VEJE OG BROER VEJE OG BROERS TILSTAND FORVENTNING TIL FREMTIDIG UDVIKLING PERIODEN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJE OG BROER VEJE OG BROERS TILSTAND FORVENTNING TIL FREMTIDIG UDVIKLING PERIODEN"

Transkript

1 KOMMUNE- VEJE STATS- VEJE OM VEJE OG BROER Det danske vejnet ekskl. private veje består af et lokalt kommunalt vejnet bundet sammen af det nationale statsvejnet opdelt i veje og broer med følgende ca. størrelser/antal[1,8]: Statsveje km Kommuneveje km Statslige broer og andre bygværker stk. Kommunale broer stk. (skønnet) Vejnettets kvalitet er bl.a. bestemt af: Vejnettets kvalitet er tilsvarende et resultat af: 1. Bevillingerne til vedligehold af den investerede vejkapital 2. Strategierne for og bevillingerne til at fremtidssikre og udbygge vejinfrastrukturen med hensyn til både miljø- og trængselsaspekter på både kort og langt sigt. I analysen vurderes vejnettets tilstand ud fra disse hovedpunkter. KARAKTER 2,5 TENDENS TREND KARAKTER 4,0 TENDENS TREND Veje og broers tilstand 2. Fremkommelighed 3. Sikkerhed FREMTIDS- SIKRING FREMTIDS- SIKRING VEJE OG BROERS TILSTAND Statsveje og -broer Det samlede efterslæb det aktuelt erkendte reparationsbehov på statsvejnettets veje og broer er pr. ultimo 2014 opgjort til 456 mio. kr. (2010-priser) ca. 40 mio. kr. til belæg ninger, ca. 376 mio. kr. til mindre og ca. 40 mio. kr. til store bygværker[1]. Kommuneveje og -broer De kommunale broers tilstand er senest blevet vurderet i 2015[6]. Ca. 38 % af de registrerede broer er fundet at have et større vedligeholdsbehov. Det samlede behov er, baseret på tal fra de ca. 70 % af landets kommuner, der indgår i undersøgelsen, estimeret til samlet 1,4 mia. kr., hvilket er mere end dobbelt så højt som estimeret ved den seneste opgørelse i 2012[7]. For kommunevejnettet har SAMKOM tidligere vurderet tilstanden kvalitativt uden samtidig at kapitalisere vedligeholdsbehovet og efterslæbet. Den kvalitative vurdering har løbende indikeret en stadig forringelse af tilstanden[8]. I 2016 har SAMKOM estimeret efterslæbet til samlet 4,9 mia. kr.[24]. PERIODEN Statsveje og -broer Tilstanden på statsvejnettets veje og broer vurderes at være god med tendens opad. Den positive udvikling er et resultat af den politiske aftale december 2009 Bedre veje m.v. som for perioden tilførte vej- og broområdet ca. 3,9 mia. kr. til efterslæbsafhjælpning[17]. Det noteres, at den diskonteringsrente, der anvendes ved rentabilitetsberegninger for infrastrukturprojekter i perioden er ændret fra 7 % til 4 %, hvilket vurderes at have haft en positiv effekt. Desuden er der i perioden gennemført/afsluttet en række planlagte udbygnings projekter, som har forbedret mobiliteten og bidraget til den positive udvikling. Kommuneveje og -broer Tilstanden på Kommunevejnettets veje og broer er mindre god, med faldende tendens i forhold til For broerne er det skønnede vedligeholdsbehov således fordoblet i forhold til den seneste opgørelse i For klaringen på den betydelige stigning vurderes dels at bero på en faktisk tilstandsforringelse af broerne i perioden, dels at vurderingsgrundlaget er forbedret i forhold til 2012, idet der i undersøgelsen i 2015 indgår 30 % flere broer end i For vejene er det ikke muligt at kapitalisere udviklingen i perioden, idet efterslæbet ikke tidligere har været opgjort. FORVENTNING TIL FREMTIDIG UDVIKLING Statsveje og -broer På statsvejnettet er der sket et væsentligt kvalitetsløft, og tilstanden på både veje og broer vurderes i balance med det økonomisk optimale med et aktuelt efterslæb på 456 mio. kr. i 2015[1] samt i balance med de i Finanslov 27

