Pædagogisk læreplan for
|
|
- Arnold Bjerregaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pædagogisk læreplan for Børnehusene ved Fjorden Idrætsinstitutionen Aktivarius 0-2 år
2 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner i Kalundborg Kommune SMTTE MODEL SAMMENHÆNG Hvad er vilkårene? TILTAG Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet MÅL Hvilke kompetencer vil vi gerne opnå, at børnene mestrer EVALUERING Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke TEGN For at kunne vurdere om vi har opnået målet, vil vi gerne se efter om børnene har, kan, tør, gør osv. 2
3 TEMA: ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Aldersgruppe sæt X 0-2 år X 3 år til skolealder Sammenhæng Vilkår/kontekst Det er i det sociale fællesskab, at børn udvikler deres personlighed. I Aktivarius har vi fokus på det enkelte barns ressourcer, barnet skal have mulighed for at blive set, holdt af og værdsat som en del af et fællesskab, dette gøres bl.a. ved at vi arbejder i små læringsmiljøer. Børnene skal lære at håndtere udfordringer, modstand, frustrationer, konkurrence og kærlighed. Da Aktivarius er en idrætsinstitution bestræber vi os på at børnene bevæger sig så meget som muligt og at de i aktiviteter og dagligdags gøremål er så selvhjulpne som muligt. Det er sunde kostvaner og idræt, leg og bevægelse der er omdrejningspunktet for hele vores pædagogiske praksis. vores fysiske rammer indbyder til bevægelse, også for de mere stillesiddende børn. Vores mål er sat i forhold til, hvor vi kan se, at vi mangler mest i forhold til kompetencehjulet men da det er et billede på den aldersgruppe vi havde i februar 2014 er det ikke den samme gruppe børn vi evaluerer på, da mange af vuggestuebørnene enten er startet i børnehave eller er på vej til børnehave og der er kommet mange nye små børn. I forhold til børnemiljøvurderingen er der ikke afdækket problemstillinger, som der skal arbejdes med at løse. 3
4 Mål At barnet udvikler sine mestringsområder f.eks. dets egen del i skabelsen af den rutine, når det skal spise og sove. At barnet kan genkende og huske mønstrene i sine samhandlinger med andre, herunder mestring af f.eks. lege, hukommelse, forestillingsevne og forhandling. Tegn på læring Barnet bruger mere og mere sproget til at klare problemer med. Barnet kan håndtere frustrationer uden at skulle hele følelsesregisteret igennem, det kan vente på tur. Barnet kan sætte ord på det, barnet husker fra tidligere. Når den voksne spørger ind og sætter ord på begivenheder, vil barnet kunne genkalde sig dem og i begyndelsen svare be- eller afkræftende. Tiltag Vi voksne skaber et miljø hvor alle føler sig trygge, accepteret, hørt og set. Gennem små læringsmiljøer, sikrer vi at vi ser det individuelle barn, dets ressourcer og støtter op om det, så det derved føler sig set og hørt. Vi opfordrer og motiverer børnene til at blive selvhjulpne i forhold til deres individuelle udviklingsniveau, f. eks ved selv at kravle op og ned af trip trap stolen, selv øse mad op, selv tage tøj af og på, selv kravle op i gyngen og selv rutsje ned ad rutsjebanen. Dette sker bl.a. i pusle-putte situationen, ude på motorikbanen samt når vi giver børnene massage. Derudover lægger vi stor vægt på at give børn og forældre en god modtagelse om morgenen, så de oplever at være en del af fællesskabet med det samme. Vi arbejder ud fra et positivt menneskesyn. Det vil sige at vi fokuserer på barnets ressourcer frem for dets begrænsninger. Børnene lærer at håndtere deres frustrationer ved, at vi sætter ord på deres følelser, f.eks. når barnet er ked af det eller bliver vred. Vi læser bøger f.eks. Lotte og Totte, vi snakker om det at være glad, sur, ked af det og bruger smileyer til at illustrere med. Børnene lærer at satte ord på begivenheder, ved at vi sætter ord på det børnene laver og det de ser og oplever. F.eks. når vi holder fødselsdag, hejser vi flaget, børnene tegner en tegning til den der har fødselsdag. Vi ønsker et positivt samarbejde med forældrene, da deres indtryk af institutionen har stor indflydelse på børnenes trivsel i hverdagen. 4
