkt vælge en af to strategier for hvert fundament: at etablere en kørevej fra land via en midlertidig dæmning eller bro at skabe sejladgang fra vandet ved hjælp af arbejdspramme, via udgravet kanal for at sikre tilstrækkelig vanddybde, hvis denne løsning tages i brug på de lavvandede områder. Generelt arbejder entreprenørerne med kombinerede løsningsmodeller, hvor adgang til fundamenterne på de mest lavvandede områder skabes tørt. Det vil sige med en bro- eller dæmningsløsning, mens fundamenterne i de dybeste områder etableres med adgang fra vandet. Der er variation med hensyn til, hvilke dybder entreprenørerne vurderer, at det bliver mest rentabelt at skabe sig adgang fra vandet. I de følgende afsnit beskrives de af entreprenørerne præsenterede løsninger: 3

8 Etablering af midlertidig dæmning: Den mest benyttede løsning til at skabe adgang på de lavvandede områder er ved etablering af en dæmning fra land. Der er i dialogfasen præsenteret 2 principper for dæmningsløsninger: en traditionel spunsløsning, hvor dæmningen etableres ved opfyldning mellem to spunsvægge en alternativ løsning, hvor spunsvæggene erstattes af Geotubes. I forhold til miljøet på fjordbunden vil løsningen med dæmningen i første omgang påvirke det areal af fjordbunden inden for arbejdsområdet, hvorpå dæmningen etableres. Derudover vil selve processen med etablering og fjernelse af dæmningen kunne afstedkomme noget sedimentspild både ved etablering og fjernelse af spuns eller geotubes, samt sedimentspild i forbindelse med opfyldning og fjernelse af fyldmateriale i dæmningen, som vil kunne påvirke fjorden uden for arbejdsområdet. Etablering og fjernelse af spuns kunne foregå indenfor siltgardin for at reducere på sedimentspildet. Der er stillet krav om at materialer til opfyldning af dæmning og geotupes skal komme fra land og skal returneres til land igen ved retablering. Etablering af midlertidig bro: Som alternativ til etablering af en dæmning, har et par entreprenører oplyst, at de også vurderer løsninger med midlertidig bro. En midlertidig bro kan etableres på flere forskellige måder, enten i form af et traditionelt pæledæk, eller i form af en flydebro, som bliver fastholdt af pæle, som er rammet ned i fjordbunden. Alternativt til disse traditionelle løsninger overvejer en entreprenør en løsning, hvor broen etableres som bjælkedæk, som hviler af på Geotubes, som udlægges på havbunden. Fælles for de forskellige broløsninger er, at påvirkningen på fjordbunden vil være reduceret i forhold til dæmningsløsningerne, idet det kun er broens understøtninger, der vil berøre fjordbunden. Dermed vil det kun være etableringen og fjernelsen af broen, som vil kunne give dels en lokal påvirkning af fjordbunden inden for arbejdsområdet, samt evt. et sedimentspild i forbindelse med arbejdet, som vil kunne påvirke fjorden uden for arbejdsområdet. Hertil vil broen have en skyggevirkning på havbunden, som kan påvirke livsbetingelserne under broen. Adgang ved hjælp af udgravning. Adgang til fundamenterne på de dybereliggende områder af fjorden (2,5 m) skabes ved at foretage uddybning i et omfang, så anlægsarbejdet med etablering af kofferdam, pæleramning og udgravning til fundament kan udføres fra en pram. Uddybning af fjordbunden vil dels medføre en lokal påvirkning af fjordbunden, hvor denne bortgraves, og dels vil selve gravearbejdet og den efterfølgende genopfyldning af de udgravede kanaler kunne resultere i sedimentspild, som kan påvirke fjordbunden uden for arbejdsområdet. Generelle miljøpåvirkninger Anlægsstøj Der er stillet krav til entreprenørerne om at støjgrænserne skal overholdes i forbindelse med etablering og fjernelse af adgangsveje og cofferdams. 4

9 Fodaftryk på fjordbunden I forbindelse med vedtagelsen af broprojektet blev det beskrevet at det permanente fodaftryk i fjorden ville være maks. 0,5 ha (5000 m2). Det midlertidige fodaftryk ville være på maks. 2 ha ( m2). Disse grænser skal overholdes af entreprenørerne. Sedimentspild Der er ved flere processer risiko for større eller mindre sedimentspild. I udbudsmaterialet er der beskrevet et maks. spild på 2 %. Sedimentspildet vil blive reduceret ved at gennemføre forskellige afværgeforanstaltninger, så som anvendelse af silt gardiner, boblespærringer ol. Vejdirektoratet har valgt, at have en udbudsstrategi hvor mindstekrav til håndtering og overvågning af sedimentspild er beskrevet i udbudsmaterialet, men hvor entreprenørernes innovative løsninger til at minimere sedimentspild mest muligt vægtes som tildelingskriterie i den tekniske evaluering af entreprenørernes tilbud. Herved forventer Vejdirektoratet, at få inddraget de bedste løsninger i forhold til begrænsning af sedimentspild i projektet. Retablering af fjordbunden Vejdirektoratet har tidligere fremsendt notat vedrørende påvirkning af fjordbunden og retablering af fjordbunden. 5

10 Fotobilag Foto: Eksempel på udgravning i cofferdam fundet på google. Foto: Eksempel på borede pæle offshore (fundet på Google) 6

11 Foto: Eksempel på Geotube (fundet på Google) Foto: Eksempel på midlertidig bro/pæledæk (fundet på Google) 7

12 Foto: Eksempel på uddybning af havbund (fundet på Google) 8