2 Forsinkelsestiden i biltrafikken alene i det storkøbenhavnske område er opgjort til 9,3 mio. timer i 2012 (svarende til 5,6 % af den samlede rejsetid, dog 11,4 % i myldretiden) og forventes at stige til 18,4 mio. timer i 2025 (svarende til 9,3 % af rejsetiden, dog 17,9 % i myldre tiden), hvis ikke der sættes ind med trængselsforbedrende tiltag[3]. 9,3 MIO. TIMER 2016[23] afsatte 610 mio. kr. til kapitalbevarende vedligeholdelse. Bevillingen er baseret på et ti-årigt perspektiv fra 2010 til Bevillingerne er faldende til 522 mio. kr. i Der vil dog stadig efterfølgende i takt med at vejog bromassen ældes være behov for fortsatte bevillinger i tilsvarende størrelsesorden for at sikre, at vedligeholdsniveauet opretholdes. Kommuneveje og -broer På de kommunale broer og veje er der et væsentligt efterslæb, som uden et ændret bevillingsniveau må forventes at stige i fremtiden. Vurderingsgrundlaget er generelt for både vej og bro mangelfuldt i forhold til at vurdere konsekvenserne af tilstandens betydning for vejnettets nuværende og fremtidige fremkommelighed og sikker heden. Således noteres det, at de økonomiske estimater for vedligehold af broer ikke indeholder eventuelle udgifter til f.eks. at øge bæreevnen, frihøjde eller øget fremkommelighed. Ligeledes foreligger der ikke estimater af de fremtidige økonomiske behov for at opretholde status quo efter afvikling af efterslæbet, herunder også vurderinger af behovet for klimasikring. Fremkommelighed I Transportministeriets, Trængselskommissionens og Vejdirektoratets analyser[1,2,3] angives en række vejstrækninger på det store H, hvor der allerede er eller vil opstå trængselsproblemer frem mod 2030 uanset gennemførelsen af en række kapacitetsforbedrende tiltag især i det storkøbenhavnske område, på Vestfyn, omkring Odense, i Østjylland i trekantområdet samt ved Limfjordstunnelen. I En grøn transportpolitik[3] er der opstillet strategier for at imødegå fremtidige trængselsproblemer, baseret på en blanding af opgradering/udbygning af den eksisterende infrastruktur, sammentænkningen mellem de enkelte trafikformer, bedre serviceniveau og incitamenter til at styre behovet[2,3]. Trængselskommissionen foreslår som alternativ/supplement en afprøvning af roadpricing som et forventet virkningsfuldt værktøj til at sikre fremkommeligheden i frem tiden i det storkøbenhavnske område[3]. Træng selskommissionen forventer, at roadpricing alene vil kunne medføre et fald i forsinkelsestiden i Storkøbenhavn, VÆSENTLIGE BESLUTTEDE INITIATIVER Udvalgte politiske aftaler om statsvejnettet POLITISK AFTALE AF: December 2009 Bedre veje m.v. Transportaftalen af januar 2009 En grøn transportpolitik og regeringens Bæredygtig transport bedre infrastruktur Transportaftale af november 2010 Bedre mobilitet Mobilitet og fremkommelighed i hovedstaden, Betænkning 1539, september 2013 En moderne jernbane udmøntning af Togfonden DK, januar 2014 Transportaftalen af januar 2009 indeholder en aftale om at oprette en Infrastrukturfond til at finansiere investeringer frem til 2020 på ca. 100 mia. kr. samt igangsætte strategiske analyser af de langsigtede trafikale behov, jf. En grøn transportpolitik; Afrapportering af de strategiske analyser af De strategiske analyser er baseret på et koncept om rullende planlægning, hvor strategiske behovsanalyser udgør det indledende undersøgelsesniveau i en screening af fremtidige trafikale behov. De strategiske analyser anvender ud over egne analyser analyser gennemført af Trængselskommissionen, som har udredt trafikbehovene i Hovedstadsområdet. Ud over projekter finansieret af Infrastrukturfonden er der indgået aftaler om bruger finansiering af andre trafikale anlæg Femernbæltfor bindelsen, Metro-Cityringen og krydsningen over Roskilde Fjord. Endvidere er der afsat 1 mia. kr. til bedre og billigere kollektiv trafik samt 28,5 mia. kr. til Togfonden, til realisering af Time model - len samt udbygning af elektrificeringen af banenettet. De strategiske analyser har udpeget infrastrukturprojekter for omkring 300 mia. kr. I alt investeres der for 200 mia. kr. i infrastruktur frem til 2020, mens der ikke er fastlagt en finansiering efter STRATEGISKE ANALYSER KØBENHAVN (UDVALG): Havnetunnel Ring 4 Ring 5-5½ Ny metro og letbaner inden for Ring 3 Udvikling af S-togstrafikken Udvidelse af stationskapacitet STRATEGISKE ANALYSER ØVRIGE DANMARK (UDVALG): Ny Lillebæltsforbindelse Udvidelse af E45 Limfjordsforbindelse Ny midtjysk motorvej Kattegatforbindelse S-togsbetjening til Roskilde og Helsingør Bane Aarhus-Galten-Silkeborg 28