5 Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Gennem arbejdet med de pædagogiske læreplaner skal vi skabe de bedste betingelser for, at børn kan udvikle sig og lære sige selv og verden at kende. Vi skal sætte fokus på de børn, der har særlige behov. Det kan være børn med forskellige vanskeligheder eller børn der ikke har så stor opbakning og støtte hjemmefra. Ikke alle børn kommer med samme ressourcer og forudsætninger, men jo tidligere vi støtter de børn med særlige behov, i at udvikle deres kompetencer, jo større er mulighederne for, at vi kan bryde den negative sociale arv og afhjælpe børnenes problemstillinger. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Det er de samme metoder og aktiviteter vi laver med børn i vanskeligheder som vi gør med alle andre børn, men vi er ekstra opmærksomme og bruger lidt mere tid på disse børn. Vi har et ekstra fokus på forældresamarbejdet, da det er en forudsætning for at arbejde med barnet. Vi samarbejder med andre faggrupper, hvis det skulle være nødvendigt. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Barnet bruger sproget mere og mere til at klare problemer med. Det kan håndtere frustrationer uden at skulle hele følelsesregistret igennem. Det kan f.eks. vente "på sin tur". Barnet kan sætte ord på det, barnet husker fra tidligere. Når en voksen spørger ind og sætter ord på begivenheder, vil barnet kunne genkalde sig dem og i begyndelsen svare be -eller afkræftende. Barnet begynder at kunne fortælle om tidligere begivenheder. 5
6 Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Sådan vil vi dokumentere og evaluere Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen 6
7 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER Aldersgruppe sæt X 0-2 år x 3 år til skolealder Sammenhæng Vilkår/kontekst I Aktivarius skal børnene lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra. De skal opleve at have indflydelse på deres hverdagsliv ved at foretage valg og argumentere for deres meninger. De skal lære at udtrykke egne følelser og behov, men også at kunne leve sig ind i andres følelser og forstå det, de udtrykker, er en meget væsentlig social kompetence. Det er vores opgave at skabe optimale rammer, hvilket vi bl.a. gør i små læringsmiljøer mellem barn-barn og barn-voksen. Da Aktivarius er en idrætsinstitution bestræber vi os på at børnene bevæger sig så meget som muligt og at de i aktiviteter og dagligdags gøremål er så selvhjulpne som muligt. Det er sunde kostvaner og idræt, leg og bevægelse der er omdrejningspunktet for hele vores pædagogiske praksis. vores fysiske rammer indbyder til bevægelse, også for de mere stillesiddende børn. Vores mål er sat i forhold til, hvor vi kan se, at vi mangler mest i forhold til kompetencehjulet men da det er et billede på den aldersgruppe vi havde i februar 2014 er det ikke den samme gruppe børn vi evaluerer på, da mange af vuggestuebørnene enten er startet i børnehave eller er på vej til børnehave og der er kommet mange nye små børn. I forhold til børnemiljøvurderingen er der ikke afdækket problemstillinger, som der skal arbejdes med at løse. 7
8 Mål At barnet kan kommunikere med andre børn og voksne såvel sprogligt som nonverbalt. Bl.a. at barnet i samspil med andre, kan vise hvad det gerne vil med blik, fagter, pegen eller ord. Tegn på læring Barnet bliver i større og større udstrækning i stand til at kommunikere ved hjælp af sproget og brugen af nonverbal gestus aftager lidt. Barnet kan f.eks. sige "nej", bruge to-ords kombinationer og bruge små nægtende sætninger som middel til at få indflydelse på sine omgivelser og legene. Tiltag Vi vil gennem hverdagssituationer og leg være gode rollemodeller og synlige voksne, der både verbalt og nonverbalt, viser børnene forskellige måder, hvorpå man indgår i et fællesskab. Vi vil støtte børnene i at sige til og fra og hjælpe dem til at sætte ord på deres oplevelser og følelser. Ligeledes vil vi lære dem at acceptere og respektere andres grænser. Eksempelvis hvis et barn slå et andet barn, gør vi barnet opmærksom på det andets barn følelser, "det ser ud som om Signe blev ked af du slog/tog hendes dukke m.m." Vi vil give børnene redskaber til hvordan man løser konflikter på en respektfuld måde. Ved måltidet venter vi på at alle sidder samlet og vi synger tak for maden når alle er færdige med at spise. Samtidig er vi opmærksomme på at børnene bliver hørt og giver plads til hinanden. 8
9 Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Gennem arbejdet med de pædagogiske læreplaner skal vi skabe de bedste betingelser for, at børn kan udvikle sig og lære sige selv og verden at kende. Vi skal sætte fokus på de børn, der har særlige behov. Det kan være børn med forskellige vanskeligheder eller børn der ikke har så stor opbakning og støtte hjemmefra. Ikke alle børn kommer med samme ressourcer og forudsætninger, men jo tidligere vi støtter de børn med særlige behov, i at udvikle deres kompetencer, jo større er mulighederne for, at vi kan bryde den negative sociale arv og afhjælpe børnenes problemstillinger. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Det er de samme metoder og aktiviteter vi laver med børn i vanskeligheder som vi gør med alle andre børn, men vi er ekstra opmærksomme og bruger lidt mere tid på disse børn. Vi har et ekstra fokus på forældresamarbejdet, da det er en forudsætning for at arbejde med barnet. Vi samarbejder med andre faggrupper, hvis det skulle være nødvendigt. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Barnet udvikler og bruger non-verbal gestus mere og mere. Det supplerer således det begyndende sprog med gestus som en slags støttende billedsprog. For eksempel kan barnet illustrere en flyvemaskine ved at holde armene ud til siden; barnet puster på hånden for at vise, at ovnen er varm eller rynker brynene og ser sur ud for at vise, at far blev sur. Barnet bliver i større og større udstrækning i stand til at kommunikere ved hjælp af sproget og brugen af nonverbal gestus aftager lidt. Barnet kan f.eks. sige nej bruge to-ords kombinationer og bruge små nægtende sætninger som middel til at få indflydelse på sine omgivelser og legene. 9
10 Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Sådan vil vi dokumentere og evaluere Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen 10
11 TEMA: SPROG Aldersgruppe sæt X 0-2 år X 3 år til skolealder Sammenhæng Vilkår/kontekst Sproget er et redskab til at forstå sig selv og andre. Behersker man sproget, kan men udtrykke sine meninger, følelser og behov og derigennem handle. Børn skal møde voksne, der lytter og forstår dem og støtter dem i at sætte ord på deres meninger og følelser, når de er glade, kede af det, vrede og nysgerrige. Da Aktivarius er en idrætsinstitution bestræber vi os på at børnene bevæger sig så meget som muligt og at de i aktiviteter og dagligdags gøremål er så selvhjulpne som muligt. Det er sunde kostvaner og idræt, leg og bevægelse der er omdrejningspunktet for hele vores pædagogiske praksis. vores fysiske rammer indbyder til bevægelse, også for de mere stillesiddende børn. Vores mål er sat i forhold til, hvor vi kan se, at vi mangler mest i forhold til kompetencehjulet men da det er et billede på den aldersgruppe vi havde i februar 2014 er det ikke den samme gruppe børn vi evaluerer på, da mange af vuggestuebørnene enten er startet i børnehave eller er på vej til børnehave og der er kommet mange nye små børn. 11
12 Mål At barnet anvender regler/rutiner for hvordan betydninger er forbundet med udtryk og hvordan sprogdele kombineres til større helheder. Tegn på læring I 2-3 års alderen tager barnets grammatiske kompetence fart. Barnet har nu tilegnet sig så mange navneord og udsagnsord, at det kan begynde at sætte dem sammen til egentlige sætninger med både et navneord og et udsagnsord. Barnet kan bruge flere af de normale flertalsendelser på navneord, f.eks. "jeg vil have gulerødder" Tiltag Vi ønsker at skabe et miljø, hvor man taler pænt og er lyttende til hinanden. Børnene opfordres til at deltage i forskellige former for samtale (samtale i grupper, på tomandshånd, gennem leg m.m.) Det vil være samtaler, der foregår verbalt som nonverbalt samt med understøttende fagter. Gennem sang, musik, historiefortælling, rim og remser vil vi give børnene mulighed for at udforske sproget. Vi sætter ord på hverdagens gøremål og hvad vi ser, oplever og spiser. 12