3 således at forsinkelsen i 2030 vil være ca. 0,7 % lavere end i 2015 de forventede trafikstigninger til trods. For det storkøbenhavnske område foreslår Trængselskommissionen endvidere udbygning af de tværgående ringforbindelser mellem de store indfaldskorridorer til København i form af udbygning af den kollektive trafik, lokal udbygning af eksisterende vejnet, forbedrede forhold for cyklister (supercykelstier), fastlæggelse af en P-strategi og en styrkelse af de trafikale knude punkter, der binder de forskellige trafikformer sammen og dermed øger incitamentet til at skifte fra biltransport til kollektiv transport eller cykel[3]. Der foreligger således en politik og strategier med henblik på at opfylde trafikbehovet frem til De foreliggende prognoser indikerer dog, at væsentlige trængselsproblemer ikke kan undgås, specielt ikke i det storkøbenhavnske område, og at trængselsproblemer ikke i længden kan håndteres alene ved udbygning af vejnettet. Økonomisk behov Overordnet estimeres på det foreliggende grundlag bl.a. En Grøn Trafikpolitik[2] det samlede økonomiske behov til efterslæbsindhentning, vedligehold, klimasikring, opgradering og mobilitetsfremmende tiltag frem mod 2020 på stats- og kommunevejnettet til mia. kr. ANBEFALING AF KONKRETE TILTAG Overordnet er de langsigtede politiske rammer for infrastrukturen og håndteringen af de udfordringer, der ligger i at opretholde en tilstrækkelig trafikal mobilitet på statsvejnettet fastlagt i En Grøn Trafikpolitik og i Trængselskommissionens anbefalinger. Desuden bidrager Sammenhæng i den kollektive transport [19] til belysning af behov og mulighed for på længere sigt at bidrage til fremkommeligheden i infrastrukturen. Det kommunale vejnet er dog ikke inddraget i de overordnede politiske rammer, ligesom konsekvensen af vedlige holdsefterslæbet og værditabet, som følge af manglende bevillinger til vedligehold på det kommunale vejnet, ikke er detaljeret beskrevet og vurderet. I det følgende gives anbefalinger til ti udvalgte ikkeprioriterede initiativer for at efterleve de opstillede målsætninger, hvor det indledningsvis noteres, at forudsætningen for de opstillede rammers fortsatte udmøntning er den politiske vilje til at følge op på de indgåede aftaler og til at foretage de nødvendige prioriteringer, herunder at sikre finansiering efter 2020, når aftalen om Infrastrukturfonden udløber. Det noteres samtidig, at den foreliggende politik og strategierne for udmøntning af denne, med henblik på at opfylde trafikbehovet frem til 2030, beror på prognoser, der indikerer, at væsentlige trængselsproblemer ikke kan undgås, specielt ikke i det storkøbenhavnske område. Der er derfor behov for en politisk håndtering af det faktum, at trængselsproblemer ikke i længden kan håndteres alene ved udbygning af vejnettet. Vedligehold og udbygning af vejnettet Der anbefales fortsat politisk fokus på at fastholde bevillingsniveauet til vedligehold af den eksisterende aldrende vej- og bromasse samt på den allerede planlagte udbygning af infrastrukturen og til løbende at revurdere de strate giske beslutninger ud fra samfundsudviklingen. Sam tidig anbefales der også et stadigt fokus på at optimere ressourceforbruget ved løbende at medvirke til at opti mere metoder og tekniske løsninger, herunder erfarings udnyttelse. Ligeledes anbefales fokus på at tydeligøre de samfundsmæssige gevinster henholdsvis tab, som et givent bevillingsniveau er forbundet med. 29

4 Antallet af kørte lastbilkilometer var i 2009 på 85 % af år 2000-niveauet. Fra 2009 ses en stigende tendens, så niveauet nu er 4 % mindre end i 2000[15]. Til gengæld er den transporterede godsmængde blevet 18 % større i perioden og steget 27 % fra 2009, hvilket falder sammen med en stigning i antallet af modulvogntog[15] i samme periode. Ca. 65 % af den samlede lastbiltrafik afvikles på statsvejsnettet, heraf 45 % på motorvejsnettet[1]. Ca. 30 % er udenlandsk[1]. De mest trafikerede strækninger med lastbiltrafik er den østjyske motorvej fra grænsen til nord for Vejlefjordbroen, den vestfynske motorvej og køgebugtmotorvejen[1]. Der forventes stigninger i trafikken på 35 %, 3 % og 13 % frem mod 2030 på henholdsvis motorveje, øvrige veje og kommuneveje. Siden 2001 er motorvejsnettet blevet udbygget med 360 km, heraf 131 km i perioden , svarende til en udbygning på ca. 36 % henholdsvis 13 %[1]. Vejenes levetid er bestemt af levetiden af slidlaget. Den gennemsnitlige levetid af et nyt asfaltslidlag er år, før det bør udskiftes. Såfremt kapaciteten af bærelag og afvanding af vejen ikke er tilstrækkelig i forhold til trafikbelastningen eller som følge af nedbrydning forårsaget af manglende vedligehold af slidlaget, er levetiden kortere og omkostninger til vedligehold væsentlig højere end omkostningerne alene til udskiftning af slidlaget. Den danske bromasse består overvejende af betonbroer[4]. Levetiden af en bro er år, før der opstår større vedligeholdsbehov, f.eks. udskiftning af broens fugtisolering, som beskytter broens bærende konstruktion mod vand- og tøsaltbelastning. En udskiftning er omkostnings- og tidskrævende og forbundet med langvarige trafikale restriktioner og spildtid for trafikanterne. Ca. 64 % af broerne på statsvejnettet er ældre end 25 år, og et vedligeholdsbehov forventes inden for år. Strategisk koordinering mellem trafikformer Der anbefales fokus på en langsigtet strategisk koordinering mellem forskellige trafikformer for at sikre balance mellem behov og tilgængelighed af infrastruktur[2]. Med udgangspunkt i Landstrafikmodellen (fokuspunkt 4) og i driverne for trafikbehovet anbefales opfølgning på samfunds- og behovsanalyser bl.a. afdækning af pendlertrafikmønsteret under forskellige samfundsscenarier for løbende at kunne tilpasse den langsigtede politik for infrastrukturen. Indførelse af incitamenter til øget brug af f.eks. samkøring, delebilsøkonomi og koordinering med den kollektive trafik herunder køreplanskoordinering og sikring af tilbringertrafikken til den kollektive trafik vil være åbenlyse kortsigtede indsatsområder i den l angsigtede strategi. I et lidt længere perspektiv indgår også brug af førerløse køretøjer som en parameter i den strategiske planlægning. Kollektiv trafik Der anbefales i tillæg til strategisk koordination mellem trafikformer et selvstændigt fokus på at iværksætte de nødvendige incitamenter til at fremme overflytning KLIMA MILJØ I En Grøn transportpolitik[2] er der formuleret langsigtede mål for en grøn omstilling af transportsektoren i forhold til regeringens og 2050-mål for udledning af drivhusgasser og brug af vedvarende energi. For hovedstadsområdet forventes frem mod 2025 en reduktion af NOx og partikeludledning på ca. 0,8 %, mens CO 2 -udledningen omvendt forventes at stige med ca. 1 % grundet den forventede stigende trafikmængde[3]. De indgåede politiske aftaler fokuserer bl.a. på miljø- og klimatilpasninger i form af udbygning af cykelfaciliteter, støjbekæmpelse samt ikke mindst overflytning af biltrafik til kollektiv trafik. Klimasikring af vejnettet, bl.a. ved udpegning af områder med oversvømmelsesrisiko ( Blue spots ) er ligeledes et fokuspunkt sammen med bæredygtig udvikling råstofforbrug, genanvendelse og brug af miljøvenlige materialer og teknologier[1,2,3]. I Statsvejnettet 2015[1] er indsatsen formuleret som følger: I det omfang, det under gældende økonomiske rammer er muligt at reducere risici for oversvømmelse, vil Vejdirektoratet i de kommende år prioritere en sådan indsats. På steder, hvor dette ikke er muligt, vil det blive indarbejdet i beredskabsplaner, således at der bedst muligt kan ske en afhjælpning. De senere års oversvømmelser med følgende lukninger af motorvejsnettet, specielt i det storkøbenhavske område, indikerer, at indsatsen bør opprioriteres for at sikre mod de samfundsmæssige tab, der er en følge af, at motorvejsnettet lukkes. Det samme forhold gør sig gældende på kommunevejnettet, hvor der har været eksempler på brokollaps som følge af oversvømmelse. 30