13 Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Gennem arbejdet med de pædagogiske læreplaner skal vi skabe de bedste betingelser for, at børn kan udvikle sig og lære sige selv og verden at kende. Vi skal sætte fokus på de børn, der har særlige behov. Det kan være børn med forskellige vanskeligheder eller børn der ikke har så stor opbakning og støtte hjemmefra. Ikke alle børn kommer med samme ressourcer og forudsætninger, men jo tidligere vi støtter de børn med særlige behov, i at udvikle deres kompetencer, jo større er mulighederne for, at vi kan bryde den negative sociale arv og afhjælpe børnenes problemstillinger. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Det er de samme metoder og aktiviteter vi laver med børn i vanskeligheder som vi gør med alle andre børn, men vi er ekstra opmærksomme og bruger lidt mere tid på disse børn. Vi har et ekstra fokus på forældresamarbejdet, da det er en forudsætning for at arbejde med barnet. Vi samarbejder med andre faggrupper, hvis det skulle være nødvendigt. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Barnet begynder så småt at ytre sig i små enkle to-ords sætninger, med flertalsendelser. Barnet kan gå fra at sige "ha' æble" til "ha' æbler", når det vil have mere end ét æble. I 2-3-års alderen tager barnets grammatiske kompetence fart. Barnet har nu tilegnet sig så mange navneord og udsagnsord, at det kan begynde at sætte dem sammen til egentlige sætninger med både navneord (ord der kan sættes en eller et foran) og et udsagnsord (at eller jeg foran). Barnet kan bruge flere af de normale flertalsendelser på navneord, f.eks. "jeg vil have bananer". De uregelmæssige flertalsendelser (som fod, der bliver til fødder) kommer først på plads i skolealderen. 13
14 Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Sådan vil vi dokumentere og evaluere Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen 14
15 TEMA: KROP OG BEVÆGELSE Aldersgruppe sæt X 0-2 år X 3 år til skolealder Sammenhæng Vilkår/kontekst Gennem vores idrætsprofil i Aktivarius handler det om at opleve glæden ved bevægelse. For os er det vigtigt at det bliver en naturlig del af hverdagen. En grobund for en sund livsstil. Læring sker ikke kun i hovedet, men i høj grad gennem kroppen. Børn oplever verden gennem kroppen, og i Aktivarius har vi fokus på at bruge kroppen i fri leg og i mere voksenstyrede fysiske aktiviteter. Kroppen er ikke kun et fysisk redskab, men en måde at sanse og kommunikere med verden på. Det er vigtigt at børnene lærer at forstå og respektere egne og andres kropslige reaktioner, grænser og integritet. Er man tryg ved sin krop og kender dens styrker og muligheder har man et godt fundament til at erobre verden ud fra. Da Aktivarius er en idrætsinstitution bestræber vi os på at børnene bevæger sig så meget som muligt og at de i aktiviteter og dagligdags gøremål er så selvhjulpne som muligt. Det er sunde kostvaner og idræt, leg og bevægelse der er omdrejningspunktet for hele vores pædagogiske praksis. vores fysiske rammer indbyder til bevægelse, også for de mere stillesiddende børn. Vores mål er sat i forhold til, hvor vi kan se, at vi mangler mest i forhold til kompetencehjulet men da det er et billede på den aldersgruppe vi havde i februar 2014 er det ikke den samme gruppe børn vi evaluerer på, da mange af vuggestuebørnene enten er startet i børnehave eller er på vej til børnehave og der er kommet mange nye små børn. 15
16 Mål At barnet via krop og hjerne kan tolke sanseindtryk og bruge disse til, at tilpasse bevægelser, handlinger og adfærd som en del af det at mestre grundlæggende bevægemønstre f.eks. kravle, gå og løbe og bruge disse i leg og dagligdagsaktiviteter. Tegn på læring Barnet øver sig i at klatre op på borde, trapper, lave vindueskarme og lignende. Barnet mestrer i høj grad at gå og løbe, f.eks. kan det gå/løbe sidelæns, dreje rundt om sig selv. Barnet udvider sine måder at gå/løbe på. F.eks. øver barnet sig i at gå baglæns, løbe galophop, gadedrengeløb osv. Tiltag Vi giver børnene mulighed for at lege i varierende legemiljøer både ude og inde. Eksempelvis laver vi motorikbane af puder og madrasser. Vi opfordrer børnene til at bevæge sig ved selv at vise glæden ved fysisk aktivitet. Vi skaber rum for at børnene kan afprøve mange former for bevægelse vilde som stille (løb, kravle, gå, danse, gynge, rutsje, boldspil og løbecykler m.m.) Vi øver børnene i at være selvhjulpne og selv kravle op af trappestien, når de skal på puslebordet eller op i barnevognen, selv sætte sig på Trip-Trapstolen. Vi styrker finmotorikken ved eksempelvis at spise selv, tegne og lægge puslespil. Når vi går på tur, går alle børn så vidt muligt på deres ben eller har løbecykler med. De børn, der endnu ikke kan gå har vi selvfølgelig i klapvogn. 16
17 Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Gennem arbejdet med de pædagogiske læreplaner skal vi skabe de bedste betingelser for, at børn kan udvikle sig og lære sige selv og verden at kende. Vi skal sætte fokus på de børn, der har særlige behov. Det kan være børn med forskellige vanskeligheder eller børn der ikke har så stor opbakning og støtte hjemmefra. Ikke alle børn kommer med samme ressourcer og forudsætninger, men jo tidligere vi støtter de børn med særlige behov, i at udvikle deres kompetencer, jo større er mulighederne for, at vi kan bryde den negative sociale arv og afhjælpe børnenes problemstillinger. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Det er de samme metoder og aktiviteter vi laver med børn i vanskeligheder som vi gør med alle andre børn, men vi er ekstra opmærksomme og bruger lidt mere tid på disse børn. Vi har et ekstra fokus på forældresamarbejdet, da det er en forudsætning for at arbejde med barnet. Vi samarbejder med andre faggrupper, hvis det skulle være nødvendigt. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Barnet er begyndt at kunne forbinde kroppen med ord, når den voksne opfordrer det til at udpege, hvor dets næse, øjne og mund er. Barnet er begyndt at løbe, hvilket kan kræve meget opmærksomhed fra barnets side. Barnet er begyndt at øve sig i at hoppe, hvor det fjedrer i knæene og fødderne ikke slipper gulvet. Barnet mestrer nu i høj grad at gå og løbe, f.eks. kan det gå/løbe sidelæns, dreje rundt om sig selv osv. 17
18 Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Sådan vil vi dokumentere og evaluere Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen 18
19 TEMA: NATUREN OG NATURFÆNOMENER Aldersgruppe sæt X 0-2 år X 3 år til skolealder Sammenhæng Vilkår/kontekst Oplevelser i naturen udvikler børnenen følelsesmæssigt, mentalt og fysisk. Derfor skal børnene i Aktivarius have mulighed for at opleve glæden ved at være i naturen på forskellige årstider, og de skal udvikle respekt for natur og miljø. Det gøres ofte i små læringsmiljøer. Da Aktivarius er en idrætsinstitution bestræber vi os på at børnene bevæger sig så meget som muligt og at de i aktiviteter og dagligdags gøremål er så selvhjulpne som muligt. Det er sunde kostvaner og idræt, leg og bevægelse der er omdrejningspunktet for hele vores pædagogiske praksis. vores fysiske rammer indbyder til bevægelse, også for de mere stillesiddende børn. Vores mål er sat i forhold til, hvor vi kan se, at vi mangler mest i forhold til kompetencehjulet men da det er et billede på den aldersgruppe vi havde i februar 2014 er det ikke den samme gruppe børn vi evaluerer på, da mange af vuggestuebørnene enten er startet i børnehave eller er på vej til børnehave og der er kommet mange nye små børn. 19
20 Mål At barnet undersøger og eksperimenterer med elementer fra naturen og opnår forståelse, viden og erfaringer med natur, dyr og planter. Tegn på læring Barnet bruger så at sige fantasien til at udfylde huller i logikken - at forestille sig noget i det tilfælde barnets viden ikke slår til. Det kan derfor komme med spøjse forklaringer. Tiltag Vi tager børnene ud i naturen på alle årstider og leger i alt slags vejr plasker i vandpytter når det regner, varmer os i solen når den skinner og skulle vi få sne laver vi en snemand! Barnet lærer at bruge sin fantasi når vi bla. tager på tur til skov, mark og strand hvor vi vil snakke om og mærker det vi møder fx træer, dyr, planter, vand m.m. Vi samler ex. grankogler som vi tager med hjem, maler på og bruger til kunstudstilling. På legepladsen finder vi ting som vi bruger til sanglege, historiefortællinger. Vi finder en mariehøne, synger Mariehønen Evigglad eller laver en historie om Mariehønen og Søren Snegl og lader børnene være med til at fortælle historien. Vi snakker om, hvad der sker når barnet f.eks. træder på en mariehøne. Vi vil gennem fortællinger og ved at være gode rollemodeller give børnene kendskab til hvordan man begår sig i naturen. Vi anvender naturens mange gode muligheder for motorisk udfoldelse, bl.a. ved at gå op og ned ad bakker eller tage løbecykler med på tur. Vi er ofte på besøg i den nærliggende skov, hvor børnene samler pinde, blade og følger årstidens skift. 20