5 ANALYSENS GRUNDLAG Analysen om tilstanden for veje og broer har hovedsageligt taget udgangspunkt i Transportministeriets betænkning om Grøn Transportpolitik, Trængselskommissionens betænkning 1539 og rapporter udgivet af Vej direktoratet samt SAMKOM-rapporter, som er udgivet af Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet. Der er ikke i forbindelse med analysen foretaget selvstændige analyser eller valideringer af det foreliggende materiale. De specifikke titler er listet herunder. Derudover er Infrastrukturkommissionens betænkning fra 2008 anvendt til overordnede betragtninger i teksten. VEJTRAFIKKEN I DANMARK % VEJTRAFIK 54 % MORTORVEJSTRAFIK [1] Statsvejnettet. Oversigt over tilstand og udvikling, rapport 541, Vejdirektoratet, 2015 [2] En grøn transportpolitik, Afrapportering af strate giske analyser, Transportministeriet 2014 [3] Mobilitet og fremkommelighed i hovedstaden, Trængselskommissionen, Betænkning 1539, september 2013 [4] Statsvejnettet/Årsrapport 2014, Vejdirektoratet 2014 [5] Bygværker på statsvejnettet, Rapport 363, Vejdirektoratet, 2010 [6] Broindeks september 2015, Kommunalteknisk Chefforening & Vejdirektoratet, 2015 [7] Broindeks september 2012, Kommunalteknisk Chefforening & Vejdirektoratet, 2012 [8] Belægningsindekset 2009, Kommunalteknisk Chefforening & Vejdirektoratet, 2009 [9] Belægningsindekset 2011, Kommunalteknisk Chefforening & Vejdirektoratet, 2011 [10] Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, , 2013 [11] Uheldsstatistik året 2013, Vejdirektoratet juli 2014 [12] Dødsulykker 2013, Årsrapport nr. 521, Vejdirektoratet December 2014 [13] Dræbte i trafikken , Vejdirektoratet [14] Offentlige udgifter ved trafikulykker, Vejdirektoratet oktober 2013 [15] Vejdirektoratets Statistikbank [16] Danmarks Statistik [17] Resultatkontrakt [18] Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, 2007 [19] Sammenhæng i den kollektive transport, Analyse af tilbringertrafikken til den statslige jernbane, Transportministeriet, Finansministeriet, Danske Regioner, KL og Trafikselskaberne i Danmark, Maj 2015 [20] If Autonomous Vehicles Rule the World, Artikel i The Economist, august 2015 [21] Statistisk analyse af vejtransport, Danmarks Statistik, Marts 2015 [22] Foreløbige ulykkestal december 2015, Vejdirektoratet januar 2016 [23] Forslag til Finanslov for finansåret 2016 [24] Resultat af landsdækkende analyse af kommunevejenes tilstand, SAMKOM 2016 forventes offentliggjort marts 2016 [25] Danmarks transportinfrastruktur 2030, Betænkning 1493, Infrastrukturkommissionen, januar 2008 af vejtrafik til kollektiv trafik ved at gøre den kollektive trafik attraktiv og konkurrencedygtig, dvs. bl.a. koordinerede køreplaner og konkurrencedygtige billetpriser. Den forventede positive effekt af timeplanen kan bl.a. underbygges ved konkret at sikre tilbringertrafikken til knudepunkterne på banestrækningerne. Trafikprognoser og trængsel Der anbefales fokus på prognosegrundlaget for planerne Landstrafikmodellen som er baseret på konjukturbestemte forudsætninger, som løbende kan ændre sig (f.eks. grundet faldende/stigende oliepriser, ændringer i BNP osv.), ligesom ny teknologi eller indhøstede erfaringer fra forsøg kan medvirke til at ændre forudsætningerne. Der er derfor behov for løbende opfølgning på Landstrafikmodellen for at optimere grundlaget for de nuværende trafikprognoser samt løbende at vurdere den samfundsmæssige gevinst af de enkelte projekter[2]. Trængselskommissionens forslag om forsøg med roadpricing bør om end tiltaget er forbundet med både teknologiske og politiske udfordringer indgå i de fremtidige overvejelser om at sikre mod trængselsproblemer. Trafiksikkerhed og adfærdsregulerende tiltag Der er behov for politisk vilje til at følge op på den nationale trafiksikkerhedsplan, med den politiindsats dette måtte kræve, sammen med en indsats for adfærds- TRAFIKSIKKERHED Samtidig med stigningen i trafikken har antallet af dræbte og tilskadekomne været faldende[1,11,12,22]. I 2015 blev 167 personer dræbt i trafikken et fald på ca. 67 % i forhold til antallet i Antallet af alvorligt tilskadekomne er mere end halveret i samme periode. Antallet af dræbte og tilskadekomne i 2013 er i overensstemmelse med målsætningen i den nationale handlingsplan , som har et mål om maksimalt 120 dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne i 2020[17]. 31

6 påvirkning generelt. Fokus på de såkaldte mørketalsulykker anbefales øget. Trafikregulerende tiltag og information Ud over fortsat fokus på videreudvikling af allerede iværksatte initiativer inden for trafikinformation, f.eks. etablering af det strategiske vejnet, ITS-systemer og fælles informa tionsplatforme, anbefales fortsat opfølgning på måling af trængsel samt opfølgning på forsøg med f.eks. omkørselsruter og kørsel i nødspor til aflastning i myldre tidsperioder, som har vist sig at have en positiv effekt[4]. Det kommunale vejnet Der anbefales fokus på at udarbejde en handlingsplan for at finansiere og afhjælpe efterslæbet på det kommunale vejnet. Herunder at tydeliggøre det værditab, der er forbundet med manglende bevillinger både det tab, der er forbundet med, at vejene ikke opfylder et ønsket mobilitetskrav, og den direkte merudgift, der er forbundet med at udskyde en påkrævet udbedring. Desuden anbefales det, at der som for statsvejnettet iværksættes en udredning af de fremtidige behov for opgradering af det kommunale vejnet og den kommunale kollektive trafik under hensyntagen til det fremtidige trafikbehov og kravene til at sikre tilbringertrafikken til den kollektive trafik og det øvrige vejnet. Uddannelsesområdet På uddannelsesområdet bør der fokuseres på at styrke uddannelsen af flere ingeniører med viden inden for vej-/broområdet på både entreprenør-, rådgivnings- og byg herreniveau. Miljø Der anbefales fokus på, at en stigende trafikmængde ikke medvirker til at reducere miljøbelastningen og dermed til, at den formulerede miljømålsætning opfyldes. Der er sammen med de øvrige fokuspunkter behov for fokus på bl.a. udviklingen af stadigt mere miljøvenlige køretøjer og teknologier, kombineret med at trafikefterspørgslen på vejnettet begrænses ved bl.a. overflytning til kollektiv trafik. Desuden noteres behovet for fortsat og øget fokus på klimasikring på både statsvejnettet og det kommunale vejnet. Erfaringsudnyttelse Der anbefales fokus på at drage nytte af erfaringer fra andre lande med tilsvarende problemer[20]. Det er en global problematik, at den stigende koncentration af arbejdspladser og boliger i større metropolområder giver anledning til trængselsproblemer. Der overvejes på globalt plan svar på de samme udfordringer, som vi på nationalt plan står overfor. Erfaringer fra vurderinger kan med fordel inddrages i nationale løsninger, ligesom vi nationalt selv bør bidrage i denne sammenhæng. Overordnet gælder for de listede ti initiativer samt andre indsatser i øvrigt at en manglende efterlevelse af fokus på infrastrukturen og trængslen på denne, som allerede i dag er et problem, over et langt tidsperspektiv er nært forbundet med samfundsøkonomien og muligheden for at sikre den fremtidige vækst generelt. Nedsat fokus og faldende eller fastholdte bevillinger vil, vurderet ud fra det foreliggende materiale, medføre et i fremtiden stadigt stigende samfundsmæssigt tab i form af tab af arbejdstimer og effektivitet som følge af trængsel, udgifter i forbindelse med trafikulykker, merudgifter til reparation af veje og broer grundet manglende bevillinger og endelig tab i form af en belastning af miljøet. Desuden vil der kunne være andre negative afledte konsekvenser, f.eks. for bosætningsmønstre og prisdannelser på boligmarkedet. I En grøn transportpolitik[2], hvor der indgår projekter for 300 mia. kr. frem til 2030, konkluderes, at der ikke er råd til alle de i de strategiske analyser beskrevne projekter. Dette er imidlertid et politisk valg, og det noteres, at infrastrukturen ikke er et område, der kan behandles isoleret, men er en integreret del af den s am lede politik for det danske samfund, herunder de prioriteringer, der foretages mellem forskellige inter agerende resortområder, f.eks. at trafiksikkerheden påvirker bevillinger til sundhedsområdet. Til sammenligning noteres, at alene udgifter i forbindelse med ulykker årligt udgør ca. 20 mia. kr., og at tabte arbejds timer alene i det storkøbenhavnske område af Trængselskommissionen[3] er estimeret til årligt ca. 9 mio. timer i Et tal der forventes at stige til 18 mio. timer i 2025 uden iværksættelse af afhjælpende tiltag. 32