21 Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Gennem arbejdet med de pædagogiske læreplaner skal vi skabe de bedste betingelser for, at børn kan udvikle sig og lære sige selv og verden at kende. Vi skal sætte fokus på de børn, der har særlige behov. Det kan være børn med forskellige vanskeligheder eller børn der ikke har så stor opbakning og støtte hjemmefra. Ikke alle børn kommer med samme ressourcer og forudsætninger, men jo tidligere vi støtter de børn med særlige behov, i at udvikle deres kompetencer, jo større er mulighederne for, at vi kan bryde den negative sociale arv og afhjælpe børnenes problemstillinger. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Det er de samme metoder og aktiviteter vi laver med børn i vanskeligheder som vi gør med alle andre børn, men vi er ekstra opmærksomme og bruger lidt mere tid på disse børn. Vi har et ekstra fokus på forældresamarbejdet, da det er en forudsætning for at arbejde med barnet. Vi samarbejder med andre faggrupper, hvis det skulle være nødvendigt. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder I mdrs. alderen peger barnet og "siger" med eller uden ord, "se", når det møder et dyr på sin vej. Barnet kan ofte sætte lyd på, når det ser et dyr. Barnet bruger fantasien til at udfylde huller i logikken- at forestille sig noget i det tilfælde barnets viden ikke slår til. Det kan derfor komme med spøjse forklaringer. 21
22 Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Sådan vil vi dokumentere og evaluere Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen 22
23 TEMA: KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Aldersgruppe sæt X 0-2 år X 3 år til skolealder Sammenhæng Vilkår/kontekst Kultur er en måde at forstå sig selv og verden på. Jo flere kulturelle udtryk børnene møder, jo bredere bliver deres syn på verden, andre mennesker og på sig selv. Børnene i Aktivarius skal derfor have mulighed for at tage på udflugter til lokalområdets kulturtilbud. Vi vil gennem oplevelser styrke barnets interesse for kunst og kultur og for at skabe og udfolde sig kreativt. Da Aktivarius er en idrætsinstitution bestræber vi os på at børnene bevæger sig så meget som muligt og at de i aktiviteter og dagligdags gøremål er så selvhjulpne som muligt. Det er sunde kostvaner og idræt, leg og bevægelse der er omdrejningspunktet for hele vores pædagogiske praksis. vores fysiske rammer indbyder til bevægelse, også for de mere stillesiddende børn. Vores mål er sat i forhold til, hvor vi kan se, at vi mangler mest i forhold til kompetencehjulet men da det er et billede på den aldersgruppe vi havde i februar 2014 er det ikke den samme gruppe børn vi evaluerer på, da mange af vuggestuebørnene enten er startet i børnehave eller er på vej til børnehave og der er kommet mange nye små børn. 23
24 Mål At barnet bruger musik og sang som kommunikations- og udtryksmiddel i sin kommunikation og leg. At barnet via sin motoriske, kognitive og stemmemæssige udvikling kan udtrykke sig musikalsk med stemme og instrumenter. Tegn på læring Fra 1½ års alderen kan man tydeligt høre, at barnet prøver at synge med på de sange, der synges med det. Barnet synger nu af og til formelsange der er korte faste vendinger med klare rytmer og ofte også med brug af bestemte tonerækkefølger til at kommunikere forskellige ting til f.eks. at påkalde sig opmærksomhed, være fortællende, beskrivende eller drillende. Barnet kan også sidde og synge spontant af glæde i rytme og intensitet til sin tegneaktivitet, sin gyngen eller anden aktivitet. Barnet kan nu i højere grad beherske sine bevægelser og viser tydeligt, at det godt kan lide at bevæge sig til musik. Det bøjer knæene, svinger med armene, nikker med hovedet, hopper og drejer sig til musikken. Tiltag Vi deltager i kulturelle aktiviteter teaterforestillinger, koncerter (Den Ottende Himmel) besøger museet og biblioteket, samt tager på musikskolen. Vi giver børnene mulighed for selv at udfolde sig gennem musiske og kreative aktiviteter. Vi fortæller om og fejrer højtider og andre mærkedage. Vi har mange traditioner i Aktivarius bl.a. "Blomstens dag", hvor vi får besøg af en masse bedsteforældre, der sammen med børnene planter fine blomster på legepladsen. Hvert år har vi også temauger med kunst som hovedfokus, dette munder ud i en fin fernisering, hvor vi inviterer forældrene til et glas Aktivariusdrik og fremvisning af børnenes kreationer. Hver fredag holder vi fælles morgentagfat med børnehaven, hvor vi synger forskellige sange og leger sanglege med fagter, Vi synger bla Hoved, skulder, knæ og tå, hvor børnene bevæger sig mens vi synger. Børnene lærer at bryde ud i spontansang og bruge kroppen til bevægelser ved at vi dagligt synger på stuerne. Det kan være når vi spiser, når vi sidder på gulvet med børnene, når vi er på tur eller på legepladsen. Vi synger f.eks. sangen om 3 aber på en gren og laver fagter til og bruger aber og en krokodille til at illustrere med. 24