7 ULYKKER Ca. 2/3 af dødsulykkerne sker i landzone og over 80 % af alle ulykker sker på kommuneveje[11,12]. Ca. 76 % af ulykkerne er adfærdsrelaterede høj hastighed, spiritus/narkotika/medicin samt uopmærksomhed[10]. Ca. 15 % af alle ulykker er spiritusrelaterede et fald på ca. 36 % i forhold til 2008, men med tendens til stagnation i udviklingen over de seneste 2-4 år. Eneulykker, mødeulykker og ulykker med fodgængere udgør de primære ulykkesscenarier[12]. Af de dræbte i trafikken, hvoraf ca. 60 % er mænd, er aldersgrupperne 20-24, 45-54, og især gruppen 70+ år er overrepræsenteret[12]. Ca. 38 % af dødsulykkerne omfatter svage trafikanter[12]. MØRKETAL Målsætningen for trafiksikkerhed bygger på statistik over Politiets indmeldinger, men indeholder ikke det såkaldte mørketal. Mørketallet er antallet af skader/ uheld, der indtræffer, men som ikke indgår i politiets registreringer. I praksis vurderes mørketallet i forhold til de skader, som skadestuerne indmelder. Dette tal er ca. ti gange større end det af Politiet indmeldte antal[10,16]. Ulykker med personskade koster årligt samfundet ca. 20 mia. kr.[10,14], hvoraf mørketalsulykkerne tegner sig for ca. 20 %. Omkost ningerne dækkes af kommuner, regioner og staten i fællesskab, med en fordeling med henholdsvis 51 %, 17 % og 32 %[10] KR. OM ANALYSEN VEJE OG BROER Lektor Lars Bolet Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Analysen giver en samlet karakteristik af et meget bredt og særdeles broget emne. Statens vejnet fremstår i rimelig homogen fysisk stand. Vejdirektoratet har qua nogle års stabile bevillinger formået at opretholde og forbedre tilstanden, om end bevillingerne ikke helt har rakt til at indhente statsvejenes vedligeholdelsesefterslæb. Billedet af kommunernes vejnet er langt mere blakket. Flere kommuner arbejder på at skabe sig et struktureret overblik over mangler og behov for systematisk at kunne bringe vejene i en mere tilfredsstillende stand. I enkelte kommuner synes der at være politisk vilje til at afbøde udfordringerne gennem en større satsning; men det generelle indtryk er, at vejenes tarv fortsat er lavt prioriteret i budgetterne, og at de borgere, der anvender kommunevejene må slå sig til tåls med mindre afhjælpninger. Helt dugfriske tal fra SAMKOM, der differentierer mellem forskellige vejelementer, indikerer, at det kommunale vejnet synes at have et fortsat betydeligt efterslæb, men en nærmere gennemgang af SAMKOMs tal kan måske give grundlag for mere differentierede tolkninger, herunder vurderinger af, om tilstanden og udviklingstendenserne tegner sig forskelligt i forskellige kommuner. Vejmyndighederne har gennem de senere år øget bevidstheden om behovet for at forebygge konsekvenserne af klimaudfordringer. Indsatsen gælder såvel planlægning og opbygning af et organisatorisk beredskab som ind retning af vejnettet til at imødegå forventelige hændelser, navnlig skybrud i byområder sidstnævnte ofte i et tæt samspil med de kommunale (spilde)vandforsyningsselskaber. Statsvejenes kapacitet er presset, og det samme gælder de større kommuneveje i de store bysamfund. Trængslen er stigende; men kan stadig være påvirket af, at den økonomiske vækst næppe har genvundet sin fulde styrke. Tiltag, der kan mindske trængslen i byerne ved at overflytte trafik fra personbiler til cykler og kollektiv trafik, har nydt fremme, men der foreligger kun sporadiske vurderinger af effekterne fra disse virkemidler, og der savnes her en systematisk videnopsamling. ITS-løsninger vises tilsvarende øget interesse; men her er potentialet langt fra udnyttet, ikke mindst hvad angår egentlig trafikledelse. Trafikulykkerne har fortsat udviklet sig gunstigt; men det klare fald i antallet af politiregistrerede skader giver des værre ikke et dækkende billede. Faldet slår kun i begrænset omfang igennem i skadestuernes opgørel - ser, og samtidig er andelen af trafikskadede, som politiet ikke får kendskab til i den officielle uheldsstatistik, steget til 90 %. De opnåede forbedringer i trafiksikkerheden skal ses på baggrund af, at flere køretøjer har fået bedre passivt sikkerhedsudstyr. Det bemærkes, at det øgede mørketal er en alvorlig hæmsko for udpegning af risikolokaliteter, hvor stedbundet uheldsforebyggende foranstaltninger er ønskelige. Analysens bekymring for rekrutteringssituationen er velbegrundet. Antallet af dimittender fra de danske ingeniørskolers vej- og trafikuddannelser har gennem flere år ligget under halvdelen af det antal kollegaer, der lader sig pensionere. Sektorens medarbejderstab undergår kom petenceforskydninger, og kandidater med traditionel ingeniørfaglig viden om vejbygningsfaget er i dag en mangelvare. 33

STATE OF THE NATION 2012

STATE OF THE NATION 2012 Præsentation for TØF den 29. april 2013 Henrik Garver, Adm. Direktør Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI VEJINFRASTRUKTURENS TILSTAND STATE OF THE NATION 2012 1 Hvorfor en State of the Nation rapport?