25 Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Gennem arbejdet med de pædagogiske læreplaner skal vi skabe de bedste betingelser for, at børn kan udvikle sig og lære sige selv og verden at kende. Vi skal sætte fokus på de børn, der har særlige behov. Det kan være børn med forskellige vanskeligheder eller børn der ikke har så stor opbakning og støtte hjemmefra. Ikke alle børn kommer med samme ressourcer og forudsætninger, men jo tidligere vi støtter de børn med særlige behov, i at udvikle deres kompetencer, jo større er mulighederne for, at vi kan bryde den negative sociale arv og afhjælpe børnenes problemstillinger. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Det er de samme metoder og aktiviteter vi laver med børn i vanskeligheder som vi gør med alle andre børn, men vi er ekstra opmærksomme og bruger lidt mere tid på disse børn. Vi har et ekstra fokus på forældresamarbejdet, da det er en forudsætning for at arbejde med barnet. Vi samarbejder med andre faggrupper, hvis det skulle være nødvendigt. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder I 1½ års alderen kan man tydeligt høre, at barnet prøver at synge med på de sange, der synges med det. Barnet synger nu af og til formelsange der er korte faste vendinger med klare rytmer og ofte også med brug af bestemte tonerækkefølger til at kommunikere forskellige ting til f.eks. at påkalde sig opmærksomhed, være fortællende, beskrivende eller drillende. Barnet kan også sidde og synge spontant af glæde i rytme og intensitet til sin tegneaktivitet, sin gyngen eller anden aktivitet. 25
26 Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Sådan vil vi dokumentere og evaluere Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen 26
Pædagogisk læreplan for Lupinvejens Børnehave
Pædagogisk læreplan for Lupinvejens Børnehave Område Børnehusene Buldervang Dagtilbuddets navn Lupinvejens børnehave Pædagogisk læreplan 2014 1 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner
Læs merePædagogisk læreplan for
Pædagogisk læreplan for Børnehusene ved Fjorden Idrætsinstitutionen Aktivarius 3-6 år 2014 1 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner i Kalundborg Kommune SMTTE MODEL SAMMENHÆNG Hvad
Læs merePædagogisk læreplan for
Pædagogisk læreplan for Her skrives Bjergsted Bakker Viskinge Børnehus Udarbejdet august 2014 (2-3 år) 1 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner i Kalundborg Kommune SMTTE MODEL SAMMENHÆNG
Læs mereMariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard
Marianne s dagpleje Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej 49 6650 Brørup Tlf.: 21 68 99 09 Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor
Læs merePædagogisk læreplan for
1 Pædagogisk læreplan for Børnehusene Buldervang Børnehuset Møllevang/Vuggestue 2014 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner i Kalundborg Kommune 2 SMTTE MODEL SAMMENHÆNG Hvad er vilkårene?
Læs merePædagogisk læreplan for
1 Pædagogisk læreplan for Børnehusene Buldervang Børnehuset Møllevang/Børnehaven 2014 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner i Kalundborg Kommune 2 SMTTE MODEL SAMMENHÆNG Hvad er vilkårene?
Læs merePædagogiske læreplaner i vuggestuen
Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen
BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden
Læs merePædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen
Pædagogiske Læreplaner vuggestuen i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:
Læs merePædagogisk læreplan for
Pædagogisk læreplan for Her skrives Bjergsted Bakker Vesterbjerggård Børnehave Udarbejdet august 2014 (2-3 år) 1 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner i Kalundborg Kommune SMTTE MODEL
Læs mereLæreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde.
Indledning. I den pædagogiske læreplan er s mål for de 6 kompetencer beskrevet og derefter, hvordan vi vil. Læreplanen skal løbende evalueres vi skal observere og evaluere og derudfra analysere, hvad det
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereOVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3
Læs merePÆDAGOGISK LÆREPLAN DAGPLEJEN KUNDBY BØRNEHUS
KUNDBY BØRNEHUS INTEGRERET DAGINSTITUTION TRØNNINGEVEJ 11 B-C, KUNDBY, 4520 SVINNINGE KONTOR 72 36 72 10 BØRNEHAVE 72 36 76 13 FRITTER 72 36 76 18 DAGPLEJEN 72 36 76 16 E-MAIL: KUNDBYBOERNEHUS@HOLB.DK
Læs mereDe seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer:
De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: Vi ligger stor vægt på at møde barnet med accept og respektere børns forskellighed. Vi er støttende, trøstende, omsorgsfulde og anerkender barnets følelser.
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs merePædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)
Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje
Læs merePædagogisk læreplan for vuggestuen
Pædagogisk læreplan for vuggestuen Personlige kompetencer - At udvikle og styrke sit selvvære. - At egne grænser respekteres. - At lære, at respektere andres grænser. - At udvikle og videreudvikle kompetencer.
Læs mereVirksomhedsplan Læreplan 2015/2016
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet
Læs mereLæreplaner 2013 Sydmors Børnehus
Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus De 6 temaer er: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og Bevægelse 5. natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og
Læs mereLæreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet
Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse
Læs merePÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR VUGGESTUEN SOLSTRÅLEN 2018
PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR VUGGESTUEN SOLSTRÅLEN 2018 Der skal i alle dagtilbud efter serviceloven udarbejdes en pædagogisk læreplan, hvori børnemiljøvurderingen indgår. Den pædagogiske læreplan skal beskrive
Læs merePædagogisk læreplan for
Pædagogisk læreplan for Her skrives Selvejende dagtilbud Kalundborg Asyl Børnehave 2014 1 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner i Kalundborg Kommune SMTTE MODEL SAMMENHÆNG Hvad er
Læs merePÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN
PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs merePædagogisk læreplan for Mariehønen
Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske
Læs mereLæreplanstemaer. Side 1 af 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer og sammenhænge deltager i fælles vokseninitierede aktiviteter veksler mellem at være iagttagende
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue
BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereEvaluering af pædagogiske læreplaner
Evaluering af pædagogiske læreplaner 2016-2017 Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan og dertil skal arbejdet med lærerplanerne evalueres, jf. 9,
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs mereLangsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16
Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale
Læs merePædagogiske Læreplaner børnehaven. i Kastanieborgen
Pædagogiske Læreplaner børnehaven i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:
Læs mereKulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve
Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve Voksne der opsøger kultur og udtrykker sig kulturelt. Traditioner. Alternative normer og traditioner. Kulturelle oplevelser i det omgivende
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,
Læs merePædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune
I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt
Læs mereLæreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015
Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015 LÆRING I 2004 blev loven om pædagogiske læreplaner indført. Loven skal sikre og inspirere til at dagplejen skaber rummelige læringsmiljøer med lydhørhed overfor
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs merePædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm
Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske
Læs mereBørneuniversets læreplan:
Børneuniversets læreplan: Vi bruger dagligt lærerplanerne i vores pædagogiske arbejde. Fremtidens Dagtilbud (se afsnittet om dette i virksomhedsplanen) er Børneuniverset tilknyttet indtil 2016, som tager
Læs mereSigne s Signe dagpleje
Signe s dagpleje Signes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Signe Jørgensen Holleskovvej 24 6683 Føvling Tlf.: 22 25 47 64 Signe Jørgensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor
Læs mereHvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.
Læreplaner For børn fra 26 uger til 6 år. August 2017. De seks læreplanstemaer. 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener
Læs mereLæreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007
Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,
Læs mereDefinition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven
Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever
Læs mereLæreplaner Dagplejen i Fredericia kommune
Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler
Læs mereDe pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner
De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...
Læs mereAt barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har
Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer Målet er, at barnet: vise tryghed og tillid til andre børn og voksne er tryg blandt kendte
Læs merePædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted
Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor
Læs mereSCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE
SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og
Læs mereEvaluering af Firkløverens læreplaner
af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue
BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs merePædagogiske læreplaner Holme dagtilbud
Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem
Læs merePædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.
Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven. Barnets alsidige personlige udvikling. Barnets skal have mulighed for at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer. Lære barnet respekt for sig selv og
Læs mere