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Vejinfrastrukturen nu og i fremtiden. Jens Holmboe, Vejdirektør

Vejinfrastrukturen nu og i fremtiden. Jens Holmboe, Vejdirektør Vejinfrastrukturen nu og i fremtiden Jens Holmboe, Vejdirektør jjh@vd.dk FRI s Årsmøde 3. marts 2016 Udviklingen i kørte km efter vejtype 2005-2015 Indeks 100 = 2005 150 140 130 Motorveje 120 110 Alle

Læs mere

Etablering af ny midtjysk motorvej

Etablering af ny midtjysk motorvej Notat: Etablering af ny midtjysk motorvej Aftale om En grøn transportpolitik I januar 2009 blev der indgået en aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,

Læs mere

PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER

PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER HOVEDPUNKTER Noget om statsvejnettet i Danmark Noget om perspektiv/omverdens analyse Problemstillinger

Læs mere

Trafikken bliver værre og værre

Trafikken bliver værre og værre Af Annette Christensen, Seniorchefkonsulent Anch@di.dk NOVEMBER 2017 Trafikken bliver værre og værre Over halvdelen af virksomhederne oplever, at trafikken er blevet værre de seneste fem år. Det gælder

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen

Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 228 Offentligt Side 1 af 9 Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen Spørgsmål R, S og T

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Landstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport

Landstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed

Læs mere

Fremtidens Transport VI

Fremtidens Transport VI Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

Timemodellen og Togfonden

Timemodellen og Togfonden Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik

Læs mere

Vejdirektoratet. Juni 2015

Vejdirektoratet. Juni 2015 Vejdirektoratet Juni 2015 Vejdirektoratet Har ansvaret for statsvejnettet, som består af: Er en del af: Vores opgaver består primært af: Motorveje Motortrafikveje Hovedlandeveje Broer Planlægning Vi undersøger

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, Transportministeriet

De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, Transportministeriet De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, De strategiske analyser formål og status - Hvad sagde kommissorierne? - Aktuel status for

Læs mere

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen. Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Trafik Manager ET STRATEGISK TEMA I VEJDIREKTORATET

Trafik Manager ET STRATEGISK TEMA I VEJDIREKTORATET Trafik Manager ET STRATEGISK TEMA I VEJDIREKTORATET Trafik Manager skal understøtte VD s mission og vision Mission Vejdirektoratet er ansvarlig for statens veje. Vi fremmer et sammenhængende vej- og transportsystem.

Læs mere

Aalborg i bevægelse Mobilitet i Aalborg 2040

Aalborg i bevægelse Mobilitet i Aalborg 2040 Aalborg i bevægelse Mobilitet i Aalborg 2040 Mette Skamris Aalborg Kommune Vejforum 2016 Mobilitetsstrategi vedtaget i 2013 - også en del af Hovedstrukturen Fysisk Vision 2025 Mobilitetsplan 2040 Mobilitetsstrategien

Læs mere

Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer?

Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer? Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer? Michael Knørr Skov Afdelingschef, COWI A/S 1 AD 2200? 2 Mythbuster Vi er langt fra færdige med at udvikle Danmarks transportinfrastruktur

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ITS - for bedre fremkommelighed, sikkerhed og miljø

ITS - for bedre fremkommelighed, sikkerhed og miljø Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Teknik og Miljø Dato 3. maj 2016 ITS - for bedre fremkommelighed, sikkerhed og miljø Udmøntning af de afsatte midler til intelligent transportsystemer

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Oversigt over status på infrastrukturprojekter

Oversigt over status på infrastrukturprojekter Oversigt over status på infrastrukturprojekter Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen har i august 2014 opdateret Status på Infrastruktur i Region Midtjylland fra december 2012. Rapporten fra

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening NOTAT Dato J.nr. 25. september 2012 2012-2131 Trængselskommissionen Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Arbejdsgruppe 4 www.trængselskommissionen.dk Bedre kollektivtrafikbetjening Af kommissorium

Læs mere

Brændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer

Brændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer Brændstofbesparende vejbelægninger Indledning Transportsektoren bidrager på verdensplan med ca. 20 % af den samlede udledning af drivhusgasser. Implementering af brændstofbesparende vejbelægninger vil

Læs mere

Ressourcer til at bevare vejkapitalen. - processen mellem bevillingsgiver og vejforvalter om ressourcer til drift og vedligeholdelse.

Ressourcer til at bevare vejkapitalen. - processen mellem bevillingsgiver og vejforvalter om ressourcer til drift og vedligeholdelse. Case fra Danmark: Ressourcer til at bevare vejkapitalen - processen mellem bevillingsgiver og vejforvalter om ressourcer til drift og vedligeholdelse Søren Fogh Vejdirektoratet i København Danmark sfo@vd.dk

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013

Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013 Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013 Hvad er vejtrængsel? Formålet med sessionen er at præsentere den nuværende praksis

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland. d. 29. januar 2013

Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland. d. 29. januar 2013 Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland Leo Larsen, formand for Trængselskommissionen d. 29. januar 2013 Baggrund for Trængselskommissionen Trængselsringen forkastet Regeringen, Enhedslisten

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Forudsætninger for vejinfrastrukturen... 3 3.1 Overordnet

Læs mere

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29.

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29. Indstilling Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. november 2012 Borgmesterens Afdeling Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Trafikstyrelsen har fremsendt: Trafikplan for den statslige

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

50 procent flere skal med busserne i 2019

50 procent flere skal med busserne i 2019 NOTAT, Danske Regioner 30-10-2009 50 procent flere skal med busserne i 2019 Danske Regioner foreslår, at regeringen sætter som mål, at bustrafikken i 2019 skal være vokset med 50 procent. Det er 10 år

Læs mere

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) TRU alm. del Bilag 107 Offentligt Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Vejdirektoratet. 8 maj 2017

Vejdirektoratet. 8 maj 2017 Vejdirektoratet 8 maj 2017 Vejdirektoratet Har ansvaret for statsvejnettet, som består af: Er en del af: Vores opgaver består primært af: Motorveje Motortrafikveje Hovedlandeveje Broer Planlægning Vi undersøger

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Landstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012

Landstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012 Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Program Introduktion Rammer, versioner, eksempler på anvendelse Datagrundlag Fra dataindsamling til rejsemønstre Pause Modellens struktur Hovedkomponenterne

Læs mere

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Vejdirektoratet 12-03-2012 Sagsnr. 2012-35627 Høringssvar om Det Strategiske Vejnet På baggrund af det arbejde Trafikministeren

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Udpegning af grå strækninger i det åbne land

Udpegning af grå strækninger i det åbne land Udpegning af grå strækninger i det åbne land Michael Sørensen, civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Trafikdage på Aalborg Universitet, 25. august 2003 Baggrund

Læs mere

EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN

EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik, Roskilde Universitet Trafikdage, 26.8.2013 Spørgsmål 1. Hvad siger

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Netværksoperatør ITS på tværs En ny udfordring for myndighederne

Netværksoperatør ITS på tværs En ny udfordring for myndighederne Netværksoperatør ITS på tværs 19.09.06 - En ny udfordring for myndighederne Bente Iversen og Charlotte von Scholten, Vejdirektoratet Disposition 1. Operatørrollen 2. Samarbejde med vejmyndigheder og politi

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere

Læs mere

Vejdirektoratet gennemfører forberedende arbejder frem til og med udbud for tre skibsstødssikringsprojekter.

Vejdirektoratet gennemfører forberedende arbejder frem til og med udbud for tre skibsstødssikringsprojekter. Aktstykke nr. 41 Folketinget 2013-14 41 Transportministeriet. København, den 4. december 2013. a. Transportministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til der foretages følgende bevillingsoverførsler

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

FREMTIDENS INFRASTRUKTUR I REGION SYDDANMARK

FREMTIDENS INFRASTRUKTUR I REGION SYDDANMARK FREMTIDENS INFRASTRUKTUR I REGION SYDDANMARK DEN KORTE VERSION: Efter Infrastrukturkommissionens betænkning skal der vedtages en investeringsplan. En plan, der omfatter statslige investeringer i fortrinsvis

Læs mere

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion DEPARTEMENTET Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark 1. Introduktion Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Erik Ørskov Afdeling: Direktørområdet E-mail: Erik.Oerskov@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/731 Telefon: 76631989 Dato: 6. marts 2009 Notat Opfølgningsstrategi

Læs mere

Aktstykke nr. 48 Folketinget 2014-15. Afgjort den 4. december 2014. Transportministeriet. København, den 25. november 2014.

Aktstykke nr. 48 Folketinget 2014-15. Afgjort den 4. december 2014. Transportministeriet. København, den 25. november 2014. Aktstykke nr. 48 Folketinget 2014-15 Afgjort den 4. december 2014 48 Transportministeriet. København, den 25. november 2014. a. Transportministeriet anmoder hermed om tilslutning til en række dispositioner

Læs mere

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund

Læs mere

Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet

Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Per Homann Jespersen FLUX Center for Transportforskning ENSPAC Roskilde Universitet phj@ruc.dk Infrastrukturkommissionens og dansk trafikpolitiks

Læs mere

Automatiske biler og infrastrukturen. Automatiske bilers betydning for trafik og veje i dansk perspektiv

Automatiske biler og infrastrukturen. Automatiske bilers betydning for trafik og veje i dansk perspektiv Automatiske bilers betydning for trafik og veje i dansk perspektiv Per Jacobsen Vejdirektør Workshop om fremtidens mobilitet 18. maj 2015 Aktuelle indtryk fra dansk presse 2. Effekter som ofte nævnes i

Læs mere

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Fremkommelighed 2. Trafikanten i fokus Trafikanten skal

Læs mere

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010. Vejle Kommune 2014 Forord Vejle Kommune har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for perioden 2014-2017. Med denne har Vejle Kommune skabt et grundlag for de kommende års arbejde med trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsplanen

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Trængsel er spild af tid

Trængsel er spild af tid Trængsel er spild af tid Michael Knørr Skov Urban Planning and Transport 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet

Læs mere

INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND

INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND FREDERIKSSUND, HALSNÆS, GRIBSKOV, HILLERØD, FREDENSBORG OG HELSINGØR KOMMUNER INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere